Skolerapporter. Kvalitetsrapport 2009 KV09 0. =

Transkript

1 = 00 Skolerapporter Kvalitetsrapport 009

2 Indhold Brattingborg Bøgeskov Egeskov Finderuphøj Frederiks Hald Ege Hammershøj Houlkær Karup Løgstrup Møldrup Møllehøj Mønsted Nordre Overlund Rødkærsbro Skals Sparkær Stoholm Sødalsskolen Søndre Ulbjerg Vestervang Vestfjendsskolen Vestre Ørum Lyshøjskolen Rosenvænget

3 = 00 Brattingsborgskolen Kvalitetsrapport 009

4 Rammebetingelser 07/08 08/09 Klassetrin Spor i almentilbud Specialtilbud på skolen Nej nej Antal elever/børn På skolen i alt incl. specialtilbud Heraf i specialtilbud 0 0 Undervisning i dansk som andetsprog 0 0 I SFO i % af det samlede elevtal i indskolingen (incl. specialtilbud) 7, 78, Gennemsnitlige udgifter pr. elev I almentilbud I specialtilbud - Antal elever pr. klasse i almentilbud 9, 0, Antal elever pr. lærer, ansat pr. /9,7 Elevernes fravær (gennemsnitlig fraværsdage pr. elev) 7,,8 Medarbejdernes fravær i % Sygefravær, Øvrigt fravær,0 Antal elever pr. nyere computer (under år),7, Forbrug af samlet budget i % 90 Udgifter til undervisningsmidler pr. elev (normbeløb) I almentilbud I specialtilbud - Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning %,, Planlagte timer klasse (planlagt i timer/gennemført i %) 7, klasse (planlagt i timer/gennemført i %) 6, klasse (planlagt i timer/gennemført i %) 806, Midler anvendt til efteruddannelse og kompetenceudvikling Tid pr. lærer 6 60 Kursusafgift pr. lærer 008,00.90 Antal elever henvist til anden undervisning end almenskolen Egne kommunale specialtilbud 0 6 Specialtilbud i andre kommuner 0 0 Børn der har søgt om skoleudsættelse i % af børn indskrevet på årgangen, Brattingsborgskolen

5 Rammebetingelser Brattingsborgskolen Folkeskoleelever henvist til specialtilbud Elevsager hos PPR 009 Elever i specialklassen i %,8 SE elever i %, Elever med specifikke indlæringsvanskeligheder i % Elever med generelle indlæringsvanskeligheder i % 009,0, Antal sager i alt 8 Antal sager i % af elever på skolen 9,9 Psykologsager i %, Tale-høresager i %, Læsekonsulentsager i %,8 Fysioterapeutsager i % 0,8 Undervisning varetaget af lærere med liniefag/liniefag i specialpædagogik Humanistiske fag 07/08 08/09 +y /y/z Dansk 86 0/0/0 Engelsk 80 0/0/0 Tysk/Fransk 00 - Historie 60 /7/0 Kristendomskundskab 0 7/8/0 Samfundsfag - Naturfag Matematik 00 /67/0 Natur/Teknik 66 /67/0 Geografi 00 - Biologi 00 - Fysik/Kemi 00 - Praktiske/Musiske fag Idræt 00 67//0 Musik 00 0/0/0 Billedkunst 80 0/00/0 Håndarbejde 00 00/0/0 Sløjd 00 00/0/0 Hjemkundskab 0 0/00/0 Specialtilbud 00/0 Dansk som andetsprog (modtageklasse) = Antal klasser, som undervises af en lærer med liniefag i faget y = Antal klasser, som undervises af en lærer med kompetencer svarende til liniefag z = Antal klasser, som undervises af en lærer med andre kompetencer 0/0

6 Pædagogiske processer De pædagogiske processer anskueliggøres som en opadgående trappe, der skal illustrere en pædagogisk implementeringsproces. Der er ikke tale om en kvalitetstrappe, men i stedet om en synliggørelse af det systematiske arbejde på den enkelte skole. Dvs. at skolens placering for den enkelte pædagogiske proces ikke i sig selv siger noget om skolens kvalitet, men i stedet om, hvordan skolen har grebet arbejdet an og dermed lægger op til en videndeling, da det synliggøres, hvilke skoler, der på et givet område har gode erfaringer til glæde for andre. Ligeledes lægger angivelsen til en drøftelse på den enkelte skole om implementeringsgrad mv. De enkelte trappetrin skal opfattes som en skala for skolens implementeringsproces fra igangsættelsen af processen på skolen med overordnede beslutninger (trappetrin ) til fuldstændig implementering og dermed en naturlig del af hverdagen på skolen (trappetrin ). Skalainddelingen er:. Overordnede beslutninger Her skal processen være igangsat på skolen ved, at sagen har været behandlet i de overordnede organer på skolen (SB, MED, pædagogisk råd) og der er taget overordnede beslutninger om rammerne for det forestående arbejde.. Skriftlighed og involvering Her er der, på baggrund af de overordnede beslutninger på skolen, nedfældet skriftlige planer for, hvordan de overordnede beslutninger føres ud i livet i skolens pædagogiske praksis samt hvem der gør hvad i den forestående proces.. Handlinger Her er den pædagogiske proces indført som en del af den pædagogiske praksis på skolen og skolen høster erfaringer med praksis og drøfter denne med henblik på justering af handlingerne på praksisniveau. Der foretages således aktive pædagogiske handlinger i forhold til de to foregående niveauer.. Evaluering, vurdering og opfølgning Her har skolen som helhed foretaget en egentlig undersøgelse af den pædagogiske proces i form af en formaliseret evaluering, en vurdering af evalueringen samt en opfølgning på evalueringen med angivelse af handlinger, der foretages med henblik på justering af den pædagogiske proces. Hvis skolen er på dette niveau og har foretaget en egentlig evaluering, så angives årstal for den seneste evaluering.. Implementeret på skolen Her har skolen arbejdet systematisk med implementeringen af den pædagogiske proces ligesom der er et solidt erfaringsgrundlag, som har dannet grundlag for drøftelser og justeringer af skolens pædagogiske praksis. Den pædagogiske proces er en naturlig del af skolens hverdag, der er fuldstændigt implementeret på skolen. 6 Brattingsborgskolen

7 Pædagogiske processer Strategi for læseundervisning Anvendelse af elevplaner Trivselsstrategi KV08 Afdelingsopdelt skole, herunder overgangsproblematikken Selvstyrende team, etablering og virke Tværfagligt netværk omkring udsatte børn, herunder Sundhedsfremmegrupper Brattingsborgskolen 7

8 Indsatsområder og succeskriterier Der er vedtaget 6 indsatsområder for skolernes arbejde indtil august 00. For hvert indsatsområder er der udformet et sæt succeskriterier, der angiver hvordan det ser ud, når skolen er i mål med indsatsområdet. Skolens arbejde med indsatsområder og succeskriterier er angivet ved selvevaluering i en skala fra til dels ved en status pr. januar 009 og forventet status pr. januar 00. = Vi er ikke begyndt endnu = Er igangsat = Er i proces = Nærmer sig afslutning = Er gennemført TRIVSEL Status januar 009 Forventet januar 00 Der er udformet en handlingsplan for undervisningsmiljøvurderingen Der er udformet en kostpolitik på skolen Der er udformet en plan for, hvordan børns bevægelse indtænkes i skoledagen Der er i Sundhedsfremmegrupperne implementeret (udformet) en strategi for det tværfaglige arbejde (f hvordan håndteres specifikke sager, koordinering af børnesyn) Der er en handlingsplan for arbejdet med børn med særlige behov Alle skoler har etableret et kompetencecenter Der er udformet en handlingsplan for trivselspolitik på skolen, der også indbefatter skole-hjem samarbejdet X FYSISKE RAMMER Status januar 009 Forventet januar 00 Ved større anlægs- og renoveringsarbejder involveres skolens bestyrelse, ledelse, personale og evt. elevråd UDVIDET SKOLEDAG (HELHEDSSKOLE) Status januar 009 Forventet januar 00 Der er indført en lokal tilpasset helhedsskole på alle skoler i 0.. klasse X Alle skoler arbejder i selvstyrende teams og i indskolingsteam deltager og samarbejder lærere og pædagoger X Alle skoler er pædagogisk faseopdelt dvs. at lærerne har hovedparten af undervisningen i en afdeling X 8 Brattingsborgskolen

9 Indsatsområder og succeskriterier IMPLEMENTERING AF SPROG- OG LÆSEPOLITIK Status januar 009 Forventet januar 00 Alle skoler har mindst en læsevejleder samt en specialvejleder X X Kompetencecentret er ansvarlig for IT - støttende læseundervisning og kompenserende IT - værktøjer til læsning og skrivning. Alle skoler har en procedure for læseevaluering på alle årgange. X X Alle skoler er i gang med at udarbejde en procedure for overlevering af viden om den enkelte elevs læse/ skriveudvikling ved overgang fra dagtilbud til skole samt ved lærer- og skoleskift. X X IT KOMPETENCER Status januar 009 Forventet januar 00 Alle tidssvarende pc ere har netadgang Alle skoler har en nedskrevet medieplan, der sikrer opfyldelsen af kravene i Fælles Mål jf. Junior Pc Kørekort X Alle skoler benytter et intranetsystem, der henvender sig til elever, personale og forældre X X Alle skoler benytter en elektronisk elevplan X X Der er på hver skole etableret en it gruppe bestående af elever og lærere, som indfanger nye it muligheder i undervisningen og udbreder dem.. X X KOMPETENCEUDVIKLING Status januar 009 Forventet januar 00 På alle skoler tilbydes kursus i elevrådets arbejde Alle skoler udformer hvert år en kompetenceudviklingsplan X Brattingsborgskolen 9

10 Resultater Karakterer ved folkeskolens afgangsprøve 9. klassetrin Dansk, Læsning - FSA 9. klassetrin Dansk, Retskrivning - FSA 9. klassetrin Dansk, Skr. fremstilling - FSA 9. klassetrin Dansk, Orden - FSA 9. klassetrin Dansk, Mundtlig - FSA 9. klassetrin Matematik, Færdighed - FSA 9. klassetrin Matematik, Problem - FSA 9. klassetrin Engelsk, Skriftlig - FSA 9. klassetrin Engelsk, Mundtlig - FSA 9. klassetrin Fysik/Kemi, Praktisk/mund. - FSA 9. klassetrin Biologi, Skriftlig - FSA 9. klassetrin Geografi, Skriftlig - FSA 9. klassetrin Historie, Mundtlig - FSA 9. klassetrin Samfundsfag, Mundtlig - FSA 07/08 08/09 Klassetrin Fag Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Læsetest. årgang - Kategori Skolen 009 Landsnorm 00 A Meget hurtige og sikre 6,9 8, B Hurtige og sikre 8, 7, C Langsomme og sikre,8 8,6 Ø Usikre 0,8 6,. årgang - Kategori Skolen 008 Skolen 009 Landsnorm 00 A Meget hurtige og sikre 0,0, 7, B Hurtige og sikre 6,0 7, 7,6 C Langsomme og sikre,0 8,8 6,8 Ø Usikre 0,0, 8,. og. årgang - Kategori. årgang Skolen 008. årgang Skolen 009. årgang Landsnorm 00 A Meget hurtige og sikre 0,0, 7, B Hurtige og sikre 6,0,6 9,7 C Langsomme og sikre,0 0, 7,8 Ø Usikre 0,0,8, Skolens brug af læsecenter 08/09 Elevtal Elever i læsecenter i %,8 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse 07/08 08/09 0 Brattingsborgskolen

11 Vurdering - opfølgning Brattingsborgskolen I den 7. himmel. Skolens organisering af undervisningen i selvstyrende afdelingsteam med vikardækning fortsatte i , på andet år, en positiv udvikling. Den væsentligste nyskabelse var at teamkoordinatorerne, der har ansvaret for vikardækningen, med teamene aftalte, at vikardækningen også kunne foregå udenfor eget afdelingsteam. Herved opnåedes: Større fl eksibilitet, bedre udnyttelse af vikarressourcen og ikke mindst, at elever og lærere fi k øget kendskab til hinanden på tværs af afdelingerne. Medvirkende til denne udvikling var også lærernes aktive deltagelse i løsninger af vikarsituationer. Overfl ytningen af SFO en fra daginstitutionen Tumlehøj til skolen pr , gennemførtes såvel organisatorisk som fysisk meget tilfredsstillende, se yderligere nedenfor. D startede juniorklubben for eleverne i.-6.kl. Deltager antallet var fra start uventet stort og blev fastholdt igennem hele skoleåret. Juniorklubben er blevet et stort aktiv for en stor del af aldersgruppen på skolen. Skolens profil I skoleåret gennemgik skolen en del forandringer, profi len ændredes. Forandringerne var primært resultater af strukturændringer og aktivitetsudvidelser på skoleområdet, juniorklubområdet og dagtilbudsområdet. De væsenligste ændringer:. 6.kl. blev skolens ældste klasse (tidligere var det 7.kl.).. Overfl ytning, såvel organisatorisk som fysisk, af SFO fra daginstitutionen Tumlehøj til skolen.. Etablering af helhedsskole, dette skoleår benævnt forlænget skoledag, så alle elever minimum har lektioner hver dag.. Opstart af juniorklub for eleverne fra.kl. 6.kl.. Etablering af landsbyordningen Klejtrup LBO og hermed forbundne nyvalg til en fællesbestyrelse for LBO en. 6. Ombygning og ændret brug af lokaler så de passer til de pædagogiske ønsker og behov. Ad) Det har været en spændende og udfordrende proces for såvel elever som lærere, at skulle forskyde de mange elevopgaver et klassetrin nedad. Det drejer sig om opgaver som skolens madordning/skolebod, frugtordning, skoleteater, lejrskole, skolefest mm. Lærerne på mellemtrinnet har skullet tilpasse sig en undervisningssituation uden 7.klassetrin. Ad og ) De to områder har været et konkret og særdeles relevant afsæt for udviklingen af samarbejdet mellem pædagoger og lærere. Samarbejdet er kommet godt i gang, og det udvikles fortsat. Der er stadig adskillige områder, hvor de to faggruppers kompetencer med fordel for såvel undervisningen som fritidsdelen kan udvikles. Dette bliver sammenholdt med den videre udvikling af helhedsskolen et af de områder, der skal have særlig opmærksomhed de kommende år. Ad ) Juniorklubben startede op med deltagere. Det var betydeligt fl ere end forventet ud fra tidligere forsøg. Opstarten var noget kaotisk, da de lokaler, der var tiltænkt klubben, endnu knap var færdige. Men deltager antallet blev fastholdt. Juniorklubben har været et godt og relevant fritidstilbud til en gruppe elever i.kl. 6.kl. Ad ) Det overordnede mål for etablering af en LBO er at skabe en fælles kultur for områdets børn i alderen fra år til år. Processen er kommet godt i gang, og der arbejdes konstruktivt og positivt, men det er en proces der tager tid. Ad 6) Med afsæt i pædagogiske ønsker er skolens fysiske rammer ændret. Skolen er i dag inddelt i afdelinger: )Fritidsdelen med SFO og juniorklub, ) indskolingen, ) mellemtrinnet og ) administration/lærerværelse mm. Faglokalerne er placeret så de let kan benyttes af alle. Ombygningerne har strakt sig over det meste af skoleåret, hvilket selvfølgeligt jævnligt har været et irritationsmoment for især elever og lærere. Med det færdige resultat giver de fysiske rammer sammen med den øvrige organisering af hverdagen de muligheder for fl eksibilitet, sammenhæng, helhed og samarbejde vi ønskede, og dermed mulighed for at øge den faglige og sociale indlæring hos eleverne, og give større arbejdsglæde hos medarbejderne. Skole og SFO påbegyndte i august 08 oplæring i og arbejdet med LP-modellen Læringsmiljø og pædagogisk analyse. Målet er selvfølgelig at brugen af modellens metoder mm. kan føre til et endnu bedre undervisningsmiljø, og dermed også øget indlæring. Projektet er treårigt, hvoraf det første år primært er oplæring i modellens metoder. For lærerne er indholdet/tænkningen i Lp-modellen en naturlig fortsættelse af de foregående års arbejde med relationspædagogik. Det er samtidigt et godt fælles pædagogisk afsæt for at udbygge samarbejdet mellem lærere og pædagoger.

12 Vurdering - opfølgning Som led i LP-modellen gennemførtes i oktober 08 en kortlægningsundersøgelse, hvor.,. og 6.kl. samt lærere og pædagoger deltog. Undersøgelsen var en netbaseret spørgeskemaundersøgelse. Undersøgelsen viste, at elevernes og medarbejdernes trivsel befi nder sig på eller over landsgennemsnittet. Det betyder, at det er lykkedes, at fastholde et godt undervisningsmiljø igennem i hvert fald første del af skoleårets ændringer. Skolens arbejde med udvalgte indsatsområder og succeskriterier. På indsatsområdet trivsel har der i igen været fokus på skolens kostpolitik og bevægelse i dagligdagen. I samarbejde med skolebestyrelsen førte dette f.eks. til en skolelørdag for elever og forældre. Lørdagen indeholdt bl.a. et oplæg ved kostvejleder Else Krarup Petersen og fremstilling af sunde frokostretter under ledelse af Marianne F. Hansen, kok hos fødevareregion Nord. Der var stor forældre tilslutning til arrangementet, der gav mange informationer til videre overvejelser. Arrangementet blev bl.a. afsæt for etablering af en permanent frugtordning på skolen. Frugtordningen blev en succes, da mere end halvdelen af eleverne herigennem køber frugt hver dag. Men elevernes arbejde med klargøring af frugten osv. tager tid, som også tages fra undervisningstiden. Dette er et problem, der skal fi ndes en bedre løsning på. For at forbedre elevernes mulighed for bevægelse, har der været arbejdet en del med at forbedre skolens legeplads. En del af legepladsens redskaber skulle under alle omstændigheder fornys pga. bl.a. slidtage. Dette arbejde har elevsamlingen/elevrådet været meget engageret i. Et af resultaterne er bl.a. at der er bestilt en multibane, der sikrer, at der også kan laves boldspil i fugtige perioder, hvor skolens græsareal ikke kan bruges. Indsatsområdet udvidet skoledag er en spændende udfordring. Som nævnt ovenfor tager det tid at udvikle samarbejdet mellem pædagoger i SFO en og lærerne i skolen, så de hver især og sammen udnytter deres forskellige kompetencer. Det arbejdes der videre med. Udfordringen gøres ekstra omfattende ved også at skulle indbefatte pædagogerne i Tumlehøj, frem mod en fælles børnekultur i Klejtrup LBO. Beskrivelse af hvordan skolens praksis er for specialpædagogisk bistand. Den specialpædagogiske bistand på skolen fi nder sted på adskillige niveauer. Initiativtagerne til en ekstra specialpædagogisk indsats, udover den der foregår i enhver undervisningssituation, er klasseteamet og/eller afdelingsteamet, samt i enkelte tilfælde forældre. Kompetancecenteret gennemfører fordeling af de holdtimer der er afsat til specialpædagogisk bistand. Kompetancecenterets arbejdsområder er blevet mindre tydelige efter at skolen er påbegyndt arbejdet med LP-modellen. En afklaring af opgavefordelingen mellem de forskellige grupper i LP-modellen og kompetancecenteret er nødvendig. Ligeledes har AKT-lærerens opgave i den specialpædagogiske indsats været uklar. Dette skal også indgå i de kommende overvejelser. Skolens ønske om at arbejde i helheder og med fl eksibelt skema er en udfordring for nogle af de elver, der har behov for specialpædagogisk bistand. En stor del af disse elever trives dårligt med ændringer i de daglige rutiner/skemaet. Derfor skal der arbejdes meget omsorgsfuldt i relation til disse elever, når der planlægges ændringer. Beskrivelse af hvordan skolen har deltaget i erfaringsopsamling og vidensdeling. I forbindelse opstart på forlænget skoledag / helhedskole tog repræsentanter for pædagoger og lærere på besøg på Asferg Skole i Randers kommune. Asferg Skole har fl ere års erfaring med helhed/heldags skole, dog med en længere skoledag end de lektioner, der startedes med her på skolen. Besøget var meget inspirerende, men viste også hvor vanskeligt det er at overføre erfaringer mellem skoler, hvis ikke forudsætningerne er temmelig ens. For at få et fælles udgangspunkt på arbejdet i den nyvalgte fællesbestyrelse for Klejtrup LBO, blev der afholdt kursus i Rammer og principper for fællesbestyrelsens arbejde. Oplægsholder var Berit Nielsen fra Skole og Samfund. Kurset har været et godt afsæt for arbejdet i fællesbestyrelsen, men det er tydeligt, at en bestyrelse for en LBO har et arbejdsområde, der ligger ud over de erfaringer Skole og samfund har. Det bliver en fortsat spændende opgave at udvikle arbejdet i fællesbestyrelsen. Ved to lejligheder har skolens tillidsrepræsentanten og en af teamkoordinatorerne været på skoler i kommunen for at fortælle om Brattingsborgskolens måde at lave og arbejde med organisationsformen selvstyrende afdelingsteam med vikardækning. Begge gange har de to udsendte haft gode oplevelser. I hvert fald den ene af de besøgte skoler kunne bruge oplægget i deres videre arbejde. Brattingsborgskolen

13 = 00 Bøgeskovskolen Kvalitetsrapport 009

14 Rammebetingelser 07/08 08/09 Klassetrin Spor i almentilbud Specialtilbud på skolen Nej nej Antal elever/børn På skolen i alt incl. specialtilbud 66 6 Heraf i specialtilbud 0 0 Undervisning i dansk som andetsprog 9 8 I SFO i % af det samlede elevtal i indskolingen (incl. specialtilbud) 6, 7, Gennemsnitlige udgifter pr. elev I almentilbud I specialtilbud - Antal elever pr. klasse i almentilbud 9 9,8 Antal elever pr. lærer, ansat pr. /9,9,8 Elevernes fravær (gennemsnitlig fraværsdage pr. elev) 7, 0,6 Medarbejdernes fravær i % Sygefravær,0 Øvrigt fravær 6,0 Antal elever pr. nyere computer (under år),8, Forbrug af samlet budget i % 96 Udgifter til undervisningsmidler pr. elev (normbeløb) I almentilbud I specialtilbud - Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning % 9, 0,0 Planlagte timer klasse (planlagt i timer/gennemført i %) 799,7 9, klasse (planlagt i timer/gennemført i %) 6,7 9, , klasse (planlagt i timer/gennemført i %) 760,00 98, ,6 Midler anvendt til efteruddannelse og kompetenceudvikling Tid pr. lærer 6,6 Kursusafgift pr. lærer.7,0.70 Antal elever henvist til anden undervisning end almenskolen Egne kommunale specialtilbud 0 Specialtilbud i andre kommuner 7 Børn der har søgt om skoleudsættelse i % af børn indskrevet på årgangen,9 Bøgeskovskolen

15 Rammebetingelser Bøgeskovskolen Folkeskoleelever henvist til specialtilbud Elevsager hos PPR 009 Elever i specialklassen i %, SE elever i % 0,0 Elever med specifikke indlæringsvanskeligheder i % Elever med generelle indlæringsvanskeligheder i % 009,,0 Antal sager i alt Antal sager i % af elever på skolen 0,8 Psykologsager i % 7, Tale-høresager i %,0 Læsekonsulentsager i %, Fysioterapeutsager i % 0,0 Undervisning varetaget af lærere med liniefag/liniefag i specialpædagogik Humanistiske fag 07/08 08/09 +y /y/z Dansk 9 9// Engelsk 87 6// Tysk/Fransk 9 6// Historie 7 /8/8 Kristendomskundskab 7//0 Samfundsfag 60/0/0 Naturfag Matematik 69 6// Natur/Teknik 8 9/7/6 Geografi 0 0/0/00 Biologi 0 0/0/00 Fysik/Kemi 00 6/7/0 Praktiske/Musiske fag Idræt 88 9//9 Musik 8 6/0/6 Billedkunst 00 7/9/8 Håndarbejde 00 0/0/0 Sløjd 00 0/00/0 Hjemkundskab 7 00/0/0 Specialtilbud 6/7 Dansk som andetsprog (modtageklasse) 67/ = Antal klasser, som undervises af en lærer med liniefag i faget y = Antal klasser, som undervises af en lærer med kompetencer svarende til liniefag z = Antal klasser, som undervises af en lærer med andre kompetencer

16 Pædagogiske processer De pædagogiske processer anskueliggøres som en opadgående trappe, der skal illustrere en pædagogisk implementeringsproces. Der er ikke tale om en kvalitetstrappe, men i stedet om en synliggørelse af det systematiske arbejde på den enkelte skole. Dvs. at skolens placering for den enkelte pædagogiske proces ikke i sig selv siger noget om skolens kvalitet, men i stedet om, hvordan skolen har grebet arbejdet an og dermed lægger op til en videndeling, da det synliggøres, hvilke skoler, der på et givet område har gode erfaringer til glæde for andre. Ligeledes lægger angivelsen til en drøftelse på den enkelte skole om implementeringsgrad mv. De enkelte trappetrin skal opfattes som en skala for skolens implementeringsproces fra igangsættelsen af processen på skolen med overordnede beslutninger (trappetrin ) til fuldstændig implementering og dermed en naturlig del af hverdagen på skolen (trappetrin ). Skalainddelingen er:. Overordnede beslutninger Her skal processen være igangsat på skolen ved, at sagen har været behandlet i de overordnede organer på skolen (SB, MED, pædagogisk råd) og der er taget overordnede beslutninger om rammerne for det forestående arbejde.. Skriftlighed og involvering Her er der, på baggrund af de overordnede beslutninger på skolen, nedfældet skriftlige planer for, hvordan de overordnede beslutninger føres ud i livet i skolens pædagogiske praksis samt hvem der gør hvad i den forestående proces.. Handlinger Her er den pædagogiske proces indført som en del af den pædagogiske praksis på skolen og skolen høster erfaringer med praksis og drøfter denne med henblik på justering af handlingerne på praksisniveau. Der foretages således aktive pædagogiske handlinger i forhold til de to foregående niveauer.. Evaluering, vurdering og opfølgning Her har skolen som helhed foretaget en egentlig undersøgelse af den pædagogiske proces i form af en formaliseret evaluering, en vurdering af evalueringen samt en opfølgning på evalueringen med angivelse af handlinger, der foretages med henblik på justering af den pædagogiske proces. Hvis skolen er på dette niveau og har foretaget en egentlig evaluering, så angives årstal for den seneste evaluering.. Implementeret på skolen Her har skolen arbejdet systematisk med implementeringen af den pædagogiske proces ligesom der er et solidt erfaringsgrundlag, som har dannet grundlag for drøftelser og justeringer af skolens pædagogiske praksis. Den pædagogiske proces er en naturlig del af skolens hverdag, der er fuldstændigt implementeret på skolen. 6 Bøgeskovskolen

17 Pædagogiske processer Strategi for læseundervisning Anvendelse af elevplaner Trivselsstrategi KV08 Afdelingsopdelt skole, herunder overgangsproblematikken Selvstyrende team, etablering og virke Tværfagligt netværk omkring udsatte børn, herunder Sundhedsfremmegrupper Bøgeskovskolen 7

18 Indsatsområder og succeskriterier Der er vedtaget 6 indsatsområder for skolernes arbejde indtil august 00. For hvert indsatsområder er der udformet et sæt succeskriterier, der angiver hvordan det ser ud, når skolen er i mål med indsatsområdet. Skolens arbejde med indsatsområder og succeskriterier er angivet ved selvevaluering i en skala fra til dels ved en status pr. januar 009 og forventet status pr. januar 00. = Vi er ikke begyndt endnu = Er igangsat = Er i proces = Nærmer sig afslutning = Er gennemført TRIVSEL Status januar 009 Forventet januar 00 Der er udformet en handlingsplan for undervisningsmiljøvurderingen Der er udformet en kostpolitik på skolen Der er udformet en plan for, hvordan børns bevægelse indtænkes i skoledagen Der er i Sundhedsfremmegrupperne implementeret (udformet) en strategi for det tværfaglige arbejde (f hvordan håndteres specifikke sager, koordinering af børnesyn) X Der er en handlingsplan for arbejdet med børn med særlige behov X Alle skoler har etableret et kompetencecenter X Der er udformet en handlingsplan for trivselspolitik på skolen, der også indbefatter skole-hjem samarbejdet FYSISKE RAMMER Status januar 009 Forventet januar 00 Ved større anlægs- og renoveringsarbejder involveres skolens bestyrelse, ledelse, personale og evt. elevråd UDVIDET SKOLEDAG (HELHEDSSKOLE) Status januar 009 Forventet januar 00 Der er indført en lokal tilpasset helhedsskole på alle skoler i 0.. klasse X X Alle skoler arbejder i selvstyrende teams og i indskolingsteam deltager og samarbejder lærere og pædagoger X X Alle skoler er pædagogisk faseopdelt dvs. at lærerne har hovedparten af undervisningen i en afdeling 8 Bøgeskovskolen

19 Indsatsområder og succeskriterier IMPLEMENTERING AF SPROG- OG LÆSEPOLITIK Status januar 009 Forventet januar 00 Alle skoler har mindst en læsevejleder samt en specialvejleder X Kompetencecentret er ansvarlig for IT - støttende læseundervisning og kompenserende IT - værktøjer til læsning og skrivning. Alle skoler har en procedure for læseevaluering på alle årgange. X Alle skoler er i gang med at udarbejde en procedure for overlevering af viden om den enkelte elevs læse/ skriveudvikling ved overgang fra dagtilbud til skole samt ved lærer- og skoleskift. X IT KOMPETENCER Status januar 009 Forventet januar 00 Alle tidssvarende pc ere har netadgang Alle skoler har en nedskrevet medieplan, der sikrer opfyldelsen af kravene i Fælles Mål jf. Junior Pc Kørekort Alle skoler benytter et intranetsystem, der henvender sig til elever, personale og forældre Alle skoler benytter en elektronisk elevplan X Der er på hver skole etableret en it gruppe bestående af elever og lærere, som indfanger nye it muligheder i undervisningen og udbreder dem.. KOMPETENCEUDVIKLING Status januar 009 Forventet januar 00 På alle skoler tilbydes kursus i elevrådets arbejde X Alle skoler udformer hvert år en kompetenceudviklingsplan X Bøgeskovskolen 9

20 Resultater Karakterer ved folkeskolens afgangsprøve 07/08 08/09 9. klassetrin Dansk, Læsning - FSA 6,,77 9. klassetrin Dansk, Retskrivning - FSA,,7 9. klassetrin Dansk, Skr. fremstilling - FSA 6,,00 9. klassetrin Dansk, Orden - FSA 6,, 9. klassetrin Dansk, Mundtlig - FSA 6, 6,6 9. klassetrin Matematik, Færdighed - FSA 7,0 7,9 9. klassetrin Matematik, Problem - FSA 6,6 7, 9. klassetrin Engelsk, Skriftlig - FSA 7,0 9. klassetrin Engelsk, Mundtlig - FSA 6, 6,08 9. klassetrin Fysik/Kemi, Praktisk/mund. - FSA 6, 7, 9. klassetrin Biologi, Skriftlig - FSA 6, 6,76 9. klassetrin Geografi, Skriftlig - FSA 7, 7,88 9. klassetrin Historie, Mundtlig - FSA 6,0 6,08 9. klassetrin Samfundsfag, Mundtlig - FSA 6,6,00 Klassetrin Fag Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Læsetest. årgang - Kategori Skolen 009 Landsnorm 00 A Meget hurtige og sikre,7 8, B Hurtige og sikre,9 7, C Langsomme og sikre 6, 8,6 Ø Usikre,9 6,. årgang - Kategori Skolen 008 Skolen 009 Landsnorm 00 A Meget hurtige og sikre,6,7 7, B Hurtige og sikre 7,8,7 7,6 C Langsomme og sikre 6,7,7 6,8 Ø Usikre 0,0,9 8,. og. årgang - Kategori. årgang Skolen 008. årgang Skolen 009. årgang Landsnorm 00 A Meget hurtige og sikre,6 6,7 7, B Hurtige og sikre 7,8 6,6 9,7 C Langsomme og sikre 6,7 6, 7,8 Ø Usikre 0,0,, Skolens brug af læsecenter 08/09 Elevtal Elever i læsecenter i % 77 0, 0 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse 07/08 08/09 9, 8, Bøgeskovskolen

21 Vurdering - opfølgning Bøgeskovskolen 7 linier i den 7 ende himmel. Bøgeskovskolen er fuldt afdelingsopdelt og har i en årrække arbejdet med fuldt selvstyre. Det giver lærer-teamene direkte indfl ydelse på de processer og arbejdssituationer, der knytter sig til undervisningen herunder også de økonomiske. I skoleåret 08/09 har skolen sat indholdet i teamsamarbejdet på dagsordenen. Arbejdet med LP-modellen giver teamsamarbejdet en konkret dimension, hvor inklusion og aner-kendelse sættes i sammenhæng med lærerteamets relationsarbejde. Den enkelte lærer sætter bla. sin egen praksis i spil sammen med resten af teamet. Arbejdet ses også som en videreudvikling af skolens børnesyn og som en forlængelse af skolens mangeårige indsats på AKT fronten. Skolens profil og arbejdet med udvalgte indsatsområder og succeskriterier Bøgeskovskolens indsatsområder i skoleåret 08/09 har haft følgende overskrifter: Inklusion og faglighed, evaluering sat i forhold til elevplaner, tværgående faglighed, it-handleplan, videreudvikling af PSC, kost og bevægelsespolitik og trivsel. Bøgeskovskolens altoverskyggende indsatsområde i skoleåret 08/09 var igangsætningen af og den teo-retiske tilgang til LP-modellen. Skolens arbejde med og implementering af LP-modellen strækker sig over et treårigt forløb. Vi ser arbejdet med LP-modellen som et stort skoleudviklingsprojekt, der bygger ovenpå et allerede igangsat arbejde med inklusion og anerkendende pædagogik på et systemterotisk grundlag. LP adskiller sig fra andre systemiske teori-modeller ved, at der er massiv forskning og opfølgning af de resultater, der bla. fremkommer gennem de kortlægninger, de deltagende skoler deltager i. På den måde ved vi, at når vi handler relationelt i forhold til den enkelte elev, de ting der sker i klasserummet og klassens miljø generelt, så handler vi på det vi, vi ved, frem for det vi tror, vi ved. I en samlet og god indsats i forhold til bekymringsbørn ser vi et velfungerende samarbejde i sundheds-fremmegruppen som en grundsten. I distrikt Bøgeskov har vi implementeret en strategi for det tværfaglige arbejde i SUF-gruppen. Vi fastsætter temadrøftelser som udgangspunkt for mere konkrete tiltag i forhold til hele SUF-gruppens børnegruppe. Eksempelvis har der været temadrøftelser om anerkendel-se/systemist tænkning og kost og bevægelse. Fremtidigt sættes trivsel på dagsordenen. På Bøgeskov-skolen ser vi frem til de goder som familieafdelingens organisering under B og U vil give. Skal vi have det nødvendige tætte samarbejde, er det vigtigt, at der tilknyttes en eller to faste socialrådgivere til den enkelte skole. Læsning er stadig et fokusområde for Bøgeskolen. Vi mener på Bøgeskovskolen, at elevernes gode læ-sefærdigheder er forudsætningen for at klare sig godt på alle fagområder i folkeskolen. Undervisningsminister Bertel Haarder har udtrykt det rammende: læsning er alle fags moder. I skoleåret 08/09 er uddannelsen af læsevejleder påbegyndt, og hun ventes færdiguddannet i skoleåret 09/0. Læsevejlederen er allerede nu fuldgyldigt medlem af skolens kompetencecenter, der har udarbejdet en procedure for læseevaluering på alle årgange. Kompetencecentret er ansvarlig for og anvender it-støttende og kompense-rende værktøjer til læsning og skrivning i forhold til læsesvage elever. I skoleåret 07/08 igangsatte vi læsebånd for alle elever i vinterhalvåret. Dette er fortsat i 08/09 og vil fremover være en fast bestanddel af Bøgeskovskolens læseindsats. På Bøgeskovskolen har vi i skoleåret 08/09 stået på spring til at få formuleret en egentlig trivselspolitik med udgangspunkt i de mange trivselstiltag, der er på skolen. Som nye tiltag, der rækker ind i skoleåret 09/0 kan nævnes, at vi opretter legepatruljer, og at skolebestyrelsen i samarbejde med skole og samfund er i gang med at oprette et trivselsambassadørkorps. Anvendelse af it i undervisningen er stadig et fokuspunkt for Bøgeskovskolen. Vi har en god praksis på skolen, som vi til stadighed videreudvikler. Det gør vi alene på skolen og i samarbejde med de netværk skolens it-vejleder deltager i. Her kan nævnes netværk i Viborg Kommune og Favrskov Kommune. Som noget nyt på skolen etablerer vi en udviklingsgruppe, hvor eleverne fra -9 klasse er repræsenteret. Det er meningen på den måde at inddrage elevernes erfaringer og gode ideer i forhold til nye tiltag med anvendelse af it. Specialpædagogisk bistand Ledelsen og koordineringen af den specialpædagogiske bistand er tillagt skolens pæd. afdelingsleder. Resursen til den specialpædagogiske bistand fordeles til skolens afdelinger ved skoleårets start. Dog er resursen til AKT bistand ikke bundet op på et bestemt antal timer i hver afdeling. Her har det været nød-vendigt at lade resursen fl owe imellem afdelingerne efter en skarp prioritering af opgaverne. Den specialpædagogiske bistand sker på fem felter: Særligt tilrettelagt undervisning, AKT Adfærd, Kontakt og Trivsel, Pædagoger med i indskolingen, Samarbejde i netværk og Samarbejde med forældre

22 Vurdering - opfølgning Undervisning til elever med faglige vanskeligheder organiseres på mindre hold. Antal elever på holdene ligger typisk på til elever. Det er langt overvejende elever med vanskeligheder indenfor faget dansk, især læsning, der er med her. Undervisningen varetages af et antal holdlærere, der er fast tilknyttet den enkelte afdeling. Opgaven søges, så vidt muligt, fordelt på ma personer i hver afdeling for at sikre kvalitet i indsatsen. Udvælgelse af elever sker i samarbejde med lærerne, skolepsykologen, læsevejlederen og den enkelte elev og forældrene. Efter indførelse af LP modellen er proceduren frem til den særligt tilrettelagte undervisning nu fl g.: LPmøde med efterfølgende afprøvning af tiltag hvis dette ikke fører til udvikling, går sagen videre til kompetencecenter med efterfølgende afprøvning af nye eller fl ere tiltag hvis dette ikke fører til udvikling indstilles sagen til PPR. AKT Adfærd, Kontakt og Trivsel På baggrund af snart års erfaringer med en AKT lærer ordning ser vi denne bistand som en af de allervigtigste veje til at kunne inkludere de elever, der er i særlige sociale og emotionelle vanskeligheder. AKT bistanden sker direkte i forhold til klasser, til enkelt elever, til lærere og pædagoger samt i forhold til forældre. Vi forsøger at koncentrere bistanden til de vokse i form af observation i klassen efterfulgt af supervision og vejledning. I skoleåret 08/09 har pædagogerne i SFO været med i undervisningstimer i alle klasser på indskolings-trinnet 0.-. årgang. At en pædagog og en lærer er sammen omkring planlægning og udførelsen af un-dervisningen har vist sig at have stor positiv betydning for roen og koncentrationen i klassen. Det har også givet øget mulighed for holddannelse indenfor den enkelte klasse. Samarbejdet giver således bedre differentieringsmuligheder med øgede indlæringsmuligheder for den enkelte elev. Bøgeskovskolen har et omfattende netværkssamarbejde, der er organiseret omkring faste møder og ad hoc møder. Møderne sikrer, at relevante personer inddrages, når særlige tiltag er nødvendige for at støtte et barn eller en familie. Samarbejdspartnerne her er især Familieafdelingen, Familiehuset i Bjerringbro, Fritidsenheden, Sund-hedsplejen, Rusmiddelcenter Viborg samt SSP samarbejdet. Ved enhver form for specialpædagogisk støtte inddrages forældrene. Omfanget varierer meget afhængig af opgavens karakter, men generelt er samarbejdet omfattende, og der er ofte tale om planlagte, længere forløb. Dansk som andet sprog Nye tilfl yttere fra udlandet, der ikke taler dansk henvises til modtageklassen på Nordre skole. Vi modtager jævnligt elever fra modtageklassen, der efter en periode her, vurderes klar til at modtage undervisning i normalklassen. Modtagelsen sker ved en overlevering, hvor afgivende og modtagende lærere mødes. Her deltager også Bøgeskovskolens afdelingsleder samt elevens forældre. Overleveringen giver et indtryk af elevens faglige standpunkt og sprogudviklingen i forhold til dansk. Ud fra denne vurdering giver vi sprogstøtte i et antal timer om ugen. Fra den periode hvor Bøgeskovskolen havde modtageklasser har vi en uddannet tosprogslærer i hver afdeling. Det er så vidt muligt disse lærere, der varetager sprogstøtte. Når dette ikke kan lade sig gøre bruges tosprogslærerne som vejledere for de lærere, der varetager støtten. Videndeling Bøgeskovskolen har et tættere samarbejde med Houlkærskolen. Indtil videre foregår samarbejdet på ledelsesniveau, hvor skoleledelserne jævnligt mødes og drøfter fælles problematikker og henter ny inspiration hos hinanden. Organisering af ledelsesteam, børnesyn og håndtering af problematikker omkring bekymringsbørn kan nævnes som temaer, der har været sat på dagsordenen. Bøgeskovskolens ledelsesteam har i en årrække været organiseret med skoleleder, administrativ leder og pædagogiske ledere. Det betyder, at skolen har mange og gode erfaringer, som vi gerne deler. Senest har skolens administrative leder givet erfaringer videre til nyansat administrative leder på anden skole i kommunen. På Bøgeskovskolen har vi over årene været optaget af en anden organisering i specielt børnehaveklas-sen. Afdelingsleder for indskolingen og børnehaveklasselærer har været på besøg på fl ere skoler i kommunen for at lade sig inspirere. Det har resulteret i en ny organisering af børnehaveklasserne i skoleåret 09/0. Skolen har i fl ere år haft en praksis med AKTarbejde og har oplevet stor effekt af dette. AKT-teamet er med i fl ere videndelingsfora, og skolens AKT-lærer er tilknyttet kommunens SSP-gruppe. Bøgeskovskolens it-vejleder deltager som tidligere nævnt i fl ere netværk. Senest er itvejlederen blevet en del af Viborg Kommunes tænketank omkring anvendelse af it i undervisningen. I forhold til skolens satsning på arbejdet med LP-modellen deltager lærere (tovholdere) og ledelse i fl ere videndelingsarrangementer kommunalt og blandt landets LP-skoler. Bøgeskovskolen

23 = 00 Egeskovskolen Kvalitetsrapport 009

24 Rammebetingelser 07/08 08/09 Klassetrin Spor i almentilbud Specialtilbud på skolen Ja Ja Antal elever/børn På skolen i alt incl. specialtilbud Heraf i specialtilbud Undervisning i dansk som andetsprog 6 I SFO i % af det samlede elevtal i indskolingen (incl. specialtilbud) 7,9 86,8 Gennemsnitlige udgifter pr. elev I almentilbud I specialtilbud Antal elever pr. klasse i almentilbud,, Antal elever pr. lærer, ansat pr. /9 0, Elevernes fravær (gennemsnitlig fraværsdage pr. elev) 8, 7,0 Medarbejdernes fravær i % Sygefravær,0 Øvrigt fravær,90 Antal elever pr. nyere computer (under år),7, Forbrug af samlet budget i % 06 Udgifter til undervisningsmidler pr. elev (normbeløb) I almentilbud I specialtilbud.96.8 Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning % 0,6, Planlagte timer klasse (planlagt i timer/gennemført i %) 00,00 99, klasse (planlagt i timer/gennemført i %) 788,0 99, , klasse (planlagt i timer/gennemført i %) 77, 99, ,00 Midler anvendt til efteruddannelse og kompetenceudvikling Tid pr. lærer 7 6 Kursusafgift pr. lærer.0,00.7 Antal elever henvist til anden undervisning end almenskolen Egne kommunale specialtilbud 8 6 Specialtilbud i andre kommuner Børn der har søgt om skoleudsættelse i % af børn indskrevet på årgangen 7,9 Egeskovskolen

25 Rammebetingelser Egeskovskolen Folkeskoleelever henvist til specialtilbud Elevsager hos PPR 009 Elever i specialklassen i %, SE elever i % 0, Elever med specifikke indlæringsvanskeligheder i % Elever med generelle indlæringsvanskeligheder i % 009,, Antal sager i alt 06 Antal sager i % af elever på skolen 7,0 Psykologsager i %,8 Tale-høresager i %,9 Læsekonsulentsager i % 0,8 Fysioterapeutsager i % 0, Undervisning varetaget af lærere med liniefag/liniefag i specialpædagogik Humanistiske fag 07/08 08/09 /y/z /y/z Dansk 00 6//0 Engelsk 9, //0 Tysk/Fransk 7,9 7//0 Historie 0,6 0/60/0 Kristendomskundskab,8 6/8/0 Samfundsfag 60 60/0/0 Naturfag Matematik 87 80/0/0 Natur/Teknik 0 /6/0 Geografi 6, 0/0/0 Biologi 00 00/0/0 Fysik/Kemi 88,9 00/0/0 Praktiske/Musiske fag Idræt 7,9 7/8/0 Musik 8,6 8/8/0 Billedkunst 8,6 7/9/0 Håndarbejde 66,7 67//0 Sløjd 00 00/0/0 Hjemkundskab 00 8/7/0 Specialtilbud 0/80 Dansk som andetsprog (modtageklasse) = Antal klasser, som undervises af en lærer med liniefag i faget y = Antal klasser, som undervises af en lærer med kompetencer svarende til liniefag z = Antal klasser, som undervises af en lærer med andre kompetencer 0/0

26 Pædagogiske processer De pædagogiske processer anskueliggøres som en opadgående trappe, der skal illustrere en pædagogisk implementeringsproces. Der er ikke tale om en kvalitetstrappe, men i stedet om en synliggørelse af det systematiske arbejde på den enkelte skole. Dvs. at skolens placering for den enkelte pædagogiske proces ikke i sig selv siger noget om skolens kvalitet, men i stedet om, hvordan skolen har grebet arbejdet an og dermed lægger op til en videndeling, da det synliggøres, hvilke skoler, der på et givet område har gode erfaringer til glæde for andre. Ligeledes lægger angivelsen til en drøftelse på den enkelte skole om implementeringsgrad mv. De enkelte trappetrin skal opfattes som en skala for skolens implementeringsproces fra igangsættelsen af processen på skolen med overordnede beslutninger (trappetrin ) til fuldstændig implementering og dermed en naturlig del af hverdagen på skolen (trappetrin ). Skalainddelingen er:. Overordnede beslutninger Her skal processen være igangsat på skolen ved, at sagen har været behandlet i de overordnede organer på skolen (SB, MED, pædagogisk råd) og der er taget overordnede beslutninger om rammerne for det forestående arbejde.. Skriftlighed og involvering Her er der, på baggrund af de overordnede beslutninger på skolen, nedfældet skriftlige planer for, hvordan de overordnede beslutninger føres ud i livet i skolens pædagogiske praksis samt hvem der gør hvad i den forestående proces.. Handlinger Her er den pædagogiske proces indført som en del af den pædagogiske praksis på skolen og skolen høster erfaringer med praksis og drøfter denne med henblik på justering af handlingerne på praksisniveau. Der foretages således aktive pædagogiske handlinger i forhold til de to foregående niveauer.. Evaluering, vurdering og opfølgning Her har skolen som helhed foretaget en egentlig undersøgelse af den pædagogiske proces i form af en formaliseret evaluering, en vurdering af evalueringen samt en opfølgning på evalueringen med angivelse af handlinger, der foretages med henblik på justering af den pædagogiske proces. Hvis skolen er på dette niveau og har foretaget en egentlig evaluering, så angives årstal for den seneste evaluering.. Implementeret på skolen Her har skolen arbejdet systematisk med implementeringen af den pædagogiske proces ligesom der er et solidt erfaringsgrundlag, som har dannet grundlag for drøftelser og justeringer af skolens pædagogiske praksis. Den pædagogiske proces er en naturlig del af skolens hverdag, der er fuldstændigt implementeret på skolen. 6 Egeskovskolen

27 Pædagogiske processer Strategi for læseundervisning Anvendelse af elevplaner Trivselsstrategi KV08 Afdelingsopdelt skole, herunder overgangsproblematikken Selvstyrende team, etablering og virke Tværfagligt netværk omkring udsatte børn, herunder Sundhedsfremmegrupper Egeskovskolen 7

28 Indsatsområder og succeskriterier Der er vedtaget 6 indsatsområder for skolernes arbejde indtil august 00. For hvert indsatsområder er der udformet et sæt succeskriterier, der angiver hvordan det ser ud, når skolen er i mål med indsatsområdet. Skolens arbejde med indsatsområder og succeskriterier er angivet ved selvevaluering i en skala fra til dels ved en status pr. januar 009 og forventet status pr. januar 00. = Vi er ikke begyndt endnu = Er igangsat = Er i proces = Nærmer sig afslutning = Er gennemført TRIVSEL Der er udformet en handlingsplan for undervisningsmiljøvurderingen Der er udformet en kostpolitik på skolen Status januar 009 Forventet januar 00 X Der er udformet en plan for, hvordan børns bevægelse indtænkes i skoledagen Der er i Sundhedsfremmegrupperne implementeret (udformet) en strategi for det tværfaglige arbejde (f hvordan håndteres specifikke sager, koordinering af børnesyn) Der er en handlingsplan for arbejdet med børn med særlige behov X Alle skoler har etableret et kompetencecenter X Der er udformet en handlingsplan for trivselspolitik på skolen, der også indbefatter skole-hjem samarbejdet FYSISKE RAMMER Status januar 009 Forventet januar 00 Ved større anlægs- og renoveringsarbejder involveres skolens bestyrelse, ledelse, personale og evt. elevråd UDVIDET SKOLEDAG (HELHEDSSKOLE) Der er indført en lokal tilpasset helhedsskole på alle skoler i 0.. klasse Alle skoler arbejder i selvstyrende teams og i indskolingsteam deltager og samarbejder lærere og pædagoger Alle skoler er pædagogisk faseopdelt dvs. at lærerne har hovedparten af undervisningen i en afdeling Status januar 009 Forventet januar 00 X X 8 Egeskovskolen

29 Indsatsområder og succeskriterier IMPLEMENTERING AF SPROG- OG LÆSEPOLITIK Status januar 009 Forventet januar 00 Alle skoler har mindst en læsevejleder samt en specialvejleder X Kompetencecentret er ansvarlig for IT - støttende læseundervisning og kompenserende IT - værktøjer til læsning og skrivning. Alle skoler har en procedure for læseevaluering på alle årgange. X Alle skoler er i gang med at udarbejde en procedure for overlevering af viden om den enkelte elevs læse/ skriveudvikling ved overgang fra dagtilbud til skole samt ved lærer- og skoleskift. X X IT KOMPETENCER Status januar 009 Forventet januar 00 Alle tidssvarende pc ere har netadgang Alle skoler har en nedskrevet medieplan, der sikrer opfyldelsen af kravene i Fælles Mål jf. Junior Pc Kørekort Alle skoler benytter et intranetsystem, der henvender sig til elever, personale og forældre Alle skoler benytter en elektronisk elevplan Der er på hver skole etableret en it gruppe bestående af elever og lærere, som indfanger nye it muligheder i undervisningen og udbreder dem.. KOMPETENCEUDVIKLING Status januar 009 Forventet januar 00 På alle skoler tilbydes kursus i elevrådets arbejde X Alle skoler udformer hvert år en kompetenceudviklingsplan Egeskovskolen 9

30 Resultater Karakterer ved folkeskolens afgangsprøve 07/08 08/09 9. klassetrin Dansk, Læsning - FSA 6,,86 9. klassetrin Dansk, Retskrivning - FSA,, 9. klassetrin Dansk, Skr. fremstilling - FSA 6,,80 9. klassetrin Dansk, Orden - FSA 6,,6 9. klassetrin Dansk, Mundtlig - FSA 7, 7, 9. klassetrin Matematik, Færdighed - FSA 8,0 9,7 9. klassetrin Matematik, Problem - FSA 7,7 7,86 9. klassetrin Engelsk, Skriftlig - FSA 9. klassetrin Engelsk, Mundtlig - FSA 6, 7, 9. klassetrin Fysik/Kemi, Praktisk/mund. - FSA,9,6 9. klassetrin Biologi, Skriftlig - FSA,8 7,6 9. klassetrin Geografi, Skriftlig - FSA 6,7 7, 9. klassetrin Historie, Mundtlig - FSA, 9. klassetrin Samfundsfag, Mundtlig - FSA 6,0, 9. klassetrin Tysk, Mundtlig - FSA 7,08 9. klassetrin Kristendomskundskab, Mundtlig - FSA 6, 9. klassetrin Obligatorisk projektopgave 7, Klassetrin Fag Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Læsetest. årgang - Kategori Skolen 009 Landsnorm 00 A Meget hurtige og sikre 0, 8, B Hurtige og sikre 76, 7, C Langsomme og sikre 7,9 8,6 Ø Usikre, 6,. årgang - Kategori Skolen 008 Skolen 009 Landsnorm 00 A Meget hurtige og sikre 7,9, 7, B Hurtige og sikre 8,8 0,0 7,6 C Langsomme og sikre,8,0 6,8 Ø Usikre,,7 8,. og. årgang - Kategori. årgang Skolen 008. årgang Skolen 009. årgang Landsnorm 00 A Meget hurtige og sikre 7,9,6 7, B Hurtige og sikre 8,8 6,9 9,7 C Langsomme og sikre,8 6, 7,8 Ø Usikre, 8,, Skolens brug af læsecenter 08/09 Elevtal Elever i læsecenter i % 668 0,7 0 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse 07/08 08/09 9,6 99,8 Egeskovskolen

31 Vurdering - opfølgning Egeskovskolen 7 linjer i 7. Himmel Egeskovskolen har via sin fl eksible organisering af dagligdagen(skoleskema) sikret trygge rammer for eleverne meget få afl yste timer og meget få vikartimer. Læreres planlagte fravær dækkes altid af klassernes egne lærere og pædagoger. Udover tryghed og stabilitet i dagligdagen sikrer den fl eksible planlægning af skoledagen, at vi kan sætte ind med netop den undervisning eleverne har brug for. I forlængelse af denne praksis ligger skolens kompetencecenter med nøje fastlagte procedure for støtte til enkeltelever, så disse kan forblive i deres klasser med særlig støtte. Opbygningen af kompetencecenter med AKT, Specialpædagogisk bistand, læsevejledning, sundhedspleje og psykolog er lykkedes med stor succes i det forløbne skoleår. Skolens profil og arbejdet med indsatsområder og succeskriterier Skolens profil: I tråd med Viborg Ledelse, MED-aftalen og lærernes lokale arbejdstidsaftale har vi i skoleåret 08/09 fokuseret på implementering af tidligere igangsatte tiltag. Tiltagene har taget udgangspunkt i skolens vision, mål og værdigrundlag fra skoleåret 007/08. Skolens virke har i 08/09 taget afsæt i værdigrundlaget. Med ønsket om en styrkelse af dannelsesprocessen arbejder vi fortsat med værdigrundlaget som erstatning for regler, der indgås således en række aftaler mellem skolens personale, elever, lærere og elever samt skole og forældre dialogen ser sat i højsædet. Ændringen har afstedkommet mange spændende og meningsfyldte debatter og processen er langt fra færdig. Værdier frem for regler: På Egeskovskolen er der tillid til, at alle udviser engagement og påtager sig ansvar, i vores forpligtende fællesskab Indsatsområder I skoleåret 008/09 har skolen skiftet leder to gange. Det har præget skolens dagligdag og udviklingshastighed. Derfor har der i det forløbne år været fokus på at konsolidere resultater af tidligere udviklingsarbejder. Ligeledes har skolen fået underlagt den administrative del af driften på dagtilbudsområdet i område øst. Det har betydet en omlægning af den ledelsesmæssige struktur og ansættelse af en pædagogisk afdelingsleder. Kompetencecentret, som er nævnt ovenfor, er fysisk placeret på samme gangafsnit i umiddelbar nærhed af administrationen på skolen. Det giver øget mulighed for hurtig kommunikation og nedbrydning af tværsektorielle barrierer. Det er lykkedes fuldkomment. Koordineringsmøder og efterfølgende netværksmøder er i planlægning og afholdelses systematiseret, så lærere, forældre og øvrige samarbejdsparter har sikkerhed i udførelse af arbejdet. Procedurer og rutiner, der er indarbejdet i skoleåret, sikrer at skolen lever fuldt og helt op til bl.a. kravene til test af elevers læsefærdigheder, og øvrig læsevejledning i overensstemmelse med Viborg kommunes læsestrategi. Fremadrettet ønskes der udpeget en koordinator for to-sprogsindsats. Almendidaktisk indsats har været fokuseret på afslutning på KRAP-forløb. Forløbet har været afviklet med kursus- og coachvirksomhed gennem de seneste tre skoleår. Målet med forløbet har været at sikre en anerkendende og fælles tilgang til eleverne. Skolens grundholdning har dermed retning mod anerkendende pædagogik, så denne skal ses i undervisningspraksis og alle parters kommunikation. IT-dimensionen på skolen har fokus på UNI-C løsningen på Intranetområdet. Leverandøren af det gamle system, trak sig ud af området og vi har således skiftet system til UNI-C. Dermed er der langt plan og strategi for, hvordan implementering af Lærerintra, Elevintra og forældreintra skal forløbe. Således er målet at kommunikationen mellem skole og hjem efter implementering af Intra foregår digitalt og netbaseret. Skolens hjemmeside er nyopbygget og har med indsats fra administratorer fået en logisk og gennemtænkt opbygning. Skolens IT-arbejdsgruppe har arbejdet med ovenfor nævnte strategier og i forlængelse heraf en pædagogisk IT-handleplan. Det betyder, at der fremover vil kunne søges indsigt i fagenes it-dimension. På den tekniske side er opsætning af projektorer i alle lokaler påbegyndt. Det trådløse netværk er opsat og der pågår fortsat en indkøringsfase. Dermed gives der øgede muligheder for inddragelse af netbaserede input / materialer i undervisningen. IT-området vil også i skoleåret 09/0 være genstand for udvikling.

