Pkt. 8 vedr. Spørgsmål til evaluering af undervisning udskydes til næste møde.

Transkript

1 Møde den: Studienævnsmøde for den sundhedsfaglige kandidatuddannelse Referat Til stede: 12-13: Cecilia Ramlau-Hansen, Ninna Rysholt Poulsen, Signe Bredsgaard Lassen, Anne Aggerholm Jønsson (studenterstudievejleder), Christina Catherine Dahm, Inge Molt Ipsen 14-15:30: Ninna Rysholt Poulsen, Michael Væth, Anne Aggerholm Jønsson (studenterstudievejleder), Christina Catherine Dahm, Inge Molt Ipsen Fraværende: Claus Løvshall, 1.[Punkt 1 på dagsordenen] 1. Dagsorden Der blev foretaget ændringer af dagsordenen, så den så således ud: 1. Dagsorden 2. Orientering ved studieleder 3. Studieordning 4. Studiemiljø 5. Aftagerpanelkonference 6. Datamanagement 7. Studentersag Grænseværdier Dato: 23. oktober 2014 Ref: imi Side 1/5 Pkt. 8 vedr. Spørgsmål til evaluering af undervisning udskydes til næste møde. 2. Orientering ved studieleder Cecilia (studieleder) orienterede om frister i forbindelse med det kommende valg til studienævnet. Anne (studievejleder) orienterede også om, at hun havde orienteret de forskellige årgange om valget, og at der tilsyneladende var flere studerende, der var interesserede i at stille op. 3. Godkendelse af studieordningen til høringsrunde (drøftelse og beslutningspunkt) Der var blandt de studerende opbakning til ovenstående titler til linjerne: Prioriteringslinjen vurdering af tiltag i sundhedsvæsenet Rehabiliteringslinjen komplekse interventioner og tværsektorielt samarbejde. Beskrivelse af valgfag: Studieleder spurgte de studerende, om kurset i projektledelse og planlægning af empiriske projekter skulle være obligatorisk. Der var enstemmig opbakning til, at kur- Uddannelseskvalitet o g studienævnsbetjening (SNUK), HE Aarhus Universitet Vennelyst Boulevard Aarhus C Tlf.: Fax: stuf@au.dk

2 set bliver obligatorisk for uddannelsen. Alternativ 2 for formålsbeskrivelse i kommentaren blev vedtaget. Kurset på 3. semester af prioriteringslinjen får titlen: MTV-projekt Kurset på 2. semester med projektopgave får titlen: Sundhedsvidenskabelig projektopgave Studieordningen blev godkendt til at gå i høring og til at blive overdraget til det nye studienævn for sundhedsvidenskab. Side 2/5 4. Datamanagement Studieleder spurgte de studerende til input til data management workshoppen. Spørgsmålet er, hvis workshoppen skal udbydes, hvilket formål den skal tjene, og på hvilken måde dette kunne opnås. Det blev foreslået, at studerende inddeles i grupper af fire, og der ydes gruppevejledning af disse grupper. Grupperne mødes inden vejledningen og forbereder selv en dagsorden for vejledningen, som de sender til underviser, Jacob Hjort, inden vejledningen. Der var opbakning til at gå videre med dette forslag. 5. Aftagerpanelkonferencen Studienævnet behandlede et forslag om, at udvalgte panelmedlemmer blev bedt om at medbringe stillingsannoncer fra deres organisation, som scient.san ere og cand.cur er kunne være kvalificerede til. Stillingsbeskrivelserne skulle fremlægges på mødet og drøftes. Nogle stillinger kunne være relevant for dimittender fra begge uddannelser, nogle fagspecifikke, evt. relevante kun for studerende fra en af de kommende linjer på sundhedsfaglig kandidat. Følgende skulle spørges: Vibeke Krøll, Ditte Hughes, Birgitte Foged og Linda Næsager. 6. Studiemiljø Cecilia informerede om studiemiljøundersøgelsen. Ca. 1/3 af de studerende havde besvaret undersøgelsen i Studienævnet hæfter sig ved, at uddannelsen i undersøgelsen scorer relativt højt på alignment. Vedr. det faglige fællesskab, som er spm. 4, så ligger uddannelsen lavt på denne. Det blev af de studerende problematiseret, hvorledes fagligt fællesskab egentlig skulle forstås? Fællesskab på Health eller på uddannelsen? I drøftelsen blev der ytret ønske om, at der var en større, naturlig kontakt og fællesskab på tværs af årgangene. Anne fortalte, at der på kandidatuddannelsen i sygepleje var etableret en mentorordning, hvor studerende fra 2. kandidatår fungerede som mentorer for studerende på 1. semester. Det blev også drøftet, om studiestarten kunne få et løft med et mere omfattende program sat i værk af ældre studerende (tutorer). Det ville kunne ryste studerende, der er optaget på 3 forskellige uddannelser, men som starter på et fælles metodespor, godt sammen, og tutorer vil også bane vejen for en større og mere naturlig kontakt på tværs af årgangene.

