Elektronisk medicinhusker Velfærdsteknologivurdering (VTV) (Dosesystem)

Transkript

1 BALLERUP KOMMUNE September 2017 Elektronisk medicinhusker Velfærdsteknologivurdering (VTV) (Dosesystem) Niels Kisku, Velfærdsteknologi koordinator Center for Social og Sundhed 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og formål Hvad er en VelfærdsTeknologiVurdering (VTV) Beskrivelse af teknologien Dataindsamling Deltagere i testen Testforløb Vurdering Teknologi Borger Økonomi Organisation Konklusion

3 1. Baggrund og formål Baggrund I Ballerup Kommunes hjemmepleje er der er der mange daglige medicinudleveringer til borgere i ege hjem. Derudover er i hjemmeplejen fokus på utilsigtet hændelser i forbindelse med medicin udlevering. På baggrund af gode erfaringer og evalueringsrapporter fra fere kommuner, herunder Åbenrå, GuldborgSund og Næstved Kommune, har Ballerup Kommune vurderet at teknologien var teknologisk moden nok til at lave en kvalificeret afprøvning med potentiale for fuld implementering. Formål Formålet er at: - afprøve om den elektronisk medicinhusker kan potentiale til skabe effektivisering af opgave løsning, ved at hjælpe borgerne bliver mere selvhjulpen - afprøve et hjælpemiddel til at borgere får medicin til tiden at det bliver registreret. Formål i beskrevet i forhold til de 4 prioriteret formål i prioritering af arbejdet med velfærdsteknologi Effektivisering af opgaveløsningen Borgeroplevet kvalitet x Faglig kvalitet x Selvhjulpne borgere X (primær) Afprøvning af elektronisk medicinhusker hænger godt sammen med rehabiliteringsstrategien og den økonomiske strategi. 3

4 2. Hvad er en VelfærdsTeknologiVurdering (VTV) VelfærdsTeknologiVurdering (VTV) er en model og systematisk tilgang for opnåelse af en nuanceret helhedsvurdering af en given velfærdsteknologis potentiale. En VTV består af fire fokusområder henholdsvis organisation, teknologi, borger og økonomi. Som det fremgår af figuren, er der to vurderingsparametre under hvert fokusområde, hvor der i større eller mindre udstrækning kan forventes at være betydninger eller konsekvenser i forhold til velfærdsteknologien. Formålet med anvendelse af VTV modellen i Ballerup Kommune er at sikre, at et velfærdsteknologisk tiltag bliver vurderet og evalueret på effekten fra følgende fire perspektiver: Organisationen, teknologien, borgerne og økonomi. 4

5 3. Beskrivelse af teknologien Elektronisk medicinhusker minder borgeren om at tage sin medicin, ved at en alarm går. Efter at borgeren har taget sin medicin, skal borgeren trykke på boksens eneste knap. Hvis borgeren ikke kvitterer for sin medicin, går en alarm på en smartphone eller skærm hos hjemmeplejen eller på plejecentret. Elektronisk medicinhusker(dosesystem) i Guldborgsund kommune; Leverandørens hjemmeside (Dosesystem) : Elektronisk medicinhusker skal anskues som en hjælp til de borgere der brug for mere hjælp til at huske medicinen end en telefon alarm eller apotekets app. Det er også til de borger hvor der er brug for en sikkerhed i, at hvis borgeren glemmer medicinen så kommer hjemmeplejen. Hvis det borgeren skal yderligere vejledes eller borgeren kan finde på at snyde (f.eks antibus), så er et skærmbesøg mere relevant. 4. Dataindsamling Data blev indsamlet løbende i juni, august og september måned. Interview af 2 borgere i forhold til deres oplevelse og holdning til elektronisk medicin husker Løbende dialog med tovholder og medarbejdere, Dialog i forbindelse med oplæg og opfølgning med team 5, team 6 og team 9. Leder af hjemmeplejen og leder af team 9 (rehabilitering) 4.1 Deltagere i afprøvningen. Kriteriet for at deltage var at borgeren skulle have ydelsen medicin udlevering. Dertil en sygeplejefaglig vurdering omkring borgerens motivation og faglige forsvarlighed. Ti sidst blev det for borgeren fremlagt som et tilbud. Dvs at det var muligt for borgerne at sige nej tak. 9 borgere som har afprøvet(afprøver) den elektroniske medicinhusker. 4 borgere blev helt selvhjulpne uden hjælpemiddel efter en sygeplejefaglig revurdering. 4 borgere i målgruppen valgte at sige nej tak til at deltage. 7 borgere blev vurderet til relevant i forhold til skærmbesøg eller anden form for besøg. (dvs ikke i målgruppe for elektronisk medicinhusker) 5

