Der er afsat kr. til evalueringsopgaven. Evalueringen gennemføres i perioden fra starten af 4. kvartal 2013 til udgangen af 2016.

Transkript

1 Dato 25. juli 2013 Sagsnr TRM BILAG 2 KRAVSPECIFIKATION 1. Indledning Sundhedsstyrelsen inviterer hermed interesserede parter til at afgive tilbud på evalueringsopgaven vedr. satspuljeprojektet Lighed i håndteringen af børn og unge med kronisk somatisk sygdom. Regeringen og satspuljepartierne har som led i satspuljeaftalen på sundhedsområdet afsat i alt 12 mio. kr. til satspuljen om lighed i håndteringen af børn og unge med kronisk somatisk sygdom. Heraf udmøntes kr. i perioden til 3 udvalgte projekter. Der er afsat kr. til evalueringsopgaven. Evalueringen gennemføres i perioden fra starten af 4. kvartal 2013 til udgangen af Satspuljens formål Overordnet skal puljen bidrage til at sikre, at børn og unge med kronisk somatisk sygdom, uafhængig af familiens socio økonomiske forhold, opspores tidligt og tilbydes bedst mulig behandling og opfølgning som samtidig understøtter barnets og familiens trivsel. Formålet med puljen er derfor at udvikle og afprøve metoder til: 1. At fremme tidlig opsporing af kronisk somatisk sygdom blandt børn og unge 2. Tidlig afklaring af barnets og familiens behov for støtte af både medicinsk og psykosocial karakter 3. At optimere sammenhængende tværfaglig og tværsektoriel behandlings og opfølgningsindsats, der omfatter sundheds og socialområdet samt skoler og daginstitutioner 4. At sikre, at forældre og barn kontinuerligt modtager den relevante støtte, der øger deres kompetencer til at mestre forløbet 3. Baggrund Som et led i udmøntningen af satspuljen og en forudsætning for arbejdet afsatte Sundhedsstyrelsen i 2012 midler til undersøgelsen Sociale forholds betydning for håndteringen af børn og unge med kronisk sygdom. Undersøgelsen blev udført af Rambøll Management Consulting. Undersøgelsen \\dkmafil02\users\trm\evaluering, Rikke\Bilag 2 - Kravspecifikation.docx

2 peger på, at der er social ulighed i håndteringen, dvs. opsporing, behandling og opfølgning, af børn og unge med kronisk somatisk sygdom. Desuden fremgår det, at børn af forældre med lang uddannelse og høj indkomst bruger det specialiserede sundhedsvæsen mere end børn af forældre med kort uddannelse og lav indkomst det gælder især for børn med kronisk sygdom. Ifølge undersøgelsen kan social ulighed i håndteringen af kronisk somatisk sygdom knyttes til seks kerneproblematikker, som har betydning for, at nogle forældre har vanskeligere ved at håndtere barnets kroniske sygdom end andre forældre. Det handler om, i hvilken udstrækning forældrene og børnene selv er i stand til at fastholde behandling og opfølgning. De seks kerneproblematikker, der udgør en udfordring i forhold til lighed i håndteringen af børn med kronisk somatisk sygdom, er følgende: Health illiteracy Lav self-management Dårligt psykisk velbefindende Kommunikation og relationsdannelse i sundhedsvæsnet Netværk og familiestrukturer Kulturelle forhold Rambølls undersøgelse viser, at der kun i et begrænset omfang eksisterer formaliseret samarbejde og koordinering mellem ex. sygehus, den praktiserende læge, sundhedsplejersken og sagsbehandler i kommunen. Desuden har børn med kronisk somatisk sygdom ifølge undersøgelsen et begrænset fokus i de kommunale indsatser, herunder sundhedsplejen og kommunalt ansatte læger, sammenholdt med børn med psykiske lidelser og/eller handicap. Ifølge Rambølls undersøgelse kan sygdomsforløbet være forbundet med stor magtesløshed blandt forældrene. Efter sygdommen er opsporet, og den medicinske behandling er påbegyndt, oplever mange forældre at være overladt til sig selv. Kontakten mellem de forskellige aktører foregår primært gennem forældrene, hvilket stiller krav til forældrene om, at de selv skal varetage en koordinerende tovholderrolle. Desuden skal forældrene i høj grad selv være opsøgende i forhold til rettigheder om tilbud og støtte. Det er en stor udfordring ikke mindst for forældre i en udsat position, for hvem det kan være vanskeligere at udtrykke behov, skabe overblik og navigere i systemerne. Kronisk somatisk sygdom kan uden den rette tidlige opsporing, behandling og opfølgning have konsekvenser for barnets og familiens trivsel og for barnets normale fysiske og psykiske udvikling. Rapporten Sociale forholds betydning for håndteringen af børn med kronisk somatisk sygdom kan findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: 2