32 Vurdering - opfølgning Økonomistyring har haft stort fokus i 008/09. Der har været underskud, som er hæmmende i forhold til den økonomiske handlefrihed for skolen. Derfor søges der skabt overskud på den daglige drift, så nye tiltag i udviklingsmæssig retning bliver mulige. Selvom der i budgetopfølgningerne er tydelige indikationer om en positiv udvikling, har det forsat ledelsens bevågenhed. En udløber af tiltaget har været en kraftig begrænsning af efter-og videreuddannelsesaktivteterne. Således er der kun igangsat enkeltdagskurser for lærerne. Elevplansudvikling blev sat i gang i skoleåret 007/08 og er færdiggjort i skoleåret 008/09. De er gjort digitale og vil fremadrettet kunne anvendes på elev- og forældreintra. Heri ligger der et mål som søges nået efter evaluering og tilpasning. Ledelsesstrukturen er på skolen blevet omdefi neret med ansættelsen af ny skoleinspektør og udvidelse af de administrative opgaver i forbindelse med områdeadministrationens placering på skolen. Det har betydet en nyfordeling af arbejds- og ansvarsområder. Det har bevirket at der er ansat endnu en pædagogisk afdelingsleder. Det vil i skoleåret 09/0 fortsat være et indsatsområde med stor bevågenhed. Et udviklingsarbejde i relation til implementering af undervisningsassistenter er sat i gang i slutningen af skoleåret. Den specialpædagogiske bistand er en del af skolens kompetencecenter og har egen koordinator. Den specialpædagogiske bistand er delt i tre faser: afdæknings/kortlægning af den enkelte elevs styrker og problemer i praksis/undervisningssituationen, en udredningsfase med evt. inddragelse af PPR og sagsbehandler samt en planlægnings- og handlefase med alle interessenter inddraget. Den specialpædagogiske bistand koordineres herefter i et samarbejde mellem lærere, forældre, speciallærere og koordinatoren for området. Afdæknings/kortlægningsfasen har til hensigt at belyse, om der er faglige problemer eller sociale/adfærdsmæssige problemer. I overensstemmelse med bekendtgørelsen for specialpædagogisk bistand sker bistanden i elevernes klasser. Kun i særlige tilfælde, hvor psykolog eller sagsbehandler i handleplan har påpeget nødvendigheden herfor, sker indsatsen udenfor klassen. Her vil der i størst mulig omfang være tale om holdundervisning. Specialpædagogisk bistand foregår endvidere forebyggende i skolens øvrige holddelte undervisning. Videndeling har i skoleåret primært været indadrettet i forsøg på at få centrale nyansatte til at fi nde deres roller i skolens hverdag. Skolens udbredelse af egen praksis til andre har omfattet skolens fl eksible planlægning fl eksible skemaer. Udbredelsen har foregået ved temamøde og ved indlæg på andre skolers pædagogisk rådsmøder. Egeskovskolen har en meget tæt relation til Gymnasiet i Bjerringbro med det formål at lette overgange fra skole til gymnasium. I det forløbne skoleår er helhedsskolen indført i Viborg kommune. Egeskovskolen har erfaring på området og har delt den via besøg på andre skoler og haft besøg på skolen fra andre skoler. Tilsvarende er vores elevplaner i specialklasserne videndelt med andre skoler. Egeskovskolen

33 = 00 Finderuphøj Skole Kvalitetsrapport 009

34 Rammebetingelser 07/08 08/09 Klassetrin Spor i almentilbud Specialtilbud på skolen Nej Nej Antal elever/børn På skolen i alt incl. specialtilbud 7 67 Heraf i specialtilbud 0 0 Undervisning i dansk som andetsprog 6 0 I SFO i % af det samlede elevtal i indskolingen (incl. specialtilbud) 9 96, Gennemsnitlige udgifter pr. elev I almentilbud I specialtilbud - Antal elever pr. klasse i almentilbud, 7, Antal elever pr. lærer, ansat pr. /9, 9,6 Elevernes fravær (gennemsnitlig fraværsdage pr. elev) 8,8 6, Medarbejdernes fravær i % Sygefravær,80 Øvrigt fravær,90 Antal elever pr. nyere computer (under år) 6,, Forbrug af samlet budget i % 0 Udgifter til undervisningsmidler pr. elev (normbeløb) I almentilbud I specialtilbud - Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning %,, Planlagte timer klasse (planlagt i timer/gennemført i %) 68,0 98, , klasse (planlagt i timer/gennemført i %) 97,00 99, , klasse (planlagt i timer/gennemført i %) - - Midler anvendt til efteruddannelse og kompetenceudvikling Tid pr. lærer 8,6 Kursusafgift pr. lærer.08,00.77 Antal elever henvist til anden undervisning end almenskolen Egne kommunale specialtilbud 7 Specialtilbud i andre kommuner Børn der har søgt om skoleudsættelse i % af børn indskrevet på årgangen, Finderuphøj Skole

35 Rammebetingelser Finderuphøj Skole Folkeskoleelever henvist til specialtilbud Elevsager hos PPR 009 Elever i specialklassen i % 6, SE elever i %, Elever med specifikke indlæringsvanskeligheder i % Elever med generelle indlæringsvanskeligheder i % 009,, Antal sager i alt Antal sager i % af elever på skolen 6, Psykologsager i % 9, Tale-høresager i %,8 Læsekonsulentsager i %, Fysioterapeutsager i % 0,0 Undervisning varetaget af lærere med liniefag/liniefag i specialpædagogik Humanistiske fag 07/08 08/09 +y /y/z Dansk 88 86//0 Engelsk 80 80/0/0 Tysk/Fransk - Historie 0 0/0/0 Kristendomskundskab 0/0/0 Samfundsfag - Naturfag Matematik 80 7//0 Natur/Teknik 66 /7/0 Geografi - Biologi - Fysik/Kemi - Praktiske/Musiske fag Idræt 00 00/0/0 Musik 67 7/9/0 Billedkunst 0 00/0/0 Håndarbejde 00 00/0/0 Sløjd 00 00/0/0 Hjemkundskab 00 00/0/0 Specialtilbud Dansk som andetsprog (modtageklasse) = Antal klasser, som undervises af en lærer med liniefag i faget y = Antal klasser, som undervises af en lærer med kompetencer svarende til liniefag z = Antal klasser, som undervises af en lærer med andre kompetencer

36 Pædagogiske processer De pædagogiske processer anskueliggøres som en opadgående trappe, der skal illustrere en pædagogisk implementeringsproces. Der er ikke tale om en kvalitetstrappe, men i stedet om en synliggørelse af det systematiske arbejde på den enkelte skole. Dvs. at skolens placering for den enkelte pædagogiske proces ikke i sig selv siger noget om skolens kvalitet, men i stedet om, hvordan skolen har grebet arbejdet an og dermed lægger op til en videndeling, da det synliggøres, hvilke skoler, der på et givet område har gode erfaringer til glæde for andre. Ligeledes lægger angivelsen til en drøftelse på den enkelte skole om implementeringsgrad mv. De enkelte trappetrin skal opfattes som en skala for skolens implementeringsproces fra igangsættelsen af processen på skolen med overordnede beslutninger (trappetrin ) til fuldstændig implementering og dermed en naturlig del af hverdagen på skolen (trappetrin ). Skalainddelingen er:. Overordnede beslutninger Her skal processen være igangsat på skolen ved, at sagen har været behandlet i de overordnede organer på skolen (SB, MED, pædagogisk råd) og der er taget overordnede beslutninger om rammerne for det forestående arbejde.. Skriftlighed og involvering Her er der, på baggrund af de overordnede beslutninger på skolen, nedfældet skriftlige planer for, hvordan de overordnede beslutninger føres ud i livet i skolens pædagogiske praksis samt hvem der gør hvad i den forestående proces.. Handlinger Her er den pædagogiske proces indført som en del af den pædagogiske praksis på skolen og skolen høster erfaringer med praksis og drøfter denne med henblik på justering af handlingerne på praksisniveau. Der foretages således aktive pædagogiske handlinger i forhold til de to foregående niveauer.. Evaluering, vurdering og opfølgning Her har skolen som helhed foretaget en egentlig undersøgelse af den pædagogiske proces i form af en formaliseret evaluering, en vurdering af evalueringen samt en opfølgning på evalueringen med angivelse af handlinger, der foretages med henblik på justering af den pædagogiske proces. Hvis skolen er på dette niveau og har foretaget en egentlig evaluering, så angives årstal for den seneste evaluering.. Implementeret på skolen Her har skolen arbejdet systematisk med implementeringen af den pædagogiske proces ligesom der er et solidt erfaringsgrundlag, som har dannet grundlag for drøftelser og justeringer af skolens pædagogiske praksis. Den pædagogiske proces er en naturlig del af skolens hverdag, der er fuldstændigt implementeret på skolen. 6 Finderuphøj Skole

37 Pædagogiske processer Strategi for læseundervisning Anvendelse af elevplaner Trivselsstrategi KV08 Afdelingsopdelt skole, herunder overgangsproblematikken Selvstyrende team, etablering og virke Tværfagligt netværk omkring udsatte børn, herunder Sundhedsfremmegrupper Finderuphøj Skole 7

38 Indsatsområder og succeskriterier Der er vedtaget 6 indsatsområder for skolernes arbejde indtil august 00. For hvert indsatsområder er der udformet et sæt succeskriterier, der angiver hvordan det ser ud, når skolen er i mål med indsatsområdet. Skolens arbejde med indsatsområder og succeskriterier er angivet ved selvevaluering i en skala fra til dels ved en status pr. januar 009 og forventet status pr. januar 00. = Vi er ikke begyndt endnu = Er igangsat = Er i proces = Nærmer sig afslutning = Er gennemført TRIVSEL Status januar 009 Forventet januar 00 Der er udformet en handlingsplan for undervisningsmiljøvurderingen X X Der er udformet en kostpolitik på skolen Der er udformet en plan for, hvordan børns bevægelse indtænkes i skoledagen Der er i Sundhedsfremmegrupperne implementeret (udformet) en strategi for det tværfaglige arbejde (f hvordan håndteres specifikke sager, koordinering af børnesyn) X Der er en handlingsplan for arbejdet med børn med særlige behov X Alle skoler har etableret et kompetencecenter X X Der er udformet en handlingsplan for trivselspolitik på skolen, der også indbefatter skole-hjem samarbejdet X FYSISKE RAMMER Status januar 009 Forventet januar 00 Ved større anlægs- og renoveringsarbejder involveres skolens bestyrelse, ledelse, personale og evt. elevråd UDVIDET SKOLEDAG (HELHEDSSKOLE) Status januar 009 Forventet januar 00 Der er indført en lokal tilpasset helhedsskole på alle skoler i 0.. klasse Alle skoler arbejder i selvstyrende teams og i indskolingsteam deltager og samarbejder lærere og pædagoger Alle skoler er pædagogisk faseopdelt dvs. at lærerne har hovedparten af undervisningen i en afdeling 8 Finderuphøj Skole

39 Indsatsområder og succeskriterier IMPLEMENTERING AF SPROG- OG LÆSEPOLITIK Status januar 009 Forventet januar 00 Alle skoler har mindst en læsevejleder samt en specialvejleder Kompetencecentret er ansvarlig for IT - støttende læseundervisning og kompenserende IT - værktøjer til læsning og skrivning. Alle skoler har en procedure for læseevaluering på alle årgange. Alle skoler er i gang med at udarbejde en procedure for overlevering af viden om den enkelte elevs læse/ skriveudvikling ved overgang fra dagtilbud til skole samt ved lærer- og skoleskift. IT KOMPETENCER Status januar 009 Forventet januar 00 Alle tidssvarende pc ere har netadgang Alle skoler har en nedskrevet medieplan, der sikrer opfyldelsen af kravene i Fælles Mål jf. Junior Pc Kørekort Alle skoler benytter et intranetsystem, der henvender sig til elever, personale og forældre Alle skoler benytter en elektronisk elevplan Der er på hver skole etableret en it gruppe bestående af elever og lærere, som indfanger nye it muligheder i undervisningen og udbreder dem.. KOMPETENCEUDVIKLING Status januar 009 Forventet januar 00 På alle skoler tilbydes kursus i elevrådets arbejde Alle skoler udformer hvert år en kompetenceudviklingsplan Finderuphøj Skole 9

40 Resultater Karakterer ved folkeskolens afgangsprøve 9. klassetrin Dansk, Læsning - FSA 9. klassetrin Dansk, Retskrivning - FSA 9. klassetrin Dansk, Skr. fremstilling - FSA 9. klassetrin Dansk, Orden - FSA 9. klassetrin Dansk, Mundtlig - FSA 9. klassetrin Matematik, Færdighed - FSA 9. klassetrin Matematik, Problem - FSA 9. klassetrin Engelsk, Skriftlig - FSA 9. klassetrin Engelsk, Mundtlig - FSA 9. klassetrin Fysik/Kemi, Praktisk/mund. - FSA 9. klassetrin Biologi, Skriftlig - FSA 9. klassetrin Geografi, Skriftlig - FSA 9. klassetrin Historie, Mundtlig - FSA 9. klassetrin Samfundsfag, Mundtlig - FSA 07/08 08/09 Klassetrin Fag Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Læsetest. årgang - Kategori Skolen 009 Landsnorm 00 A Meget hurtige og sikre, 8, B Hurtige og sikre 66,7 7, C Langsomme og sikre 8, 8,6 Ø Usikre 0,8 6,. årgang - Kategori Skolen 008 Skolen 009 Landsnorm 00 A Meget hurtige og sikre 6,7 0,0 7, B Hurtige og sikre 7,0,0 7,6 C Langsomme og sikre 0,0 0,0 6,8 Ø Usikre 8,,0 8,. og. årgang - Kategori. årgang Skolen 008. årgang Skolen 009. årgang Landsnorm 00 A Meget hurtige og sikre 6,7 0,0 7, B Hurtige og sikre 7,0 6, 9,7 C Langsomme og sikre 0,0, 7,8 Ø Usikre 8,,, Skolens brug af læsecenter 08/09 Elevtal Elever i læsecenter i % 7 0,6 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse 07/08 08/09 0 Finderuphøj Skole

41 Vurdering - opfølgning Finderuphøj Skole 7 linjer i den 7. himmel Som en opfølgning af indsatsområdet trivsel, hvor der i skoleåret 007/ 008 blev udarbejdet nye prin-cipper på området, har der i år været fokus på implementeringsplanen og de konkrete handlinger. En evaluering ved skoleårets afslutning viste, at såvel børn som voksne kunne se en positiv effekt at de for-skellige nye tiltag. Der har gennem velbesøgte dialogmøder og klassemøder fortsat været arbejdet med forældrenes rolle og ansvar. Processen med at beskrive, hvad vi på skolen overordnet ville med Hel-hedsskolen og hvordan strukturen derfor skulle være, har været led i en lang, naturlig udviklingsproces og har kvalifi ceret samarbejdet om barnet og de pædagogiske mål yderligere. Mulighederne for at udvik-le på og udvide inddragelse af de grønne områder udeklasser - er blevet endnu bedre med Helheds-skolen. Personale- Intra og ForældreIntra er gennem året blevet forberedt meget grundigt, så vi i august 009 også har koblet forældredelen på i alle klasser. Skolens profil og arbejdet med udvalgte indsatsområder og succeskriterier Overordnet ønsker vi at signalere, at vi værdsætter, at miljøet på en Finderuphøj Skole bærer præg af og afspejler, at samfundet rummer en mangfoldighed - kulturelt, socialt og intellektuelt / evnemæssigt. Trivsel: Inden for dette indsatsområde har vi arbejdet videre med at føre skolens handlingsplan for trivsel ud i livet og har etableret Legepatrulje, Venskabsklasseordning, ligesom lærere og pædagoger efter at have været på internatkursus med konfl iktforståelse - og håndtering som emne, har arbejdet i de enkelte klasser med klassemøder, stjerneklasser mm. Da det fortsat er væsentligt for os sammen med forældre-ne at sætte fokus på deres rolle og ansvar i forbindelse med trivsel for det enkelte barn og for klassen, afholdt vi i februar et dialogmøde med klasseforældrerepræsentanterne. Emnet var Stjerneforældre, og der fremkom en lang række udsagn, der handlede om, hvad forældrene kunne gøre for at være aktive medspillere mht. trivsel. I de følgende måneder blev der i alle klasser holdt møder, hvor udsagn fra mø-det dannede grundlag for en drøftelse af klassens trivsel. Fremadrettet vil vi arbejde med at få handlingsplanen for børn med særlige behov beskrevet og integre-ret i trivselspolitikken. Vi har et elevgrundlag, hvor elevernes behov og baggrunde er meget forskellig og som følge deraf er de vanskeligheder og særlige behov, som vi skal kunne handle på, også af meget for-skellig art. Det vil være vigtigt at få sat ord på, hvilke muligheder der er og synliggøre praksis. Vi har I SUF gruppen allerede arbejdet en del med emnet og har færdiggjort et ressourcelandskab, der er blevet formidlet ud på alle institutionerne i området. Da SUF gruppen som en opgave har at skabe et fælles børnesyn i området, har det desuden været vigtigt for os at få sundhedsfremmebegrebet udbredt til det samlede personale, således at både den daglige pædagogiske praksis og de individuelle handle-planer for børn med særlige behov tager udgangspunkt i et ressourcesyn. Som et led i dette arbejde af-holdes der i september 009 en fælles temaaften. Skolens kostpolitik har været på dagsordenen på en del skolebestyrelsesmøder og blev endelig vedtaget i januar. Der er i årets løb blevet afprøvet en madordning baseret på forudbestilling af sunde sandwich mm. leveret udefra, men projektet kunne ikke løbe rundt økonomisk, idet det viste sig, at den reelle efter-spørgsel ikke stod mål med den forhåndstilkendegivelse, vi havde fået fra forældrene og baseret ordnin-gen på. Det er derfor besluttet at den sunde skolebod tænkt som et supplement til madpakken, er den ordning, der p.t. passer til skolen. Det var 6. årgang, der klarede det praktiske mht. til den første ordning og som nu passer skoleboden, og vi kan konstatere, at eleverne er yderst ansvarlige og hurtigt kan mag-te opgaven. Udvidet skoledag: Opgaven med at beskrive en model for den lokalt tilpassede helhedsskole tog ud-gangspunkt i de erfaringer vi på skolen gennem mange års arbejde har høstet på indsatsområdet lærer pædagogsamarbejde. Vi kunne derfor bygge videre på principper gående på fælles tid i samme rum, fælles mål i klassen og for skole- hjem samarbejdet, fl eksibilitet og sikring af den røde tråd. Samtidig kunne vi med det øgede timetal sammensætte en model, hvor der blev mere tid til leg og bevægelse, ro og tid til spisning samt øget mulighed for udeaktiviteter og værkstedsundervisning. Det er vigtigt for os, at helhedsskolen ikke blot er en forlængelse af den traditionelle skoledag, og dette fremgår også af bør-nenes skema. SFO delen er ikke udhulet med ordningen, idet der selvfølgelig stadig skal være den samme kvalitet i timerne efter kl..00, så forældre og børn oplever en SFO med aktiviteter og et reelt indhold.

42 Vurdering - opfølgning Teamsamarbejde: Ligesom de øvrige skoler deltog vi i Kick Off arrangement i december, men valgte efterfølgende at vente med at gå i gang med status og plan for den videre udvikling til august 009. Der er en lang tradition med selvstyrende team i dele af skoleåret, ligesom der foregår meget konstruktivt arbejde i de enkelte klasseteam året igennem. Der ligger alligevel et udviklingspotentiale i at kvalifi cere ar-bejdet dels gennem en afklaring af teamets rolle i organisationen samt en fælles forventning til indhold, mødeledelse og - struktur. Der blev for år siden arbejdet med disse temaer, men vi er et andet sted nu, og en implementeringsgruppe vil blive ansvarlig for, at der foregår en styret teamudviklingsproces igen. Vikardelen er kun lagt ud til teamene i begrænset omfang, så også der er en udfordring. Fysiske rammer: Midt i skoleåret fi k vi som skole den udfordring, at skulle forholde os til beslutningen om, at skolen skulle udvides med en specialklasserække for elever med generelle indlæringsvanskelig-heder. Det pædagogiske personale gav udtryk for en meget positiv holdning, idet man ser en værdi i, at miljøet på en skole bærer præg af og afspejler, at samfundet rummer en mangfoldighed - kulturelt, socialt og intellektuelt/evnemæssigt. Der vil åbnes mange muligheder for kollegial sparring og samarbejde, og skolen ser frem til den fusionsproces, der skal arbejdes med i 00. Samtidig blev det især fra for skolebestyrelsens side pointeret, at en udbygning nu ikke skal lægge hindringer i vejen for den udvidelse af almenafsnittet, som det stigende elevtal vil kræve på lidt længere sigt. Der er nedsat en byggegruppe, hvor skolebestyrelsen er repræsenteret; første møde er afholdt lige inden skoleårets afslutning. IT: Bærbare PC er til alle lærere har givet den IT støttede undervisning et løft; skolens første Active Board er taget i brug. PersonaleIntra er fuldt ud implementeret. ForældreIntra er sat i gang i alle klasser og vil blive forankret som kommunikationsform i skoleåret 009/00. Specialpædagogisk bistand Nøgleordene for organiseringen af den specialpædagogiske bistand på skolen er forebyggelse, inklusion og fl eksibilitet, udover vi sikrer, at bistanden målrettes den enkelte elev eller en gruppe af elever. Den støtte, der efter PPR henvisning gives til bestemte elever vil oftest være støttetimer på klassen eller på mindre hold i nogle timer, alt efter, hvad klassen arbejder med, og hvor barnet er. Der er til mange klas-ser afsat timer, så man forebyggende kan arbejde med et hold eller med en enkelt elev før en egentlig indstilling til specialundervisning. Desuden afholdes læsekurser på en del klassetrin i mere intensive for-løb. Mindst fi re gange om året tages fordelingen af timer op til vurdering i et samarbejde mellem skolele-deren og specialundervisningskoordinator. Dansk som andet sprog Timerne til dansk som andet sprog og timerne til specialundervisning har en fælles berøringsfl ade, idet støtte til en tosproget elev ikke altid kan defi neres som det ene eller det andet. Desværre er de test, der skal afdække en elevs vanskeligheder, efter skolens opfattelse ikke altid egnede til at skille problematikkerne ad og dermed kunne vejlede om, hvorledes vi bedst hjælper eleven. Overordnet er det vigtig at tænke dansk som andetsprog ind som en ekstra dimension i alle fag, når der arbejdes med klasser med mange tosprogede. Ud over det har vi en pulje timer -6 lektioner /uge - med betegnelsen DA. I nogle tilfælde placeres disse timer uden for klassens skema som ekstra timer, og der kan være danske elever med på disse hold, der betegnes som lektiestøtte. I andre tilfælde er der tale om dansk som andet sprog som et egentligt fag, hvor tosprogede elever undervises af en lærer med linjefag eller lign. kompetencer i faget. Nogle timer anvendes som tolærerordninger. Skolen har haft to a grupper med i alt 9 børn. Videndeling Nøglepersoner fra skolen, f.eks. PSC medarbejdere, koordinator for specialundervisning, læsevejleder, IT vejleder har løbende deltaget i netværksmøder og på den måde delt viden med konsulenter og lærere fra andre skoler. Ved overgangen til SkoleIntra i kommunen og sikring af ensartede hjemmesider har den adm. leder indgået i en arbejdsgruppe og har kunnet bidrage med sine erfaringer på området. Skolen har med sit elevgrundlag og mangeårige erfaring med.a grupper sprogstimulering til tosprogede førskolebørn kunnet være med til at sikre ensartetheden af dette tilbud ved at afholde møder for de implicerede skoler hvert år siden kommunesammenlægningen. På bestyrelsesplan er der hvert år på fællesmødet mellem Vestre Skoles og Finderuphøj Skoles bestyrelse et punkt, hvor der gensidigt informeres om og gives inspiration til indsatsområder, dette år således LP modellen og arbejdet med at implemente-re trivselspolitikken. Finderuphøj Skole

43 = 00 Frederiks Skole Kvalitetsrapport 009

44 Rammebetingelser 07/08 08/09 Klassetrin Spor i almentilbud Specialtilbud på skolen Nej Nej Antal elever/børn På skolen i alt incl. specialtilbud 8 9 Heraf i specialtilbud 0 0 Undervisning i dansk som andetsprog 0 I SFO i % af det samlede elevtal i indskolingen (incl. specialtilbud) 86,8 89,0 Gennemsnitlige udgifter pr. elev I almentilbud.08.0 I specialtilbud - Antal elever pr. klasse i almentilbud 0, 9,6 Antal elever pr. lærer, ansat pr. /9,9,8 Elevernes fravær (gennemsnitlig fraværsdage pr. elev) 9,9 9,6 Medarbejdernes fravær i % Sygefravær,80 Øvrigt fravær 7,70 Antal elever pr. nyere computer (under år),, Forbrug af samlet budget i % 06 Udgifter til undervisningsmidler pr. elev (normbeløb) I almentilbud I specialtilbud - Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning % 7, 9,6 Planlagte timer klasse (planlagt i timer/gennemført i %) 67,0 99, , klasse (planlagt i timer/gennemført i %) 8,87 99, , klasse (planlagt i timer/gennemført i %) 96,00 99, ,7 Midler anvendt til efteruddannelse og kompetenceudvikling Tid pr. lærer 6, 6 Kursusafgift pr. lærer Antal elever henvist til anden undervisning end almenskolen Egne kommunale specialtilbud Specialtilbud i andre kommuner 9 Børn der har søgt om skoleudsættelse i % af børn indskrevet på årgangen 0, Frederiks Skole

45 Rammebetingelser Frederiks Skole Folkeskoleelever henvist til specialtilbud Elevsager hos PPR 009 Elever i specialklassen i %,9 SE elever i % 0, Elever med specifikke indlæringsvanskeligheder i % Elever med generelle indlæringsvanskeligheder i % 009,0, Antal sager i alt 6 Antal sager i % af elever på skolen, Psykologsager i %,7 Tale-høresager i %, Læsekonsulentsager i %, Fysioterapeutsager i % 0,0 Undervisning varetaget af lærere med liniefag/liniefag i specialpædagogik Humanistiske fag 07/08 08/09 +y /y/z Dansk 00 /7/0 Engelsk 00 79//0 Tysk/Fransk 00 00/0/0 Historie //6 Kristendomskundskab 6//8 Samfundsfag 0 0/0/00 Naturfag Matematik 00 6//6 Natur/Teknik 70 6/6/0 Geografi 0 0/0/0 Biologi 00 00/0/0 Fysik/Kemi 00 0/00/0 Praktiske/Musiske fag Idræt 80 89/0/ Musik 00 8//7 Billedkunst 00 67/0/ Håndarbejde 00 00/0/0 Sløjd 00 00/0/0 Hjemkundskab 00 00/0/0 Specialtilbud Dansk som andetsprog (modtageklasse) 0/00/0 = Antal klasser, som undervises af en lærer med liniefag i faget y = Antal klasser, som undervises af en lærer med kompetencer svarende til liniefag z = Antal klasser, som undervises af en lærer med andre kompetencer

46 Pædagogiske processer De pædagogiske processer anskueliggøres som en opadgående trappe, der skal illustrere en pædagogisk implementeringsproces. Der er ikke tale om en kvalitetstrappe, men i stedet om en synliggørelse af det systematiske arbejde på den enkelte skole. Dvs. at skolens placering for den enkelte pædagogiske proces ikke i sig selv siger noget om skolens kvalitet, men i stedet om, hvordan skolen har grebet arbejdet an og dermed lægger op til en videndeling, da det synliggøres, hvilke skoler, der på et givet område har gode erfaringer til glæde for andre. Ligeledes lægger angivelsen til en drøftelse på den enkelte skole om implementeringsgrad mv. De enkelte trappetrin skal opfattes som en skala for skolens implementeringsproces fra igangsættelsen af processen på skolen med overordnede beslutninger (trappetrin ) til fuldstændig implementering og dermed en naturlig del af hverdagen på skolen (trappetrin ). Skalainddelingen er:. Overordnede beslutninger Her skal processen være igangsat på skolen ved, at sagen har været behandlet i de overordnede organer på skolen (SB, MED, pædagogisk råd) og der er taget overordnede beslutninger om rammerne for det forestående arbejde.. Skriftlighed og involvering Her er der, på baggrund af de overordnede beslutninger på skolen, nedfældet skriftlige planer for, hvordan de overordnede beslutninger føres ud i livet i skolens pædagogiske praksis samt hvem der gør hvad i den forestående proces.. Handlinger Her er den pædagogiske proces indført som en del af den pædagogiske praksis på skolen og skolen høster erfaringer med praksis og drøfter denne med henblik på justering af handlingerne på praksisniveau. Der foretages således aktive pædagogiske handlinger i forhold til de to foregående niveauer.. Evaluering, vurdering og opfølgning Her har skolen som helhed foretaget en egentlig undersøgelse af den pædagogiske proces i form af en formaliseret evaluering, en vurdering af evalueringen samt en opfølgning på evalueringen med angivelse af handlinger, der foretages med henblik på justering af den pædagogiske proces. Hvis skolen er på dette niveau og har foretaget en egentlig evaluering, så angives årstal for den seneste evaluering.. Implementeret på skolen Her har skolen arbejdet systematisk med implementeringen af den pædagogiske proces ligesom der er et solidt erfaringsgrundlag, som har dannet grundlag for drøftelser og justeringer af skolens pædagogiske praksis. Den pædagogiske proces er en naturlig del af skolens hverdag, der er fuldstændigt implementeret på skolen. 6 Frederiks Skole

47 Pædagogiske processer Strategi for læseundervisning Anvendelse af elevplaner Trivselsstrategi KV08 Afdelingsopdelt skole, herunder overgangsproblematikken Selvstyrende team, etablering og virke Tværfagligt netværk omkring udsatte børn, herunder Sundhedsfremmegrupper Frederiks Skole 7

48 Indsatsområder og succeskriterier Der er vedtaget 6 indsatsområder for skolernes arbejde indtil august 00. For hvert indsatsområder er der udformet et sæt succeskriterier, der angiver hvordan det ser ud, når skolen er i mål med indsatsområdet. Skolens arbejde med indsatsområder og succeskriterier er angivet ved selvevaluering i en skala fra til dels ved en status pr. januar 009 og forventet status pr. januar 00. = Vi er ikke begyndt endnu = Er igangsat = Er i proces = Nærmer sig afslutning = Er gennemført TRIVSEL Status januar 009 Forventet januar 00 Der er udformet en handlingsplan for undervisningsmiljøvurderingen Der er udformet en kostpolitik på skolen Der er udformet en plan for, hvordan børns bevægelse indtænkes i skoledagen Der er i Sundhedsfremmegrupperne implementeret (udformet) en strategi for det tværfaglige arbejde (f hvordan håndteres specifikke sager, koordinering af børnesyn) X Der er en handlingsplan for arbejdet med børn med særlige behov Alle skoler har etableret et kompetencecenter Der er udformet en handlingsplan for trivselspolitik på skolen, der også indbefatter skole-hjem samarbejdet FYSISKE RAMMER Status januar 009 Forventet januar 00 Ved større anlægs- og renoveringsarbejder involveres skolens bestyrelse, ledelse, personale og evt. elevråd UDVIDET SKOLEDAG (HELHEDSSKOLE) Status januar 009 Forventet januar 00 Der er indført en lokal tilpasset helhedsskole på alle skoler i 0.. klasse Alle skoler arbejder i selvstyrende teams og i indskolingsteam deltager og samarbejder lærere og pædagoger Alle skoler er pædagogisk faseopdelt dvs. at lærerne har hovedparten af undervisningen i en afdeling 8 Frederiks Skole

49 Indsatsområder og succeskriterier IMPLEMENTERING AF SPROG- OG LÆSEPOLITIK Status januar 009 Forventet januar 00 Alle skoler har mindst en læsevejleder samt en specialvejleder Kompetencecentret er ansvarlig for IT - støttende læseundervisning og kompenserende IT - værktøjer til læsning og skrivning. Alle skoler har en procedure for læseevaluering på alle årgange. Alle skoler er i gang med at udarbejde en procedure for overlevering af viden om den enkelte elevs læse/ skriveudvikling ved overgang fra dagtilbud til skole samt ved lærer- og skoleskift. IT KOMPETENCER Status januar 009 Forventet januar 00 Alle tidssvarende pc ere har netadgang Alle skoler har en nedskrevet medieplan, der sikrer opfyldelsen af kravene i Fælles Mål jf. Junior Pc Kørekort Alle skoler benytter et intranetsystem, der henvender sig til elever, personale og forældre Alle skoler benytter en elektronisk elevplan Der er på hver skole etableret en it gruppe bestående af elever og lærere, som indfanger nye it muligheder i undervisningen og udbreder dem.. KOMPETENCEUDVIKLING Status januar 009 Forventet januar 00 På alle skoler tilbydes kursus i elevrådets arbejde Alle skoler udformer hvert år en kompetenceudviklingsplan Frederiks Skole 9

50 Resultater Karakterer ved folkeskolens afgangsprøve 07/08 08/09 9. klassetrin Dansk, Læsning - FSA,9,97 9. klassetrin Dansk, Retskrivning - FSA,0,9 9. klassetrin Dansk, Skr. fremstilling - FSA 6,,9 9. klassetrin Dansk, Orden - FSA,6, 9. klassetrin Dansk, Mundtlig - FSA 6, 6, 9. klassetrin Matematik, Færdighed - FSA 7, 7,7 9. klassetrin Matematik, Problem - FSA,8 6, 9. klassetrin Engelsk, Skriftlig - FSA 9. klassetrin Engelsk, Mundtlig - FSA 6,6 6, 9. klassetrin Fysik/Kemi, Praktisk/mund. - FSA 6,0,8 9. klassetrin Biologi, Skriftlig - FSA,6 7,00 9. klassetrin Geografi, Skriftlig - FSA 6,8, 9. klassetrin Historie, Mundtlig - FSA 7,7 9. klassetrin Samfundsfag, Mundtlig - FSA 6,0 9. klassetrin Kristendomskundskab, Mundtlig - FSA, 9. klassetrin Obligatorisk projektopgave - FSA 7,00 Klassetrin Fag Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Læsetest. årgang - Kategori Skolen 009 Landsnorm 00 A Meget hurtige og sikre 0, 8, B Hurtige og sikre,8 7, C Langsomme og sikre 7,9 8,6 Ø Usikre 7,9 6,. årgang - Kategori Skolen 008 Skolen 009 Landsnorm 00 A Meget hurtige og sikre, 6, 7, B Hurtige og sikre,,6 7,6 C Langsomme og sikre,6,6 6,8 Ø Usikre,6 7,7 8,. og. årgang - Kategori. årgang Skolen 008. årgang Skolen 009. årgang Landsnorm 00 A Meget hurtige og sikre,,0 7, B Hurtige og sikre, 60,0 9,7 C Langsomme og sikre,6 0,0 7,8 Ø Usikre,6,0, Skolens brug af læsecenter 08/09 Elevtal Elever i læsecenter i % 9, 0 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse 07/08 08/ ,0 Frederiks Skole

51 Vurdering - opfølgning Frederiks Skole 7 linier i den 7 ende himmel. Gennem hele skoleåret 008/009 gennemgik skolens ledelse en større omlægning, der betød, at skolen store dele af året savnede ledelse i hverdagen. Skolen fi k både ny skoleleder og administrativ leder, og samtidig skulle det nye ledelsesteam fusioneres af skole og SFO ledelserne. I forhold til den daglige drift og hverdagens skiftende opgaver udviste skolens samlede personale et ekstraordinært godt og stærkt samarbejde. Store dele af ledelsesopgaverne blev med succes uddelegeret i organisationen, og alle tog konstruktivt medansvar og støttede op om de ansvarlige. Skolens profil og arbejdet med udvalgte indsatsområder og succeskriterier I skoleåret 008/009 blev det tydeligt for organisationen, at skolens ressourcer skulle effektiviseres væsentligt samtidig med, at der nødvendigvis må afsættes fl ere ressourcer til udvikling af fremtidens læringsmiljø end tidligere. Derfor opstod en værdidebat på skolen i forhold til prioritering af ressourcer. Denne debat fortsætter i de kommende år. Organisationen stod samtidig overfor at påbegynde fusionen af skole og SFO/ SFO klub til én fælles helhedsskole, hvilket også nødvendiggjorde en afklaring af værdier og holdninger mellem de forskellige personalegrupper både før, under og efter teamsammensætningen. Dette arbejde fortsætter også i de kommende år. På IKT-området deltog et større antal medarbejdere og ledelsen i en omfattende national evaluering fra Danmarks Evalueringsinstitut og fi k således fokus på behovet for udvikling også på dette område. Disse tre opgaver har optaget ledelse og medarbejdere frem for de øvrige indsatsområder. Status på de øvrige indsatsområder fremgår af bilagene, og det er ledelsens vurdering, at skolen samlet set er fuldt på højde med udviklingen af indsatsområderne. I forhold til ressourceeffektiviseringen valgte ledelsen at lægge en strategi, der kræver et paradigmeskifte. En ændring af fokus fra styring af individers tid gennem regler til i højere grad at lede via en ny teamstruktur. Den overordnede hensigt er fremover at anvende lærere og pædagogers pædagogiske og didaktiske indsigt i elevernes læringsmål til at gennemføre den bedst mulige prioritering af arbejdstiden samtidig med, at der fra ledelsens side udvises tillid til medarbejdernes professionelle medansvar. Denne proces, hvor medarbejderne gennem dialog opnår ejerforhold til helheden, skal på længere sigt også medføre en ændring af fokus på undervisning til mere fokus på læring. Samtidig får de nye team bedre muligheder for holddeling på tværs af klasser og aldersgrupper, fordi der fremover ikke er årgangsteam men sporteam med tre eller fi re årgange i hvert team. Sammenkoblet med ovenstående paradigmeskifte faldt forarbejdet til indførelsen af helhedsskolen og udviklingen af pædagoglærersamarbejdet godt ind i udviklingen og dialogen i det forløbne år. Helhedsforståelsen af individers og gruppers læring i både det faglige og i det sociale felt såvel i skoletiden som i fritiden bliver omdrejningspunkt for de to faggruppers kommende fælles udvikling og indsatsi teamsamarbejdet. Det har fra begyndelsen været vigtigt på Frederiks Skole, SFO og Klub, at helhedsskoletanken skal være gældende i hele skoleforløbet og ikke kun i indskolingen. Denne udvikling af helhedsskolen i hele skoleforløbet indgår som den væsentligste del i udviklingen af teamsamarbejdet i skoleåret 09/0. Der indgår både lærere og pædagoger i teamsamarbejdet på hele skolen. Skolens IKT arbejdsgruppe fremlagde i slutningen af første semester resultaterne af den evalueringsundersøgelse, de havde været del af ( IT i skolen fra EVA). Dette gav anledning til overvejelser i forhold til status på IKT strategien. Nogle af de konkrete tiltag har været indførelsen af SkoleIntra som videndelingsplatform og indkøb af projektorer til alle klasseværelser og mødelokaler. Personale Intra er allerede en succes, som i det kommende år udbygges med forældre- og elevintranet til videndeling, og projektorerne bliver sat op i skoleåret 09/0.

52 Vurdering - opfølgning Specialpædagogisk bistand I skoleåret 08/09 viste der sig behov for i højere grad at adskille arbejdet med den specialpædagogiske bistand i hhv. en fagfaglig specialundervisnings- og støttedel samt i en Adfærs-, Kontakt- og Trivselsdel. Specialcenteret opdeles derfor fremover med to koordinatorer én for hvert felt. Elever i kombinerede fagfaglige- og AKT faglige vanskeligheder får koordineret indsatsen mellem de to koordinatorer og den pædagogiske ledelse. Den nye kompetencecentermodel er blevet indført i skoleåret 09/0 og er således endnu ikke evalueret. Hensigten er at kunne anvende ressourcerne til specialpædagogisk bistand så fl eksibelt som muligt og at sætte et yderligere fokus på, at fl est mulige elever kan inkluderes i hverdagens sociale og faglige læring frem for blot at blive rummet i skolens rammer. Denne udvikling fortsætter med en værdidebat om rummelighed kontra inklusion i skoleåret 09/0 og gøres til genstand for teamudviklingen i de kommende år således, at den specialpædagogiske bistand i stigende omfang støtter op om tiltag fra teamene. Der er god hjælp at hente fra skolens kompetancecenterudvalg bestående af de to koordinatorer, PPR, familieafdelingen og ledelsen. Dansk som andet sprog I skoleåret 08/09 har der ikke været undervist i dansk som andetsprog. De få elever, som har haft et behov for denne undervisningsform, har tidligere været henvist til timer på Karup Skole, men der er ikke kommet nye elever i skoleåret 08/09. Arbejdet med Dansk som andetsprog gøres til genstand for udvikling, når der viser sig nyt behov. Videndeling I skoleåret 08/09 har skolen som organisation fokuseret på nogle bestemte videndelingsfelter: På IKT området i form af arbejdet med den nationale evaluering, som er nævnt andetsteds. Her har skolen været i bred kontakt med andre i evalueringen og har opnået indblik i og viden om andres praksis. En række af skolens løsninger er spejlet eller inspireret fra disse praksiseksempler. Som videndelingsplatform har skolen indført SkoleIntra i slutningen af året og udvikler i øjeblikket på personaledelen, inden forældre og elevdel rulles ud efterfølgende. Denne platform vil kunne give optimal videndling internt. I forhold til indførelsen af helhedsskolen har der været kontakt og videndeling med både skoler indenfor og udenfor kommunen for at kvalifi cere skolens eget svar på en opgaveløsning. Også i videreudviklingen af helhedsskolen fremover er der ved at blive lavet aftaler med et antal sparringsskoler, som har team, der vil kunne gå i direkte sparring med teamene på vores skole. I forhold til fusionen mellem skole og SFO/ SFO klub har der eksempelvis været nogle af vore pædagoger på besøg på en skole i Skive Kommune. I forhold til implementeringen af arbejdstidsaftalen med Viborg Lærerkreds har skolen været i samarbejde med fl ere skoler og forventer at forsætte et samarbejde med specielt Nordre Skole, som er langt i denne værdidebat. Der er afsat et antal lærermøder, hvor det er sigtet at vi værdi- og adfærdsdebatterer Viborg Aftalen Vores læsevejlederne har været ude på andre skoler for at fortælle om vores praksis med læsekurser som et supplement til VAKS programmet. Frederiks Skole

53 = 00 Hald Ege Skole Kvalitetsrapport 009

54 Rammebetingelser 07/08 08/09 Klassetrin Spor i almentilbud Specialtilbud på skolen Ja Ja Antal elever/børn På skolen i alt incl. specialtilbud Heraf i specialtilbud 6 Undervisning i dansk som andetsprog 9 I SFO i % af det samlede elevtal i indskolingen (incl. specialtilbud) 9,8 9, Gennemsnitlige udgifter pr. elev I almentilbud.88. I specialtilbud 8.. Antal elever pr. klasse i almentilbud 9,7, Antal elever pr. lærer, ansat pr. /9,7 0, Elevernes fravær (gennemsnitlig fraværsdage pr. elev) 9, 9, Medarbejdernes fravær i % Sygefravær,60 Øvrigt fravær,60 Antal elever pr. nyere computer (under år),, Forbrug af samlet budget i % 07 Udgifter til undervisningsmidler pr. elev (normbeløb) I almentilbud I specialtilbud.96.8 Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning % 0, 0, Planlagte timer klasse (planlagt i timer/gennemført i %) 89, , klasse (planlagt i timer/gennemført i %) 7, , klasse (planlagt i timer/gennemført i %) 890, , Midler anvendt til efteruddannelse og kompetenceudvikling Tid pr. lærer 8 0 Kursusafgift pr. lærer 9,00.00 Antal elever henvist til anden undervisning end almenskolen Egne kommunale specialtilbud 0 9 Specialtilbud i andre kommuner 7 Børn der har søgt om skoleudsættelse i % af børn indskrevet på årgangen 7, Hald Ege Skole

55 Rammebetingelser Hald Ege Skole Folkeskoleelever henvist til specialtilbud Elevsager hos PPR 009 Elever i specialklassen i %, SE elever i % 0,7 Elever med specifikke indlæringsvanskeligheder i % Elever med generelle indlæringsvanskeligheder i % 009, 0, Antal sager i alt 7 Antal sager i % af elever på skolen, Psykologsager i % 7, Tale-høresager i %, Læsekonsulentsager i % 0,8 Fysioterapeutsager i % 0, Undervisning varetaget af lærere med liniefag/liniefag i specialpædagogik Humanistiske fag 07/08 08/09 +y /y/z Dansk 89 6/6/0 Engelsk 86 7/6/0 Tysk/Fransk 00 00/0/0 Historie 80 /79/0 Kristendomskundskab 60 /87/0 Samfundsfag 00 60/0/0 Naturfag Matematik 9 80/0/0 Natur/Teknik 77 6/9/0 Geografi 8 7/9/0 Biologi 00 00/0/0 Fysik/Kemi 00 00/0/0 Praktiske/Musiske fag Idræt 7 80/0/0 Musik 89 00/0/0 Billedkunst 79 7/7/0 Håndarbejde 87 8/7/0 Sløjd 00 00/0/0 Hjemkundskab 00 /67/0 Specialtilbud 88/ Dansk som andetsprog (modtageklasse) = Antal klasser, som undervises af en lærer med liniefag i faget y = Antal klasser, som undervises af en lærer med kompetencer svarende til liniefag z = Antal klasser, som undervises af en lærer med andre kompetencer 0/0

56 Pædagogiske processer De pædagogiske processer anskueliggøres som en opadgående trappe, der skal illustrere en pædagogisk implementeringsproces. Der er ikke tale om en kvalitetstrappe, men i stedet om en synliggørelse af det systematiske arbejde på den enkelte skole. Dvs. at skolens placering for den enkelte pædagogiske proces ikke i sig selv siger noget om skolens kvalitet, men i stedet om, hvordan skolen har grebet arbejdet an og dermed lægger op til en videndeling, da det synliggøres, hvilke skoler, der på et givet område har gode erfaringer til glæde for andre. Ligeledes lægger angivelsen til en drøftelse på den enkelte skole om implementeringsgrad mv. De enkelte trappetrin skal opfattes som en skala for skolens implementeringsproces fra igangsættelsen af processen på skolen med overordnede beslutninger (trappetrin ) til fuldstændig implementering og dermed en naturlig del af hverdagen på skolen (trappetrin ). Skalainddelingen er:. Overordnede beslutninger Her skal processen være igangsat på skolen ved, at sagen har været behandlet i de overordnede organer på skolen (SB, MED, pædagogisk råd) og der er taget overordnede beslutninger om rammerne for det forestående arbejde.. Skriftlighed og involvering Her er der, på baggrund af de overordnede beslutninger på skolen, nedfældet skriftlige planer for, hvordan de overordnede beslutninger føres ud i livet i skolens pædagogiske praksis samt hvem der gør hvad i den forestående proces.. Handlinger Her er den pædagogiske proces indført som en del af den pædagogiske praksis på skolen og skolen høster erfaringer med praksis og drøfter denne med henblik på justering af handlingerne på praksisniveau. Der foretages således aktive pædagogiske handlinger i forhold til de to foregående niveauer.. Evaluering, vurdering og opfølgning Her har skolen som helhed foretaget en egentlig undersøgelse af den pædagogiske proces i form af en formaliseret evaluering, en vurdering af evalueringen samt en opfølgning på evalueringen med angivelse af handlinger, der foretages med henblik på justering af den pædagogiske proces. Hvis skolen er på dette niveau og har foretaget en egentlig evaluering, så angives årstal for den seneste evaluering.. Implementeret på skolen Her har skolen arbejdet systematisk med implementeringen af den pædagogiske proces ligesom der er et solidt erfaringsgrundlag, som har dannet grundlag for drøftelser og justeringer af skolens pædagogiske praksis. Den pædagogiske proces er en naturlig del af skolens hverdag, der er fuldstændigt implementeret på skolen. 6 Hald Ege Skole

57 Pædagogiske processer Strategi for læseundervisning Anvendelse af elevplaner Trivselsstrategi KV08 Afdelingsopdelt skole, herunder overgangsproblematikken Selvstyrende team, etablering og virke Tværfagligt netværk omkring udsatte børn, herunder Sundhedsfremmegrupper Hald Ege Skole 7

58 Indsatsområder og succeskriterier Der er vedtaget 6 indsatsområder for skolernes arbejde indtil august 00. For hvert indsatsområder er der udformet et sæt succeskriterier, der angiver hvordan det ser ud, når skolen er i mål med indsatsområdet. Skolens arbejde med indsatsområder og succeskriterier er angivet ved selvevaluering i en skala fra til dels ved en status pr. januar 009 og forventet status pr. januar 00. = Vi er ikke begyndt endnu = Er igangsat = Er i proces = Nærmer sig afslutning = Er gennemført TRIVSEL Status januar 009 Forventet januar 00 Der er udformet en handlingsplan for undervisningsmiljøvurderingen Der er udformet en kostpolitik på skolen Der er udformet en plan for, hvordan børns bevægelse indtænkes i skoledagen Der er i Sundhedsfremmegrupperne implementeret (udformet) en strategi for det tværfaglige arbejde (f hvordan håndteres specifikke sager, koordinering af børnesyn) Der er en handlingsplan for arbejdet med børn med særlige behov Alle skoler har etableret et kompetencecenter Der er udformet en handlingsplan for trivselspolitik på skolen, der også indbefatter skole-hjem samarbejdet FYSISKE RAMMER Status januar 009 Forventet januar 00 Ved større anlægs- og renoveringsarbejder involveres skolens bestyrelse, ledelse, personale og evt. elevråd UDVIDET SKOLEDAG (HELHEDSSKOLE) Status januar 009 Forventet januar 00 Der er indført en lokal tilpasset helhedsskole på alle skoler i 0.. klasse Alle skoler arbejder i selvstyrende teams og i indskolingsteam deltager og samarbejder lærere og pædagoger Alle skoler er pædagogisk faseopdelt dvs. at lærerne har hovedparten af undervisningen i en afdeling 8 Hald Ege Skole

59 Indsatsområder og succeskriterier IMPLEMENTERING AF SPROG- OG LÆSEPOLITIK Status januar 009 Forventet januar 00 Alle skoler har mindst en læsevejleder samt en specialvejleder Kompetencecentret er ansvarlig for IT - støttende læseundervisning og kompenserende IT - værktøjer til læsning og skrivning. Alle skoler har en procedure for læseevaluering på alle årgange. Alle skoler er i gang med at udarbejde en procedure for overlevering af viden om den enkelte elevs læse/ skriveudvikling ved overgang fra dagtilbud til skole samt ved lærer- og skoleskift. IT KOMPETENCER Status januar 009 Forventet januar 00 Alle tidssvarende pc ere har netadgang Alle skoler har en nedskrevet medieplan, der sikrer opfyldelsen af kravene i Fælles Mål jf. Junior Pc Kørekort Alle skoler benytter et intranetsystem, der henvender sig til elever, personale og forældre Alle skoler benytter en elektronisk elevplan Der er på hver skole etableret en it gruppe bestående af elever og lærere, som indfanger nye it muligheder i undervisningen og udbreder dem.. KOMPETENCEUDVIKLING Status januar 009 Forventet januar 00 På alle skoler tilbydes kursus i elevrådets arbejde Alle skoler udformer hvert år en kompetenceudviklingsplan Hald Ege Skole 9

60 Resultater Karakterer ved folkeskolens afgangsprøve 07/08 08/09 9. klassetrin Dansk, Læsning - FSA 8,, 9. klassetrin Dansk, Retskrivning - FSA 6,,9 9. klassetrin Dansk, Skr. fremstilling - FSA 7,0, 9. klassetrin Dansk, Orden - FSA 6,6,6 9. klassetrin Dansk, Mundtlig - FSA 6, 6,7 9. klassetrin Matematik, Færdighed - FSA 8, 8,89 9. klassetrin Matematik, Problem - FSA 6,6 7,9 9. klassetrin Engelsk, Skriftlig - FSA 9, 9. klassetrin Engelsk, Mundtlig - FSA 7, 7,0 9. klassetrin Fysik/Kemi, Praktisk/mund. - FSA 6,0 6,8 9. klassetrin Biologi, Skriftlig - FSA 6, 6,7 9. klassetrin Geografi, Skriftlig - FSA 8, 7,9 9. klassetrin Historie, Mundtlig - FSA 7, 9. klassetrin Samfundsfag, Mundtlig - FSA,7 6,70 9. klassetrin Kristendomskundskab, Mundtl. - FSA 8,,67 9. klassetrin Tysk, Mundtlig - FSA,7 9. klassetrin Fransk, mundtlig - FSA,67 9. klassetrin Obligatorisk projektopgave - FSA 8,67 Klassetrin Fag Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Læsetest. årgang - Kategori Skolen 009 Landsnorm 00 A Meget hurtige og sikre 7,9 8, B Hurtige og sikre 6,9 7, C Langsomme og sikre,9 8,6 Ø Usikre, 6,. årgang - Kategori Skolen 008 Skolen 009 Landsnorm 00 A Meget hurtige og sikre 6, 0, 7, B Hurtige og sikre 6, 0,8 7,6 C Langsomme og sikre 8,8 9,0 6,8 Ø Usikre,6, 8,. og. årgang - Kategori. årgang Skolen 008. årgang Skolen 009 Skolens brug af læsecenter 08/09. årgang Landsnorm 00 A Meget hurtige og sikre 6,,6 7, B Hurtige og sikre 6, 6, 9,7 C Langsomme og sikre 8,8 8,8 7,8 Ø Usikre,6 0,, Elevtal Elever i læsecenter i % 69 0,6 60 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse 07/08 08/09 96, 9,9 Hald Ege Skole

61 Vurdering - opfølgning Hald Ege Skole Den 7. himmel! Skoleåret 008 / 09 huskes først og fremmest for Hald Ege Skoles 00 års jubilæum, med en emneuge, hvor elever og personale årti for årti bevægede sig igennem skolens historie og kulminerede med en sko-leudfl ugt for hele skolen. Punktum blev sat med en jubilæumsdag med aftenfest, hvor mere end 000 gamle elever, tidligere og nuværende ansatte deltog en festdag, som der jævnligt tales om stadigvæk. I det forløbne skoleår har vi også implementeret en ny ledelsesstruktur, på baggrund af en hårdt tiltrængt forøgelse af ledelses tiden på 7%. En afdelingsopdeling af skolen med velfungerende afdelinger er ligeledes gennemført, ligesom vi med tilfredshed må konstatere, at den vedtagne helhedsskolemodel ligger i direkte forlængelse af pædagogers og læreres hidtidige daglige praksis på Hald Ege skole. Endelig blev skoleåret også året, hvor første del af det naturvidenskabelige undervisningsområde med et nyt fysiklokale blev taget i brug, og anden del af byggeriet blev igangsat. Herved blev den år gamle fysiksal endeligt afl øst. Set i bakspejlet har året igen vist en skole i fantastisk god udvikling og drift. Skolens profil og arbejdet med udvalgte indsatsområder og succeskriterier Hald Ege Skole er en -sporet overbygnings skole med en specialafdeling for 8 børn med specifi kke indlærings vanskeligheder. I skolens SFO er ca. 0 elever tilmeldt. Herudover har Hald Ege Skole en special SFO som en integreret del af Centerafdelingen. Skolen med fritidsordningen, klubben og fritids-aktiviteterne omkring Hald Ege Hallen er samlingspunkt for børn og unge i skoledistriktet, som dækker ca. 0 km. Skolen er fortsat i vækst, og med det kendte elevtal på 9 til 7 elever pr. årgang, vil der derfor kun und-tagelsesvis være årgange i de ældste klasser hvor elevtallet falder på grund af frafl ytning med klasse-sammenlægning til følge. Problematikkerne omkring den økonomiske og bygningsmæssige ramme fylder meget på Hald Ege skole. Parallelt med vedtagelsen af en ny resursetildelingsmodel, der tager udgangspunkt i elevtallet, må vi arbejde med det millionunderskud, som den gamle klasserelaterede tildelingsmodel var årsag til. Samtidig med at der pågår forbedringer af skolens fysiske rammer, navnlig på faglokaleområdet, er en stærkt nødvendig pladsskabende renovering af skolen ikke umiddelbart forestående, på trods af at Hald Ege Skole med 0 m pr. elev er den Viborg skole, der ubetinget har mindst plads pr elev. Dette nødvendiggør i endnu højere grad at hver eneste m udnyttes optimalt, da der på Hald Ege skole kun er meget begrænsede muligheder for udbygning. Den manglende udvidelse af Hald Ege Hallen betyder, at op til 7 elever ad gangen undervises i idræt i hallen, hvilket gør det uhyre problematisk at leve op til fagets indhold og fælles mål. Samtidig er hal udvidelsen fortsat eneste mulighed for at etablere kantinefunktion og samlings rum for større forsamlinger. Den manglende udvidelse af hallen sætter samtidig sine begrænsninger for arbejdet med indsatsområderne kostpolitik og børns bevægelse. Elevrådet har dog lavet et fl ot arbejde omkring varesortimentet i skolens lille kiosk, et arbejde der er fulgt tæt af skolebestyrelse og personale. Arbejdet i selvstyrende team på Hald Ege Skole bygger på en mangeårig udvikling fra en få lærer ord-ning over klasseteam til selvstyrende årgangsteam. I normalskoleforløbet er teamene selvstyrende uden vikardækningen, hvorimod teamene i CE afdelingen har vikardækningen med. Teamene er samlet i selvstændige afdelinger indskoling, mellemtrin, udskoling og centerafdeling og teamkoordinatorer er under uddannelse. Arbejdsforme og struktur tager udgangspunkt i Viborg modellen. 6

62 6 Vurdering - opfølgning Specialpædagogisk bistand Den specialpædagogiske bistand er nært knyttet til den forebyggende og afhjælpende undervisning, her-under strategi for læseundervisning, faglig indsats i matematik og andre fag, støttefunktioner for enkelt elever samt en egentlig AKT funktion. Hele området er samlet i skolens Specialcenter (SPC). Få lærere med et relativt stort timetal er tilknyttet centeret. Timetallet tildeles som en timepulje, hvor der er opnået en fl eksibel og dynamisk tilrettelæggelse af indsatsen. Individuelle pædagogiske støttetimer tillægges teamet med henblik på et helhedssyn under hensyntagen til de individuelle problematikker. Støttecenterets lærere er i vidt omfang fagligt specialiserede og knyttet til årgange med henblik på at fungere i holddelings situationer. Hvert årgangsteam er skemalagt med en teamdag, der særligt muliggør tværfaglig undervisning og hold-deling. Disse elementer skal aktivt indgå i planlægningen Arbejdsformer som VAKS, læsebånd i faste perioder af skoleåret og klasselæsekonferencer for alle år-gange er fast rutine. LP modellen er i skoleåret 08/09 blevet implementeret i alle afdelinger. Som følge heraf er problem be-handlings proceduren blevet ændret, så fokusgruppemøder og PPR indstillinger først kommer på tale ef-ter en grundigt forarbejde af team, AKT og støttecenter. Videndeling Hidtil har Skolekom været platform for intern kollegial videndeling og kommunikation på Hald Ege Skole. I foråret 009 er Skoleintra blevet introduceret med henblik på overgang til Lærerintra pr. august 009 og efterfølgende trinvis ibrugtagning af skoleplatformen som hjemmeside, af Forældreintra og Elevintra. Skoleintras præsentation på forældrestormødet i april blev mødt med store forventninger og begejstring. ROR processen var for Hald Ege Skole en glimrende ramme for pædagogisk udvikling med afsæt i ste-dets tradition. Systemisk tænkning og anerkendende pædagogik blev naturlige værktøjer på skolen. ROR perioden var dog også kendetegnet ved et stort antal nyansættelser og lange orlovsperioder, hvorfor ROR processen for mange aldrig blev et sammenhængende forløb. Indførelse af LP modellen blev derfor det naturlige grundlag for at fastholde det fælles grundlag fra ROR, og for at systematisere teame-nes arbejde i den pædagogiske udviklingsproces. Et antal lærere fra Hald Ege skole har deltaget i udviklingsprojektet Nateku under Naturvidenskabernes hus. Projektet lægger stor vægt på praksisdelen, hvilket kan spores i den daglige undervisning på skolen. Lærerne der deltager i udviklingsprojektet har samtidig påtaget sig den opgave at videndele med den øv-rige naturfags gruppe. HES s ledelse er i et bredt netværk af formelle og uformelle kollegiale kontakter, mentorordninger og kursus- og arbejdsgrupper. Princippet er at viden søges, holdninger og ideer afprøves og drøftes, hvor det erfaringsmæssigt giver et godt udbytte. Der er ofte tale om meget emne- og situationsbestemte kontakter. I 08/09 har ledelsesrepræsentanter fra HES deltaget i en lang række arbejdsgrupper og arrangements sammenhænge. Herudover indgår den samlede ledelsesgruppe i arbejdet med ledelsesevaluering. Skoleåret 008/09 har generelt været kendetegnet ved at der internt på skolen og i de enkelte afdelinger er blevet arbejdet med udvikling af nye rammer og nye arbejdsformer. Struktur bliver derfor et gennemgående tema. Samtidig må det også stå klart, at i den store organisation sker alt hvad der overordnet organiseres med henblik på at styrke undervisningen og dagligdagen for eleverne. Hald Ege Skole

