Patient- og pårørendesamarbejde
|
|
- Frode Thorsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Idékatalog til: Patient- og pårørendesamarbejde I sikre hænder
2 Idékatalog til Patient- og pårørendesamarbejde Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Idékataloget vil løbende blive revideret. Den senest Forebyggelse og Dansk Selskab for Patientsikkerhed.
3 Idekatalog til Patient'(og(pårørendesamarbejde( Samarbejde med patienter og pårørende er en vigtig del af arbejdet med patientsikkerhedspakkerne i forbedringsprojekterne. Patienter og pårørende ser systemet fra et andet perspektiv end de sundhedsprofessionelle og kan således bidrage med relevante og nye ideer til forbedringer. Ved at se på arbejdsgange og daglige rutiner fra patienters og pårørendes perspektiv bliver der sat spørgsmålstegn ved gamle, og måske uhensigtsmæssige, vaner. Sammen kan patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle skabe et sundhedsvæsen, hvor det reelt kan mærkes, at det er til for patienterne. Formålet med dette idékatalog er at fremhæve indsatser, som kan understøtte samarbejdet mellem patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle i forbedringsprojekterne. Patient- og pårørendesamarbejde bliver i idékataloget inddelt i tre overordnede indsatsområder: Indsatser, der fremmer patienters og pårørendes bidrag i forbedringsarbejdet Indsatser, der fremmer samarbejde med patienter og pårørende om patientsikkerhed i dagligdagen Indsatser, der fremmer åbenhed og gennemsigtighed De tre indsatsområder adskiller sig fra hinanden i forhold til samarbejdets formål og fokus. I det første indsatsområde fokuseres der på at forbedre patientsikkerheden generelt ved at arbejde med strukturer og arbejdsgange. Her vil der ofte være tale om et samarbejde mellem de sundhedsprofessionelle i projektet og særligt udvalgte patienter og pårørende. I det andet indsatsområde fokuseres der på at forbedre patientsikkerheden i den enkelte patients forløb. Hvis patienter og pårørende ved, hvad de skal være opmærksomme på, hvordan de skal reagere på symptomer, og hvem de skal henvende sig til, kan det skabe et mere sikkert og bedre forløb for patienterne. Det sidste indsatsområde fokuserer på at dele informationer med patienter og pårørende. Ved at offentliggøre informationer og data signaleres til omverdenen, at her forpligter vi os til at sikre høj kvalitet og sikkerhed. Det vil altid være de sundhedsprofessionelle, der har ansvaret for at yde en sikker behandling og sikre høj kvalitet. Men på områder hvor patienter og pårørende har ressourcer og gerne vil bidrage, bør de inviteres med i beslutningsprocesserne. Der findes mange forskellige strategier til at samarbejde med patienter og pårørende. Disse strategier kan ofte placeres på et kontinuum, der spænder fra mindre aktive strategier til mere aktive strategier (se figur 1). Afhængig af den enkelte institutions parathed og patient- og pårørenderessourcer kan forskellige strategier tages i anvendelse. 1
4 Mindre'aktive (Desundhedsprofessionelle lederforbedringsarbejdet) Mere$aktive (Patienter,pårørendeogde sundhedsprofessionelleleder forbedringsarbejdet) Information Deltagelse Indflydelse Partnerskab Figur&1&Kontinuum&af&strategier&for&patient&og&pårørendesamarbejde Under hvert indsatsområde i idékataloget er der listet en række strategier til patient- og pårørendesamarbejde. Strategierne under hvert indsatsområde er listet fra de mindst aktive til de mest aktive. Til hvert indsatsområde henvises der til en række redskaber, der kan bruges som inspiration til at strukturere samarbejdet. Indsatsområderne, strategierne og redskaberne i idékataloget er sammensat på grundlag af litteratur og inspiration fra internationale organisationer med ekspertise i patientinvolvering, f.eks. Institute for Patient- and Family-Centered Care samt Institute for Healthcare Improvement, IHI. Desuden bygger dokumentet på erfaringer, der er gjort i projektet Patientsikkert Sygehus Idékataloget kan bruges på tværs af forbedringsprojekter i både primær- og sekundærsektor i det danske sundhedsvæsen. Der kan være elementer, der ikke er relevante eller mulige i det enkelte projekt, da de henvender sig særligt til bestemte organisatoriske kontekster. En række af de redskaber, der henvises til i idekataloget, er beskrevet på Dansk Selskab for Patientsikkerheds hjemmeside: Idekataloget er tænkt som inspiration og er på ingen måde udtømmende. Det er op til de enkelte projektenheder at afgøre, hvordan de vil arbejde med patient- og pårørendesamarbejde. Idekataloget udvikles løbende, efterhånden som der opnås bedre erfaringer med redskaberne. 2
5 Patienters(og(pårørendes(bidrag(til(forbedringsarbejdet(( kan(fremmes(ved(at:(( Bruge patienthistorier som inspiration til forbedringer. Både gode og dårlige patienthistorier kan være med til at tydeliggøre, hvordan systemet fungerer, og hermed, hvilke forhold der skal styrkes eller forandres. Prospektivt efterspørge patienter og pårørendes forventninger, oplevelser, bekymringer og ideer til forbedringer. Dette kan både ske mundtligt og skriftligt. F.eks. ved brug af redskabet Sig frem. Sammen med patienter og pårørende, undersøge førstehåndsindtryk af en afdeling for at identificere forbedringspotentialer. F.eks. ved brug af redskabet 15 Skridt. Sammen med patienter og pårørende, undersøge hvilke forhold på en afdeling, der bidrager til sikker kommunikation, øger patientinvolvering, reducerer forvekslinger samt medfører tryghed. Det kan være forhold såsom skiltning, organisering, strukturelle forhold eller sprogbrug. F.eks. ved brug af redskaberne: I patientens fodspor, Skyggemetoden, 15 Skridt, Patientsikkerhedsrunder. Involvere patienter og pårørende i afprøvning af nye tiltag. F.eks. spørge, hvordan de oplever initiativet, der afprøves, og hvilke forslag de