Nationaløkonomisk Forening, Koldingfjord 2018
|
|
- Anita Krog
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 RELIGION OG ØKONOMI Nationaløkonomisk Forening, Koldingfjord 2018 Jeanet Sinding Bentzen Københavns Universitet, CEPR, CAGE Nationaløkonomisk Forening
2 Motivation Hvorfor er nogle samfund rigere end andre? Teknologisk formåen, investering i uddannelse og fysisk kapital Institutioner, geografi og kulturelle værdier = "Fundamentale rammebetingelser" Religion = et værdisæt Jeanet Bentzen (Københavns Universitet, CEPR, CAGE) Religion og økonomi Nationaløkonomisk Forening
3 Motivation Hvorfor er nogle samfund rigere end andre? Teknologisk formåen, investering i uddannelse og fysisk kapital Institutioner, geografi og kulturelle værdier = "Fundamentale rammebetingelser" Religion = et værdisæt Jeanet Bentzen (Københavns Universitet, CEPR, CAGE) Religion og økonomi Nationaløkonomisk Forening
4 Motivation Dette "værdisæt" er stadig ret udbredt globalt: 83% af verdens befolkning tror på Gud. I Danmark tror 66% på Gud 37% tror på et liv efter døden, 74% opfatter sig selv som værende en religiøs person. Samtidig er der store globale forskelle: Fra 20% i Kina til 100% in Algeriet og Pakistan, der tror på Gud. NB! Graden af religiøsitet vs typer af religioner Jeanet Bentzen (Københavns Universitet, CEPR, CAGE) Religion og økonomi Nationaløkonomisk Forening
5 Motivation Disse forskelle i religiøsitet korrelerer med diverse samfundsrelevante udfald: Fertilitet, arbejdsmarkedsdeltagelse, uddannelse Stress, glæde Tillid, villighed til at bryde loven Innovation, videnskab Indkomst, velstand Forskningsspørgsmålet: Hvorfor er nogle samfund mere religiøse end andre? Jeanet Bentzen (Københavns Universitet, CEPR, CAGE) Religion og økonomi Nationaløkonomisk Forening
6 Dagsorden Teorier for forskelle i religiøsitet Hvordan testes teorierne? Test af én teori: coping Jeanet Bentzen (Københavns Universitet, CEPR, CAGE) Religion og økonomi Nationaløkonomisk Forening
7 TEORIERNE: Hvorfor er nogle mere religiøse end andre Jeanet Bentzen (Københavns Universitet, CEPR, CAGE) Religion og økonomi Nationaløkonomisk Forening
8 Teorierne Hvorfor er nogle mere religiøse end andre? 1 Større/bedre udbud af religion Kirker konkurrerer med hinanden og med sekulære institutioner 2 Større efterspørgsel efter religion Stress og usikkerhed, forsøg på at forstå verden, kirkens materielle hjælp 3 Afhænger af hvornår religion opstod 4 Afhænger af type af trosretning F.eks. muslimer mere religiøse end kristne. Hvilken teori er korrekt? Jeanet Bentzen (Københavns Universitet, CEPR, CAGE) Religion og økonomi Nationaløkonomisk Forening
9 Teorierne Hvorfor er nogle mere religiøse end andre? 1 Større/bedre udbud af religion 2 Større efterspørgsel efter religion 3 Afhænger af hvornår religion opstod 4 Afhænger af type af trosretning Hvilken teori er korrekt? Jeanet Bentzen (Københavns Universitet, CEPR, CAGE) Religion og økonomi Nationaløkonomisk Forening
10 Teorierne Hvorfor er nogle mere religiøse end andre? 1 Større/bedre udbud af religion 2 Større efterspørgsel efter religion 3 Afhænger af hvornår religion opstod 4 Afhænger af type af trosretning Hvilken teori er korrekt? Jeanet Bentzen (Københavns Universitet, CEPR, CAGE) Religion og økonomi Nationaløkonomisk Forening
11 Teorierne Hvorfor er nogle mere religiøse end andre? 1 Større/bedre udbud af religion 2 Større efterspørgsel efter religion 3 Afhænger af hvornår religion opstod 4 Afhænger af type af trosretning Hvilken teori er korrekt? Jeanet Bentzen (Københavns Universitet, CEPR, CAGE) Religion og økonomi Nationaløkonomisk Forening
12 EMPIRISKE TEST: Hvorfor er nogle mere religiøse end andre? Her: Et test af en af de mest centrale efterspørgselsteorier. Jeanet Bentzen (Københavns Universitet, CEPR, CAGE) Religion og økonomi Nationaløkonomisk Forening
13 Bentzen (2017): Acts of God? Religiosity and Natural Disasters Across Subnational World Districts Jeanet Bentzen (Københavns Universitet, CEPR, CAGE) Religion og økonomi Nationaløkonomisk Forening
