Skægkærskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2012/13

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skægkærskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2012/13"

Transkript

1 Kvalitetsrapport for Skægkærskolen, skoleåret 0/ Skægkærskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 0/ Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 0/ omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens vurdering af, hvordan skolen har arbejdet med gældende politikker, politiske bevillingsmål og egne indsatsområder. Skolens vurdering af kvaliteten i arbejdet er blandt andet udtrykt i udfyldelsen af et antal Dialogspind, der er beskrevet i den tidligere skolepolitik. Dialogspind eller et lignende selvevalueringsværktøj ajourføres i forhold til den gældende Lærings- og Trivselspolitik i forbindelse med gennemførelsen af projekt Kvalitetsstruktur 0-8 år, som træder i kraft i næste skoleår. Desuden er skolens vurdering af arbejdet på en række andre områder beskrevet. Silkeborg Byråd vægter kvalitet og dialog højt, og har besluttet at anvende Den Kommunale Kvalitetsmodel. Kvalitetsrapporten gennemgår de 8 temaer i kvalitetsmodellen. Silkeborg Byråd har det politiske ansvar for kommunens folkeskoler. Skolens kvalitetsrapport er et vigtigt redskab for Byrådet i varetagelsen af sit lovpligtige tilsyn samt et væsentligt udgangspunkt for dialogen mellem Børne- og Ungeudvalget, Skoleafdelingen og skolerne. Kvalitetsrapporten danner baggrund for skoleudvikling på kommunens skoler og i skolevæsenet. Samtlige oplysninger om skolen findes på hjemmesiden, Nøgleresultater - pædagogiske processer Skolens mål 0/ Handlinger Succeskriterier Udvikling af web.0 arbejdet. Klare mål om inddragelse af web.0 værktøjer i minimum et dansk- og et matematikforløb for alle. Alle elever har i årets løb gjort erfaring med produktion/deling af faglige forløb inddragende web.0 værktø-

2 Kvalitetsrapport for Skægkærskolen, skoleåret 0/ Udvikling af SFO + klub. Implementering af digital afkrydsning (Tabulex) og indholdsmæssig/fysisk udvikling af klubben. jer. Alle lærere har i årsplaner og på MUS samtaler haft dette fokus inddraget. Alle forældre anvender den digitale afkrydsning medførende mere tid til børnearbejdet for personalet. Desuden har vi nu moderniserede lokaler og har skabt ny pædagogisk strategi for arbejdet med -6 årgangs fritidsdel. Skolen har arbejdet sådan med: Dialogspindet Inklusion (rummelighed) Dialogspindet Læsning med fokus på mellemtrin og udskoling. Dialogspindet Skole-hjem samarbejde Dialogspindene er i år blevet gennemarbejdet dels på lærermøde og dels på fritidsdelens møder. De samlede resultater er i pædagogisk udvalg blevet drøftet og ført ind. Drøftelserne viste udviklingspotentialer ikke mindst omkring skriftliggørelsen af vores inklusionsstrategier/værktøjer. Samtidigt er det tydeligt, at vores ret lille berøring med elever med anden etnisk baggrund har medført meget lidt fokus på dette område. For lidt. I forhold til elevsamtaler, er der et stort uudnyttet potentiale, som vi vil arbejde med. Der fremkom i dialogerne mange gode tanker om muligheder på dette område. Samtidigt har vi i årets planlægning givet øgede muligheder for udvidede elevsamtaler med særligt udfordrede elever. Skolebestyrelsens principper findes på skolens hjemmeside.. Metoder og processer - fremtidig udvikling Skolens mål 0/ Handlinger Succeskriterier Udvikling af skolens inklusionsstrategi. Udvikling af AKT-arbejdet /vejledningen internt på skolen - bl.a. uddannelse af vejledere. Desuden decentrale AKTressourcer direkte ud i klasserne og udvikling af klasserumsledelsen bl.a. med Cooperative Learning. Der gennemføres AKTvejledning til kollegaer med effekt for børnene. Elever med udvidede behov for samtaler med egne lærere oplever dette. Alt pædagogisk personale kender til og kan anvende CL. Udvikling af web.0 arbejdet Målfastsættelse om elev-elev læring i venskabsklasser inddragende web..0 Deltagelse i udviklingsprojekter (Demonstrationsskoleprojektet, AMORES (comenius-projekt) mv.). Videndeling internt. Alle elever har deltaget i projekter med ældre/yngre elever omkring bl.a. web.0. Alle beriges omkring nye muligheder via interne videndeling.