har til ændringer. Invitere enkelte patienter og pårørende til at indgå som faste medlemmer af forbedringsteamet og inddrage dem i alle faser af forbedringsarbejdet. Redskaber: Patienthistorier, Sig frem, 15 Skridt, I patientens fodspor, Skyggemetoden, Patientsikkerhedsrunder, Anerkendende kommunikation, Bruger- og pårørenderåd. Patienthistorier Patienter og pårørende gør sig mange erfaringer i mødet med sundhedsvæsenet både gode og dårlige. I et sundhedsvæsen, der er til for patienterne, er det vigtigt at lære af patienternes historier. Deres erfaringer er vigtige, fordi det er dem der oplever konsekvenserne af arbejdsgangene i sundhedsvæsenet, og de er ofte de eneste, der kender det samlede forløb på tværs af afdelinger. Patienthistorier kan handle om forløb, hvor noget gik galt, eller de kan beskrive forløb, hvor behandlingen forløb som forventet. Sidstnævnte kan især bruges til at identificere faktorer, der har særlig betydning for patienten, men som måske ikke tillægges særlig betydning af de sundhedsprofessionelle, fordi de er blevet hjemmeblinde og vante til den daglige rutine. Yderligere kan patienthistorier virke motiverende for de sundhedsprofessionelle i forbedringsarbejdet. Patienthistorier kan være med til at tydeliggøre, hvad der bliver gjort særligt godt, og give forbedringsarbejdet mening i en travl hverdag. I forbedringsarbejdet kan fejl ofte blive reduceret til datapunkter på et seriediagram, men patienthistorier kan være med til at fremhæve, at der bag hvert datapunkt findes en virkelig patient. 3
6 Der findes mange måder at indsamle patienthistorier på, f.eks. ved at: Opfordre patienter og pårørende til at indsende deres historie. F.eks. ved at bruge redskabet Sig frem. Observere et patientforløb, f.eks. ved at bruge redskaberne I patientens fodspor og skyggemetoden. Interviewe patienter og pårørende om deres forløb. Invitere patienter og pårørende med på møder, hvor de kan fortælle deres historie. 15 Skridt Førstehåndsindtrykket af en hospitalsafdeling eller et plejecenter er vigtig, da det er med til at forme forventninger til stedet. Et godt førstehåndsindtryk skaber tillid og tryghed. 15 Skridt er en metode, udviklet i England af NHS Institute for Innovation and Improvement, til systematisk at undersøge førstehåndsindtryk og identificere, hvad der fungerer godt, og hvad der skaber forstyrrelser og barrierer i patienters og pårørendes møde med sundhedsvæsenet, både i primær og sekundærsektoren. Det er en metode til at se sundhedsvæsenet gennem patienters og pårørendes øjne. Filosofien bag metoden er, at ved blot at tage 15 skridt ind på en afdeling eller et plejecenter, er det muligt at sige noget om kvaliteten og sikkerheden på stedet. I 15 Skridt tager et team, f.eks. bestående af en patient og/eller en pårørende, en projektleder, der koordinerer processen, samt to til tre medarbejdere (gerne fra andre afdelinger, eller med en ikke-klinisk baggrund), 15 skridt ind på en afdeling (ikke nødvendigvis bogstaveligt). Ved at tage et kig rundt i afdelingen, danner de sig et førstehåndsindtryk af stedet ud fra fire kategorier: Imødekommende? Sikkert? Omsorgsfuldt og involverende? Velorganiseret? Indtrykkene struktureres ud fra en række opstillede undringsspørgsmål, f.eks.: Hvordan føles det at være her? Hvordan interagerer personerne omkring mig? Hvad fortæller mig, at personalet fokuserer på min sikkerhed? Hvordan sikres privatliv? Føles stedet kaotisk eller roligt? 15 Skridt kan gennemføres på ca minutter. Teamets indtryk, både positive og negative, indsamles af projektlederen, og der gives konstruktiv feedback til afdelingsledelsen. Processen kan efterfølgende gentages, hvor der følges op på, hvad der er sket siden sidst. Metoden er udviklet både til primær- og sekundærsektoren. Læs mere om metoden: 4
7 Patienter og pårørende i forbedringsteamet Inddragelse af patienter og pårørende i forbedringsteamet har til formål at sikre et tæt samarbejde i hele forbedringsarbejdet. Følgende bør overvejes når patienter og pårørende inviteres: De skal være i stand til konstruktivt at kunne dele deres personlige erfaringer. De skal kunne sætte sig ud over deres egne erfaringer. De skal turde sige deres mening åbent. Det er vigtigt, at teamet er med til at danne gode rammer for samarbejdet ved at: Tage højde for, at det er en ny rolle, der skal udfyldes af patienterne og de pårørende. Derfor er forventningsafstemning nødvendig. Spørge direkte ind til patienternes og de pårørendes holdning, når der diskuteres. Undgå at bruge indforstået sprogbrug såsom forkortelser og lægefaglige termer. Overveje flere måder, hvormed patienter og pårørende kan involveres, hvis de er forhindret i fysisk at deltage i et møde. F.eks. deltage telefonisk eller have mulighed for at kommentere materiale skriftligt. NB Dette redskab har Dansk Selskab for Patientsikkerhed kun få erfaringer med. Samarbejdet(med(patienter(og(pårørende(om(patientsikkerhed(i( dagligdagen(kan(fremmes(ved(at:(( Sørge for at patienter og pårørende modtager tilstrækkelig information og vejledning, så de kan deltage i beslutninger vedrørende pleje og behandling. F.eks. ved brug af redskabet Spørg løs. Undervise patienter og pårørende i, hvilke symptomer de skal være opmærksomme på, så de kan bistå personalet i at sikre rettidig behandling. F.eks. ved brug af informationsmateriale. Sørge for at patienter og pårørende er i stand til at opdage og reagere på afvigelser i behandlings- eller plejeforløb i forhold til opfyldelsen af patientsikkerhedspakkerne. F.eks. ved at give dem en tjekliste. Redskaber: Informationsmateriale (sikkerhedskort, pjecer, videomateriale), Spørg løs, Anerkendende kommunikation. 5