14 Trøst og religion Religious coping: individer bruger deres religiøse tro og praksis til at forstå og håndtere modgang og uforudsigelighed (Pargament, Cohen & Wills, etc.) Muligvis et af hovedformålene med religion? (Clark 1971) Alle religioner indebærer en læren om hvordan man håndterer modgang (Freud, Marx, Feuerbach). Jeanet Bentzen (Københavns Universitet, CEPR, CAGE) Religion og økonomi Nationaløkonomisk Forening
15 Også eksempler fra Danmark: Harboøre 1983, indre mission Er der en generel tendens til at modgang øger religiøsitet? Jeanet Bentzen (Københavns Universitet, CEPR, CAGE) Religion og økonomi Nationaløkonomisk Forening
16 Religious coping: Eksisterende evidens De to hovedudfordringer ved empiriske analyser: 1 Ekstern validitet: Kan konklusionen generaliseres? Ofte små vestlige samfund analyseret 2 Kausalitet: Hvad forårsager hvad? Andre faktorer - f.eks. livsstil - påvirker muligvis både religiøsitet og sandsynligheden for tragiske hændelser Kun for nyligt har data tilgængelighed gjort det muligt at teste mere overbevisende. Jeanet Bentzen (Københavns Universitet, CEPR, CAGE) Religion og økonomi Nationaløkonomisk Forening
17 Ekstern validitet Globalt sammenlignelige mål for religiøsitet World Values Survey + European Values Study 500,000 individer i perioden fra 109 lande fra hele verden Tror du på Gud? Er du en religiøs person? Hvor vigtig er Gud i dit liv? Tror du på et liv efter døden? Hvor ofte går du til religiøse tjenester? Giver religion dig trøst? Kritik: Målene er nok påvirkede af nationale institutioner og kultur. = Udnyt information om det subnationale distrikt, som individerne bor i = Analyserer kun forskelle indenfor et land. Jeanet Bentzen (Københavns Universitet, CEPR, CAGE) Religion og økonomi Nationaløkonomisk Forening
18 Kausalitet Hvordan isoleres den kausale effekt: tragisk hændelse = religiøsitet? Ide: Naturligt eksperiment. Naturkatastrofer giver eksogen variation i uforudsigelige tragiske hændelser på tværs af hele kloden Jordskælv, vulkan udbrud, tsunamier, og tropiske storme Faktiske jordskælv Jordskælvsrisiko Jeanet Bentzen (Københavns Universitet, CEPR, CAGE) Religion og økonomi Nationaløkonomisk Forening
19 Resultater 1 Den kausale sammenhæng: jordskælv religiøsitet På kort sigt På langt sigt Og over generationer (efterkommere) Konsistens tjek: Ingen effekt af fremtidige jordskælv; effekt ens for alle store religioner, for rige som fattige, uddannede som ikke; kortsigtseffekt størst hvis region rammes sjældent + falder over tid. 2 Kanalen: jordskælv behov for trøst religiøsitet Drives ikke af materiel anvendelse af kirken, migration, udvikling eller evolution af speciel individ type: Effekt af uforudsigelige katastrofer (ikke forudsigelige); effekt for naboregioner; kontrollerer for faktiske jordskælv; primært iboende religiøsitet, ikke kirkegang; effekt for efterkommere der aldrig selv har oplevet jordskælv; dynamisk effekt. Jeanet Bentzen (Københavns Universitet, CEPR, CAGE) Religion og økonomi Nationaløkonomisk Forening
20 Konklusion Forskelle i religiøsitet samfundsrelevante udfald. Hvorfor forskelle i religiøsitet? Teori: Udbud og efterspørgsel = religiøsitet Mangel på data og teknologi har gjort det svært at teste de enkelte teorier Empiri: Test den mest dominerende efterspørgselsteori: Religion til dels drevet af stress og usikkerhed. En bekræftelse. Andre teorier, dette blot et test af én teori. Implikationer: Kan religion forklare persistens i økonomiske forskelle? Kan naturkatastrofer forudsige religiøse konflikter? Jeanet Bentzen (Københavns Universitet, CEPR, CAGE) Religion og økonomi Nationaløkonomisk Forening
21 ANALYSE Jeanet Bentzen (Københavns Universitet, CEPR, CAGE) Religion og økonomi Nationaløkonomisk Forening
22 Data for religiøsitet Table 1. De 6 religiøsitets mål Personer Gennemsnit Hvor vigtig er Gud i dit liv? 203, Er du en religiøs person? 197, Hvor ofte deltager du i gudstjenester? 201, Finder du trøst i Gud? 130, Tror du på Gud? 134, Tror du på et liv efter døden? 123, Jeanet Bentzen (Københavns Universitet, CEPR, CAGE) Religion og økonomi Nationaløkonomisk Forening
23 Link Surveys ne har information om den subnationale region, som individerne blev interviewet i. I gennemsnit 10 regioner per land. Vha. GIS teknologi kan jeg linke disse distrikter med alskins spatiale data... Jeanet Bentzen (Københavns Universitet, CEPR, CAGE) Religion og økonomi Nationaløkonomisk Forening