3 Kvalitetsrapport for Skægkærskolen, skoleåret 0/. Ledelse og strategi - skolelederens anbefalinger Set fra min stol skal skolevæsenet fortsat have øje for kompetenceudviklingen på skolerne. Tiltag, hvor relevante fagpersoner fra skole og daginstitution mødes i fælles kompetenceudvikling, vil fremme målet om øget samarbejde på 0-6 års området. I forhold til implementering af skolereformen vil vi på skolerne have brug for en vis udstrækning af arbejdsro for kommunale indgreb. En evt. kommende større skoleomstrukturering kan i denne sammenhæng med fordel vente et-to år.. Resurser Skolens budget findes på silkeborgkommune.dk, se Budget 0 og Budget 0. Skolelederen har inden for budgetrammen kompetence til og ansvar for at anvende de samlede budgetmidler ud fra en helhedsbetragtning til opnåelse af de stillede mål. Skolens elevtal pr. 5. september 0: 00. Det er vigtigt med økonomiske rammer, som kan understøtte vores arbejde. Det bør kraftigt overvejes, om forsøget med enkle løsninger (ren elevtalstildeling også af tidligere PPR-midler) på komplicerede udfordringer (inklusion) er den rigtige vej at gå. Er ønsket et rimeligt ensartet skole-service tilbud til alle kommunens borgere, bør der differentieres i tildelinger. I forhold til mulighederne for at leve op til det øgede timekrav under den nye reform, er det klart, at de skoler (bl.a. Skægkær) som i indeværende år har været på minimumstimetallet på samtlige klassetrin vil udfordres yderligere for at kunne indfri de nye krav. Ikke mindst hvis der ikke bliver mulighed for at fortsætte med vores storklasser.

4 Kvalitetsrapport for Skægkærskolen, skoleåret 0/ Sådan har skolen arbejdet med bevillingsmålene for 0: Bevillingsmål 0 Handlinger Succeskriterier Lokale samarbejder I alle lokalområder gennemfører dagtilbud og skole i fællesskab mindst initiativer, som involverer medarbejdere på tværs. Medarbejdere i dagtilbud og skole har lokale netværk på tværs. Medarbejdere har fået inspiration fra hinandens faglighed i arbejdet med læring og trivsel. Børn og forældre i lokalområdet har fået en oplevelse af lokal sammenhæng. Se Budget 0 5. Medarbejdere Skolens samlede antal medarbejdere pr.. januar 0: 7 lærere, pædagoger, pædagogmedhjælpere, ledere, administrative og øvrige medarbejdere. Vi har i skoleåret - haft alle skolen medarbejdere igennem kompetenceløft med udgangspunkt i Kognitiv Ressourcefokuseret Anerkendende Pædagogik. KRAP forløbet foregik i et samarbejde med Virklund Skole og fandt sted spredt over året med gode muligheder for afprøvning/udvikling undervejs. Kursusdagene var samtidigt relationsopbyggende på tværs af personalegrupper og afsnitstilknytninger. Et rigtig godt og givende forløb. Desuden har vi haft lærere/pædagoger af sted på modulet social inklusion samt en lærer på modulet mediepædagogik. Internt på skolen har vi på pædagogisk dag arbejdet med web.0- særligt organiseret videndeling som indsats.

5 Kvalitetsrapport for Skægkærskolen, skoleåret 0/ 6. Medarbejderresultater - rammebetingelser (fælleskommunalt bilag) Silkeborg Kommune har fået dispensation via udfordringsretten, så den enkelte skole ikke særskilt præsenterer rammebetingelser (dvs. klassetrin, antal af spor pr. klassetrin, antal af elever pr. klasse, antal af elever pr. lærer samt andelen af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning). Rammebetingelserne er bilag til den kommunale kvalitetsrapport, se på silkeborgkommune.dk under Borger > Børn, unge og familie > Skoler > Kvalitetsrapport. Fakta: Planlagte undervisningstimetal I 00 blev det fastlagt, at timetallet fremover skulle opgøres på en ny måde, og der blev indført minimumstimetal for enkelte fag og fagblokke (humanistiske fag, naturfag og praktisk/musiske fag). Det blev her fastlagt at følge elevernes timetal over flere år og dermed beregne minimumstimetallene over en treårs periode. UNI C Statistik & Analyse har hvert år indsamlet planlagte timetal pr. 5. september. Se statistikken på vælg Silkeborg Kommune. 7. Faglige resultater løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Skolens læseresultater fremgår af det fælleskommunale bilag. Vi er på Skægkærskolen fortsat udfordret på vores tidligste læseresultater. De indledende læseprøver på. og. årgang er ikke tilfredsstillende, om end vi kan se at det indhentes senere. Vi fortsætter og intensiverer vores indsats omkring sprog-/lydarbejdet fra skolestarten, og udvikler på vores samarbejde med børnehaven også i den forbindelse. I år har vi ligeledes i gang sat arbejdet med Tidlig Læsehjælp i indskolingen, ligesom der er udviklingsarbejde i gang omkring genrepædagogik med kompetenceløft af en større gruppe lærere fra mellemtrinnet. Vores resultater på de nationale tests er tilfredsstillende og på afgangsprøverne ligeledes.