8 Informationsmateriale I projektet Patientsikkert Sygehus udarbejdede flere sygehuse informationsmateriale til patienter og pårørende med henblik på at samarbejde om opfyldelse af pakkeelementerne i konkrete kliniske tiltag. Mange forskellige typer af informationsmateriale blev afprøvet og anvendt. F.eks. blev små sikkerhedskort givet til den enkelte patient med information om, hvornår en behandling var igangsat, hvilke særlige symptomer patienten skulle holde øje med, og hvornår der senest skulle reageres i forhold til videre tiltag. To eksempler: Gode råd til informationsmateriale vedr. behandlings/pleje-forløb: Skriv hvad patienten skal holde øje med. Skriv hvem patienten kan kontakte i tilfælde af bekymringer. Afprøv tekstens læsbarhed inden anvendelse. Overvej brug af visuelle præsentationer (f.eks i forhold til patienter med nedsat syn eller nedsatte læsefærdigheder). Inddrag patienter og pårørende i udarbejdelsen af materialet. ( ( 6
9 Åbenhed(og(gennemsigtighed(kan(fremmes(ved(at( Være åben omkring patientsikkerhedsproblemer og data over for patienter og pårørende. At fremlægge mål og resultater over for patienter og pårørende forpligter til at efterleve de gode intentioner. Åbenheden viser desuden, at der arbejdes aktivt med problemerne, og inviterer patienter og pårørende til at samarbejde. Informere om og tydeliggøre hvilke forbedringsinitiativer patienter og pårørende har bidraget til. Dette er med til at signalere at samarbejdet med patienter og pårørende ønske og er vigtigt. Redskaber: Patientsikkerhedstavler, Informationsmateriale. Patientsikkerhedstavler Patientsikkerhedstavler er typisk store whiteboards, som hænger synligt for patienter og pårørende på en afdeling, et afsnit eller en enhed. Her samles aktuelle data om patientsikkerhed og om det arbejde, der foregår for at forbedre patientsikkerheden. Tavlerne er et nyt medie, som fremmer anvendelsen af lokale og tidstro data i forbedringsprocessen. Erfaringerne fra Patientsikkert Sygehus viser, at tavlerne er et betydeligt omdrejningspunkt for arbejdet med patientsikkerhed. De skaber engagement og motivation, både når de bringer positive og negative resultater. Tavlerne er mest relevante, når de viser lokale og tidstro data, der kan relateres til patienthistorier. Sidstnævnte kan bidrage til at pointere, at der bag hvert datapunkt er en faktisk patient. Når tavlerne hænger, hvor alle kan se dem, kan de virke som dialogredskab i forhold patienter og pårørende. På tavlerne er det muligt at tydeliggøre, hvilke forbedringer der er blevet i værksat, og hvilken rolle patienter og pårørende har spillet. Tavlerne kan således bidrage til at signalere til patienter og pårørende at deres holdninger og ideer bliver taget seriøst og bydes velkommen. Der har været bekymringer i forhold til om tavlerne øger utryghed blandt patienter og pårørende. Erfaringer fra Patientsikkert Sygehus viser, at dette ikke er tilfældet, og at patienter synes det er et godt initiativ. Målestrategi(( Status i månedsrapporter For at følge udviklingen og strukturere samarbejdet med patienter og pårørende i forbedringsprojekterne, lægges der op til, at der i månedsrapporterne kvalitativt kan gives en status på, hvordan der arbejdes med indsatsområderne lokalt. Dette giver samtidig mulighed for at indsamle gode erfaringer, der kan bruges som inspiration til andre. 7
10 Indikatorer: Hvis en projektenhed er interesseret i at følge fremdriften i patient- og pårørendesamarbejdet mere systematisk, kan de opstille lokale indikatorer. Eksempler på indikatorer kan være: Antal PDSA-afprøvninger hvor en patient eller pårørende har været involveret. Andel afdelinger/afsnit hvor 15 Skridt er blevet gennemført i løbet af en måned. Andel patienter på en afdeling som har fået information om elementerne i en given patientsikkerhedspakke. 8
11 Litteratur: Davies J, Wackerberg N, Fuge B, Harris A, Barrett-Lee. Person Driven Care, 2012, 1000 lives plus 3%20May%20%28Final%29.pdf Institute for Healthcare Improvement. Achieving an Exceptional Patient and Family Experience of Inpatient Hospital Care, 2011, Innovation Series InpatientHospitalCareWhitePaper.aspx Institute for Patient- and Family-Centered Care. Partnering with patients and families to enhance safety and quality a mini toolkit. National Advisory Group on the Safety of Patients in England. A promise to learn a commitment to act. Improving the Safety of Patients in England. The Health Foundation. Evidence scan - Involving patients in improving safety, Williams A, Battle M, Canning T, Davies J, Spencer M. The listening organisation ensuring care is person-centered in NHS Wales, 2013, 1000 lives plus %20%27The%20Listening%20Organisation%27%20white%20paper%20WEB.pdf Liste over redskaber: (OBS. Nedenstående link er midlertidige) 15 Skridt Anerkendende kommunikation Bruger- og pårørenderåd Primære sektor %20og%20p%C3%A5r%C3%B8render%C3%A5det%20-%20din%20mulighed.pdf Sekundære sektor 9
12 Informationsmateriale Link følger I patientens fodspor Patienthistorier Patientsikkerhedsrunder Patientsikkerhedstavler Sig frem Skyggemetoden etoden.pdf Spørg løs 10
IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE
IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE Idekatalog til patient- og pårørendesamarbejde Version 1, 3. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610
Læs mereBorger- og pårørendesamarbejde
til Borger- og pårørendesamarbejde Formålet med Idékataloget er at give inspiration til Borger- og pårørendesamarbejde Idékatalog til Borger- og pårørendesamarbejder Version 2, udgivet januar 2017 www.isikrehænder.dk
Læs mereIDEKATALOG PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE
IDEKATALOG PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED November 2016 Hvidovre Hospital Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre Tel. +45 3862 2171 info@patientsikkerhed.dk
Læs mereInddragelse af borgere og pårørende i pa2entsikkerhedsarbejdet i den kommunale ældrepleje.