63 = 00 Hammershøj Skole Kvalitetsrapport 009

64 Rammebetingelser 07/08 08/09 Klassetrin Spor i almentilbud - - Specialtilbud på skolen Ja Nej Antal elever/børn På skolen i alt incl. specialtilbud 6 8 Heraf i specialtilbud 0 Undervisning i dansk som andetsprog 6 I SFO i % af det samlede elevtal i indskolingen (incl. specialtilbud) 6,6 7, Gennemsnitlige udgifter pr. elev I almentilbud I specialtilbud Antal elever pr. klasse i almentilbud 6,8 7, Antal elever pr. lærer, ansat pr. /9,6 9,8 Elevernes fravær (gennemsnitlig fraværsdage pr. elev) 6, 6, Medarbejdernes fravær i % Sygefravær,90 Øvrigt fravær 0,60 Antal elever pr. nyere computer (under år),7,8 Forbrug af samlet budget i % 0 Udgifter til undervisningsmidler pr. elev (normbeløb) I almentilbud I specialtilbud.96 - Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning % 9,6 0, Planlagte timer klasse (planlagt i timer/gennemført i %) 6,0 97, klasse (planlagt i timer/gennemført i %) 06,00 99, klasse (planlagt i timer/gennemført i %) 6,0 98, Midler anvendt til efteruddannelse og kompetenceudvikling Tid pr. lærer 60,89 9 Kursusafgift pr. lærer.80,00.80 Antal elever henvist til anden undervisning end almenskolen Egne kommunale specialtilbud 7 Specialtilbud i andre kommuner Børn der har søgt om skoleudsættelse i % af børn indskrevet på årgangen 0 6 Hammershøj Skole

65 Rammebetingelser Hammershøj Skole Folkeskoleelever henvist til specialtilbud Elevsager hos PPR 009 Elever i specialklassen i % 7, SE elever i %,7 Elever med specifikke indlæringsvanskeligheder i % Elever med generelle indlæringsvanskeligheder i % 009,0,7 Antal sager i alt 0 Antal sager i % af elever på skolen 6,9 Psykologsager i %, Tale-høresager i %, Læsekonsulentsager i %, Fysioterapeutsager i % 0,0 Undervisning varetaget af lærere med liniefag/liniefag i specialpædagogik Humanistiske fag 07/08 08/09 +y /y/z Dansk 00 69//0 Engelsk 00 7/7/0 Tysk/Fransk 00 0/00/0 Historie 7 /6/0 Kristendomskundskab 60 0/00/0 Samfundsfag 00 0/00/0 Naturfag Matematik 00 /6/0 Natur/Teknik 9 0/00/0 Geografi 90 67//0 Biologi 00 0/00/0 Fysik/Kemi 00 00/0/0 Praktiske/Musiske fag Idræt 00 8//0 Musik 00 00/0/0 Billedkunst 9 00/0/0 Håndarbejde 00 00/0/0 Sløjd 00 00/0/0 Hjemkundskab 00 0/80/0 Specialtilbud 00 0/0 Dansk som andetsprog (modtageklasse) = Antal klasser, som undervises af en lærer med liniefag i faget y = Antal klasser, som undervises af en lærer med kompetencer svarende til liniefag z = Antal klasser, som undervises af en lærer med andre kompetencer 0/0 6

66 Pædagogiske processer De pædagogiske processer anskueliggøres som en opadgående trappe, der skal illustrere en pædagogisk implementeringsproces. Der er ikke tale om en kvalitetstrappe, men i stedet om en synliggørelse af det systematiske arbejde på den enkelte skole. Dvs. at skolens placering for den enkelte pædagogiske proces ikke i sig selv siger noget om skolens kvalitet, men i stedet om, hvordan skolen har grebet arbejdet an og dermed lægger op til en videndeling, da det synliggøres, hvilke skoler, der på et givet område har gode erfaringer til glæde for andre. Ligeledes lægger angivelsen til en drøftelse på den enkelte skole om implementeringsgrad mv. De enkelte trappetrin skal opfattes som en skala for skolens implementeringsproces fra igangsættelsen af processen på skolen med overordnede beslutninger (trappetrin ) til fuldstændig implementering og dermed en naturlig del af hverdagen på skolen (trappetrin ). Skalainddelingen er:. Overordnede beslutninger Her skal processen være igangsat på skolen ved, at sagen har været behandlet i de overordnede organer på skolen (SB, MED, pædagogisk råd) og der er taget overordnede beslutninger om rammerne for det forestående arbejde.. Skriftlighed og involvering Her er der, på baggrund af de overordnede beslutninger på skolen, nedfældet skriftlige planer for, hvordan de overordnede beslutninger føres ud i livet i skolens pædagogiske praksis samt hvem der gør hvad i den forestående proces.. Handlinger Her er den pædagogiske proces indført som en del af den pædagogiske praksis på skolen og skolen høster erfaringer med praksis og drøfter denne med henblik på justering af handlingerne på praksisniveau. Der foretages således aktive pædagogiske handlinger i forhold til de to foregående niveauer.. Evaluering, vurdering og opfølgning Her har skolen som helhed foretaget en egentlig undersøgelse af den pædagogiske proces i form af en formaliseret evaluering, en vurdering af evalueringen samt en opfølgning på evalueringen med angivelse af handlinger, der foretages med henblik på justering af den pædagogiske proces. Hvis skolen er på dette niveau og har foretaget en egentlig evaluering, så angives årstal for den seneste evaluering.. Implementeret på skolen Her har skolen arbejdet systematisk med implementeringen af den pædagogiske proces ligesom der er et solidt erfaringsgrundlag, som har dannet grundlag for drøftelser og justeringer af skolens pædagogiske praksis. Den pædagogiske proces er en naturlig del af skolens hverdag, der er fuldstændigt implementeret på skolen. 66 Hammershøj Skole

67 Pædagogiske processer Strategi for læseundervisning Anvendelse af elevplaner Trivselsstrategi KV08 Afdelingsopdelt skole, herunder overgangsproblematikken Selvstyrende team, etablering og virke Tværfagligt netværk omkring udsatte børn, herunder Sundhedsfremmegrupper Hammershøj Skole 67

68 Indsatsområder og succeskriterier Der er vedtaget 6 indsatsområder for skolernes arbejde indtil august 00. For hvert indsatsområder er der udformet et sæt succeskriterier, der angiver hvordan det ser ud, når skolen er i mål med indsatsområdet. Skolens arbejde med indsatsområder og succeskriterier er angivet ved selvevaluering i en skala fra til dels ved en status pr. januar 009 og forventet status pr. januar 00. = Vi er ikke begyndt endnu = Er igangsat = Er i proces = Nærmer sig afslutning = Er gennemført TRIVSEL Status januar 009 Forventet januar 00 Der er udformet en handlingsplan for undervisningsmiljøvurderingen Der er udformet en kostpolitik på skolen Der er udformet en plan for, hvordan børns bevægelse indtænkes i skoledagen Der er i Sundhedsfremmegrupperne implementeret (udformet) en strategi for det tværfaglige arbejde (f hvordan håndteres specifikke sager, koordinering af børnesyn) Der er en handlingsplan for arbejdet med børn med særlige behov Alle skoler har etableret et kompetencecenter Der er udformet en handlingsplan for trivselspolitik på skolen, der også indbefatter skole-hjem samarbejdet FYSISKE RAMMER Status januar 009 Forventet januar 00 Ved større anlægs- og renoveringsarbejder involveres skolens bestyrelse, ledelse, personale og evt. elevråd UDVIDET SKOLEDAG (HELHEDSSKOLE) Status januar 009 Forventet januar 00 Der er indført en lokal tilpasset helhedsskole på alle skoler i 0.. klasse Alle skoler arbejder i selvstyrende teams og i indskolingsteam deltager og samarbejder lærere og pædagoger Alle skoler er pædagogisk faseopdelt dvs. at lærerne har hovedparten af undervisningen i en afdeling 68 Hammershøj Skole

69 Indsatsområder og succeskriterier IMPLEMENTERING AF SPROG- OG LÆSEPOLITIK Status januar 009 Forventet januar 00 Alle skoler har mindst en læsevejleder samt en specialvejleder Kompetencecentret er ansvarlig for IT - støttende læseundervisning og kompenserende IT - værktøjer til læsning og skrivning. Alle skoler har en procedure for læseevaluering på alle årgange. Alle skoler er i gang med at udarbejde en procedure for overlevering af viden om den enkelte elevs læse/ skriveudvikling ved overgang fra dagtilbud til skole samt ved lærer- og skoleskift. IT KOMPETENCER Alle tidssvarende pc ere har netadgang Status januar 009 Forventet januar 00 Alle skoler har en nedskrevet medieplan, der sikrer opfyldelsen af kravene i Fælles Mål jf. Junior Pc Kørekort Alle skoler benytter et intranetsystem, der henvender sig til elever, personale og forældre Alle skoler benytter en elektronisk elevplan Der er på hver skole etableret en it gruppe bestående af elever og lærere, som indfanger nye it muligheder i undervisningen og udbreder dem.. KOMPETENCEUDVIKLING Status januar 009 Forventet januar 00 På alle skoler tilbydes kursus i elevrådets arbejde Alle skoler udformer hvert år en kompetenceudviklingsplan Hammershøj Skole 69

70 Resultater Karakterer ved folkeskolens afgangsprøve 07/08 08/09 9. klassetrin Dansk, Læsning - FSA 7,7,80 9. klassetrin Dansk, Retskrivning - FSA 6,, 9. klassetrin Dansk, Skr. fremstilling - FSA,7,0 9. klassetrin Dansk, Orden - FSA,, 9. klassetrin Dansk, Mundtlig - FSA 7,0,9 9. klassetrin Matematik, Færdighed - FSA 6,6 8,7 9. klassetrin Matematik, Problem - FSA,6 6,67 9. klassetrin Engelsk, Skriftlig - FSA 9. klassetrin Engelsk, Mundtlig - FSA 7, 6,07 9. klassetrin Fysik/Kemi, Praktisk/mund. - FSA 7,, 9. klassetrin Biologi, Skriftlig - FSA 6,0 9. klassetrin Geografi, Skriftlig - FSA 7,00 9. klassetrin Historie, Mundtlig - FSA 9. klassetrin Samfundsfag, Mundtlig - FSA 6,07 9. klassetrin Kristendomskundskab, Mundtl. - FSA 6,9 9. klassetrin Obligatorisk projektopgave,7 Klassetrin Fag Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Læsetest. årgang - Kategori Skolen 009 Landsnorm 00 A Meget hurtige og sikre 6,7 8, B Hurtige og sikre,7 7, C Langsomme og sikre 6,7 8,6 Ø Usikre,0 6,7. årgang - Kategori Skolen 008 Skolen 009 Landsnorm 00 A Meget hurtige og sikre, 9, 7, B Hurtige og sikre,7,9 7,6 C Langsomme og sikre 0,7 7, 6,8 Ø Usikre, 0,7 8,. og. årgang - Kategori. årgang Skolen 008. årgang Skolen 009. årgang Landsnorm 00 A Meget hurtige og sikre,, 7, B Hurtige og sikre,7, 9,7 C Langsomme og sikre 0,7 0, 7,8 Ø Usikre, 0,, Skolens brug af læsecenter 08/09 Elevtal Elever i læsecenter i % 9,0 70 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse 07/08 08/09 9,0 87, Hammershøj Skole

71 Vurdering - opfølgning Hammershøj Skole 7 linier i den 7 ende himmel: AKT: Siden august 008 har vi haft AKT på skolen. Mange elever har profi teret af den funktion, som har udviklet sig positivt i løbet af de sidste ½ år. Vi har placeret ansvaret for AKT på lærere og vi arbejder i lige pt. med at få indarbejdet en god procedure for visitering og evaluering af forløbene i AKT. Læseindlæring/læseindsats Vi har udviklet et godt koncept omkring læseløft og læsevejlederrollen jf. Viborg Kommunes opgavebeskrivelse af læsevejelder- og specialvejelederfunktionen. Vi arbejder bevidst med tidlig aktiv læseindsats med fokus på den individuelle læsetræning og har placeret arbejdet i og omkring læsningen på lærere. Ledelsen deltager i læsekonferencer og er, med til i samarbejde med klasselærer og læsevejleder lægge en strategi for hvordan vi får gode læsere. Udendørs naturfagslokale Vi arbejder i øjeblikket med at udvikle et udendørs naturfagslokale, hvor forskellige fag skal kunne indgå på sigt. Dette projekt er støttet af naturfagspuljen og vil om få år indeholde, smedie, markedsplads, shelters mm. Det er vores hensigt, at området skal brugs tværfagligt i kortere eller længere perioder. Helhedsskolen i samarbejde med SFO og klub Vi arbejde med at udvikle helhedsskolen i et godt og positivt samarbejde med SFO og klubben. Lærerne i indskolingen og pædagogerne har været på kursus i læringsstile. Skolens profil og arbejdet med udvalgte indsatsområder og succeskriterier: Arbejdsmiljø for ansatte og elever Vi har på Hammershøj skole sat fokus på arbejdsmiljø for såvel ansatte som elever. Det har bevirket at vi har arbejdet med APV, en fælles vision, trivselssæt for klasserne og vi har udarbejdet et forventningsgrundlag for skole/hjem samarbejdet. Dette har givet tryghed blandt personalet. Det har også medført at forældre og elever aldrig er i tvivl om, hvordan skolens holdning er til de krav vi stiller i forbindelse med skolegangen. Vi har desuden udarbejdet en række politikker på områder hvor der var en vis usikkerhed omkring skolens profi l. Vi har indført trivselssamtaler med alt personale foruden MUS samtaler. Vi mener selv, at vi er på rette vej mht. at være elev og ansat i et godt arbejdsmiljø. Selvstyrende teams med kollegial supervision Vi har i skoleåret 09/0 indført den afdelingsopdelt skole jf. Lys i Øjnene. På pædagogisk weekend og efterfølgende har vi været på kursus i Kollegial Supervison. Dette har medført, at de selvstyrende teams bevidst arbejder med Kollegial Supervision. Området skal løbende drøftes i MED, til teamsamtaler og evalueres på vores teamkoordinatormøder. Desuden arbejder vi med team mål, værdier og teams samtaler. Nyt fysik/kemi lokale Vi har i efteråret 009 et nyt fysik/kemi/naturfagslokale i licitation. Dette står efter planen færdig i januar 00 og vi ser frem til at få et nyt og spændende undervisningslokale som hele skolen kan få gavn af. Dette er et lokale som vi med tiden skal blive gode til at udnytte i alle afdelinger, og som vil være til gavn for eleverne i deres faglige udbytte. Skolefeordningen Vi er blevet udpeget til at skulle udvikle skolefe/skolealf projektet, det betyder lidt ekstra omsorg til de elever som måtte have behov for lidt ekstra støtte i en periode. Det skal udarbejdes i løbet af det kommende skoleår og skal udvikles over tid. Vi har placeret ansvaret for denne opgave ved to af de personer som i forvejen er AKT medarbejdere, og kender til de lidt sårbare børn Undervisning af anbragte børn Vi skal i det kommende år undervise elever fra Skjern Hovedgård og ser frem til at udvikle undervisning for elever som har haft et afbrudt folkeskoleforløb igennem en længere årrække. Vi udvikler det i samarbejde med hovedgården, PPR og den lærer der er koblet på projektet. Vores mål vil være at kunne inkludere dem i et vist omfang i de klasser, som i forvejen går på skolen. 7

72 Vurdering - opfølgning Kompetenceforum i udvikling sammen med PPR Vi vil i det kommende skoleår udvikle kompetenceforum på skolen i samarbejde med PPR. Vi har elever som vi skal samarbejde omkring, når det gælder inklusion i det almene skoleforløb. Vi vil blive bedre til at nå elever tidligere i deres skoleforløb, så vi undgår at ekskludere dem senere i deres skoleforløb. Fastholdelse af elever i overbygningen Vi har haft elever som fl ytter på privatskoler, friskoler, efterskoler mm. efter 6. klasse. Det er for os en vigtig proces at skabe et ungdomsmiljø i vores overbygningsafdeling således, at de fastholder deres skolegang på Hammershøj skole. Dette gøres i samarbejde med bl.a. UU og ved, at vi er tydelige i vores forventninger til det at gå i overbygningen på skolen. Vi har skabt et godt miljø og har lige pt. en stor 7. klasse og håber på at vi indenfor de næste år har en større overbygning end tidligere. Lektiecafé Vi har i år etableret en lektiecafé for klasse i samarbejde med Viborg Ungdomsskole. Vi i indeværende skoleår søgt og fået bevilliget midler fra Styrelsen for Bibliotek og Medier til en lektiecafé for.-6. klasse, der støtter integrationen. Vi vil dermed sætte fokus på den voksenstøtte og den faglige støtte man kan få ved at gå i lektiecafé. Undervisningen foretages af skolens egne lærere. hvor børnene trives og er glade for at komme. Børnene indgår i sociale relationer og føler sig som en vigtig del af SFO ens fællesskab. De bliver præsenteret og er medskabende i ideer og projekter, som de tør sætte i spil i samarbejde med andre. Personalegruppen består af uddannet pædagoger med erfaring indenfor børnegruppen. Børnene bliver mødt ud fra deres forskellighed. Nogle børn har brug for mere struktur og tydelighed i dagligdagen. Pædagogerne samarbejder med lærerne omkring helhedsskolen og støtter op omkring det sociale og det trivselsmæssige i klassen. De har i løbet af sommeren været på kursus i læringsstile, og har her fået kendskab til den optimale indlæring for børnene. Beskrivelse af hvordan skolens praksis er for special pædagogisk bistand: Vi har brugt en del timer til to lærer ordning dvs. lektioner, hvor der er to lærere på en årgang. Dette er lavet for at kunne lave mere holddannelse, differentiering af undervisning, emne opdelt undervisning, specialundervisning mm. Det har vi stor gavn af lige pt., men vi vil i forbindelse med næste skoleårs planlægning evaluere denne ordning. Special undervisningen har vi fordelt ud i et specialteam som dækker hver sin afdeling på skolen. Dette er en forsøgsordning og vil blive evalueret i 00. Vidensdeling. Beskrivelse af hvordan skolen har deltaget i erfaringsopsamling og videndeling: Vi har i foråret 09 og i efteråret 09 udviklet vores teamsamarbejde med tilhørende supervision i samarbejde med ekstern psykolog. Vi er godt på vej, men dette er et område som løbende skal udvikles og evalueres således, at vi forbliver skarpe ud i det at samarbejde, udvikle undervisning, evaluere hinandens praksis mm. Hammershøj SFO modtager børn fra børnehaveklassen til og med. Klasse SFO en har i øjeblikket tilmeldt 6 børn. Vores SFO er som udgangspunkt et sted, 7 Hammershøj Skole

73 = 00 Houlkærskolen Kvalitetsrapport 009

74 Rammebetingelser 07/08 08/09 Klassetrin Spor i almentilbud Specialtilbud på skolen Ja Nej Antal elever/børn På skolen i alt incl. specialtilbud 60 6 Heraf i specialtilbud 8 0 Undervisning i dansk som andetsprog 0 0 I SFO i % af det samlede elevtal i indskolingen (incl. specialtilbud) 89,6 9, Gennemsnitlige udgifter pr. elev I almentilbud I specialtilbud 0.89,0 - Antal elever pr. klasse i almentilbud, 0,8 Antal elever pr. lærer, ansat pr. /9,,8 Elevernes fravær (gennemsnitlig fraværsdage pr. elev) 7,7 7, Medarbejdernes fravær i % Sygefravær,0 Øvrigt fravær,90 Antal elever pr. nyere computer (under år),, Forbrug af samlet budget i % 0 Udgifter til undervisningsmidler pr. elev (normbeløb) I almentilbud I specialtilbud.96 - Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning %,6 9, Planlagte timer klasse (planlagt i timer/gennemført i %) 00, 99, klasse (planlagt i timer/gennemført i %) 69,7 99, , klasse (planlagt i timer/gennemført i %) 666,0 99, ,0 Midler anvendt til efteruddannelse og kompetenceudvikling Tid pr. lærer,7 0 Kursusafgift pr. lærer 70, 0 Antal elever henvist til anden undervisning end almenskolen Egne kommunale specialtilbud 7 Specialtilbud i andre kommuner Børn der har søgt om skoleudsættelse i % af børn indskrevet på årgangen,8 7 Houlkærskolen

75 Rammebetingelser Houlkærskolen Folkeskoleelever henvist til specialtilbud Elevsager hos PPR 009 Elever i specialklassen i %, SE elever i %, Elever med specifikke indlæringsvanskeligheder i % Elever med generelle indlæringsvanskeligheder i % 009,8, Antal sager i alt 7 Antal sager i % af elever på skolen,9 Psykologsager i % 8, Tale-høresager i %, Læsekonsulentsager i %, Fysioterapeutsager i % 0, Undervisning varetaget af lærere med liniefag/liniefag i specialpædagogik Humanistiske fag 07/08 08/09 +y /y/z Dansk 6 80/6/ Engelsk 00 89/0/ Tysk/Fransk 00 00/0/0 Historie 79/0/ Kristendomskundskab 6/06 Samfundsfag 00 60/0/0 Naturfag Matematik 9 7/0/8 Natur/Teknik 8 /0/6 Geografi 90 /0/7 Biologi 0 0// Fysik/Kemi 0 /0/7 Praktiske/Musiske fag Idræt 00 00/0/0 Musik 00 00/0/0 Billedkunst 0 6/0/6 Håndarbejde 0/0/00 Sløjd 00 8/7/0 Hjemkundskab 00 00/0/0 Specialtilbud 00 0/00 Dansk som andetsprog (modtageklasse) 0/00 = Antal klasser, som undervises af en lærer med liniefag i faget y = Antal klasser, som undervises af en lærer med kompetencer svarende til liniefag z = Antal klasser, som undervises af en lærer med andre kompetencer 7

76 Pædagogiske processer De pædagogiske processer anskueliggøres som en opadgående trappe, der skal illustrere en pædagogisk implementeringsproces. Der er ikke tale om en kvalitetstrappe, men i stedet om en synliggørelse af det systematiske arbejde på den enkelte skole. Dvs. at skolens placering for den enkelte pædagogiske proces ikke i sig selv siger noget om skolens kvalitet, men i stedet om, hvordan skolen har grebet arbejdet an og dermed lægger op til en videndeling, da det synliggøres, hvilke skoler, der på et givet område har gode erfaringer til glæde for andre. Ligeledes lægger angivelsen til en drøftelse på den enkelte skole om implementeringsgrad mv. De enkelte trappetrin skal opfattes som en skala for skolens implementeringsproces fra igangsættelsen af processen på skolen med overordnede beslutninger (trappetrin ) til fuldstændig implementering og dermed en naturlig del af hverdagen på skolen (trappetrin ). Skalainddelingen er:. Overordnede beslutninger Her skal processen være igangsat på skolen ved, at sagen har været behandlet i de overordnede organer på skolen (SB, MED, pædagogisk råd) og der er taget overordnede beslutninger om rammerne for det forestående arbejde.. Skriftlighed og involvering Her er der, på baggrund af de overordnede beslutninger på skolen, nedfældet skriftlige planer for, hvordan de overordnede beslutninger føres ud i livet i skolens pædagogiske praksis samt hvem der gør hvad i den forestående proces.. Handlinger Her er den pædagogiske proces indført som en del af den pædagogiske praksis på skolen og skolen høster erfaringer med praksis og drøfter denne med henblik på justering af handlingerne på praksisniveau. Der foretages således aktive pædagogiske handlinger i forhold til de to foregående niveauer.. Evaluering, vurdering og opfølgning Her har skolen som helhed foretaget en egentlig undersøgelse af den pædagogiske proces i form af en formaliseret evaluering, en vurdering af evalueringen samt en opfølgning på evalueringen med angivelse af handlinger, der foretages med henblik på justering af den pædagogiske proces. Hvis skolen er på dette niveau og har foretaget en egentlig evaluering, så angives årstal for den seneste evaluering.. Implementeret på skolen Her har skolen arbejdet systematisk med implementeringen af den pædagogiske proces ligesom der er et solidt erfaringsgrundlag, som har dannet grundlag for drøftelser og justeringer af skolens pædagogiske praksis. Den pædagogiske proces er en naturlig del af skolens hverdag, der er fuldstændigt implementeret på skolen. 76 Houlkærskolen

77 Pædagogiske processer Strategi for læseundervisning Anvendelse af elevplaner Trivselsstrategi KV08 Afdelingsopdelt skole, herunder overgangsproblematikken Selvstyrende team, etablering og virke Tværfagligt netværk omkring udsatte børn, herunder Sundhedsfremmegrupper Houlkærskolen 77

78 Indsatsområder og succeskriterier Der er vedtaget 6 indsatsområder for skolernes arbejde indtil august 00. For hvert indsatsområder er der udformet et sæt succeskriterier, der angiver hvordan det ser ud, når skolen er i mål med indsatsområdet. Skolens arbejde med indsatsområder og succeskriterier er angivet ved selvevaluering i en skala fra til dels ved en status pr. januar 009 og forventet status pr. januar 00. = Vi er ikke begyndt endnu = Er igangsat = Er i proces = Nærmer sig afslutning = Er gennemført TRIVSEL Status januar 009 Forventet januar 00 Der er udformet en handlingsplan for undervisningsmiljøvurderingen Der er udformet en kostpolitik på skolen Der er udformet en plan for, hvordan børns bevægelse indtænkes i skoledagen Der er i Sundhedsfremmegrupperne implementeret (udformet) en strategi for det tværfaglige arbejde (f hvordan håndteres specifikke sager, koordinering af børnesyn) Der er en handlingsplan for arbejdet med børn med særlige behov Alle skoler har etableret et kompetencecenter Der er udformet en handlingsplan for trivselspolitik på skolen, der også indbefatter skole-hjem samarbejdet FYSISKE RAMMER Ved større anlægs- og renoveringsarbejder involveres skolens bestyrelse, ledelse, personale og evt. elevråd Status januar 009 Forventet januar 00 UDVIDET SKOLEDAG (HELHEDSSKOLE) Status januar 009 Forventet januar 00 Der er indført en lokal tilpasset helhedsskole på alle skoler i 0.. klasse Alle skoler arbejder i selvstyrende teams og i indskolingsteam deltager og samarbejder lærere og pædagoger Alle skoler er pædagogisk faseopdelt dvs. at lærerne har hovedparten af undervisningen i en afdeling 78 Houlkærskolen

79 Indsatsområder og succeskriterier IMPLEMENTERING AF SPROG- OG LÆSEPOLITIK Status januar 009 Forventet januar 00 Alle skoler har mindst en læsevejleder samt en specialvejleder Kompetencecentret er ansvarlig for IT - støttende læseundervisning og kompenserende IT - værktøjer til læsning og skrivning. Alle skoler har en procedure for læseevaluering på alle årgange. Alle skoler er i gang med at udarbejde en procedure for overlevering af viden om den enkelte elevs læse/ skriveudvikling ved overgang fra dagtilbud til skole samt ved lærer- og skoleskift. IT KOMPETENCER Status januar 009 Forventet januar 00 Alle tidssvarende pc ere har netadgang Alle skoler har en nedskrevet medieplan, der sikrer opfyldelsen af kravene i Fælles Mål jf. Junior Pc Kørekort Alle skoler benytter et intranetsystem, der henvender sig til elever, personale og forældre Alle skoler benytter en elektronisk elevplan Der er på hver skole etableret en it gruppe bestående af elever og lærere, som indfanger nye it muligheder i undervisningen og udbreder dem.. KOMPETENCEUDVIKLING Status januar 009 Forventet januar 00 På alle skoler tilbydes kursus i elevrådets arbejde Alle skoler udformer hvert år en kompetenceudviklingsplan Houlkærskolen 79

80 Resultater Karakterer ved folkeskolens afgangsprøve 07/08 08/09 9. klassetrin Dansk, Læsning - FSA 7,, 9. klassetrin Dansk, Retskrivning - FSA 6,,8 9. klassetrin Dansk, Skr. fremstilling - FSA 7,,0 9. klassetrin Dansk, Orden - FSA 6,6,8 9. klassetrin Dansk, Mundtlig - FSA 6,6 6,9 9. klassetrin Matematik, Færdighed - FSA 9,7 8,6 9. klassetrin Matematik, Problem - FSA 8, 7, 9. klassetrin Engelsk, Skriftlig - FSA 7,6 9. klassetrin Engelsk, Mundtlig - FSA 6, 6,0 9. klassetrin Fysik/Kemi, Praktisk/mund. - FSA 6,9,7 9. klassetrin Biologi, Skriftlig - FSA 6,7 6, 9. klassetrin Geografi, Skriftlig - FSA 7,8 6,7 9. klassetrin Historie, Mundtlig - FSA,, 9. klassetrin Samfundsfag, Mundtlig - FSA 7, 9. klassetrin Kristendomskundskab, mundtlig 7,6 9. klassetrin Obligatorisk projektopgave 7, Klassetrin Fag Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Læsetest. årgang - Kategori Skolen 009 Landsnorm 00 A Meget hurtige og sikre, 8, B Hurtige og sikre 8,9 7, C Langsomme og sikre, 8,6 Ø Usikre,7 6,. årgang - Kategori Skolen 008 Skolen 009 Landsnorm 00 A Meget hurtige og sikre, 7,7 7, B Hurtige og sikre,6, 7,6 C Langsomme og sikre, 6, 6,8 Ø Usikre 7,0 8, 8,. og. årgang - Kategori. årgang Skolen 008. årgang Skolen 009. årgang Landsnorm 00 A Meget hurtige og sikre, 6,8 7, B Hurtige og sikre,6,6 9,7 C Langsomme og sikre, 8,9 7,8 Ø Usikre 7,0 0,7, Skolens brug af læsecenter 08/09 Elevtal Elever i læsecenter i % 60,0 80 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse 07/08 08/09 97, 96,6 Houlkærskolen

81 Vurdering - opfølgning Houlkærskolen Den 7. himmel Skolen har et meget alsidigt sammensat elevgrundlag. Skolen er organiseret sådan, at vi yder en målret-tet og fl eksibel indsats i forhold til eleverne. Vi tager vare på både det faglige og sociale på en sådan måde, at der på trods af forskellige indlæringsmæssige barrierer normalt opnås gode resultater. En AKT-ordning (adfærd, kontakt, trivsel) medvirker stærkt til, at vi inkluderer en række børn med særlige vanskeligheder. Vi har en styrke i et tæt områdesamarbejde. Et tæt samarbejde med børneinstitutioner, fritidsklub, foreninger, boligselskab, kirke m.fl. Gennem dette netværk er der stærk fokus på børnenes/unges trivsel såvel skolemæssigt som fritidsmæssigt. Skolens profil og arbejdet med udvalgte indsatsområder og succeskriterier Forudsætninger for undervisningen På skolen har vi været optaget af, at skabe en organisation som understøtter kerneydelsen, undervisnin-gen på den bedste måde. En deling af skolen blev indført for år siden. Lærerne er tilknyttet til en fast deling (0.-.,.-6., 7.-9.). Gennem denne form er opnået en specialisering af undervisningen forstået så-dan, at lærerne koncentrerer sig om det faglige på årgange. Der opnås desuden et godt elevkendskab på tværs af årgangene. Skolens selvstyre har gode vilkår, da hver deling kan fastlægge rammerne for undervisningen og andre aktiviteter på selvstændig vis. Således er fagfordelingen en del af de opgaver, der varetages af de enkelte delinger. Organisationen understøttes ledelsesmæssigt af en delt ledelse. Ledelsen er delt op i en pædagogisk del, en administrativ del og skoleledernes mere overordnede funktioner. Den pædagogiske leder varetager i stort omfang den specialpædagogisk del af skolens virksomhed. Organisationsændringerne har været et indsatsområde, som nu har en meget god funktion. En væsentlig forudsætning for, at eleverne kan få udbytte af undervisningen er tryghed og trivsel. En hverdag fyldt med utryghed hindrer i stort omfang indlæringen. På bestyrelsens initiativ er udformet et trivselssæt, som beskriver hvilke forudsætninger, der skal være til stede for god trivsel. Af trivselssættet fremgår det, hvilke opgaver forældre, elever og personale har i forhold til at skabe et godt undervisningsmiljø/trivsel. Trivselssættet indgår på forældremøder og følges op gennem en årlig trivselsdag. Her gøres status over trivslen samt sættes fokus på, hvordan vi kan udvikle undervisningsmiljøet. En gang om måneden holdes elevrådsmøde. Her drøftes undervisningsmiljøet. Skolelederen deltager i elevrådets møder. Teamsamarbejdet er en vigtig forudsætning for undervisningen. Lærernes tætte samarbejde om klasser og årgange skaber en synergieffekt til gavn for undervisningens kvalitet. Samarbejdet indebærer en stor grad af selvforvaltning. Det er tanken, at sætte fokus på teamsamarbejdet i sidste halvdel af skoleåret med henblik på at udvikle samarbejdet. Den interne og eksterne kommunikation sker nu via SkoleIntra. Vi har store forventninger til forældredelen. Denne del iværksættes midt på efteråret. Via skolens hjemmeside bringes hver uge et nyhedsbrev fra skolens ledelse. I dette nyhedsbrev berettes om skolens drift ud fra tanken om, at grundig information er forudsætningen for samarbejde. Undervisningen På det faglige område er der nedsat faggrupper, som har ansvar for udvikling af fagene samt for indkøb af undervisningsmidler. PSC er en meget aktiv medspiller i fagudvalgenes arbejde. På skolen har vi fokus på indskolingen. Her samarbejdes med børnehaverne, med det formål at skabe en så god overgang fra børnehave til skole som muligt. Dette fi nder sted gennem tæt dialog med børne-haverne. Vi har i denne forbindelse et godt samarbejde med leder og medarbejdere inden for dagpasningen, som nu har til huse på skolen. Vi har fokus på klassedannelsen. Klassedannelsen på 0. årgang er afl øst af en holddannelse, som i løbet af året bliver til en egentlig klassedannelse. Ved at anvende denne metode, skabes bedre mulighed for at danne homogene klasser, da klasserne dannes på baggrund af et godt kendskab til eleverne. 8

82 Vurdering - opfølgning 8 Helhedsskolen med en udvidet skoledag for specielt 0. årgang har sprogstimulering og fysiske aktiviteter som hovedtemaer. Året igennem vil blive opsamlet erfaringer, som kan være grundlag for den endelige udformning. Elevplaner har været et område, hvor vi har haft vanskeligt ved at fi nde den endelig form. Efter nogen søgen har vi nu fundet en form, som tilfredsstiller de krav såvel lærere, forældre som elever kan stille til elevplaner. Undervisningsmæssigt viser prøvekaraktererne, at vi har behov for fokus på faget historie. Desuden har vi fokus på faget dansk. Vi vil i denne sammenhæng se nærmere på effekten af den særligt tilrettelagte undervisning for vore -sprogede elever. Arbejdsmiljø LokalMED har en central funktion i skolens organisation. I udvalget udarbejdes en række retningslinjer for en række områder primært rettet mod samarbejdet på skolen. Der lægges vægt på, at disse retningslinjer vedtages i enighed. Arbejdsmiljøet er et meget vigtigt område for udvalget. Spørgeskemaundersøgelser gennemføres hvert år med henblik på at afdække arbejdsmiljøet på skolen. I LokalMed er det besluttet efter indstilling fra ledelsen, at der gennemføres trivselssamtaler med skolens ansatte. Disse samtaler kan afholdes på ledelsens initiativ eller den ansattes initiativ. Målet med samtalerne er, at sætte fokus på den ansattes trivsel. Der kan være perioder, hvor en ansat er inde i en vanskelig periode. I forbindelse med samtalerne aftales, hvordan vi sammen kan løse problemer, som presser sig på. Specialpædagogisk bistand En del af skolens ressourcer anvendes som holddelt undervisning, således at alle elever bliver mødt med de særlige forudsætninger, som de har. Endvidere er der en række elever, der kontinuerligt modtager SPU. Her er der især tale om elever med faglige problemstillinger, der rækker ud over det sædvanlige f.eks. elever med vedvarende læsevanskeligheder. Skolen har en række tilbud inden for den specialpæ-dagogiske bistand lektiecafé er ét eksempel. Vi lægger vægt på et højt niveau inden for området, hvorfor vi har fl ere uddannede læsevejledere, bl.a. fordi vi har fokus på en tidlig og forebyggende indsats. Som skolens øvrige kommune skoler varetages VAKS undervisning for elever i. klasse. Dansk som andet sprog Vores tosprogsundervisning for indeværende år er forsøgt mere målrettet, og der er igangsat et kvalitetsløft inden for området. Blandt andet er der et team bestående af tre lærere, der forestår den daglige undervisning af tosprogselever. Undervisningen er tilrettelagt således, at eleverne modtager undervisning på korte intensive kurser. Eleverne bliver efterfølgende fulgt via en form for kontaktlærer - ordning til tosprogslærerne. Tosprogslærerne, der alle er nye inden for området, er bevilliget kurser. Endvidere er der søgt sparring og vejledning hos kommunens konsulent inden for området. Erfaringsopsamling og videndeling I de delinger afholdes l gang pr. måned et delingsmøde. På disse møder planlægges fælles aktiviteter samt udveksles erfaringer af faglig karakter. Desuden drøftes en fælles holdning til pædagogiske emner. På PR-møderne er der ofte fokus på forskellige faglige temaer. Senest har der være fokus på den specialpædagogiske bistand. PSC er meget aktiv i forhold til at informere om nye undervisningsmidler m.m. Vi lægger vægt på, at personalet får lejlighed til at indgå i eksterne projekter og udvalg. I indeværende år har vi opprioriteret personalets faglige udvikling. Der er afsat et større beløb til personalets deltagelse i eksterne kurser. I stort omfang deltager eller fl ere lærere i de samme kurser, da vi mener, at dette sik-rer en bedre formidling til kolleger. Houlkærskolen

83 = 00 Karup Skole Kvalitetsrapport 009

84 Rammebetingelser 07/08 08/09 Klassetrin Spor i almentilbud Specialtilbud på skolen Ja Nej Antal elever/børn På skolen i alt incl. specialtilbud 9 Heraf i specialtilbud 7 0 Undervisning i dansk som andetsprog I SFO i % af det samlede elevtal i indskolingen (incl. specialtilbud) 8,6 80,8 Gennemsnitlige udgifter pr. elev I almentilbud I specialtilbud Antal elever pr. klasse i almentilbud 6,9 9, Antal elever pr. lærer, ansat pr. /9,7, Elevernes fravær (gennemsnitlig fraværsdage pr. elev),6 0,0 Medarbejdernes fravær i % Sygefravær,60 Øvrigt fravær,0 Antal elever pr. nyere computer (under år),,8 Forbrug af samlet budget i % 00 Udgifter til undervisningsmidler pr. elev (normbeløb) I almentilbud I specialtilbud.96 - Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning % 9, 0, Planlagte timer klasse (planlagt i timer/gennemført i %) 696,7 99, klasse (planlagt i timer/gennemført i %) 67,00 99,.79 99, klasse (planlagt i timer/gennemført i %) 9, 98, , Midler anvendt til efteruddannelse og kompetenceudvikling Tid pr. lærer,0 7 Kursusafgift pr. lærer 67,00.9 Antal elever henvist til anden undervisning end almenskolen Egne kommunale specialtilbud 0 Specialtilbud i andre kommuner Børn der har søgt om skoleudsættelse i % af børn indskrevet på årgangen, 8 Karup Skole

85 Rammebetingelser Karup Skole Folkeskoleelever henvist til specialtilbud Elevsager hos PPR 009 Elever i specialklassen i %, SE elever i % 0,7 Elever med specifikke indlæringsvanskeligheder i % Elever med generelle indlæringsvanskeligheder i % 009,, Antal sager i alt 8 Antal sager i % af elever på skolen, Psykologsager i % 9, Tale-høresager i %, Læsekonsulentsager i % 0,8 Fysioterapeutsager i % 0, Undervisning varetaget af lærere med liniefag/liniefag i specialpædagogik Humanistiske fag 07/08 08/09 +y /y/z Dansk 8 6/9/ Engelsk 00 00/0/0 Tysk/Fransk 86 8/7/0 Historie 79 7//0 Kristendomskundskab 0 0/00/0 Samfundsfag 00 /7/0 Naturfag Matematik 9 67//0 Natur/Teknik 7 67//0 Geografi 0 67//0 Biologi 00 00/0/0 Fysik/Kemi 00 00/0/0 Praktiske/Musiske fag Idræt 00 00/0/0 Musik 00 00/0/0 Billedkunst 00 00/0/0 Håndarbejde 00 7//0 Sløjd 00 00/0/0 Hjemkundskab 00 0/0/0 Specialtilbud 60/0 Dansk som andetsprog (modtageklasse) 00 0/00 = Antal klasser, som undervises af en lærer med liniefag i faget y = Antal klasser, som undervises af en lærer med kompetencer svarende til liniefag z = Antal klasser, som undervises af en lærer med andre kompetencer 8

86 Pædagogiske processer De pædagogiske processer anskueliggøres som en opadgående trappe, der skal illustrere en pædagogisk implementeringsproces. Der er ikke tale om en kvalitetstrappe, men i stedet om en synliggørelse af det systematiske arbejde på den enkelte skole. Dvs. at skolens placering for den enkelte pædagogiske proces ikke i sig selv siger noget om skolens kvalitet, men i stedet om, hvordan skolen har grebet arbejdet an og dermed lægger op til en videndeling, da det synliggøres, hvilke skoler, der på et givet område har gode erfaringer til glæde for andre. Ligeledes lægger angivelsen til en drøftelse på den enkelte skole om implementeringsgrad mv. De enkelte trappetrin skal opfattes som en skala for skolens implementeringsproces fra igangsættelsen af processen på skolen med overordnede beslutninger (trappetrin ) til fuldstændig implementering og dermed en naturlig del af hverdagen på skolen (trappetrin ). Skalainddelingen er:. Overordnede beslutninger Her skal processen være igangsat på skolen ved, at sagen har været behandlet i de overordnede organer på skolen (SB, MED, pædagogisk råd) og der er taget overordnede beslutninger om rammerne for det forestående arbejde.. Skriftlighed og involvering Her er der, på baggrund af de overordnede beslutninger på skolen, nedfældet skriftlige planer for, hvordan de overordnede beslutninger føres ud i livet i skolens pædagogiske praksis samt hvem der gør hvad i den forestående proces.. Handlinger Her er den pædagogiske proces indført som en del af den pædagogiske praksis på skolen og skolen høster erfaringer med praksis og drøfter denne med henblik på justering af handlingerne på praksisniveau. Der foretages således aktive pædagogiske handlinger i forhold til de to foregående niveauer.. Evaluering, vurdering og opfølgning Her har skolen som helhed foretaget en egentlig undersøgelse af den pædagogiske proces i form af en formaliseret evaluering, en vurdering af evalueringen samt en opfølgning på evalueringen med angivelse af handlinger, der foretages med henblik på justering af den pædagogiske proces. Hvis skolen er på dette niveau og har foretaget en egentlig evaluering, så angives årstal for den seneste evaluering.. Implementeret på skolen Her har skolen arbejdet systematisk med implementeringen af den pædagogiske proces ligesom der er et solidt erfaringsgrundlag, som har dannet grundlag for drøftelser og justeringer af skolens pædagogiske praksis. Den pædagogiske proces er en naturlig del af skolens hverdag, der er fuldstændigt implementeret på skolen. 86 Karup Skole

87 Pædagogiske processer Strategi for læseundervisning Anvendelse af elevplaner Trivselsstrategi KV08 Afdelingsopdelt skole, herunder overgangsproblematikken Selvstyrende team, etablering og virke Tværfagligt netværk omkring udsatte børn, herunder Sundhedsfremmegrupper Karup Skole 87

88 Indsatsområder og succeskriterier Der er vedtaget 6 indsatsområder for skolernes arbejde indtil august 00. For hvert indsatsområder er der udformet et sæt succeskriterier, der angiver hvordan det ser ud, når skolen er i mål med indsatsområdet. Skolens arbejde med indsatsområder og succeskriterier er angivet ved selvevaluering i en skala fra til dels ved en status pr. januar 009 og forventet status pr. januar 00. = Vi er ikke begyndt endnu = Er igangsat = Er i proces = Nærmer sig afslutning = Er gennemført TRIVSEL Status januar 009 Forventet januar 00 Der er udformet en handlingsplan for undervisningsmiljøvurderingen Der er udformet en kostpolitik på skolen Der er udformet en plan for, hvordan børns bevægelse indtænkes i skoledagen Der er i Sundhedsfremmegrupperne implementeret (udformet) en strategi for det tværfaglige arbejde (f hvordan håndteres specifikke sager, koordinering af børnesyn) Der er en handlingsplan for arbejdet med børn med særlige behov Alle skoler har etableret et kompetencecenter Der er udformet en handlingsplan for trivselspolitik på skolen, der også indbefatter skole-hjem samarbejdet FYSISKE RAMMER Status januar 009 Forventet januar 00 Ved større anlægs- og renoveringsarbejder involveres skolens bestyrelse, ledelse, personale og evt. elevråd UDVIDET SKOLEDAG (HELHEDSSKOLE) Status januar 009 Forventet januar 00 Der er indført en lokal tilpasset helhedsskole på alle skoler i 0.. klasse Alle skoler arbejder i selvstyrende teams og i indskolingsteam deltager og samarbejder lærere og pædagoger Alle skoler er pædagogisk faseopdelt dvs. at lærerne har hovedparten af undervisningen i en afdeling 88 Karup Skole

89 Indsatsområder og succeskriterier IMPLEMENTERING AF SPROG- OG LÆSEPOLITIK Status januar 009 Forventet januar 00 Alle skoler har mindst en læsevejleder samt en specialvejleder Kompetencecentret er ansvarlig for IT - støttende læseundervisning og kompenserende IT - værktøjer til læsning og skrivning. Alle skoler har en procedure for læseevaluering på alle årgange. Alle skoler er i gang med at udarbejde en procedure for overlevering af viden om den enkelte elevs læse/ skriveudvikling ved overgang fra dagtilbud til skole samt ved lærer- og skoleskift. IT KOMPETENCER Status januar 009 Forventet januar 00 Alle tidssvarende pc ere har netadgang Alle skoler har en nedskrevet medieplan, der sikrer opfyldelsen af kravene i Fælles Mål jf. Junior Pc Kørekort Alle skoler benytter et intranetsystem, der henvender sig til elever, personale og forældre Alle skoler benytter en elektronisk elevplan Der er på hver skole etableret en it gruppe bestående af elever og lærere, som indfanger nye it muligheder i undervisningen og udbreder dem.. KOMPETENCEUDVIKLING Status januar 009 Forventet januar 00 På alle skoler tilbydes kursus i elevrådets arbejde Alle skoler udformer hvert år en kompetenceudviklingsplan Karup Skole 89

90 Resultater Karakterer ved folkeskolens afgangsprøve 07/08 08/09 9. klassetrin Dansk, Læsning - FSA 6,8,7 9. klassetrin Dansk, Retskrivning - FSA,0,00 9. klassetrin Dansk, Skr. fremstilling - FSA 6,,7 9. klassetrin Dansk, Orden - FSA 7,,0 9. klassetrin Dansk, Mundtlig - FSA 6,9 7,00 9. klassetrin Matematik, Færdighed - FSA 7, 7, 9. klassetrin Matematik, Problem - FSA 6,,6 9. klassetrin Engelsk, Skriftlig - FSA 6, 6, 9. klassetrin Engelsk, Mundtlig - FSA 6, 6, 9. klassetrin Fysik/Kemi, Praktisk/mund. - FSA 6,8,9 9. klassetrin Biologi, Skriftlig - FSA,8,80 9. klassetrin Geografi, Skriftlig - FSA 6,6 6,09 9. klassetrin Historie, Mundtlig - FSA 9. klassetrin Samfundsfag, Mundtlig - FSA 9. klassetrin Kristendomskundskab, Mundtl. - FSA 7, 9. klassetrin Tysk, mundtlig - FSA 6, 9. klassetrin Obligatorisk projektopgave - FSA 8,90 Klassetrin Fag Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Læsetest. årgang - Kategori Skolen 009 Landsnorm 00 A Meget hurtige og sikre,0 8, B Hurtige og sikre 6, 7, C Langsomme og sikre,6 8,6 Ø Usikre 0, 6,. årgang - Kategori Skolen 008 Skolen 009 Landsnorm 00 A Meget hurtige og sikre,0 6, 7, B Hurtige og sikre 6, 60,9 7,6 C Langsomme og sikre,6 0,9 6,8 Ø Usikre,, 8,. og. årgang - Kategori. årgang Skolen 008. årgang Skolen 009. årgang Landsnorm 00 A Meget hurtige og sikre,0 9, 7, B Hurtige og sikre 6, 6, 9,7 C Langsomme og sikre,6 7, 7,8 Ø Usikre, 7,, Skolens brug af læsecenter 08/09 Elevtal Elever i læsecenter i % 87 0, 90 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse 07/08 08/09 97,0 96, Karup Skole

91 Vurdering - opfølgning Karup Skole 7 linier i den 7.ende himmel. Når vi tænker på særlige succeser siden sidste kvalitetsrapport, kan vi ikke undgå at nævne sammenlægningen med Kølvrå. Vi er nu nået til år, og det første år har været et godt år. Sammenlægningen fylder ikke meget i dagligdagen, hverken hos elever, ansatte eller forældre. Et godt og spændende år med nye udfordringer, men også nye muligheder. Herudover synes vi LP-modellen, trivselsambassadører, arbejdet med skolens principper og skiftet fra skolenetværk til skoleintra har været spændende og lærerigt. Disse tiltag beskrives nærmere i nedenstående og vil i høj grad præge skolen fremadrettet. Skolens profi l og arbejdet med udvalgte indsatsområder og succeskriterier Omkring de pædagogiske processer har vi følgende beskrivelser: Trivsel: Skolens principper og politikker er under forandring. I tæt samarbejde med personale og skolebestyrelse er der udarbejdet nye principper, der bygger mere på værdier frem for regler og med et anerkendende pædagogisk udgangspunkt. Foreløbig er processen afsluttet omkring ordens-og samværspolitik og kostpolitik, og der er igangsat revision omkring skole-hjem samarbejdet. Med skolebestyrelsen som tovholder er projekt Trivselsambassadører iværksat, hvis primære formål er at få aktiveret forældrene som medspillere til fremme af trivsel og et godt socialt miljø i børnenes klasser. Der har været lavet trivselsundersøgelse, temaaften og uddelt materialer og udarbejdet idekataloger til forældrerådene, der kan bruges i det videre arbejde. Der arbejdes med LP-modellen på andet år, og vi oplever gode resultater nærmere beskrivelse under videndeling. Sundhedsfremmegrupper er etableret og er ved at udforme en strategi for det tværfaglige arbejde. Kompetencecenter og handlingsplan for arbejdet med børn med særlige behov har haft særlig bevågenhed. En arbejdsgruppe bestående af PPR, specialvejleder og skoleledelse har udarbejdet Vejledning i arbejdet med elever i problemer på Karup Skole. Heri beskrives arbejdsgangen i arbejdet, vore forventninger til hinanden og tankerne omkring kompetencecenterfunktionen. Omkring bevægelse i skoledagen ser vi muligheder i Helhedsskolen, og vi har etableret legepatruljen i frikvartererne. Fysiske rammer: SFO-klub afventer stadig en permanent løsning, og SFO skal integreres fysisk i indskolingen. Vi arbejder med planer, der tager udgangspunkt i Rumarkitekternes forslag. Hvis vi får vores planer gennemført, kan vi løse ovenstående og samtidig få vores indskoling, mellemtrin og udskoling samlet, så vi også fysisk er i stand til at leve op til målsætningen om en afdelingsopdelt skole. Ledelsesmæssigt er der skabt et lederteam med skoleleder, pæd.leder, adm.leder og SFO leder. Samtidig er den adm.medarbejder for områdeledelsen blevet tilknyttet skolens kontor, men der afventer stadig mulighed for, at områdeleder, tilsynsførende og dagplejepædagogen kan få arbejdsplads i tilknytning til skolens kontor. Planerne herfor indgår i overvejelserne omkring integrering af SFO. Udvidet skoledag: Lokal tilpasset helhedsskole er oprettet, og vi er begyndt at indsamle de første erfaringer. Foreløbig tyder det på, at det bliver godt. Nye muligheder pædagogisk, fl ere voksne omkring børnene og en mere naturlig sammenhæng mellem skole og SFO. Det kan dog være svært at opnå optimale mødetider mellem indskolingslærere og pædagoger. Helhedsskolen på Karup Skole samler timerne sidst på formiddagen og over middag. Vi har også valgt, at en del af helhedstimerne i bh.klassen læses af kommende klasselærer i første klasse, hvilket vi er sikre på vil gavne overgangen fra bh.klasse til første klasse. Vi arbejder stadig med den faseopdelte skole, og håber ændringen af de fysiske rammer vil være et stort skridt fremad. Implementering af sprog og læsepolitik Vi har gennemført implementeringen, og skal i gang med en evaluering af tiltagene. 9

92 Vurdering - opfølgning It-kompetencer Den største udfordring fi nder vi i overgangen fra skolenetværk til skoleintra. Det har forsinket processen meget, men vi er kommet godt i gang og har en implementeringsplan, hvor vi regner med at intrasystemet er gennemført helt fra skoleåret 00-. Vores første elevhold med alle tre Junior PCkørekort forventes afsluttet til sommer. Elevplanen er blevet elektronisk via skoleintra. Kompetenceudvikling Der er udformet en kompetenceudviklingsplan. Sidste år, dette år og næste skoleår går en stor del af vores efter- og videreuddannelsesmidler og focus på kompetenceudvikling til implementeringen af LP-modellen. På sigt skal vi til at se på AKT funktionen, skolebibliotekar og uddannelse af lærere til varetagelse af fag, der med den nuværende lærersammensætning kan blive svært at få dækket. Vi mangler stadig at få set på et kursus til elevrådsarbejdet. Specialpædagogisk bistand Specialundervisningen baserer sig på omkring 0 ugentlige lektioner samt timer til enkeltintegrerede elever. Den specialpædagogiske bistand er opdelt i to kategorier:. Forebyggende/foregribende specialundervisning, der dækker læsebånd i.-.årgang, læse- og stavekurser, lektiecafe samt AKTvirksomhed.. Indgribende specialundervisning dækker den del, der igangsættes via kompetencecenter/ppr Som beskrevet tidligere har vi udarbejdet en Vejledning i arbejdet med elever i problemer på Karup Skole og fået struktur på et kompetencecenter, og vi vil bruge det kommende skoleår til at evaluere den nye struktur. Dansk som andet sprog Der tilbydes sprogstøtte undervisning til børn med dansk som andetsprog 7 lektioner om ugen. De to-sprogede elever, der er tilknyttet forskellige årgange, undervises efter aftale med fagenes stamlærere på mindre hold. Undervisningen er tilrettelagt efter den enkelte elevs behov, og den varetages af lærere, der har grunduddannelsen i Dansk som andetsprog. Videndeling Det seneste år har vi især hentet inspiration gennem vores arbejde med LP-modellen. Nye tænkemåder, systemisk tænkning og vidensbaseret indsats giver nye handlemuligheder. Samtidig har vi haft et godt samspil med PPR omkring LP. 9 Karup Skole

93 = 00 Løgstrup Skole Kvalitetsrapport 009

94 Rammebetingelser 07/08 08/09 Klassetrin Spor i almentilbud Specialtilbud på skolen Nej Nej Antal elever/børn På skolen i alt incl. specialtilbud 68 Heraf i specialtilbud 0 0 Undervisning i dansk som andetsprog 0 0 I SFO i % af det samlede elevtal i indskolingen (incl. specialtilbud) 9, 9, Gennemsnitlige udgifter pr. elev I almentilbud 0.. I specialtilbud - Antal elever pr. klasse i almentilbud, Antal elever pr. lærer, ansat pr. /9,7,8 Elevernes fravær (gennemsnitlig fraværsdage pr. elev),8,0 Medarbejdernes fravær i % Sygefravær,0 Øvrigt fravær,00 Antal elever pr. nyere computer (under år) 6,,7 Forbrug af samlet budget i % 00 Udgifter til undervisningsmidler pr. elev (normbeløb) I almentilbud I specialtilbud - Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning % 0,7 0, Planlagte timer klasse (planlagt i timer/gennemført i %) 6600,7 98, klasse (planlagt i timer/gennemført i %),00 99, klasse (planlagt i timer/gennemført i %) 06,7 98, , Midler anvendt til efteruddannelse og kompetenceudvikling Tid pr. lærer 9,6 Kursusafgift pr. lærer.,9.79 Antal elever henvist til anden undervisning end almenskolen Egne kommunale specialtilbud Specialtilbud i andre kommuner Børn der har søgt om skoleudsættelse i % af børn indskrevet på årgangen, 9 Løgstrup Skole

95 Rammebetingelser Løgstrup Skole Folkeskoleelever henvist til specialtilbud Elevsager hos PPR 009 Elever i specialklassen i %,9 SE elever i % 0, Elever med specifikke indlæringsvanskeligheder i % Elever med generelle indlæringsvanskeligheder i % 009, 0,6 Antal sager i alt 6 Antal sager i % af elever på skolen, Psykologsager i % 9,6 Tale-høresager i %, Læsekonsulentsager i %, Fysioterapeutsager i % 0,0 Undervisning varetaget af lærere med liniefag/liniefag i specialpædagogik Humanistiske fag 07/08 08/09 +y /y/z Dansk 00 00/0/0 Engelsk 00 00/0/0 Tysk/Fransk 00 8/7/0 Historie 0 7//0 Kristendomskundskab 88 /6/0 Samfundsfag 7 00/0/0 Naturfag Matematik 9 89//0 Natur/Teknik 80 6//7 Geografi 0 00/0/0 Biologi 0 00/0/0 Fysik/Kemi 00 00/0/0 Praktiske/Musiske fag Idræt 9 00/0/0 Musik 90 00/0/0 Billedkunst 00 7/8/9 Håndarbejde 00 88//0 Sløjd 00 00/0/0 Hjemkundskab 00 00/0/0 Specialtilbud /6 Dansk som andetsprog (modtageklasse) = Antal klasser, som undervises af en lærer med liniefag i faget y = Antal klasser, som undervises af en lærer med kompetencer svarende til liniefag z = Antal klasser, som undervises af en lærer med andre kompetencer 0/0 9

96 Pædagogiske processer De pædagogiske processer anskueliggøres som en opadgående trappe, der skal illustrere en pædagogisk implementeringsproces. Der er ikke tale om en kvalitetstrappe, men i stedet om en synliggørelse af det systematiske arbejde på den enkelte skole. Dvs. at skolens placering for den enkelte pædagogiske proces ikke i sig selv siger noget om skolens kvalitet, men i stedet om, hvordan skolen har grebet arbejdet an og dermed lægger op til en videndeling, da det synliggøres, hvilke skoler, der på et givet område har gode erfaringer til glæde for andre. Ligeledes lægger angivelsen til en drøftelse på den enkelte skole om implementeringsgrad mv. De enkelte trappetrin skal opfattes som en skala for skolens implementeringsproces fra igangsættelsen af processen på skolen med overordnede beslutninger (trappetrin ) til fuldstændig implementering og dermed en naturlig del af hverdagen på skolen (trappetrin ). Skalainddelingen er:. Overordnede beslutninger Her skal processen være igangsat på skolen ved, at sagen har været behandlet i de overordnede organer på skolen (SB, MED, pædagogisk råd) og der er taget overordnede beslutninger om rammerne for det forestående arbejde.. Skriftlighed og involvering Her er der, på baggrund af de overordnede beslutninger på skolen, nedfældet skriftlige planer for, hvordan de overordnede beslutninger føres ud i livet i skolens pædagogiske praksis samt hvem der gør hvad i den forestående proces.. Handlinger Her er den pædagogiske proces indført som en del af den pædagogiske praksis på skolen og skolen høster erfaringer med praksis og drøfter denne med henblik på justering af handlingerne på praksisniveau. Der foretages således aktive pædagogiske handlinger i forhold til de to foregående niveauer.. Evaluering, vurdering og opfølgning Her har skolen som helhed foretaget en egentlig undersøgelse af den pædagogiske proces i form af en formaliseret evaluering, en vurdering af evalueringen samt en opfølgning på evalueringen med angivelse af handlinger, der foretages med henblik på justering af den pædagogiske proces. Hvis skolen er på dette niveau og har foretaget en egentlig evaluering, så angives årstal for den seneste evaluering.. Implementeret på skolen Her har skolen arbejdet systematisk med implementeringen af den pædagogiske proces ligesom der er et solidt erfaringsgrundlag, som har dannet grundlag for drøftelser og justeringer af skolens pædagogiske praksis. Den pædagogiske proces er en naturlig del af skolens hverdag, der er fuldstændigt implementeret på skolen. 96 Løgstrup Skole