6 Kvalitetsrapport for Skægkærskolen, skoleåret 0/ Link til offentlig statistik om eleverne i folkeskolen: og frie skoler/elever.aspx. Her findes Elevtal, Elevfremskrivning, Karakterer, Socioøkonomisk reference, Undervisningstimetal, Elevfravær, Herkomst (tosprogede), Specialundervisning, Tilmelding til Ungdomsuddannelserne og Alder for skolestart. Links til selve tallene er til højre på skærmbilledet, søg via (Region Midtjylland >) Silkeborg Kommune > Skole. Karakterer for Folkeskolens Afgangsprøve 0 kan findes på vores hjemmeside. 8. Brugerresultater skolebestyrelsens anbefalinger Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning 0. Skolebestyrelsen ved Skægkærskolen anbefaler, at der i det kommunale skolevæsen fokuseres på at sikre nogenlunde ensartede vilkår for kommunens skoleelever. Ved den tildeling af midler som pt. foregår, udfordres bl.a. Skægkærskolen kraftigt på mulighederne for at kunne tilbyde minimumstimetallet. Fremadrettet er der i inklusionssammenhæng også behov for at kunne tilgodese skolers behov for midler i forhold til børn med særlige udfordringer. Behovene forsvinder ikke blot fordi der indføres en - lektioners grænse for tildeling heller ikke efter et år med en overgangsordning! At behandle alle ens i tildelinger, er ikke at give ens vilkår! Endelig er det skolebestyrelsens anbefaling, at der laves en gennemgribende forandring af køreplanerne frem mod skolereformen 0. Vi har brug for at vores elever kan påbegynde skolegang omkring kl og ikke som nu først 8.0. Naturligvis i lyset af den meget forlængede skoledag, der ligger foran os.

7 Dialogspind En dynamisk, dialogbaseret evalueringsmodel til sikring af sammenhæng og kvalitet i udarbejdelsen af Silkeborg Kommunale Skolevæsens kvalitetsrapport Det fælles mål for skolens medarbejdere og ledelse er at sikre kvaliteten! Kvalitetsrapporten angiver status og giver retning i forhold til værdierne i Den gode skole, som er beskrevet i Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik samt Skolepolitikken. Kvalitetsrapporten bygger på dokumentation, som synliggøres i dialogspindene. Dialogspindene bygger på selvevaluering på skolen. Evalueringsmodellen, der er illustreret nedenfor, kan anvendes. Dialogspindene danner baggrund for samtale, refleksion og kommunikation i skolen om skolen. På det formelle niveau foregår dialogen mellem skolen og det politiske niveau i dialogmødet med Skoleafdelingen om kvalitetsaftalen (ud fra Silkeborg Byråds bevillingsmål). Denne aftale følger Den Kommunale Kvalitetsmodel, se linket herunder til højre. Læsning med fokus på mellemtrin og Den Kommunale Kvalitetsmodel udskoling, Inklusion (rummelighed) samt Skole-hjem samarbejde (pga. bekendtgørelsen), udfyldes således: En indgående undersøgelse og vurdering af, hvordan det står til indenfor det udvalgte fokusområde. Den bygger på analyser og dokumenterbare data, der viser, hvordan vi ved det. Evaluering i praksis Omdrejningspunktet er at samle de gode kræfter til en kritisk analyse af organisationens egen praksis. De fem faser i evalueringen er: Undersøgelsen involverer ledelse, medarbejdere, fagudvalg, elever og forældre (skolebestyrelse). Interessen er her, udover at finde frem til skolens status på området, også at udpege fremtidige forbedringsmuligheder. Hvad vil vi gøre ved det? Opfølgning foregår i forbindelse med skolens Dialogmøde om kvalitetsmodellen. Øvrige Dialogspind udfyldes efter eget valg, evt. således. En generel og overordnet vurdering af, hvordan det står til på skolen indenfor de kommunale fokusområder. Denne foretages af skolens ledelse i samarbejde med udvalgte medarbejdere og bygger på dokumentation ( hvordan ved vi det? ). Denne form for selvevaluering kan foregå på alle fokusområder. Eventuelle ændringer skal være synlige, med ændret farve/skrift. Dialogspindene synliggør via progressionstrin* i de enkelte kategorier: Skolens vurdering af, hvor vigtigt fokusområdets kvalitetskategori er for skolen Skolens vurdering af, hvordan status er Anvender skolen ikke progressionen, så kan skolen vælge at anføre summen af opfyldte niveauer i kvalitetskategorierne (har man f.eks. niveau og = ). I dette tilfælde skal der skrives baggrund i feltet "Vurderingerne bygger på" i arket for det enkelte dialogspind. Alternativt ændres der på progressionen, men tydeligt markeret. * Progression kan ses som en kvalitetstrappe, hvor trappens nederste trin skal være nået, inden man kan gå videre til trin osv. Trin er højeste kvalitetsniveau. Dialogspindene skaber dialog på alle niveauer: Den enkelte medarbejder i eget team Teamets egen status og målsætninger: Hvor er vi - og hvad vil vi fokusere på? Mellem teams - og på hele skolen Mellem skolen og skolebestyrelsen Mellem skolen og Skoleafdelingen Giver grundlag for videndeling i skolevæsenet. Evalueringsmodellen er resultatet af et udviklingsarbejde, som er gennemført i Silkeborg Kommunale Skolevæsen i perioden marts 007-april 00.