6 4.2 Testforløb Der blev indkøb 9 elektroniske medicinhuskere, samt to smartphones. Der blev udpeget 3 sygeplejersker som skulle være tovholdere og det var disse som skulle have undervisning i systemmet, oprettelse, målgrupper mm. Undervisning og implementerings understøttelse af fra leverandøren Genstart af undervisning pga fra fald af tovholdere og usikkerhed omkring systemet. Valg af kun en tovholder og valg fokus på borgere i team 9, team 5 og team 6. Udarbejdelse af procedure og arbejdsgange i samarbejde med flere interessentter. Valgte at fokusere på borgere fra team 9, da det gav et øget fokus på udvælgelse og opfølgning for medarbejderne. Øget ledelses og projektledelses fokus samt øget og planlagt tid om ugen for tovholder. Midtvejsevalueringsmøde Evalueringsmøde hvor hjemmeplejelederne Der blev løbende samlet op på borgernes og medarbejdernes erfaringer 6

7 5. Vurdering 5.1 Teknologi Er teknologien let og intuitiv at anvende? Borgerne vurderer at den elektroniske medicin husker er nem at benytte. Der kun en knap man skal trykke på. Alle borgerne har stor set husket at trykke på knappen til tiden, dvs at der kun få gange er kommet en besked til hjemmeplejen. Den ene gang var da borgeren havde taget den med til Tyskland og en anden gang hvor borgeren ikke fik trykket hårdt nok på knappen. Dog kan påmindelseslyden for nogle borgere,være meget lav. Det skal siges at man kan købe en version hvor en højtaler kan kobles på, og i den nye version vil lyden være højere. For medarbejderne har det været lidt sværere at lære de administrative indtastninger og følge op på fejl i systemet. Det kræver at medarbejderen jævnligt bruger systemet og det var derfor at det blev valgt at kun en medarbejder skulle være tovholder, i starten for at få projektet mere op at køre. Er teknologiens manualer og vejledninger anvendelige? For borgeren er der ikke en decideret vejledning, men der er lavet et pjece der forklare hvordan og hvorfor en elektronisk medicin husker i Ballerup Kommune. Der er nogle få og korte vejledninger. Kan teknologien det, som det forventes, at den skal kunne? Ja, registrering af, at borgen har trykket på knappen. Samt registrering hvis borgeren ikke har trykket. Hertil en sikring af at borgerne tager deres medicin samt at de tager den til tiden. Flere formere for medicin virker mindre godt hvis de bliver taget Fungerer teknologien hver gang den anvendes? Som regel. Men der opstår fejl i systemet og der var i længere periode med mange fejl i forbindelse med en større opgradering af systemet. Dog havde Ballerup Kommune i denne periode ikke så mange borgere på systemet. 7

8 5.2 Borger Opfylder teknologien borgernes behov? Borgerne som har afprøvet elektronisk medicinhusker er meget glade for den. Flere borgere udtrykker at det giver dem meget mere frihed og fleksibilitet, da de ikke skal vente på at hjemmeplejen kommer på bestemte tidspunkter. Dertil kan borgeren tage den elektroniske medicinhusker med sig ud, til deres ærinder udenfor hjemmet. Dertil siger borgerne at det er en stor tryghed at de ved at hjemmeplejen følger med i deres medicin indtag. Ønsker borgerne at anvende teknologien? Det har i afprøvningen været et tilbud til borgere i primært team 9(reahabilitering). Der er 9 borgere som har sagt ja tak og der var 4 borgere som sagde nej tak. En vigtig læring i projektet har været omkring hvordan den elektroniske medicinhusker blev formidlet til både borgere og især deres kontaktpersoner i hjemmeplejen. En læring er, at nye borgere i hjemmeplejen vil oftere sige ja tak, da de ikke har vænnet sig til en anden ydelsen. Modsat de borgere som har fået ydelsen medicin udlevering af en medarbejder i flere år. Hertil vurderes det også i projektet, at flere medicin udleveringsbesøg også omhandler omsorg, tryghed og holde øje med borgerne. Hertil at borgerne synes det hyggeligt at få besøg af en sød hjemmepleje. Er borgeren mere selvhjulpen med brugen af teknologien? Det korte svar er ja for alle borgere med elektronisk medicin husker. I afprøvningen er der en borger som er blevet selvhjulpen i medicin udleveringen 4 gange om dagen. Er teknologien årsag til større livskvalitet? Ja. Flere borgere udtrykker stor glæde ved at op den større fleksisbilitet. En borger græd faktisk af glæde da han nu ikke skulle være hjemme på bestemte tidspunkter flere gange om dagen. 8

