Kvalitetsrapport. Læsø Skole

Transkript

1 Kvalitetsrapport Læsø Skole Foto: Anker Juul Strøm Kvalitetsrapportens indhold. Kvalitetsrapporten er opdelt i to afsnit: Rammebetingelser Pædagogiske processer m.m. Når der i Kvalitetsrapporten står Skolen menes der både undervisningsdel og SFO, da SFO en er en del af skolens virksomhed. I Læsø Kommune er hensigten, at de relevante oplysninger, som politikerne skal have om skolen samles i Kvalitetsrapporten, således at det ikke er nødvendigt at udarbejde andre planer. Som et afsluttende afsnit indeholder rapporten en redegørelse for de indsatsområder, som skolens ledelse, bestyrelse, lærere og elever har valgt at arbejde med i skoleåret.

2 Krav til kvalitetsrapporten I medfør af 40 a, stk. 5, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 162 af 22. februar 2007, fastsættes: Formål med og indhold af kvalitetsrapporter 1. Formålet med den årlige kvalitetsrapport, jf. lov om folkeskolen (herefter loven) 40 a, stk. 1, er gennem tilvejebringelse af dokumentation om det kommunale skolevæsen at styrke kommunalbestyrelsernes mulighed for at varetage deres ansvar for folkeskolen. Stk. 2. Rapporten skal således give kommunalbestyrelsen grundlag for at tage stilling til det faglige niveau på kommunens folkeskoler og træffe beslutning om opfølgning herpå, jf. lovens 40 a, stk. 2. Stk. 3. Rapporten skal desuden bidrage til at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling mellem aktørerne i det kommunale skolevæsen. Stk. 4. Rapporten skal endelig bidrage til åbenhed om skolevæsenets kvalitet. Kvalitetsrapport for Læsø Skole Side 2

3 Indholdsfortegnelse: Krav til kvalitetsrapport Side 2. Indholdsfortegnelse Side 3. Rammebetingelser Side 4. Elevdata Side 4. Drifts budgettets fordeling Side 5. Personaledata Side 6. Undervisnings resurser Side 7. Overgangsfrekvens til ungdoms uddannelse Side 9. Opsamling vedr. rammebetingelser Side 9. Vedr. skolens faglighed og linjefags fordeling Side 9. Vedr. skolens strategiske anvendelse af efter- videreuddannelse Hvordan vurderes det faglige niveau hos elever, der har behov for specialpædagogisk bistand i forhold til eleverne set under et? Hvordan vurderes det faglige niveau hos elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog i forhold til eleverne set under et? Side 10. Side 10. Side 10. Pædagogiske processer Side 11. Kvalitetstrappe Side 12. Elevplan Side 12. Faglig læse indsats Side 13. Elevfravær Side 13. Anvendelse af test Side 14. Beskrivelse af skole Side 15. Pædagogisk profil Side 15. Organisering Side 15. Samlede vurdering Side 17. Bemærkning til rammebetingelser Side 17. Helhedsvurdering i det faglige niveau Konflikten Side 17. Side 18. Helhedsvurdering på pædagogiske processer Side 18. Kvalitetsrapport for Læsø Skole Side 3

4 Rammebetingelser. Rammebetingelser betyder de objektive forudsætninger, der ligger til grund for skolens virksomhed. Det drejer sig om bl.a. elevtal timetal, antal lærere lærerkvalifikationer resurser til særligt tilrettelagt undervisning elevfravær osv. Skolens forskellige pligtige indberetninger til UniC bliver imidlertid samlet og tilbagesendt til skolen som oplysninger til brug for kvalitetsrapporten. Det er denne tilbagemelding, der udgør redegørelsen for skolens rammebetingelser. En del rammebetingelser bliver ikke indberettet, men indgår nedenstående i kvalitetsrapporten med baggrund i skolens egne oplysninger: Elevdata Elevtal i normalklasser: Antal klasser pr Antal elever pr Gennemsnitlig klassekvotient Elever i SFO Kl. Elever i SFO Kl. En beskrivelse af rammebetingelser er en fælles opgave for skolen og den kommunale forvaltning. Antal Andel Antal Andel Indrullede i skoleåret 13 6,50 Aldersintegrerede klasser , % årg % 4. årg % 5. årg % 6. årg % 7. årg % 8. årg årg I alt , % 24 38% Bemærkninger: Pr var skolens elevtal opgjort til 182 Kvalitetsrapport for Læsø Skole Side 4