24 Resultater: kort sigt Jeanet Bentzen (Københavns Universitet, CEPR, CAGE) Religion og økonomi Nationaløkonomisk Forening
25 Resultater: langt sigt Jeanet Bentzen (Københavns Universitet, CEPR, CAGE) Religion og økonomi Nationaløkonomisk Forening
26 Kanalen Kanalen skyldes psykologi, fremfor materiel kanal, migration, udvikling: 1 Folk bruger primært religion til at håndtere uforudsigelig modgang (modsat forudsigelig) Test: Jordskælv, tsunamier, og vulkan udbrud øger religiøsitet; mens storme ingen effekt har, trods samme dødstal: forskellig forudsigelighed. 2 Iboende religiøsitet anvendes primært som middel mod stress (modsat udadvendt religiøsitet) Jordskælv øger den personlige tro, ikke kirkegang 3 Religion anvendes både til psykiske og fysiske tab Effekten holder også for personer, der bor i nabo regioner, kontrol for faktiske jordskælv, og for børn af immigranter som aldrig selv har oplevet et jordskælv. Jeanet Bentzen (Københavns Universitet, CEPR, CAGE) Religion og økonomi Nationaløkonomisk Forening
2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE?
2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE? Abstract: Danmark har i de seneste 50-60 år været igennem dramatiske forandringer på en række samfundsområder inklusive det religiøse. Disse
Læs mereRåd til emnevalg ved empiriske BA projekter
Råd til emnevalg ved empiriske BA projekter Med fokus på vækst og udvikling Jeanet Sinding Bentzen 2017 Jeanet Sinding Bentzen (2017) Empiriske BA projekter 1 / 13 Hvordan vælger jeg et emne? Basér din
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereAt bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor?
At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor? Hans-Peter Qvist, Aalborg Universitet SDU, 5. juni, 2014 1 Baggrund Fra den empirisk
Læs mereNår døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer
Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Den gode død findes den? 7. nationale kongres Foreningen for Palliativ Indsats Workshop
Læs mereTruer indvandring den sociale tillid i Danmark?
Institut for Statskundskab Truer indvandring den sociale tillid i Danmark? Oplæg for Akademiet for talentfulde unge, 27. april 2017 Peter Thisted Dinesen Institut for Statskundskab Københavns Universitet
Læs mereNÅR SOMALIERE OG TYRKERE FLYVER FRA REDEN DE UNGES BOSÆTNINGSMØNSTRE RIKKE SKOVGAARD NIELSEN, POST.DOC.
NÅR SOMALIERE OG TYRKERE FLYVER FRA REDEN DE UNGES BOSÆTNINGSMØNSTRE RIKKE SKOVGAARD NIELSEN, POST.DOC. Vigtigheden af de unges bosætning Sammenhæng mellem boligsituationer i et individs liv Boligkarriere
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin Juni 118 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Erhvervsskolerne Aars valg Psykologi C Katrine Rom Bøgehøj (krb) 2-3g17 ps Forløbsoversigt (6) Forløb 1 Forløb 2
Læs mereDine naboer kan påvirke din mentale sundhed. September 2018
Dine naboer kan påvirke din mentale sundhed September 2018 Opsummering OPSUMMERING 7 Opsummering Globalt vil én ud af fire personer i løbet af deres liv opleve alvorlige psykiske problemer såsom depressioner
Læs mereROBUSTHED. Kunsten at lave lemonade PSYKOLOGISK INSTITUT AARHUS UNIVERSITET CHRISTINA L. OTTSEN 23. MAJ 2017 POSTDOC
ROBUSTHED Kunsten at lave lemonade when life hands you a lemon make lemonade HVORFOR ROBUSTHED? 1 ud af 5 danskere i den arbejdsdygtige alder er mentalt udfordret pga. stress, angst, depression (lederne,
Læs mereÅrsplan i natur/teknologi i 5-6. Klasse 2018/2019
Årsplan i natur/teknologi i 5-6. Klasse 2018/2019 Forenklede Fælles mål for undervisningen: https://www.emu.dk/sites/default/files/natur_teknologi%20-%20januar%202016.pdf Undersøgelse Eleven kan gennemføre
Læs mereDanskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Sommer 2015 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx/gsk
Læs mereØkonomisk teori og statskirkernes indtægter
Økonomisk teori og statskirkernes indtægter Sidsel Kjems PhD Fellow Department of Food and Resource Economics University of Copenhagen Email: smk@ifro.ku.dk Nationaløkonomisk Forenings konference på Hotel
Læs mereLindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4.s.e. påske 2015.docx. Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16.
Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16. Det er forår. Trods nattekulde og morgener med rim på græsset, varmer solen jorden, og det spirer og gror.
Læs mereSkilsmisse - Alvorlige tal om bløde temaer. Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet
Skilsmisse - Alvorlige tal om bløde temaer Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Fakta ca. 15.000 skilsmisser om året i Danmark. ca. 40% af alle ægteskaber opløses ved skilsmisse. ca.
Læs mereKommunale data og økonomiske analyser Hvilke muligheder er der i de kommunale data for at måle effekt (og omkostningseffektivitet?
Kommunale data og økonomiske analyser Hvilke muligheder er der i de kommunale data for at måle effekt (og omkostningseffektivitet?) Professor Dorte Gyrd-Hansen Leder, Center for Sundhedsøkonomisk Forskning
Læs mereNaturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv
Naturvidenskab En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv Naturvidenskab defineres som menneskelige aktiviteter, hvor
Læs mereSamarbejde om arbejdsmiljøindsatser
Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser Perspektiver på den lokale indsats på arbejdspladsen Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund
Læs mereEksistentiel og religiøs kommunikation i behandlingssammenhænge
Eksistentiel og religiøs kommunikation i behandlingssammenhænge V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen 1. Hvorfor inddrage tro i samtale med læge eller psykolog? 2. På hvilken måde er det anderledes
Læs mereKatastrofer i historisk lys
Historie Tema: Katastrofer Side 1 af 6 Katastrofer i historisk lys Tekstsamlingen til historie indeholder to typer af tekster: Alment historisk baggrundmateriale og Konkrete historiske katastrofer: o Middelaldersamfundet
Læs mereJeg tror, vi alle i en eller anden afdæmpet form kender til Johannes døberens drøm: at stige op.
403 Denne er dagen 90 Op glædes alle (mel. Alt hvad som fuglevinger) 80 Tak og ære 76 Op thi dagen nu frembryder 438 Hellig 86. 5 Kom bange sjæl 117 En rose så jeg skyde Nu står vores alter der. En stor,
Læs mereKampen for det gode liv
Kampen for det gode liv Emne: Kampen for mening i tilværelsen i et samfund uden Gud Fag: Samfundsfag A-niveau og Religion C-niveau Navn: Mikkel Pedersen Indledning Tager man i Folkekirken en vilkårlig
Læs mereEn kur mod sygefravær
En kur mod sygefravær - Er en kur mod usunde relationer på en arbejdsplads Pernille Steen Pedersen Institut for Ledelse, Politik og filosofi & PPclinic Lån & Spar & Alectia Det gode liv Indsatser: Sundhedstjek
Læs mereOpgavens argumentation
Opgavens argumentation v/ Rikke von Müllen, pædagogisk konsulent Pædagogisk Center Samfundsvidenskab www.samf.ku.dk/pcs Fredag d. 15. okt. 2010 Kl. 12.30-14.30 Toulmins argumentationsmodel Hierarkisk argumentation
Læs mereProduktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?
Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?
Læs mere2.s.i. advent Luk. 21, 25-36; Es. 11,1-10; Rom. 15,4-7 Salmer: 76; kor; 274; Kor; 82 (alterg.); 90; 121
2.s.i. advent Luk. 21, 25-36; Es. 11,1-10; Rom. 15,4-7 Salmer: 76; kor; 274; Kor; 82 (alterg.); 90; 121 Lad os alle bede: Kom, du ærens konge, kom! Hjertet er din ejendom; rens det, dan det, som du vil,
Læs mereRationalitet eller overtro?