Inddragelse af borgere og pårørende i pa2entsikkerhedsarbejdet i den kommunale ældrepleje. Vibeke Rischel, sundhedsfaglig chef Dansk Selskab for Patientsikkerhed De % gode råd Pa%entens Bog Sig Undskyld
Læs mereIDEKATALOG TIL LEDELSE AF FORBEDRINGSPROJEKTER
IDEKATALOG TIL LEDELSE AF FORBEDRINGSPROJEKTER Idekatalog til ledelse af forbedringsprojekter Version 3, 1. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610
Læs mereLedelse. Forbedringsledelse. Elementer i forbedringsledelse: Sætte patientsikkerhed øverst på dagsordenen
Forbedringsledelse Ledere på alle niveauer har en meget vigtig rolle i arbejdet med at forbedre patientsikkerheden. Ledelsen skal sikre fremdrift og har ansvaret for, at forbedringer fastholdes på langt
Læs mereIdekatalog: forbedringsledelse. Oplægsholder: Beth Lilja
Idekatalog: forbedringsledelse Oplægsholder: Beth Lilja Elementer i forbedringsledelse Sæt patientsikkerhed øverst på dagsordenen Lyt til og involver patienter og pårørende Træf beslutninger på grundlag
Læs mereIDEKATALOG: FORBEDRINGSLEDELSE
IDEKATALOG: FORBEDRINGSLEDELSE Idekatalog til ledelse af forbedringsprojekter Version 3, 15. september 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED September 2014 info@patientsikkerhed.dk www.patientsikkerhed.dk
Læs mereForbedringsledelse. Ledelse af forbedringsarbejdet i I sikre hænder. Version 1, Februar 2017
Forbedringsledelse Ledelse af forbedringsarbejdet i I sikre hænder Version 1, Februar 2017 Indhold Ledelse af forbedringsarbejdet i I sikre hænder side 3 Driverdiagram for forbedringsledelse side 4 Fem
Læs mereBorgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen
N O T A T Borgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen - Vision og pejlemærker Visionen for Borgernes Sundhedsvæsen er, at forbedre sundhedsvæsenets ydelser, service og kultur, så borgerne bliver ligeværdige
Læs mereLÆGEFORENINGEN. Styrk arbejdet med den faglige kvalitet. - både i praksis, på sygehuse og på tværs af overgange i sundhedsvæsenet
LÆGEFORENINGEN Styrk arbejdet med den faglige kvalitet - både i praksis, på sygehuse og på tværs af overgange i sundhedsvæsenet Politikpapir - Lægeforeningen 2014 den faglige kvalitet skal professionaliseres,
Læs mereSide 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10 Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18 Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Politikken
Læs merePolitik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland
Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Patient- og pårørendeinddragelse er vigtigt, når der tales om udvikling af sundhedsvæsenet. Vi ved nemlig, at inddragelse af patienter
Læs mereInvolvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak
Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak 1 Præsentation Om projektet Viden fra litteraturen Resultater: Involvering i
Læs mereKvalitetsniveauet i SUF er beskrevet i politikker, kvalitetsstandarder og retningsgivende dokumenter:
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng Bilag 1 Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Kvalitetsstrategi for plejecentre Sundheds- og Omsorgsforvaltningens (SUF)
Læs mereLKT Antibiotika. Opgaver i forbedringsarbejdet
LKT Antibiotika Opgaver i forbedringsarbejdet Dette er en oversigt over, hvad der forventes af forbedringsteamene før og imellem læringsseminarerne i LKT Antibiotika. Hvert punkt i oversigten er beskrevet
Læs mereBlok 2: Hvordan opbygges et kollaborativ
Blok 2: Hvordan opbygges et kollaborativ 11.00 12.30 Operationalisering af et kollaborativ Har en defineret start og slutdato ( normalt 6-18 mdr.) Deltagerne er xx antal i teams på forskellig niveau og
Læs mereTillid er godt men data er bedre Hvordan kan viden om data over tid sige noget om vores arbejde?
Tillid er godt men data er bedre Hvordan kan viden om data over tid sige noget om vores arbejde? ISH Læringsseminar 3, 15/16 maj 2018 Søren Laursen Pia Tjørnelund Arjen Stoop Indhold af denne session 1.
Læs mereForbedringspolitik. Strategi
Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...