8 Skole-hjem samarbejde - gl. skolepolitiks fokusområde (obligatorisk pga. bekendtgørelsen): Det er en fælles opgave for skolen og hjemmet at give det enkelte barn mulighed for trivsel og vækst. For at samarbejdet kan få et reelt indhold, er det vigtigt, at gensidige forventninger afklares, og at den indbyrdes kommunikation er tydelig og forståelig. Derfor skal skolen arbejde med udvikling af: tydelig og forståelig kommunikation former og rammer for skole-hjem samarbejdet, herunder udvikling af enkle og informative elevplaner procedurer til afstemning af de gensidige forventninger, som alle omkring skolen har til hinanden anvendelsen af IT ved kommunikation mellem skole og hjem Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? Skole-hjem samtaler Forventnings- /rolleafklaring Elevsamtaler Elevplaner Kommunikation Skole-hjem samtaler Hvor vigtigt er det for os? Status: Gør vi det? Skole-hjem samtaler Skolen gennemfører årlige skole-hjem samtaler for alle elever Skole-hjem samtalen er forberedt af teamet, og dagsorden med indhold for samtalen er meddelt hjemmet inden samtalen Hjemmet bidrager til samtalens indholdspunkter og er forberedt Målene i elevplanen evalueres i samtalen, og nye mål indskrives. Teamet og hjemmet er ansvarlige for opfølgning på samtalen Forventnings- og rolleafklaring Skolebestyrelsen har principper for skole-hjem samarbejdet, og arbejder med klasseforældreråd Skolen har et klart beskrevet værdigrundlag som grundlag for samarbejdet med forældre Skolen har tydeligt formulerede forventninger til hjemmets indsats i skole-hjem samarbejdet Skolens og hjemmets rolle i samarbejdet om barnets udvikling og læring er afklaret og efterleves Kommunikatio n 0 Forventnings- /rolleafklaring Elevsamtaler Der gennemføres mindst en elevsamtale årligt afholdt af klasselæreren eller elevens primærvoksen Der gennemføres to årlige elevsamtaler på grundlag af skriftligt oplæg fra elevens lærere Samtalens indhold opnåelse af faglige og sociale mål afhængig af alder - er forberedt af elev og team. Nye mål skrives i elevplanen. Skolen har udarbejdet en beskrivelse af den gode elevsamtale, som bruges som udgangspunkt for samtalen. Beslutninger efterleves og fastholdes skriftligt. Elevplaner Elevsamtaler Elevplaner Skolen udarbejder årligt en elevplan, hvor mål er afstemt mellem skole og hjem. Skolen har et samlet koncept for elevplaner, der beskriver barnets aktuelle læring Elevplaner skal kunne håndteres elektronisk Elevplanen er et væsentligt procesredskab i kommunikationen og samarbejdet med elever og forældre Vurderingerne bygger på: Drøftelser i lærergruppen og blandt fritidsdelens personale. Sammenholdt og debateret i pædagogisk udvalg. Vurdering er foretaget af: Kommunikation Skolen udsender nyhedsbreve til alle hjem mindst gange årligt Skolens kommunikationspolitik sikrer opdatering af nyheder Skolen anvender Intranet i dialogen med hjemmet Intranettet (SkolePorten/ForældreIntra) anvendes i stor udstrækning i den skriftlige kommunikation med hjemmet

9 Læsning - gl. skolepolitiks fokusområde (obligatorisk, med fokus på mellemtrin og udskoling, pga. politisk beslutning): Gode læsefærdigheder er en væsentlig forudsætning for, at alle elever kan få optimalt udbytte af undervisningen. Læsning skal læres, udvikles og vedligeholdes gennem hele skoleforløbet. Derfor skal skolen: arbejde systematisk med udvikling af metoder, som giver alle elever mulighed for at hæve eget læseniveau udvikle redskaber til dokumentation af alle elevers læseniveau Dokumentation af elevers læseniveau Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? Elevernes læseniveau dokumenteres ved hjælp af summative standardiserede tests Dokumentation læseniveau Elevernes læseniveau dokumenteres gennem anvendelse af summative og formative evalueringsformer Metodeudvikling Elevernes læseniveau dokumenteres og synliggøres i elevplanen Stimulerende læsemiljø Alle evalueringer anvendes efter faglige drøftelser mellem lærere og læsevejleder i en fremadrettet indsats Strategier for læsning Udvikling ntation læseniv eau Hvor vigtigt er det for os? Status: Gør vi det? Metoder indenfor læsning Den enkelte lærer vælger læsemetoder for eleverne Teamets lærere inddrages i drøftelser om metodevalg Læsevejlederen medvirker som faglig inspirator i drøftelser om valg af læsemetoder Læsevejlederen fungerer som metoderådgiver for alle skolens lærere indenfor læsning i alle skolens f Udviklin g Metodeu dvikling Stimulerende læsemiljø Alle elever har adgang til en vifte af hjælpemidler i forbindelse med læsning Lærerteamet og teamet fra pædagogisk læringscenter sikrer eleverne nyeste viden om nye materialer og søgemuligheder Skolens fysiske rum giver mulighed for ro og plads for børnenes individuelle læsning 0 Skolens pædagogiske læringscenter har rum og muligheder for understøttelse af elevernes læsning Vurderingerne bygger på: dialog i lærergruppen og herefter i pædagogisk udvalg. Vurdering er foretaget af: Strategi er for læsning Stimuler ende læsemilj ø Strategier for læsning for elever Alle elever læser dagligt Eleverne anvender forskellige teknikker og strategier, når de læser Skolen har en læsepolitik, der beskriver indsatsen for læsning i hele skoleforløbet og i alle fag Eleverne anvender læsestrategier og arbejder systematisk med læsning i alle fag ud fra den formulerede læsepolitik Udvikling af elevers læseniveau Eleverne har individuelle og differentierede læsematerialer Elevernes arbejde med læsning er disponeret ud fra deres læseudviklingsstandpunkt Eleverne arbejder hjemme og på skolen med udgangspunkt i en formuleret målsætning, og elevernes læseniveau evalueres Elevernes læsestandpunkt drøftes som fast punkt på teammøder, og der træffes beslutninger om fortsat indsats i samarbejde med læsevejlederen