97 Pædagogiske processer Strategi for læseundervisning Anvendelse af elevplaner Trivselsstrategi KV08 Afdelingsopdelt skole, herunder overgangsproblematikken Selvstyrende team, etablering og virke Tværfagligt netværk omkring udsatte børn, herunder Sundhedsfremmegrupper Løgstrup Skole 97

98 Indsatsområder og succeskriterier Der er vedtaget 6 indsatsområder for skolernes arbejde indtil august 00. For hvert indsatsområder er der udformet et sæt succeskriterier, der angiver hvordan det ser ud, når skolen er i mål med indsatsområdet. Skolens arbejde med indsatsområder og succeskriterier er angivet ved selvevaluering i en skala fra til dels ved en status pr. januar 009 og forventet status pr. januar 00. = Vi er ikke begyndt endnu = Er igangsat = Er i proces = Nærmer sig afslutning = Er gennemført TRIVSEL Der er udformet en handlingsplan for undervisningsmiljøvurderingen Der er udformet en kostpolitik på skolen Der er udformet en plan for, hvordan børns bevægelse indtænkes i skoledagen Status januar 009 Forventet januar 00 Der er i Sundhedsfremmegrupperne implementeret (udformet) en strategi for det tværfaglige arbejde (f hvordan håndteres specifikke sager, koordinering af børnesyn) Der er en handlingsplan for arbejdet med børn med særlige behov Alle skoler har etableret et kompetencecenter Der er udformet en handlingsplan for trivselspolitik på skolen, der også indbefatter skole-hjem samarbejdet FYSISKE RAMMER Ved større anlægs- og renoveringsarbejder involveres skolens bestyrelse, ledelse, personale og evt. elevråd Status januar 009 Forventet januar 00 UDVIDET SKOLEDAG (HELHEDSSKOLE) Der er indført en lokal tilpasset helhedsskole på alle skoler i 0.. klasse Alle skoler arbejder i selvstyrende teams og i indskolingsteam deltager og samarbejder lærere og pædagoger Alle skoler er pædagogisk faseopdelt dvs. at lærerne har hovedparten af undervisningen i en afdeling Status januar 009 Forventet januar Løgstrup Skole

99 Indsatsområder og succeskriterier IMPLEMENTERING AF SPROG- OG LÆSEPOLITIK Alle skoler har mindst en læsevejleder samt en specialvejleder Kompetencecentret er ansvarlig for IT - støttende læseundervisning og kompenserende IT - værktøjer til læsning og skrivning. Alle skoler har en procedure for læseevaluering på alle årgange. Alle skoler er i gang med at udarbejde en procedure for overlevering af viden om den enkelte elevs læse/ skriveudvikling ved overgang fra dagtilbud til skole samt ved lærer- og skoleskift. Status januar 009 Forventet januar 00 IT KOMPETENCER Alle tidssvarende pc ere har netadgang Alle skoler har en nedskrevet medieplan, der sikrer opfyldelsen af kravene i Fælles Mål jf. Junior Pc Kørekort Alle skoler benytter et intranetsystem, der henvender sig til elever, personale og forældre Alle skoler benytter en elektronisk elevplan Status januar 009 Forventet januar 00 Der er på hver skole etableret en it gruppe bestående af elever og lærere, som indfanger nye it muligheder i undervisningen og udbreder dem.. KOMPETENCEUDVIKLING Status januar 009 Forventet januar 00 På alle skoler tilbydes kursus i elevrådets arbejde Alle skoler udformer hvert år en kompetenceudviklingsplan Løgstrup Skole 99

100 Resultater Karakterer ved folkeskolens afgangsprøve 07/08 08/09 9. klassetrin Dansk, Læsning - FSA 7,,6 9. klassetrin Dansk, Retskrivning - FSA 6,,6 9. klassetrin Dansk, Skr. fremstilling - FSA 7,0 6,7 9. klassetrin Dansk, Orden - FSA 6,8 6,8 9. klassetrin Dansk, Mundtlig - FSA 8,0 7,87 9. klassetrin Matematik, Færdighed - FSA 9, 9, 9. klassetrin Matematik, Problem - FSA 7,9 7,6 9. klassetrin Engelsk, Skriftlig - FSA 6,70 9. klassetrin Engelsk, Mundtlig - FSA 7,6 6, 9. klassetrin Fysik/Kemi, Praktisk/mund. - FSA 6,,6 9. klassetrin Biologi, Skriftlig - FSA 6, 7,0 9. klassetrin Geografi, Skriftlig - FSA 8, 7,6 9. klassetrin Historie, Mundtlig - FSA 9. klassetrin Samfundsfag, Mundtlig - FSA 9. klassetrin Tysk, Mundtlig - FSA,8,7 9. klassetrin Kristendomskundskab, Mundtlig - FSA 6,0 9. klassetrin Obligatorisk projektopgave - FSA 8,7 Klassetrin Fag Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Læsetest. årgang - Kategori Skolen 009 Landsnorm 00 A Meget hurtige og sikre, 8, B Hurtige og sikre 6,6 7, C Langsomme og sikre 0, 8,6 Ø Usikre,6 6,. årgang - Kategori Skolen 008 Skolen 009 Landsnorm 00 A Meget hurtige og sikre 7,8 7, 7, B Hurtige og sikre 8,9, 7,6 C Langsomme og sikre, 7, 6,8 Ø Usikre,,8 8,. og. årgang - Kategori. årgang Skolen 008. årgang Skolen 009. årgang Landsnorm 00 A Meget hurtige og sikre 7,8 7,8 7, B Hurtige og sikre 8,9 8,9 9,7 C Langsomme og sikre,, 7,8 Ø Usikre, 8,9, Skolens brug af læsecenter 08/09 Elevtal Elever i læsecenter i % 68 0, 00 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse 07/08 08/09 9,89 9, Løgstrup Skole

101 Vurdering - opfølgning Løgstrup Skole 7 linier i den 7 ende himmel. I forbindelse med at Løgstrup Skole fi k ny skoleleder er der i efteråret 008 etableret en ny ledelsesstruktur: en skoleleder, en pædagogisk leder, en administrativ leder, en teknisk serviceleder og en dagligleder af Fritidscenteret. Som en opfølgning på ændringerne i ledelsen har ledergruppen holdt en række temamøder omkring værdiforståelse. I skoleåret 008/9 har der været øget fokus på videreuddannelse, idet den pædagogiske leder i foråret 009 afsluttede en masteruddannelse i NLP, samt at to lærere har været på læsevejlederkurser, tre lærere har været på teamkoordinatorkursus og en lærer har afsluttet. del af skolebiblioteksuddannelsen. 008/9 er også skoleåret, hvor elevdemokrati og trivsel har været et vigtigt indsatsområde. Det har udmøntet sig i fortsat fokus på elevmæglersystemet på skolen, elevrådsarbejde på de yngste klassetrin samt på en opstart af legepatruljen. I januar blev det besluttet at indføre økonomisk decentralisering på Løgstrup Skole. Det betyder, at de tre lærerteam nu selv administrerer de økonomiske midler til den daglige undervisning. Skolens profil og arbejdet med udvalgte indsatsområder og succeskriterier Der har i 008/9 været særlig fokus på nedenstående indsatsområder: På Løgstrup Skole har de grundlæggende elementer for helhedsskolen været en realitet igennem en årrække, idet lærerne på Løgstrup Skole har arbejdet i selvstyrende teams, og sideløbende har indskolingsteamet udviklet et samarbejde med pædagogerne fra Fritidscenteret. På baggrund af tidligere års erfaringer med samarbejde mellem de to faggrupper, har arbejdet med indførelsen af helhedsskolen været en succesfuld proces i skoleåret 008/9. Da den politiske vedtagelse om indførelsen af helhedsskolen i skoleåret 009/0 var en realitet, var det derfor en naturlig beslutning, at indskolingens ansatte satte ekstra fokus på arbejdet med at udvikle det bestående lærer-/pædagog-/pædagogmedhjælperteam. Det betyder, at der er et tæt forpligtende teamsamarbejde mellem pædagoger/pædagogmedhjælpere fra SFO og lærere gennem hele indskolingsforløbet, hvor teamet har et fælles ansvar for barnets faglige, sociale og personlige trivsel og udvikling. Parallelt med forberedelserne til gennemførelsen af Helhedsskolen, har den faseopdelte skole været en vigtig del af den pædagogiske praksis på Løgstrup Skole, hvor lærerne har hovedparten af undervisningen i én afdeling. For at styrke og udvikle de beskrevne samarbejdsrelationerne i de tre team, vil skolen deltage i et pædagogisk udviklingsforløb i skoleåret 009/0. I skoleåret 008/9 har trivsel været et vigtigt indsatsområde, og derfor blev der nedsat et tværfagligt udvalg, som har udarbejdet en kostpolitik. Udvalget har bestået af elever, forældre, servicepersonale, lærere, skolebestyrelsesmedlemmer og skolens ledelse. Der har således været mange interessenter repræsenteret i udarbejdelsen af kostpolitikken, hvilket har resulteret i en kostpolitik, der virker i dagligdagen. Skolens bod har nu et vareudvalg, som både tiltaler de fl este elever og som samtidig lever op til de grundlæggende principper i skolens kostpolitik: Mere grønt Mindre sukker. Mere groft Mindre fedt. Desuden har skolens hjemkundskabsundervisning fået tilført fl ere penge til vareindkøb, således at grundprincipperne i kostpolitikken kan realiseres i den daglige undervisning. Parallelt har der været et tilsvarende udvalg, som har arbejdet med trivsel og bevægelse. Dette udvalgs udkast til politikker bliver endelig afsluttet i skoleåret 009/0. I forhold til den samlede trivselspolitik, har Løgstrup Skole taget imod en udfordring fra Kulturprinsen vedrørende at deltage i et projekt: Sans for min skole. Projektet er et eksempel på konkret elevdemokrati, og er inspireret af Den levende fortællings rum, der er etableret i Børnehaven Prinsen. I skoleregi går det ud på, at børnene i mødet med en arkitekt og en designer inddrages i at præge og forholde sig til de rum og rammer de færdes i. Kulturprinsen fi k afslag på ansøgningen via Kloge m, men der arbejdes videre med at søge penge til projektet. Vi håber, at det kan blive virkelighed i løbet af skoleåret 009/0 Løgstrup Skole har i skoleåret 008/9 indgået i det spændende udviklingsarbejde Det gode børneliv i Løgstrup som handler om en samlet løsning i forhold til dagpleje/børnehave/ skole/hal. Der er afholdt to temamøder, hvor 0

102 Vurdering - opfølgning indbudte interessenter har deltaget aktivt i løsningsforslag på de akutte problemer vedrørende børnepasning og manglende plads på skolen. På byggesiden er der i foråret 009 påbegyndt en større ombygning af den tidligere gymnastik og de tilstødende lokaler. Hele bygningen vil i det kommende skoleår stå ombygget til faglokaler til fagene musik, natur/ teknik, håndarbejde og billedkunst. Lærer/pæd. samarbejdet Ud over det beskrevne samarbejde i indskolingen mellem lærere og pædagoger, er der etableret et godt samarbejde i forhold til såvel mellemtrinnet og overbygningen. Her mødes lærerne fra de to team og pædagogerne fra fritidsklubben og ungdomsklubben med jævne mellemrum, for at udveksle erfaringer i forhold til arbejdet med eleverne. Ligeledes mødes den pædagogiske leder og afdelingslederen for klubberne i forhold til drøftelse omkring fælles bekymringer udarbejdelse af handleplaner m.v.. Specialpædagogisk bistand I skoleåret 008/9 blev der udarbejdet en ny strategi for det specialpædagogiske område, idet det blev besluttet at hvert team skal have en læsevejleder, specialevejleder og en AKT-lærer. Løgstrup Skole får således et stærkt og kompetent team af speciallærere. Specialteamet fungerer i samarbejde med den pædagogiske leder, som er overordnet leder for gruppen. ansvaret for IT - støttende læseundervisning og kompenserende IT - værktøjer til læsning og skrivning er delt mellem specialteamet og PSC. På Løgstrup Skole har vi følgende praksis: Klasselæreren er tovholder i de specielle tiltag, der tages for at få alle børn i klassen til at trives og lære. Sammen med speciallærerne udarbejdes der en handleplan, for hvad der skal ske. Ressourcerne til specialpædagogisk bistand fordeles i Årgangsteamene, efter de behov der er kendt. Specialteamet mødes gange om året for at holde et samlet overblik over indsatsen. Det er en vigtig opgave for specialteamet og den pæd. leder, at klasselæreren og faglærere, der står med en pædagogisk udfordring, føler sig bakket op i forsøget på at fi nde handlemuligheder og rum for alle børn. En gang om måneden mødes den pædagogiske leder, den specialkoordinerende lærer og skolepsykologen for at opdatere hinanden og justere behovet for indsats. Lærere og pædagoger kan bede om at få en problematik forelagt for kompetencecentret. I Kompetencecentret sidder skoleleder, pæd. leder, specialkoordinerende lærer og skolepsykologen, og hertil indkaldes ad hoc de for problematikken relevante personer. Læsevejlederne afholder klassekonferencer med alle klasser ud fra de læseprøver, der er taget. Der foregår samarbejde i hele skoleforløbet mellem fritidscentret og skolen, hvorved der sikres størst mulig helhed i indsats og oplevelse af skolens børn. Dansk som andet sprog På Løgstrup skole er der ganske få tosprogede elever, og det betyder, at dette felt har en marginal placering i det specialpædagogiske arbejde. Videndeling Søløsk står for samarbejdet mellem Sødalsskolen, Løgstrup Skole og Skals Skole. Ledelsen af de tre skoler mødes med jævne mellemrum i et videndelingsamarbejde. I det forløbne skoleår har gruppen udvekslet viden i forhold til de kommunale indsatsområder herunder specielt arbejdet i 008/9 med etableringen af helhedsskolen. Desuden har Løgstrup Skole trukket på erfaringerne vedr. læsebånd, som skolen har arbejdet på at få indført i skoleåret 009/0. Løgstrup Skole har endvidere formidlet erfaringer vedrørende elevmæglerkonceptet og legepatrulje. 0 Løgstrup Skole

103 = 00 Møldrup Skole Kvalitetsrapport 009

104 Rammebetingelser 07/08 08/09 Klassetrin Spor i almentilbud Specialtilbud på skolen Nej Nej Antal elever/børn På skolen i alt incl. specialtilbud 7 6 Heraf i specialtilbud 0 0 Undervisning i dansk som andetsprog 0 0 I SFO i % af det samlede elevtal i indskolingen (incl. specialtilbud) 89,7 88,7 Gennemsnitlige udgifter pr. elev I almentilbud 7.7. I specialtilbud - Antal elever pr. klasse i almentilbud 8,6 8, Antal elever pr. lærer, ansat pr. /9,,0 Elevernes fravær (gennemsnitlig fraværsdage pr. elev) 0, 7,0 Medarbejdernes fravær i % Sygefravær,0 Øvrigt fravær 8,0 Antal elever pr. nyere computer (under år),7,0 Forbrug af samlet budget i % 6 Udgifter til undervisningsmidler pr. elev (normbeløb) I almentilbud I specialtilbud - Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning %, 8, Planlagte timer klasse (planlagt i timer/gennemført i %) 0, 99, klasse (planlagt i timer/gennemført i %) 0,0 97,7 99, klasse (planlagt i timer/gennemført i %) 708,0 97, 78 99,8 Midler anvendt til efteruddannelse og kompetenceudvikling Tid pr. lærer 8,7 7 Kursusafgift pr. lærer Antal elever henvist til anden undervisning end almenskolen Egne kommunale specialtilbud Specialtilbud i andre kommuner 0 Børn der har søgt om skoleudsættelse i % af børn indskrevet på årgangen, 0 Møldrup Skole

105 Rammebetingelser Møldrup Skole Folkeskoleelever henvist til specialtilbud Elevsager hos PPR 009 Elever i specialklassen i %,7 SE elever i %, Elever med specifikke indlæringsvanskeligheder i % Elever med generelle indlæringsvanskeligheder i % 009,, Antal sager i alt 66 Antal sager i % af elever på skolen 8, Psykologsager i %,6 Tale-høresager i %, Læsekonsulentsager i %, Fysioterapeutsager i % 0,0 Undervisning varetaget af lærere med liniefag/liniefag i specialpædagogik Humanistiske fag 07/08 08/09 +y /y/z Dansk 00 00/0/0 Engelsk 90 00/0/0 Tysk/Fransk 80 00/0/0 Historie 60 90/0 Kristendomskundskab 0 90/0 Samfundsfag 90 00/0 Naturfag Matematik 00 00/0 Natur/Teknik 00 00/0 Geografi 80 90/0 Biologi 80 8/ Fysik/Kemi 00 00/0 Praktiske/Musiske fag Idræt 90 00/0 Musik 00 00/0 Billedkunst 00 90/0 Håndarbejde 00 00/0 Sløjd 00 00/0 Hjemkundskab 00 00/0 Specialtilbud 80/0 Dansk som andetsprog (modtageklasse) = Antal klasser, som undervises af en lærer med liniefag i faget y = Antal klasser, som undervises af en lærer med kompetencer svarende til liniefag z = Antal klasser, som undervises af en lærer med andre kompetencer - 0

106 Pædagogiske processer De pædagogiske processer anskueliggøres som en opadgående trappe, der skal illustrere en pædagogisk implementeringsproces. Der er ikke tale om en kvalitetstrappe, men i stedet om en synliggørelse af det systematiske arbejde på den enkelte skole. Dvs. at skolens placering for den enkelte pædagogiske proces ikke i sig selv siger noget om skolens kvalitet, men i stedet om, hvordan skolen har grebet arbejdet an og dermed lægger op til en videndeling, da det synliggøres, hvilke skoler, der på et givet område har gode erfaringer til glæde for andre. Ligeledes lægger angivelsen til en drøftelse på den enkelte skole om implementeringsgrad mv. De enkelte trappetrin skal opfattes som en skala for skolens implementeringsproces fra igangsættelsen af processen på skolen med overordnede beslutninger (trappetrin ) til fuldstændig implementering og dermed en naturlig del af hverdagen på skolen (trappetrin ). Skalainddelingen er:. Overordnede beslutninger Her skal processen være igangsat på skolen ved, at sagen har været behandlet i de overordnede organer på skolen (SB, MED, pædagogisk råd) og der er taget overordnede beslutninger om rammerne for det forestående arbejde.. Skriftlighed og involvering Her er der, på baggrund af de overordnede beslutninger på skolen, nedfældet skriftlige planer for, hvordan de overordnede beslutninger føres ud i livet i skolens pædagogiske praksis samt hvem der gør hvad i den forestående proces.. Handlinger Her er den pædagogiske proces indført som en del af den pædagogiske praksis på skolen og skolen høster erfaringer med praksis og drøfter denne med henblik på justering af handlingerne på praksisniveau. Der foretages således aktive pædagogiske handlinger i forhold til de to foregående niveauer.. Evaluering, vurdering og opfølgning Her har skolen som helhed foretaget en egentlig undersøgelse af den pædagogiske proces i form af en formaliseret evaluering, en vurdering af evalueringen samt en opfølgning på evalueringen med angivelse af handlinger, der foretages med henblik på justering af den pædagogiske proces. Hvis skolen er på dette niveau og har foretaget en egentlig evaluering, så angives årstal for den seneste evaluering.. Implementeret på skolen Her har skolen arbejdet systematisk med implementeringen af den pædagogiske proces ligesom der er et solidt erfaringsgrundlag, som har dannet grundlag for drøftelser og justeringer af skolens pædagogiske praksis. Den pædagogiske proces er en naturlig del af skolens hverdag, der er fuldstændigt implementeret på skolen. 06 Møldrup Skole

107 Pædagogiske processer Strategi for læseundervisning Anvendelse af elevplaner Trivselsstrategi KV08 Afdelingsopdelt skole, herunder overgangsproblematikken Selvstyrende team, etablering og virke Tværfagligt netværk omkring udsatte børn, herunder Sundhedsfremmegrupper Møldrup Skole 07

108 Indsatsområder og succeskriterier Der er vedtaget 6 indsatsområder for skolernes arbejde indtil august 00. For hvert indsatsområder er der udformet et sæt succeskriterier, der angiver hvordan det ser ud, når skolen er i mål med indsatsområdet. Skolens arbejde med indsatsområder og succeskriterier er angivet ved selvevaluering i en skala fra til dels ved en status pr. januar 009 og forventet status pr. januar 00. = Vi er ikke begyndt endnu = Er igangsat = Er i proces = Nærmer sig afslutning = Er gennemført TRIVSEL Status januar 009 Forventet januar 00 Der er udformet en handlingsplan for undervisningsmiljøvurderingen Der er udformet en kostpolitik på skolen Der er udformet en plan for, hvordan børns bevægelse indtænkes i skoledagen Der er i Sundhedsfremmegrupperne implementeret (udformet) en strategi for det tværfaglige arbejde (f hvordan håndteres specifikke sager, koordinering af børnesyn) Der er en handlingsplan for arbejdet med børn med særlige behov Alle skoler har etableret et kompetencecenter Der er udformet en handlingsplan for trivselspolitik på skolen, der også indbefatter skole-hjem samarbejdet FYSISKE RAMMER Status januar 009 Forventet januar 00 Ved større anlægs- og renoveringsarbejder involveres skolens bestyrelse, ledelse, personale og evt. elevråd UDVIDET SKOLEDAG (HELHEDSSKOLE) Status januar 009 Forventet januar 00 Der er indført en lokal tilpasset helhedsskole på alle skoler i 0.. klasse Alle skoler arbejder i selvstyrende teams og i indskolingsteam deltager og samarbejder lærere og pædagoger Alle skoler er pædagogisk faseopdelt dvs. at lærerne har hovedparten af undervisningen i en afdeling 08 Møldrup Skole

109 Indsatsområder og succeskriterier IMPLEMENTERING AF SPROG- OG LÆSEPOLITIK Status januar 009 Forventet januar 00 Alle skoler har mindst en læsevejleder samt en specialvejleder Kompetencecentret er ansvarlig for IT - støttende læseundervisning og kompenserende IT - værktøjer til læsning og skrivning. Alle skoler har en procedure for læseevaluering på alle årgange. Alle skoler er i gang med at udarbejde en procedure for overlevering af viden om den enkelte elevs læse/ skriveudvikling ved overgang fra dagtilbud til skole samt ved lærer- og skoleskift. IT KOMPETENCER Status januar 009 Forventet januar 00 Alle tidssvarende pc ere har netadgang Alle skoler har en nedskrevet medieplan, der sikrer opfyldelsen af kravene i Fælles Mål jf. Junior Pc Kørekort Alle skoler benytter et intranetsystem, der henvender sig til elever, personale og forældre Alle skoler benytter en elektronisk elevplan Der er på hver skole etableret en it gruppe bestående af elever og lærere, som indfanger nye it muligheder i undervisningen og udbreder dem.. KOMPETENCEUDVIKLING Status januar 009 Forventet januar 00 På alle skoler tilbydes kursus i elevrådets arbejde Alle skoler udformer hvert år en kompetenceudviklingsplan Møldrup Skole 09

110 Resultater Karakterer ved folkeskolens afgangsprøve 07/08 08/09 9. klassetrin Dansk, Læsning - FSA 6,,7 9. klassetrin Dansk, Retskrivning - FSA,0,7 9. klassetrin Dansk, Skr. fremstilling - FSA 6,6,87 9. klassetrin Dansk, Orden - FSA 6,9, 9. klassetrin Dansk, Mundtlig - FSA, 7,7 9. klassetrin Matematik, Færdighed - FSA 6, 7,98 9. klassetrin Matematik, Problem - FSA,6 7,6 9. klassetrin Engelsk, Skriftlig - FSA 7, 7,0 9. klassetrin Engelsk, Mundtlig - FSA, 6,8 9. klassetrin Fysik/Kemi, Praktisk/mund. - FSA,7,00 9. klassetrin Biologi, Skriftlig - FSA 6,0 7,0 9. klassetrin Geografi, Skriftlig - FSA 7,0 6,88 9. klassetrin Historie, Mundtlig - FSA,8 9. klassetrin Samfundsfag, Mundtlig - FSA,, 9. klassetrin Obligatorisk projektopgave - FSA 6,08 Klassetrin Fag Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Læsetest. årgang - Kategori Skolen 009 Landsnorm 00 A Meget hurtige og sikre, 8, B Hurtige og sikre 8, 7, C Langsomme og sikre 6,9 8,6 Ø Usikre, 6,7. årgang - Kategori Skolen 008 Skolen 009 Landsnorm 00 A Meget hurtige og sikre 8, 7, 7, B Hurtige og sikre,8,7 7,6 C Langsomme og sikre 7,,8 6,8 Ø Usikre 8, 7, 8,. og. årgang - Kategori. årgang Skolen 008. årgang Skolen 009. årgang Landsnorm 00 A Meget hurtige og sikre 8, 8, 7, B Hurtige og sikre,8,8 9,7 C Langsomme og sikre 7,, 7,8 Ø Usikre 8,,, Skolens brug af læsecenter 08/09 Elevtal Elever i læsecenter i % 6 0, 0 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse 07/08 08/09 96,88 96, Møldrup Skole

111 Vurdering - opfølgning Møldrup Skole 7 linier i den 7 ende himmel. Møldrup skole har efterhånden fået skabt sig en god og stabil hverdag. De seneste 0 år har været meget omskiftelig for skolen, og medarbejderne har nu brug for et skoleår, hvor det kendte og forudsigelige skal være i højsædet. Det er en daglig kamp, fordi der hele tiden dukker nye udfordringer op. Men vores hverdag pt. er præget af ro, arbejdsglæde og små daglige succesoplevelser, som vores værdigrundlag bygger på. Og derved rammer Møldrup skole også kerneopgaven, nemlig at give læring, viden og dannelse videre til skolens 60 elever, så de hver især kan føle skolen som et væsentligt omdrejningspunkt i deres liv. Skolens profil og arbejdet med udvalgte indsatsområder og succeskriterier Møldrup skoles ledelse har inden for det seneste år været meget optaget af en strukturomlægning af de daglige arbejdsgange. Skolens læsevejleder har fået en koordinerende funktion i forhold til elever med særlige behov. Det betyder, at der nu er én person, der har et samlet overblik over alle elevers potentialer. Der foregår en løbende koordinering med og orientering til skolens ledelse ved ugentlige møder, klassekonferencer samt øvrig mødevirksomhed. Læsevejlederen er en pendant til lederen af skolebiblioteket, der har det overordnede ansvar for biblioteket, indkøb af bøger og undervisningsmaterialer samt er koordinerende led til IT-området. Læsevejleder og lederen af skolebiblioteket deltager jævnligt i et koordinationsudvalgsmøde med skoleleder og viceleder. Trivsel Trivslen er fortsat intakt på Møldrup skole. Vi mangler at formulere en skriftlig handlingsplan for området, men i forhold til øvrige temaer på skolen er det bevidst nedprioriteret. Nu tager vi i første omgang hul på at formulere en kostog sundhedspolitik. Fysiske rammer De fysiske rammer er meget gode på Møldrup skole. Derfor fylder det ikke så meget i skolens hverdag, udover at elever og personale dagligt glædes over de gode rammer, vi har for skolevirksomhed. De grønne områder er blevet opprioriteret, og vi har ansat en halvtids pedel ekstra. Det kan mærkes betragteligt, selvom vi havde en god standard tidligere. Et mindre byggeri i tilknytning til helhedsskolen er undervejs og foregår i et samarbejde med relevante parter. Helhedsskole Der har gennem det seneste års tid været arbejdet med planlægningen af helhedsskole på Møldrup skole. Det har været en lang og spændende proces med involvering af lærere, SFO-personale og forældre. Ved opstart pr. 0. august blev vi ramt af barsel og alvorligt uheld med fravær til følge, så skoleledelsen har valgt at udsætte starttidspunktet til efter efterårsferien. Men der er lavet en god plan, som ser ud til at kunne realiseres på bedste vis og til gavn for alle parter. Sprog- og læsepolitik Møldrup skole har satset kraftigt på læseområdet de sidste par år. En ny læsevejleder er tiltænkt en central rolle i udmøntningen af læsepolitikken. Sammen med de mange tiltag styret fra Viborg kommune bliver der for alvor sat fokus på området. Så meget at de mange tiltag og tests måske er ved at tage overhånd og tage fokus fra andre væsentlige områder i en skolehverdag. Skoleledelsen vil løbende følge udviklingen og tage fat i bremsen, hvis læsepolitikken bliver overfokuseret. Skolen deltager i et -årigt LP-kursusforløb, og sammen med udviklingen af et nyt kompetencecenter forsøger vi at få tingene til at gå op i en højere enhed. Her har vist sig mange gode intentioner og takter, men øvelsen er langt fra implementeret endnu. IT-kompetencer Skolen bruger mange ressourcer på IT-området. Dels ved indkøb af materiel, dels ved tildelingen af timer til en IT-vejleder. Vi har endnu til gode at få udarbejdet en decideret medieplan. Den står i kø sammen med indtil fl ere andre planer, der er undervejs. Kompetenceudvikling Vi har mange og dækkende kompetencer på de væsentligste områder på Møldrup skole. Der er en god balance mellem personalets ønsker for efteruddannelse og skolens behov. Den største udfordring er PD-modulopbygningen, hvor personalet også godt vil have papir på det og derved vil deltage i en række kurser, som i højere grad opfylder personalets ønsker end dækker skolens behov. Og det er en væsentlig udgift, som skolen ikke kan honorere fuldt ud.

112 Vurdering - opfølgning Specialpædagogisk bistand Den specialpædagogiske bistand på Møldrup skole er sat under hårdt pres. Skolen har kun fået tildelt det halve af det antal timer, som vi har søgt om til elever med særlige behov. Det betyder, at skolen ikke længere opererer med støttetildeling til enkeltintegrerede elever. Nu hedder det gruppestøtte, hvor der skal være mindst to elever på holdet for at kunne få tildelt støtte. Det har en pris for vores rummelighedstænkning og vil fremover betyde, at vi i højere grad må tænke specialskoletilbud ind som en løsningsmulighed for elever med særlige behov, som skolen ikke er i stand til at tilgodese. Sammen med LP-modellen, som vi nu arbejder med som et redskab blandt mange andre, håber vi på anden vis at kunne rumme og fi nde den rigtige tilgang til den enkelte elev. Denne mulighed modsvares så til gengæld af den massive testning af den enkelte elev, hvor der stilles forventning om fremgang ved hver test. Det er af og til uforeneligt for elever, der har faglige vanskeligheder, fordi vi netop er en normalskole godt fyldt op i klasserne, og hvor hensynet til den enkelte elev af og til må vige for helheden. Møldrup skole er dog godt i gang med at skaffe sig et godt overblik over hver enkelt elev, så vi i højere grad kan foretage en kvalifi ceret vurdering af, hvem vi kan gøre noget for, og hvilke elever vi vil anbefale til specialskoletilbud. Videndeling Deltagelsen i det forskningsbaserede forsøg med Læringsmiljø og Pædagogisk analyse er i høj grad en inspirerende og motiverende faktor for undervisningen på skolen. Derudover er det svært at præcisere hvilke enkeltfaktorer, der infl uerer på skolens dagligdag. Et godt samarbejde med relevante aktører som PPR, konsulenter fra Viborg kommune, Ledergruppen i Nord samt sundhedsfremmegruppen omkring Møldrup er væsentlige inspirationskilder. Derudover har skolen været tilknyttet et naturfagligt projekt sammen med andre skoler i landet, koncentreret omkring skolebiblioteksudviklingen. Det har været meget givende for det naturfaglige fokus på Møldrup skole. Hvorvidt Møldrup skole har inspireret andre, vil jeg henvise til ovennævnte fora-grupper og gøre bekendt, at Møldrup skoles personale ikke er kendt for at være tavs i relevante netværksdannelser! Derfor har jeg en fornemmelse af, at Møldrup skoles personale inspirerer andre kolleger i de sammenhænge, hvor de mødes uden for skolen, ligesåvel som de henter noget med sig hjem. Videndeling er i høj grad blevet en interaktiv foreteelse. Dansk som andet sprog Ikke aktuelt på Møldrup skole - desværre Møldrup Skole

113 = 00 Møllehøjskolen Kvalitetsrapport 009

114 Rammebetingelser 07/08 08/09 Klassetrin Spor i almentilbud Specialtilbud på skolen Nej Nej Antal elever/børn På skolen i alt incl. specialtilbud 9 0 Heraf i specialtilbud 0 0 Undervisning i dansk som andetsprog 0 0 I SFO i % af det samlede elevtal i indskolingen (incl. specialtilbud) 96,7 96,6 Gennemsnitlige udgifter pr. elev I almentilbud I specialtilbud - Antal elever pr. klasse i almentilbud 0,8, Antal elever pr. lærer, ansat pr. /9,06,7 Elevernes fravær (gennemsnitlig fraværsdage pr. elev) 6,8 6,6 Medarbejdernes fravær i % Sygefravær,0 Øvrigt fravær 7,0 Antal elever pr. nyere computer (under år),7,9 Forbrug af samlet budget i % 0 Udgifter til undervisningsmidler pr. elev (normbeløb) I almentilbud I specialtilbud - Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning %, 0, Planlagte timer klasse (planlagt i timer/gennemført i %) 80, klasse (planlagt i timer/gennemført i %) 080, klasse (planlagt i timer/gennemført i %) - - Midler anvendt til efteruddannelse og kompetenceudvikling Tid pr. lærer 0,0 Kursusafgift pr. lærer.90,0.7 Antal elever henvist til anden undervisning end almenskolen Egne kommunale specialtilbud 6 Specialtilbud i andre kommuner Børn der har søgt om skoleudsættelse i % af børn indskrevet på årgangen 0,6 Møllehøjskolen

115 Rammebetingelser Møllehøjskolen Folkeskoleelever henvist til specialtilbud Elevsager hos PPR 009 Elever i specialklassen i %, SE elever i %,0 Elever med specifikke indlæringsvanskeligheder i % Elever med generelle indlæringsvanskeligheder i % 009,0 0, Antal sager i alt 0 Antal sager i % af elever på skolen 6,8 Psykologsager i %,8 Tale-høresager i % 0,7 Læsekonsulentsager i % 0,0 Fysioterapeutsager i % 0, Undervisning varetaget af lærere med liniefag/liniefag i specialpædagogik Humanistiske fag 07/08 08/09 +y /y/z Dansk 00 0/0/0 Engelsk 80 8/7/ Tysk/Fransk - Historie 80 7/6/0 Kristendomskundskab 00 7/8/0 Samfundsfag - Naturfag Matematik 80 7/8/0 Natur/Teknik 0 0/67/ Geografi - Biologi - Fysik/Kemi - Praktiske/Musiske fag Idræt 00 67//0 Musik 00 67//0 Billedkunst 00 0/0/0 Håndarbejde 00 7//0 Sløjd 00 0/7/ Hjemkundskab 00 0/00/0 Specialtilbud 7/ Dansk som andetsprog (modtageklasse) = Antal klasser, som undervises af en lærer med liniefag i faget y = Antal klasser, som undervises af en lærer med kompetencer svarende til liniefag z = Antal klasser, som undervises af en lærer med andre kompetencer 0/0

116 Pædagogiske processer De pædagogiske processer anskueliggøres som en opadgående trappe, der skal illustrere en pædagogisk implementeringsproces. Der er ikke tale om en kvalitetstrappe, men i stedet om en synliggørelse af det systematiske arbejde på den enkelte skole. Dvs. at skolens placering for den enkelte pædagogiske proces ikke i sig selv siger noget om skolens kvalitet, men i stedet om, hvordan skolen har grebet arbejdet an og dermed lægger op til en videndeling, da det synliggøres, hvilke skoler, der på et givet område har gode erfaringer til glæde for andre. Ligeledes lægger angivelsen til en drøftelse på den enkelte skole om implementeringsgrad mv. De enkelte trappetrin skal opfattes som en skala for skolens implementeringsproces fra igangsættelsen af processen på skolen med overordnede beslutninger (trappetrin ) til fuldstændig implementering og dermed en naturlig del af hverdagen på skolen (trappetrin ). Skalainddelingen er:. Overordnede beslutninger Her skal processen være igangsat på skolen ved, at sagen har været behandlet i de overordnede organer på skolen (SB, MED, pædagogisk råd) og der er taget overordnede beslutninger om rammerne for det forestående arbejde.. Skriftlighed og involvering Her er der, på baggrund af de overordnede beslutninger på skolen, nedfældet skriftlige planer for, hvordan de overordnede beslutninger føres ud i livet i skolens pædagogiske praksis samt hvem der gør hvad i den forestående proces.. Handlinger Her er den pædagogiske proces indført som en del af den pædagogiske praksis på skolen og skolen høster erfaringer med praksis og drøfter denne med henblik på justering af handlingerne på praksisniveau. Der foretages således aktive pædagogiske handlinger i forhold til de to foregående niveauer.. Evaluering, vurdering og opfølgning Her har skolen som helhed foretaget en egentlig undersøgelse af den pædagogiske proces i form af en formaliseret evaluering, en vurdering af evalueringen samt en opfølgning på evalueringen med angivelse af handlinger, der foretages med henblik på justering af den pædagogiske proces. Hvis skolen er på dette niveau og har foretaget en egentlig evaluering, så angives årstal for den seneste evaluering.. Implementeret på skolen Her har skolen arbejdet systematisk med implementeringen af den pædagogiske proces ligesom der er et solidt erfaringsgrundlag, som har dannet grundlag for drøftelser og justeringer af skolens pædagogiske praksis. Den pædagogiske proces er en naturlig del af skolens hverdag, der er fuldstændigt implementeret på skolen. 6 Møllehøjskolen

117 Pædagogiske processer Strategi for læseundervisning Anvendelse af elevplaner Trivselsstrategi KV08 Afdelingsopdelt skole, herunder overgangsproblematikken Selvstyrende team, etablering og virke Tværfagligt netværk omkring udsatte børn, herunder Sundhedsfremmegrupper Møllehøjskolen 7

118 Indsatsområder og succeskriterier Der er vedtaget 6 indsatsområder for skolernes arbejde indtil august 00. For hvert indsatsområder er der udformet et sæt succeskriterier, der angiver hvordan det ser ud, når skolen er i mål med indsatsområdet. Skolens arbejde med indsatsområder og succeskriterier er angivet ved selvevaluering i en skala fra til dels ved en status pr. januar 009 og forventet status pr. januar 00. = Vi er ikke begyndt endnu = Er igangsat = Er i proces = Nærmer sig afslutning = Er gennemført TRIVSEL Status januar 009 Forventet januar 00 Der er udformet en handlingsplan for undervisningsmiljøvurderingen Der er udformet en kostpolitik på skolen Der er udformet en plan for, hvordan børns bevægelse indtænkes i skoledagen Der er i Sundhedsfremmegrupperne implementeret (udformet) en strategi for det tværfaglige arbejde (f hvordan håndteres specifikke sager, koordinering af børnesyn) Der er en handlingsplan for arbejdet med børn med særlige behov Alle skoler har etableret et kompetencecenter Der er udformet en handlingsplan for trivselspolitik på skolen, der også indbefatter skole-hjem samarbejdet FYSISKE RAMMER Status januar 009 Forventet januar 00 Ved større anlægs- og renoveringsarbejder involveres skolens bestyrelse, ledelse, personale og evt. elevråd UDVIDET SKOLEDAG (HELHEDSSKOLE) Status januar 009 Forventet januar 00 Der er indført en lokal tilpasset helhedsskole på alle skoler i 0.. klasse Alle skoler arbejder i selvstyrende teams og i indskolingsteam deltager og samarbejder lærere og pædagoger Alle skoler er pædagogisk faseopdelt dvs. at lærerne har hovedparten af undervisningen i en afdeling 8 Møllehøjskolen

119 Indsatsområder og succeskriterier IMPLEMENTERING AF SPROG- OG LÆSEPOLITIK Status januar 009 Forventet januar 00 Alle skoler har mindst en læsevejleder samt en specialvejleder Kompetencecentret er ansvarlig for IT - støttende læseundervisning og kompenserende IT - værktøjer til læsning og skrivning. Alle skoler har en procedure for læseevaluering på alle årgange. Alle skoler er i gang med at udarbejde en procedure for overlevering af viden om den enkelte elevs læse/ skriveudvikling ved overgang fra dagtilbud til skole samt ved lærer- og skoleskift. IT KOMPETENCER Status januar 009 Forventet januar 00 Alle tidssvarende pc ere har netadgang Alle skoler har en nedskrevet medieplan, der sikrer opfyldelsen af kravene i Fælles Mål jf. Junior Pc Kørekort Alle skoler benytter et intranetsystem, der henvender sig til elever, personale og forældre Alle skoler benytter en elektronisk elevplan Der er på hver skole etableret en it gruppe bestående af elever og lærere, som indfanger nye it muligheder i undervisningen og udbreder dem.. KOMPETENCEUDVIKLING Status januar 009 Forventet januar 00 På alle skoler tilbydes kursus i elevrådets arbejde Alle skoler udformer hvert år en kompetenceudviklingsplan Møllehøjskolen 9

120 Resultater Karakterer ved folkeskolens afgangsprøve 9. klassetrin Dansk, Læsning - FSA 9. klassetrin Dansk, Retskrivning - FSA 9. klassetrin Dansk, Skr. fremstilling - FSA 9. klassetrin Dansk, Orden - FSA 9. klassetrin Dansk, Mundtlig - FSA 9. klassetrin Matematik, Færdighed - FSA 9. klassetrin Matematik, Problem - FSA 9. klassetrin Engelsk, Skriftlig - FSA 9. klassetrin Engelsk, Mundtlig - FSA 9. klassetrin Fysik/Kemi, Praktisk/mund. - FSA 9. klassetrin Biologi, Skriftlig - FSA 9. klassetrin Geografi, Skriftlig - FSA 9. klassetrin Historie, Mundtlig - FSA 9. klassetrin Samfundsfag, Mundtlig - FSA 07/08 08/09 Klassetrin Fag Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Læsetest. årgang - Kategori Skolen 009 Landsnorm 00 A Meget hurtige og sikre 0,0 8, B Hurtige og sikre 0,0 7, C Langsomme og sikre 7, 8,6 Ø Usikre, 6,. årgang - Kategori Skolen 008 Skolen 009 Landsnorm 00 A Meget hurtige og sikre,,8 7, B Hurtige og sikre 9,0,8 7,6 C Langsomme og sikre 9,8 6, 6,8 Ø Usikre 0,0, 8,. og. årgang - Kategori. årgang Skolen 008. årgang Skolen 009. årgang Landsnorm 00 A Meget hurtige og sikre,,7 7, B Hurtige og sikre 9,0, 9,7 C Langsomme og sikre 9,8 9,8 7,8 Ø Usikre 0,0,, Skolens brug af læsecenter 08/09 Elevtal Elever i læsecenter i % 97 0, Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse 07/08 08/09 0 Møllehøjskolen

121 Vurdering - opfølgning Møllehøjskolen 7 linier i den 7 ende himmel - Vi hilser helhedsskolen velkommen og ser store muligheder i at genoptage det daglige samarbejde mellem undervisning og fritid. Vi planlægger at afprøver effekten af fastlagte mødefl ader midt på dagen. - Vi arbejder målrettet med høj bevægelsestilgængelighed, og bruger bl.a. vores Legepladsdag til at fastholde kvaliteten af udenomsarealerne. - Vi har indført TAK-tanken i stedet for AKT. Det giver en bevidsthed om, at Trivsel er en forudsætning for god adfærd og kontakt. Vi bruger LP-modellen som analysemodel. - Vi har intentioner om at være en anerkendende og inkluderende organisation for både børn og voksne. - Vi arbejder med mange intelligenser og forskellige læringsstile. - Videndeling og intern læring giver sammenhæng på tværs af faggrupper og teamsdannelser. - Vi er en demokratisk organisation, og beslutninger træffes så tæt, på dem det vedkommer, som muligt. Det betyder, at vi tillægger vores Husråd stor betydning. Skolens profil og arbejdet med udvalgte indsatsområder og succeskriterier Møllehøjskolen er en fødeskole fra årgang med et stabilt børnegrundlag til spor. Fritidsordningen, Mølleriet, har næsten alle børn tilmeldt. Derudover har vi fritidsklubben, Kværnen, som er et eftermiddagstilbud til vores.-6.årgang, og hvor nogle børn også fortsætter i 7. og 8. klasse. Fritidsordningen og Klubben kalder vi for skolens fritidsdel. Vi betragter os som én personalegruppe med forskellige fagligheder. Både undervisningen og fritidsdelen har årgangene som omdrejningspunkt for planlægningen og samarbejdet. Der arbejdes i selvstyrende teams og videndeling er et centralt element for udviklingen af skolens kultur og læringsmiljø. Det betyder at vores spor fungerer som én årgang, hvor pædagoger og lærere samarbejder om børnegruppen. Vi modtager børn fra børnehaverne, - og de fortsætter på Overlund Skole i 7.klasse. Vi har en lang tradition for, i samarbejde med børnehaverne, at holde en forventningsaften for kommende forældre, hvor vi lægger vægt på forældrenes rolle i overgange fra børnehave til skole. Vi har et detaljeret overleveringsprogram sammen med de børnehaver i skoledistriktet, og de børn der kommer fra andre børnehaver får besøg af en af vores pædagoger, så barnet kan vise sin børnehave frem. Alle børn kommer på fl ere besøg på skolen inden opstart. Overgangen til Overlund Skole starter i.klasse hvor årgangene mødes til et enkelt arrangement. Samarbejdet udbygges frem mod 6.årgang, hvor der er en tæt kontakt mellem lærergrupperne i forbindelse med bl.a. klassedeling og overlevering af relevant viden. For at opnå et højt fagligt niveau underviser vi i fl eksible læringsmiljøer med fokus på børnenes ressourcer og nærmeste udviklingsmuligheder. Der tages udgangspunkt i årgangen og der laves holddannelse af f.eks. drenge/ piger, kropslige/stillesiddende, dem der har nemt ved det, og dem der har brug for særlig opmærksomhed. Holdstørrelserne og varigheden af holdene er variable og kan være forskellige fra fag til fag og fra årgang til årgang. Videre uddannelse af personalet er begrænset til fælles opkvalifi cering og ganske få kurser. Enhver organisation har brug for at få tilført ny viden for at fastholde udvikling. Der sker meget forskning på vores område, og der er behov for fortsat at professionalisere lærergerningen, så kompetenceniveauet også vil kunne matche opgaverne i fremtiden. Uddannelse er meget efterspurgt af vores personalegrupper, og der er stor vilje til udvikling. Det har vi dog ikke kunnet imødekomme, men forventer et højere niveau i det følgende år. Vores elevplaner er en integreret del af vores evalueringskultur, og indgår som oplæg til skole-hjem-samtalerne. Der er god respons fra forældrene. Elevplanerne bliver justeret hvert år efter en evalueringsproces hvor forældrenes respons indgår. Vores 6.årgang er guider for børnehaveklassen. 6.årgang bliver inviteret til et årligt lærermøde, hvor der drøftes, hvordan årgan-

122 Vurdering - opfølgning gen og de voksne sammen bedst udnytter de ressourcer, som årgangen er i besiddelse af. 6.årgang er også planlæggere af en bevægelsesemneuge hvert år, - til stor glæde for alle. Vi har legepatrulje, der er de ældste børn, der tilbyder forskellige lege i fl ere frikvarterer. Det er efterspurgt og virker rigtig godt. I vinterperioden er der voksentilsyn i Hallen i frikvartererne, så legepatruljen kan forestå aktiviteter der. Morgensamling er en væsentlig del af vores kultur. Et fællesskab for alle børn og voksne, som giver en samlet opstart på dagen. Morgensamlingen er også en væsentlig del af vores demokratiproces, da det er i denne store forsamling, børnene lærer at fremføre deres synspunkter, som en del af et repræsentativt demokrati. Vi arbejder anerkendende og systemisk, og er en rummelig arbejdsplads for både børn og voksne. Vi arbejder målrettet frem mod helhedsskolen, og er meget opmærksomme på, at helhed ikke er det samme som enshed. Vi vil fastholde et højt fagligt niveau i de to pædagogiske faggrupper, og udnytte den faglige forskellighed i en fælles helhed. Da relationerne er fundamentale for trivsel, adfærd og kontakt, skal al tænkning om det rette undervisningsmiljø altid tage udgangspunkt i barnet som et socialt væsen, - en del af et fællesskab, og de energier der er heri. Derfor er vores udgangspunkt, at vores indsats har fokus på den virkelighed barnet færdes i. Derfor er størstedelen af specialcentrets virksomhed rettet mod holddannelse, sparring af lærere og pædagoger og deltagelse i de enkelte teams møder, for at understøtte hverdagens differentiering og fokusering på næste udviklingsmulighed. Specialcentret kan også i visse tilfælde tilbyder enkelte børn særlig tilrettelagt undervisning. Vi har udgivet en intern folder der hedder Husk at sige TAK og Vingens Hvem, Hvad, Hvor, - med fokus på TAK der giver personalet et fælles afsæt og forståelsesramme. Dansk som andet sprog Skolen har ingen elever med dansk som andet sprog Videndeling Vi arbejder med intern videndeling som en naturlig del af mange af vores mødefora og har intentioner om at lave intern undervisning og erfaringsopsamling. Videndelingen og den fælles opkvalifi cering den medfører, er med til at fastholde en fælles forståelse på tværs af faggruppe, faseopdeling og teamstruktur. Der videndeles om konkrete forløb, der sættes til principiel debat, i formodning om, at det så er med til at præge den fremtidige ny konkrete virkelighed. Ekstern arbejder vi med videndeling i forbindelse med overgangene mellem børnehaverne og os, og mellem os og Overlund Skole. Vi har også et frugtbart, konstruktivt og inspirerende samarbejde i vores sundhedsfremmegruppe, og ser frem til at udforske, hvad denne tværfaglighed kan medføre. Specialpædagogisk bistand Vi har en grundlæggende tro på, at børn gør det, der giver mening for dem. Derfor er det spændende at udfordre den ramme der skaber meningen. Vores opgave, som voksne, bliver at forsøge at fi nde det undervisningsmiljø, der giver det enkelte barn den bedste skolegang. Møllehøjskolen

123 = 00 Mønsted Skole Kvalitetsrapport 009

124 Rammebetingelser 07/08 08/09 Klassetrin Spor i almentilbud - - Specialtilbud på skolen Nej Nej Antal elever/børn På skolen i alt incl. specialtilbud Heraf i specialtilbud 0 0 Undervisning i dansk som andetsprog 6 7 I SFO i % af det samlede elevtal i indskolingen (incl. specialtilbud),7 6, Gennemsnitlige udgifter pr. elev I almentilbud I specialtilbud - Antal elever pr. klasse i almentilbud 0, 9,0 Antal elever pr. lærer, ansat pr. /9,78,8 Elevernes fravær (gennemsnitlig fraværsdage pr. elev) 7, 7,0 Medarbejdernes fravær i % Sygefravær,70 Øvrigt fravær,0 Antal elever pr. nyere computer (under år),0,7 Forbrug af samlet budget i % 00 Udgifter til undervisningsmidler pr. elev (normbeløb) I almentilbud I specialtilbud - Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning %,,6 Planlagte timer klasse (planlagt i timer/gennemført i %) 80,7 98, klasse (planlagt i timer/gennemført i %) 8,7 99,.90 99, klasse (planlagt i timer/gennemført i %) 8,00 99, , Midler anvendt til efteruddannelse og kompetenceudvikling Tid pr. lærer 69 6 Kursusafgift pr. lærer.90, Antal elever henvist til anden undervisning end almenskolen Egne kommunale specialtilbud 0 Specialtilbud i andre kommuner Børn der har søgt om skoleudsættelse i % af børn indskrevet på årgangen 8, Mønsted Skole

125 Rammebetingelser Mønsted Skole Folkeskoleelever henvist til specialtilbud Elevsager hos PPR 009 Elever i specialklassen i % 0,8 SE elever i % 0,8 Elever med specifikke indlæringsvanskeligheder i % Elever med generelle indlæringsvanskeligheder i % 009 0,0 0,0 Antal sager i alt Antal sager i % af elever på skolen 8, Psykologsager i %, Tale-høresager i %, Læsekonsulentsager i %,6 Fysioterapeutsager i % 0,0 Undervisning varetaget af lærere med liniefag/liniefag i specialpædagogik Humanistiske fag 07/08 08/09 +y /y/z Dansk 67 7/8/7 Engelsk 68 80/0/0 Tysk/Fransk 67/7/6 Historie 6 0/0/0 Kristendomskundskab 7 0/0/90 Samfundsfag 0/0/0 Naturfag Matematik /7/ Natur/Teknik 70 0/0/0 Geografi 0 0//67 Biologi 67 67/7/6 Fysik/Kemi 8 00/0/0 Praktiske/Musiske fag Idræt 6 9/0/8 Musik 6 00/0/0 Billedkunst 0 0/0/80 Håndarbejde 00 0/00/0 Sløjd 00 00/0/0 Hjemkundskab 0/0/00 Specialtilbud 0/0 Dansk som andetsprog (modtageklasse) = Antal klasser, som undervises af en lærer med liniefag i faget y = Antal klasser, som undervises af en lærer med kompetencer svarende til liniefag z = Antal klasser, som undervises af en lærer med andre kompetencer 0/0

126 Pædagogiske processer De pædagogiske processer anskueliggøres som en opadgående trappe, der skal illustrere en pædagogisk implementeringsproces. Der er ikke tale om en kvalitetstrappe, men i stedet om en synliggørelse af det systematiske arbejde på den enkelte skole. Dvs. at skolens placering for den enkelte pædagogiske proces ikke i sig selv siger noget om skolens kvalitet, men i stedet om, hvordan skolen har grebet arbejdet an og dermed lægger op til en videndeling, da det synliggøres, hvilke skoler, der på et givet område har gode erfaringer til glæde for andre. Ligeledes lægger angivelsen til en drøftelse på den enkelte skole om implementeringsgrad mv. De enkelte trappetrin skal opfattes som en skala for skolens implementeringsproces fra igangsættelsen af processen på skolen med overordnede beslutninger (trappetrin ) til fuldstændig implementering og dermed en naturlig del af hverdagen på skolen (trappetrin ). Skalainddelingen er:. Overordnede beslutninger Her skal processen være igangsat på skolen ved, at sagen har været behandlet i de overordnede organer på skolen (SB, MED, pædagogisk råd) og der er taget overordnede beslutninger om rammerne for det forestående arbejde.. Skriftlighed og involvering Her er der, på baggrund af de overordnede beslutninger på skolen, nedfældet skriftlige planer for, hvordan de overordnede beslutninger føres ud i livet i skolens pædagogiske praksis samt hvem der gør hvad i den forestående proces.. Handlinger Her er den pædagogiske proces indført som en del af den pædagogiske praksis på skolen og skolen høster erfaringer med praksis og drøfter denne med henblik på justering af handlingerne på praksisniveau. Der foretages således aktive pædagogiske handlinger i forhold til de to foregående niveauer.. Evaluering, vurdering og opfølgning Her har skolen som helhed foretaget en egentlig undersøgelse af den pædagogiske proces i form af en formaliseret evaluering, en vurdering af evalueringen samt en opfølgning på evalueringen med angivelse af handlinger, der foretages med henblik på justering af den pædagogiske proces. Hvis skolen er på dette niveau og har foretaget en egentlig evaluering, så angives årstal for den seneste evaluering.. Implementeret på skolen Her har skolen arbejdet systematisk med implementeringen af den pædagogiske proces ligesom der er et solidt erfaringsgrundlag, som har dannet grundlag for drøftelser og justeringer af skolens pædagogiske praksis. Den pædagogiske proces er en naturlig del af skolens hverdag, der er fuldstændigt implementeret på skolen. 6 Mønsted Skole

127 Pædagogiske processer Strategi for læseundervisning Anvendelse af elevplaner Trivselsstrategi KV08 Afdelingsopdelt skole, herunder overgangsproblematikken Selvstyrende team, etablering og virke Tværfagligt netværk omkring udsatte børn, herunder Sundhedsfremmegrupper Mønsted Skole 7

128 Indsatsområder og succeskriterier Der er vedtaget 6 indsatsområder for skolernes arbejde indtil august 00. For hvert indsatsområder er der udformet et sæt succeskriterier, der angiver hvordan det ser ud, når skolen er i mål med indsatsområdet. Skolens arbejde med indsatsområder og succeskriterier er angivet ved selvevaluering i en skala fra til dels ved en status pr. januar 009 og forventet status pr. januar 00. = Vi er ikke begyndt endnu = Er igangsat = Er i proces = Nærmer sig afslutning = Er gennemført TRIVSEL Status januar 009 Forventet januar 00 Der er udformet en handlingsplan for undervisningsmiljøvurderingen Der er udformet en kostpolitik på skolen Der er udformet en plan for, hvordan børns bevægelse indtænkes i skoledagen Der er i Sundhedsfremmegrupperne implementeret (udformet) en strategi for det tværfaglige arbejde (f hvordan håndteres specifikke sager, koordinering af børnesyn) Der er en handlingsplan for arbejdet med børn med særlige behov Alle skoler har etableret et kompetencecenter Der er udformet en handlingsplan for trivselspolitik på skolen, der også indbefatter skole-hjem samarbejdet FYSISKE RAMMER Ved større anlægs- og renoveringsarbejder involveres skolens bestyrelse, ledelse, personale og evt. elevråd Status januar 009 Forventet januar 00 UDVIDET SKOLEDAG (HELHEDSSKOLE) Status januar 009 Forventet januar 00 Der er indført en lokal tilpasset helhedsskole på alle skoler i 0.. klasse Alle skoler arbejder i selvstyrende teams og i indskolingsteam deltager og samarbejder lærere og pædagoger Alle skoler er pædagogisk faseopdelt dvs. at lærerne har hovedparten af undervisningen i en afdeling 8 Mønsted Skole

129 Indsatsområder og succeskriterier IMPLEMENTERING AF SPROG- OG LÆSEPOLITIK Status januar 009 Forventet januar 00 Alle skoler har mindst en læsevejleder samt en specialvejleder Kompetencecentret er ansvarlig for IT - støttende læseundervisning og kompenserende IT - værktøjer til læsning og skrivning. Alle skoler har en procedure for læseevaluering på alle årgange. Alle skoler er i gang med at udarbejde en procedure for overlevering af viden om den enkelte elevs læse/ skriveudvikling ved overgang fra dagtilbud til skole samt ved lærer- og skoleskift. IT KOMPETENCER Alle tidssvarende pc ere har netadgang Alle skoler har en nedskrevet medieplan, der sikrer opfyldelsen af kravene i Fælles Mål jf. Junior Pc Kørekort Alle skoler benytter et intranetsystem, der henvender sig til elever, personale og forældre Alle skoler benytter en elektronisk elevplan Status januar 009 Forventet januar 00 Der er på hver skole etableret en it gruppe bestående af elever og lærere, som indfanger nye it muligheder i undervisningen og udbreder dem.. KOMPETENCEUDVIKLING Status januar 009 Forventet januar 00 På alle skoler tilbydes kursus i elevrådets arbejde Alle skoler udformer hvert år en kompetenceudviklingsplan Mønsted Skole 9

130 Resultater Karakterer ved folkeskolens afgangsprøve 07/08 08/09 9. klassetrin Dansk, Læsning - FSA 6,0,0 9. klassetrin Dansk, Retskrivning - FSA,0,0 9. klassetrin Dansk, Skr. fremstilling - FSA 6,, 9. klassetrin Dansk, Orden - FSA,, 9. klassetrin Dansk, Mundtlig - FSA,,77 9. klassetrin Matematik, Færdighed - FSA 6, 6,87 9. klassetrin Matematik, Problem - FSA,0 6,77 9. klassetrin Engelsk, Skriftlig - FSA 9. klassetrin Engelsk, Mundtlig - FSA 7,,97 9. klassetrin Fysik/Kemi, Praktisk/mund. - FSA 6,7,6 9. klassetrin Biologi, Skriftlig - FSA, 9. klassetrin Geografi, Skriftlig - FSA 6,8 6,7 9. klassetrin Historie, Mundtlig - FSA, 9. klassetrin Samfundsfag, Mundtlig - FSA,0 9. klassetrin Tysk, Mundtlig - FSA,9,00 9. klassetrin Obligatorisk projektopgave - FSA,8 9. klassetrin Fri selvvalgt opgave - FSA,00 Klassetrin Fag Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Læsetest. årgang - Kategori Skolen 009 Landsnorm 00 A Meget hurtige og sikre 6,7 8, B Hurtige og sikre 0,0 7, C Langsomme og sikre, 8,6 Ø Usikre 0,0 6,. årgang - Kategori Skolen 008 Skolen 009 Landsnorm 00 A Meget hurtige og sikre 9,,8 7, B Hurtige og sikre 7,7 0, 7,6 C Langsomme og sikre 8, 6, 6,8 Ø Usikre 0,0 8,7 8,. og. årgang - Kategori. årgang Skolen 008. årgang Skolen 009. årgang Landsnorm 00 A Meget hurtige og sikre 9,,8 7, B Hurtige og sikre 7,7 6,9 9,7 C Langsomme og sikre 8, 9,0 7,8 Ø Usikre 0,0,8, Skolens brug af læsecenter 08/09 Elevtal Elever i læsecenter i % 7, 0 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse 07/08 08/ ,9 Mønsted Skole

131 Vurdering - opfølgning Mønsted Skole 7 linjer i den 7 ende himmel. Den afdelingsopdelte skole er ubetinget en succes. Arbejdsglæde og trivsel blandt elever og lærere er kommet helt i top. Vi har en velfungerende skole i nogle gode rammer! Gennem fælles teambuilding (på øvelsesterrænet i Finderup) og gennem pædagogisk weekend har lærergruppen på en god måde fastholdt og konkretiseret de politiske målsætninger Lys i øjnene Lærernes udviklingsparathed har ført til nye initiativer: nytænkning på valgfagsområdet og læse/motionsbånd fast på skemaet, ordninger som sættes i værk i skoleåret 009/00 Skolens MED-system arbejder på at sikre reel medarbejderindfl ydelse på alle relevante områder, derfor blev skoleåret planlagt med ugentlige MED-møder. Efter en evaluering er det besluttet at holde møde hver anden uge i skoleåret 009/0. Skolens profil og arbejdet med udvalgte indsatsområder og succeskriterier Indsatsområde trivsel: Trivsel er et væsentligt element i skolens virke, da tryghed er forudsætning for læring og trivsel blandt medarbejderne er en forudsætning for god undervisning. Skolebestyrelsen har sammen med skolens pædagogiske personale udarbejdet en trivselspolitik som er besluttet til at være dynamisk og konstant under revision. Skolebestyrelsen har udarbejdet en kostpolitik som er blevet fulgt op af gæstelærerundervisning for eleverne i klasse og et forældrearrangement om aftenen. Temaet var kost og livsstil. det er tanken at følge arrangementet op i skoleåret 009/0. Samarbejdet med Sparkær Skole om overfl ytning af elever efter 6. klasse udbygges stadig. Skolebestyrelserne fra de to skoler har intensiveret samarbejdet og afvikler fælles skolebestyrelsesmøder om året for derigennem at styrke samarbejdet. Introduktionen til Mønsted Skole er lagt i faste rammer hvor forældrene på et møde i januar får mulighed for at beskrive medvindsfaktorer ved skoleskiftet. processen evalueres på det første forældremøde i september, således at parterne hele tiden kan justere og forbedre overgangen til overbygningsskolen. Der er aftalt fælles lejrskole i 6. klasse m.m. alt sammen noget der er med til at afl ive gamle myter, der har været hindrende for samarbejdet. Indsatsområde fysiske rammer: Natur/teknikhytten er færdig og udearealets shelters, bålplads og legeplads fremstår som en helhed, der bruges meget i undervisningen men set i lyset af at skolen grund er på ca. 0 tdr. land, er der stadig plads og behov for nye initiativer der forøger mængden af ude- undervisning. Indsatsområde udvidet skoledag: Lærere, pædagoger og skolebestyrelse har udarbejdet en -delt proces hvor pædagogerne i starten, indtil efterårsferien, udelukkende arbejder i børnehaveklassen med henblik på at skabe tryghed og trivsel og efterfølgende som deltagere i undervisningsprojekter for at skabe større faglighed. Samarbejdet mellem skolens interessenter er meget væsentligt, og internetportalen skolenetværket, der lukkede ned. august har været et godt værktøj. Det er muligt at kommunikere fra skole til hjem, lærer til elev, forældre til andre forældre osv. Dermed sikres en direkte, hurtig og effektiv kommunikation, og det er målet at kommunikation omkring lektier skal foregå herigennem. Elevplaner er en del af skolenetværket, og for Mønsted Skole har det været væsentligt, på trods af et stort arbejdstimeforbrug, at elevplanerne var et direkte informativt og operationelt dokument, som peger fremad og som sætter tydelige mål for den nære fremtid. Derfor har vi ikke valgt en bestemt skabelon. Elevplanen udformes af lærerteamet omkring eleven og skal ud over det faglige aspekt også indeholde sociale målsætninger. Elevplanerne udarbejdes efter individuelle elevsamtaler. Der udarbejdes én eller to elevplaner om året, som løbende justeres. Mønsted Skole har valgt at skabe it-løsninger gennem bærbare computere og trådløse netværk, og gennem et effektivt bookingsystem kan vi klare os med ca. 0 pc-ere i drift. Eleverne der har været på læsekursus udstyres med deres egen maskine udstyret med taleprogrammer og scannerpen. Kompetenceudvikling: Skolen laver punktvis efteruddannelse på medarbejderne og har haft fokus på læsevejleder, akt-vejleder og specialvejleder, derudover er den væsentligste kompetenceudvikling sket gennem korte faglige, meget målrettede kurser.