3 Cecilia og de studerende ønsker, at man går videre med at få etableret sådanne tiltag. Inge undersøger med Vejledning og Studieinformation i Studier, hvad der kan gøres inden for de eksisterende rammer og ressourcer. Endvidere bidrog Michael med, at han har en skattejagt i skuffen til udlån til kommende cheftutorer. Skattejagten har tidligere været anvendt på studiestarten for bacheloruddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Studienævnet bifaldt dette. Vedr. feedback De studerende får en del vejledning på uddannelsen, og der får de studerende høj grad af feedback. Anne nævner en model, der er afprøvet på kurserne i epidemiologi, som er meget værdifuld. Her køres med en model, der kombinerer underviser- og peerfeedback. Modellen forudsætter, at alle studerende er velforberedte, så de har grundlaget for at give hinanden feedback. Studienævnet ser gode muligheder for at indarbejde flere feedbackaktiviteter i uddannelsen ved fx i større grad at integrere læsegruppe-/studenteroplæg, herunder også feedback øvelser i introduktion til sundhedsvidenskab og på sundhedsvidenskabeligt projekt. Vedr. de kvalitative kommentarer. Der er et ønske om en mere synlig studieleder. Det mundede ud i en diskussion af, hvor problemstillinger på uddannelsen kan rejses. Studienævnet er det forum, der er ansvarlig for uddannelsens kvalitet. Problemstillinger, der kan løses ved mere generelle tiltag, vil således kunne drøftes og besluttes her. Det blev på baggrund af et konkret eksempel med et utilfredsstillende undervisningsforløb også problematiseret, om fx undervisningsevalueringer blev behandlet og kunne give anledning til forbedringer. Undervisningsevaluering af uddannelsen er gennem de seneste år blevet mere og mere systematiseret, og fremadrettet skal det være sikret, at de kurser, som er besluttet skal evalueres også bliver det. Endvidere er der også besluttet procedurer for opfølgning på evalueringerne. Det blev derudover besluttet, at studieleder tager et årgangsmøde med hver årgang i indeværende semester. Side 3/5 7. studentersag Studienævnet gav dispensation til studerende, der søgte om særlige prøvevilkår. 8. Grænseværdier Studienævnet fastlagde følgende grænseværdier: Emne Nr. Indikator Rød Gul Grøn Frafald 1 a Førsteårsfrafald på bacheloruddannelsen 1 b Frafald på kandidatuddannelsen > 20 % % < 10 % Studienævnet vurderer, at der kan blive behov for at justere tallene op. Der bliver en ny situation med de nye studieordninger og efter frafald af suppleringsuddannelsen,

4 da frafaldet nu kan forventes på kandidatuddannelsen. Side 4/5 Studieprogression 2 Optjente ECTS < 15 ECTS i ECTS i > 24 ECTS i Undervisningsaktivitet 3 Udbudte timer Data mangler Undervisningsevaluering 4 Undervisningsevaluering < 75 % < 90 % Værdien angiver den andel, der har svaret ret stort eller meget stort til spørgsmålet: Samlet udbytte af undervisningen Studiemiljø 5 a Faglig trivsel < > 75 Studienævnet har netop drøftet tiltag for at sikre en størres faglig og social trivsel. Men da der er en relativ høj grad af kurser med fri hjemmeopgaver, ydes der en del individuel eller gruppevejledning til de studerende, så det savnes belyst, hvilken form for feedback, der er efterspurgt. 5b Social integration - kontakt til medstuderende < > 75 Forskningsdæk dækning/videngru ndlag 6 a Forskningsbaserede uddannelser Det forventes ikke, at ratioen falder med den nye studieordning. < 0,5 > 0,7 6 b Vidensgrundlag ikke forskningsbaserede uddannelser Kun for professionsbacheloruddannelser Internationalisering 7 Full degreestuderendes progression Skal kun fastsættes hvis antallet af full degree studerende er over 10 eller hvis full degree studerende udgør mere end 25 % af det samlede antal studerende på uddannelsen.

5 Beskæftigelse 8 Nyuddannedes beskæftigelse Mere end 2 x så høj som hovedområdets ledighedsprocent på landsplan. Mellem 1,5-2 gange så høj som hovedområdets ledighedsprocent på landsplan Op til 1,5 x så høj som hovedområdets ledighedsprocent på landsplan. Side 5/5