3 4. Evalueringsopgaven Sundhedsstyrelsen gav d. 6. juni 2013 tilsagn om bevilling af satspuljemidler til følgende 3 projekter: Greve Kommune: Udvikling af nye metoder til fremme af lighed i tidlig sundhedsfremmende opsporing, behandling og opfølgning af børn med kronisk somatisk sygdom og deres forældre Herning Kommune: Sundt samspil når familiers levevilkår rammer trivslen Svendborg Kommune: Kronikerindsats for børn og unge i Svendborg Kommune Projektansøgningerne kan findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: Projekterne har opstart senest d. 1. september 2013 og afslutter d. 31. december Sundhedsstyrelsen peger på 4 obligatoriske indsatsområder, der skal arbejdes med i projekterne: 1) Tidlig opsporing 2) Tidlig afklaring af barnets og familiens behov 3) Koordineret og systematiseret tværfaglig og sektorielt samarbejde 4) Kompetenceudvikling og psykosocial støtte. Evalueringen skal bidrage med viden inden for hvert af disse områder og operationaliseres i overensstemmelse med satspuljens overordnede formål. Der er variation på tværs af projekterne i forhold til hvordan puljens rammer og indsatsområder fortolkes og udføres. Dette skal bl.a. ses i lyset af, at kommunernes strukturer og eksisterende tilbud varierer. Evalueringen skal derfor vurdere indsatserne i hvert af de 3 projekter, og i det omfang det er muligt og hensigtsmæssigt basere evalueringens resultater og konklusioner på et komparativt grundlag Formål Evalueringens overordnede formål er at bidrage med læring og viden til landets kommuner og regioner, om hvilke indsatser, der har positive resultater i forhold til at sikre børn og unge med kronisk somatisk sygdom tidlig opsporing og bedst mulig behandling og opfølgning. Samtidig skal evalueringen belyse, hvordan indsatserne implementeres i kommuner og regioner Evalueringens elementer Den samlede evaluering skal som minimum indeholde følgende: Procesevaluering Denne del af evalueringen foregår løbende gennem hele projektperioden og har 2 formål: For det første skal evalueringen være med til at dokumentere, at projektaktiviteterne gennemføres, og de lokale målsætninger indfries. Den løbende dokumentation skal samtidig skabe grundlag for at tilpasse indsatserne samt vejlede og understøtte projekterne undervejs ved at identificere udfordringer og løsningsmodeller i forbindelse med selve implementeringen af projektets forskellige indsatser. 3

4 For det andet skal evalueringen belyse hvorfor projektets indsatser virker som de gør hvad er det i indsatsen, der virker eller ikke virker, hvornår og under hvilke betingelser? De lokale processer, strukturer og kontekster skal derved afdækkes. På denne baggrund forventes evaluator i afrapporteringen at give nogle klare bud på forhold, der har betydning for indsatserne; ex. kommunens størrelse, organisering, eksisterende tilbud, mødekultur, handleplaner, sygdommen karakter etc.. Det er samtidig afgørende, at centrale effektive indsatser og metoder identificeres og beskrives så konkret, at de kan formidles videre til andre kommuner og regioner. Samarbejde på tværs af faggrænser og sektorer samt mellem sundhedsvæsnet og det sociale område er et centralt indsatsområde, der går på tværs af alle øvrige indsatsområder i projekterne, da dette samarbejde er en forudsætning for sammenhængende forløb. Det forventes derfor, at organiseringen og processerne omkring dette er centrale fokusområder i evalueringen. Et andet element, som ønskes særligt belyst, er inddragelsen af barnet og forældrene gennem hele forløbet. Evaluering af resultater Sundhedsstyrelsen er desuden interesseret i, i den udstrækning det er muligt, at se på resultaterne af indsatserne i overensstemmelse med satspuljens formål. I den forbindelse anses det som oplagt at operationalisere de 6 kerneproblematikker, som, ifølge Rambøll s undersøgelse, kan identificeres som væsentlige årsager til ulighed i håndteringen af børn og unge med kronisk somatisk sygdom. Der ønskes et bud på de muligheder, der er for dette Evalueringsdesign Det endelige evalueringsdesign, mål og indikatorer samt tidsplan kvalificeres og fastsættes endeligt i samarbejde med Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen indhenter årlige statusrapporter fra projekterne, og der vil blive afholdt 3 4 netværksmøder i projektperioden. Viden herfra vil kunne bidrage til procesevalueringen. Kvantitative og kvalitative metoder Evalueringen skal gennemføres ved en kombination af kvantitative metoder og kvalitative metoder, hvor den kvalitative del vægtes mindst lige så højt som den kvantitative. De kvalitative metoder vil bidrage til at belyse processerne ved organiseringen og implementeringen af indsatserne. Desuden kan der opnås en øget forståelse for de komplekse problemstillinger, som både familien og de øvrige aktører nødvendigvis må forholde sig til ved indsatser, hvor processerne skal spille sammen med diverse sociale arenaer, vaner og rutiner (ex. hjemmet, fritidslivet). Yderligere giver de kvalitative metoder mulighed for at nuancere de kvantitative data ved, at familierne selv kan definere udbyttet af indsatserne og belyse effekter, der ikke nødvendigvis indfanges kvantitativt (ex. psykosociale forhold). 4