132 Vurdering - opfølgning Det vil være væsentligt for skolen at vi regelmæssigt kan uddanne hele lærergruppen på én gang således at nye pædagogiske indsatsområder bliver sat godt i gang. Den centralt indgåede arbejdstidsaftale for lærerne (Viborgaftalen) giver gode muligheder for stor fl eksibilitet i opgaveløsningen, og på Mønsted Skole betyder det fl ere lejrskoler, mere omlagt og anderledes undervisning. Der er ikke længere brug for faste regler for antallet af skole/hjemsamtaler o. lign., lærerne løser opgaver og laver det der er nødvendigt og omprioriterer opgaverne. Specialpædagogisk bistand Den specialpædagogiske bistand er organiseret i et specialcenter, med en specialvejleder og en læsevejleder tilknyttet. Der arbejdes med fl eksible skemaer, der ændres/justeres hver kvartal eller så tit det er nødvendigt. Der holdes regelmæssige møder i centret med deltagelse af PPR psykolog og andre nødvendige resursepersoner. Der udarbejdes handleplaner for hver elev, så målene for den lærer der giver specialpædagogisk bistand er helt klare. Undervisningen gives i tilknytning til normalundervisningen, med undtagelse af den holddannelse der kan ske når elever har fravalgt tysk. Skolen har desuden afsat timer til AKT funktion til elever på 8. årgang, ligesom der er afsat tid til individuel supervision til en enkelt elev. For at skabe attraktive fuldtidsstillinger er den specialpædagogiske bistand til elever overladt til pædagoger fra skolefritidsordningen og fra sfo-klubben. På denne måde skabes der over for disse elever et forbindelse til deres pasnings-/fritidstilbud. Dansk som andet sprog Mønsted Skole har kun få to-sprogede elever, og langt de fl este er født i Danmark og sprogligt velintegrerede. Øvrige to-sprogede elever undervises af kompetencecentrets lærere, såfremt der er behov. Videndeling Skolen arbejder med videndeling på fl ere områder. Internt, hvor der på læremøderne altid er et orienterende punkt fra afdelingerne. I SUF gruppen er den gode historie på dagsordenen hver gang. Eksternt videndeles i de netværk skolens personale indgår i, der er ikke udarbejdet retningslinjer eller fastlagt procedurer for videndeling. Mønsted Skole

133 = 00 Nordre Skole Kvalitetsrapport 009

134 Rammebetingelser 07/08 08/09 Klassetrin Spor i almentilbud Specialtilbud på skolen Ja Ja Antal elever/børn På skolen i alt incl. specialtilbud 600 Heraf i specialtilbud 6 Undervisning i dansk som andetsprog 66 I SFO i % af det samlede elevtal i indskolingen (incl. specialtilbud) 9,6 97, Gennemsnitlige udgifter pr. elev I almentilbud I specialtilbud Antal elever pr. klasse i almentilbud 0 8,9 Antal elever pr. lærer, ansat pr. /9,, Elevernes fravær (gennemsnitlig fraværsdage pr. elev) 0, 8,9 Medarbejdernes fravær i % Sygefravær,0 Øvrigt fravær,0 Antal elever pr. nyere computer (under år) 6,0,0 Forbrug af samlet budget i % 99 Udgifter til undervisningsmidler pr. elev (normbeløb) I almentilbud I specialtilbud - Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning % 8, 9,9 Planlagte timer klasse (planlagt i timer/gennemført i %) 699,00 98, klasse (planlagt i timer/gennemført i %) 69, 98, klasse (planlagt i timer/gennemført i %) 00,0 99, , Midler anvendt til efteruddannelse og kompetenceudvikling Tid pr. lærer 6 Kursusafgift pr. lærer Antal elever henvist til anden undervisning end almenskolen Egne kommunale specialtilbud 6 6 Specialtilbud i andre kommuner 0 Børn der har søgt om skoleudsættelse i % af børn indskrevet på årgangen, Nordre Skole

135 Rammebetingelser Nordre Skole Folkeskoleelever henvist til specialtilbud Elevsager hos PPR 009 Elever i specialklassen i %,8 SE elever i % 0,8 Elever med specifikke indlæringsvanskeligheder i % Elever med generelle indlæringsvanskeligheder i % 009,8 0, Antal sager i alt Antal sager i % af elever på skolen 9, Psykologsager i % 6, Tale-høresager i %, Læsekonsulentsager i % 0,6 Fysioterapeutsager i % 0,0 Undervisning varetaget af lærere med liniefag/liniefag i specialpædagogik Humanistiske fag 07/08 08/09 +y /y/z Dansk 9 79//0 Engelsk 00 00/0/0 Tysk/Fransk 00 00/0/0 Historie 8 7/7/6 Kristendomskundskab 8 /6/6 Samfundsfag 90 0/00/0 Naturfag Matematik 9 9//0 Natur/Teknik 88 0/00/0 Geografi 8 /7/0 Biologi 00 00/0/0 Fysik/Kemi 00 00/0/0 Praktiske/Musiske fag Idræt 00 00/0/0 Musik 00 00/0/0 Billedkunst 70 00/0/0 Håndarbejde 86 0/0/0 Sløjd 00 00/0/0 Hjemkundskab 00 00/0/0 Specialtilbud 00 00/0 Dansk som andetsprog (modtageklasse) 80 /86 = Antal klasser, som undervises af en lærer med liniefag i faget y = Antal klasser, som undervises af en lærer med kompetencer svarende til liniefag z = Antal klasser, som undervises af en lærer med andre kompetencer

136 Pædagogiske processer De pædagogiske processer anskueliggøres som en opadgående trappe, der skal illustrere en pædagogisk implementeringsproces. Der er ikke tale om en kvalitetstrappe, men i stedet om en synliggørelse af det systematiske arbejde på den enkelte skole. Dvs. at skolens placering for den enkelte pædagogiske proces ikke i sig selv siger noget om skolens kvalitet, men i stedet om, hvordan skolen har grebet arbejdet an og dermed lægger op til en videndeling, da det synliggøres, hvilke skoler, der på et givet område har gode erfaringer til glæde for andre. Ligeledes lægger angivelsen til en drøftelse på den enkelte skole om implementeringsgrad mv. De enkelte trappetrin skal opfattes som en skala for skolens implementeringsproces fra igangsættelsen af processen på skolen med overordnede beslutninger (trappetrin ) til fuldstændig implementering og dermed en naturlig del af hverdagen på skolen (trappetrin ). Skalainddelingen er:. Overordnede beslutninger Her skal processen være igangsat på skolen ved, at sagen har været behandlet i de overordnede organer på skolen (SB, MED, pædagogisk råd) og der er taget overordnede beslutninger om rammerne for det forestående arbejde.. Skriftlighed og involvering Her er der, på baggrund af de overordnede beslutninger på skolen, nedfældet skriftlige planer for, hvordan de overordnede beslutninger føres ud i livet i skolens pædagogiske praksis samt hvem der gør hvad i den forestående proces.. Handlinger Her er den pædagogiske proces indført som en del af den pædagogiske praksis på skolen og skolen høster erfaringer med praksis og drøfter denne med henblik på justering af handlingerne på praksisniveau. Der foretages således aktive pædagogiske handlinger i forhold til de to foregående niveauer.. Evaluering, vurdering og opfølgning Her har skolen som helhed foretaget en egentlig undersøgelse af den pædagogiske proces i form af en formaliseret evaluering, en vurdering af evalueringen samt en opfølgning på evalueringen med angivelse af handlinger, der foretages med henblik på justering af den pædagogiske proces. Hvis skolen er på dette niveau og har foretaget en egentlig evaluering, så angives årstal for den seneste evaluering.. Implementeret på skolen Her har skolen arbejdet systematisk med implementeringen af den pædagogiske proces ligesom der er et solidt erfaringsgrundlag, som har dannet grundlag for drøftelser og justeringer af skolens pædagogiske praksis. Den pædagogiske proces er en naturlig del af skolens hverdag, der er fuldstændigt implementeret på skolen. 6 Nordre Skole

137 Pædagogiske processer Strategi for læseundervisning Anvendelse af elevplaner Trivselsstrategi KV08 Afdelingsopdelt skole, herunder overgangsproblematikken Selvstyrende team, etablering og virke Tværfagligt netværk omkring udsatte børn, herunder Sundhedsfremmegrupper Nordre Skole 7

138 Indsatsområder og succeskriterier Der er vedtaget 6 indsatsområder for skolernes arbejde indtil august 00. For hvert indsatsområder er der udformet et sæt succeskriterier, der angiver hvordan det ser ud, når skolen er i mål med indsatsområdet. Skolens arbejde med indsatsområder og succeskriterier er angivet ved selvevaluering i en skala fra til dels ved en status pr. januar 009 og forventet status pr. januar 00. = Vi er ikke begyndt endnu = Er igangsat = Er i proces = Nærmer sig afslutning = Er gennemført TRIVSEL Status januar 009 Forventet januar 00 Der er udformet en handlingsplan for undervisningsmiljøvurderingen Der er udformet en kostpolitik på skolen Der er udformet en plan for, hvordan børns bevægelse indtænkes i skoledagen Der er i Sundhedsfremmegrupperne implementeret (udformet) en strategi for det tværfaglige arbejde (f hvordan håndteres specifikke sager, koordinering af børnesyn) Der er en handlingsplan for arbejdet med børn med særlige behov Alle skoler har etableret et kompetencecenter Der er udformet en handlingsplan for trivselspolitik på skolen, der også indbefatter skole-hjem samarbejdet FYSISKE RAMMER Status januar 009 Forventet januar 00 Ved større anlægs- og renoveringsarbejder involveres skolens bestyrelse, ledelse, personale og evt. elevråd UDVIDET SKOLEDAG (HELHEDSSKOLE) Status januar 009 Forventet januar 00 Der er indført en lokal tilpasset helhedsskole på alle skoler i 0.. klasse Alle skoler arbejder i selvstyrende teams og i indskolingsteam deltager og samarbejder lærere og pædagoger Alle skoler er pædagogisk faseopdelt dvs. at lærerne har hovedparten af undervisningen i en afdeling 8 Nordre Skole

139 Indsatsområder og succeskriterier IMPLEMENTERING AF SPROG- OG LÆSEPOLITIK Status januar 009 Forventet januar 00 Alle skoler har mindst en læsevejleder samt en specialvejleder Kompetencecentret er ansvarlig for IT - støttende læseundervisning og kompenserende IT - værktøjer til læsning og skrivning. Alle skoler har en procedure for læseevaluering på alle årgange. Alle skoler er i gang med at udarbejde en procedure for overlevering af viden om den enkelte elevs læse/ skriveudvikling ved overgang fra dagtilbud til skole samt ved lærer- og skoleskift. IT KOMPETENCER Status januar 009 Forventet januar 00 Alle tidssvarende pc ere har netadgang Alle skoler har en nedskrevet medieplan, der sikrer opfyldelsen af kravene i Fælles Mål jf. Junior Pc Kørekort Alle skoler benytter et intranetsystem, der henvender sig til elever, personale og forældre Alle skoler benytter en elektronisk elevplan Der er på hver skole etableret en it gruppe bestående af elever og lærere, som indfanger nye it muligheder i undervisningen og udbreder dem.. KOMPETENCEUDVIKLING Status januar 009 Forventet januar 00 På alle skoler tilbydes kursus i elevrådets arbejde Alle skoler udformer hvert år en kompetenceudviklingsplan Nordre Skole 9

140 Resultater Karakterer ved folkeskolens afgangsprøve 07/08 08/09 9. klassetrin Dansk, Læsning - FSA 7,0,99 9. klassetrin Dansk, Retskrivning - FSA,9 6,9 9. klassetrin Dansk, Skr. fremstilling - FSA 6,8,9 9. klassetrin Dansk, Orden - FSA 6,6,0 9. klassetrin Dansk, Mundtlig - FSA 6,8 6,6 9. klassetrin Matematik, Færdighed - FSA 7, 8,8 9. klassetrin Matematik, Problem - FSA 7,0 8, 9. klassetrin Engelsk, Skriftlig - FSA 7,0 9. klassetrin Engelsk, Mundtlig - FSA 7,,96 9. klassetrin Fysik/Kemi, Praktisk/mund. - FSA,, 9. klassetrin Biologi, Skriftlig - FSA 6, 7,6 9. klassetrin Geografi, Skriftlig - FSA 6,8 7, 9. klassetrin Historie, Mundtlig - FSA 7, 7,68 9. klassetrin Samfundsfag, Mundtlig - FSA 7, 9. klassetrin Tysk, Mundtlig - FSA 6, 6, 9. klassetrin Kristendomskundskab, mundtlig - FSA,0 9. klassetrin Obligatorisk projektopgave - FSA 6,90 Klassetrin Fag Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Læsetest. årgang - Kategori Skolen 009 Landsnorm 00 A Meget hurtige og sikre,9 8, B Hurtige og sikre 6,9 7, C Langsomme og sikre,6 8,6 Ø Usikre,7 6,. årgang - Kategori Skolen 008 Skolen 009 Landsnorm 00 A Meget hurtige og sikre,8 6, 7, B Hurtige og sikre 6,7 6,0 7,6 C Langsomme og sikre 0,6, 6,8 Ø Usikre,9 6, 8,. og. årgang - Kategori. årgang Skolen 008. årgang Skolen 009. årgang Landsnorm 00 A Meget hurtige og sikre,8 0,0 7, B Hurtige og sikre 6,7 7,6 9,7 C Langsomme og sikre 0,6 7, 7,8 Ø Usikre,9,, Skolens brug af læsecenter 08/09 Elevtal Elever i læsecenter i % 78 0,6 0 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse 07/08 08/09 97,99 98,0 Nordre Skole

141 Vurdering - opfølgning Nordre Skole Her mener Nordre Skole at have særlig god opgaveløsning: Det er vurderingen, at Nordre skole har en stor grad af stabil drift. Skolen har et stabilt korps af kompetente og engagerede medarbejdere, der er medvirkende til at fremme den stabilitet i opgaveløsningen, som er afgørende for at skabe det overskud, der gør det muligt at skabe ændringer og udvikling, som er nødvendigt for en skole. Skolen har efterhånden fået etableret nogle afdelingsteam, der fungerer rigtig godt. Dette gælder ikke mindst skolens indskolingsteam, hvor samarbejdet mellem lærerne er meget velfungerende. Dette har haft stor betydning for implementering af helhedsskolen. Nordre Skole generelt: Nordre Skole har i 008/009 haft store udfordringer; etablering af områdeledelse, herunder opbygning af et sekretariat med to administrative medarbejdere samt etablering af kontorer til yderligere personer. Den anden store og spændende opgave for skolen har været planlægning og gennemførelse af fl ytningen af Centerklassen fra Søndre Skole til Nordre Skole. Den proces har været lang og evalueringen af den samlede fl ytning foretages først ved slutningen af skoleåret 009/00. Der forestår en stor og spændende opgave for alle på skolen, med at få forenet to skolekulturer i en ny og fælles kultur. Også på grund af en stor tilgang af elever med svære problemstillinger i modtageklasserne. Skolens anden specialfunktion. Afdelingsopdelt skole: Nordre skole er nu en fuldt afdelingsopdelt skole. Der arbejdes med tre afdelingsteam; klasse,. 6. klasse og klasse. Fra skoleåret 009/00 er der et. afdelingsteam, nemlig også et afdelingsteam for Centerklassen. I stadigt stigende grad organiserer og planlægger afdelingsteamene selv arbejdets organisering. Dette gælder eksempelvis tilsyn med eleverne i pauserne, pædagogisk og praktisk begrundende skemaændringer, fælles årsplaner og den konkrete anvendelse af lærernes pædagogiske råderum. Vikardækning ved sygdom og lignende varetages fortsat af ledelsen. Vidensdeling er særdeles udbredt, når teamene evaluerer, hvad der har været godt og skidt i årets løb. Samarbejdet og vidensdelingen omkring eksamen er også fortsat særdeles vellykket, hvilket er vigtigt med de hyppige centrale ændringer. Der foregår ligeledes en almindelig opgavedeling via intranettet. Intranet Der er på skolen intranet, hvor personale, elever og forældre kan kommunikere. Der er nu valgt en ny portal, Skoleportalen. Dette indebærer nye spændende muligheder. Der kommer dog en kortere periode, hvor hjemmeside og elev- og forældreintranet skal genopbygges. Læsning/specialpædagogisk bistand/holddannelse Skolen lægger stor vægt på, at sprog- og læseudviklingen fremmes. Der afholdes læsetest i de yngste klasser, disse er udgangspunkt for klassekonferencer, hvor den enkelte klasse og den enkelte elevs læseudvikling vurderes. Læsevejlederne deltager i konferencerne og vurderer i samarbejde med klasselæreren, hvorledes den fortsatte læseundervisning skal være. Elever med læse- staveproblemer tages der specielt hånd om, og specialundervisningslærerne/læsevejlederne foranstalter læsekurser for disse. Hvis elever har vedvarende læse- staveproblemer overvejes deltagelse i Viborg Kommunes centrale læsekurser, og der ydes ekstraordinær bistand til disse elever, herunder eventuel anvendelse af IT- rygsække. Den specialpædagogiske bistand er knyttet til de enkelte afdelingsteam. De enkelte specialundervisningslærere er så vidt muligt knyttet til hvert sit afdelingsteam og planlægger den specialpædagogiske bistand i samarbejde med afdelingsteamet. Specialundervisningskoordinatoren sikrer, at alle elever, der behov for specialpædagogisk bistand får denne. Der arbejdes med holddannelse på alle klassetrin og holddannelsen anvendes fl eksibelt, således dannes der hold efter interesser, faglighed og pædagogik ud fra den konkrete situation. Der er tilknyttet en AKT-lærer til hvert afdelingsteam, hvor dennes indsats koordineres og planlægges i samarbejde med hvert af de respektive afdelingsteam.

142 Vurdering - opfølgning Trivsel for eleverne/elevdemokrati Nordre Skole har en handleplan, der iværksættes, når eleverne udsættes for mobning. Skolens slogan er; Når du er en ven, får du en ven. Skolebestyrelsen vil i skoleåret 009/00 evaluere skolens mobbehandleplan. I samarbejde med elevrådet og pædagogisk råd evalueres skolens indsats. Skolen har tre gange med års mellemrum systematisk evalueret indsatsen. De sidste gange senest i 009/00 er der anvendt Termometer fra DCUM, Dansk Center for Undervisningsmiljø. Evalueringerne viser, at Nordre Skole er kommet langt med at fremme trivsel på skolen. Dette gælder ikke kun minimeringen af mobning, men også mange af de andre trivselselementer, der indgår i Termometer - undersøgelsen. Elevrådet har bl.a. været inddraget i renoveringen af toiletterne.i Skoleåret 009/00 udarbejdes der konkrete handleplaner på baggrund af den sidste undersøgelse. Skolens nye kostpolitik med sundere vaner for alle, vil underbygge denne trivsel. Sundhedsfremmegruppe Der er i skolens distrikt nedsat en sundhedsfremmegruppe. Gruppens mål er at fremme trivsel hos alle børn i området, samt sikre, at børn med tegn på eller mistanke om mistrivsel, hurtigt kan få den bedst mulige hjælp til bedring af deres situation. Sundhedsfremmegruppen er ved at komme fornuftigt i gang med arbejdet, dette på trods af en fortsat udskiftning i gruppen. Det bliver en spændende udfordring at implementere gruppens arbejde, således den får reel positiv indfl ydelse på elevernes trivsel i området. Modtageklasserne/dansk som. sprog Nordre Skole er Viborg Kommunes center for modtageklasser. Dette indebærer, at elever, der netop er kommet til Danmark og endnu ikke kan tilstrækkelig dansk til at være i en normalklasse, begynder deres skolegang på Nordre Skole i en modtageklasse. Det er en spændende opgave, der hele tiden ændrer sig alt efter hvilke børn, der kommer til Danmark/ Viborg. Nordre Skole har et korps af erfarne lærere, der udviser en særdeles stor fl eksibilitet, således eleverne kan modtage det bedst mulige tilbud. Det er en fortsat spændende udfordring for skolen at matche de forskellige problemstillinger, der konstant forekommer. Netop i skoleåret 008/009 og tilsyneladende også i 009/00 er der en stor indrykning af nye elver i modtageklasserne med tilsvarende nye problemstillinger. Elever i normalklasserne, der har et særligt behov for ekstra dansk, tilgodeses ligeså via ekstra opmærksomhed på ordforråd mv. gennem specialundervisningen og den særligt tilrettelagte læseundervisning. Personaleudvidelse/trivsel for medarbejdere Skolen har efter en kraftig personalereduktion, grundet fl ytning af 0. klasses afdelingen i 007/008 fra skoleåret 009/00 fået en særdeles kraftig personaleudvidelse på 0 nye lærere/pædagoger. Baggrunden herfor er fl ytningen af Centerklassen fra Søndre Skole til Nordre Skole. Her er der mange udfordringer for personale og ledelse. Grundlæggende lægger skolen stor vægt på et åbent miljø blandt medarbejderne således vi bliver gode til at dele hinandens sorger og glæder. Dette skaber sammenhold og forståelse for forskelligheder. Der opleves i høj grad en fælles ansvarlighed for opgaveløsningen. Vi løfter i fl ok. De fysiske rammer Nordre Skole fremstår på trods af alderen på næsten 0 år, som en velholdt skole med gode fysiske rammer på en række områder og desværre en række mangler på andre. Skolen har gode forhold i forbindelse med det pædagogiske servicecenter, der fremstår nyt og tidssvarende, der er ligeledes særdeles gode forberedelses- og samarbejdsforhold for lærerne. Skolens faglokaler er ligeledes nogenlunde tidssvarende, dog kræver den ene gymnastiksal og festsalen en snarlig renovering. Skolen har problemer med rådne et lagsvinduer og indeklimaet generelt. Skolens har investeret i en forbedring af administrationsforholdene, således at souschefen har fået større og bedre kontorforhold, og servicelederen er kommet op fra kælderen og har fået kontor sammen med den øvrige ledelse. Skolen mangler endnu rum og plads til elevernes projektarbejde. Med den planlagte og snart projekterede nye bygning til skolens overbygning, løses denne problemstilling. Læringsstile Skolen har tidligere haft en del medarbejdere på kursus i læringsstile. I skoleåret 009/00 afholdes yderligere et kursus for ca. medarbejdere i læringsstile. Ideen er, at der efterfølgende skal foregå en vidensdeling, således at denne viden breder sig til de enkelte afdelingsteam. Nordre Skole

143 = 00 Overlund Skole Kvalitetsrapport 009

144 Rammebetingelser 07/08 08/09 Klassetrin Spor i almentilbud Specialtilbud på skolen Ja Ja Antal elever/børn På skolen i alt incl. specialtilbud 7 8 Heraf i specialtilbud 60 Undervisning i dansk som andetsprog 0 I SFO i % af det samlede elevtal i indskolingen (incl. specialtilbud) 90, 9, Gennemsnitlige udgifter pr. elev I almentilbud I specialtilbud Antal elever pr. klasse i almentilbud,9,6 Antal elever pr. lærer, ansat pr. /9,, Elevernes fravær (gennemsnitlig fraværsdage pr. elev) 9, 8,7 Medarbejdernes fravær i % Sygefravær,0 Øvrigt fravær 6,00 Antal elever pr. nyere computer (under år) 6,,0 Forbrug af samlet budget i % 08 Udgifter til undervisningsmidler pr. elev (normbeløb) I almentilbud I specialtilbud.96.8 Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning %, Planlagte timer klasse (planlagt i timer/gennemført i %) 9098, 97,96. 99, klasse (planlagt i timer/gennemført i %) 76,00 99,.79 99, klasse (planlagt i timer/gennemført i %) 980,00 97,7. 98, Midler anvendt til efteruddannelse og kompetenceudvikling Tid pr. lærer 0, Kursusafgift pr. lærer.,.766 Antal elever henvist til anden undervisning end almenskolen Egne kommunale specialtilbud 9 6 Specialtilbud i andre kommuner Børn der har søgt om skoleudsættelse i % af børn indskrevet på årgangen, Overlund Skole

145 Rammebetingelser Overlund Skole Folkeskoleelever henvist til specialtilbud Elevsager hos PPR 009 Elever i specialklassen i %, SE elever i % 0, Elever med specifikke indlæringsvanskeligheder i % Elever med generelle indlæringsvanskeligheder i % 009 0, 0, Antal sager i alt 76 Antal sager i % af elever på skolen 0,7 Psykologsager i % 7,0 Tale-høresager i %,8 Læsekonsulentsager i %,6 Fysioterapeutsager i % 0, Undervisning varetaget af lærere med liniefag/liniefag i specialpædagogik Humanistiske fag 07/08 08/09 +y /y/z Dansk 98 98/ Engelsk 00 00/0 Tysk/Fransk 00 00/0 Historie 78 78/ Kristendomskundskab 6 6/6 Samfundsfag 9 9/ Naturfag Matematik 00 00/0 Natur/Teknik 88 88/ Geografi 8 80/0 Biologi 96 9/ Fysik/Kemi 00 00/0 Praktiske/Musiske fag Idræt 7 7/6 Musik 00 00/0 Billedkunst 6 6/ Håndarbejde 00 00/0 Sløjd 00 00/0 Hjemkundskab 00 00/0 Specialtilbud 80 80/0 Dansk som andetsprog (modtageklasse) = Antal klasser, som undervises af en lærer med liniefag i faget y = Antal klasser, som undervises af en lærer med kompetencer svarende til liniefag z = Antal klasser, som undervises af en lærer med andre kompetencer

146 Pædagogiske processer De pædagogiske processer anskueliggøres som en opadgående trappe, der skal illustrere en pædagogisk implementeringsproces. Der er ikke tale om en kvalitetstrappe, men i stedet om en synliggørelse af det systematiske arbejde på den enkelte skole. Dvs. at skolens placering for den enkelte pædagogiske proces ikke i sig selv siger noget om skolens kvalitet, men i stedet om, hvordan skolen har grebet arbejdet an og dermed lægger op til en videndeling, da det synliggøres, hvilke skoler, der på et givet område har gode erfaringer til glæde for andre. Ligeledes lægger angivelsen til en drøftelse på den enkelte skole om implementeringsgrad mv. De enkelte trappetrin skal opfattes som en skala for skolens implementeringsproces fra igangsættelsen af processen på skolen med overordnede beslutninger (trappetrin ) til fuldstændig implementering og dermed en naturlig del af hverdagen på skolen (trappetrin ). Skalainddelingen er:. Overordnede beslutninger Her skal processen være igangsat på skolen ved, at sagen har været behandlet i de overordnede organer på skolen (SB, MED, pædagogisk råd) og der er taget overordnede beslutninger om rammerne for det forestående arbejde.. Skriftlighed og involvering Her er der, på baggrund af de overordnede beslutninger på skolen, nedfældet skriftlige planer for, hvordan de overordnede beslutninger føres ud i livet i skolens pædagogiske praksis samt hvem der gør hvad i den forestående proces.. Handlinger Her er den pædagogiske proces indført som en del af den pædagogiske praksis på skolen og skolen høster erfaringer med praksis og drøfter denne med henblik på justering af handlingerne på praksisniveau. Der foretages således aktive pædagogiske handlinger i forhold til de to foregående niveauer.. Evaluering, vurdering og opfølgning Her har skolen som helhed foretaget en egentlig undersøgelse af den pædagogiske proces i form af en formaliseret evaluering, en vurdering af evalueringen samt en opfølgning på evalueringen med angivelse af handlinger, der foretages med henblik på justering af den pædagogiske proces. Hvis skolen er på dette niveau og har foretaget en egentlig evaluering, så angives årstal for den seneste evaluering.. Implementeret på skolen Her har skolen arbejdet systematisk med implementeringen af den pædagogiske proces ligesom der er et solidt erfaringsgrundlag, som har dannet grundlag for drøftelser og justeringer af skolens pædagogiske praksis. Den pædagogiske proces er en naturlig del af skolens hverdag, der er fuldstændigt implementeret på skolen. 6 Overlund Skole

147 Pædagogiske processer Strategi for læseundervisning Anvendelse af elevplaner Trivselsstrategi KV08 Afdelingsopdelt skole, herunder overgangsproblematikken Selvstyrende team, etablering og virke Tværfagligt netværk omkring udsatte børn, herunder Sundhedsfremmegrupper Overlund Skole 7

148 Indsatsområder og succeskriterier Der er vedtaget 6 indsatsområder for skolernes arbejde indtil august 00. For hvert indsatsområder er der udformet et sæt succeskriterier, der angiver hvordan det ser ud, når skolen er i mål med indsatsområdet. Skolens arbejde med indsatsområder og succeskriterier er angivet ved selvevaluering i en skala fra til dels ved en status pr. januar 009 og forventet status pr. januar 00. = Vi er ikke begyndt endnu = Er igangsat = Er i proces = Nærmer sig afslutning = Er gennemført TRIVSEL Status januar 009 Forventet januar 00 Der er udformet en handlingsplan for undervisningsmiljøvurderingen Der er udformet en kostpolitik på skolen Der er udformet en plan for, hvordan børns bevægelse indtænkes i skoledagen Der er i Sundhedsfremmegrupperne implementeret (udformet) en strategi for det tværfaglige arbejde (f hvordan håndteres specifikke sager, koordinering af børnesyn) X Der er en handlingsplan for arbejdet med børn med særlige behov Alle skoler har etableret et kompetencecenter Der er udformet en handlingsplan for trivselspolitik på skolen, der også indbefatter skole-hjem samarbejdet FYSISKE RAMMER Status januar 009 Forventet januar 00 Ved større anlægs- og renoveringsarbejder involveres skolens bestyrelse, ledelse, personale og evt. elevråd UDVIDET SKOLEDAG (HELHEDSSKOLE) Status januar 009 Forventet januar 00 Der er indført en lokal tilpasset helhedsskole på alle skoler i 0.. klasse Alle skoler arbejder i selvstyrende teams og i indskolingsteam deltager og samarbejder lærere og pædagoger Alle skoler er pædagogisk faseopdelt dvs. at lærerne har hovedparten af undervisningen i en afdeling 8 Overlund Skole

149 Indsatsområder og succeskriterier IMPLEMENTERING AF SPROG- OG LÆSEPOLITIK Status januar 009 Forventet januar 00 Alle skoler har mindst en læsevejleder samt en specialvejleder Kompetencecentret er ansvarlig for IT - støttende læseundervisning og kompenserende IT - værktøjer til læsning og skrivning. Alle skoler har en procedure for læseevaluering på alle årgange. Alle skoler er i gang med at udarbejde en procedure for overlevering af viden om den enkelte elevs læse/ skriveudvikling ved overgang fra dagtilbud til skole samt ved lærer- og skoleskift. IT KOMPETENCER Status januar 009 Forventet januar 00 Alle tidssvarende pc ere har netadgang Alle skoler har en nedskrevet medieplan, der sikrer opfyldelsen af kravene i Fælles Mål jf. Junior Pc Kørekort Alle skoler benytter et intranetsystem, der henvender sig til elever, personale og forældre Alle skoler benytter en elektronisk elevplan Der er på hver skole etableret en it gruppe bestående af elever og lærere, som indfanger nye it muligheder i undervisningen og udbreder dem.. KOMPETENCEUDVIKLING Status januar 009 Forventet januar 00 På alle skoler tilbydes kursus i elevrådets arbejde Alle skoler udformer hvert år en kompetenceudviklingsplan Overlund Skole 9

150 Resultater Karakterer ved folkeskolens afgangsprøve 07/08 08/09 9. klassetrin Dansk, Læsning - FSA 6,9 6,6 9. klassetrin Dansk, Retskrivning - FSA 7,0 6,69 9. klassetrin Dansk, Skr. fremstilling - FSA 7, 6,99 9. klassetrin Dansk, Orden - FSA 7, 7,07 9. klassetrin Dansk, Mundtlig - FSA 6,7 6,90 9. klassetrin Matematik, Færdighed - FSA 8,0 9, 9. klassetrin Matematik, Problem - FSA 6,8 8,8 9. klassetrin Engelsk, Skriftlig - FSA 8, 9. klassetrin Engelsk, Mundtlig - FSA 7, 7,7 9. klassetrin Fysik/Kemi, Praktisk/mund. - FSA 6, 6, 9. klassetrin Biologi, Skriftlig - FSA 6, 7,7 9. klassetrin Geografi, Skriftlig - FSA 7,7 8,09 9. klassetrin Historie, Mundtlig - FSA,0 7,6 9. klassetrin Samfundsfag, Mundtlig - FSA 6,,9 9. klassetrin Kristendomskundskab, Mundtlig - FSA 7,7 6,6 9. klassetrin Obligatorisk projektopgave - FSA 7,7 Klassetrin Fag Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Læsetest. årgang - Kategori Skolen 009 Landsnorm 00 A Meget hurtige og sikre, 8, B Hurtige og sikre 70 7, C Langsomme og sikre, 8,6 Ø Usikre 9,9 6,. årgang - Kategori Skolen 008 Skolen 009 Landsnorm 00 A Meget hurtige og sikre,6 0,8 7, B Hurtige og sikre 8,, 7,6 C Langsomme og sikre,8 0,0 6,8 Ø Usikre,6 8, 8,. og. årgang - Kategori. årgang Skolen 008. årgang Skolen 009. årgang Landsnorm 00 A Meget hurtige og sikre,6 9,7 7, B Hurtige og sikre 8, 9, 9,7 C Langsomme og sikre,8,7 7,8 Ø Usikre,6 6,, Skolens brug af læsecenter 08/09 Elevtal Elever i læsecenter i % 76 0,9 0 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse 07/08 08/09 98, 96,7 Overlund Skole

151 Vurdering - opfølgning Overlund Skole 7 linier i den 7 ende himmel. Efter at Overlund Skoles bestyrelse har skrevet et nyt princip vedrørende elevernes trivsel, har bestyrelsen indledt et konkret arbejde med at implementere den trebenede model. De tre ben består af børn, forældre og skole. Konkret deltager skolebestyrelsen på de fælles forældremøder vi har på. årgang,. årgang og 7. årgang. På disse møder fortæller vi fælles, hvad skolen kan gøre for børn og forældre på forskellige områder, men også hvilken betydning forældrene har for, at det er muligt at inkludere alle børn i skolen, og hvad vi forlanger af forældrene i denne sammenhæng. Denne kampagne for inddragelse af forældrene i en såkaldt værdighedsproduktion, er et tiltag som skolen forventer sig meget af i fremtiden, og bestyrelsens aktive ageren for dette projekt, kan ikke overvurderes. Skolens profil og arbejdet med udvalgte indsatsområder og succeskriterier Overlund Skole er en afdelingsopdelt skole organiseret i selvstyrende afdelingsteam. Hvert team har en teamkoordinator, der jævnligt mødes med ledelsen i et kommunikationsudvalg. Kommunikationsudvalget koordinerer de fælles tiltag, der er nødvendige for at holde den overordnede kurs. Overlund Skole er en skole der er karakteriseret ved at have en høj faglig profi l med nogle meget dygtige lærere og nogle meget positive, interesserede og krævende forældre. For ledelsesmæssigt at kunne matche disse betingelser, er ledelsesstrukturen ændret i indeværende skoleår. Fra at være organiseret traditionelt med en skoleinspektør, en viceinspektør og en sfoleder, er strukturen ændret til en skoleinspektør med det overordnede ansvar, en pædagogisk afdelingsleder og souschef med ansvar for teamudvikling og pædagogik, en sfoleder og en administrativ leder med ansvar for økonomien. Arbejdet med udformning af strukturen og udarbejdelsen af de rette jobprofi ler, har fyldt meget i ledelsens og bestyrelsens arbejde i det forgangne år. I arbejdet med at skabe en inkluderende skole indledte Overlund Skole et samarbejde med University College Nordjylland, om den såkaldte LP-model. LP-modellen bygger på et systemisk og anerkendende læringssyn. Modellen er udviklet i Norge af Thomas Nordahl og effekten kan dokumenteres videnskabeligt. Erfaringerne viser, at de skoler der arbejder med LP-modellen, opnår måleligt bedre resultater både med hensyn til det faglige og det sociale. Implementeringen var planlagt til at vare år, men vi må nu sande, at det kommer til at vare mindst et år mere. Arbejdet med modellen er tilrettelagt med en række opgaver, som løses i team, hvor ppr skulle være en aktiv sparringspartner. Det var meningen at ppr både skulle rette opgaverne og give feedback til de enkelte team. Denne opgave viste det sig at ppr ikke var i stand til at løse. Arbejdet er genoptaget i indeværende år, og pædagogisk psykologisk rådgivning er med igen. Selvom processen skrider langsommere frem end først planlagt, er vi dog meget forhåbningsfulde, og metoden bruges fl ittigt i de enkelte team. Trivsel er et andet indsatsområde der arbejdes med. Skolebestyrelsen har vedtaget et trivselsprincip og der arbejdes med at inddrage eleverne mere aktivt i processen. Elevrådet har lavet en trivselsundersøgelse blandt samtlige elever og resultatet forventes bearbejdet i begyndelsen af indeværende skoleår. Det er håbet, at eleverne selv, med hjælp fra lærerne, kan udforme skolens undervisningsmiljøvurdering. Specialpædagogisk bistand Den specialpædagogiske bistand på Overlund skole er organiseret som, et team der arbejder med faglige problemstillinger, og et team der arbejder med adfærd kontakt og trivsel. Teamene ledes overordnet af den pædagogiske afdelingsleder. Hvert team har en koordinator det faglige en specialvejleder og akt- teamet en særligt uddannet pædagog. Der foretages en screening af både det faglige område, typisk læsning, og det sociale område. Som noget nyt arbejdes der målrettet med, at indskole de nye 7. klasser som dannes af elever fra Møllehøjskolen og Overlund Skole. Det har vist sig, at eleverne bruger meget energi på at fi nde deres plads i arbejdsfællesskabet, derfor bruger akt- teamet nu nogle timer på øvelser, som vi håber, kommer til at give en bedre trivsel.

152 Vurdering - opfølgning Foruden det forebyggende arbejde på det faglige og det trivselsmæssige område, foregår der løbende sagsbehandling, af de sager der konstant dukker op. Indgangen til at få en sag behandlet, går gennem panelet, som er skolens kompetencecenter. Panelet består af den pædagogiske afdelingsleder, specialvejlederen, akt- koordinatoren og pprpsykologen. Panelet har fast træffetid hver anden torsdag fra.00 til.00. og kan bruges af både forældre og fagpersonale til generel rådgivning og til konkret hjælp. På det faglige plan har en gruppe fysiklærere indledt et samarbejde med Viborg Gymnasiet. Det har resulteret i et konkret samarbejde om et udvidet fysikhold på 9. årgang. Holdet får ekstra lektioner om ugen tilrettelagt med undervisere fra både Overlund Skole og Viborg Gymnasiet. Holdet er ikke et egentligt talenthold, men det er for de elever, der gerne vil noget mere med naturvidenskab, end det vi normalt kan tilbyde. Der er optagelsesprøve til holdet og søgningen har været særdeles god. Dansk som andet sprog Dansk som andet sprog, er organiseret med en enkelt lærer til alle børnene. Hvert barns konkrete behov for støtte aftales af læreren med børnenes klasselærer, og undervisningen tilrettelægges individuelt. Undervisningen vil derfor typisk foregå i små hold og som undervisning af enkelte børn. Videndeling I arbejdet med at etablere en ny ledelsesstruktur, har Houlkærskolens ledelsesteam været til meget stor hjælp. De erfaringer som Houlkærskolen har høstet gennem fl ere år med en tredelt ledelsesstruktur, har givet Overlund Skole megen inspiration til at udvikle sin egen model. Karsten Thygesen fra Møllehøjskolen, har deltaget i ansættelsessamtalerne og i udvælgelsen af kandidater til stillingerne. På denne måde har vi forsøgt konkret at sikre Møllehøjskolen og Overlund Skole et bedre grundlag for et tættere samarbejde fremover. De to skoler har i princippet en fælles overbygning, og vores to skoler er enige om at indlede et endnu tættere samarbejde. Overlund Skole

153 = 00 Rødkærsbro Skole Kvalitetsrapport 009

154 Rammebetingelser 07/08 08/09 Klassetrin Spor i almentilbud Specialtilbud på skolen Ja Ja Antal elever/børn På skolen i alt incl. specialtilbud 6 6 Heraf i specialtilbud Undervisning i dansk som andetsprog 6 0 I SFO i % af det samlede elevtal i indskolingen (incl. specialtilbud) 7,7 7, Gennemsnitlige udgifter pr. elev I almentilbud I specialtilbud Antal elever pr. klasse i almentilbud 0, 8, Antal elever pr. lærer, ansat pr. /9, 0, Elevernes fravær (gennemsnitlig fraværsdage pr. elev) 8,7 7, Medarbejdernes fravær i % Sygefravær 6,00 Øvrigt fravær 7,0 Antal elever pr. nyere computer (under år),0, Forbrug af samlet budget i % 97 Udgifter til undervisningsmidler pr. elev (normbeløb) I almentilbud I specialtilbud.96.8 Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning % 0,8 8,9 Planlagte timer klasse (planlagt i timer/gennemført i %) 6,00 9, klasse (planlagt i timer/gennemført i %), 9, , klasse (planlagt i timer/gennemført i %) 98,0 97, , Midler anvendt til efteruddannelse og kompetenceudvikling Tid pr. lærer Kursusafgift pr. lærer Antal elever henvist til anden undervisning end almenskolen Egne kommunale specialtilbud 8 Specialtilbud i andre kommuner 0 8 Børn der har søgt om skoleudsættelse i % af børn indskrevet på årgangen 9,8 Rødkærsbro Skole

155 Rammebetingelser Rødkærsbro Skole Folkeskoleelever henvist til specialtilbud Elevsager hos PPR 009 Elever i specialklassen i % 6,0 SE elever i %, Elever med specifikke indlæringsvanskeligheder i % Elever med generelle indlæringsvanskeligheder i % 009,, Antal sager i alt 6 Antal sager i % af elever på skolen 9,6 Psykologsager i %,6 Tale-høresager i %,8 Læsekonsulentsager i %, Fysioterapeutsager i % 0,0 Undervisning varetaget af lærere med liniefag/liniefag i specialpædagogik Humanistiske fag 07/08 08/09 +y /y/z Dansk 6 7/0/ Engelsk 99 8/0/ Tysk/Fransk 66 00/0/0 Historie 6/0/ Kristendomskundskab 0 0/0/00 Samfundsfag 0 00/0/0 Naturfag Matematik 8 7/0/9 Natur/Teknik 8/0/9 Geografi 00 80/0/0 Biologi 0 0/0/80 Fysik/Kemi 00 00/0/0 Praktiske/Musiske fag Idræt 7 7/0/ Musik 66 00/0/0 Billedkunst 80 0/0/0 Håndarbejde 00 00/0/0 Sløjd 00 0/00/0 Hjemkundskab 0 /0/7 Specialtilbud 00/0 Dansk som andetsprog (modtageklasse) = Antal klasser, som undervises af en lærer med liniefag i faget y = Antal klasser, som undervises af en lærer med kompetencer svarende til liniefag z = Antal klasser, som undervises af en lærer med andre kompetencer 0/0

156 Pædagogiske processer De pædagogiske processer anskueliggøres som en opadgående trappe, der skal illustrere en pædagogisk implementeringsproces. Der er ikke tale om en kvalitetstrappe, men i stedet om en synliggørelse af det systematiske arbejde på den enkelte skole. Dvs. at skolens placering for den enkelte pædagogiske proces ikke i sig selv siger noget om skolens kvalitet, men i stedet om, hvordan skolen har grebet arbejdet an og dermed lægger op til en videndeling, da det synliggøres, hvilke skoler, der på et givet område har gode erfaringer til glæde for andre. Ligeledes lægger angivelsen til en drøftelse på den enkelte skole om implementeringsgrad mv. De enkelte trappetrin skal opfattes som en skala for skolens implementeringsproces fra igangsættelsen af processen på skolen med overordnede beslutninger (trappetrin ) til fuldstændig implementering og dermed en naturlig del af hverdagen på skolen (trappetrin ). Skalainddelingen er:. Overordnede beslutninger Her skal processen være igangsat på skolen ved, at sagen har været behandlet i de overordnede organer på skolen (SB, MED, pædagogisk råd) og der er taget overordnede beslutninger om rammerne for det forestående arbejde.. Skriftlighed og involvering Her er der, på baggrund af de overordnede beslutninger på skolen, nedfældet skriftlige planer for, hvordan de overordnede beslutninger føres ud i livet i skolens pædagogiske praksis samt hvem der gør hvad i den forestående proces.. Handlinger Her er den pædagogiske proces indført som en del af den pædagogiske praksis på skolen og skolen høster erfaringer med praksis og drøfter denne med henblik på justering af handlingerne på praksisniveau. Der foretages således aktive pædagogiske handlinger i forhold til de to foregående niveauer.. Evaluering, vurdering og opfølgning Her har skolen som helhed foretaget en egentlig undersøgelse af den pædagogiske proces i form af en formaliseret evaluering, en vurdering af evalueringen samt en opfølgning på evalueringen med angivelse af handlinger, der foretages med henblik på justering af den pædagogiske proces. Hvis skolen er på dette niveau og har foretaget en egentlig evaluering, så angives årstal for den seneste evaluering.. Implementeret på skolen Her har skolen arbejdet systematisk med implementeringen af den pædagogiske proces ligesom der er et solidt erfaringsgrundlag, som har dannet grundlag for drøftelser og justeringer af skolens pædagogiske praksis. Den pædagogiske proces er en naturlig del af skolens hverdag, der er fuldstændigt implementeret på skolen. 6 Rødkærsbro Skole

157 Pædagogiske processer Strategi for læseundervisning Anvendelse af elevplaner Trivselsstrategi KV08 Afdelingsopdelt skole, herunder overgangsproblematikken Selvstyrende team, etablering og virke Tværfagligt netværk omkring udsatte børn, herunder Sundhedsfremmegrupper Rødkærsbro Skole 7

158 Indsatsområder og succeskriterier Der er vedtaget 6 indsatsområder for skolernes arbejde indtil august 00. For hvert indsatsområder er der udformet et sæt succeskriterier, der angiver hvordan det ser ud, når skolen er i mål med indsatsområdet. Skolens arbejde med indsatsområder og succeskriterier er angivet ved selvevaluering i en skala fra til dels ved en status pr. januar 009 og forventet status pr. januar 00. = Vi er ikke begyndt endnu = Er igangsat = Er i proces = Nærmer sig afslutning = Er gennemført TRIVSEL Status januar 009 Forventet januar 00 Der er udformet en handlingsplan for undervisningsmiljøvurderingen Der er udformet en kostpolitik på skolen Der er udformet en plan for, hvordan børns bevægelse indtænkes i skoledagen Der er i Sundhedsfremmegrupperne implementeret (udformet) en strategi for det tværfaglige arbejde (f hvordan håndteres specifikke sager, koordinering af børnesyn) Der er en handlingsplan for arbejdet med børn med særlige behov Alle skoler har etableret et kompetencecenter Der er udformet en handlingsplan for trivselspolitik på skolen, der også indbefatter skole-hjem samarbejdet FYSISKE RAMMER Status januar 009 Forventet januar 00 Ved større anlægs- og renoveringsarbejder involveres skolens bestyrelse, ledelse, personale og evt. elevråd UDVIDET SKOLEDAG (HELHEDSSKOLE) Status januar 009 Forventet januar 00 Der er indført en lokal tilpasset helhedsskole på alle skoler i 0.. klasse Alle skoler arbejder i selvstyrende teams og i indskolingsteam deltager og samarbejder lærere og pædagoger Alle skoler er pædagogisk faseopdelt dvs. at lærerne har hovedparten af undervisningen i en afdeling 8 Rødkærsbro Skole

159 Indsatsområder og succeskriterier IMPLEMENTERING AF SPROG- OG LÆSEPOLITIK Status januar 009 Forventet januar 00 Alle skoler har mindst en læsevejleder samt en specialvejleder Kompetencecentret er ansvarlig for IT - støttende læseundervisning og kompenserende IT - værktøjer til læsning og skrivning. Alle skoler har en procedure for læseevaluering på alle årgange. Alle skoler er i gang med at udarbejde en procedure for overlevering af viden om den enkelte elevs læse/ skriveudvikling ved overgang fra dagtilbud til skole samt ved lærer- og skoleskift. IT KOMPETENCER Status januar 009 Forventet januar 00 Alle tidssvarende pc ere har netadgang Alle skoler har en nedskrevet medieplan, der sikrer opfyldelsen af kravene i Fælles Mål jf. Junior Pc Kørekort Alle skoler benytter et intranetsystem, der henvender sig til elever, personale og forældre Alle skoler benytter en elektronisk elevplan Der er på hver skole etableret en it gruppe bestående af elever og lærere, som indfanger nye it muligheder i undervisningen og udbreder dem.. KOMPETENCEUDVIKLING Status januar 009 Forventet januar 00 På alle skoler tilbydes kursus i elevrådets arbejde Alle skoler udformer hvert år en kompetenceudviklingsplan Rødkærsbro Skole 9

160 Resultater Karakterer ved folkeskolens afgangsprøve 07/08 08/09 9. klassetrin Dansk, Læsning - FSA,8, 9. klassetrin Dansk, Retskrivning - FSA,,9 9. klassetrin Dansk, Skr. fremstilling - FSA 6,6,0 9. klassetrin Dansk, Orden - FSA 6,,7 9. klassetrin Dansk, Mundtlig - FSA 6,7 7,6 9. klassetrin Matematik, Færdighed - FSA,8 9,06 9. klassetrin Matematik, Problem - FSA,9 8, 9. klassetrin Engelsk, Skriftlig - FSA 9. klassetrin Engelsk, Mundtlig - FSA 7, 6,00 9. klassetrin Fysik/Kemi, Praktisk/mund. - FSA,8,69 9. klassetrin Biologi, Skriftlig - FSA, 7,06 9. klassetrin Geografi, Skriftlig - FSA 9. klassetrin Historie, Mundtlig - FSA,6 9. klassetrin Samfundsfag, Mundtlig - FSA 9. klassetrin Kristendomskundskab, Mundtlig - FSA 7,8 9. klassetrin Obligatorisk projektopgave - FSA,9 Klassetrin Fag Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Læsetest. årgang - Kategori Skolen 009 Landsnorm 00 A Meget hurtige og sikre, 8, B Hurtige og sikre 7, 7, C Langsomme og sikre 0,0 8,6 Ø Usikre, 6,. årgang - Kategori Skolen 008 Skolen 009 Landsnorm 00 A Meget hurtige og sikre,, 7, B Hurtige og sikre 8,6, 7,6 C Langsomme og sikre,, 6,8 Ø Usikre 0,8,7 8,. og. årgang - Kategori. årgang Skolen 008. årgang Skolen 009. årgang Landsnorm 00 A Meget hurtige og sikre,,9 7, B Hurtige og sikre 8,6 6,9 9,7 C Langsomme og sikre, 7, 7,8 Ø Usikre 0,8 8,, Skolens brug af læsecenter 08/09 Elevtal Elever i læsecenter i % 6 0, 60 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse 07/08 08/09 88,06 87,0 Rødkærsbro Skole