Læs mereKvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet
Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider
Læs mereHvordan forbedrer vi i fællesskab sundhedsvæsenet? Rikke von Benzon Hollesen Dansk Selskab for Patientsikkerhed Improvement advisor & coach
Hvordan forbedrer vi i fællesskab sundhedsvæsenet? Rikke von Benzon Hollesen Dansk Selskab for Patientsikkerhed Improvement advisor & coach Agenda 1. Hvordan forbedrer vi kvalitet og patientsikkerhed i
Læs mereP O L I T I K. Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland
P O L I T I K Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Politikken udtrykker vores fælles holdning til,
Læs mere5P Undersøg dit Kliniske Mikrosystem
5P Undersøg dit Kliniske Mikrosystem Kilde: http://dms.dartmouth.edu/cms/ (Worksheets) Hvad er 5P? 5P er en struktureret metode til at danne et fælles billede af det kliniske mikrosystem. Ethvert system
Læs mereforbedringerne Februar 2016
Kommunikation fremmer forbedringerne Fejringer og medieomtale virker som drivkraft for forbedringer i det kommunale sundhedsvæsen. Resultater af spørgeskemaundersøgelse om effekten af kommunikation i projektet
Læs mereTilsyn og læring. I samarbejde med Styrelsen for patientsikkerhed
Tilsyn og læring I samarbejde med Styrelsen for patientsikkerhed Deltag i debatten så tag ordet, stil spørgsmål og del gerne dit perspektiv på Twitter med #primaer18 Hent præsentationerne fra konferencen
Læs mereRESULTATER FOR PATIENTEN I ET SAMLET FORLØB PÅ TVÆRS AF SEKTORER HVILKE DATA MANGLER VI?
RESULTATER FOR PATIENTEN I ET SAMLET FORLØB PÅ TVÆRS AF SEKTORER HVILKE DATA MANGLER VI? Mogens Hørder Forskningsenheden for Brugerperspektiver Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet
Læs mereI patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual
Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,
Læs mereVelkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri
Velkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri Dette informationsmateriale beskriver baggrunden for tværsektorielt kompetenceudvikling i geriatri, kursets
Læs mereSammen skaber vi værdi for patienten
MODEL FOR VÆRDIBASERET SUNDHED I REGION HOVEDSTADEN Sammen skaber vi værdi for patienten Region Hovedstadens hospitaler har i en årrække været styret og afregnet med takststyring. Det har blandt andet
Læs merePatientsikkert Sygehus. Model for improvement, data facillitering og patientinddragelse. - udvikler klinisk praksis og faglig stolthed
Patientsikkert Sygehus Model for improvement, data facillitering og patientinddragelse - udvikler klinisk praksis og faglig stolthed 2 Jørgen 57 år Amalie 77 år Thomas 31 år Karen 73 år 16% færre dør -
Læs mereSession for leder af ledere
Session for leder af ledere 13.00-16.30 Formålet med sessionen: Introduktion til eftermiddagen Ice Breaker øvelse 15 min. Hvor er jeg lykkedes og hvor har jeg udfordringer, drøftelser ved bordene ca. 60
Læs mereMetoder til hurtige og holdbare forbedringer i sundhedsvæsenet
Metoder til hurtige og holdbare forbedringer i sundhedsvæsenet Version 1, oktober 2013 Metoder til hurtige og holdbare forbedringer i sundhedsvæsenet Version 1. oktober 2013 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR
Læs mereLederne har forberedt afdelingen på I Sikre Hænder, der er lavet baseline samt nedsat forbedringsteam - ansvarlige: Lene (PL) og ledere.
Spredning af Tryksårspakken, 2018 Forberedelse inden første møde: Lederne har forberedt afdelingen på I Sikre Hænder, der er lavet baseline samt nedsat forbedringsteam - ansvarlige: Lene (PL) og ledere
Læs mereIdé-katalog. til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland
Idé-katalog til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland 1 Baggrund På baggrund af tidligere LUP resultater er der, på tværs af sygehusene, blevet udpeget regionale indsatsområder, som har relateret
Læs mere#patient17. Workshop 2: Skab fælles fremdrift i forbedringsarbejdet med et kollaborativ
#patient17 Workshop 2: Skab fælles fremdrift i forbedringsarbejdet med et kollaborativ Velkommen Simon Feldbæk Peitersen Kandidat i folkesundhedsvidenskab Projektleder for Sikker Psykiatri Tidl. Sundhedsstyrelsens
Læs mereSammen skaber vi værdi for patienten
FORSLAG TIL MODEL FOR VÆRDIBASERET STYRING AF SUNDHEDSVÆSENET I REGION HOVEDSTADEN Sammen skaber vi værdi for patienten Pejlemærker og ny styringsmodel Region Hovedstadens hospitaler har i en årrække været
Læs mereForberedelseskatalog
Forberedelseskatalog Ernæringsprojektet er en indsats i regi af I sikre hænder. Tre kommuner, der tidligere har været en del af I sikre hænder, er med til opstart af projektet: Frederiksberg, Greve og
Læs mereMetoder til hurtige og holdbare forbedringer i sundhedsvæsenet. Version 1, oktober 2013
Metoder til hurtige og holdbare forbedringer i sundhedsvæsenet Version 1, oktober 2013 Metoder til hurtige og holdbare forbedringer i sundhedsvæsenet Version 1, oktober 2013 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR
Læs mereErnæringsprojekt Anne Fischer, sygeplejerske og faglig vejleder
Ernæringsprojekt 2018 Anne Fischer, sygeplejerske og faglig vejleder Evidens! En stor del af Frederiksberg kommunens ca. 4150 ældre i hjemmepleje og på plejecentre spiser ikke optimalt. De er underernærede,
Læs mereTværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri
En beskrivelse af Tværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri Dette materiale indeholder en beskrivelse af: 1. Baggrunden for at afholde kurset 2. Målgruppen for kurset 3. Kursets indhold og opbygning
Læs mereMarkedsdialog Nationalt Ledelsesprogram - Generelt møde den 3. maj 2016
Sundhedspolitisk direktør Erik Jylling Danske Regioner Markedsdialog Nationalt Ledelsesprogram - Generelt møde den 3. maj 2016 Danske Regioner Formålet med markedsdialogen At indhente markedets input til
Læs mereDatadrevet forbedringsarbejde. Rie L R Johansen Brian Bjørn Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Datadrevet forbedringsarbejde Rie L R Johansen Brian Bjørn Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvorfor måler vi? Kan vi forkaste nulhypotesen? Set over tid, er der så tegn til, at kvaliteten bliver bedre?