5 Den specialpædagogiske indsats indenfor normalklasseområdet: Antal timer i Grundtildeling Antal timer Antal elever Kort beskrivelse af timernes anvendelse 618 Tiden blev anvendt til obligatoriske læse- og stavetest på udvalgte årgange, tilrettelæggelse af PPR-dage, timer til akkorder til AKT-lærer og læsevejleder. Antal timer 1060 Tiden blev anvendt til at teste enkelte elever, til kortere forløb med læse- og stavekurser Antal timer 3602 Tiden blev anvendt på at støtte enkelt elevers undervisning efter individuelle undervisningsplaner samt sikre, at eleverne i videst muligt omfang forblev i klasserne. Der er her tale om elever med generelle eller specifikke indlæringsvanskeligheder, der ikke kan kompenseres for i den almindelige undervisningsdifferentiering, ej heller gennem korte målrettede kurser. I alt 5280 Elevfravær i skoleåret Skolens samlede elevtal Sygdom Ulovligt fravær Lovligt fravær Fravær i alt Gennemsnitligt fravær pr. elev 168 3,3 % 0,0 % 3,0 % 6,3 % 12,06 dage skoleåret ,40% 0,0% 3,50% 6,90% 13,73 dage Bemærkninger: Jf. fraværstal for skoleåret er det samlede billede et fald fra skoleåret til12-13 på 1,67 dage. Elever pr. lærer Beregnet i forhold til skolens samlede elevtal Antal elever pr. lærer 168/16,42=10,23 Bemærkninger: I skoleåret var antallet af elever pr. lærer beregnet til 10,6 Driftsbudgettets fordeling Det samlede beløb Udgift pr. elev Samlede udgifter til drift af skole Udgifter til undervisningsmaterialer Udgifter i SFO Bemærkninger til skolens ressourceforbrug: Kvalitetsrapport for Læsø Skole Side 5

6 Personaledata Medarbejdergrupper: Antal ansatte Normerede stillinger Antal års ansættelse 0-5 år 5-10 år år år Mere end 20 år Ledere 2 1, SFO-pædagoger Børnehaveklasseledere Lærere 18 15, Øvrigt administrativt 1 0,89 1 personale Teknisk service personale 4 2, (tap) Bemærkninger: Ledere omfatter skoleleder, SFO-leder og Administrativ leder. Den administrative leder har varetaget opgaverne angivet under Øvrigt administrativt personale. Efter- og videreuddannelse eller kompetenceudvikling af lærerne. Antal timer Antal lærere i alt (excl. kørsel) Timer pr. lærer Pædagogiske arrangementer, weekender eller lign. Pæd. dag: LP It Konference UNI-C Korte kurser f.eks. på Center for Undervisningsmidler, University Colleges m.m.: LP tovholder LP Koordinator Matematik mdt. Prøver Specialpædagogisk besøg Skak Længerevarende kursus: Matematikvejleder e-læring LP ,8 7,4 14, ,4 7,4 7, Andet Netværk AKT Netværk Bib Bemærkninger: Kvalitetsrapport for Læsø Skole Side 6

7 Gennemførte timer: Timer pr. år Aflysning i % Hvor mange basistimer er i alt gennemført Hvor mange basistimer er 542 5,29 blevet aflyst i alt Lookout 534 5,21 Aflysning i løbet af året 8 0,07 Undervisningsressourcer. Computere Antal undervisningscomputere (Højst 5 år gamle) med internetadgang i alt: 54 Antal undervisningscomputere (Højst 5 år gamle) med internetadgang pr. elev 0,32 Lærere med it-kørekort: Antal: 17, hvilket er %: Humanistiske fag: Dansk Engelsk Tysk Fransk Historie Læsø Skoles undervisningstimetal skoleåret Timefordelingsplan Årsnorm klokketimer Bh Kristendomskundskab Samfundsfag Naturfag: Matematik Natur/teknik Geografi Biologi Fysik/kemi Praktisk/musiske fag: Idræt Musik Billedkunst Håndarbejde/sløjd /Hjemkundskab Valgfag: Kvalitetsrapport for Læsø Skole Side 7

