Selvskade fra et ungeperspektiv UCC, den 28. marts 2017

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Selvskade fra et ungeperspektiv UCC, den 28. marts 2017"

Lone Holst
5 år siden
Visninger:

1 Selvskade fra et ungeperspektiv UCC, den 28. marts 2017

2 De næste 40 minutter: Børnerådets interesse i selvskade Rettighedsperspektiver Børneinddragelse

3 Mine budskaber i dag: Systemets huller Pædagogernes muligheder What s next?

4 Risikoadfærd i 9. klasse klasses elever har besvaret et spørgeskema 9 dybdegående interviews og fokusgrupper med i alt 20 unge - både med og uden selvskadeerfaring

5 Hvor mange andre unge på din alder, tror du, skader sig selv med vilje (fx ved at skære, brænde, slå, kradse eller bide sig selv) uden at ville begå selvmord?

6 De unge ved noget, de fleste af os voksne ikke ved. Skriv ligningen her.

7 Hvordan kan vi se dem? Skriv overskrift sort baggrund Baggrund til side med grafik vælg i ny slide

8 En så stor gruppe er lig med mange mindre grupper. Men de har alligevel noget til fælles. De er oftere piger men drenge selvskader også De bor oftere i økonomisk trængte familier De bor oftere i brudte familier

9 5-8 former for mistrivsel næsten hver dag former for mistrivsel næsten hver dag former for mistrivsel næsten hver dag Ingen former for mistrivsel næsten hver dag Unge, der ikke har skadet sig selv Unge, der har skadet sig selv

10 Unge, der altid eller tit føler sig ensomme 5 13 Unge, der engang imellem føler sig ensomme Unge, der aldrig eller sjældent føler sig ensomme Unge, der ikke har skadet sig selv Unge, der har skadet sig selv

11 Unge, der er blevet mobbet det seneste år Unge, der ikke er blevet mobbet det seneste år Unge, der ikke har skadet sig selv Unge, der har skadet sig selv

12 Unge, der føler, det er nødvendigt at overholde en streng diæt eller andre madritualer for at kontrollere, hvad de spiser Unge, der meget ofte eller ofte kaster op for at komme af med det, de har spist 2 9 Unge, der meget ofte eller ofte synes, det er ubehageligt at spise sammen med andre 6 23 Unge, der ikke har skadet sig selv Unge, der har skadet sig selv

13 Børnenes stemmer Fordi jeg ikke kan holde ud at have det så dårligt Voksne bliver forskrækkede Når du er ung, kan du ikke have det så dårligt Virtuelle selvskadefællesskaber For syg til skolepsykologen ikke syg nok til psykiatrien

14 Clara 19 år. Interviewer: Hvad med dine forældre, hvilken rolle har de spillet i forhold til din selvskade. Har de fx vidst det fra starten, eller har det også været hemmeligt for dem? Clara: Det har været hemmeligt for dem. Altså den første, der vidste det, var faktisk min lærer. Det var en lærer i 6. klasse, hvor hun jo som lærer faktisk skulle have sagt det videre til mine forældre, men det lovede hun mig så ikke at gøre, så i lang tid vidste mine forældre det jo overhovedet ikke, og min far vidste slet ikke, at jeg havde det dårligt før i 9. klasse, hvor jeg havde gået i alle de år og haft det vildt dårligt. Han havde undret sig over, at jeg ikke lige spiste så meget, altså fordi jeg selvskadede jo også med ikke at spise noget den gang. Og han havde undret sig over, at jeg altid gik i lange ærmer, men det var ikke noget, han tænkte nærmere over. Min far fik det faktisk først at vide i 9.klasse.

15 Interviewer: Jeg tænkte på den der lærer, som var den første, der vidste det. Fortalte du det selv til hende, eller opdagede hun det? Clara: Hun opdagede det, fordi jeg havde mine ærmer smurt lidt op, og det havde jeg ikke lige tænkt over, og så så hun det og rev mig til side. Så snakkede vi om det, og jeg fortalte hende, hvad det var. Interviewer: Okay. Så det var ikke fordi, du tænkte, nu vil jeg egentlig gerne fortælle det til en voksen? Clara: Nej.

16 Fie 20 år Interviewer: Hvem, tænker du, kan gøre en forskel? Hvad er det for nogle voksne personer omkring børn og unge, som skal gøre noget anderledes? Fie: Jeg tror bare generelt, at når man ser unge har det svært eller har et problem, så er det enormt vigtigt for forældre eller lærere eller lige meget hvem, at de sætter sig ned og taler med den unge. I stedet for at lave hele den der 'uha, nu er det helt vildt farlig' eller 'nej, uha nu skader personen sig selv'. Altså, sætte sig ned og snakke med personen og så snakke med dem om 'hvad får dig til det her?' også undgå termer som 'ej, det er altså også forfærdeligt, nu skal du stoppe!'. Selvfølgelig er man også nødt til at tilkendegive sin mening og sige 'hey, jeg er lidt frustreret over det, og det gør mig ked af det, men man skal være bedre til at tale med børn eller unge, der skader sig selv, og få dem til at snakke om, hvad det egentlig er, der går dem på. Om det er i skolen eller derhjemme, ikke? Jeg tror også, at lærere især - eller voksne som måske ikke er en del af familien - også skal være bedre til ligesom at turde at give lidt af sig selv i den relation. For hvis du har en ung person, der skader sig selv, fordi hun har vildt mange problemer i hjemmet, som hun bare ikke har talt om, så er det jo vigtigt, at en lærer eksempelvis griber ind og tør tale med den unge om det, for ellers så sker der bare ikke noget. Kunne vi erstatte lærer med pædagog og få de pædagogiske kernekompetencer i spil?

17 FN s Børnekonvention artikel 24 Deltagerstaterne anerkender barnets ret til at nyde den højest opnåelige sundhedstilstand, adgang til at få sygdomsbehandling og genoprettelse af helbredet. Deltagende stater skal stræbe mod at sikre, at intet barn fratages sin ret til adgang til at opnå sådan behandling og pleje.

18 Tilbage til budskaberne Systemets huller børnene bliver syge Pædagogernes muligheder børnenes talerør og professionelle voksenkontakt What s next? bryd tabuet og (prøv) ikke at blive forskrækkede. Sig ikke til børnene, at de skal stoppe.

Relaterede dokumenter

PERSPEKTIVER PÅ SUNDHED OG FLYGTNINGE I DANMARK

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER PERSPEKTIVER PÅ SUNDHED OG FLYGTNINGE I DANMARK BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE ELEV PERSPEKTIVER PÅ SUNDHED OG FLYGTNINGE I DANMARK En undersøgelse i Børnerådets Børne-