Rationalitet eller overtro? Forestillingen om kosmos virker lidt højtravende i forhold til dagligdagens problemer. Kravet om værdiernes orden og forenelighed tilfredsstilles heller ikke af et samfund,
Læs mereFedme i et antropologisk perspektiv
Fedme i et antropologisk perspektiv Anders Lindelof, Anders.lindelof@stab.rm.dk Aarhus Universitet, phd stud 26. oktober 2010 Dagens program 1. Fedmefacts 2. Hvad er antropologi og hvorfor er det interessant
Læs mereAlmen studieforberedelse. 3.g
Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet
Læs mereTILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR
TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.
Læs mereSolidaritet, risikovillighed og partnerskønhed
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool
Læs mereSelam Friskole Fagplan for Natur og Teknik
Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,
Læs mereAdams ribben og kvinders rettigheder: Religiøsitet og kønsroller på tværs af kloden
Adams ribben og kvinders rettigheder: Religiøsitet og kønsroller på tværs af kloden Jeanet Sinding Bentzen og Hans-Joachim Voth Københavns Universitet og Zurich Universitet Nationaløkonomisk Forening 2018
Læs mereOpgaveark. Dinosaurernes tid. Navn: Klasse:
Opgaveark Dinosaurernes tid Navn: Klasse: Mål for emnet: Hvor meget ved jeg før jeg går i gang Skriv et tal fra 0-5 Så meget ved jeg, når jeg er færdig Skriv et tal fra 0-5 Jeg ved, hvad en dinosaur er
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA A8-0156/153. Ændringsforslag. Isabella Adinolfi, Rosa D'Amato, Rolandas Paksas for EFDD-Gruppen
21.3.2019 A8-0156/153 153 Betragtning 5 (5) Fremme af den europæiske kulturelle mangfoldighed afhænger af, at der eksisterer blomstrende og modstandsdygtige kulturelle og kreative sektorer, som er i stand
Læs mereSocial kapital - Amagerforbrænding 12. november 2009. Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk
Social kapital - Amagerforbrænding 12. november 2009 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Hvad er social kapital i en virksomhed? Samarbejdsevne Retfærdighed Tillid Virksomhedens sociale kapital er den
Læs mereAt lave dit eget spørgeskema
At lave dit eget spørgeskema 1 Lectio... 2 2. Spørgeskemaer i Google Docs... 2 3. Anvendelighed af din undersøgelse - målbare variable... 4 Repræsentativitet... 4 Fejlkilder: Målefejl - Systematiske fejl-
Læs mereViden om rettigheder. Alle børn skal have opfyldt deres rettigheder, så de kan få et godt og trygt liv.
Viden om rettigheder At børn har rettigheder betyder, at de har ret til noget. At der er noget de har lov til, og noget de kan kræve. Alle børn skal have opfyldt deres rettigheder, så de kan få et godt
Læs mere06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme.
Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme Hvorfor er livsstilssygdomme en misvisende betegnelse? Signild Vallgårda Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab
Læs mereFagplan for Samfundsfag
Fagplan for Samfundsfag Formål Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv deltagelse
Læs mereVi rafler om førtidspensionerne! Oplæg til Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin (DASAM) i Nyborg, den 10. marts 2016 Steen Bengtsson
Vi rafler om førtidspensionerne! Oplæg til Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin (DASAM) i Nyborg, den 10. marts 2016 Steen Bengtsson Det kontrollerede forsøg Forsøg Placebo Måling 2 Sammenligning
Læs mereVIDEN-SKABS-TEORI i historie
VIDEN-SKABS-TEORI i historie Kilder til følgende ppt er KHJs oplæg til 3.g Historiegruppens papirer til 2.g: Historie som samfundsvidenskabeligt fag Mikkelsen: Historien og Historierne, Gyldendal Uddannelse
Læs mereEnlige, ældre pakistanske kvinder fraskilte og enker
Enlige, ældre pakistanske kvinder fraskilte og enker Rubya Mehdi, cand.jur., ph.d., forskningsadjunkt, Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet Forskningsassistent Pervaiz
Læs mereSamarbejdsdrevet Innovation i Offentlig-Private Partnerskaber: Hvorfor og hvordan?
Samarbejdsdrevet Innovation i Offentlig-Private Partnerskaber: Hvorfor og hvordan? Jacob Torfing Vintermøde om Jord- og Grundvandsforurening Vingstedcentret, 6. Marts, 2013 Hvorfor offentlig innovation?
Læs mereHerunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.