Læs mereSet, hørt - og forstået
Strategi for inddragelse af patienter og pårørende 2015-2018 Set, hørt - og forstået Somatiske sygehuse i Region Syddanmark Vedtaget af regionsrådet xx. dato Hvorfor denne strategi? Set, hørt og forstået
Læs mereNyt Aalborg Universitetshospital Fellowship Program. Rikke von Benzon Hollesen, Chefkonsulent & Improvement Advisor
Nyt Aalborg Universitetshospital Fellowship Program Rikke von Benzon Hollesen, Chefkonsulent & Improvement Advisor Dansk Selskab for Patientsikkerhed PS! Arbejder for at forbedre patientsikkerheden i det
Læs mereBEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet
BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter
Læs mereKom godt i gang med ledelse af forbedringer - sammensæt din egen kursuspakke
Kom godt i gang med ledelse af forbedringer - sammensæt din egen kursuspakke 2017 1 Forord I Region Midtjylland har vi en vision om at skabe et sundhedsvæsen på patientens præmisser, hvor vi leverer den
Læs mereRegionalt Forbedringsfællesskab om Sikkert Patientflow Program for 2. læringsseminar
Regionalt Forbedringsfællesskab om Sikkert Patientflow Program for 2. læringsseminar Den 10. maj 2017 Hotel Scandic, Udgaardsvej 2, 8600 Silkeborg Formålet Det overordnede formål med et læringsseminar
Læs mereKom ud af kontoret. Forandringsledelse i sundhedsvæsenet
Kom ud af kontoret Forandringsledelse i sundhedsvæsenet Patientsikkerhedskonference den 27. april 2015 Hospitalsdirektør Bente Ourø Rørth Nordsjællands Hospital Nordsjællands Hospital ligger i Region Hovedstaden
Læs merePatientsikkert AUH. Forbedringsmodellen som redskab til at implementere tryksårs-, kirurgi- og sepsispakken. Jesper Buchholdt Gjørup
Patientsikkert AUH Forbedringsmodellen som redskab til at implementere tryksårs-, kirurgi- og sepsispakken Jesper Buchholdt Gjørup CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Læs mereLæringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab
Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab Materialesamling Indhold 1. Forslag til standardbrev til afdelingsledelser for den afdeling/afsnit, hvor der skal gås patientsikkerhedsrunde 2.
Læs mereData og/eller kvalitet?
Data og/eller kvalitet? Jesper Gad Christensen Direktør, IKAS 1 Mit udgangspunkt: Vi har (stadig) kvalitetsmæssige udfordringer Registrering og dokumentation er en afgørende vigtig del af sundhedsprofessionelles
Læs mereOrganisering i Hillerød Kommune
Storyboard LS 4. Hillerød Kommune Organisering i Hillerød Kommune Styregruppe: Ældrechef formand Sektionsledere og områdeledere for de 4 forbedringsteam, konsulent, forbedringsagent samt projektleder Sammensætningen
Læs mereKom godt i gang med pakken Skab vilje, ideer og handling
Kom godt i gang med pakken Skab vilje, ideer og handling Læringsmål Efter sessionen har du fået inspiration til: Hvor du tager de første skridt i forbedringsarbejdet. Hvordan du kan bruge de forskellige
Læs mereDet gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen
Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen Vejledning Forord Frivillige har i flere år været en del af Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune er glade for samarbejdet med de frivillige og oplever,
Læs mereKLINIK VASE, JUHL & HANSEN 100 ÅR 1. NOVEMBER 2016
KLINIK VASE, JUHL & HANSEN 100 ÅR 1. NOVEMBER 2016 Har sundhedsvæsenet brug for praktiserende læger? Og har det brug for patientinddragelse? - et regionalt perspektiv, v/mads Koch Hansen, lægelig direktør
Læs mereTema DDKM: Medarbejder releterede procedurer Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret. 8.2 Tavlemøde inde
Procedure Tema DDKM: Medarbejder releterede procedurer Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret 8.2 Tavlemøde inde Dokumentnr. Fagligt ansvar/redaktør Ledelsesansvar Overordnede Ledelsesansvar Godkendt
Læs mereGÅ HJEM MØDE OM BRUGERRÅD
GÅ HJEM MØDE OM BRUGERRÅD Overvej mens du lytter Hvad hæfter du dig særligt ved af det, du hører i dag? - Er der noget der overrasker eller undrer? Hvad bliver du inspireret til at gå hjem og gøre lidt
Læs mereVÆRKTØJ TIL TIDLIG OPSPORING I ÆLDREPLEJEN CARSTEN KRONBORG BAK, LEKTOR FORSKNINGSGRUPPEN FOR EPIDEMIOLOGI OG FOLKESUNDHED AALBORG UNIVERSITET
VÆRKTØJ TIL TIDLIG OPSPORING I ÆLDREPLEJEN MULIGHEDER F OR EFFEKTMÅLING? CARSTEN KRONBORG BAK, LEKTOR FORSKNINGSGRUPPEN FOR EPIDEMIOLOGI OG FOLKESUNDHED AALBORG UNIVERSITET Målevaluering Hvad er målene
Læs mereRegion Hovedstaden Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse PÅRØRENDE I BESLUTNINGS- RUMMET
PÅRØRENDE I BESLUTNINGS- RUMMET HVEM ER VI? 1998: Enheden for Brugerundersøgelser etableres 2009: Enheden flytter til Frederiksberg Hospital 2014: Navneændring til Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse
Læs mereHospitalsenheden Vest. Patientsikkerhed. Temadag for patientsikkerhedsnøglepersoner den 3. maj
Hospitalsenheden Vest Patientsikkerhed Temadag for patientsikkerhedsnøglepersoner den 3. maj 2016 Program Velkomst Kort om, hvad der sker på kvalitets- og patientsikkerhedsområdet Kaffepause Læringsworkshops
Læs mereEn god behandling begynder med en god dialog
En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,
Læs mereKom godt i gang med brugerinddragelse på hopitaler
Kom godt i gang med brugerinddragelse på hopitaler - En vejledning til hospitalsafdelinger der vil arbejde med brugerinddragelse Brugerinddragelse gør en forskel Brugerinddragelse er et aktuelt og voksende
Læs mereFormål med World Café
World café tryksår Formål med World Café Lære af andres erfaringer med forbedringsarbejdet Dele læring og succeser Beskrive erfaringer fra afprøvninger Få inspiration til det videre forbedringsarbejde
Læs merePatientsikkerhedskonference 9. april 2019 Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Patientsikkerhedskultur Hvad er temperaturen?