161 Vurdering - opfølgning Rødkærsbro Skole 7 linier i den 7 ende himmel Rødkærsbro Skole er inde i sit. år som LP-skole. Der er blevet arbejdet systematisk i overensstemmelse med de bærende principper for LP-modellen. Samarbejdet med PPR har været med til at optimere arbejdet, og der hersker en god og gensidig forståelse for, hvordan vi løbende udvikler arbejdet. En pædagogisk dag forud for dette skoleår gav et godt billede af, at der arbejdes målrettet efter modellen. Arbejdet med at knække mobbekurven fortsætter. Skolen er en af 0 skoler knækker mobbekurven, og kraftigt understøttet af en styregruppe udvikler vi løbende vores praksis for håndtering og bekæmpelse af mobning. Skolens profil Rødkærsbro Skole skal være et godt sted at lære og et godt sted at være. Med indvielsen af den nye fl øj med lokaler til mellemtrin og ældste trin har vi taget et vigtigt skridt i retning af at have optimale fysiske rammer omkring skolens undervisning og læringsprocesser. Vi ser frem til at kunne indvi en nyrenoveret fl øj omkring årsskiftet, hvorefter vi også har meget fi ne rammer om vores centerafdeling. Samtidig får vi et helt nyt hjemkundskabslokale, som vi også forventer at få glæde af i bestræbelserne på at udvikle et sundt kostmiljø på skolen. I forbindelse med et åbent hus arrangement har vi inviteret lokalområdet ind til et tæt samarbejde med skolen. Vi ønsker at skolen skal stå som et vigtigt omdrejningspunkt i udviklingen i lokalsamfundet, og med de nye og meget fi ne fysiske rammer har vi meget at byde ind med. Vi er allerede i god dialog med institutioner og foreningsliv, og det skal være et synligt mål, at der er liv på skolen også efter kl. 7. Samarbejdet med folkebiblioteket er allerede forbilledligt, og med vores deltagelse i projektet Klog på den fede måde lægges der nye lag til dette samarbejde. Vi er i dette skoleår, sammen med Ørum Skole, Viborg Kommunes repræsentanter i et udviklingsarbejde, hvor folkebibliotek og skolebibliotek sammen med udvalgte klasser skal se på nye muligheder for at styrke samarbejdet mellem de to biblioteksformer med henblik på at give børn lyst til viden. Udover Viborg Kommune deltager også Horsens og Silkeborg i projektet. Arbejdet med LP-modellen er også et vigtigt bidrag til udviklingen af skolens profi l. Vi har sat kursen i retning af en kollektiv, forandringsorienteret kultur, kendetegnet ved et godt samarbejde lærere og pædagoger indbyrdes, samt fælles målsætninger og retningslinjer for den pædagogiske praksis. Også arbejdet med at knække mobbekurven understøtter bestræbelserne på at skabe det bedste undervisningsmiljø. Legepatruljen er kommet for at blive, og dette arbejde er en væsentlig støtte for arbejdet på at skabe den bedst mulige trivsel for eleverne. Arbejdet med helhedsskole i indskolingen er i fortsat udvikling. De gode erfaringer omkring skolestart, hvor vi samler alle børnene i børnehaveklassen med et lærerteam og først senere i forløbet deler klasserne, videreføres i tæt samarbejde med forældrene. Samtidig arbejder vi på at udvikle samarbejdet med børnehaven den røde tråd så vi får den helt optimale overgang fra institution til skole. Strategi for læseundervisning. Med skolens læsevejleder og kompetencecentret som omdrejningspunkter fortsættes det målrettede arbejde på at udvikle en læsestrategi. Det tætte samarbejde med læsekonsulenten og læsevejlederne, herunder den nye læseklasse, bærer frugt. Vi bliver hæmmet i den kommende periode, da skolens eneste læsevejleder er gravid og går på barselsorlov fra efterårsferien. Men andre gode kræfter tager over, og vi vil i det kommende skoleår sikre os, at der yderligere uddannes en læsevejleder på skolen. Anvendelse af elevplaner. Efter de første års erfaringer har vi fra dette skoleår besluttet at anskaffe et nyt koncept for elevplaner. Vi har nu et godt grundlag at arbejde videre på. Med hensyn til omfanget af fag er vi nået dertil, at vi forventer at ville benytte os af udfordringsretten med henblik på at nedbringe antallet af fag, som indgår i arbejdet med elevplaner. Trivselsstrategi. Som det fremgår, arbejdes der målrettet på fl ere fronter. Der forestår nu et arbejde på at få bestræbelserne samlet i en egentlig strategi, som samler op om de gode erfaringer. Afdelingsopdelt skole. Der arbejdes målrettet med den afdelingsopdelte skole, om end vi må erkende, at vi ikke kan rendyrke alle lærere til at være tilknyttet kun ét team. Samtidig mener vi, at det i forhold til teamdannelsen i centerafdelingen 6

162 Vurdering - opfølgning 6 også indebærer fordele, at en lærer har sine timer både i centeret og i den almene skole. Selvstyrende team. Vi har sat fokus på teamudvikling i dette skoleår. I samarbejde med VIA vil vi nu yderligere målrette arbejdet. Dog er vi fortsat fokuseret på, at arbejdet hen imod de ultimativt selvstyrende team kræver tid til modning, og der er ikke sat noget åremål for implementeringen. Tværfagligt netværk. Det er fortsat et vigtigt indsatsområde at arbejdet omkring de udsatte børn kvalifi ceres gennem netværksarbejde. Vi har et forbilledligt samarbejde med afsæt i det lokale SSPudvalg, men ikke mindst et forstærket samarbejde med Familieafdelingen vil yderligere kunne fremme indsatsen. Den lokale sundhedsfremmegruppe har desværre ligget underdrejet i det forløbne år. Men med endelig afklaring omkring ledelsesposterne i børnehave og på skolen, samt en ny struktur i Familieafdelingen, er der nu grundlag for et velunderbygget netværk. Specialpædagogisk bistand, herunder holddannelse og AKT-arbejde. Skolens Specialcenter er, i samarbejde med Kompetenceteamet og AKT-teamet, omdrejningspunktet for iværksættelse af den specialpædagogiske bistand.specialcenteret består af de lærere, der varetager opgaverne med elever, der har behov for særlig bistand, samt skolens leder. Kompetencecentret består af PPR psykologen, skolelederen og afdelingslederen for Centerafdelingen. AKT-teamet består p.t. af en koordinator plus andre lærere fra almenskolen og en lærer fra Centerafdelingen. Det er tanken at udvide samarbejdet mellem Centerafdelingen og resten af skolen ved blandt andet at sende en lærer og en pædagog fra almenskolen og en lærer fra Centerafdelingen på det samme AKT-kursus. På skolen afholdes der løbende K-møder,hvor skolepsykologen og afdelingslederen for Centerafdelingen altid er til stede.derudover deltager forældrene,de lærere og el.pædagoger der har en bekymring angående en elev. Afhængig af bekymringens art indkaldes sagsbehandler,akt-lærere,lærere fra Specialcentret og andre relevante personer. Formålet med møderne er dels at afdække, hvad sagen drejer sig om, og dels ved fælles hjælp at få sat de nødvendige foranstaltninger i gang.der kan være tale om at lave en indstilling til PPR for at blive klogere på de vanskeligheder eleven er havnet i. Andre gange er det et AKT-anliggende og i nogle situationer kan der være behov for støtte af den ene eller anden slags i forhold til hjemmet. I den specialpædagogiske praksis tages der udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger,sådan som de er blevet beskrevet. I samarbejde med klassens lærerteam tilrettelægger lærerne i Specialcenteret undervisningen for en afgrænset periode. Der kan være tale om støtte på klassen eller undervisning på hold. Nogle af de afsatte ressourcer til specialundervisning bruges til holddannelse i indskolingen med henblik på at styrke indsatsen omkring læseundervisningen. Dansk som andetsprog Vi har aktuelt ikke elever, som kræver indsats her. Videndeling Gennem samarbejdet omkring læsning har der været en stor grad af videndeling, hvor skolen har kunnet hente inspiration hos andre. På samme måde har vores engagement i LPmodellen givet værdifuld viden og inspiration fra de samarbejdsrelationer, vi indgår i. Ligeledes har vi et godt netværk med en gruppe af de øvrige skoler, som arbejder i projektet 0 skoler knækker mobbekurven. På samme måde har vi haft lejlighed til at indvi kolleger fra andre skoler i vores praksis på disse områder. Som et eksempel herpå har vi haft en gruppe lærere på besøg på en Randersskole for at fortælle om vore erfaringer omkring opstarten af LP-arbejdet med en efterfølgende meget positiv respons. Netværksarbejdet omkring mobning indebærer ligeledes, at vi har lejlighed til at indvi andre i de gode erfaringer på området. Rødkærsbro Skole

163 = 00 Skals Skole Kvalitetsrapport 009

164 Rammebetingelser 07/08 08/09 Klassetrin Spor i almentilbud Specialtilbud på skolen Nej Nej Antal elever/børn På skolen i alt incl. specialtilbud 99 Heraf i specialtilbud 0 0 Undervisning i dansk som andetsprog I SFO i % af det samlede elevtal i indskolingen (incl. specialtilbud) 89,7 87,0 Gennemsnitlige udgifter pr. elev I almentilbud I specialtilbud - Antal elever pr. klasse i almentilbud 8,7 0, Antal elever pr. lærer, ansat pr. /9,, Elevernes fravær (gennemsnitlig fraværsdage pr. elev) 0, 9,7 Medarbejdernes fravær i % Sygefravær,0 Øvrigt fravær,0 Antal elever pr. nyere computer (under år) 6,, Forbrug af samlet budget i % 0 Udgifter til undervisningsmidler pr. elev (normbeløb) I almentilbud I specialtilbud - Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning %, 0,6 Planlagte timer klasse (planlagt i timer/gennemført i %) 6609,00 97, , klasse (planlagt i timer/gennemført i %) 7,00 98, , klasse (planlagt i timer/gennemført i %) 67,00 96, ,8 Midler anvendt til efteruddannelse og kompetenceudvikling Tid pr. lærer 9, 9 Kursusafgift pr. lærer.070. Antal elever henvist til anden undervisning end almenskolen Egne kommunale specialtilbud Specialtilbud i andre kommuner Børn der har søgt om skoleudsættelse i % af børn indskrevet på årgangen 7,0 6 Skals Skole

165 Rammebetingelser Skals Skole Folkeskoleelever henvist til specialtilbud Elevsager hos PPR 009 Elever i specialklassen i %, SE elever i %, Elever med specifikke indlæringsvanskeligheder i % Elever med generelle indlæringsvanskeligheder i % 009 0,7, Antal sager i alt 8 Antal sager i % af elever på skolen, Psykologsager i %, Tale-høresager i %,0 Læsekonsulentsager i % 0,8 Fysioterapeutsager i % 0, Undervisning varetaget af lærere med liniefag/liniefag i specialpædagogik Humanistiske fag 07/08 08/09 +y /y/z Dansk 96 6//0 Engelsk 00 7/9/ Tysk/Fransk 00 0/0/0 Historie 8 7/7/6 Kristendomskundskab 6 9/9/ Samfundsfag 67 0/00/0 Naturfag Matematik 00 6/9/0 Natur/Teknik 7 /0/8 Geografi 7 0/00/0 Biologi 00 0/00/0 Fysik/Kemi 00 67//0 Praktiske/Musiske fag Idræt 9 7/8/0 Musik 00 00/0/0 Billedkunst 88 0/0/0 Håndarbejde 00 00/0/0 Sløjd 00 00/0/0 Hjemkundskab 80 0/0/0 Specialtilbud 00/0 Dansk som andetsprog (modtageklasse) 00/0 = Antal klasser, som undervises af en lærer med liniefag i faget y = Antal klasser, som undervises af en lærer med kompetencer svarende til liniefag z = Antal klasser, som undervises af en lærer med andre kompetencer 6

166 Pædagogiske processer De pædagogiske processer anskueliggøres som en opadgående trappe, der skal illustrere en pædagogisk implementeringsproces. Der er ikke tale om en kvalitetstrappe, men i stedet om en synliggørelse af det systematiske arbejde på den enkelte skole. Dvs. at skolens placering for den enkelte pædagogiske proces ikke i sig selv siger noget om skolens kvalitet, men i stedet om, hvordan skolen har grebet arbejdet an og dermed lægger op til en videndeling, da det synliggøres, hvilke skoler, der på et givet område har gode erfaringer til glæde for andre. Ligeledes lægger angivelsen til en drøftelse på den enkelte skole om implementeringsgrad mv. De enkelte trappetrin skal opfattes som en skala for skolens implementeringsproces fra igangsættelsen af processen på skolen med overordnede beslutninger (trappetrin ) til fuldstændig implementering og dermed en naturlig del af hverdagen på skolen (trappetrin ). Skalainddelingen er:. Overordnede beslutninger Her skal processen være igangsat på skolen ved, at sagen har været behandlet i de overordnede organer på skolen (SB, MED, pædagogisk råd) og der er taget overordnede beslutninger om rammerne for det forestående arbejde.. Skriftlighed og involvering Her er der, på baggrund af de overordnede beslutninger på skolen, nedfældet skriftlige planer for, hvordan de overordnede beslutninger føres ud i livet i skolens pædagogiske praksis samt hvem der gør hvad i den forestående proces.. Handlinger Her er den pædagogiske proces indført som en del af den pædagogiske praksis på skolen og skolen høster erfaringer med praksis og drøfter denne med henblik på justering af handlingerne på praksisniveau. Der foretages således aktive pædagogiske handlinger i forhold til de to foregående niveauer.. Evaluering, vurdering og opfølgning Her har skolen som helhed foretaget en egentlig undersøgelse af den pædagogiske proces i form af en formaliseret evaluering, en vurdering af evalueringen samt en opfølgning på evalueringen med angivelse af handlinger, der foretages med henblik på justering af den pædagogiske proces. Hvis skolen er på dette niveau og har foretaget en egentlig evaluering, så angives årstal for den seneste evaluering.. Implementeret på skolen Her har skolen arbejdet systematisk med implementeringen af den pædagogiske proces ligesom der er et solidt erfaringsgrundlag, som har dannet grundlag for drøftelser og justeringer af skolens pædagogiske praksis. Den pædagogiske proces er en naturlig del af skolens hverdag, der er fuldstændigt implementeret på skolen. 66 Skals Skole

167 Pædagogiske processer Strategi for læseundervisning Anvendelse af elevplaner Trivselsstrategi KV08 Afdelingsopdelt skole, herunder overgangsproblematikken Selvstyrende team, etablering og virke Tværfagligt netværk omkring udsatte børn, herunder Sundhedsfremmegrupper Skals Skole 67

168 Indsatsområder og succeskriterier Der er vedtaget 6 indsatsområder for skolernes arbejde indtil august 00. For hvert indsatsområder er der udformet et sæt succeskriterier, der angiver hvordan det ser ud, når skolen er i mål med indsatsområdet. Skolens arbejde med indsatsområder og succeskriterier er angivet ved selvevaluering i en skala fra til dels ved en status pr. januar 009 og forventet status pr. januar 00. = Vi er ikke begyndt endnu = Er igangsat = Er i proces = Nærmer sig afslutning = Er gennemført TRIVSEL Status januar 009 Forventet januar 00 Der er udformet en handlingsplan for undervisningsmiljøvurderingen Der er udformet en kostpolitik på skolen Der er udformet en plan for, hvordan børns bevægelse indtænkes i skoledagen Der er i Sundhedsfremmegrupperne implementeret (udformet) en strategi for det tværfaglige arbejde (f hvordan håndteres specifikke sager, koordinering af børnesyn) Der er en handlingsplan for arbejdet med børn med særlige behov Alle skoler har etableret et kompetencecenter Der er udformet en handlingsplan for trivselspolitik på skolen, der også indbefatter skole-hjem samarbejdet FYSISKE RAMMER Status januar 009 Forventet januar 00 Ved større anlægs- og renoveringsarbejder involveres skolens bestyrelse, ledelse, personale og evt. elevråd UDVIDET SKOLEDAG (HELHEDSSKOLE) Status januar 009 Forventet januar 00 Der er indført en lokal tilpasset helhedsskole på alle skoler i 0.. klasse Alle skoler arbejder i selvstyrende teams og i indskolingsteam deltager og samarbejder lærere og pædagoger Alle skoler er pædagogisk faseopdelt dvs. at lærerne har hovedparten af undervisningen i en afdeling 68 Skals Skole

169 Indsatsområder og succeskriterier IMPLEMENTERING AF SPROG- OG LÆSEPOLITIK Status januar 009 Forventet januar 00 Alle skoler har mindst en læsevejleder samt en specialvejleder Kompetencecentret er ansvarlig for IT - støttende læseundervisning og kompenserende IT - værktøjer til læsning og skrivning. Alle skoler har en procedure for læseevaluering på alle årgange. Alle skoler er i gang med at udarbejde en procedure for overlevering af viden om den enkelte elevs læse/ skriveudvikling ved overgang fra dagtilbud til skole samt ved lærer- og skoleskift. IT KOMPETENCER Status januar 009 Forventet januar 00 Alle tidssvarende pc ere har netadgang Alle skoler har en nedskrevet medieplan, der sikrer opfyldelsen af kravene i Fælles Mål jf. Junior Pc Kørekort Alle skoler benytter et intranetsystem, der henvender sig til elever, personale og forældre Alle skoler benytter en elektronisk elevplan Der er på hver skole etableret en it gruppe bestående af elever og lærere, som indfanger nye it muligheder i undervisningen og udbreder dem.. KOMPETENCEUDVIKLING Status januar 009 Forventet januar 00 På alle skoler tilbydes kursus i elevrådets arbejde Alle skoler udformer hvert år en kompetenceudviklingsplan Skals Skole 69

170 Resultater Karakterer ved folkeskolens afgangsprøve 07/08 08/09 9. klassetrin Dansk, Læsning - FSA 6,6,00 9. klassetrin Dansk, Retskrivning - FSA,8,0 9. klassetrin Dansk, Skr. fremstilling - FSA,9,6 9. klassetrin Dansk, Orden - FSA 6,, 9. klassetrin Dansk, Mundtlig - FSA 7, 6, 9. klassetrin Matematik, Færdighed - FSA, 6, 9. klassetrin Matematik, Problem - FSA,7 6,8 9. klassetrin Engelsk, Skriftlig - FSA 6,,00 9. klassetrin Engelsk, Mundtlig - FSA 6,,9 9. klassetrin Fysik/Kemi, Praktisk/mund. - FSA,7,0 9. klassetrin Biologi, Skriftlig - FSA 6,,6 9. klassetrin Geografi, Skriftlig - FSA 6,7,6 9. klassetrin Historie, Mundtlig - FSA,79 9. klassetrin Samfundsfag, Mundtlig - FSA,8 9. klassetrin Tysk, Mundtlig - FSA 6,,9 9. klassetrin Kristendomskundskab, Mundtlig - FSA 6, 9. klassetrin Obligatorisk projektopgave - FSA 6,76 Klassetrin Fag Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Læsetest. årgang - Kategori Skolen 009 Landsnorm 00 A Meget hurtige og sikre,9 8, B Hurtige og sikre 7, 7, C Langsomme og sikre, 8,6 Ø Usikre,7 6,. årgang - Kategori Skolen 008 Skolen 009 Landsnorm 00 A Meget hurtige og sikre 9,0 6,7 7, B Hurtige og sikre 8, 8, 7,6 C Langsomme og sikre,9 6,7 6,8 Ø Usikre 9,7 8, 8,. og. årgang - Kategori. årgang Skolen 008. årgang Skolen 009. årgang Landsnorm 00 A Meget hurtige og sikre 9,0, 7, B Hurtige og sikre 8, 8, 9,7 C Langsomme og sikre,9 8, 7,8 Ø Usikre 9,7,, Skolens brug af læsecenter 08/09 Elevtal Elever i læsecenter i % 0 0, 70 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse 07/08 08/09 96,6 97, Skals Skole

171 Vurdering - opfølgning Skals Skole 7 linier i den 7 ende himmel Vores motto er: Skals Skole et godt sted at være, et godt sted at lære. Vores tænkning bygger på, at det sociale er det fagliges forudsætning. Børn, der ikke trives, lærer ikke optimalt, og derfor aner kender vi, at skolens og fritidsdelens opgaveløsning er baseret på omsorg. Fællesskab har en central placering på Skals Skole med ugentlige fællessamlinger i de tre af delinger. En stor fælles oplevelse dyrkes mindst én gang hvert skoleår. Senest i form af en stor mu sical, De tre norner, hvor alle ca. 00 elever var på sce nen samtidigt til tre suc cesfulde fo restillinger. Med instruktør udefra og professionel op sætning, i gang sætning og vejledning kun ne det ikke gå galt. Et helt skoleår til at øve sangene, en em neuges hårde og kon centrerede arbejde med færdiggørelse af kostumer og re kvisitter samt et par da ges fi n pudsning af san ge og optræden gav resultat. Forældres og an dres feed-back var over vældende, og sko lens elever og per - sonale kan le ve læn ge på et sådant projekt den fæl les op levelse og re ferenceramme. Flot! Skolens profil og arbejdet med udvalgte indsatsområder og succeskriterier Trivsel: Skals Skole satser på en høj grad af trivsel i både elev- og personalegruppen. Det er vigtigt at poin tere, at ho vedformålet er at bane vejen for den faglige indsats, så undervisningen giver størst muligt ud bytte for de involverede ele ver, læ rere og pædagoger. Der er meget fokus på måling, eva luering og dokumentation af det faglige udbytte. På Skals Skole er vi også meget optaget af et lignende overblik med hen syn til triv slen på skolen. I slutningen af skoleåret så vi på værktøjet Klassetrivsel.dk, og læ rere og ele ver skal bruge dette fremadrettede evalueringsværktøj fra og med skoleåret 009/00. I skoleåret 008/009 kom Skals Skoles værdisæt næsten på plads. Der mangler at blive sat handlinger på de fi re værdier: imødekommenhed, nysgerrighed, accept og samhørighed, og her er et vigtigt ar bejde for skolens af delinger i samspil med elever og forældre. Skolens vision lyder: Vi vil kendes for lige værdighed, og vi vil ar bejde ud fra medmenneskelige relationer. For at kunne håndtere det ligeværdige er hele per sonalegruppen på kom petenceudvikling omkring den anerkendende tilgang. Det med menneskelige as pekt be tegner for os omsorgsopgaven, hvor det relationelle spiller en vigtig rolle. Et aktivt, so cialt liv og fæl lesskab er nøg len til forståelse af eget og andres værd. Vi er derfor meget optaget af det en kelte barns oplevelse af be greberne selvtillid og selvværd, fordi trivslen her har sit fun dament. Fæl lesskabet og relationer til andre er det, begreberne skal holdes op imod, hvis det enkelte barn skal opleve ud vikling. I teamudviklingen har ud gangspunktet været den anerkendende tilgang. I sko leåret 008/009 har en kon sulent arbejdet med hele skolens og SFOs per sonalegruppe, for derefter at mål rette kom petenceudviklingen mod de respektive team (indskolings-, mellemgruppe-, udskolings-, pæ dagog- og le delsesteam, herunder også den administrative afd.leder). Per sonalet har i sko leåret fået styr på be grebet aner kendelse som vigtigt parameter i det relationelle ar bejde i for hold til elever, for ældre og kol leger. For at få be grebet ind under huden er det planlagt, at ar bejdet i skoleåret 009/00 ret tes mod un dergrupper i afde lingsteamene. Den anerkendende tilgang er alt så ind satsområde på sko len i to skoleår. Fysiske rammer: Bestyrelse og personale ser undervisning uden for skolens fysiske rammer som en vig tig kilde til bå de mo tivation og fagligt udbytte. Med afsæt i Naturfaglig udvikling i folkeskolen har diverse ar bejds- og projektgrupper arbejdet med at udvide skolens territorium. Der er etableret en Sansehave ved Natur/tek nik-lokalet, og der er igangsat en Skovskole i gå- og cykelafstand fra skolen. Vi har søgt, og fået, eks terne midler til planter til Sansehaven og til et huggehus (et stort halvtag eller læ) i Skov skolen. And re fon de er p.t. i spil, og Skovskolen forventes at være færdig til juni 00. Dis se nye mu ligheder for un dervisning og samvær opleves vældigt attraktive, og i den forbindelse skal Him merlandsstien næv nes, som en både sikker og brugervenlig rute, der gi ver plads til at in tegrere motion og bevægelse i den un dervisning, som naturen i og omkring Skals ind byder til. Bevægelse i løbet af skoledagen for ele verne bruges spo radisk i alle fag. Der ses nu mere målrettet på dette felt, hvil ket nok vil føre til et integreret Løbebånd på elevernes skemaer. Udvidet skoledag, lokalt tilpasset helhedsskole: Skals Skole/SFO har i over 0 år haft en høj grad af sam arbejde mellem pædagoger og lærere, indtil nu på et mere overordnet niveau. Helhedsskolen med fører, at faggrupperne nu skal have en fælles praksis som en del af samarbejdet. Dette er en na turlig ud vikling, jf. målsætningen omkring lokalefællesskab mellem indskoling og SFO, som bli ver en ny udfordring. Et ar bejdsfællesskab vil være en god katalysator for et frem tidigt bo fællesskab. Målsætningen for hel hedsskolen på Skals Skole er, at leg og aktiviteter vin der indpas i sko lens liv, så bør nene oplever variation og ny tænkning omkring læringen, samt at skolens vir kemidler over lapper ind satsen i 7

172 Vurdering - opfølgning 7 SFO. I helhedsskolen sæt tes særligt fokus på trivsel og sociale kom petencer, på be vægelse og sundhed samt på læring uden for skolens fysiske ram mer, f.eks. via praktisk-mu siske aktiviteter og na turfag. For arbejdet med etablering af hel hedsskolen har været grundigt, og ledelsesteamet har væ ret løf testang i re lation til såvel indhold som im plementering. Personalet er indgået kon struktivt i pro jektet med idéer og en gagement. Implementering af sprog- og læsepolitikken: Læsevejlederen er koordinator og inspirator vedr. læse undervisning og elevernes læseudvikling. Læsevejlederen har haft ugentlige lektioner i hver.klas se, så der kan arbejdes både med enkeltelever og små grupper. Vej lederen har tæt kontakt til dansk læreren, hvor strategien vedr. eleven bliver aftalt og individuelle læ sematerialer bliver drøftet grundigt igennem. Kom mende.klasselærer har endvidere haft ugentlige lek tioner i den bh.klasse, der se nere skal over tages. I disse lektioner bliver der arbejdet intenst med sprog lig opmærksomhed med ud gangspunkt i bog stavernes navn, lyd og form. Det er tydeligt, at bør nehaveklasselederne gradvist tager over og viderefører dele af førlæsningen i deres eget regi. Res ten af stra tegien på læseområdet er hen lagt til forebyggende læseundervisning (læsehold) på. 6.år gang, hvor undervisningen forestås af ud dannede specialundervisningslærere. Der følges op på læ seundervisningen i det daglige, og der evalueres på indsats og re sultater på klassekonferencer på 0..år gang. Her deltager dansklærere, læsevejleder og skoleinspektør. Resultaterne af læseundervisningen på.,. og.årgang har gennemsnitligt været 7,7% hurtige og sik re læsere, 6,% lang somme og sikre læsere eller hurtige og usikre læsere, samt,7% læsere, hvis læ seudvikling er opmærksomhedskrævende. Samlet set er der en forbedring i forhold til sidste skoleår, 007/ 008, på ca. % på elevernes læsestandpunkt, men de to første kategorier ligger under det kom munale gen nemsnit på disse årgange. Skals Skole har sat ekstra opmærksomhed på støttende læ seundervisning i form af kompenserende IT-værktøjer, så den enkelte lærer har ansvaret for, at eleven be nytter værk tøjet i alle fag. Der blev ikke afholdt nationale test i dansk/læsning i skoleåret 008/009. IT-kompetencer: I forhold til såvel indsatsområder som succeskriterier er vi på dette område rigtig godt med på Skals Skole. Der er arbejdet på at stable en afl øser for Junior- PC-kørekort på benene, og der vil i in deværende skoleår blive etableret en IT-gruppe bestående af elever og lærere, en gruppe der skal ind fange og implementere nye IT-muligheder i undervisningen. Kompetenceudvikling: I forlængelse af MUSsamtalerne er der udarbejdet en individuel plan for kom petenceudviklingen for den enkelte medarbejder og dermed også en samlet plan for Skals Skole. Hele læ rergruppen samt det administrative personale har gennemført et førstehjælpskursus på timer. Der ta ges nu fat på at overføre denne viden og færdigheder til elevgruppen, jf. de nye krav herfor. Specialpædagogisk bistand Til elever med særlige behov har været afsat 6 lektioner/uge til special- og hold undervisning, som læ rere med specialpædagogisk uddannelse står for. Den har mest væ ret brugt til periodisk læseundervis ning for små læsehold. Der har desuden været afsat lektioner/uge til AKT samt lektioner/uge til læse vejledning, primært på.årgang. Med de relativt store krav til rummelighed og differentiering, er der et stort pres på den enkelte lærer og dermed på Kompetencecentret, der står for den specialpædagogiske bistand. Det fø rer ofte til en drøftelse af manglende ressourcer og ikke slet så tit til nytænkning, organisatorisk set. Dansk som andet sprog På Skals Skole er der knapt 6% tosprogede elever, dvs. ca. elever. Eleverne med anden et nisk bag grund er meget velfungerende og tilhører ofte den øverste del af klassen, fagligt og so cialt. Til ekstra sprog undervisning har væ ret tildelt ca. 00 timer, som fortrinsvis har været brugt til i perioder at danne et lille hold af tosprogede samt etnisk danske elever, der modtager ekstra un dervisning i sprog- og begrebsmæssig udvikling. Gruppeundervisningen giver mere dynamik, og det so ciale samspil eleverne imel lem giver et bedre grundlag for dialog. Videndeling Der er hentet inspiration udefra omkring anerkendelse samt om Læsebånd, hvor der var meget brug bare idéer at hente på Ulbjerg og Møldrup skoler. Morgenlæsning har gi vet en uhyre rolig skolestart en ro der har bredt sig ud over formiddagen og en påkrævet træning i læs ning for mange elever. Skals Skoles ledelse er tillige gået med i et skoleledernetværk SØLØSK sammen med ledelserne på Sø dalskolen (Rødding/ Løvel) og på Løgstrup Skole. Her udveksles erfaringer og idéer med afsæt i punk ter fra skoleledermøder, daglig praksis m.v. Der er andre formelle fora, hvor lignende fi nder sted, og på Skals Skole har vi tradition for at byde os til, når vi har noget, vi lykkes med. Skals Skole

173 = 00 Sparkær Skole Kvalitetsrapport 009

174 Rammebetingelser 07/08 08/09 Klassetrin Spor i almentilbud Specialtilbud på skolen Nej Nej Antal elever/børn På skolen i alt incl. specialtilbud 8 86 Heraf i specialtilbud 0 0 Undervisning i dansk som andetsprog 0 0 I SFO i % af det samlede elevtal i indskolingen (incl. specialtilbud) 80,8 77, Gennemsnitlige udgifter pr. elev I almentilbud I specialtilbud - Antal elever pr. klasse i almentilbud,8, Antal elever pr. lærer, ansat pr. /9,6 8,9 Elevernes fravær (gennemsnitlig fraværsdage pr. elev),6 8,9 Medarbejdernes fravær i % Sygefravær 7,0 Øvrigt fravær,0 Antal elever pr. nyere computer (under år),, Forbrug af samlet budget i % 00 Udgifter til undervisningsmidler pr. elev (normbeløb) I almentilbud I specialtilbud - Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning %, 7,0 Planlagte timer klasse (planlagt i timer/gennemført i %) 97, klasse (planlagt i timer/gennemført i %) 6, klasse (planlagt i timer/gennemført i %) 80, Midler anvendt til efteruddannelse og kompetenceudvikling Tid pr. lærer 60,8 Kursusafgift pr. lærer.6,90. Antal elever henvist til anden undervisning end almenskolen Egne kommunale specialtilbud Specialtilbud i andre kommuner Børn der har søgt om skoleudsættelse i % af børn indskrevet på årgangen 9, 7 Sparkær Skole

175 Rammebetingelser Sparkær Skole Folkeskoleelever henvist til specialtilbud Elevsager hos PPR 009 Elever i specialklassen i %, SE elever i %,0 Elever med specifikke indlæringsvanskeligheder i % Elever med generelle indlæringsvanskeligheder i % 009 0,0, Antal sager i alt Antal sager i % af elever på skolen,7 Psykologsager i % 7, Tale-høresager i %, Læsekonsulentsager i %, Fysioterapeutsager i % 0,0 Undervisning varetaget af lærere med liniefag/liniefag i specialpædagogik Humanistiske fag 07/08 08/09 +y /y/z Dansk 7 8/7/0 Engelsk 7 00/0/0 Tysk/Fransk 00 - Historie 0 0/00/0 Kristendomskundskab 6 0/00/0 Samfundsfag 0 - Naturfag Matematik 8 67//0 Natur/Teknik /67/0 Geografi 00 - Biologi 00 - Fysik/Kemi 00 - Praktiske/Musiske fag Idræt 7 7//0 Musik 6 0/67/ Billedkunst 00 00/0/0 Håndarbejde 00 0/00/0 Sløjd 00 00/0/0 Hjemkundskab 00 00/0/0 Specialtilbud 7/ Dansk som andetsprog (modtageklasse) = Antal klasser, som undervises af en lærer med liniefag i faget y = Antal klasser, som undervises af en lærer med kompetencer svarende til liniefag z = Antal klasser, som undervises af en lærer med andre kompetencer 0/0 7

176 Pædagogiske processer De pædagogiske processer anskueliggøres som en opadgående trappe, der skal illustrere en pædagogisk implementeringsproces. Der er ikke tale om en kvalitetstrappe, men i stedet om en synliggørelse af det systematiske arbejde på den enkelte skole. Dvs. at skolens placering for den enkelte pædagogiske proces ikke i sig selv siger noget om skolens kvalitet, men i stedet om, hvordan skolen har grebet arbejdet an og dermed lægger op til en videndeling, da det synliggøres, hvilke skoler, der på et givet område har gode erfaringer til glæde for andre. Ligeledes lægger angivelsen til en drøftelse på den enkelte skole om implementeringsgrad mv. De enkelte trappetrin skal opfattes som en skala for skolens implementeringsproces fra igangsættelsen af processen på skolen med overordnede beslutninger (trappetrin ) til fuldstændig implementering og dermed en naturlig del af hverdagen på skolen (trappetrin ). Skalainddelingen er:. Overordnede beslutninger Her skal processen være igangsat på skolen ved, at sagen har været behandlet i de overordnede organer på skolen (SB, MED, pædagogisk råd) og der er taget overordnede beslutninger om rammerne for det forestående arbejde.. Skriftlighed og involvering Her er der, på baggrund af de overordnede beslutninger på skolen, nedfældet skriftlige planer for, hvordan de overordnede beslutninger føres ud i livet i skolens pædagogiske praksis samt hvem der gør hvad i den forestående proces.. Handlinger Her er den pædagogiske proces indført som en del af den pædagogiske praksis på skolen og skolen høster erfaringer med praksis og drøfter denne med henblik på justering af handlingerne på praksisniveau. Der foretages således aktive pædagogiske handlinger i forhold til de to foregående niveauer.. Evaluering, vurdering og opfølgning Her har skolen som helhed foretaget en egentlig undersøgelse af den pædagogiske proces i form af en formaliseret evaluering, en vurdering af evalueringen samt en opfølgning på evalueringen med angivelse af handlinger, der foretages med henblik på justering af den pædagogiske proces. Hvis skolen er på dette niveau og har foretaget en egentlig evaluering, så angives årstal for den seneste evaluering.. Implementeret på skolen Her har skolen arbejdet systematisk med implementeringen af den pædagogiske proces ligesom der er et solidt erfaringsgrundlag, som har dannet grundlag for drøftelser og justeringer af skolens pædagogiske praksis. Den pædagogiske proces er en naturlig del af skolens hverdag, der er fuldstændigt implementeret på skolen. 76 Sparkær Skole

177 Pædagogiske processer Strategi for læseundervisning Anvendelse af elevplaner Trivselsstrategi KV08 Afdelingsopdelt skole, herunder overgangsproblematikken Selvstyrende team, etablering og virke Tværfagligt netværk omkring udsatte børn, herunder Sundhedsfremmegrupper Sparkær Skole 77

178 Indsatsområder og succeskriterier Der er vedtaget 6 indsatsområder for skolernes arbejde indtil august 00. For hvert indsatsområder er der udformet et sæt succeskriterier, der angiver hvordan det ser ud, når skolen er i mål med indsatsområdet. Skolens arbejde med indsatsområder og succeskriterier er angivet ved selvevaluering i en skala fra til dels ved en status pr. januar 009 og forventet status pr. januar 00. = Vi er ikke begyndt endnu = Er igangsat = Er i proces = Nærmer sig afslutning = Er gennemført TRIVSEL Status januar 009 Forventet januar 00 Der er udformet en handlingsplan for undervisningsmiljøvurderingen Der er udformet en kostpolitik på skolen Der er udformet en plan for, hvordan børns bevægelse indtænkes i skoledagen Der er i Sundhedsfremmegrupperne implementeret (udformet) en strategi for det tværfaglige arbejde (f hvordan håndteres specifikke sager, koordinering af børnesyn) Der er en handlingsplan for arbejdet med børn med særlige behov Alle skoler har etableret et kompetencecenter Der er udformet en handlingsplan for trivselspolitik på skolen, der også indbefatter skole-hjem samarbejdet FYSISKE RAMMER Status januar 009 Forventet januar 00 Ved større anlægs- og renoveringsarbejder involveres skolens bestyrelse, ledelse, personale og evt. elevråd UDVIDET SKOLEDAG (HELHEDSSKOLE) Status januar 009 Forventet januar 00 Der er indført en lokal tilpasset helhedsskole på alle skoler i 0.. klasse Alle skoler arbejder i selvstyrende teams og i indskolingsteam deltager og samarbejder lærere og pædagoger Alle skoler er pædagogisk faseopdelt dvs. at lærerne har hovedparten af undervisningen i en afdeling 78 Sparkær Skole

179 Indsatsområder og succeskriterier IMPLEMENTERING AF SPROG- OG LÆSEPOLITIK Status januar 009 Forventet januar 00 Alle skoler har mindst en læsevejleder samt en specialvejleder Kompetencecentret er ansvarlig for IT - støttende læseundervisning og kompenserende IT - værktøjer til læsning og skrivning. Alle skoler har en procedure for læseevaluering på alle årgange. Alle skoler er i gang med at udarbejde en procedure for overlevering af viden om den enkelte elevs læse/ skriveudvikling ved overgang fra dagtilbud til skole samt ved lærer- og skoleskift. IT KOMPETENCER Status januar 009 Forventet januar 00 Alle tidssvarende pc ere har netadgang Alle skoler har en nedskrevet medieplan, der sikrer opfyldelsen af kravene i Fælles Mål jf. Junior Pc Kørekort Alle skoler benytter et intranetsystem, der henvender sig til elever, personale og forældre Alle skoler benytter en elektronisk elevplan Der er på hver skole etableret en it gruppe bestående af elever og lærere, som indfanger nye it muligheder i undervisningen og udbreder dem.. KOMPETENCEUDVIKLING Status januar 009 Forventet januar 00 På alle skoler tilbydes kursus i elevrådets arbejde Alle skoler udformer hvert år en kompetenceudviklingsplan Sparkær Skole 79

180 Resultater Karakterer ved folkeskolens afgangsprøve 9. klassetrin Dansk, Læsning - FSA 9. klassetrin Dansk, Retskrivning - FSA 9. klassetrin Dansk, Skr. fremstilling - FSA 9. klassetrin Dansk, Orden - FSA 9. klassetrin Dansk, Mundtlig - FSA 9. klassetrin Matematik, Færdighed - FSA 9. klassetrin Matematik, Problem - FSA 9. klassetrin Engelsk, Skriftlig - FSA 9. klassetrin Engelsk, Mundtlig - FSA 9. klassetrin Fysik/Kemi, Praktisk/mund. - FSA 9. klassetrin Biologi, Skriftlig - FSA 9. klassetrin Geografi, Skriftlig - FSA 9. klassetrin Historie, Mundtlig - FSA 9. klassetrin Samfundsfag, Mundtlig - FSA 07/08 08/09 Klassetrin Fag Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Læsetest. årgang - Kategori Skolen 009 Landsnorm 00 A Meget hurtige og sikre, 8, B Hurtige og sikre 77,8 7, C Langsomme og sikre 0,0 8,6 Ø Usikre, 6,. årgang - Kategori Skolen 008 Skolen 009 Landsnorm 00 A Meget hurtige og sikre 7,,0 7, B Hurtige og sikre 6, 7,0 7,6 C Langsomme og sikre,9 0,0 6,8 Ø Usikre, 0,0 8,. og. årgang - Kategori. årgang Skolen 008. årgang Skolen 009. årgang Landsnorm 00 A Meget hurtige og sikre 7, 0,0 7, B Hurtige og sikre 6, 0,8 9,7 C Langsomme og sikre,9 8, 7,8 Ø Usikre, 0,8, Skolens brug af læsecenter 08/09 Elevtal Elever i læsecenter i % 9,0 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse 07/08 08/09 80 Sparkær Skole

181 Vurdering - opfølgning Sparkær Skole 7 linier i den 7 ende himmel. I Sparkær LBO er læring og trivsel de pejlemærker, der er udgangspunktet for organisering og hverdag. Dette er gældende for alle børn i alderen - år og for de ansatte. Personalet er meget bevidst om det enkelte barns udvikling og trivsel, da trivsel er en forudsætning for læring. Det tætte og forpligtende samarbejde mellem forældre og skole understøtter dette arbejde. I skoleafdelingen arbejdes der bla. med LP-modellen. Ligeledes sender skolen igen i år elever og lærer på legepatruljekursus. Det sker for at optimere betingelserne for gode legerelationer i frikvartererne, således den enkelte elev får et godt socialt netværk og gode venner på skolen. Dette tiltag startede op sidste skoleår og er en stor succes. I Sparkær LBO mødes børnene af engagerede, fagligt dygtige og socialt bevidste ansatte, der hver dag møder børnene i øjenhøjde. Læring er en del af livet hele livet og LBO ens mål er at skabe de bedste forudsætninger, hos den enkelte, såvel barn som personale, for livslang læring. Pr..januar 009 blev der etableret en ny organisation i Sparkær. Børnehaven Søløven kom med, således organisationen nu består af en skoledel, en sfo, en sfo-klub og en børnehave. Fusionen har været og er fortsat en spændende proces, der skaber mange nye muligheder for sammenhæng i det gode børneliv for børnene i Sparkær fra de er år til de er år, hvor de fortsætter på Mønsted Skole. Samarbejdet mellem Mønsted Skole og Sparkær Skole er godt etableret, således indtænkes såvel personalemæssige, som børnerelaterede fællesarrangementer for at skabe de bedste rammer for overgangen fra en skole til en anden. Skolens profil og arbejdet med udvalgte indsatsområder og succeskriterier Skoleafdelingen består af 0-6.klasse. Her er der i indeværende skoleår 86 elever fordelt på 6 klasser..klasse og.klasse er slået sammen til en klasse. Fordelt i forskellige klasser er der 9 enkeltintegrerede elever, der med støtte, vurderes at have de optimale vilkår for udvikling i normalklasserne. Der er, ligesom på alle andre skoler, indført lokalt tilpasset helhedsskole pr..august 009. Der er et kontinuerligt fokus på den enkeltes trivsel og læring. Dette afspejler sig bla ved, at der hver morgen er morgenlæsning. Her læser alle elever minutter. Det giver en god daglig træning i læsefærdigheder, desuden giver det god og rolig start på skoledagen. Fagligt fokus: Der er en gensidig forventning om, at alle parter yder deres bedste. Det gælder uanset niveau. Alle børn bliver udfordret med udgangspunkt i det niveau, de er på, således rammerne for optimal faglig progression er tilstede. For at dette kan gennemføres, er der bla et meget tæt skole-hjem samarbejde. En af vigtigste fokuspunkter her er, at der forventes en åben & ærlig dialog omkring det enkelte barn og dets evt. udfordringer, således en evt. tidlig og mærkbar indsats kan igangsættes. Ligeledes gennemføres diverse fagdage, hvor der ofte er fokus på andre læringsstile indenfor det pågældende fagområde. Elevernes faglige udbytte evalueres løbende og der gennemføres diverse tests i de enkelte fag, således den enkelte også er opmærksom på, hvor der skal ydes en ekstra indsats for at udvikle sig. Fokus på trivsel: Der gennemføres fremover UMV undersøgelser årligt, således pulsen tages på den enkeltes trivsel. Ligeledes er personalet klar til hurtig handling i tilfælde af, at deres spores tegn på mistrivsel. Der følges hurtigt op på evt. bekymrende fravær, således dette mindskes mest muligt. Der er endvidere et konstruktivt samarbejde med PPR og Familieafdelingen. Et samarbejde som forhåbentlig kan udvikles yderligere. Pt. er der endvidere ved at blive udarbejdet et værdigrundlag for hele organisationen. Processen tager tid, da et værdigrundlags udarbejdelse fordrer at alle parter inddrages og høres. Således inddrages både børn, forældre og personale i tilblivelsen af Sparkær LBO s værdigrundlag. Dette sker naturligvis for at sikre, at det kommende værdigrundlag rent faktisk har værdi og giver god mening for alle. Værdigrundlaget tager naturligvis afsæt i Viborg Kommunes værdier, således der er optimale rammer for at kunderne i butikken erfarer, at vi gør det, vi siger og siger det vi gør, samtidig med, at der trivsel og udviklingsmuligheder for personalet. 8

182 Vurdering - opfølgning 8 Specialpædagogisk bistand Specialundervisning på Sparkær Skole I indeværende skoleår har vi 9 specialundervisningslektioner. Den ene lektion er fastlagt som en ugentlig matematiklektion i. klasse, hvor de elever, der endnu er usikre på de fi re regningsarter, får et ekstra undervisning i netop disse områder. De resterende 8 lektioner er fordelt på lærere, som hver har lektioner. I løbet af året bliver klasselærerne taget med på råd, omkring hvilke hold vi skal have i specialundervisning, og hvilket behov klasserne har. I. klasse er vi meget opmærksomme på, om alle børn får lært bogstaverne og deres lyde. I efteråret vil der være et ekstra bogstavkursus for de elever, som måtte have brug for dette. I slutningen af. klasse testes alle elever for ordblindhed. De elever, der falder igennem her, retestes i august, og er der stadig problemer undervises de elever efter jul i. klasse efter VAKS-metoden. Vi har i. og. klasse inkluderet gange elever med særlige behov. Der er i disse klasser givet ekstra støttetimer, i. klasse i form af en støttepædagog og i. klasse i form af en støttelærer. Strategi for Læseundervisning: Gode læsefærdigheder er fundamentet for den videre tilegnelse af øvrige færdigheder. Skolen har uddannet læsevejleder, således der kan støttes op omkring lærernes arbejde i alle fag. Indsatsen med morgenlæsning blev startet for år siden. Succesen er mærkbar, så indsatsen fortsættes i indeværende skoleår. Morgenlæsningen giver et solidt fundament for enkelte elev. Ligeledes giver det en rolig start på skoledagen, hvor eleverne får lejlighed til at fordybe sig. Alle elevers læseindlæring bliver fulgt tæt af læsevejlederen fra skolestart af. Dette gøres blandt andet ved, at læsevejlederen lektioner om ugen er med klasserne på skift. Desuden bliver der løbende evalueret og gennemført tests, således lærerne helt præcist ved, hvor langt den enkelte elev er i sin læseudvikling, og hvilken hjælp, støtte og udfordringer eleven har brug for. Efter prøvetagning afholdes læsesamtale i alle klasser med deltagelse af klassens team, skoleleder og læsevejleder. I 0. klasse afholdes der en læsesamtale både i efteråret og i foråret, så vi allerede i starten af deres skoleforløb, fi nder ud af, om der er elever vi skal være særligt opmærksomme på. Dansk som andet sprog Der er ikke pt. behov for DK på Sparkær Skole Videndeling Internt i organisationen er videndeling en centralt fokusområde. Møder i lærerne og i Pædagogisk Råd starter altid op med fokus på diverse succeser. Punktet hedder 7 minutter i den 7. himmel og giver alle lejlighed til at anerkende andre for en god og betydningsfuld indsats. Succes er stærkt smitsomt, så indsatsen omkring dette fokus er en fortsat øjenåbner for alle de gode ting, der foregår overalt i organisationen. Et kommende arbejdsområde vil være videndeling i forbindelse med, at personale har været på kursus. Her skal vi blive dygtigere til at brede denne nyerhvervede viden ud til hele personalet. Den nye organisation Pr..januar 009 blev vi til Sparkær integrerede institutioner, eller Sparkær LBO. Børnehaven kom med i organisationen. Det er der rigtig mange fordele ved ikke mindst personalemæssigt og pædagogisk. F så bruger vi sfo ens lokaler til børnehavens ældste gruppe hver formiddag. Det løser en praktisk pladsmæssig udfordring i børnehaven, men samtidig bliver den ældste børnegruppe fortrolig med sfo en, skolens legeplads etc. Ligeledes hjælper vi også hinanden personalemæssigt i tilfælde af sygdom og andet akut behov for personaletilførsel til en enkelt afdeling. Vi er fortsat i en kontinuerlig proces, hvor nye muligheder afprøves og afsøges i bestræbelserne på at skabe de bedste rammer for læring og trivsel for børn i alderen - år i Sparkær. Et tæt samarbejde med Mønsted Skole Mønsted Skole er det helt naturlige sted for børnene at fortsætte deres skolegang, når de skal i 7.klasse. Derfor søger skolerne imellem at skabe en overgang, hvor tryghed, trivsel og læring fortsat er i højsædet. Det sker via sociale og faglige arrangementer. Således skal 6.klasserne f på fælles lejrskole til Bornholm for første gang i juni 00. Et tiltag, som alle parter er sikre på vil medvirke yderligere til en gnidningsfri overgang fra en skole til en anden. Sparkær Skole

183 = 00 Stoholm Skole Kvalitetsrapport 009

184 Rammebetingelser 07/08 08/09 Klassetrin Spor i almentilbud Specialtilbud på skolen Nej Nej Antal elever/børn På skolen i alt incl. specialtilbud 7 9 Heraf i specialtilbud 0 0 Undervisning i dansk som andetsprog 9 0 I SFO i % af det samlede elevtal i indskolingen (incl. specialtilbud) 67,7 7, Gennemsnitlige udgifter pr. elev I almentilbud. 6.8 I specialtilbud - Antal elever pr. klasse i almentilbud 0,9 0,9 Antal elever pr. lærer, ansat pr. /9,,7 Elevernes fravær (gennemsnitlig fraværsdage pr. elev) 7,9,6 Medarbejdernes fravær i % Sygefravær,80 Øvrigt fravær,0 Antal elever pr. nyere computer (under år),0,6 Forbrug af samlet budget i % 0 Udgifter til undervisningsmidler pr. elev (normbeløb) I almentilbud I specialtilbud - Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning %,, Planlagte timer klasse (planlagt i timer/gennemført i %) 6600,00 99, klasse (planlagt i timer/gennemført i %),00 99, klasse (planlagt i timer/gennemført i %) 69, 99, ,7 Midler anvendt til efteruddannelse og kompetenceudvikling Tid pr. lærer, Kursusafgift pr. lærer 8,0.0 Antal elever henvist til anden undervisning end almenskolen Egne kommunale specialtilbud Specialtilbud i andre kommuner 0 7 Børn der har søgt om skoleudsættelse i % af børn indskrevet på årgangen 0,0 8 Stoholm Skole

185 Rammebetingelser Stoholm Skole Folkeskoleelever henvist til specialtilbud Elevsager hos PPR 009 Elever i specialklassen i % 0, SE elever i % 0, Elever med specifikke indlæringsvanskeligheder i % Elever med generelle indlæringsvanskeligheder i % 009 0,0 0, Antal sager i alt 60 Antal sager i % af elever på skolen,7 Psykologsager i % 9,6 Tale-høresager i %,8 Læsekonsulentsager i %, Fysioterapeutsager i % 0,0 Undervisning varetaget af lærere med liniefag/liniefag i specialpædagogik Humanistiske fag 07/08 08/09 +y /y/z Dansk 00 00/0/0 Engelsk 9,7 87/7/6 Tysk/Fransk 00 00/0/0 Historie 00 7//0 Kristendomskundskab 90, 9/0/8 Samfundsfag 00 00/0/0 Naturfag Matematik 00 8/6/0 Natur/Teknik 8, 0/7/ Geografi 8, 7// Biologi,6 0/00/0 Fysik/Kemi 00 7//0 Praktiske/Musiske fag Idræt 9 9//0 Musik 00 67/0/ Billedkunst 88,9 60/0/0 Håndarbejde 00 00/0/0 Sløjd 00 00/0/0 Hjemkundskab 8, 00/0/0 Specialtilbud 7/ Dansk som andetsprog (modtageklasse) 0/00 = Antal klasser, som undervises af en lærer med liniefag i faget y = Antal klasser, som undervises af en lærer med kompetencer svarende til liniefag z = Antal klasser, som undervises af en lærer med andre kompetencer 8

186 Pædagogiske processer De pædagogiske processer anskueliggøres som en opadgående trappe, der skal illustrere en pædagogisk implementeringsproces. Der er ikke tale om en kvalitetstrappe, men i stedet om en synliggørelse af det systematiske arbejde på den enkelte skole. Dvs. at skolens placering for den enkelte pædagogiske proces ikke i sig selv siger noget om skolens kvalitet, men i stedet om, hvordan skolen har grebet arbejdet an og dermed lægger op til en videndeling, da det synliggøres, hvilke skoler, der på et givet område har gode erfaringer til glæde for andre. Ligeledes lægger angivelsen til en drøftelse på den enkelte skole om implementeringsgrad mv. De enkelte trappetrin skal opfattes som en skala for skolens implementeringsproces fra igangsættelsen af processen på skolen med overordnede beslutninger (trappetrin ) til fuldstændig implementering og dermed en naturlig del af hverdagen på skolen (trappetrin ). Skalainddelingen er:. Overordnede beslutninger Her skal processen være igangsat på skolen ved, at sagen har været behandlet i de overordnede organer på skolen (SB, MED, pædagogisk råd) og der er taget overordnede beslutninger om rammerne for det forestående arbejde.. Skriftlighed og involvering Her er der, på baggrund af de overordnede beslutninger på skolen, nedfældet skriftlige planer for, hvordan de overordnede beslutninger føres ud i livet i skolens pædagogiske praksis samt hvem der gør hvad i den forestående proces.. Handlinger Her er den pædagogiske proces indført som en del af den pædagogiske praksis på skolen og skolen høster erfaringer med praksis og drøfter denne med henblik på justering af handlingerne på praksisniveau. Der foretages således aktive pædagogiske handlinger i forhold til de to foregående niveauer.. Evaluering, vurdering og opfølgning Her har skolen som helhed foretaget en egentlig undersøgelse af den pædagogiske proces i form af en formaliseret evaluering, en vurdering af evalueringen samt en opfølgning på evalueringen med angivelse af handlinger, der foretages med henblik på justering af den pædagogiske proces. Hvis skolen er på dette niveau og har foretaget en egentlig evaluering, så angives årstal for den seneste evaluering.. Implementeret på skolen Her har skolen arbejdet systematisk med implementeringen af den pædagogiske proces ligesom der er et solidt erfaringsgrundlag, som har dannet grundlag for drøftelser og justeringer af skolens pædagogiske praksis. Den pædagogiske proces er en naturlig del af skolens hverdag, der er fuldstændigt implementeret på skolen. 86 Stoholm Skole

187 Pædagogiske processer Strategi for læseundervisning Anvendelse af elevplaner Trivselsstrategi KV08 Afdelingsopdelt skole, herunder overgangsproblematikken Selvstyrende team, etablering og virke Tværfagligt netværk omkring udsatte børn, herunder Sundhedsfremmegrupper Stoholm Skole 87

188 Indsatsområder og succeskriterier Der er vedtaget 6 indsatsområder for skolernes arbejde indtil august 00. For hvert indsatsområder er der udformet et sæt succeskriterier, der angiver hvordan det ser ud, når skolen er i mål med indsatsområdet. Skolens arbejde med indsatsområder og succeskriterier er angivet ved selvevaluering i en skala fra til dels ved en status pr. januar 009 og forventet status pr. januar 00. = Vi er ikke begyndt endnu = Er igangsat = Er i proces = Nærmer sig afslutning = Er gennemført TRIVSEL Status januar 009 Forventet januar 00 Der er udformet en handlingsplan for undervisningsmiljøvurderingen Der er udformet en kostpolitik på skolen Der er udformet en plan for, hvordan børns bevægelse indtænkes i skoledagen Der er i Sundhedsfremmegrupperne implementeret (udformet) en strategi for det tværfaglige arbejde (f hvordan håndteres specifikke sager, koordinering af børnesyn) Der er en handlingsplan for arbejdet med børn med særlige behov Alle skoler har etableret et kompetencecenter Der er udformet en handlingsplan for trivselspolitik på skolen, der også indbefatter skole-hjem samarbejdet FYSISKE RAMMER Ved større anlægs- og renoveringsarbejder involveres skolens bestyrelse, ledelse, personale og evt. elevråd Status januar 009 Forventet januar 00 UDVIDET SKOLEDAG (HELHEDSSKOLE) Status januar 009 Forventet januar 00 Der er indført en lokal tilpasset helhedsskole på alle skoler i 0.. klasse Alle skoler arbejder i selvstyrende teams og i indskolingsteam deltager og samarbejder lærere og pædagoger Alle skoler er pædagogisk faseopdelt dvs. at lærerne har hovedparten af undervisningen i en afdeling 88 Stoholm Skole

189 Indsatsområder og succeskriterier IMPLEMENTERING AF SPROG- OG LÆSEPOLITIK Status januar 009 Forventet januar 00 Alle skoler har mindst en læsevejleder samt en specialvejleder Kompetencecentret er ansvarlig for IT - støttende læseundervisning og kompenserende IT - værktøjer til læsning og skrivning. Alle skoler har en procedure for læseevaluering på alle årgange. Alle skoler er i gang med at udarbejde en procedure for overlevering af viden om den enkelte elevs læse/ skriveudvikling ved overgang fra dagtilbud til skole samt ved lærer- og skoleskift. IT KOMPETENCER Status januar 009 Forventet januar 00 Alle tidssvarende pc ere har netadgang Alle skoler har en nedskrevet medieplan, der sikrer opfyldelsen af kravene i Fælles Mål jf. Junior Pc Kørekort Alle skoler benytter et intranetsystem, der henvender sig til elever, personale og forældre Alle skoler benytter en elektronisk elevplan Der er på hver skole etableret en it gruppe bestående af elever og lærere, som indfanger nye it muligheder i undervisningen og udbreder dem.. KOMPETENCEUDVIKLING Status januar 009 Forventet januar 00 På alle skoler tilbydes kursus i elevrådets arbejde Alle skoler udformer hvert år en kompetenceudviklingsplan Stoholm Skole 89

190 Resultater Karakterer ved folkeskolens afgangsprøve 07/08 08/09 9. klassetrin Dansk, Læsning - FSA,,8 9. klassetrin Dansk, Retskrivning - FSA,,97 9. klassetrin Dansk, Skr. fremstilling - FSA,,9 9. klassetrin Dansk, Orden - FSA,7, 9. klassetrin Dansk, Mundtlig - FSA, 7,09 9. klassetrin Matematik, Færdighed - FSA 7,9 8,88 9. klassetrin Matematik, Problem - FSA 7, 8,06 9. klassetrin Engelsk, Skriftlig - FSA 6,0 9. klassetrin Engelsk, Mundtlig - FSA 6,,79 9. klassetrin Fysik/Kemi, Praktisk/mund. - FSA,, 9. klassetrin Biologi, Skriftlig - FSA,60 9. klassetrin Geografi, Skriftlig - FSA 7,7 6, 9. klassetrin Historie, Mundtlig - FSA 9. klassetrin Samfundsfag, Mundtlig - FSA 6,8 9. klassetrin Tysk, Mundtlig - FSA, 9. klassetrin obligatorisk projektopgave - FSA 8,09 Klassetrin Fag Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Læsetest. årgang - Kategori Skolen 009 Landsnorm 00 A Meget hurtige og sikre 7,8 8, B Hurtige og sikre, 7, C Langsomme og sikre 8,9 8,6 Ø Usikre, 6,. årgang - Kategori Skolen 008 Skolen 009 Landsnorm 00 A Meget hurtige og sikre 9,0,9 7, B Hurtige og sikre 6, 8,8 7,6 C Langsomme og sikre, 7, 6,8 Ø Usikre, 0,0 8,. og. årgang - Kategori. årgang Skolen 008. årgang Skolen 009. årgang Landsnorm 00 A Meget hurtige og sikre 9,0 6, 7, B Hurtige og sikre 6,, 9,7 C Langsomme og sikre, 7,9 7,8 Ø Usikre, 0,, Skolens brug af læsecenter 08/09 Elevtal Elever i læsecenter i % 8,6 90 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse 07/08 08/09 9,0 97,0 Stoholm Skole