Kære selvstuderende i naturgeografi B Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes på mailadressen: line@kvuc.dk Med venlig hilsen Line Andersen Eksaminationsgrundlag
Læs mereIndvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere
1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
Læs merePsykisk arbejdsmiljø
Psykisk arbejdsmiljø Fra kortlægning til handling Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Program 1. Hvad er psykisk arbejdsmiljø og hvorfor er det
Læs merePrædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-
Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-33. Se om mennesker, der tilsyneladende kan overkomme alt og som ikke løber ind i modgang siger man undertiden, at de kan gå
Læs mere12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730.
1 12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt
Læs mereSpilteori og Terrorisme
Spilteori og Terrorisme UNF Foredrag Thomas Jensen, Økonomisk Institut, KU September 2016 1 / 24 Oversigt Simple matematiske modeller af terrorisme og terrorbekæmpelse Matematisk værktøj: Spilteori Program:
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg
Læs mereSundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet.
Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund
Læs mereSpilteori og Terrorisme
Spilteori og Terrorisme UNF Foredrag Thomas Jensen, Økonomisk Institut, KU September 2016 1 / 24 Oversigt Simple matematiske modeller af terrorisme og terrorbekæmpelse 2 / 24 Oversigt Simple matematiske
Læs mere26-12-2012. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om?
Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund
Læs mereNyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet
Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august og
Læs mereISLAM, MUSLIMSKE FAMILIER OG DEN DANSKE FOLKESKOLE
ISLAM, MUSLIMSKE FAMILIER OG DEN DANSKE FOLKESKOLE RAMMESÆTNING 1. Forskningsspørgsmål og undren 2. Hvorfor islam og muslimer? 3. Hvorfor familier? 4. Hvorfor skoler? 5. Hvilke slags skoler? 6. Forskningsprojekt
Læs mereHvordan kan multietniske byområder være en fordel for integration?
Hvordan kan multietniske byområder være en fordel for integration? Anna Piil Damm, Aarhus Universitet, Institut for Økonomi SBi Konference om indvandrernes bosætning årsager og konsekvenser Kbh., 4. juni
Læs mereKollaborative og kooperative samarbejdsformer og deres betydning for OPI projekter OPI
Kollaborative og kooperative samarbejdsformer og deres betydning for OPI projekter OPI 1 OPI Offentlig Privat Innovation Forbedre velfærd og behandling af borgerne Mere effektive og billigere sygehuse
Læs mereTillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi
Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi Universitet 2012 1 Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi marts 2012. Modulerne beskrevet i tillægget,
Læs mereAT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I
AT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I BEGRUNDE DIT VALG AF FAG, METODE OG MATERIALE Fagene skal være relevante i forhold til emnet Hvorfor vælge de to fag? Begrunde dit valg af metode Hvorfor de to metoder
Læs mereRELIGION OG FLYGTNINGE I ET AFRIKANSK PERSPEKTIV
23-11-2016 1 RELIGION OG FLYGTNINGE I ET AFRIKANSK PERSPEKTIV Inspirationsdag for gymnasielærere, 28. oktober 2016 Karen Lauterbach, ph.d., lektor Center for Afrikastudier 23-11-2016 2 Center for Afrikastudier
Læs mereFORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26
Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til
Læs meretil vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.
Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De
Læs mereDANSK ØKONOMI I EN GLOBAL VERDEN Handel, konkurrenceevne og innovation
DANSK ØKONOMI I EN GLOBAL VERDEN Handel, konkurrenceevne og innovation September 2015 Peter Kjær Kruse-Andersen Danmark en lille åben økonomi i en stor verden men verden er blevet mindre Værdiafgift (udgift/import
Læs mereThe World in 2025: Multi-power rivalry in an interdependent wortld. what it might look like
The World in 2025: Multi-power rivalry in an interdependent wortld what it might look like Antagelser Fremtidens teknologi er relativt velbeskrevet 12 år frem anvendelsen er den usikre faktor Der er analyser,
Læs mereUlighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed
Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Jørgen Lauridsen Center for Sundhedsøkonomisk Forskning (COHERE) Syddansk Universitet E-mail jtl@sam.sdu.dk 1 Udfordringen Danmark
Læs mereHVOR BLEV RETFÆRDIGHEDEN AF?