8 Kristendomskundskab/religion 10. Klassens tid: Klassens tid , Børnehaveklasse: Børnehaveklasse 720 ikke fagdelt I alt , Bemærkninger til Timefordelingsplanen: 3 og 4 havde alle sine time placerede parallelt, med lige mange lektioner og 3 lærer tilknyttede i alle timer med undtagelse af idræt og sløjd. I hvilket omfang foretages undervisningen af lærere med linjefagsuddannelse eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse fordelt på fag? Antal planlagte undervisningstimer i faget Antal undervisningstimer i faget der varetages af lærere med linjefag Antal undervisningstimer i faget, der varetages af lærere med kompetencer svarende til linjefag Antal timer Andel i % Antal timer Andel i % Antal timer Andel i % Humanistiske fag: Dansk Engelsk Tysk Fransk Historie Kristendomskundskab Samfundsfag Naturfag: Matematik Natur/Teknik Geografi Biologi Fysik/Kemi Praktisk musiske fag Idræt Musik Billedkunst Håndarbejde Sløjd Hjemkundskab Øvrige fag: Valgfag Svømning Kompetencecenter Andet: Børnehaveklasse Total Karaktergivning 9. årgang, Karaktergennemsnit Årgangen 2011/12 Årgangen 2012/13 Årskarakter FSA Årskarakter FSA Dansk Mundtlig 7,76 8,35 7,21 7,43 Dansk Retstavning 7,12 5,29 7,50 6,86 Dansk Læsning 7,29 5,41 7,00 5,86 Kvalitetsrapport for Læsø Skole Side 8

9 Dansk Orden 6,88 3, Dansk Skr. Fremstill 7,12 4,35 6,43 7,29 Engelsk Mundtlig 6,35 5,35 8,29 8,71 Engelsk Skriftlig 7,06 7,64 Tysk Mundtlig 5,62 4,43 Tysk Skriftlig 5,54 5,00 Kristendomskundsk M 6,57 7,00 Historie 7,36 6,71 Historie Mundtlig 6,57 - Samfundsfag 6,36 7,29 Samfundsfag - Mundtlig - 7,29 Matematik Mundtlig 5,41 7,43 Matematik Problem 5,18 4,71 7,00 5,29 Matematik Færdighed 5,29 5,47 7,79 6,14 Fysik/kemi Prakt/mund 4,59 5,59 7,64 6,86 Geografi 5,86 7,29 Geografi - Skriftlig - 8,07 Biologi 6,79 7,43 Biologi Skriftlig 6,71 - Obligatorisk projektopg. 8,53 8,07 Karaktergennemsnit 6,34 5,85 7,00 7,08 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse. 9. årgang Antal elever: Overgang til uddannelse i alt (%) 21/ 100% 17/ 100% 14/ 100% Overgang til 10. (%) 14/ 67% 11/ 65% 8/ 57% Overgang til gymnasial uddannelse (%) 6/ 29% 1/ 6% 6/ 43% Overgang til erhvervsfaglig uddannelse (%) 5/ 29% 0/ 0% 9. klasse på efterskole 0/ 0% 5/ 36% Særlig tilrettelagt uddannelsesforløb social foranstaltning 1/ 4% 0/ 0% 0/ 0% Der er tradition for at eleverne fra Læsø tager 10. klasse på en efterskole Opsamling vedr. Rammebetingelser Vedr. skolens faglighed og linjefags fordeling Giver oplysningerne om forholdet mellem linjefag og undervisningsfag anledning til ledelsesmæssige dispositioner? Skolen prøver fortsat at holde den faseopdelte skole i den udstrækning, det er muligt, ligeledes prøver vi at anvende lærerne i de linjefag, de nu har, men der er et stigende behov for at bruge lærerkapaciteten uden for deres linjefagsområder. Således kommer et nyt fokuspunkt ind i lærerfordelingen, som handler om relation i forhold til klasse, elev og kollega, dvs. at de samme lærere møder de samme elever flere gange, som giver mulighed for en bedre forståelse elev og lærer i mellem, mulighed for en tættere kontakt kollegaer i mellem vedr. enkeltelever osv. Kvalitetsrapport for Læsø Skole Side 9