10 Inklusion (rummelighed) - gl. skolepolitiks fokusområde 6 (obligatorisk pga. politisk beslutning): Børn og unge har krav på at modtage et kvalificeret læringstilbud i lokalmiljøet. Derfor skal skolen arbejde målrettet med udvikling af: inkluderende læringsmiljøer vidensdeling, kompetenceudvikling og efteruddannelse, så skolens personale har relevante kompetencer til at rumme skolens børn og unge Specialpædagogisk bistand Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? Specialpædagogisk bistand AKT Undervisningsmiljø Inklusion Integration 0 pædag ogisk bistand Hvor vigtigt er det for os? Status: Gør vi det? Skolen har K-møder med dagsorden og referat med handlingsplan Skolens ledelse deltager i møder vedrørende specialpædagogisk bistand og sikrer opfølgning Skolens team for specialpædagogisk bistand udarbejder individuelle undervisningsplaner Skolens ledelse deltager i netværksmøder og tværfaglige møder om børn med særlige behov og følger op på møderne AKT (Adfærd, Kontakt, Trivsel) Lærere og pædagoger samarbejder med børnene om børnenes trivsel Skolen har klassekonferencer på udvalgte klassetrin og efter behov Skolen arbejder systematisk sammen med børnene om udvikling af klassens sociale kompetencer Skolen har en handlingsplan for arbejdet med klasser, der har AKT-problemer Undervisningsmiljø Skolen undersøger elevernes undervisningsmiljø hvert andet år Integra tion 0 AKT Skolebestyrelsen har udarbejdet principper vedrørende børnenes trivsel Klasseteamet udarbejder fra årets start sociale fokuspunkter for klassen Hvert år beskrives i samarbejde med eleverne regler for god adfærd i klassefællesskabet. Reglerne evalueres løbende. Inkluderende læringsmiljøer Skolen har beskrevet det inkluderende læringsmiljø på skolen Undervisningen tilrettelægges, så rammerne er tydelige og forudsigelige for alle i klassen Klassens fysiske rammer tilgodeser børn med særlige behov Skolens plan for inkluderende læringsmiljø bygger på værdierne i Den sammenhængende Børneog ungepolitik Vurderingerne bygger på: Dialog blandt lærerne til et lærermøde, samt fritidspersonalet. Sammenholdt og debatteret i pædagogisk udvalg. Vurdering er foretaget af: Inklusi on Undervi snings miljø Integration af børn med anden etnisk baggrund Skolen har en plan for, hvordan den modtager børn, der har anden baggrund end dansk Læsevejlederen undersøger to gange om året den sproglige udvikling for børn, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Skolen har en særlig plan for samarbejdet med familier for børn med anden etnisk baggrund Skolen samarbejder med afdelinger, PPR og socialrådgivere om inddragelse af forældre med anden etnisk baggrund i skolens fællesskab

Dybkærskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2012/13

Dybkærskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2012/13 Dybkærskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 0/ Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 0/ omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens vurdering af, hvordan skolen har arbejdet med gældende

Læs mere

Kjellerup Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12

Kjellerup Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12 Kvalitetsrapport for Kjellerup Skole, skoleåret 0/ Kjellerup Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 0/ Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 0/ omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens

Læs mere

Gødvadskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2012/13

Gødvadskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2012/13 Kvalitetsrapport for Gødvadskolen, skoleåret 0/ Gødvadskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 0/ Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 0/ omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens vurdering

Læs mere

Sejs Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12

Sejs Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12 Kvalitetsrapport for Sejs Skole, skoleåret 0/ Sejs Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 0/ Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 0/ omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens vurdering

Læs mere

Fårvang Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2012/13

Fårvang Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2012/13 Kvalitetsrapport for Fårvang Skole, skoleåret 0/ Fårvang Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 0/ Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 0/ omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens vurdering