Prædiken af Morten Munch 21. s. e. trinitatis, 2. tekstrække, 16/10-2016 Tekst: Luk 13,1-9 Luk 13,1-9 s.1 HVOR BLEV RETFÆRDIGHEDEN AF? Forklaringer på det onde Det ondes tilstedeværelse i vores verden
Læs merePwC s CEO Survey 2019 Highlights
PwC s CEO Survey 2019 Highlights 1 Highlights PwC s CEO Survey 2019 Få et overblik over danske og globale toplederes forventninger til vækst i verdensøkonomien og i deres egen virksomhed. Få desuden et
Læs mereANTHONY GIDDENS: DET POST-TRADITIONELLE SAMFUND
Noteark om Anthony Giddens ANTHONY GIDDENS: DET POST-TRADITIONELLE SAMFUND Strukturationsteorien Refleksivitet Den 3. vej Centrale begreber Tradition det moderne Modernitet, videnskab, rationalitet og
Læs mereForandring som vilkår
Forandring som vilkår Seminar 27. Februar 2009 En dynamisk forståelse af psykisk arbejdsmiljø og stress David Glasscock, Psykolog Omorganisering Vi arbejdede hårdt, men hver gang det begyndte at fungere,
Læs mereIndlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************
Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I
Læs mereDet danske bibelselskab Dåb og livsstil
Bilag 4: YouGov-spørgeskema Det danske bibelselskab Dåb og livsstil Målgruppe: Danskere forældre med børn under 18 år Baggrundsspørgsmål: Køn Alder Geografi Uddannelse PDL Husstandsindkomst PDL Børns alder
Læs mereHvad skal vi stille op med kirken, når det ikke er søndag?
med kirken, når det ikke er søndag? 87.5% mener, at kirken også skal være åben på hverdage. Vores landsundersøgelse tyder på, at mange ikke ved, at der faktisk sker mange ting i løbet af ugen i de fleste
Læs mereI Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.
Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og
Læs mereDe rigeste er mere tilfredse med livet i lige lande
De rigeste er mere tilfredse med livet i lige lande I de mere lige lande er befolkningen gennemsnitligt mere tilfredse med livet som helhed. Dette skyldes ikke alene, at de fattigste har det bedre i de
Læs mereØkonomiske vanskeligheder:
Økonomiske vanskeligheder: Tilfældigheder eller uhensigtsmæssig adfærd? Claus Thustrup Kreiner Søren Leth-Petersen Louise Willerslev-Olsen Københavns Universitet EPRN 28 June, 2015 Spørgsmål Hvorfor kommer
Læs mereflodbølger Naturens værn mod
FOTO: CARSTEN BRODER HANSEN Naturens værn mod flodbølger Af Carsten Broder Hansen, biolog og videnskabsjournalist Det nylige voldsomme jordskælv i Japan er blot det seneste i en række af meget store naturkatastrofer.
Læs mereMENNESKET er et dyr. - Jeg har ANTROPOLOGI AF DORTHE LA COUR
ANTROPOLOGI AF DORTHE LA COUR MENNESKET er et dyr At mennesket og de andre aber er i familie med hinanden, kan ses med det blotte øje. Antropologisk psykolog Jill Byrnit har arbejdet med slægtskabet i
Læs mereSomaliere er dyre - polakker er billigere
25. marts 2014 ARTIKEL Af David Elmer Somaliere er dyre - polakker er billigere En somalier eller iraker i Danmark modtager i gennemsnit næsten tre gange så meget i sociale ydelser som en polak og over
Læs merePositiv psykologi og lederskab
Positiv psykologi og lederskab Trivsel, arbejdsglæde og bedre præstationer Positiv psykologi skyller i disse år ind over landet. Den lærende organisation, systemisk tænkning, Neuro Linqvistisk Programmering,
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2016 17-01-2016 side 1
17-01-2016 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2014. Tekst: Johs. 12,23-33. Det er vinter og sidste søndag efter helligtrekonger. I år, 2016, falder påsken meget tidligt, det er palmesøndag
Læs mereHOGANDEVELOP INSIGHT. Rapport for: John Doe ID: UH565702 Dato: 11 April 2016 2013 HOGAN ASSESSMENT SYSTEMS INC.