191 Vurdering - opfølgning Stoholm Skole 7 linier i den 7énde himmel Dagtilbudskontoret: Skolen skulle pr. / 009 være parat til fysisk at integrere dagtilbudskontoret og i denne forbindelse ansætte en ny administrativ medarbejder. Dette forløb har været en meget positiv oplevelse, og samarbejdet mellem dagtilbudslederen, skolens administrative leder og den administrative medarbejder fungere rigtig godt og konstruktivt og med gensidig respekt. Overgangen fra Skolenetværket til SkoleIntra: Da skolen i foråret 009 fi k besked om, at Skolenetværket ville ophøre, og alle kommunens skoler skulle over på SkoleIntra, gik ledelsen i begyndelsen af elevernes sommerferie i gang med at oprette både PersonaleIntra og en ny hjemmeside. Målsætningen var, at alt skulle være klar primo august. Det var rigtig god oplevelse at se, hvordan samarbejdet mellem den administrative leder, den pædagogisk leder og skoleinspektøren var præget af engagement og målrettethed. Da lærerne mødte efter sommerferien var SkoleIntra og hjemmesiden så godt som færdigopbygget. Skolen som praktikskole: Stoholm Skole har i mange år være kontaktskole og praktikskole for Skive Seminarium. Vi arbejder meget på, at de studerende skal fi nde sig godt til rette på skolen og opleve faglig kompetent vejledning. Det har været skønt endnu engang at evaluere praktikken med de studerende og få stor ros for vores vejledning og samarbejde. Dette er sikkert også medvirkende til, at vi altid får rigtig mange kvalifi cerede ansøgere til lærerstillingerne også selv om vi i år var nødt til at opslå en stilling tæt op mod sommerferien. Arbejdet med VAKS (Vel afkodningsfærdighed) Skolens arbejde med VAKS har været fulgt af en forsker fra Dansk Center for Ordblindhed. I denne forbindelse har en af skolens opgaver været at lave lydoptagelser på nogle elever og videresende dem til forskeren. Det har været både krævende, men også givende for skolens ledende læsevejleder at deltage i forskningsprojektet. Samarbejdet med SFO. Endnu engang har vi oplevet et fantastisk godt samarbejde med skolefritidsordningen. Denne gang omkring indførelse af den lokalt tilpassede helhedsskole. Fritidsordningen har samarbejdet med entusiasme og fl eksibilitet, hvilket gjorde arbejdet med handleplanen for helhedsskolen til en rigtig god oplevelse for både lærere og pædagoger. Skolens profil og arbejdet med udvalgte indsatsområder og succeskriterier. Trivsel: Skolen skal i efteråret 09 i gang med at udarbejde. udgave af undervisningsmiljøvurderingen. Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af arbejdsmiljøudvalget og to elever fra elevrådet. Vi glæder os til det tætte samarbejde med eleverne, således at der kan blive udfærdiget en undervisningsmiljøvurdering som kan danne grundlag for nogle konstruktive handleplaner. Sundhedsfremmegruppen arbejder stadig på at få udformet en integreret strategi for det tværfaglige arbejde. Sundhedsfremmegruppens mål er bl.a., at institutionerne kender gruppen og synes det er en naturlig partner i arbejdet omkring sundhedsfremme. Det er også et delmål, at udvikle et forum, hvor den enkelte deltager føler ejerskab og medansvar for sundhedsfremmegruppens arbejde. Der har dog været og er stadig nogle modvindsfaktorer, som vi forsøger at få vendt. Det handler primært om medlemmernes fremmødefrekvens. Fysiske rammer: Der er ikke planlagt større anlægs- og renoveringsarbejder på Stoholm Skole. Vi glæder os meget til vi kommer med i en planlægning, da dele af skolen trænger voldsomt til renovering. Udvidet skoledag: Skolen har i fl ere år haft udvidet skoledag for indskolingen, men det var givende at få beskrevet mere præcist, hvordan samarbejdet mellem lærere og pædagoger skal fi nde sted. Som tidligere beskrevet har det været en spændende opgave, som er blevet løst på bedste måde. 9

192 Vurdering - opfølgning 9 Implementering af sprog- og læsepolitik: Skolen har tre uddannede læsevejledere som har et forbilledligt samarbejde og yder en kæmpe stor indsats for skolens elever. Der er grundlag for udvikling inden for samarbejdet ved overgang fra dagtilbud til børnehaveklassen. Vi vil i det kommende skoleår forsøge at få igangsat et konstruktivt samarbejde med lederne i dagtilbudet. IT-kompetencer: Vi er rigtig gode til at kommunikere elektronisk med elever, forældre og internt. SkoleIntra er næsten fuldt implementeret og al kommunikation mellem skole og hjem foregår over SkoleIntra. Vi har dog et stort udviklingspotentiale inden for etablering af en it-gruppe, hvor både elever og lærere indfanger nye it-muligheder i undervisningen. Kompetenceudvikling: Alle medarbejdere var i skoleåret til medarbejderudviklingssamtale, hvor der bl.a. blev udarbejdet en kompetenceudviklingsplan for den enkelte medarbejder. Den vil blive revideret hvert år. Socialpædagogisk bistand Skolen er inden for dette område strukturelt opbygget med én overordnet koordinator og tre afdelingskoordinatorer. Specialpædagogisk bistand har også i det forløbne skoleår været et overordentligt vigtigt fokusområde og har været tilrettelagt på følgende måde: Holddeling i 0.. klasse med fokus på fonologisk opmærksomhed, læsning, børnestavning og skriftligt arbejde på pc.. klasserne har fået kursus i CD-ord. Herudover har andre klasser efter ønske ligeledes fået kursus. Holdundervisning med elever fra. klasserne med fokus på fonologisk opmærksomhed, læsning og skriftligt arbejde på pc. Herefter har eleverne fået VAKS-undervisning med udgangspunkt i tre strategier: Lyd for lyd, rim og vokalalarm. Der har været etableret læsehold med elever fra klasse både før og efter deres ophold i læsecentret på Houlkærskolen. Læsehold i alle klasser fra.. klasse i perioder á måneder. Holddannelse på tværs af årgangene i. og 6. klasserne. Her har der været speciel fokus på stavning og grammatik Matematikstøtte på udvalgte årgange. Almindelig specialundervisning af enkeltelever og hold både i og uden for klasserummet. Støttecentret har været obs-sted for enkeltelever med AKT-problemer. Det skal nævnes, at skolen har færdiguddannet to AKT-lærere i løbet af skoleåret. Der er et velfungerende kompetenceforum, hvor der er et godt og konstruktivt samarbejde med PPR. Skolen har tre læsevejledere som konkret går ind i rådgivning og supervision af både lærere og lærerteam. Dansk som andetsprog Skolen har ganske få elever med anden etnisk baggrund end dansk. Undervisningen er delt op i et hold for 0.. klasse og et hold for. 9. klasse. 0.. klasse har arbejdet med begreber, ordforråd og dansk kultur. Der er arbejdet med pc-programmet Multidansk og herudover forskellige materialer inden for dansk som andetsprog.. 9. klasse har arbejdet med læseforståelse, ordforråd og begrebsforståelse. Der arbejdes konkret med det enkelte barn inden for afdækning af specifi kke vanskeligheder. Der er benyttet forskellige materialer inden for dansk som andetsprog. Videndeling Erfaring med VAKS videregivet til forsker ved Dansk Center for Ordblindhed. Skolen har udbredt egen praksis inden for samarbejdet med SFO og de fysiske rammer i indskolingen. Skolen har ladet sig inspirere af de IT-projekter som fi nder sted i Ry og Skanderborg. Indskolingen har været på besøg på Ørum Skole for at blive inspireret inden for skolestart med senere klassedeling. Stoholm Skole

193 Sødalskolen = 00 Kvalitetsrapport 009

194 Rammebetingelser 07/08 08/09 Klassetrin Spor i almentilbud - Specialtilbud på skolen Nej Nej Antal elever/børn På skolen i alt incl. specialtilbud 8 Heraf i specialtilbud 0 0 Undervisning i dansk som andetsprog 0 0 I SFO i % af det samlede elevtal i indskolingen (incl. specialtilbud) 88, 89,8 Gennemsnitlige udgifter pr. elev I almentilbud 9..0 I specialtilbud - Antal elever pr. klasse i almentilbud 9,, Antal elever pr. lærer, ansat pr. /9,8 8,6 Elevernes fravær (gennemsnitlig fraværsdage pr. elev) 9,6 8,6 Medarbejdernes fravær i % Sygefravær,0 Øvrigt fravær,90 Antal elever pr. nyere computer (under år),7, Forbrug af samlet budget i % 0 Udgifter til undervisningsmidler pr. elev (normbeløb) I almentilbud I specialtilbud - Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning % 0, 7,6 Planlagte timer klasse (planlagt i timer/gennemført i %) 79,0 99, , klasse (planlagt i timer/gennemført i %),0 99, , klasse (planlagt i timer/gennemført i %) 69,00 98, , Midler anvendt til efteruddannelse og kompetenceudvikling Tid pr. lærer 0 0 Kursusafgift pr. lærer Antal elever henvist til anden undervisning end almenskolen Egne kommunale specialtilbud Specialtilbud i andre kommuner Børn der har søgt om skoleudsættelse i % af børn indskrevet på årgangen,8 9 Sødalskolen

195 Rammebetingelser Sødalskolen Folkeskoleelever henvist til specialtilbud Elevsager hos PPR 009 Elever i specialklassen i %, SE elever i % 0,6 Elever med specifikke indlæringsvanskeligheder i % Elever med generelle indlæringsvanskeligheder i % 009 0,6 0, Antal sager i alt Antal sager i % af elever på skolen,8 Psykologsager i %,0 Tale-høresager i %, Læsekonsulentsager i %, Fysioterapeutsager i % 0,0 Undervisning varetaget af lærere med liniefag/liniefag i specialpædagogik Humanistiske fag 07/08 08/09 +y /y/z Dansk 00 7//0 Engelsk 00 9/0/8 Tysk/Fransk 00 00/0/0 Historie 80 8/0/ Kristendomskundskab 80 7//79 Samfundsfag 80 00/0/0 Naturfag Matematik 00 88//0 Natur/Teknik 80 - Geografi 80 - Biologi 90 - Fysik/Kemi 00 - Praktiske/Musiske fag Idræt 90 7// Musik 00 70/0/0 Billedkunst 80 89/0/ Håndarbejde 00 8/7/0 Sløjd 00 00/0/0 Hjemkundskab 00 0/0/0 Specialtilbud 7/ Dansk som andetsprog (modtageklasse) = Antal klasser, som undervises af en lærer med liniefag i faget y = Antal klasser, som undervises af en lærer med kompetencer svarende til liniefag z = Antal klasser, som undervises af en lærer med andre kompetencer 0/0 9

196 Pædagogiske processer De pædagogiske processer anskueliggøres som en opadgående trappe, der skal illustrere en pædagogisk implementeringsproces. Der er ikke tale om en kvalitetstrappe, men i stedet om en synliggørelse af det systematiske arbejde på den enkelte skole. Dvs. at skolens placering for den enkelte pædagogiske proces ikke i sig selv siger noget om skolens kvalitet, men i stedet om, hvordan skolen har grebet arbejdet an og dermed lægger op til en videndeling, da det synliggøres, hvilke skoler, der på et givet område har gode erfaringer til glæde for andre. Ligeledes lægger angivelsen til en drøftelse på den enkelte skole om implementeringsgrad mv. De enkelte trappetrin skal opfattes som en skala for skolens implementeringsproces fra igangsættelsen af processen på skolen med overordnede beslutninger (trappetrin ) til fuldstændig implementering og dermed en naturlig del af hverdagen på skolen (trappetrin ). Skalainddelingen er:. Overordnede beslutninger Her skal processen være igangsat på skolen ved, at sagen har været behandlet i de overordnede organer på skolen (SB, MED, pædagogisk råd) og der er taget overordnede beslutninger om rammerne for det forestående arbejde.. Skriftlighed og involvering Her er der, på baggrund af de overordnede beslutninger på skolen, nedfældet skriftlige planer for, hvordan de overordnede beslutninger føres ud i livet i skolens pædagogiske praksis samt hvem der gør hvad i den forestående proces.. Handlinger Her er den pædagogiske proces indført som en del af den pædagogiske praksis på skolen og skolen høster erfaringer med praksis og drøfter denne med henblik på justering af handlingerne på praksisniveau. Der foretages således aktive pædagogiske handlinger i forhold til de to foregående niveauer.. Evaluering, vurdering og opfølgning Her har skolen som helhed foretaget en egentlig undersøgelse af den pædagogiske proces i form af en formaliseret evaluering, en vurdering af evalueringen samt en opfølgning på evalueringen med angivelse af handlinger, der foretages med henblik på justering af den pædagogiske proces. Hvis skolen er på dette niveau og har foretaget en egentlig evaluering, så angives årstal for den seneste evaluering.. Implementeret på skolen Her har skolen arbejdet systematisk med implementeringen af den pædagogiske proces ligesom der er et solidt erfaringsgrundlag, som har dannet grundlag for drøftelser og justeringer af skolens pædagogiske praksis. Den pædagogiske proces er en naturlig del af skolens hverdag, der er fuldstændigt implementeret på skolen. 96 Sødalskolen

197 Pædagogiske processer Strategi for læseundervisning Anvendelse af elevplaner Trivselsstrategi KV08 Afdelingsopdelt skole, herunder overgangsproblematikken Selvstyrende team, etablering og virke Tværfagligt netværk omkring udsatte børn, herunder Sundhedsfremmegrupper Sødalskolen 97

198 Indsatsområder og succeskriterier Der er vedtaget 6 indsatsområder for skolernes arbejde indtil august 00. For hvert indsatsområder er der udformet et sæt succeskriterier, der angiver hvordan det ser ud, når skolen er i mål med indsatsområdet. Skolens arbejde med indsatsområder og succeskriterier er angivet ved selvevaluering i en skala fra til dels ved en status pr. januar 009 og forventet status pr. januar 00. = Vi er ikke begyndt endnu = Er igangsat = Er i proces = Nærmer sig afslutning = Er gennemført TRIVSEL Status januar 009 Forventet januar 00 Der er udformet en handlingsplan for undervisningsmiljøvurderingen Der er udformet en kostpolitik på skolen Der er udformet en plan for, hvordan børns bevægelse indtænkes i skoledagen Der er i Sundhedsfremmegrupperne implementeret (udformet) en strategi for det tværfaglige arbejde (f hvordan håndteres specifikke sager, koordinering af børnesyn) Der er en handlingsplan for arbejdet med børn med særlige behov Alle skoler har etableret et kompetencecenter Der er udformet en handlingsplan for trivselspolitik på skolen, der også indbefatter skole-hjem samarbejdet FYSISKE RAMMER Status januar 009 Forventet januar 00 Ved større anlægs- og renoveringsarbejder involveres skolens bestyrelse, ledelse, personale og evt. elevråd UDVIDET SKOLEDAG (HELHEDSSKOLE) Status januar 009 Forventet januar 00 Der er indført en lokal tilpasset helhedsskole på alle skoler i 0.. klasse Alle skoler arbejder i selvstyrende teams og i indskolingsteam deltager og samarbejder lærere og pædagoger Alle skoler er pædagogisk faseopdelt dvs. at lærerne har hovedparten af undervisningen i en afdeling 98 Sødalskolen

199 Indsatsområder og succeskriterier IMPLEMENTERING AF SPROG- OG LÆSEPOLITIK Status januar 009 Forventet januar 00 Alle skoler har mindst en læsevejleder samt en specialvejleder Kompetencecentret er ansvarlig for IT - støttende læseundervisning og kompenserende IT - værktøjer til læsning og skrivning. Alle skoler har en procedure for læseevaluering på alle årgange. Alle skoler er i gang med at udarbejde en procedure for overlevering af viden om den enkelte elevs læse/ skriveudvikling ved overgang fra dagtilbud til skole samt ved lærer- og skoleskift. IT KOMPETENCER Status januar 009 Forventet januar 00 Alle tidssvarende pc ere har netadgang Alle skoler har en nedskrevet medieplan, der sikrer opfyldelsen af kravene i Fælles Mål jf. Junior Pc Kørekort Alle skoler benytter et intranetsystem, der henvender sig til elever, personale og forældre Alle skoler benytter en elektronisk elevplan Der er på hver skole etableret en it gruppe bestående af elever og lærere, som indfanger nye it muligheder i undervisningen og udbreder dem.. KOMPETENCEUDVIKLING Status januar 009 Forventet januar 00 På alle skoler tilbydes kursus i elevrådets arbejde Alle skoler udformer hvert år en kompetenceudviklingsplan Sødalskolen 99

200 Resultater Karakterer ved folkeskolens afgangsprøve 07/08 08/09 9. klassetrin Dansk, Læsning - FSA 6,,00 9. klassetrin Dansk, Retskrivning - FSA,9,00 9. klassetrin Dansk, Skr. fremstilling - FSA 6,,78 9. klassetrin Dansk, Orden - FSA,9, 9. klassetrin Dansk, Mundtlig - FSA 6, 6,00 9. klassetrin Matematik, Færdighed - FSA 8,0 7, 9. klassetrin Matematik, Problem - FSA 7, 6,6 9. klassetrin Engelsk, Skriftlig - FSA 9. klassetrin Engelsk, Mundtlig - FSA,,8 9. klassetrin Fysik/Kemi, Praktisk/mund. - FSA 6, 7,9 9. klassetrin Biologi, Skriftlig - FSA 6,0 6,09 9. klassetrin Geografi, Skriftlig - FSA 6,8 9. klassetrin Historie, Mundtlig - FSA 7, 9. klassetrin Samfundsfag, Mundtlig - FSA 6,09 9. klassetrin Kristendomskundskab, Mundtlig - FSA 6, 9. klassetrin Obligatorisk projektopgave - FSA 7,0 Klassetrin Fag Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Læsetest. årgang - Kategori Skolen 009 Landsnorm 00 A Meget hurtige og sikre, 8, B Hurtige og sikre 7,8 7, C Langsomme og sikre, 8,6 Ø Usikre 8,9 6,. årgang - Kategori Skolen 008 Skolen 009 Landsnorm 00 A Meget hurtige og sikre 8,9, 7, B Hurtige og sikre 8,9, 7,6 C Langsomme og sikre 6,7,8 6,8 Ø Usikre,6 9, 8,. og. årgang - Kategori. årgang Skolen 008. årgang Skolen 009. årgang Landsnorm 00 A Meget hurtige og sikre 8,9,6 7, B Hurtige og sikre 8,9 7, 9,7 C Langsomme og sikre 6,7, 7,8 Ø Usikre,6 8,, Skolens brug af læsecenter 08/09 Elevtal Elever i læsecenter i %, 00 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse 07/08 08/ ,7 Sødalskolen

201 Vurdering - opfølgning 7 linier i den 7 ende himmel Den store udfordring i skoleåret var at gøre Sødalskolen til lokalområdets skole med en afdeling i Rødding og en afdeling i Løvel. En spændende proces, som personale og forældre har taget aktiv og konstruktiv del i. Den nye skole Danmarks længste med kilometer mellem afdelingerne - har givet nye muligheder for samarbejde om fag og klasser. Et større og fælles ledelsesteam. SFO og klub i skoleregi på begge afdelinger. Fælles kursus og samarbejde for de to elevråd. Efterhånden udvikler vi en fælles skolekultur gennem samarbejde, dialog og brug af et nyt, fælles værdigrundlag. Set fra ledelsens side er fusionen forløbet godt og naturligt med de spørgsmål og udfordringer, der hører til en sådan forandringsproces. Samarbejdet med forældrene bygger på princippet om, at vi ikke kan love at løse alle problemer, men at vi lover at handle, når vi har kendskab til et problem. Forældre udtrykker stor tilfredshed med denne tilgang. Skolens profil og arbejdet med udvalgte indsatsområder og succeskriterier Et foredrag med skuespilleren Lars Bom for 00 forældre og elever var med til at understrege vigtigheden af det gode fællesskab. Netop det gode fællesskab er valgt som tema af den lokale Sundhedsfremmegruppe, hvor såvel skole som dagtilbud er repræsenteret. Kostpolitik: Politikken blev vedtaget som planlagt, og skolebestyrelsen har været en meget aktiv medspiller i processen. Der forestår nu en omsætning af kostpolitikken til handling i hverdagen, og her spiller skolens afdelingsteam en hovedrolle. Et særligt problemfelt er fortsat muligheden for et spændende vareudbud i skoleboden. Forskellige ordninger er afprøvet, men desværre sker der typisk det, at interessen for at købe daler efter nogle uger, hvorefter muligheden bortfalder. Helhedsskole: Pædagoger og lærere har i foråret 009 arbejdet med drøftelse og planlægning af helhedsskolen, som indføres fra d Der er en lang tradition for samarbejde mellem de to faggrupper, og de involverede medarbejdere udtrykker positive forventninger til helhedsskolen. ger til teamsamarbejdet, så der er klarhed om samarbejdets formål. Forventningerne tages løbende op til vurdering. Pædagogisk faseopdeling: Bygningsmæssigt er både afdelingen i Rødding og Løvel velegnet til en afdelingsopdelt skole. Pædagogisk er det nyt, at lærerne skal have hovedparten af undervisningen i én afdeling af skolen. Det giver nye muligheder, men i praksis er det svært at gennemføre det fuldt ud, hvis man som lærer f er både indskolings- og tysklærer. Der er derfor fortsat brug for at indhøste erfaringer og høre, hvordan man gør på andre skoler. Et særligt fokusområde er kl, hvor der arbejdes med temaet den gode overbygning. Intranet: Personalet har i løbet af året taget systemet Skoleintra / Lærerintra i brug, og i kommer forældredelen Forældreintra med. Hjemmesiden er i løbet af året blevet moderniseret, og der lægges vægt på løbende dokumentation af skolens arbejde, bl.a. i form af skiftende fotos. Sødalskolen Trivsel: Der er gennemført en undervisningsmiljøvurdering (UMV) ved hjælp af et spørgeskema til alle elever. Loven kræver, at der udarbejdes en UMV hvert. år, men på Sødalskolen har vi besluttet at gøre det hvert år. Formålet er at holde fokus på trivsel og undgå mobning. Skolebestyrelsen har vedtaget et princip om fremme af trivsel i skolen. Skolen tager optræk til mobning meget alvorligt og der tages utraditionelle midler i brug om nødvendigt. Selvstyrende teams: Sødalskolen arbejder i skoleåret mere afdelingsopdelt end tidligere, og det giver større mulighed for selvstyrende team. Der arbejdes i afdelingsteam, klasseteam og fagteam. I en skole, der er opdelt i indskoling, mellemtrin og overbygning er fagteam med til at sikre sammenhængen mellem afdelingerne i de enkelte fag, og derfor har dette arbejde stadig høj prioritet. Ledelsen bad før sommerferien 009 alle afdelingsteam udarbejde skriftlige forventnin- 0

202 Vurdering - opfølgning Elevplan: Sødalskolen har udviklet en ny elevplan til kl, mens elevplanen for kl først moderniseres i tråde med den centrale ændring og sammenkøring af uddannelsesplan og elevplan. Formålet med at udvikle den nye elevplan for kl var dels at harmonisere de to afdelingers elevplaner. Dels at få en mere forældrevenlig elevplan. Elevrådskursus: Skolen holdt i efteråret et -dags elevrådskursus i det lokale kulturcenter Røddinghus. Udover konkret arbejde med elevrådets muligheder var der indlæg ved skolebestyrelsesformand og skoleleder. Efter elevrådskurset blev der udarbejdet nye vedtægter for elevrådet. En god og udbytterig kursusdag. Specialpædagogisk bistand Skolens kompetencecenter, som består af specialundervisningslærere, læsevejledere, trivselslærere, psykolog og ledelse, har i årets løb både arbejdet med elevsager og temaer. Der er møde i centret en gang månedligt. Efterhånden som kompetencecentret bliver kendt blandt kolleger og forældre, bliver det et naturligt sted at få faglig sparring og rådgivning. Sødalskolen har ikke meldt sig til LPmodellen, som mange andre skoler arbejder med, men det er besluttet at bruge skoleåret til at hente inspiration fra projektet. Den specialpædagogiske bistand tilrettelægges fl eksibelt hen over skoleåret, så der hele tiden er en optimal anvendelse af ressourcen. Dansk som andet sprog Sødalskolen har ganske få elever med dansk som andet sprog, og der er derfor kun få erfaringer med dette. Videndeling En gruppe pædagoger og lærere har i løbet af året besøgt en skole i Fredericia for at hente inspiration til udviklingen af helhedsskolen. Desuden har to lærere fra Brattingborgskolen på en pædagogisk aften fortalt om erfaringer med selvstyrende team. Alle lærere og pædagoger har været i en halv dags praktik på den anden afdeling (Rødding Løvel) for at få indblik i hinandens hverdag. Ledelse og medarbejdere deltager i temadage og netværk om bl.a. AKT (adfærd, kontakt og trivsel). Lærere fra Sødalskolen har taget initiativ til videndeling mellem skolerne i den nordlige del af kommunen i bl.a. matematik (overbygningen) og billedkunst. Som følge af skolens indførelse af Iværksætteri som valgfag er Sødalskolen inviteret med i Selvstændighedsfondens landsdækkende netværk for skoler, der arbejder med iværksætteri. Videndeling bruges desuden meget i skolens hverdag, og der arbejdes systematisk med den i pædagogisk råd, så samarbejdet på tværs af afdelingerne i Rødding og Løvel også styrkes ad den vej. 0 Sødalskolen

203 = 00 Søndre Skole Kvalitetsrapport 009

204 Rammebetingelser 07/08 08/09 Klassetrin Spor i almentilbud Specialtilbud på skolen Ja Ja Antal elever/børn På skolen i alt incl. specialtilbud Heraf i specialtilbud Undervisning i dansk som andetsprog 6 I SFO i % af det samlede elevtal i indskolingen (incl. specialtilbud) 9, 9, Gennemsnitlige udgifter pr. elev I almentilbud. 7. I specialtilbud Antal elever pr. klasse i almentilbud,6, Antal elever pr. lærer, ansat pr. /9 6,, Elevernes fravær (gennemsnitlig fraværsdage pr. elev) 9,8 8, Medarbejdernes fravær i % Sygefravær,90 Øvrigt fravær,0 Antal elever pr. nyere computer (under år) 6,, Forbrug af samlet budget i % 09 Udgifter til undervisningsmidler pr. elev (normbeløb) I almentilbud I specialtilbud.96.8 Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning %,7, Planlagte timer klasse (planlagt i timer/gennemført i %) 777,0 98, , klasse (planlagt i timer/gennemført i %) 780,0 96, , klasse (planlagt i timer/gennemført i %) 98,7 96,6.6 98,8 Midler anvendt til efteruddannelse og kompetenceudvikling Tid pr. lærer 0, 6 Kursusafgift pr. lærer.8,6.68 Antal elever henvist til anden undervisning end almenskolen Egne kommunale specialtilbud 8 Specialtilbud i andre kommuner 0 Børn der har søgt om skoleudsættelse i % af børn indskrevet på årgangen 8,9 0 Søndre Skole

205 Rammebetingelser Søndre Skole Folkeskoleelever henvist til specialtilbud Elevsager hos PPR 009 Elever i specialklassen i %, SE elever i %,0 Elever med specifikke indlæringsvanskeligheder i % Elever med generelle indlæringsvanskeligheder i % 009,, Antal sager i alt 8 Antal sager i % af elever på skolen,9 Psykologsager i % 7,7 Tale-høresager i %, Læsekonsulentsager i %,0 Fysioterapeutsager i %,0 Undervisning varetaget af lærere med liniefag/liniefag i specialpædagogik Humanistiske fag 07/08 08/09 +y /y/z Dansk 00 96//0 Engelsk 00 80/0/0 Tysk/Fransk 00 7//0 Historie 90 0/60/0 Kristendomskundskab 8 8/6/0 Samfundsfag 00 0/60/0 Naturfag Matematik 00 8//0 Natur/Teknik 8 0/00/0 Geografi 00 0/0/0 Biologi 00 88//0 Fysik/Kemi 00 00/0/0 Praktiske/Musiske fag Idræt 00 8//0 Musik 00 00/0/0 Billedkunst 86 80/0/0 Håndarbejde 00 8/7/0 Sløjd 00 00/0/0 Hjemkundskab 00 67//0 Specialtilbud 8 /67 Dansk som andetsprog (modtageklasse) 0/00 = Antal klasser, som undervises af en lærer med liniefag i faget y = Antal klasser, som undervises af en lærer med kompetencer svarende til liniefag z = Antal klasser, som undervises af en lærer med andre kompetencer 0

206 Pædagogiske processer De pædagogiske processer anskueliggøres som en opadgående trappe, der skal illustrere en pædagogisk implementeringsproces. Der er ikke tale om en kvalitetstrappe, men i stedet om en synliggørelse af det systematiske arbejde på den enkelte skole. Dvs. at skolens placering for den enkelte pædagogiske proces ikke i sig selv siger noget om skolens kvalitet, men i stedet om, hvordan skolen har grebet arbejdet an og dermed lægger op til en videndeling, da det synliggøres, hvilke skoler, der på et givet område har gode erfaringer til glæde for andre. Ligeledes lægger angivelsen til en drøftelse på den enkelte skole om implementeringsgrad mv. De enkelte trappetrin skal opfattes som en skala for skolens implementeringsproces fra igangsættelsen af processen på skolen med overordnede beslutninger (trappetrin ) til fuldstændig implementering og dermed en naturlig del af hverdagen på skolen (trappetrin ). Skalainddelingen er:. Overordnede beslutninger Her skal processen være igangsat på skolen ved, at sagen har været behandlet i de overordnede organer på skolen (SB, MED, pædagogisk råd) og der er taget overordnede beslutninger om rammerne for det forestående arbejde.. Skriftlighed og involvering Her er der, på baggrund af de overordnede beslutninger på skolen, nedfældet skriftlige planer for, hvordan de overordnede beslutninger føres ud i livet i skolens pædagogiske praksis samt hvem der gør hvad i den forestående proces.. Handlinger Her er den pædagogiske proces indført som en del af den pædagogiske praksis på skolen og skolen høster erfaringer med praksis og drøfter denne med henblik på justering af handlingerne på praksisniveau. Der foretages således aktive pædagogiske handlinger i forhold til de to foregående niveauer.. Evaluering, vurdering og opfølgning Her har skolen som helhed foretaget en egentlig undersøgelse af den pædagogiske proces i form af en formaliseret evaluering, en vurdering af evalueringen samt en opfølgning på evalueringen med angivelse af handlinger, der foretages med henblik på justering af den pædagogiske proces. Hvis skolen er på dette niveau og har foretaget en egentlig evaluering, så angives årstal for den seneste evaluering.. Implementeret på skolen Her har skolen arbejdet systematisk med implementeringen af den pædagogiske proces ligesom der er et solidt erfaringsgrundlag, som har dannet grundlag for drøftelser og justeringer af skolens pædagogiske praksis. Den pædagogiske proces er en naturlig del af skolens hverdag, der er fuldstændigt implementeret på skolen. 06 Søndre Skole

207 Pædagogiske processer Strategi for læseundervisning Anvendelse af elevplaner Trivselsstrategi KV08 Afdelingsopdelt skole, herunder overgangsproblematikken Selvstyrende team, etablering og virke Tværfagligt netværk omkring udsatte børn, herunder Sundhedsfremmegrupper Søndre Skole 07

208 Indsatsområder og succeskriterier Der er vedtaget 6 indsatsområder for skolernes arbejde indtil august 00. For hvert indsatsområder er der udformet et sæt succeskriterier, der angiver hvordan det ser ud, når skolen er i mål med indsatsområdet. Skolens arbejde med indsatsområder og succeskriterier er angivet ved selvevaluering i en skala fra til dels ved en status pr. januar 009 og forventet status pr. januar 00. = Vi er ikke begyndt endnu = Er igangsat = Er i proces = Nærmer sig afslutning = Er gennemført TRIVSEL Status januar 009 Forventet januar 00 Der er udformet en handlingsplan for undervisningsmiljøvurderingen Der er udformet en kostpolitik på skolen Der er udformet en plan for, hvordan børns bevægelse indtænkes i skoledagen Der er i Sundhedsfremmegrupperne implementeret (udformet) en strategi for det tværfaglige arbejde (f hvordan håndteres specifikke sager, koordinering af børnesyn) Der er en handlingsplan for arbejdet med børn med særlige behov Alle skoler har etableret et kompetencecenter Der er udformet en handlingsplan for trivselspolitik på skolen, der også indbefatter skole-hjem samarbejdet FYSISKE RAMMER Status januar 009 Forventet januar 00 Ved større anlægs- og renoveringsarbejder involveres skolens bestyrelse, ledelse, personale og evt. elevråd UDVIDET SKOLEDAG (HELHEDSSKOLE) Status januar 009 Forventet januar 00 Der er indført en lokal tilpasset helhedsskole på alle skoler i 0.. klasse Alle skoler arbejder i selvstyrende teams og i indskolingsteam deltager og samarbejder lærere og pædagoger Alle skoler er pædagogisk faseopdelt dvs. at lærerne har hovedparten af undervisningen i en afdeling 08 Søndre Skole

209 Indsatsområder og succeskriterier IMPLEMENTERING AF SPROG- OG LÆSEPOLITIK Status januar 009 Forventet januar 00 Alle skoler har mindst en læsevejleder samt en specialvejleder Kompetencecentret er ansvarlig for IT - støttende læseundervisning og kompenserende IT - værktøjer til læsning og skrivning. Alle skoler har en procedure for læseevaluering på alle årgange. Alle skoler er i gang med at udarbejde en procedure for overlevering af viden om den enkelte elevs læse/ skriveudvikling ved overgang fra dagtilbud til skole samt ved lærer- og skoleskift. IT KOMPETENCER Status januar 009 Forventet januar 00 Alle tidssvarende pc ere har netadgang Alle skoler har en nedskrevet medieplan, der sikrer opfyldelsen af kravene i Fælles Mål jf. Junior Pc Kørekort Alle skoler benytter et intranetsystem, der henvender sig til elever, personale og forældre Alle skoler benytter en elektronisk elevplan Der er på hver skole etableret en it gruppe bestående af elever og lærere, som indfanger nye it muligheder i undervisningen og udbreder dem.. KOMPETENCEUDVIKLING Status januar 009 Forventet januar 00 På alle skoler tilbydes kursus i elevrådets arbejde Alle skoler udformer hvert år en kompetenceudviklingsplan Søndre Skole 09

210 Resultater Karakterer ved folkeskolens afgangsprøve 07/08 08/09 9. klassetrin Dansk, Læsning - FSA 7,6, 9. klassetrin Dansk, Retskrivning - FSA 6,8,88 9. klassetrin Dansk, Skr. fremstilling - FSA,9 6, 9. klassetrin Dansk, Orden - FSA 6,6,79 9. klassetrin Dansk, Mundtlig - FSA 7,0 6,9 9. klassetrin Matematik, Færdighed - FSA 8, 8,9 9. klassetrin Matematik, Problem - FSA 7, 7,96 9. klassetrin Engelsk, Skriftlig - FSA 9. klassetrin Engelsk, Mundtlig - FSA 7,6 6,0 9. klassetrin Fysik/Kemi, Praktisk/mund. - FSA 6,, 9. klassetrin Biologi, Skriftlig - FSA 7, 7,60 9. klassetrin Geografi, Skriftlig - FSA 8,6 7, 9. klassetrin Historie, Mundtlig - FSA 6, 9. klassetrin Samfundsfag, Mundtlig - FSA 6, 9. klassetrin Kristendomskundskab, Mundtlig - FSA 7,8 6, 9. klassetrin Obligatorisk projektopgave - FSA 6,0 Klassetrin Fag Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Læsetest. årgang - Kategori Skolen 009 Landsnorm 00 A Meget hurtige og sikre, 8, B Hurtige og sikre 7, 7, C Langsomme og sikre, 8,6 Ø Usikre 0,0 6,. årgang - Kategori Skolen 008 Skolen 009 Landsnorm 00 A Meget hurtige og sikre 9,6, 7, B Hurtige og sikre 7, 6, 7,6 C Langsomme og sikre 0,, 6,8 Ø Usikre,,8 8,. og. årgang - Kategori. årgang Skolen 008. årgang Skolen 009. årgang Landsnorm 00 A Meget hurtige og sikre 9,6 7, 7, B Hurtige og sikre 7, 6, 9,7 C Langsomme og sikre 0,, 7,8 Ø Usikre, 7,, Skolens brug af læsecenter 08/09 Elevtal Elever i læsecenter i % 706 0, 0 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse 07/08 08/09 98,6 96,0 Søndre Skole

211 Vurdering - opfølgning Søndre Skole 7 linier i den 7 ende himmel Søndre Skoles indskoling og SFO har et tæt og konstruktivt samarbejde. Hver klasse i indskolingen har tilknyttet en pædagog, som ved behov, ofte indgår i skoledagen. Lærer og pædagoger vurderer i fællesskab, hvorledes resurserne bruges bedst muligt til fordel for børnene en yderst god ordning. Skolens intrasystem fungerer til alles store tilfredshed. Her informeres og kommunikeres mellem alle skolens brugere og personaler. Mange tidligere tidskrævende områder er effektiviseret herved; vigtigt er det dog at understrege, at den personlige kontakt og dialog naturligvis stadig praktiseres. Skolen er rigtig god til at mie tradition og fornyelse; her kan e.vis. nævnes motionsdag og skolefest. Skolens profil og arbejdet med udvalgte indsatsområder og succeskriterier Søndre Skole fi k i dette skoleår ny skoleleder. På såvel vicelederposten, som afdelingslederposten for Centerklasseafdelingen var der konstitueret besætning. En af de første opgaver blev at omorganisere ledelsesorganiseringen på hovedskolen, og derfor blev der pr.. januar 009 ansat såvel en pædagogisk, som en administrativ leder. Sammen med den eksisterende ledelse (SFO-ledelse og teknisk serviceleder) har der derfor naturligvis været særligt fokus på at lære Søndre Skoles stærke og svage sider at kende. På trivselssiden har skolen arbejdet med udformning af en kostpolitik, som vi er utrolig glade for: Elever på Søndre Skole motiveres til selv at træffe det sunde kostvalg. Kostpolitikken skydes for alvor i gang fra næste skoleår, via en temauge med kost og motion i uge. Skolen er heldige at have en skolebod med et meget fl ot sortiment. Hver dag produceres en dagens ret, som spænder fra karrysuppe til pastasalat med kylling. Skolen opfordrer dog alle forældre til at sende en madpakke med deres børn, idet en sådan er afpasset den enkelte elev og ikke er udsolgt. Skoleboden er dog et alternativ til madpakken, som vi er meget stolte af. I dette skoleår er forarbejdet til kommende skoleårs start af såvel Legepatrulje, som Skolefeordning lagt. På Søndre Skoles udendørsarealer forefi ndes ikke meget, der inspirerer til leg. Derfor er det bestemt, at der fra næste skoleår bruges resurser på at opstarte en Legepatrulje. Her er det fortrinsvis eleverne, der sætter aktiviteter i gang for kammeraterne. Denne ordning indeholder langt fl ere gode ting en blot bevægelsen. Der ligger mange andre trivselsfremmende aspekter gemt heri. På Søndre Skole har vi vurderet at vores AKT-beredskab bedst udnyttes i forhold til vores gruppe børn via en Skolefe-ordning. Vi oplever en gruppe af børn, der I kortere eller længere perioder er klemt af omstændigheder i hjemmet. Disse omstændigheder vanskeliggør en god skolegang, og her vil en skolefe eller en skolealf blive den pålidelige voksne, som børnene kan bruge. Skolefeerne skal udøve mormorpædagogik. Disse klemte børn skal som sådan ikke have anderledes forhold en andre børn, de skal bare have fyldt på af det samme. Skolefeens tid bliver tildelt som en akkord, idet opgaverne kan spænde fra blot en snak til en fi sketur, tage med ud og se fodboldkamp eller andet som andre børns forældre har overskuddet til. På personalesiden har der været fokus på trivsel på fl ere sider, hvilket der naturligvis fortsat vil være. Skolens personale har bl.a. deltaget i en pædagogisk dag, hvor fokus var på det psykiske arbejdsmiljø. Her havde skolen besøg af to konsulenter fra som guidede personalet gennem Handlingsspillet, hvor fokus ligger på trivsel og stresshåndtering. Det samme tema, blot med en anden indgangsvinkel stod Georg Ørskov for samme dag. Søndre Skole har i dette skoleår fået nyt musiklokale. Efter adskillige år med dispensation omkring støj, har vi nu fået fantastiske faciliteter, som udmærker sig såvel pladsmæssigt, som akustisk; her er plads til såvel sang som samspil. I denne anledning blev der komponeret og forfattet en Søndre Skole Sang, hvor såvel personale, som elever kom med input. En dejlig sang om at være elev på Søndre Skole. En skøn sang, som vi er meget glade for.

212 Vurdering - opfølgning Skoleåret har budt på planlægning og organisering af den kommende lokaltilpassede helhedsskole, som naturligvis er sket i tæt samarbejde med skolens personale. Her var Søndre Skole tydeligvis i nogen grad på forkant med tingene, idet det tætte samarbejde mellem indskolingen og SFO-en viste sig at udgøre et godt fundament for den kommende helhedsskole. Vi glæder os til at afprøve år af vores helhedsskole.. Dette skoleår var også det sidste for vores centerklasseafdeling på Søndre Skole. Det faktum satte naturligvis også sit præg på, hvor skolens ledelse lagde fokus. Det var vigtigt at både elever, forældre og personale oplevede en god overlevering til Nordre Skole, hvilket vi mener, er lykkes. At bryde op med de kendte rammer og forhold er for mange forbundet med modstridende følelser. Sådan var det også her. Elever, forældre, personale, ledere og ledelse på Nordre Skole har sammen arbejdet for den gode fl ytning. Skoleåret var derfor i stor grad starten og forberedelsen på nyt. Vi kunne afslutte dette skoleår med en kæmpe fest i vores grusgrav. Anledningen var en stor gevinst i form af en fest for hele skolen, som vores 7. klasser havde vundet i en stor landsdækkende energispare-konkurrence. En stor dag, der går over i Søndre Skoles historie. Specialpædagogisk bistand Søndre Skole er organiseret med et Specialcenterteam, der forestår og koordinerer alt faglig specialpædagogisk bistand. Her er ansat en koordinator, der sammen med resten af teamet udfører og koordinerer denne bistand. Koordinatoren deltager i skolens Fokusgruppemøde, sammen med skolens pædagogiske ledelse fra såvel skole som SFO, og den tilknyttede PPR-psykolog. Her drøftes fokusbørn, hvad enten det er på den faglige og/ eller sociale front udfordringerne ligger. På disse Fokusgruppemøder er det ligeledes muligt for personalet at deltage, hvis de har en bekymring, som synes gavnligt at vende i dette forum. Søndre Skoles potentiale for udvikling ligger uden tvivl omkring holddeling. Dette er naturligvis også en af Specialcenterets opgaver i samarbejde med faglærerne. Dansk som andet sprog På Søndre Skole er der tilknyttet to lærere på denne opgave, idet mulighed for sparring vægtes højt. I dette skoleår, har vi haft en lærer med uddannelse indenfor området; den anden med kursus. Vi har desværre oplevet, at de kurser vi tilmelder vores folk til, ofte afl y- ses, idet der ikke er tilslutning nok. Lærerne koordinerer sammen med den pædagogiske ledelse, hvilke børn der skal tilbydes hvilket tilbud. Størstedelen af timerne ligger hos de yngste elever. Videndeling Omkring kommende Legepatrulje er der hentet inspiration fra tidligere Vammen Skole og bl.a. Dansk Skoleidræt. Omkring vores Skolefeprojekt er hentet inspiration og viden hos Kerteminde Kommune, der i samarbejde med Sundhedsstyrelsen har lavet et lignende projekt. To andre skoler i vores kommune har via vores projekt hentet inspiration til at starte lignende projekter på deres skoler. Omkring ledelsesstrukturen har Søndre Skole hentet inspiration hos Houlkærskolen, som også praktiserer den tredelte ledelsesstruktur. Søndre Skole

213 = 00 Ulbjerg Skole Kvalitetsrapport 009

214 Rammebetingelser 07/08 08/09 Klassetrin Spor i almentilbud Specialtilbud på skolen Nej Nej Antal elever/børn På skolen i alt incl. specialtilbud Heraf i specialtilbud 0 0 Undervisning i dansk som andetsprog 0 0 I SFO i % af det samlede elevtal i indskolingen (incl. specialtilbud) 60, 69,0 Gennemsnitlige udgifter pr. elev I almentilbud I specialtilbud - Antal elever pr. klasse i almentilbud,, Antal elever pr. lærer, ansat pr. /9,0 0,8 Elevernes fravær (gennemsnitlig fraværsdage pr. elev) 6, 7,9 Medarbejdernes fravær i % Sygefravær,70 Øvrigt fravær 0,70 Antal elever pr. nyere computer (under år),,0 Forbrug af samlet budget i % 0 Udgifter til undervisningsmidler pr. elev (normbeløb) I almentilbud I specialtilbud - Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning % 7,7, Planlagte timer klasse (planlagt i timer/gennemført i %) 9,0 88, klasse (planlagt i timer/gennemført i %) 8,0 89, klasse (planlagt i timer/gennemført i %) - - Midler anvendt til efteruddannelse og kompetenceudvikling Tid pr. lærer 6 Kursusafgift pr. lærer Antal elever henvist til anden undervisning end almenskolen Egne kommunale specialtilbud 6 7 Specialtilbud i andre kommuner Børn der har søgt om skoleudsættelse i % af børn indskrevet på årgangen 0,0 Ulbjerg Skole

215 Rammebetingelser Ulbjerg Skole Folkeskoleelever henvist til specialtilbud Elevsager hos PPR 009 Elever i specialklassen i %, SE elever i %, Elever med specifikke indlæringsvanskeligheder i % Elever med generelle indlæringsvanskeligheder i % 009,,0 Antal sager i alt Antal sager i % af elever på skolen,8 Psykologsager i %, Tale-høresager i %, Læsekonsulentsager i %, Fysioterapeutsager i % 0,0 Undervisning varetaget af lærere med liniefag/liniefag i specialpædagogik Humanistiske fag 07/08 08/09 +y /y/z Dansk 00 00/0/0 Engelsk 00 00/0/0 Tysk/Fransk 00 - Historie 0 0/0/0 Kristendomskundskab 66,67 /67/0 Samfundsfag - Naturfag Matematik 00 67//0 Natur/Teknik,66 0/67/ Geografi 00 - Biologi 0 - Fysik/Kemi 00 - Praktiske/Musiske fag Idræt 0 7/8/0 Musik 00 00/0/0 Billedkunst 66,66 00/0/0 Håndarbejde 00 0/00/0 Sløjd 00 00/0/0 Hjemkundskab 00 00/0/0 Specialtilbud 0/0 Dansk som andetsprog (modtageklasse) = Antal klasser, som undervises af en lærer med liniefag i faget y = Antal klasser, som undervises af en lærer med kompetencer svarende til liniefag z = Antal klasser, som undervises af en lærer med andre kompetencer 0/0

216 Pædagogiske processer De pædagogiske processer anskueliggøres som en opadgående trappe, der skal illustrere en pædagogisk implementeringsproces. Der er ikke tale om en kvalitetstrappe, men i stedet om en synliggørelse af det systematiske arbejde på den enkelte skole. Dvs. at skolens placering for den enkelte pædagogiske proces ikke i sig selv siger noget om skolens kvalitet, men i stedet om, hvordan skolen har grebet arbejdet an og dermed lægger op til en videndeling, da det synliggøres, hvilke skoler, der på et givet område har gode erfaringer til glæde for andre. Ligeledes lægger angivelsen til en drøftelse på den enkelte skole om implementeringsgrad mv. De enkelte trappetrin skal opfattes som en skala for skolens implementeringsproces fra igangsættelsen af processen på skolen med overordnede beslutninger (trappetrin ) til fuldstændig implementering og dermed en naturlig del af hverdagen på skolen (trappetrin ). Skalainddelingen er:. Overordnede beslutninger Her skal processen være igangsat på skolen ved, at sagen har været behandlet i de overordnede organer på skolen (SB, MED, pædagogisk råd) og der er taget overordnede beslutninger om rammerne for det forestående arbejde.. Skriftlighed og involvering Her er der, på baggrund af de overordnede beslutninger på skolen, nedfældet skriftlige planer for, hvordan de overordnede beslutninger føres ud i livet i skolens pædagogiske praksis samt hvem der gør hvad i den forestående proces.. Handlinger Her er den pædagogiske proces indført som en del af den pædagogiske praksis på skolen og skolen høster erfaringer med praksis og drøfter denne med henblik på justering af handlingerne på praksisniveau. Der foretages således aktive pædagogiske handlinger i forhold til de to foregående niveauer.. Evaluering, vurdering og opfølgning Her har skolen som helhed foretaget en egentlig undersøgelse af den pædagogiske proces i form af en formaliseret evaluering, en vurdering af evalueringen samt en opfølgning på evalueringen med angivelse af handlinger, der foretages med henblik på justering af den pædagogiske proces. Hvis skolen er på dette niveau og har foretaget en egentlig evaluering, så angives årstal for den seneste evaluering.. Implementeret på skolen Her har skolen arbejdet systematisk med implementeringen af den pædagogiske proces ligesom der er et solidt erfaringsgrundlag, som har dannet grundlag for drøftelser og justeringer af skolens pædagogiske praksis. Den pædagogiske proces er en naturlig del af skolens hverdag, der er fuldstændigt implementeret på skolen. 6 Ulbjerg Skole

217 Pædagogiske processer Strategi for læseundervisning Anvendelse af elevplaner Trivselsstrategi KV08 Afdelingsopdelt skole, herunder overgangsproblematikken Selvstyrende team, etablering og virke Tværfagligt netværk omkring udsatte børn, herunder Sundhedsfremmegrupper Ulbjerg Skole 7

218 Indsatsområder og succeskriterier Der er vedtaget 6 indsatsområder for skolernes arbejde indtil august 00. For hvert indsatsområder er der udformet et sæt succeskriterier, der angiver hvordan det ser ud, når skolen er i mål med indsatsområdet. Skolens arbejde med indsatsområder og succeskriterier er angivet ved selvevaluering i en skala fra til dels ved en status pr. januar 009 og forventet status pr. januar 00. = Vi er ikke begyndt endnu = Er igangsat = Er i proces = Nærmer sig afslutning = Er gennemført TRIVSEL Status januar 009 Forventet januar 00 Der er udformet en handlingsplan for undervisningsmiljøvurderingen Der er udformet en kostpolitik på skolen Der er udformet en plan for, hvordan børns bevægelse indtænkes i skoledagen Der er i Sundhedsfremmegrupperne implementeret (udformet) en strategi for det tværfaglige arbejde (f hvordan håndteres specifikke sager, koordinering af børnesyn) Der er en handlingsplan for arbejdet med børn med særlige behov Alle skoler har etableret et kompetencecenter Der er udformet en handlingsplan for trivselspolitik på skolen, der også indbefatter skole-hjem samarbejdet FYSISKE RAMMER Status januar 009 Forventet januar 00 Ved større anlægs- og renoveringsarbejder involveres skolens bestyrelse, ledelse, personale og evt. elevråd UDVIDET SKOLEDAG (HELHEDSSKOLE) Status januar 009 Forventet januar 00 Der er indført en lokal tilpasset helhedsskole på alle skoler i 0.. klasse Alle skoler arbejder i selvstyrende teams og i indskolingsteam deltager og samarbejder lærere og pædagoger Alle skoler er pædagogisk faseopdelt dvs. at lærerne har hovedparten af undervisningen i en afdeling 8 Ulbjerg Skole

219 Indsatsområder og succeskriterier IMPLEMENTERING AF SPROG- OG LÆSEPOLITIK Status januar 009 Forventet januar 00 Alle skoler har mindst en læsevejleder samt en specialvejleder Kompetencecentret er ansvarlig for IT - støttende læseundervisning og kompenserende IT - værktøjer til læsning og skrivning. Alle skoler har en procedure for læseevaluering på alle årgange. Alle skoler er i gang med at udarbejde en procedure for overlevering af viden om den enkelte elevs læse/ skriveudvikling ved overgang fra dagtilbud til skole samt ved lærer- og skoleskift. IT KOMPETENCER Status januar 009 Forventet januar 00 Alle tidssvarende pc ere har netadgang Alle skoler har en nedskrevet medieplan, der sikrer opfyldelsen af kravene i Fælles Mål jf. Junior Pc Kørekort Alle skoler benytter et intranetsystem, der henvender sig til elever, personale og forældre Alle skoler benytter en elektronisk elevplan Der er på hver skole etableret en it gruppe bestående af elever og lærere, som indfanger nye it muligheder i undervisningen og udbreder dem.. KOMPETENCEUDVIKLING Status januar 009 Forventet januar 00 På alle skoler tilbydes kursus i elevrådets arbejde Alle skoler udformer hvert år en kompetenceudviklingsplan Ulbjerg Skole 9

220 Resultater Karakterer ved folkeskolens afgangsprøve 9. klassetrin Dansk, Læsning - FSA 9. klassetrin Dansk, Retskrivning - FSA 9. klassetrin Dansk, Skr. fremstilling - FSA 9. klassetrin Dansk, Orden - FSA 9. klassetrin Dansk, Mundtlig - FSA 9. klassetrin Matematik, Færdighed - FSA 9. klassetrin Matematik, Problem - FSA 9. klassetrin Engelsk, Skriftlig - FSA 9. klassetrin Engelsk, Mundtlig - FSA 9. klassetrin Fysik/Kemi, Praktisk/mund. - FSA 9. klassetrin Biologi, Skriftlig - FSA 9. klassetrin Geografi, Skriftlig - FSA 9. klassetrin Historie, Mundtlig - FSA 9. klassetrin Samfundsfag, Mundtlig - FSA 07/08 08/09 Klassetrin Fag Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Læsetest. årgang - Kategori Skolen 009 Landsnorm 00 A Meget hurtige og sikre 0,0 8, B Hurtige og sikre,8 7, C Langsomme og sikre, 8,6 Ø Usikre,0 6,. årgang - Kategori Skolen 008 Skolen 009 Landsnorm 00 A Meget hurtige og sikre 0,0 0,0 7, B Hurtige og sikre 0,0, 7,6 C Langsomme og sikre 0,0 8,8 6,8 Ø Usikre 0,0 0,0 8,. og. årgang - Kategori. årgang Skolen 008. årgang Skolen 009. årgang Landsnorm 00 A Meget hurtige og sikre 0,0 0,0 7, B Hurtige og sikre 0,0 0,0 9,7 C Langsomme og sikre 0,0 60,0 7,8 Ø Usikre 0,0 0,0, Skolens brug af læsecenter 08/09 Elevtal Elever i læsecenter i % 9,0 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse 07/08 08/09 0 Ulbjerg Skole

221 Vurdering - opfølgning Ulbjerg Skole Ulbjerg Skole, er en skole med god atmosfære for både børn og voksne. Et sted hvor man bliver tilført indre energi, der kan bruges i andre sammenhæng. Skolens fysiske rammer er medvirkende til, at der er blevet skabt et miljø hvor børn og voksne tager ansvar for hinanden. Den. januar 009 blev Ulbjerg Skole til en sammendreven institution, hvilket blandt andet bevirker et endnu bedre børnemiljø, fordi den røde tråd i børnenes liv bliver endnu tydeligere. Ulbjerg Skole fokuserer meget på it, selvværd, læsning og motion. Med en anerkendende tilgang ønsker Ulbjerg Skole at skabe så optimale muligheder for børn og voksne som muligt. Skolens profil og arbejdet med udvalgte indsatsområder og succeskriterier Ulbjerg Skoles værdigrundlag bygger på et godt læringsmiljø præget af dialog og med autentiske voksne som medspillere. Der lægges stor vægt på, at den enkelte elev skal opleve en hverdag præget af omsorg, tryghed og hensynet til den enkelte såvel som fællesskabet. Derudover ønsker Ulbjerg Skole at udvikle selvstændighed, ansvarlighed, nysgerrighed og selvværd hos det enkelte barn i en foranderlig verden. PUC-teamet har udarbejdet en medieplan, hvor der er en strategi for, hvordan Junior pc kørekortet integreres i undervisningen, derudover er der lavet en handlingsplan for indkøb af relevant it-udstyr. Medieplanen er tilgængelig på skolens hjemmeside. På Ulbjerg Skole vægtes IT meget højt, hvilket bevirker, at der internt på skolen afholdes it-workshop for personalet. It-vejlederen har ugentlig en lektion på skemaet, denne lektion bruges til at fremme integration af it i undervisningen. Det er hensigten med denne time, at den enkelte lærer står for undervisningen, undervisningen vil tage udgangspunkt i de mål, der er for junior pc kørekortet, it-vejlederen er med i undervisningen og vejleder kollegaen og eleverne. Skolebestyrelsen har udarbejdet retningslinjer for brugen af videndelingssystemet(skolenet værket, skoleintra). I retningslinjerne fremgår det blandt andet, at der inden for en kort tidsperiode, ikke længere bliver uddelt sedler til eleverne. Videndelings-systemet bliver fl ittigt benyttet af skolens lærere, der lægger årsplaner, elevplaner, ugebreve, billeder fra dagligdagen og daglige lektier ind på portalen. De sidste år har Ulbjerg skole brugt en elektronisk elevplan. Elevplanportalen er udarbejdet af skolens leder. Elevernes undervisningsmiljø er blevet undersøgt og den udarbejdede handleplan er herefter fulgt op via med-udvalget. Ulbjerg Skole lægger stor vægt på, at eleverne er med til at skabe deres egen skolegang. Udover vores Undervisningsmiljøvurdering har eleverne altid medindfl ydelse på skolens dagligdag. Elevrådet arrangerer i løbet af et skoleår diverse aktiviteter for skolens elever, der er altid stor opbakning bag disse tiltag. Elevrådet har en central placering på skolen, hvilket selvfølgelig er meget naturlig. Elevrådet har deres eget budget. Det sidste nye elevrådet har købt, er en nintendo vii, der bruges i frikvartererne af skolens elever. Skolen har en kostpolitik, der sikre sund kost på skolen, her tænkes både på dagligdagen og ved sociale arrangementer, derudover har skolen en vandautomat, som bliver brugt meget fl ittigt. På skolen er der et kompetencecenter, som består af specialvejlederen, læsevejlederen, akt-læreren, skolepsykologen og skolelederen. Kompetencecenteret forsøger hele tiden på at skabe de optimale betingelser for elever og voksne. På Ulbjerg Skole udarbejdes en handlingsplan for arbejdet med de børn der har særlige behov. Handlingsplanerne bliver drøftet på kompetencecentermøderne. Der er udformet en trivselspolitik for skolen og skole hjemsamarbejdet. Fra august måned 008 har der været udvidet skoledag på Ulbjerg Skole. Hver skoledag starter med læsebånd og 0. minutters motion, hvilket sikre, at eleverne, udover det vejledende timetal i idræt, bevæger sig minimum timer mere på et skoleår, herefter er der undervisning i almindelige skolefag. I fl ere undervisningslektioner er der både en lærer og en pædagog med på klassen, hvilket giver yderligere trivsel for alle. På Ulbjerg skole har der været etableret selvstyrende team i en årrække. Skolen har to teamkoordinatorer, der koordinerer tingene således, at hver enkelt medarbejder føler stor indfl ydelse og fl eksibilitet på de arbejdsopgaver, der er forbundet med at være ansat på Ulbjerg Skole. Teamrelationerne baseres primært på afdelingstilknytningen.