10 Vedr. skolens strategiske anvendelse af efter- videreuddannelse Giver oplysningerne om midler, der anvendes på efteruddannelse og kompetenceudvikling anledning til ledelsesmæssige dispositioner? Alle medarbejder tilknyttet det pædagogiske område har været igennem LP grunduddannelse og træner brugen af den pædagogiske analysemodel. Hvordan vurderes det faglige niveau hos elever, der har behov for specialpædagogisk bistand i forhold til eleverne set under et? (med fagligt niveau menes elevernes opnåede kundskaber og færdigheder i fag og emner set i forhold til Fælles Mål i trinmål og slutmål.) Vi har i dette skoleår sat en betydelig resurse af til læseløft i indskolingsområdet og vaksforløb i mellemtrinnet samt en resurse til optræning og vedligeholdelse af IT kompenserende værktøjer i elevgruppen. Læsø Skole har en kontinuerlig udfordring i at fastholde et indgående kendskab til specialpædagogisk undervisning. Inden for den normale specialundervisning arbejder vi inden for en gruppe elever med vanskeligheder, som strækker sig fra de generelle og specifikke indlæringsvanskeligheder mod socialt betingede årsager for manglende indlæring. Den generelle vurdering er, at undervisningsflowet i den almindelige undervisning er tilfredsstillende. Hvordan vurderes det faglige niveau hos elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog i forhold til eleverne set under et? (med fagligt niveau menes elevernes opnåede kundskaber og færdigheder i fag og emner set i forhold til Fælles Mål i trinmål og slutmål.) Ingen forløb i dette år. Kvalitetsrapport for Læsø Skole Side 10

11 Pædagogiske processer Kvalitetsrapporten skal i flg. bekendtgørelsen indeholde beskrivelser af flg. pædagogiske processer m.v.: - Undervisningen i dansk som andetsprog - Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse - Samarbejde mellem skole og hjem - Anvendelse af elevplaner - Den specialpædagogiske bistand - Holddannelse Også i år benyttes kvalitetstrapper til beskrivelse af skolens arbejde med de pædagogiske processer. For at kvalificere arbejdet er det besluttet, at der ikke hvert år skal udarbejdes kvalitetstrapper inden for alle områderne, men at det skal foregå over en årrække. Hvert år skal der udarbejdes trapper for tre af de obligatoriske områder samt for de kommunale indsatsområder, som afsluttes. Sidste år var det valgt at anvende kvalitetstrapperne på følgende områder: Pædagogiske processer: Kommunale indsatsområder: I rapporten for anvendes kvalitetstrapper for følgende tre områder: anvendelse af elevplaner. læsefaglig indsats nedbringelse af elevfravær Skolens opgave er at udfylde de enkelte trappetrin med udsagn. Trin 1 : Skolens udmøntning af lovkravene formuleres. Trin 2 : Eventuelle lokale mål og udarbejdede principper for området. Principperne beskrives. Trin 3 : Hvordan skal praksis være, når det bare kører Det er sådan, vi gør her på skolen Trin 4 : Næste udviklingstrin med udgangspunkt i Det er det, vi gør og på vej mod visionen Trin 5 : Den optimale indsats indenfor det beskrevne område Visionen det uopnåelige. Når samtlige trappetrin er beskrevet, skal skolen indplacere sig på det passende trin, der svarer til skolens udvikling. Skolebestyrelsens indsatsområder har indtil nu været en del af kvalitetsrapporten, men vil fra denne udgave være flyttet over i skolens værdigrundlag. Skolens Værdiggrundlag vil blive revideret i forbindelse med omlægning af skolen jf. reformen. Kvalitetsrapport for Læsø Skole Side 11

12 Kommunalt indsatsområde: Kvalitetstrapper for de tre valgte områder: Anvendelse af elevplaner Trin 5: Visionen Den ønskede tilstand Trin 1: Lovkrav, både nationalt og kommunalt Bl. a. BEK nr 750 af 13/07/2009 samt Læsø Kommunes skole- og uddannelses-politik: Overordnede målsætninger Trin2: Lokale mål og retninger. Der er af skolebestyrelsen udarbejdet et princip for anvendelse af elevplan forud for forældresamtaler Trin 3: Beskrivelse af praksis Der tilstræbes afholdt 2 forældremøder og 2 forældre-samtaler om året pr. klasse. At elevplanerne bliver et dynamisk redskab i forældresamarbejdet, så der er en fælles forståelse af de vurderinger, planen indeholder, og for de indsatser, der aftales for den nærmeste tids indlæring og udvikling. Trin 4: Videreudvikling af den etablerede praksis: Der skal i det kommende skoleår evalueres på dette område og udarbejdes ny beskrivelse af praksis. Elevens fraværsstatistik integreres i planen. At der foreligger en beskrivelse af praksis, så elever, forældre og lærere har fælles forventninger til samarbejdet. At elevplansskabelonen er tilfredsstillende for elev, forældre og lærere, og at princippet om anvendelse af elevplaner er velintegreret i skoleåret. Bemærkninger: Læsø Skole befinder sig på trin 4-5. Modellen, som bruges i skoleintra, søges at gøres mere fleksibel, da nuværende løsning ikke er optimal. Kvalitetsrapport for Læsø Skole Side 12