Patientsikkerhedskonference 9. april 2019 Dansk Selskab for Patientsikkerhed Patientsikkerhedskultur Hvad er temperaturen? ved DeFem Patientsikre sygehuse Patientsikkerhedskonference Dansk Selskab for
Læs mereStrategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND
1 2013 Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND Kvalitet døgnet rundt Udarbejdet: Strategi og Udvikling/Kommunikation 2013. Godkendt: Direktionen 10.2013. Revideres: 2014 2 3 EKSTERNE RAMMER FOR SYGEHUS SØNDERJYLLAND
Læs merePræsentationer fra De Fem. Kl. 09:05-09:10
Præsentationer fra De Fem næste sygehus er: Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse Kl. 09:05-09:10 Fra Patientsikkert Sygehus til De Fem Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse v/ Sygehusdirektør Vagn Bach
Læs mereOplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen
Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse Oplægsholder: Inge Pia Christensen Improving the safety of patients in NHS 2013-16 The National Health Service (NHS)
Læs mereBrugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer. 28 nov 2011 METROPOL
Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer Præsentationen i dag Relationens betydning for sundhedsfaglig kvalitet Præsentation af Feedbackmøder i relation patientforløb Formål og mål
Læs mereSådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole
Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres
Læs mereImplementering. Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Ressourcepersonkursus modul 3. www.socialkvalitetsmodel.dk
Implementering Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Ressourcepersonkursus modul 3 www.socialkvalitetsmodel.dk Planlægge Hvordan nås kvalitetsmålet? Handle På baggrund af kvalitetsovervågning iværksættes
Læs mereHospitalsenheden VEST
Kapacitetsopbygning og udvikling af en kvalitets- og forbedringskultur på Hospitalsenheden Vest Patientsikkerhedskonferencen 2018 Session: Fra Nationalt Kvalitetsprogram til kvalitet i praksis Hospitalsdirektør
Læs mereOrganisatorisk brugerinddragelse Eksempel fra Region Hovedstadens Psykiatri
Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery Organisatorisk brugerinddragelse Eksempel fra Region Hovedstadens Psykiatri Leder af Kompetencecenter for Recovery og Rehabilitering Lone Petersen 1 Vores
Læs mereHvordan kan der skabes tempo i forbedringsarbejdet? Læringsseminar 2, d.10 oktober 2017
Hvordan kan der skabes tempo i forbedringsarbejdet? Læringsseminar 2, d.10 oktober 2017 Konsulent Bodil Elgaard Andersen, DSFP Konsulent Pernille Bechlund, PB-respekt Risikomanager Merete Larsen, Frederiksberg
Læs mereBrugerpolitik. for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland
Brugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland Brugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland Indholdsfortegnelse Brugerne i centrum side 3 Oplevet kvalitet side 3 Mål med brugerinddragelse side
Læs mereEn god behandling begynder med en god dialog
En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog De fleste af os kender den situation, hvor vi efter en samtale med lægen kommer i tanke om alt det, vi ikke fik
Læs mereKom godt i gang med brugerinddragelse på hospitaler
Patientstøtte & Lokal Indsats Kræftens Bekæmpelse Kom godt i gang med brugerinddragelse på hospitaler Vejledning til hospitalsafdelinger der vil arbejde med brugerinddragelse Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden
Læs mereBaggrund for ny udgave af Afdeling U s værdigrundlag for sygeplejen
Den gode Sygepleje -værdigrundlag for sygeplejen, Neurokirurgisk Afdeling U Baggrund for ny udgave af Afdeling U s værdigrundlag for sygeplejen I 2003 blev Den gode neurosygepleje værdigrundlag for sygeplejen
Læs mereSAMMEN OPNÅR VI MERE En del af indsatsen Patienten som Partner
SAMLET PRÆSENTATION SAMMEN OPNÅR VI MERE En del af indsatsen Patienten som Partner En del af Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse, maj 2015 PROJEKTETS RAMME KORT FORTALT SAMMEN OPNÅR
Læs mereFælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager
Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet
Læs mereMålet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne
Målet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne Tryksårspakken Introduktion, indhold og målinger Version 2, udgivet august 2015 www.isikrehænder.dk Tryksårspakken Udgivet af Dansk Selskab
Læs merePatientsikkerhedsrunde
Læringssæt 8 PowerPoint præsentation Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab Introduktion PowerPoint præsentationen findes i elektronisk form på den medfølgende cd-rom. Patientsikkerhedsrunde - et
Læs merePATIENTUDVALGET SAMMENHÆNG I PATI- ENTFORLØBET Onsdag den 7. november 2012. Kl. 15.30 til 18.30 på Kings Fund, Maynard 3, Cavendish Square, London
D A G S O R D E N REGION HOVEDSTADEN SAMMENHÆNG I PATI- ENTFORLØBET Onsdag den 7. november 2012 Kl. 15.30 til 18.30 på Kings Fund, Maynard 3, Cavendish Square, London Møde nr. 5 Medlemmer: Flemming Pless
Læs mereImplementering af et forløbsprogram (Vestegnsprojektet)