Læs mere

Voel Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2012/13

Voel Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2012/13 Kvalitetsrapport for Voel Skole, skoleåret 0/ Voel Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 0/ Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 0/ omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens vurdering

Læs mere

Balleskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2012/13

Balleskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2012/13 Kvalitetsrapport for Balleskolen, skoleåret 0/ Balleskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 0/ Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 0/ omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens vurdering

Læs mere

Virklund Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2012/13

Virklund Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2012/13 Virklund Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 0/ Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 0/ omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens vurdering af, hvordan skolen har arbejdet med gældende

Læs mere

Sejs Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Sejs Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Sejs Skole, skoleåret 9/ Sejs Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Sejs Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen gør

Læs mere

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport for Frisholm Skole, skoleåret 0/ Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 0/ Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 0/ omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens vurdering

Læs mere

Gødvadskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12

Gødvadskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12 Kvalitetsrapport for Gødvadskolen, skoleåret 0/ Gødvadskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 0/ Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 0/ omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens vurdering

Læs mere

Virklund Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12

Virklund Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12 Kvalitetsrapport for Virklund Skole, skoleåret 0/ Virklund Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 0/ Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 0/ omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens vurdering

Læs mere

Skægkærskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14

Skægkærskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport for Skægkærskolen skoleåret 0/ Skægkærskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 0/ Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 0/ omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens vurdering

Læs mere

Fårvang Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14

Fårvang Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport Fårvang Skole, skoleåret 0/ Fårvang Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 0/ Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 0/ omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens vurdering

Læs mere

Det fælles mål for skolens medarbejdere og ledelse er at sikre kvaliteten!

Det fælles mål for skolens medarbejdere og ledelse er at sikre kvaliteten! Dialogspind En dynamisk, dialogbaseret evalueringsmodel til sikring af sammenhæng og kvalitet i udarbejdelsen af Silkeborg Kommunale Skolevæsens kvalitetsrapport Det fælles mål for skolens medarbejdere

Læs mere

Fårvang Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Fårvang Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Fårvang Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Dette er Fårvang Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen gør på de ti fokusområder, der beskriver

Læs mere

BRYRUP SKOLE KVALITETSRAPPORT FOR SKOLEÅRET 2012/13

BRYRUP SKOLE KVALITETSRAPPORT FOR SKOLEÅRET 2012/13 Kvalitetsrapport for Bryrup Skole - 0/ BRYRUP SKOLE KVALITETSRAPPORT FOR SKOLEÅRET 0/ Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 0/ omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens vurdering af,

Læs mere

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Frisholm Skole, skoleåret 9/ Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Frisholm Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Bryrup Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14

Bryrup Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport for Bryrup Skole, skoleåret 0/ Bryrup Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 0/ Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 0/ omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens vurdering

Læs mere

Voel Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12

Voel Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12 Kvalitetsrapport for Voel Skole, skoleåret 0/ Voel Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 0/ Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 0/ omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens vurdering

Læs mere

Funder og Kragelund Skoler Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12

Funder og Kragelund Skoler Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12 Kvalitetsrapport for Funder og Kragelund Skoler, skoleåret 0/ Funder og Kragelund Skoler Kvalitetsrapport for skoleåret 0/ Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 0/ omfatter undervisnings- og fritidsdel

Læs mere

Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12

Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 0/ Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 0/ Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 0/ omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens vurdering af,

Læs mere

Kvalitetsrapport for Bryrup Skole, skoleåret 2011/12. Bryrup Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12

Kvalitetsrapport for Bryrup Skole, skoleåret 2011/12. Bryrup Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12 Kvalitetsrapport for Bryrup Skole, skoleåret 0/ Bryrup Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 0/ Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 0/ omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens vurdering

Læs mere

Funder og Kragelund Skoler Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14

Funder og Kragelund Skoler Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport for Funder og Kragelund Skoler, skoleåret 0/ Funder og Kragelund Skoler Kvalitetsrapport for skoleåret 0/ Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 0/ omfatter undervisnings- og fritidsdel

Læs mere

Gjessø Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2012/13

Gjessø Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2012/13 Kvalitetsrapport for Gjessø Skole, skoleåret 0/ Gjessø Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 0/ Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 0/ omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens vurdering

Læs mere

Vinderslev Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12

Vinderslev Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12 Kvalitetsrapport for Vinderslev Skole, skoleåret / Vinderslev Skole Kvalitetsrapport for skoleåret / Skolens kvalitetsrapport for skoleåret / omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens

Læs mere

Ulvedalskolens bilag Dialogspind

Ulvedalskolens bilag Dialogspind Kvalitetsrapport for Ulvedalskolen, skoleåret 9/ Ulvedalskolens bilag Dialogspind Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Ulvedalskolens vurdering af, hvad skolen gør på de ti fokusområder, der beskriver

Læs mere

Sjørslev Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12

Sjørslev Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12 Kvalitetsrapport for Sjørslev Skole, skoleåret 0/ Trivselsarrangement for hele skolen august 0 Sjørslev Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 0/ Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 0/ omfatter undervisnings-