5 4.4. Evaluators opgaver Konkret forventes det, at evaluator varetager følgende opgaver: Fremlægger oplæg til evalueringsdesign og strategi for indsamling af data ved møde med Sundhedsstyrelsen d. 17. september 2013 kl eller efter aftale. I designet tages der hensyn til, hvordan projekterne kan optimere udbyttet af evalueringen ved allerede i opstartsfasen at blive inddraget i udviklingen af mål og indikatorer. Samtidig skal der i strategien for dataindsamlingen tages hensyn, hvordan de lokale projekter bedst muligt kan bidrage. Fremsender evt. revideret evalueringsdesign og strategi for indsamling af data til Sundhedsstyrelsen senest d. 24. september Deltager i et kick off møde for projekterne d. 27. september Evaluator præsenterer et oplæg om evalueringen. Arrangerer og gennemfører 3 4 netværksmøder for projekterne i samarbejde med Sundhedsstyrelsen. Heraf vil det ene møde fungere som et midtvejsmøde med præsentation af resultater fra evalueringens midtvejsrapport. Sundhedsstyrelsen afholder udgifter til lokaler og forplejning. Udarbejder en midtvejsrapport i 1. eller 2. kvartal Rapporten vil indeholde de foreløbige resultater fra den tværgående evaluering og en status på de lokale projekter. Udarbejder en afsluttende evalueringsrapport, som leveres til Sundhedsstyrelsen elektronisk og præsenteres ved et møde med Sundhedsstyrelsen senest d. 15. december Rapporten indeholder evalueringens endelige resultater og centrale perspektiver for indsatsen på området. På baggrund af møde med Sundhedsstyrelsen sammenskriver evaluator evalueringens hovedkonklusioner, anbefalinger samt enkelte konkrete eksempler fra projekterne i et bearbejdet og letforståeligt katalog til alle relevante kommunale og regionale aktører. Materialet på max. 30 sider, inkl. tekst og billeder, leveres til Sundhedsstyrelsen senest d. 31. januar Deltager i et afsluttende seminar/konference, bidrager med oplæg og samarbejder med Sundhedsstyrelsen om tilrettelæggelsen. Sundhedsstyrelsen afholder udgifter til mødelokaler og forplejning. Deltager i strategi/statusmøde med Sundhedsstyrelsen efter behov og står til rådighed for både Sundhedsstyrelsen og projekterne i forhold til løbende spørgsmål og problemstillinger. 5

6 4.5. Sundhedsstyrelsens rolle Sundhedsstyrelsen har det overordnede ansvar for det samlede projektforløb herunder evalueringen. Det er derfor vigtigt, at evaluator har tæt kontakt med til Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen varetager endvidere offentliggørelse og formidling af den endelige evalueringsrapport og katalog. Sundhedsstyrelsen vil stå til rådighed for evaluator med rådgivning i det omfang, der er behov for det og skal godkende det endelige oplæg til evalueringen, herunder strategien for dataindsamling og alle evalueringsværktøjer, der udsendes til projekterne Tidsplan september Forventet kontraktindgåelse og første møde mellem parterne 24. september Evt. revideret evalueringsdesign og strategi for dataindsamling er indsendt til Sundhedsstyrelsen 27. september Har deltaget i kick.off møde med projekter eller 2. kvartal Midtvejsrapport er udarbejdet december Afsluttende evalueringsrapport er udarbejdet januar Katalog er udarbejdet 1. kvartal Afsluttende seminar/konference er afholdt Der er afholdt 3 4 netværksmøder for projekterne 4.6. Evaluators kompetencer Sundhedsstyrelsen forventer at evaluator: Har erfaring med at gennemføre evalueringer af projekter inden for sundhedsområdet Har erfaring med at gennemføre evalueringer i den offentlige sektor Har viden om og erfaring med procesevalueringer Har viden om og erfaring med metoder til dokumentation og kvalitetssikring Har formidlingsmæssig kompetence til udarbejdelse af evalueringens resultater i et inspirationskatalog evt. med tilkøb af ekstern bistand Tilbuddets indhold Evalueringsdesign o Evalueringens design, evalueringskriterier, dataindsamling, analysemetoder og produkt Bemandingsteam o Bemandingen skal fremgå. Der skal vedlægges CV er for de involverede medarbejdere. Tidsplanen skal fremgå 6

7 Budget og betalingsplan o Tilbudsgiver anmodes om at give et tilbud med et samlet budget på kr. ekskl. moms o Budgettet skal være detaljeret og angive antal timer og timepris for de personer/opgaver, der involveres i arbejdet o Der ønskes et forslag til en betalingsplan, hvor betalingen følger levering af delleverancer 7