13 Den læsefaglige indsats Trin 5: Visionen Den ønskede tilstand Trin 4: Videreudvikling af den etablerede praksis. Alle kan få en uddannelse Trin 1: Lovkrav, både nationalt og kommunalt Folkeskolelovens 20, stk.1. Trin2: Lokale mål og retninger Den rummelige undervisning. Vi skal alle kunne være her. Trin 3: Beskrivelse af praksis Støttepersoner på elever med særlige behov. Læsekursus. Pittstop IT-rygsæk. Efteruddannelse af personale. Ansættelse af FASTE speciallærere. Udvikling af metoder på skolen, herunder IT-kompetencer. Indføre læsepolitik. Systematisk tidlig indsats. Læsø Kommune: Sammenhængende politik for alle børn og unge Bemærkninger: Skolen befinder sig på trin 4. Skolen har etableret en fast procedure for visitering af specialtilbud herunder særlig undervisning af elever med kompenserende værktøjer, ligeledes arbejdes der på at får færdiggjort en læsepolitik. Stor del af Læsepolitikken er blevet drøftet i skolens afdelingsteam. Kvalitetsrapport for Læsø Skole Side 13

14 Indsatsen for nedbringelse af elevfravær. Trin 4: Videreudvikling af den etablerede praksis. Trin 5: Visionen Den ønskede tilstand En halvering af det forældrevalgte fravær. Trin 1: Lovkrav, både nationalt og kommunalt BEK nr 822 af 26/07/2004 med seneste ændring, hvori det meddeles at orientering om registreringen af fravær skal ske elektronisk. Kommunal kvalitetskontrakt 2010, hvori det fastlægges, at målet er et fravær på max. 4 %. Trin2: Lokale mål og retninger. En øget opmærksomhed på elevfravær med forældregodkendelse fra både skole, skolebestyrelse og Social- og Kulturudvalg. Trin 3: Beskrivelse af praksis Ved skriftlige forældrehenvendelser vedrørende fritagelse for undervisning i mere end et par dage er det skolens ledelse, der giver tilladelse. I praksis sker det i 100 % af tilfældene. Fortsat øget fokus på forældrevalgt fravær. Skole, skolebestyrelse og det politiske niveau er nødvendige aktører. Diskussioner på forældremøder om det betimelige i længerevarende ferier i undervisningstiden. Den forældrevalgte fraværsprocent på Læsø Skole sammenlignes med fraværsprocenten på kommunale skoler, der har en profil svarende til Læsø Skole. Mulige skoler kan være på Samsø og i Frederikshavn Skolen befinder sig på trin 4. Skolen må konstatere, at det høje forældrevalgte fravær er en meget svær kultur at bryde med. Kvalitetsrapport for Læsø Skole Side 14