Læs mere

Balleskolens bilag Dialogspind

Balleskolens bilag Dialogspind Kvalitetsrapport for Balleskolen, skoleåret 9/ Balleskolens bilag Dialogspind Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Balleskolens vurdering af, hvad skolen gør på de ti fokusområder, der beskriver

Læs mere

Buskelundskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2012/13

Buskelundskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2012/13 Kvalitetsrapport for Buskelundskolen, skoleåret 0/ Buskelundskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 0/ Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 0/ omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens

Læs mere

Funder og Kragelund skoler Kvalitetsrapport for skoleåret 2012/13

Funder og Kragelund skoler Kvalitetsrapport for skoleåret 2012/13 Kvalitetsrapport for Funder og Kragelund Skoler, skoleåret 0/ Funder og Kragelund skoler Kvalitetsrapport for skoleåret 0/ Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 0/ omfatter undervisnings- og fritidsdel

Læs mere

Voel Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Voel Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Voel Skole, skoleåret 9/ Voel Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Voel Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen gør

Læs mere

Dialogspindene udarbejdes på to forskellige niveauer:

Dialogspindene udarbejdes på to forskellige niveauer: Dialogspind En dynamisk, dialogbaseret evalueringsmodel til sikring af sammenhæng og kvalitet i udarbejdelsen af Silkeborg Kommunale Skolevæsens kvalitetsrapport Det fælles mål for skolens medarbejdere

Læs mere

Sejs Skoles bilag Dialogspind

Sejs Skoles bilag Dialogspind Kvalitetsrapport for Sejs Skole, skoleåret 8/9 Sejs Skoles bilag Dialogspind Kvalitetsrapport for skoleåret 8/9 Dette er Sejs Skoles vurdering af, hvad skolen gør på de ti fokusområder, der beskriver Den

Læs mere

Dybkærskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2010/11

Dybkærskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2010/11 Kvalitetsrapport for Dybkærskolen, skoleåret 00/ Dybkærskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 00/ Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 00/ omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens vurdering

Læs mere

Vestre skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12

Vestre skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12 Kvalitetsrapport for Vestre skole, skoleåret 0/ Vestre skole Kvalitetsrapport for skoleåret 0/ Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 0/ omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens vurdering

Læs mere

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Vestre Skole, skoleåret 9/ Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Vestre skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen

Læs mere

Skægkærskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12

Skægkærskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12 Skægkærskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12 Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12 omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens vurdering af, hvordan skolen har arbejdet

Læs mere

Gødvadskolens bilag Dialogspind

Gødvadskolens bilag Dialogspind Kvalitetsrapport for Gødvadskolen, skoleåret 9/ Gødvadskolens bilag Dialogspind Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Gødvadskolens vurdering af, hvad skolen gør på de ti fokusområder, der beskriver

Læs mere

Virklund Skoles bilag Dialogspind

Virklund Skoles bilag Dialogspind Kvalitetsrapport for Virklund Skole, skoleåret 8/9 Virklund Skoles bilag Dialogspind Kvalitetsrapport for skoleåret 8/9 Dette er Virklund Skoles vurdering af, hvad skolen gør på de ti fokusområder, der

Læs mere

Sejs Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14

Sejs Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Sejs Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens vurdering af, hvordan skolen har arbejdet med

Læs mere

Dybkærskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12

Dybkærskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12 Kvalitetsrapport for Dybkærskolen, skoleåret 0/ Dybkærskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 0/ Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 0/ omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens vurdering

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Buskelundskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2010/11

Buskelundskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2010/11 Kvalitetsrapport for Buskelundskolen, skoleåret 00/ Buskelundskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 00/ Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 00/ omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens

Læs mere

Gjessø Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12

Gjessø Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12 Gjessø Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12 Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12 omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens vurdering af, hvordan skolen har arbejdet med

Læs mere

Balleskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14

Balleskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport for Balleskolen, skoleåret 0/ Balleskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 0/ Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 0/ omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens vurdering

Læs mere

Kvalitetsrapport for Hvinningdalskolen, skoleåret 2013/14 HVINNINGDALSKOLEN. Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport for Hvinningdalskolen, skoleåret 2013/14 HVINNINGDALSKOLEN. Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport for Hvinningdalskolen, skoleåret 0/ HVINNINGDALSKOLEN Kvalitetsrapport for skoleåret 0/ Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 0/ omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens

Læs mere

GJERN SKOLE Kvalitetsrapport for skoleåret 2010/11

GJERN SKOLE Kvalitetsrapport for skoleåret 2010/11 Kvalitetsrapport for Gjern Skole skoleåret / Nysgerrige sammen GJERN SKOLE Kvalitetsrapport for skoleåret / Skolens kvalitetsrapport for skoleåret / omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08

Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08 Gjessø Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08 Dette er Gjessø Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08. Her præsenteres skolens vurdering af en række data, der beskriver væsentlige forhold på

Læs mere

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået. Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2012/13 Langsøskolen

Kvalitetsrapport for skoleåret 2012/13 Langsøskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 0/ Langsøskolen Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 0/ omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens vurdering af, hvordan skolen har arbejdet med Silkeborg