Rapport for: John Doe ID: UH565702 Dato: 11 April 2016 2013 HOGAN ASSESSMENT SYSTEMS INC. INTRODUKTION Hogan Personality Inventory (HPI) måler personlighed ud fra syv primære skalaer, der beskriver John
Læs merePersonlighedsbegrebet. Slagelse, april 2018 Jesper Dammeyer
Personlighedsbegrebet Slagelse, april 2018 Jesper Dammeyer Plan Personlighedsbegrebet Personlighedstræk og personlighedsforstyrrelse Hvordan kan man være den samme person over længere tid? Hvorfor er individer
Læs merePension, gæld og opsparingsincitamenter
Pension, gæld og opsparingsincitamenter Henrik Yde Andersen Copenhagen Business School og Danmarks Nationalbank Koldingfjord 2018 Husholdningernes gæld Kilde: IMF (2012) Gæld og pensionsbidrag Kilde: Danmarks
Læs mereNÅR FÆLLESSKABET IKKE ER NOK. Emilia van Hauen, sociolog, HD(A)
NÅR FÆLLESSKABET IKKE ER NOK Emilia van Hauen, sociolog, HD(A) HVORDAN BRUGER CISU TIDSÅNDEN SOM EN STRATEGISK RESSOURCE TIL AT NÅ JERES MÅL? FIND IVAN IDEALER VÆRDIER ADFÆRD NORMER Stærke civilsamfund
Læs mereSocial arv og den udvidede familie. Mads Meier Jæger Sociologisk Institut, KU
Social arv og den udvidede familie Mads Meier Jæger Sociologisk Institut, KU Baggrund #1 Jeg er sociolog, og min forskning handler om social arv Hvad er social arv? Den omstændighed, at børn ligner deres
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og Konfliktforebyggelse
Psykisk arbejdsmiljø og Konfliktforebyggelse Årsmøde 15.3.2016 - Dansk Svømmeteknisk Forbund Oplæg ved Erhvervspsykolog Anja Dahl Pedersen Hvad er psykisk arbejdsmiljø? Forhold på arbejdspladsen: Som påvirker
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj - Juni 2016-2017 Institution Thy Mors HF og VUC, Thisted afdelingen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
Læs mereBilag_forforståelse: Forforståelse ved gruppe medlem 1:
Bilag_forforståelse: Forforståelse ved gruppe medlem 1: Forforståelse af ældre - Søminen introduktion Jeg tror at ældre lever længere, er bedre økonomisk stillet og for en stor dels vedkommende er mere
Læs mereUGESEDDEL 2 MAKROØKONOMI 1, Henrik Jensen Københavns Universitets Økonomiske Institut Hjemmeside:
UGESEDDEL 2 MAKROØKONOMI 1, 2003 M-Ø Henrik Jensen Københavns Universitets Økonomiske Institut Hjemmeside: www.econ.ku.dk/personal/henrikj/makro1-e2003/ I uge 37 (9/9 og 12/9) har vi gennemgået: I.a. Fakta
Læs mereTPL-skema kap. 1 Tro og tanker
TPL-skema kap. Tro og tanker Livsfilosofi og etik (Fase ) grundlæggende tilværelsesspørgsmål i forhold til den religiøse dimension / Eleven har viden om grundlæggende tilværelsesspørgsmål, som de kommer
Læs mereDet hellige rum Om sjælesorg på danske hospitaler. Møde med Oslo Universitets Sykehuspræster på Sociologisk Institut, Københavns Universitet
Det hellige rum Om sjælesorg på danske hospitaler Møde med Oslo Universitets Sykehuspræster på Sociologisk Institut, Københavns Universitet Program Baggrund for studiet Studiedesign og informanter Sjælesorgens
Læs mereKlima-undervisning på Lindebjerg skolen et oplæg. Asger Bech Abrahamsen 28 Oktober 2014
Klima-undervisning på Lindebjerg skolen et oplæg Asger Bech Abrahamsen 28 Oktober 2014 Baggrund for klimaudfordringen Det egentlige problem er hvor mange mennesker der er plads til på jorden (geografi).
Læs mereKan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus?
Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus? Lasse Lindekilde Adjunkt i sociologi præsen TATION Disposition 1. Undersøgelsens baggrund 2. Nationale og lokale
Læs mereÅrsplan 2013/2014. 6. ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009
Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG Natur/Teknik FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i Natur/teknik er at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt
Læs mereVUC Hvidovre-Amager uvb 8geC614docx Side 1 af 6
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vintertermin 15-16 Institution VUC Hvidovre-Amager Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Geografi C (e-learning)
Læs mereProjektbeskrivelsen skal redegøre for følgende punkter (rækkefølgen er vejledende): Præcision af, hvad projektet skal dreje sig om (emne)
M12 Projektbeskrivelsen skal redegøre for følgende punkter (rækkefølgen er vejledende): Præcision af, hvad projektet skal dreje sig om (emne) Integrationen blandt indvandrere og efterkommere har en stor
Læs mereGeografi årsplan 2014/15
Geografi årsplan 2014/15 Eleverne skal i faget geografi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan geografi og geografisk forskning i samspil med de øvrige naturfag bidrager til
Læs mere