15 Anvendelse af test: På hvilke klassetrin bliver der afholdt test? Kompetencecentret afholder test på alle klassetrin hvert år som Gruppeprøver jf. skema. Det samlede test batteri er en del af underbygningen af den enkelte elevs faglige udfordringer Følgende tests anvendes Test type Aldersintegreret klasse Gruppeprøve læsning Gruppeprøve Stavning Gruppeprøve Matematik Andet Nationale tests jf. lb. nr. 593 af 24. juni 2009, Kap DLB, KTI OS 64 og 120 Mat. Faglig vurdering(dppf) CHIP Dansk læsning(2.) (Dk. Læs.) SL SL 40 LÆS TL 1 TL 2 TL 3 TL ST 2 ST 3 ST 5 ST 6 ST 7 ST 8 ST 9 MG3 MG5 MG6 Mat. Dk.læs. Dk.Læs. Mat. Eng. Dk.læs. Bio. Geo. Fys. Brug af test er under en konstant overvågning for ikke at bruge unødig tid hos både elever og lærere. Skolens brug af tests Testene evalueres med faglæreren på arbejdsmøder med kompetenceteamets koordinator og områdets fagvejleder, i forbindelse med elever, som har betydelige faglige vanskelighede, inddrages specialkonsulenten fra PPA, Frederikshavn. Ud fra konsulentens anbefalinger foretages yderligere tilretning af undervisningstilbuddet for den enkelte, som igen afspejler den almindelige specialundervisning på skolen. På det matematikfaglige område er vi ved at opbygge et testforløb, som gerne skulle teste gennem hele skoleforløbet. Beskrivelse af skolen En beskrivelse af skolens pædagogiske profil: (skolens egen beskrivelse) Læsø Skole er kendetegnet ved at være en inkluderende skole, hvilket naturligvis skal ses i sammenhæng med skolens placering i forhold til fastlandet. Overordnet set stræber skolen efter at finde og udvikle elevernes kompetencer. Eleverne skal i videst muligt omfang undervises i deres faste tilknytninger, specialundervisningen afspejler denne værdi og medtænkes i stor udstrækning derfor i den enkelte klasses undervisning. En beskrivelse af skolens organisering: Hvilke positive tiltag/resultater vil skolen fremhæve, og hvilke udfordringer har skolen? Skolen er organiseret i team, og dette er en naturlig del af hverdagen. Skolens pædagogiske personale samarbejder om dagligdagens udfordringer, herunder fastholdelse og videreudvikling af elevernes faglige og sociale kompetencer. Kvalitetsrapport for Læsø Skole Side 15

16 Skolen er faseopdelt i den udstrækning, det er muligt, dvs. undervisningsfællesskaberne relaterer til Indskoling, mellemtrin og overbygning ligledes med samarbejdsrelationer. Samarbejdsrelationerne er konstrueret i afdelingsteams, som mødes hver 14. dag, og klasseteams, som mødes hver 14. dag forskudt. Dette er også udgangspunktet for SFOs opdeling af elever og samarbejdsrelationer. Derudover er der kompetenceteamet, som mødes den første tirsdag i hver måned, kompetenceteamet er sammensat af de fagperson i hele institutionen, som har en kompetence i forbindelse med enkeltsager, her visiteres enkeltsager til yderligere tiltag. Der har også vist sig et stigende behov for særligt tilrettelagt forløb for enkeltelever i forbindelse med sikringen af deres tilegnelse af faglige og sociale kompetencer. Indskoling. Skolen startede aldersintegreret undervisning i indskolingen samt rullende indskoling, det overordnede indtryk af den aldersintegrerede undervisning er positivt. Vedr. den rullende skolestart har der været en del henvendelser, som retter sig mod en usikkerhed i det nye system, man skal indgå i. Det gælder både på forældre- og institutionsniveau, det har været et fokuspunkt for skolen, og er et kontinuerligt arbejde på at sikre alle den viden og indsigt, de har behov for. Mellemtrinnet 3. og 4. For at understøtte den differentieringsproces som er startet i indskolingen, er mellemtrinnet blevet omkonstrureret således, at alle fag og timer ligger parellelt på de to årgange, samtidig er der knyttet 3 lærere på forløbet i alle timer og fag med undtagelse af idræt og håndarbejde, så der i viderst muligt omfang kan laves holddeling på tværs af årgangene i arbejdet med den enkeltes faglige udvikling. Udeskole Er et projekt, som kører i indskolingen og mellemtrinnet, hvor man inddrager de omgivende muligheder i undervisningen for således at skabe en anden indgang til læring f.eks. gennem konkurrence, bevægelse og oplevelser. Det skaber fortsat meget interesse blandt lærerne, at vi på skolen drøfter at trække denne form ind i overbygningen i de kommende skoleår, måske som fagdage eller tematiseret undervisning. Læsebånd. I et forsøg på at understøtte den læsefaglige indsats har skolen iværksat læsebånd 20 min. hver morgen. Grundlaget for iværksættelsen skal ses i et ønske om at optimere læsetræningen hos den enkelte samt en oplevelse af, at en del af eleverne ikke i det daglige har meget plads til at læse. På det skønlitterære område er oplevelsen, at der læses mere, og at de 20 min. trækker mere læsning med sig. Bevægelsesbånd I dette skoleår er der lagt Bevægelsesbånd lige efter læsebånd på baggrund af en evaluering fra sidste år. Derudover var evalueringen, at eleverne skulle have en større medinddragelse i bevægelsesbånd, hvilket i perioder virkede og andre perioder ikke syntes at fungere. Kvalitetsrapport for Læsø Skole Side 16