Læs mere

Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2010/11

Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2010/11 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 00/ Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 00/ Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 00/ omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens vurdering

Læs mere

Sjørslev Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08

Sjørslev Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08 Kvalitetsrapport for Sjørslev Skole, skoleåret 007/08 Sjørslev Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 007/08 Dette er Sjørslev Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 007/08. Her præsenteres skolens vurdering

Læs mere

Virklund Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2010/11

Virklund Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2010/11 Kvalitetsrapport for Virklund Skole, skoleåret 00/ Virklund Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 00/ Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 00/ omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2010/11

Kvalitetsrapport for skoleåret 2010/11 Kvalitetsrapport for Langsøskolen, skoleåret 00/ Kvalitetsrapport for skoleåret 00/ Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 00/ omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens vurdering af, hvordan

Læs mere

Gjessø Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2010/11

Gjessø Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2010/11 Kvalitetsrapport for Gjessø Skole, skoleåret 2010/11 Gjessø Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2010/11 Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 2010/11 omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker

Læs mere

Buskelundskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Buskelundskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 : Kvalitetsrapport for Buskelundskolen, skoleåret 9/ Buskelundskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Buskelundskolens kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af,

Læs mere

Tidsplan for kvalitetsrapport 2013/14 (politisk sagsbehandling)

Tidsplan for kvalitetsrapport 2013/14 (politisk sagsbehandling) Den 3. juli 2014 Tidsplan for kvalitetsrapport 2013/14 (politisk sagsbehandling) Dato Emne 12. august 2014 Dialogspind og skabelon, som danner grundlag for kvalitetsrapport 2013/14, behandles i Børne-

Læs mere

Balleskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Balleskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Balleskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Balleskolens kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen gør på de ti fokusområder, der beskriver

Læs mere

Dybkærskolen. Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08

Dybkærskolen. Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08 Dybkærskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 007/08 Dette er Dybkærskolens kvalitetsrapport for skoleåret 007/08. Her præsenteres skolens vurdering af en række data, der beskriver væsentlige forhold på

Læs mere

Skolens handleplan for sprog og læsning

Skolens handleplan for sprog og læsning Skolens handleplan for sprog og læsning Indhold Skolens handleplan for sprog- og læsning..... 3 Inspiration til skolens handleplan for sprog og læsning.... 7 2 Skolens handleplan for sprog og læsning Skolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Sjørslev Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2010/11

Sjørslev Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2010/11 Kvalitetsrapport for Sjørslev Skole, skoleåret /. Sjørslev Skole Kvalitetsrapport for skoleåret / Skolens kvalitetsrapport for skoleåret / omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens vurdering

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4

Læs mere

Balleskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2010/11

Balleskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2010/11 Kvalitetsrapport for Balleskolen, skoleåret 00/ Balleskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 00/ Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 00/ omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens vurdering

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Gjessø Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Dette er Gjessø Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen gør på de ti fokusområder, der beskriver

Læs mere

Dybkær Specialskole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Dybkær Specialskole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dybkær Specialskole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Dybkær Specialskoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen gør på de ti fokusområder,

Læs mere

Sorring Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Sorring Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Sorring skole, skoleåret 9/ Sorring Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Sorring Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Skolestrategi juni 2014

Skolestrategi juni 2014 Børne- og Kulturforvaltningen Næstved Kommune Skolestrategi 2011 - juni 2014 Indledning Skolestrategien skal tydeliggøre sammenhæng, helhed og retning for skolevæsenets udvikling i Næstved kommune frem

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

NOTAT 3.9.2013. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2

NOTAT 3.9.2013. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2 NOTAT 3.9. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2 Arbejdsgruppe 2 Dokumentation i relation til folkeskolen Kommissorium 1. Arbejdsgruppen skal udarbejde et oplæg til politisk beslutning som sammentænker de

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Principper for evaluering på Beder Skole

Principper for evaluering på Beder Skole Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Engbjergskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 ENGBJERGSKOLEN 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets

Læs mere

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Skarrild skole 1 Indholdsfortegnelse 1 SKARRILD SKOLE 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

Hobrovejens Skole AFTALE 2012 10. JUNI 2010

Hobrovejens Skole AFTALE 2012 10. JUNI 2010 Hobrovejens Skole AFTALE 2012 2012 2014 10. JUNI 2010 1 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Specialcenter Bramdrup ved Steen Rasmussen/Calle Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN 2012 DEN KORTE VERSION Forord Den årlige kvalitetsrapport skal ifølge Bekendtgørelsen styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar

Læs mere

Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole

Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole 2018-2020 Indledning: Denne Lokale Udviklingsplan fra 2018-2020 tager afsæt i allerede definerede målsætninger og handlinger på Samsøgades Skole. Dette på baggrund

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Espergærdeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Forældre 17 Lærer 22 Elev 85 1 2.

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET

Læs mere

Aftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7

Aftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7 Aftale 2012-14 mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN Side 1 af 7 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ølgod Skole Skolegade 11 6870 Ølgod Konstitueret skoleleder Jan Nielsen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning: F.eks. bygninger,

Læs mere