ORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. 3 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

Transkript

1 AALBORG UNIVERSITET ORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II MedIS 5. semester 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave 2 (caseopgave): 20 % Opgave 1, % fordelt ligeligt på de enkelte opgaver Opgavesættet består af 11 sider. Kontroller venligst straks, at alle sider forefindes i det udleverede opgavesæt. Der må ikke anvendes skriftlige eller elektroniske hjælpemidler. Husk at skrive dit eksamensnummer på siderne med spørgsmål SKRIV IKKE DIT NAVN PÅ SIDERNE! BEMÆRK: Udnyt eksaminationstiden og besvar spørgsmålene så udtømmende og fyldestgørende som muligt på den afsatte plads! 1

2 Følgende termer anvendes i opgaveformuleringen: Angive (eller anføre): En besvarelse i få, klare ord fx angiv en muskels virkning. Beskrive: Anvendes, når man ønsker at den studerende skal demonstrere 1. kendskab til data og/eller fysiologiske sammenhænge 2. kendskab til strukturers beliggenhed, forløb og topografiske forhold, herunder sammenhænge mellem struktur og funktion. Besvares som en systematisk, sammenhængende meddelelse i ord (telegramstil er tilladt), evt. ledsaget af forklarende tegninger fx beskriv hjernens overflade. Beskriv kort: Detaljer udelades. Definere: En kort forklaring af strukturens eller begrebets væsentligste træk fx definér et perifert ganglion. Gør rede for (eller redegør for): En systematisk, sammenhængende fremstilling, der omfatter struktur, funktionelle/strukturelle sammenhænge eller årsag- /virkningssammenhænge fx gør rede for strækreflexen. Markér, indtegn: Ofte på en skematisk tegning fx markér nc. lentiformis. Nævn (benævn, navngiv) En simpel angivelse af navn/navne fx nævn hvirvellegemerne Opdele eller inddele: Afgrænse og benævne de dele af strukturer eller organer, der er anatomisk navngivne fx inddel basalganglierne. Tegn: Anvendes, når man f.eks. ønsker tegnet et nøjagtigt kurveforløb med angivelse af enhedernes størrelse på ordinat og abscisse, eller en anatomisk struktur med indhold og beliggenhed af andre strukturer. 2

3 Opgave 1 Hovedet og halsens anatomi A. Angiv ansigtets nerve, der fører almindelig sensorisk information. B. Angiv nervens hovedgrene og fiberindhold. C. Angiv ganglier med relation til denne nerve. Inddel ganglierne efter deres funktionelle indhold. D. Angiv de hjernenerver, der fører smagstråde. 3

4 Opgave 2 (caseopgave) En 66 kvinde indlægges akut en tidlig morgenstund med venstresidig ekstremitetslammelse. Hun ledsages ved indlæggelsen af sin ægtefælle, der fortæller at patienten om aftenen klagede over en mærkelig summende fornemmelse i venstre arm og ben. Om morgenen lå hun vågen men uden at være i stand til at tale fraset nogle små grynt. Hun har nu spytflåd og hendes øjne er drejet mod venstre side. Hendes mundvig hænger i højre side. Patienten er tidligere storryger. A. Angiv de ledningsbaner og eventuelle hjernekerner, der sandsynligvis er påvirket. Begrund hvorfor disse strukturer kan være påvirket. 4

5 Opgave 2 (caseopgave) (fortsat) B. Ved objektiv undersøgelse findes det, at patienten er helt lam på venstre over- og understremitet. Dette ændres til at hun efter to ugers observation har livlige senereflekser og øget tonus sammesteds. Beskriv hvilken type parese patienten bærer præg af at have på ekstremiteterne. C. Ved undersøgelse af hjernenervernes funktion findes det at patienten er ude af stand til at rynke panden i højre sides muskulatur. Beskriv hvilken type parese patienten bærer præg af at have i ansigtet. 5

6 Opgave 2 (caseopgave) (fortsat) D. Redegør kort, med udgangspunkt i ovennævnte, for hvor du mener at patienten kan have patologi i centralnervesystemet. E. Der foretages scanning af patienten dagen efter hun fik de første symptomer. Angiv en relevant scanning-undersøgelse og angiv hvad du kunne forestille dig der kunne ses på scanningen? 6

7 Opgave 3 Hjernens hæmodynamik A. Angiv en inddeling af årsagsforhold til rumopfyldende processer der kan give forhøjet intrakranielt tryk. B. Vælg en enkelt af dine eksempler i A og beskriv, hvordan tilfældet i værste fald kan have et letalt forløb. 7

8 Opgave 4 Demens A. Definer demens. B. Inddel demens efter årsagsforhold C. Angiv de hjerneregioner der især rammes ved demens D. Angiv den hyppigste form for demens E. Angiv nogle almindeligt anvendte farmaka ved demens med hensyn til deres virkningsmekanisme. 8

9 Opgave 5 Osteoporose og patologi i bevægeapparatet A. Beskriv væsentlige forhold der kan føre til osteoporose B. Angiv den knogle der oftest både forandres og frakturerer ved osteoporose 9

10 Opgave 6 Leddegigt og patologi i bevægeapparatet A. Angiv eksempler på led der ofte rammes ved leddegigt B. Beskriv hvordan knogler og led makroskopisk kan forandres ved leddegigt. C. Beskriv det histologiske udseende af et ægte led ved fulminant leddegigt. 10

11 Opgave 7 Medicinsk behandling af gigt A. Angiv en strategi for fremgangsmåden for den medicinske behandling af leddegigt og slidgigt. B. Angiv en strategi for anfalds- og forebyggelsesbehandlng af smerter af samme sygdomme 11