9 5.3 Økonomi Frigiver teknologien medarbejderressourcer? Ja. En medicin udlevering i hjemmeplejen er beregnet til 5min pr. ydelse. pr.borger. Omregnet vil det sige ca. 30timer om året og omregnet til omkostninger i Ballerupkommune vil det sige 11,890kr pr medicin udlevering og 15,288kr hvis det er en medicin udlevering om aftenen. Med udgangspunk i projektets 9 borgere med elektronisk medicinhusker og de 4 borgere som fik afvisiteret udlevering af medicin, vil den årlige buseinsscase blive som nedenstående: Besparelse på ydelse(5.min pr. ydelse ) 9borgere 287,074kr Udgifter (medicinhusker, undervisning, medarbejder 63,252kr kompensation) Gevinst (færre visiteret ydelser, om året) 223,822kr Gevinst gennemsnit pr. borger kr Businesscasen tager ikke højde for hvilket budget penge bliver sparet i forhold til hvilket budget der har udgifter. Dertil skal der nok forventes nogle ekstra udgifter til IT integraion og vedligehold, understøttelse mm. Erstatter teknologien brugen af andre hjælpemidler eller tilbud? Elektronisk medicin husker erstatter ydelsen medicin udlevering. Dog er i opstarten af borgen en oplærings periode, hvor hjemmeplejen for at sikre sig at det går som forventet. Kan teknologien benyttes uden ressourcetung kompetenceudvikling? Ja i forhold til teknologien. Men der forventes at der kræver øget fokus og i talesætelse af den rehabilierende tankegang for at opspore de rette borgere samt kommunikere at medarbjederen ikke skal frygte deres job pga denne teknologi. Men at medarbejderne får mere tid til besøge de flere nye borgere hjemmeplejen får samt de mere komplekse borgere forløb 9

10 Kan teknologien benyttes uden ombygning eller indkøb af produkter? I forbindelse med implementering og større udbredelse vil det give mening at investere tilkøbe integration til KMD Nexus samt nogle oversigtsskærme til Call centeret og planlæggere, samt nogle ekstra smartphones. Elektronisk medicinhusker kræver ingen ombygning. 5.4 Organisation Er teknologien årsag til et forbedret arbejdsmiljø? Ikke umiddelbart. Men ved en implementerings skal der være opmærksom omkring kommunikationen omkring af hvad det har af betydning for medarbejder og borgere. At det er sikkert og godt for borgerne og at medarbejderne ikke skal frygte deres jobs pga besparelse. Er der motivation til at bruge teknologien? I begyndelsen af projektperioden var der positiv stemning og motivation, dog blev denne motivation udfordret af en hverdag presset med mange andre projekter og nye tiltag og dagligsdagsudfordringer. I slutningen af projektperioden var der stor motivation fra tovholderen også heri at der blev en øget ledelses og projektmæssig opbakning især i form af mere systematisk allokeret tid til projektet. Er der ledelsesmæssig opbakning til brug af teknologien? Ja, der har været ledelsesmæssig opbakning. Men i projektperioden skulle der løbende vurderes hvilken form ledelsesmæssig opbakning det krævede for at opnå det fulde potentiale. Her har projektet erfaret at det var vigtigt at tovholderen fik fast antal timer om ugen, og hertil løbende opbakning til de opgaver der skulle løses. Den ledelsesmæssige udfordring kan ligge i at tovholderens brug af hvid tid det vil sige ikke decideret borgere besøg. Hertil at den sparet tid/besparelse ikke kan ses/mærkes i hjemmeplejen budget. Dvs at hjemmeplejen levere en ydelse som giver en besparelse i et andet budget(færre visiteret ydelser). 10

11 Understøtter teknologien gode arbejdsgange? Ja. Dog skal der løbende vurderes hvordan arbejdsgange for hvem og hvordan der følges op på borgere som glemmer deres medicin. Samt hvordan det afregnes. Konklusion - Anbefaling at udbrede og implementere elektronisk medicinhusker til alle teams i hjemmeplejen. - - Et realistisk estimat kunne være at få 50 borgere på den elektroniske medicinhusker. - Det er dog vigtigt at afsætte og systematisere ressourcer til en tovholder i hjemmeplejen der kan undervise, understøtte og følge op på medarbejdere og borgere i implementerings perioden. - Her til at der et stort arbejde i at gennemgå og revurderer borgere der får udlevering af medicin. - Derudover skal udarbejdes en indsats som hedder medicinhusker., - Dertil kan det være en ide at afprøve elektronisk medicinhusker i ældreboliger og korttidsboligerne. Evt på sigt på plejecentre og institutioner som et arbejdsredskab for medarbejderne således at de registrerer at medicin til borgen gives til tiden. 11