17 Værdigrundlag. Skolen har arbejdet med udarbejdelsen af et værdigrundlag siden april Forløbet har været en temadag med skolens elever og forældre, en efterbehandling hvor, personale og elevråd arbejdede med det præsenterede materiale en lørdag. Er herefter blevet sat op og behandlet i pædagogisk råd og skolebestyrelsen, hvor kommentarer og ønsker er blevet drøftet. Værdigrundlaget er behandlet og færdigt november Værdigrundlaget er sat til at skulle revideres en gang årligt i pædagogisk råd og skolebestyrelse, dvs. nov Det bliver udsat pga. skolereform. Elevtal. Skolens elever overgår alle til videre uddannelse på fastlandet, hvilket er af stor betydning, både i forhold til elevernes videre livsforløb, men selvfølgelig også pga. øens få muligheder for at tilbyde individuelle forløb efter 9. klasses afslutning. Skolens elevtal har de sidste år været faldende, og antallet af lærere tilpasses. Det vil på et tidspunkt få betydning for forholdet mellem undervisningsfag og linjefagsuddannelse. En stor del af lærerne er i en alder, hvor de inden for en 5-årig periode kan vælge at gå på efterløn. Samlede vurdering. Skolens bemærkninger til rammebetingelserne: Skolen har et godt budget og har derfor gode rammer for den daglige undervisning og den almindelige specialundervisning. Midler til elever med generelle eller vidtgående indlæringsvanskeligheder er blevet bevilget efter forudgående ansøgning. Skolen har ligesom resten af kommunen fået efterset de fysiske rammer, og der er i den forbindelse udarbejdet en renoveringsplan for skolen og for hele kommunen. Planen er igangsat, og der ses flere tydelige eksempler på skolen. SFO en, den gamle skolebygning og biblioteket og nu også resten af skolen har fået nye tage og nye vinduer. Herudover må det konstateres, at dele af skolen fortsat virker nedslidt på områder som elevinventar og gulvene i den gamle skolebygning. Skolen har fortsat en udfordring i integrering af It på skolen, dette er en udfordring, som defineres af både ydre og indre forhold bl.a. skolens mulighed for en højere båndbredde. Helhedsvurdering af det faglige niveau: Læsø Skole tilstræber et højt undervisningsniveau, og et flertal af eleverne fordeler sig efter normalfordelingen. Vores status som ø-kommune og konsekvensen af, at Læsø Skole er eneste skole på øen, har betydning for undervisningens vilkår. En del hjem er uden tradition for at vægte uddannelse højt, og det giver undervisningsmæssige udfordringer på Læsø Skole. Læsø Skole arbejder på at sikre en høj grad af inklusion og betragter indlæring af samværsregler, ordentlig omgangs tone, ordforråd, begrebsdannelse og udsyn i alle aspekter af undervisningen som en betingelse for at kunne sikre et fortsat fagligt højt niveau. Kvalitetsrapport for Læsø Skole Side 17

18 Konflikten. Skolen oplevede en konflikt mellem arbejdsgiver og arbejdstager, hvor dele af undervisning blev lukket ned. Dette havde konsekvenser efterfølgende for de af skolens elever, som har sociale handicaps, afgangseleverne samt 3. og 4. semesters elevplaner og samtaler. Samlet set blev konsekvensen et undervisningstab på 534 timer over 18 dages konflikt, et øget forbrug på støtteressourcer og kompenserende forløb den sidste del af skoleåret, ekstra udgifter vedr. lejerskole og et professionelt miljø ramt af krise. Helhedsvurdering på pædagogiske processer. Skoleåret har været præget af travlhed, skolen har iværksat et nyt projekt, skolens personale har forstået at tage imod opgaverne og har arbejdet engageret i deres og skolens hverdag. LP projektet forsætter. Der er fortsat meget fokus på elever med et højt fravær, dog må vi konstatere, at den stedlige kultur er svær at bryde, vi har fortsat en meget høj fraværsprocent. Det kræver fortsat stor opmærksomhed. Det går fremad dog med meget små skridt. Skolens fremtidige struktur og organisering er et kontinuerligt fokuspunkt. Sidste del af skoleåret blev meget præget af lærerkonflikt og skolereform, Kvalitetsrapport for Læsø Skole Side 18