222 Vurdering - opfølgning Ulbjerg Skole består af to afdelinger. Indskolingen og mellemtrinnet. Læseundervisningen i såvel begynderundervisningen som på mellemtrinnet er og forbliver en af skolens vigtigste opgaver. At kunne læse, forstå og læse med forskellige teknikker er i dag og fremover en afgørende kompetence hos den enkelte. På Ulbjerg Skole fungerer læsevejlederordningen i indskolingen og på mellemtrinnet, hvor den enkelte elevs læseudvikling følges løbende og initiativer iværksættes for at støtte op omkring det enkelte barn. Alle dansklærere har deltaget i et kursus om brugen af LUS(Læse-udviklingsskema) som evalueringsværktøj og efterfølgende drøfter danskgruppen en indstilling til pædagogisk råd vedrørende brug af tests og evalueringsværktøjer i læsning og den enkelte elevs skriveudvikling. Den konkrete beslutning indebærer, at vi dermed får en samlet strategi på området, som alle er forpligtet på, hvilket gerne skulle betyde en udvidet mulighed for at kunne følge det enkeltes barns udvikling, bedre mulighed for sparring i dansklærergruppen og med læsevejleder, samt bedre betingelser for forældrene, for at kunne følge deres barns udvikling, når de f.eks. møder LUS-modellen hele vejen igennem forløbet. På Ulbjerg Skole er vi meget bevidste om, at specielt begynderlæsning er et meget vigtigt område, som hele tiden skal være i fokus og øges i kvaliteten. Kommunen har en læsepolitik, som er grundlaget for læseundervisningen på Ulbjerg Skole. Special pædagogisk bistand Der har ugentligt været afsat timer til special pædagogisk bistand, disse timer er primært blevet læst af læsevejlederen og specialvejlederen, der har været inde og støtte elevernes faglige og personlige udvikling. Den special pædagogisk bistand er etableret på en sådan måde, at eleven bevarer et tilhørsforhold til den almindelige klasse og deltager i den almindelige undervisning, men eleven modtager støtte i udvalgte timer. Skolen har indkøbt særlige undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler, der er nødvendige i forbindelse med undervisningen af eleven/eleverne. Undervisningen er tilrettelagt under særlige hensyntagen til elevens indlæringsforudsætninger. Flere gange i løbet af skoleåret tages der stilling til, om den specialpædagogiske bistand skal fortsætte, ændres eller ophøre. På skolen er der parallellagt så mange undervisningstimer, som det skemateknisk har været muligt. Herved har der foregået holddannelse til gavn for den enkelte elev, fordi man så har haft endnu større mulighed for at lave niveausvarende undervisning. Der har været fl ere klasser der har sammenlæst, hvilket har bevirket, at der i nogle timer har været en tolærerordning i klassen, et tiltag der blev gjort for at styrke klasserne både fagligt og socialt. Dansk som andet sprog På Ulbjerg Skole er der ingen elever, der har dansk som andet sprog. Videndeling Ulbjerg Skole har hentet ny inspiration fra en konsulent fra Via College. Konsulent holdt et oplæg vedr. årsplaner, undervisningsplaner og elevinddragelse i undervisningen. Målet med kompetenceudviklingen, er at skabe en sammenhængende undervisningspraksis og udvikle Ulbjerg Skole som en professionel skole. På skolen afholdes der interne workshops, der har til hensigt at øge kompetencen indenfor et specifi kt område. f. eks it, læsning Måden skolen er organiseret på, er udbredt til andre skoler i kommunen. Uantastet de valgte indsatsområder er de jo aldrig de eneste, der så bliver arbejdet med i en bestemt tidsperiode. Skolens dagligdag er dynamisk og temaer kommer op internt såvel som eksternt i en løbende proces, hvor noget passerer forbi, mens andet tages ind og op, fordi vi bliver nysgerrige og gerne vil afprøve, eller fordi vi kan se, at her må vi i gang. På Ulbjerg Skole har vi de sidste år arbejdet med fl ere tiltag, hvoraf de fl este er karakteriseret ved ikke som sådan at afsluttes, men netop temaer som vi kontinuerligt ønsker, skal være i fokus i det daglige arbejde på skolen. Skolebestyrelsen har lavet en vision og strategiplan for årene Strategi og visionsplanen er et bud på hvordan man kan skabe en folkeskole i særklasse. Man kan læse om vores indsatsområder og visionsplan på vores hjemmeside. www. ulbjergskole.skoleintra.dk Ulbjerg Skole

223 = 00 Vestervang Skole Kvalitetsrapport 009

224 Rammebetingelser 07/08 08/09 Klassetrin Spor i almentilbud Specialtilbud på skolen Nej nej Antal elever/børn På skolen i alt incl. specialtilbud 90 Heraf i specialtilbud 0 0 Undervisning i dansk som andetsprog I SFO i % af det samlede elevtal i indskolingen (incl. specialtilbud) 8, 8, Gennemsnitlige udgifter pr. elev I almentilbud.88.7 I specialtilbud - Antal elever pr. klasse i almentilbud,, Antal elever pr. lærer, ansat pr. /9,, Elevernes fravær (gennemsnitlig fraværsdage pr. elev) 9, 9, Medarbejdernes fravær i % Sygefravær,60 Øvrigt fravær 6,0 Antal elever pr. nyere computer (under år),9, Forbrug af samlet budget i % 98 Udgifter til undervisningsmidler pr. elev (normbeløb) I almentilbud I specialtilbud - Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning % 0,0 Planlagte timer klasse (planlagt i timer/gennemført i %) 0800, klasse (planlagt i timer/gennemført i %) 70, , klasse (planlagt i timer/gennemført i %) 70, ,6 Midler anvendt til efteruddannelse og kompetenceudvikling Tid pr. lærer 0 Kursusafgift pr. lærer.98,68.99 Antal elever henvist til anden undervisning end almenskolen Egne kommunale specialtilbud Specialtilbud i andre kommuner 6 6 Børn der har søgt om skoleudsættelse i % af børn indskrevet på årgangen, Vestervang Skole

225 Rammebetingelser Vestervang Skole Folkeskoleelever henvist til specialtilbud Elevsager hos PPR 009 Elever i specialklassen i %,6 SE elever i %, Elever med specifikke indlæringsvanskeligheder i % Elever med generelle indlæringsvanskeligheder i % 009 0,7 0,9 Antal sager i alt Antal sager i % af elever på skolen 7,6 Psykologsager i %,9 Tale-høresager i %, Læsekonsulentsager i % 0, Fysioterapeutsager i % 0,0 Undervisning varetaget af lærere med liniefag/liniefag i specialpædagogik Humanistiske fag 07/08 08/09 +y /y/z Dansk 96 7/6/0 Engelsk 8 9/6/0 Tysk/Fransk 00 80/0/0 Historie 79 /0/88 Kristendomskundskab 8 /70/ Samfundsfag 0 0/0/00 Naturfag Matematik 9 7//0 Natur/Teknik 9 /67/0 Geografi 00 0/0/60 Biologi 00 60/0/0 Fysik/Kemi 00 60/0/0 Praktiske/Musiske fag Idræt 9 8// Musik 7 0/0/0 Billedkunst 89 0/0/60 Håndarbejde 00 0/0/0 Sløjd 00 00/0/0 Hjemkundskab 00 00/0/0 Specialtilbud 0/80 Dansk som andetsprog (modtageklasse) 7/8 = Antal klasser, som undervises af en lærer med liniefag i faget y = Antal klasser, som undervises af en lærer med kompetencer svarende til liniefag z = Antal klasser, som undervises af en lærer med andre kompetencer

226 Pædagogiske processer De pædagogiske processer anskueliggøres som en opadgående trappe, der skal illustrere en pædagogisk implementeringsproces. Der er ikke tale om en kvalitetstrappe, men i stedet om en synliggørelse af det systematiske arbejde på den enkelte skole. Dvs. at skolens placering for den enkelte pædagogiske proces ikke i sig selv siger noget om skolens kvalitet, men i stedet om, hvordan skolen har grebet arbejdet an og dermed lægger op til en videndeling, da det synliggøres, hvilke skoler, der på et givet område har gode erfaringer til glæde for andre. Ligeledes lægger angivelsen til en drøftelse på den enkelte skole om implementeringsgrad mv. De enkelte trappetrin skal opfattes som en skala for skolens implementeringsproces fra igangsættelsen af processen på skolen med overordnede beslutninger (trappetrin ) til fuldstændig implementering og dermed en naturlig del af hverdagen på skolen (trappetrin ). Skalainddelingen er:. Overordnede beslutninger Her skal processen være igangsat på skolen ved, at sagen har været behandlet i de overordnede organer på skolen (SB, MED, pædagogisk råd) og der er taget overordnede beslutninger om rammerne for det forestående arbejde.. Skriftlighed og involvering Her er der, på baggrund af de overordnede beslutninger på skolen, nedfældet skriftlige planer for, hvordan de overordnede beslutninger føres ud i livet i skolens pædagogiske praksis samt hvem der gør hvad i den forestående proces.. Handlinger Her er den pædagogiske proces indført som en del af den pædagogiske praksis på skolen og skolen høster erfaringer med praksis og drøfter denne med henblik på justering af handlingerne på praksisniveau. Der foretages således aktive pædagogiske handlinger i forhold til de to foregående niveauer.. Evaluering, vurdering og opfølgning Her har skolen som helhed foretaget en egentlig undersøgelse af den pædagogiske proces i form af en formaliseret evaluering, en vurdering af evalueringen samt en opfølgning på evalueringen med angivelse af handlinger, der foretages med henblik på justering af den pædagogiske proces. Hvis skolen er på dette niveau og har foretaget en egentlig evaluering, så angives årstal for den seneste evaluering.. Implementeret på skolen Her har skolen arbejdet systematisk med implementeringen af den pædagogiske proces ligesom der er et solidt erfaringsgrundlag, som har dannet grundlag for drøftelser og justeringer af skolens pædagogiske praksis. Den pædagogiske proces er en naturlig del af skolens hverdag, der er fuldstændigt implementeret på skolen. 6 Vestervang Skole

227 Pædagogiske processer Strategi for læseundervisning Anvendelse af elevplaner Trivselsstrategi KV08 Afdelingsopdelt skole, herunder overgangsproblematikken Selvstyrende team, etablering og virke Tværfagligt netværk omkring udsatte børn, herunder Sundhedsfremmegrupper Vestervang Skole 7

228 Indsatsområder og succeskriterier Der er vedtaget 6 indsatsområder for skolernes arbejde indtil august 00. For hvert indsatsområder er der udformet et sæt succeskriterier, der angiver hvordan det ser ud, når skolen er i mål med indsatsområdet. Skolens arbejde med indsatsområder og succeskriterier er angivet ved selvevaluering i en skala fra til dels ved en status pr. januar 009 og forventet status pr. januar 00. = Vi er ikke begyndt endnu = Er igangsat = Er i proces = Nærmer sig afslutning = Er gennemført TRIVSEL Status januar 009 Forventet januar 00 Der er udformet en handlingsplan for undervisningsmiljøvurderingen Der er udformet en kostpolitik på skolen Der er udformet en plan for, hvordan børns bevægelse indtænkes i skoledagen Der er i Sundhedsfremmegrupperne implementeret (udformet) en strategi for det tværfaglige arbejde (f hvordan håndteres specifikke sager, koordinering af børnesyn) Der er en handlingsplan for arbejdet med børn med særlige behov Alle skoler har etableret et kompetencecenter Der er udformet en handlingsplan for trivselspolitik på skolen, der også indbefatter skole-hjem samarbejdet FYSISKE RAMMER Status januar 009 Forventet januar 00 Ved større anlægs- og renoveringsarbejder involveres skolens bestyrelse, ledelse, personale og evt. elevråd UDVIDET SKOLEDAG (HELHEDSSKOLE) Status januar 009 Forventet januar 00 Der er indført en lokal tilpasset helhedsskole på alle skoler i 0.. klasse Alle skoler arbejder i selvstyrende teams og i indskolingsteam deltager og samarbejder lærere og pædagoger Alle skoler er pædagogisk faseopdelt dvs. at lærerne har hovedparten af undervisningen i en afdeling 8 Vestervang Skole

229 Indsatsområder og succeskriterier IMPLEMENTERING AF SPROG- OG LÆSEPOLITIK Status januar 009 Forventet januar 00 Alle skoler har mindst en læsevejleder samt en specialvejleder Kompetencecentret er ansvarlig for IT - støttende læseundervisning og kompenserende IT - værktøjer til læsning og skrivning. Alle skoler har en procedure for læseevaluering på alle årgange. Alle skoler er i gang med at udarbejde en procedure for overlevering af viden om den enkelte elevs læse/ skriveudvikling ved overgang fra dagtilbud til skole samt ved lærer- og skoleskift. IT KOMPETENCER Status januar 009 Forventet januar 00 Alle tidssvarende pc ere har netadgang Alle skoler har en nedskrevet medieplan, der sikrer opfyldelsen af kravene i Fælles Mål jf. Junior Pc Kørekort Alle skoler benytter et intranetsystem, der henvender sig til elever, personale og forældre Alle skoler benytter en elektronisk elevplan Der er på hver skole etableret en it gruppe bestående af elever og lærere, som indfanger nye it muligheder i undervisningen og udbreder dem.. KOMPETENCEUDVIKLING Status januar 009 Forventet januar 00 På alle skoler tilbydes kursus i elevrådets arbejde Alle skoler udformer hvert år en kompetenceudviklingsplan Vestervang Skole 9

230 Resultater Karakterer ved folkeskolens afgangsprøve 9. klassetrin Dansk, Læsning - FSA 9. klassetrin Dansk, Retskrivning - FSA 9. klassetrin Dansk, Skr. fremstilling - FSA 9. klassetrin Dansk, Orden - FSA 9. klassetrin Dansk, Mundtlig - FSA 9. klassetrin Matematik, Færdighed - FSA 9. klassetrin Matematik, Problem - FSA 9. klassetrin Engelsk, Skriftlig - FSA 9. klassetrin Engelsk, Mundtlig - FSA 9. klassetrin Fysik/Kemi, Praktisk/mund. - FSA 9. klassetrin Biologi, Skriftlig - FSA 9. klassetrin Geografi, Skriftlig - FSA 9. klassetrin Historie, Mundtlig - FSA 9. klassetrin Samfundsfag, Mundtlig - FSA 07/08 08/09 Klassetrin Fag Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Læsetest. årgang - Kategori Skolen 009 Landsnorm 00 A Meget hurtige og sikre 8,7 8, B Hurtige og sikre 7, 7, C Langsomme og sikre 7, 8,6 Ø Usikre,6 6,. årgang - Kategori Skolen 008 Skolen 009 Landsnorm 00 A Meget hurtige og sikre,,8 7, B Hurtige og sikre,8,6 7,6 C Langsomme og sikre,0, 6,8 Ø Usikre,8 9, 8,. og. årgang - Kategori. årgang Skolen 008. årgang Skolen 009. årgang Landsnorm 00 A Meget hurtige og sikre,,0 7, B Hurtige og sikre,8 8,0 9,7 C Langsomme og sikre,0,0 7,8 Ø Usikre,8 6,0, Skolens brug af læsecenter 08/09 Elevtal Elever i læsecenter i % 0,0 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse 07/08 08/09 0 Vestervang Skole

231 Vurdering - opfølgning Vestervang Skole 7 linier i den 7 ende himmel. Vestevang Skole kunne maj 008 præsentere skolens vision. Skolen har hen over skoleåret arbejdet til-bagevendende med visionen i skolebestyrelsen, på pædagogisk råd og på ledelsesplan. Visionen er opstillet i fi re punkter, der hver skal gennemsyre arbejdet i forhold til elevernes undervis-ningsmiljø, skolehjemsamarbejdet, samt skolens interne og øvrige eksterne samarbejdsrelationer. Punkterne lyder: Vestervang Skole arbejder som en lærende organisation, og skaber udvikling gennem demo-kratiske processer, nytænkning og refl eksion. Vestervang Skole arbejder som helhedsskole på årgang, hvor forskellige faggrupper samarbejder om at styrke elevernes faglige samt alsidige personlige udvikling. Vestervang Skole har et respektfyldt og anerkendende læringsmiljø, hvor elever, forældre og ansatte er værdsatte. Vestervang Skole udvikler i samarbejde med forældrene livsduelige unge, der trives og me-strer eget liv i en forandringspræget verden. Vestervang Skoles vision er bl.a. at arbejde som en lærende organisation, forstået på den måde, at det samlede personale til stadighed er opmærksomme på egen praksis med henblik på at gøre det endnu bedre. Dette gælder også vores organiseringsform samt samarbejdsrelationer. Skolens største fælles indsats har været arbejdet med overgangen fra årgangsteam til klyngeteam, hvor klyngerne repræsenterer en fase. Indskolingen er dog inddelt i et 0.-. kl. team og et.. kl. team af hensyn til klyngeopbygning og størrelsen af teamene. Teamsamarbejdet er til stadighed et udviklingsområde, hvor vi sigter mod Det professionelle selvstyrende team. På Vestervang Skole er teamene i fuld udstrækning selvstyrende, hvilket betyder, at en række veldefi ne-rede opgaver er uddelegeret til teamene. Teamet, der skal løse opgaven, beslutter selv hvordan, men har mulighed for sparring med ledelsen. Begrebet professionel tolker vi som evnen til tilbagevendende at forholde sig til egen praksis og egen faglighed. I november 008 begyndte vi byggeriet til vores nye faglokaleklynge. Med vores nye byggeri kan vi i skoleåret 009/0 slå dørene op for i alt 800 kvadratmeter, der i sin runde form vil rumme faglokalerne biologi, fysik/kemi, hjemkundskab og natur/teknik. Skolens profil og arbejdet med udvalgte indsatsområder og succeskriterier Vestervang Skole er en afdelingsopdelt folkeskole i Viborgs vestlige bydel. I skoleåret 008/9 var der tre-spor fra årgang og to-spor på 8. årgang, i alt elever. Skolen er opbygget i klynger, og mellem bygningerne fi ndes der grønne områder til hygge, leg og bevægelse. Ud over bygningerne på Boghvedevej, har Vestervang Skole et Landsted i Skrikes Plantage, hvor naturen inddrages i undervisningen, og hvor der er plads til socialt samvær. Vestervang Skole praktiserer et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger i indskolingen, 0.-. årgang. Mellemtrinet,.-6. årgang kendes på projekter og tværfagligt samarbejde, og skolens over-bygning, årgang har særlig fokus på it i undervisningen. Derfor er der investeret i en større mængde bærbare pc er samt installeret interaktive whiteboards i klasselokalerne. Sundhedsfremme gruppe Vestervang er kommet godt i gang og holdt sammen med SUF- Nordre en vel-besøgt foredragsaften med Chris MacDonald, som har givet gode input til det videre arbejde med imple-menteringen af de vedtagne kost- og bevægelsepolitikker - kort sagt en TRIVSELS-politik. Denne øgede fokus på kost, motion og trivsel indarbejdes i årgangenes årsplaner og afspejles endvidere i elevplanerne. Som et led i den sundhedsfremmende skole valgte SFO en at deltage i mini-maraton ved afholdelsen af AVIS-maraton 008. Elever og SFO-personale trænede hver mandag i perioden april til juni, og på selve løbsdagen deltog og gennemførte 66 elever fra 0.-. årgang. Da kommunen besluttede, at alle skoler skal have helhedsskole, har Vestervang Skole benyttet lejlighe-den til at revurdere helhedsskolen. Vision er at skabe en tidssvarende helhedsskole, hvor vi medbringer det bedste

232 Vurdering - opfølgning fra vores hidtidige læringssyn og organisering, og tilpasser det til de aktuelle krav i folkeskolen og den økonomiske formåen. De to afdelingsteam i indskolingen har besluttet at sætte fokus på læringsstile og de mange intelligenser, som et led i udviklingen af den nye helhedsskole. Helhedsskolen på Vestervang Skole organiseres med 7 lektioners undervisning pr. uge. Skemaet er til-rettelagt således, at alle lærere og elever i indskolingen får fri på samme tid. Dette giver større fl eksibilitet i forhold til den samlede SFO. Vestervang Skole har en god kultur med at bruge IT i undervisningen allerede fra børnehaveklassen. Herefter anvendes IT som en naturlig del af undervisningen op gennem skoleforløbet. I skolens overbyg-ning er der installeret interaktive whiteboards i alle klasselokaler. Udfordringen ligger nu i at anvende IWB interaktivt, og ikke blot som et fremvisnings medie. Skolens interne og eksterne kommunikation har i en del år været elektronisk baseret. Udfordringen bliver i kommende skoleår, at implementere Skole-Intra som en fælles personale-, elev- og forældre IT-platform. Specialpædagogisk bistand Vestervang Skole har inddelt den specialpædagogiske bistand i to dele: AKT, herunder enkeltintegrerede elever Specialundervisning Vestervang Skole har samlet alle ressourcer til AKT i skolens Charmegruppe. Charmegruppen består af to AKT-lærere, der tilbyder elever med adfærdsmæssige problemstillinger en pause fra den almindelige skoledag, hvor eleverne tilbagevendende oplever, at de har svært ved at leve op til de sociale krav. Målet med gruppen er, at give eleverne de sociale og personlige kompetencer, der sætter dem i stand til at tackle hverdagen. Elever kan i differentieret lektionstal tilkobles charmegruppen i en begrænset periode på ma uger. I denne periode arbejde AKTlærerne tæt sammen med elevernes klasselærere, og der tilbydes et udvidet skolehjemsamarbejde, idet eleven, klassen, læreren og forældrene i fællesskab skal arbejde sig frem mod positive relationer. En del af de AKT-elever der kommer i charmegruppen, har endvidere brug for en ekstra hjælp til at tackle de faglige problemstillinger. Derfor arbejder gruppen ligeledes med specialundervisning. Den største del af specialundervisningen på Vestervang Skole foregår ude i de enkelte team. Skolen har lagt alle ressourcer til specialundervisning og to-sprogsundervisning ud til de fi re afdelings-team, og her er det teamets opgave at fordele tiden på de elever, der har krav på den specialpædagogiske bistand. Dansk som andet sprog Vestervang Skole har 6, % to-sprogede elever. Disse elever repræsenterer nationer. En del af de to-sprogede elever er ægte to-sprogede og mestrer det danske sprog alderssvarende. Ansvaret for undervisningen og resurserne til dansk som andetsprog er placeret i afdelingsteamene. Un-dervisningen tager udgangspunkt i den enkelte elevs behov og omfatter eksempelvis i indskolingen: mundtligt udtryk, begrebsindlæring, lydtræning, på mellemtrinnet: begrebsindlæring, dansk kultur, tale-måder, mundtlige og skriftlige udtryk, i overbygningen: mundtlige og skriftlige udtryk, begreber, kultur og samfund. Undervisningen kan være selvstændige forløb eller forløb, der understøtter undervisningen i alm. skolefag, eks. læsning af en roman. Undervisningen kan foregå i grupper fra samme årgang eller på tværs af klasser og årgange Videndeling Intern videndeling på tværs af hele skolen har været i høj grad været elektronisk baseret, idet skolen på Skolekom har haft konferencer, hvor ikke alene meddelelser om møder, retningslinjer, referater og lign., men også årsplaner, gode ideer til undervisningen, tilbud fra organisationer, kampagner og materialer er blevet præsenteret. På møderne i pædagogisk råd præsenteres udvalgte forløb eller enkelte medarbejdere gør opmærksom på, at de har været på kursus og har fået ny viden. Skolebiblioteket opsamler løbende viden om materialer og forløb. Den interne kommunikation/formidling fører ofte til personlige kontakter med udveksling af erfaringer. Eksternt har skolen formidlet viden om helhedsskolen og selvstyrende team. Dels på områdemøde, dels ved besøg fra andre skoler. Vestervang Skole

233 Vestfjendsskolen = 00 Kvalitetsrapport 009

234 Rammebetingelser 07/08 08/09 Klassetrin Spor i almentilbud Specialtilbud på skolen Nej Nej Antal elever/børn På skolen i alt incl. specialtilbud 0 7 Heraf i specialtilbud 0 0 Undervisning i dansk som andetsprog 6 8 I SFO i % af det samlede elevtal i indskolingen (incl. specialtilbud) 8, 78,7 Gennemsnitlige udgifter pr. elev I almentilbud I specialtilbud - Antal elever pr. klasse i almentilbud 8, 8, Antal elever pr. lærer, ansat pr. /9, 0, Elevernes fravær (gennemsnitlig fraværsdage pr. elev) 8,, Medarbejdernes fravær i % Sygefravær 6,0 Øvrigt fravær,00 Antal elever pr. nyere computer (under år),,7 Forbrug af samlet budget i % 0 Udgifter til undervisningsmidler pr. elev (normbeløb) I almentilbud I specialtilbud - Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning %,7,9 Planlagte timer klasse (planlagt i timer/gennemført i %) 997,00 96, klasse (planlagt i timer/gennemført i %) 00,00 96, klasse (planlagt i timer/gennemført i %) 78,7 9, ,6 Midler anvendt til efteruddannelse og kompetenceudvikling Tid pr. lærer 0,0 8 Kursusafgift pr. lærer.,00.6 Antal elever henvist til anden undervisning end almenskolen Egne kommunale specialtilbud Specialtilbud i andre kommuner Børn der har søgt om skoleudsættelse i % af børn indskrevet på årgangen Vestfjendsskolen

235 Rammebetingelser Vestfjendsskolen Folkeskoleelever henvist til specialtilbud Elevsager hos PPR 009 Elever i specialklassen i % 0,9 SE elever i % 0, Elever med specifikke indlæringsvanskeligheder i % Elever med generelle indlæringsvanskeligheder i % 009 0,6 0,0 Antal sager i alt 7 Antal sager i % af elever på skolen 7, Psykologsager i % 0,9 Tale-høresager i %,0 Læsekonsulentsager i %,0 Fysioterapeutsager i % 0, Undervisning varetaget af lærere med liniefag/liniefag i specialpædagogik Humanistiske fag 07/08 08/09 +y /y/z Dansk 00 /6/0 Engelsk 00 8/8/9 Tysk/Fransk 00 0/60/0 Historie 00 7/7/8 Kristendomskundskab 70 /86/0 Samfundsfag 00 /67/0 Naturfag Matematik 9 6/7/0 Natur/Teknik 00 6/6/0 Geografi 0 0/00/0 Biologi 00 60/0/0 Fysik/Kemi 00 00/0/0 Praktiske/Musiske fag Idræt 90 7//0 Musik 6 00/0/0 Billedkunst 00 00/0/0 Håndarbejde 00 - Sløjd 00 00/0/0 Hjemkundskab 0 0/0/0 Specialtilbud 7/ Dansk som andetsprog (modtageklasse) = Antal klasser, som undervises af en lærer med liniefag i faget y = Antal klasser, som undervises af en lærer med kompetencer svarende til liniefag z = Antal klasser, som undervises af en lærer med andre kompetencer 0/0

236 Pædagogiske processer De pædagogiske processer anskueliggøres som en opadgående trappe, der skal illustrere en pædagogisk implementeringsproces. Der er ikke tale om en kvalitetstrappe, men i stedet om en synliggørelse af det systematiske arbejde på den enkelte skole. Dvs. at skolens placering for den enkelte pædagogiske proces ikke i sig selv siger noget om skolens kvalitet, men i stedet om, hvordan skolen har grebet arbejdet an og dermed lægger op til en videndeling, da det synliggøres, hvilke skoler, der på et givet område har gode erfaringer til glæde for andre. Ligeledes lægger angivelsen til en drøftelse på den enkelte skole om implementeringsgrad mv. De enkelte trappetrin skal opfattes som en skala for skolens implementeringsproces fra igangsættelsen af processen på skolen med overordnede beslutninger (trappetrin ) til fuldstændig implementering og dermed en naturlig del af hverdagen på skolen (trappetrin ). Skalainddelingen er:. Overordnede beslutninger Her skal processen være igangsat på skolen ved, at sagen har været behandlet i de overordnede organer på skolen (SB, MED, pædagogisk råd) og der er taget overordnede beslutninger om rammerne for det forestående arbejde.. Skriftlighed og involvering Her er der, på baggrund af de overordnede beslutninger på skolen, nedfældet skriftlige planer for, hvordan de overordnede beslutninger føres ud i livet i skolens pædagogiske praksis samt hvem der gør hvad i den forestående proces.. Handlinger Her er den pædagogiske proces indført som en del af den pædagogiske praksis på skolen og skolen høster erfaringer med praksis og drøfter denne med henblik på justering af handlingerne på praksisniveau. Der foretages således aktive pædagogiske handlinger i forhold til de to foregående niveauer.. Evaluering, vurdering og opfølgning Her har skolen som helhed foretaget en egentlig undersøgelse af den pædagogiske proces i form af en formaliseret evaluering, en vurdering af evalueringen samt en opfølgning på evalueringen med angivelse af handlinger, der foretages med henblik på justering af den pædagogiske proces. Hvis skolen er på dette niveau og har foretaget en egentlig evaluering, så angives årstal for den seneste evaluering.. Implementeret på skolen Her har skolen arbejdet systematisk med implementeringen af den pædagogiske proces ligesom der er et solidt erfaringsgrundlag, som har dannet grundlag for drøftelser og justeringer af skolens pædagogiske praksis. Den pædagogiske proces er en naturlig del af skolens hverdag, der er fuldstændigt implementeret på skolen. 6 Vestfjendsskolen

237 Pædagogiske processer Strategi for læseundervisning Anvendelse af elevplaner Trivselsstrategi KV08 Afdelingsopdelt skole, herunder overgangsproblematikken Selvstyrende team, etablering og virke Tværfagligt netværk omkring udsatte børn, herunder Sundhedsfremmegrupper Vestfjendsskolen 7

238 Indsatsområder og succeskriterier Der er vedtaget 6 indsatsområder for skolernes arbejde indtil august 00. For hvert indsatsområder er der udformet et sæt succeskriterier, der angiver hvordan det ser ud, når skolen er i mål med indsatsområdet. Skolens arbejde med indsatsområder og succeskriterier er angivet ved selvevaluering i en skala fra til dels ved en status pr. januar 009 og forventet status pr. januar 00. = Vi er ikke begyndt endnu = Er igangsat = Er i proces = Nærmer sig afslutning = Er gennemført TRIVSEL Status januar 009 Forventet januar 00 Der er udformet en handlingsplan for undervisningsmiljøvurderingen Der er udformet en kostpolitik på skolen Der er udformet en plan for, hvordan børns bevægelse indtænkes i skoledagen Der er i Sundhedsfremmegrupperne implementeret (udformet) en strategi for det tværfaglige arbejde (f hvordan håndteres specifikke sager, koordinering af børnesyn) Der er en handlingsplan for arbejdet med børn med særlige behov Alle skoler har etableret et kompetencecenter Der er udformet en handlingsplan for trivselspolitik på skolen, der også indbefatter skole-hjem samarbejdet FYSISKE RAMMER Status januar 009 Forventet januar 00 Ved større anlægs- og renoveringsarbejder involveres skolens bestyrelse, ledelse, personale og evt. elevråd UDVIDET SKOLEDAG (HELHEDSSKOLE) Status januar 009 Forventet januar 00 Der er indført en lokal tilpasset helhedsskole på alle skoler i 0.. klasse Alle skoler arbejder i selvstyrende teams og i indskolingsteam deltager og samarbejder lærere og pædagoger Alle skoler er pædagogisk faseopdelt dvs. at lærerne har hovedparten af undervisningen i en afdeling 8 Vestfjendsskolen

239 Indsatsområder og succeskriterier IMPLEMENTERING AF SPROG- OG LÆSEPOLITIK Alle skoler har mindst en læsevejleder samt en specialvejleder Kompetencecentret er ansvarlig for IT - støttende læseundervisning og kompenserende IT - værktøjer til læsning og skrivning. Alle skoler har en procedure for læseevaluering på alle årgange. Alle skoler er i gang med at udarbejde en procedure for overlevering af viden om den enkelte elevs læse/ skriveudvikling ved overgang fra dagtilbud til skole samt ved lærer- og skoleskift. Status januar 009 Forventet januar 00 IT KOMPETENCER Alle tidssvarende pc ere har netadgang Status januar 009 Forventet januar 00 Alle skoler har en nedskrevet medieplan, der sikrer opfyldelsen af kravene i Fælles Mål jf. Junior Pc Kørekort Alle skoler benytter et intranetsystem, der henvender sig til elever, personale og forældre Alle skoler benytter en elektronisk elevplan Der er på hver skole etableret en it gruppe bestående af elever og lærere, som indfanger nye it muligheder i undervisningen og udbreder dem.. KOMPETENCEUDVIKLING På alle skoler tilbydes kursus i elevrådets arbejde Status januar 009 Forventet januar 00 Alle skoler udformer hvert år en kompetenceudviklingsplan Vestfjendsskolen 9

240 Resultater Karakterer ved folkeskolens afgangsprøve 07/08 08/09 9. klassetrin Dansk, Læsning - FSA 6,7,8 9. klassetrin Dansk, Retskrivning - FSA,,00 9. klassetrin Dansk, Skr. fremstilling - FSA,, 9. klassetrin Dansk, Orden - FSA,,7 9. klassetrin Dansk, Mundtlig - FSA,,9 9. klassetrin Matematik, Færdighed - FSA 6, 6,9 9. klassetrin Matematik, Problem - FSA 6, 7, 9. klassetrin Engelsk, Skriftlig - FSA,7 9. klassetrin Engelsk, Mundtlig - FSA 6,0 6,60 9. klassetrin Fysik/Kemi, Praktisk/mund. - FSA 6,, 9. klassetrin Biologi, Skriftlig - FSA, 7,6 9. klassetrin Geografi, Skriftlig - FSA 9. klassetrin Historie, Mundtlig - FSA 9. klassetrin Samfundsfag, Mundtlig - FSA, 9. klassetrin Tysk, Mundtlig - FSA 6,8 9. klassetrin Obligatorisk projektopgave - FSA 7, Klassetrin Fag Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Læsetest. årgang - Kategori Skolen 009 Landsnorm 00 A Meget hurtige og sikre, 8, B Hurtige og sikre, 7, C Langsomme og sikre 6,7 8,6 Ø Usikre 6,7 6,. årgang - Kategori Skolen 008 Skolen 009 Landsnorm 00 A Meget hurtige og sikre 0,0, 7, B Hurtige og sikre 70,0 6, 7,6 C Langsomme og sikre 0,0 6,9 6,8 Ø Usikre 0,0, 8,. og. årgang - Kategori. årgang Skolen 008. årgang Skolen 009. årgang Landsnorm 00 A Meget hurtige og sikre 0,0,0 7, B Hurtige og sikre 70,0 8, 9,7 C Langsomme og sikre 0,0 6,7 7,8 Ø Usikre 0,0 0,0, Skolens brug af læsecenter 08/09 Elevtal Elever i læsecenter i %,7 0 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse 07/08 08/09 96,0 89, Vestfjendsskolen

241 Vurdering - opfølgning 7 linier i den 7 ende himmel. Kort beskrivelse af områder, hvor skolen mener at have en ekstraordinær god opgaveløsning Det vigtigste projekt år på Vestfjendsskolen har været sammenlægningen af Vroue- og Vridsted Skole. Fra starten har der været en fl ot opbakning i forældrekredsen til projektet, og vi må sige, at sammensmeltningen af de elevgrupper og kulturer er gået over al forventning. Vi valgte fra starten at alt skulle være nyt for alle. Det betød, at alle klasser blev blandet, alle fi k nye lærere, og plejer eksisterede ikke mere. Det lykkedes ved hjælp af fl eibilitet og opfi ndsomhed at skaffe undervisningsrum til alle elever. Her har vores teknisk serviceleder været en uvurderlig hjælp. Skolens profil og arbejdet med udvalgte indsatsområder og succeskriterier Beskrivelse af områder, som har optaget skolen meget og derudover beskrivelse af skolens arbejde med de besluttede indsatsområder og succeskriterier - både med kommentarer om skolens gode praksis og hvor skolen har et potentiale for udvikling. komme til at fungere socialt. Det har gennem hele processen været vigtigt at understrege, at det ikke er Vridsted Skole, der er blevet større, men at det er en ny skole med alt hvad dermed følger af nye traditioner og opgaver. Et af indsatsområderne er læsning. Både Vroue- og Vridsted Skole har gennem årene været meget dygtige til at indskole børnene. Det har bl.a. vist sig ved de årlige læsetest, hvor skolerne har placeret sig i toppen. Vi har bl.a. brugt dette skoleår til at lave en plan for den obligatoriske læseundervisning, så vi kan sikre os, at vi fastholder den placering. Arbejdet med elevernes trivsel har resulteret i, at skolen har udformet en moppepolitik og en kostpolitik. Der er også lavet en beskrivelse af, hvordan der skal arbejdes i det kommende kompetencecenter. Helhedsskolen har været genstand for drøftelser i både pæd.råd og skolebestyrelsen, og der er lavet en plan for, hvordan vi med vort nuværende personale kan få lavet et samarbejde mellem skolen og SFO. Der er startet en fritidsklub, som i første omgang henvender sig til eleverne i. årg. Ca. halvdelen af eleverne har taget mod tilbuddet, og vi er nu klar til også at tage eleverne fra. årg. med. Specialpædagogisk bistand lærer har afsluttet Krap-kurset. Hun har sammen med en anden lærer haft alle sine timer i specialcentret, så deres resurser har været meget fl eksible. I tæt samarbejde med klasselærer og PPR har de hurtigt kunnet kanalisere støttet derhen, hvor behovet har været størst. Der ud over har der været en gruppe lærere og pædagoger, der har været knyttet til enkelte børn med konstant brug for støtte. Dansk som andetsprog Under procent af skolens elever kommer fra hjem med et andet modersmål end dansk. De fl este af dem har i fl ere år været undervist i dansk og er velintegrerede i skolen, så hjælpen har været givet til elever fra børnehaveklassen. De har fået en ugentlig time i forlængelse af deres almindelige skolegang. Det første halvår har timen været læst af børnehaveklasselæreren og det sidste halvår af den lærer, der skal have dem i. klasse. Videndeling Beskrivelse af hvordan skolen har deltaget i erfaringsopsamling og videndeling - Hvor har skolen det seneste år hentet ny inspiration og på hvilke områder Vestfjendsskolen År har været et overgangsår, hvor vi har fokuseret på driften og på at sammenlægningen af de skoler skulle blive en succes. Der er hermed lagt en solid grobund for en ny skoleleder. Foråret blev brugt til at få lærergruppen, som kom fra 7 forskellige skoler, til at fungere som et lærerteam, så eleverne fra første skoledag oplevede skolen som en helhed. Fra. skoledag har alle både lærere og forældre gjort meget for at de nye klasser skulle 7, % af skolens elever har brug for specialpædagogisk bistand. De fylder meget på skolen og optager en forholdsvis stor del af vores ressourcer. 9 elever har profi teret af at have deltaget i kommunens læsetilbud på Houlkærskolen. Efterfølgende er der blevet læst med dem dagligt, og de er blevet trænet i at bruge de elektroniske hjælpemidler Det seneste år har vi hentet ny inspiration fra de nye lærere, vi har modtaget fra andre skoler. De er alle kommet med en viden og

242 Vurdering - opfølgning en praksis, som vi har forsøgt at samle og udnytte til gavn for Vestfjendskolen. Vi har koncentreret vores uddannelsesmidler omkring IT-hjælpemidler og læsning på mellemtrinnet og i udskolingen. Læreren, der har været på IT kursus, har efterfølgende holdt kursus for det øvrige personale i brugen af IT-hjælpemidler i undervisningen. Det har bevirket at ikke bare de læsesvage elever får lært at bruge værktøjerne, men at alle elever helt fra indskolingen lærer at benytte dem. Med hensyn til læsning er det vigtigt for os, at den gode læsepraksis, vi giver eleverne i indskolingen, bliver fulgt op både på mellemtrinnet og i udskolingen, så resultaterne også kan afl æses i 9. klasses afgangseksamen. Mange lærere har herudover deltaget i korte faglige kurser på VIA University College. På hvilke områder har skolen udbredt egen praksis til andre. Skolen har deltaget aktivt i SUF-gruppen og Områdeledermøderne. Vestfjendsskolen

243 = 00 Vestre Skole Kvalitetsrapport 009

244 Rammebetingelser 07/08 08/09 Klassetrin Spor i almentilbud - - Specialtilbud på skolen Nej Nej Antal elever/børn På skolen i alt incl. specialtilbud 67 Heraf i specialtilbud 0 0 Undervisning i dansk som andetsprog 86 7 I SFO i % af det samlede elevtal i indskolingen (incl. specialtilbud) 9, 9, Gennemsnitlige udgifter pr. elev I almentilbud I specialtilbud - Antal elever pr. klasse i almentilbud 0, 0,6 Antal elever pr. lærer, ansat pr. /9,8, Elevernes fravær (gennemsnitlig fraværsdage pr. elev) 9,8 0,6 Medarbejdernes fravær i % Sygefravær,0 Øvrigt fravær,60 Antal elever pr. nyere computer (under år),9,0 Forbrug af samlet budget i % 0 Udgifter til undervisningsmidler pr. elev (normbeløb) I almentilbud I specialtilbud - Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning % 0, 0,0 Planlagte timer klasse (planlagt i timer/gennemført i %) 68,0 99, klasse (planlagt i timer/gennemført i %) 6,00 99, klasse (planlagt i timer/gennemført i %) 8860,00 99,70 99,6 Midler anvendt til efteruddannelse og kompetenceudvikling Tid pr. lærer 0, Kursusafgift pr. lærer Antal elever henvist til anden undervisning end almenskolen Egne kommunale specialtilbud 7 Specialtilbud i andre kommuner Børn der har søgt om skoleudsættelse i % af børn indskrevet på årgangen,9 Vestre Skole

245 Rammebetingelser Vestre Skole Folkeskoleelever henvist til specialtilbud Elevsager hos PPR 009 Elever i specialklassen i %, SE elever i %,8 Elever med specifikke indlæringsvanskeligheder i % Elever med generelle indlæringsvanskeligheder i % 009,0 0,6 Antal sager i alt 7 Antal sager i % af elever på skolen,9 Psykologsager i % 8,6 Tale-høresager i %,9 Læsekonsulentsager i % 0, Fysioterapeutsager i % 0,0 Undervisning varetaget af lærere med liniefag/liniefag i specialpædagogik Humanistiske fag 07/08 08/09 +y /y/z Dansk 77 68/7/ Engelsk 7 8/0/6 Tysk/Fransk 00 00/0/0 Historie 7/0/6 Kristendomskundskab 0 /0/79 Samfundsfag 0 0/0/00 Naturfag Matematik 7 7/8/9 Natur/Teknik 0 7/8/0 Geografi 0 0/60/0 Biologi 0 70/0/0 Fysik/Kemi 00 00/0/0 Praktiske/Musiske fag Idræt 7 6/7/9 Musik 00 89/0/ Billedkunst 80 6//0 Håndarbejde 0 00/0/0 Sløjd 00 00/0/0 Hjemkundskab 6 0/60/0 Specialtilbud 00/0 Dansk som andetsprog (modtageklasse) 00/0 = Antal klasser, som undervises af en lærer med liniefag i faget y = Antal klasser, som undervises af en lærer med kompetencer svarende til liniefag z = Antal klasser, som undervises af en lærer med andre kompetencer

246 Pædagogiske processer De pædagogiske processer anskueliggøres som en opadgående trappe, der skal illustrere en pædagogisk implementeringsproces. Der er ikke tale om en kvalitetstrappe, men i stedet om en synliggørelse af det systematiske arbejde på den enkelte skole. Dvs. at skolens placering for den enkelte pædagogiske proces ikke i sig selv siger noget om skolens kvalitet, men i stedet om, hvordan skolen har grebet arbejdet an og dermed lægger op til en videndeling, da det synliggøres, hvilke skoler, der på et givet område har gode erfaringer til glæde for andre. Ligeledes lægger angivelsen til en drøftelse på den enkelte skole om implementeringsgrad mv. De enkelte trappetrin skal opfattes som en skala for skolens implementeringsproces fra igangsættelsen af processen på skolen med overordnede beslutninger (trappetrin ) til fuldstændig implementering og dermed en naturlig del af hverdagen på skolen (trappetrin ). Skalainddelingen er:. Overordnede beslutninger Her skal processen være igangsat på skolen ved, at sagen har været behandlet i de overordnede organer på skolen (SB, MED, pædagogisk råd) og der er taget overordnede beslutninger om rammerne for det forestående arbejde.. Skriftlighed og involvering Her er der, på baggrund af de overordnede beslutninger på skolen, nedfældet skriftlige planer for, hvordan de overordnede beslutninger føres ud i livet i skolens pædagogiske praksis samt hvem der gør hvad i den forestående proces.. Handlinger Her er den pædagogiske proces indført som en del af den pædagogiske praksis på skolen og skolen høster erfaringer med praksis og drøfter denne med henblik på justering af handlingerne på praksisniveau. Der foretages således aktive pædagogiske handlinger i forhold til de to foregående niveauer.. Evaluering, vurdering og opfølgning Her har skolen som helhed foretaget en egentlig undersøgelse af den pædagogiske proces i form af en formaliseret evaluering, en vurdering af evalueringen samt en opfølgning på evalueringen med angivelse af handlinger, der foretages med henblik på justering af den pædagogiske proces. Hvis skolen er på dette niveau og har foretaget en egentlig evaluering, så angives årstal for den seneste evaluering.. Implementeret på skolen Her har skolen arbejdet systematisk med implementeringen af den pædagogiske proces ligesom der er et solidt erfaringsgrundlag, som har dannet grundlag for drøftelser og justeringer af skolens pædagogiske praksis. Den pædagogiske proces er en naturlig del af skolens hverdag, der er fuldstændigt implementeret på skolen. 6 Vestre Skole

247 Pædagogiske processer Strategi for læseundervisning Anvendelse af elevplaner Trivselsstrategi KV08 Afdelingsopdelt skole, herunder overgangsproblematikken Selvstyrende team, etablering og virke Tværfagligt netværk omkring udsatte børn, herunder Sundhedsfremmegrupper Vestre Skole 7

248 Indsatsområder og succeskriterier Der er vedtaget 6 indsatsområder for skolernes arbejde indtil august 00. For hvert indsatsområder er der udformet et sæt succeskriterier, der angiver hvordan det ser ud, når skolen er i mål med indsatsområdet. Skolens arbejde med indsatsområder og succeskriterier er angivet ved selvevaluering i en skala fra til dels ved en status pr. januar 009 og forventet status pr. januar 00. = Vi er ikke begyndt endnu = Er igangsat = Er i proces = Nærmer sig afslutning = Er gennemført TRIVSEL Status januar 009 Forventet januar 00 Der er udformet en handlingsplan for undervisningsmiljøvurderingen X X Der er udformet en kostpolitik på skolen X X Der er udformet en plan for, hvordan børns bevægelse indtænkes i skoledagen X Der er i Sundhedsfremmegrupperne implementeret (udformet) en strategi for det tværfaglige arbejde (f hvordan håndteres specifikke sager, koordinering af børnesyn) X Der er en handlingsplan for arbejdet med børn med særlige behov X X Alle skoler har etableret et kompetencecenter X Der er udformet en handlingsplan for trivselspolitik på skolen, der også indbefatter skole-hjem samarbejdet X FYSISKE RAMMER Status januar 009 Forventet januar 00 Ved større anlægs- og renoveringsarbejder involveres skolens bestyrelse, ledelse, personale og evt. elevråd X UDVIDET SKOLEDAG (HELHEDSSKOLE) Status januar 009 Forventet januar 00 Der er indført en lokal tilpasset helhedsskole på alle skoler i 0.. klasse X X Alle skoler arbejder i selvstyrende teams og i indskolingsteam deltager og samarbejder lærere og pædagoger X X Alle skoler er pædagogisk faseopdelt dvs. at lærerne har hovedparten af undervisningen i en afdeling X 8 Vestre Skole

249 Indsatsområder og succeskriterier IMPLEMENTERING AF SPROG- OG LÆSEPOLITIK Status januar 009 Forventet januar 00 Alle skoler har mindst en læsevejleder samt en specialvejleder X X Kompetencecentret er ansvarlig for IT - støttende læseundervisning og kompenserende IT - værktøjer til læsning og skrivning. Alle skoler har en procedure for læseevaluering på alle årgange. X X Alle skoler er i gang med at udarbejde en procedure for overlevering af viden om den enkelte elevs læse/ skriveudvikling ved overgang fra dagtilbud til skole samt ved lærer- og skoleskift. X X X IT KOMPETENCER Status januar 009 Forventet januar 00 Alle tidssvarende pc ere har netadgang Alle skoler har en nedskrevet medieplan, der sikrer opfyldelsen af kravene i Fælles Mål jf. Junior Pc Kørekort X X Alle skoler benytter et intranetsystem, der henvender sig til elever, personale og forældre X X Alle skoler benytter en elektronisk elevplan X X Der er på hver skole etableret en it gruppe bestående af elever og lærere, som indfanger nye it muligheder i undervisningen og udbreder dem.. X KOMPETENCEUDVIKLING Status januar 009 Forventet januar 00 På alle skoler tilbydes kursus i elevrådets arbejde X X Alle skoler udformer hvert år en kompetenceudviklingsplan X X Vestre Skole 9

250 Resultater Karakterer ved folkeskolens afgangsprøve 07/08 08/09 9. klassetrin Dansk, Læsning - FSA 6,,0 9. klassetrin Dansk, Retskrivning - FSA 6,, 9. klassetrin Dansk, Skr. fremstilling - FSA 6,0,90 9. klassetrin Dansk, Orden - FSA 7,, 9. klassetrin Dansk, Mundtlig - FSA 7, 6, 9. klassetrin Matematik, Færdighed - FSA 7, 7,8 9. klassetrin Matematik, Problem - FSA 7,0 7, 9. klassetrin Engelsk, Skriftlig - FSA 6,9 8,8 9. klassetrin Engelsk, Mundtlig - FSA 6,6 7, 9. klassetrin Fysik/Kemi, Praktisk/mund. - FSA,, 9. klassetrin Biologi, Skriftlig - FSA 6,,76 9. klassetrin Geografi, Skriftlig - FSA 7, 6,70 9. klassetrin Historie, Mundtlig - FSA 9,6 9. klassetrin Samfundsfag, Mundtlig - FSA 7,,00 9. klassetrin Tysk, Mundtlig - FSA 6, 9. klassetrin Fransk, Mundtlig - FSA, 9. klassetrin Kristendomskundskab, mundtlig, 9. klassetrin Obligatorisk projektopgave 7, Klassetrin Fag Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Læsetest. årgang - Kategori Skolen 009 Landsnorm 00 A Meget hurtige og sikre 9, 8, B Hurtige og sikre 9, 7, C Langsomme og sikre, 8,6 Ø Usikre 7, 6,. årgang - Kategori Skolen 008 Skolen 009 Landsnorm 00 A Meget hurtige og sikre 9,,0 7, B Hurtige og sikre 66,6,6 7,6 C Langsomme og sikre,,8 6,8 Ø Usikre 8,,6 8,. og. årgang - Kategori. årgang Skolen 008. årgang Skolen 009 Skolens brug af læsecenter 08/09. årgang Landsnorm 00 A Meget hurtige og sikre 9, 7, 7, B Hurtige og sikre 66,6, 9,7 C Langsomme og sikre, 6, 7,8 Ø Usikre 8,,, Elevtal Elever i læsecenter i % 7 0, 0 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse 07/08 08/09 98,6 90, Vestre Skole

251 Vurdering - opfølgning Vestre Skole På Vestre Skole er man en del af et fællesskab, der sætter handling bag vort motto Plads til alle - men ikke til alt. Vestre Skole er en udviklingsorienteret og videnskabende skole, som rummer udfordringer for alle elever. Engagement og kvalitet i undervisning, læring, fritidstilbud og samvær er indlysende værdier i vort virke. Målet er at skabe mentalt rum til, at alle skolens børn udvikler livs- og handlekompetencer samt klare værdi-er, så de er godt rustede til livet uden for skolen. På Vestre Skole sigter vi på høj faglig og personlig udvikling samt god trivsel for alle skolens aktører. Forældremedvirken og et konstruktivt og udviklende skole/hjemsamarbejde er selvfølgeligt i vort arbejde med at skabe en god skole for børn. Målene nås gennem en fagligt kompetent og socialt engageret undervisning med individuelle udfordringer, oplevelser og fordybelse samt et forpligtende fællesskab i gensidig tryghed og respekt. Vi mener, at skolen er værdifuld for den enkelte og for fællesskabet. Vi er en skole, der målrettet arbejder på at leve op til visionen om en skole i særklasse med udpræget faglig og social dynamik, hvor vi oplever glade, læreivrige, kompetente og tolerante børn. LP-modellen på Vestre Skole I arbejdet med at videreudvikle læring, undervisning og samvær har vi indført LP-modellen (Læringsmiljø og Pædagogisk analyse). LP-modellen giver forståelse for læringsmiljøets betydning for elevernes sociale og faglige læring og kan gi-ve præcis forståelse af de faktorer, som udløser, påvirker og opretholder adfærds- og læringsproblemer i skolen. Med fokus på læring, adfærd og samvær analyserer lærere og pædagoger samspillet mellem eleven og om-givelserne og ser i den forbindelse kritisk på egen rolle i undervisning, fritidsaktiviteter og klasseledelse. Vi har indhentet viden om modellens grundtanker. Alle har gennemgået VIA University Nordjyllands E-læ- ringskursus. Der er oprettet 9 LP-arbejdsgrupper, og tovholderne har fået en speciel tovholderuddannelse. Kortlægning af undervisningsmiljø og trivsel Ud over medarbejderlæringen har LP givet os et overblik over, hvordan vi har det på Vestre Skole, idet University Colleges kortlægning af elever og læreres oplevelse af skolens lærings- og samværsmiljø klart do-kumenterede, at det står særdeles godt til med vore elevers udbytte og oplevelse af skolelivet. Bl.a er det vigtigt at bemærke, at kortlægningen af vore elevers trivsel og samvær viser, at over 98% af ele-verne på Vestre Skole føler sig værdsat af kammerater og lærere. Det giver energi og optimisme, når kernebrugerne vender tommelfi ngeren opad. I øvrigt har vi i foredrag og pædagogiske arrangementer udbredt vor LP-praksis til andre skoler og lærer-grupper. Elever og Elevplaner LP-tænkningen indgår naturligt i vort arbejde med enkle og overskuelige elevplaner og individuelle undervis-ningsplaner, som i samarbejde med elever og forældre er grundlaget for optimal social og faglig udvikling. Vestre Skole har blandt de mange meget velfungerende og aktive elever enkelte, som er i problemer. Heldigvis har vi mange succesfortællinger, hvor det er lykkedes skabe et godt skoleliv for utilpassede børn. Vi er meget opmærksomme på, at alle elever skal vide, hvad der tolereres som god opførsel og godt arbejde. Dansk som andetsprog Siden 997 har vi tilbudt ekstra danskundervisning til vore tosprogede elever for at fremme integration i sam-fundet i al almindelighed og i skolen i særdeleshed. Undervisningen har basis i dansk kultur og levevis med behørig respekt for børnenes oprindelige kulturbaggrund. Gennem konkret praktisk arbejde understøttes den boglige læring og begrebsdannelse. Vi har gennem hjemmebesøg søgt at inddrage forældrene i skolens hverdag. Ligesom vi har inviteret forældre og børn til specielle arrangementer. Alle tosprogede elever tilbydes undervisning i alle skolens fag og kulturelt relaterede områder, der kan være vanskelige at forstå, når man har en anden etnisk baggrund. I de seneste år har vi indført ekstra sprogstøtte i indskolingen samt lektiestøtte på mellemtrinnet og i udskolingen. I skoleåret 009/00 modtager vi kr. fra integrationsministeriet til en lektiecafe for tosprogede elever. Derved har vi kunnet intensivere undervisningen og kan i højere grad styrke de tosprogede elevers faglige kompetencer, opbygge øget selvværd og videreudbygge et konstruktivt samarbejde med hjemmene.

252 Vurdering - opfølgning De ældste elever får udover lektiehjælp støtte og vejledning til deres valg af ungdomsuddannelse. Til lektiecafeen er knyttet en frivillig hjælper. Specialpædagogisk bistand Støttecentrets primære opgave er at medvirke til at udvikle skolens pædagogiske praksis, således at ethvert barn får mulighed for at udnytte dets kompetencer optimalt. Rådgivning og vejledning til skolens pædagogi-ske personale er en meget vigtig faktor og vort kompetenceforum med PPR-psykolog, AKTlærere og læse-vejledere er her et værdifuldt instrument. Derudover er en stor del af specialundervisningens resurser øremærket forebyggende indsats. Der er afsat timer til læseudvikling i indskolingen, til holddeling på mellemtrin og udskoling samt til lektiecafe. Til elever, som efter saglig vurdering årlige læsekonferencer baseret på løbende evalueringer, drøftelse i kompetenceforum eller PPR-undersøgelse har særlige behov, tilrettelægges specielle faglige undervisningstilbud og social træning, hvori Viborg Kommunes kursustilbud til elever med læse- staveog talevan-skeligheder indgår. Helhedsskole I erkendelse af, at Vestre Skoles indskoling består af en undervisnings- og en fritidsdel, der arbejder med den samme børnegruppe, er der fra. august 009 startet helhedsskole, hvor de to arbejdskulturer mødes i et fælles projekt med henblik på at give børnene et skoleliv, der ses og opleves som en helhed med sam-menhængende rammer om en tryg og indholdsrig skoledag i et rummeligt, inkluderende og forpligtende fællesskab Skolefritidsordningen I skolefritidsordningen giver vi via trygge rammer omsorg og mulighed for gode oplevelser i et attraktivt og aktivt miljø, hvor børnene udvikler sociale kompetencer, så de kan indgå nære venskaber og få forståelse for andres behov og normer. Aktiviteterne og relationerne støtter børnenes individuelle udvikling og fremmer forståelsen for egen og andres kultur og giver plads til forskellighed. Trivsel og sundhed Sundhed og trivsel er to sider af samme sag. I sundhedsgruppen drøfter vi, hvordan vi bedst sikrer sunde, raske og veloplagte børn fra vuggestue til skole. På skolen arbejder vi i klasserne, i klasse- og forældreråd med grundelementer i det gode og sunde liv (kost, motion, søvn og glæde) i respekt for, at det først og fremmest er i hjemmet, sundheden grundlægges. Da sundhed smitter, skal den enkelte blive bevidst om, at man selv har ansvaret for egen sundhed, og at trivslen beror på oplevelsen af tilværelsen som meningsfuld, forståelig og håndterlig. Legepatruljen, venskabsmakkere i klasserne, LP-arbejdet samt vore lærings- og samværsværdier sikrer, at vore elever generelt og med held tilegner sig god opførsel og pænt sprog og indgår positivt i et lærende og oplevelsesrigt skoleliv. Vort værdi- og holdningsarbejde samt vore synlige værdiudsagn rundt omkring på skolen er med til at fast-holde og udvikle gode samværs- og læringsvaner. Elevrådet har været med til at gennemføre en undervisningsmiljøundersøgelse, som er udmøntet i en hand-leplan for skolen, sociale årsplaner (SMTTE-model mv.) og handlinger i den enkelte klasse. Værdierne og praksis cementerer, at ingen elever på Vestre Skole må blive mobbet af nogen. I vor kontakt med primær- og sekundærbrugere agerer vi professionelt og uangribeligt. Kommunikation med forældre tager udgangspunkt i, at enhver vil det bedste for sit barn. Afdelingsopdelingen Afdelingsopdeling i undervisnings- og fritidsaktiviteterne betyder større ansvarsdelegering til den enkelte medarbejder og har skabt endnu mere kvalitet i undervisning, læring og samvær. Visionen er at gøre en god skole endnu bedre med fokus på, at Vestre Skole trods afdelingsopdelingen er en helhed med fælles værdier og mål. Bygninger og læringsrum. Vort håb om, at ingen ansvarlige politikere kunne blive ved med at se bort fra Vestre Skoles Skoles absolut nødvendige renoveringer og forbedringer, er blevet delvis indfriede, idet vi har fået bevilget penge til repara-tion af tærede vandrør, murpiller og ikke mindst nye vinduer i sydfl øjen. Alle aktører omkring Vestre Skole er meget optagne af at få ajourført vort læringsrum, således at vore klassi-ske rammer kan danne en vellykket symbiose mellem tradition og udvikling. Evaluering og læring I vor undervisning bruger vi læringen fra evaluerings- og testforløb til operativt at sætte fokus på fagligheden i alle fag og på alle klassetrin. Vi vil teste det, vi lærer - ikke lære det, vi tester! Vestre Skole

253 = 00 Ørum Skole Kvalitetsrapport 009