Implementering af et forløbsprogram (Vestegnsprojektet) Årsmøde i DSKS 15 januar 2010 Praktiserende læge Lars Rytter, Albertslund Sundhedschef John Sørensen, Tåstrup kommune Udviklingschef Dorte Jeppesen,
Læs merePå tværs af sektorer Hvordan kan vi forbedre patientsikkerheden? #patient17
På tværs af sektorer Hvordan kan vi forbedre patientsikkerheden? #patient17 Tværsektoriel stuegang fremtidens tværsektorielle forløb - Fra stafet-tankegang til borgerens fælles team Patientsikkerhedskonference
Læs mereMålet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne
Målet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne Tryksårspakken Introduktion, indhold og målinger Version 1, udgivet oktober 2013 www.isikrehænder.dk Tryksårspakken Introduktion, indhold
Læs mereForbedringsledelse nye dimensioner i lederskabet
Forbedringsledelse nye dimensioner i lederskabet Direkte kontakt mellem hospitalsledelse og ansatte omkring kvalitet og patientsikkerhed skaber energi og entusiasme hos begge parter Af Beth Lilja»Vores
Læs mere13. januar 2012, LUP workshop, DSKS. Hvordan arbejder vi med LUP på Sygehus Lillebælt? - på sygehusniveau
13. januar 2012, LUP workshop, DSKS Hvordan arbejder vi med LUP på Sygehus Lillebælt? - på sygehusniveau Sygehus Lillebælt Kolding Sygehus akutsygehus + traumer, mor-barn center Vejle Sygehus akutsygehus,
Læs mereInspirationens dag 2011 Patient Ekspert Panel. Sydvestjysk Sygehus v/ Ledende oversygeplejerske Christian Jørgensen
Inspirationens dag 2011 Patient Ekspert Panel v/ Ledende oversygeplejerske Christian Jørgensen Sydvestjysk sygehus - FAM Esbjerg 2 Hvorfor brugerinddragelse? 3 Udviklingstendenser i sundhedsvæsenet Øget
Læs mereRegionernes tilgang og erfaringer med kvalitetsprogrammet
Sundhedspolitisk direktør Erik Jylling Regionernes tilgang og erfaringer med kvalitetsprogrammet KL Temadag - 29. marts 2017 Ambitionen med kvalitetsprogrammet Fælles for 5 regioner og 98 kommuner Favner
Læs mereHar I plads til unge i jeres forening?
Artikel 22. juni 2018 Har I plads til unge i jeres forening? Af Mette Wang, rådgiver og konsulent på Center for Frivilligt Socialt Arbejde At engagere unge frivillige kræver, at I har mod på at se jeres
Læs mereAnvendelse af data i forbedringsarbejde
Agenda (Cirkatider) Velkommen og præsentation Anvendelse af data i forbedringsarbejde 12.45-13.00 Eksempler på datadrevet forbedringsarbejde på HEH 13.00-13.05 Kort introduktion til dialog 13.05-13.25
Læs mereBorgernes Sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen
Borgernes Sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen Martin Grønberg Johansen, seniorkonsulent og projektleder Hvad er vigtigt for dig? - i dit møde med sundhedsvæsenet Borgernes perspektiver skal være udgangspunkt
Læs merePatientsikkerhedsmåling og -monitorering (The measurement and monitoring of safety)
Patientsikkerhedsmåling og -monitorering (The measurement and monitoring of safety) Patientsikkerhedstemadag Hospitalsenheden Vest d. 10. april 2014 www.regionmidtjylland.dk Hvorfor er det aktuelt at drøfte
Læs mereImplementering af best practice set fra et ledelsesperspektiv
Implementering af best practice set fra et ledelsesperspektiv Årsmøde Organdonation januar 2015 Afdelingssygeplejerske Inge Holst Lauridsen 1 Sydvestjysk Sygehus Sikring implementering forudsætter : God
Læs mereVision. Sundhedsdataprogrammet. 8. september 2015 (revideret)
Vision 8. september 2015 (revideret) Indhold 1. VISION... 3 2. VISIONENS KONTEKST... 3 INDLEDNING... 3 SAMMENHÆNG TIL POLITISKE RAMMER... 3 PROGRAMMETS BAGGRUND, UDFORDRINGER OG BARRIERER... 4 SAMMENHÆNG
Læs merec/o Frederiksberg Hospital Vej 8, indgang 1, 1. sal Nordre Fasanvej Frederiksberg T E
c/o Frederiksberg Hospital Vej 8, indgang 1, 1. sal Nordre Fasanvej 57 2000 Frederiksberg Projektskitse Ernæring i I sikre hænder T +45 8282 8246 E info@patientsikkerhed.dk www.patientsikkerhed.dk Baggrund:
Læs mereIntroduktion til refleksionskort
Hospitaler Introduktion til refleksionskort VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Hvorfor skal man inddrage brugerne? Patienters og pårørendes viden om sygdom, hverdagsliv og behandlingsforløb
Læs mereNationalt lærings- og kvalitetsteam vedrørende rationel anvendelse af antibiotika. Læringsmål for ledelsesseminar og læringsseminar
Nationalt lærings- og kvalitetsteam vedrørende rationel anvendelse af antibiotika Læringsmål for ledelsesseminar og læringsseminar Nationalt lærings- og kvalitetsteam vedr. rationel anvendelse af antibiotika
Læs mereDiabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation
Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation Organisation - MTV spørgsmål Hvordan er diagnostik og behandling af diabetiske fodsår organiseret i Danmark? Hvilke barrierer og muligheder
Læs mereDatadrevet forbedringsarbejde. Rie L R Johansen Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Datadrevet forbedringsarbejde Rie L R Johansen Dansk Selskab for Patientsikkerhed Formål med sessionen Genopfriske teori om seriediagrammer Træne tolkning af seriediagrammer Er der nogle særlige spørgsmål,
Læs mere