At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D Arbejde i forurenet jord

Transkript

1 At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.23 Arbejde i forurenet jord Oktober 2008 Erstatter At-meddelelse nr af maj 1990

2 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges til at uddybe og forklare ord og formuleringer i reglerne (lov og bekendt gørelser) forklare, hvordan kravene i reglerne kan efterkommes efter Arbejdstilsynets praksis oplyse om Arbejdstilsynets praksis i øvrigt på baggrund af bl.a. afgørelser og domme forklare arbejdsmiljølovgivningens områder og sammenhæng mv. Tal i parentes henviser til listen over relevante At-vejledninger/ -anvisninger/-meddelelser på bagsiden af At-vejledningen. Er en At-vejledning bindende? At-vejledninger er ikke bindende for virksomhederne, sik ker heds - or ga ni sa tionerne eller andre, men vejledninger bygger på regler (lov og bekendtgørelser), der er bindende. Arbejdstilsynet vil ikke foretage sig me re i de situationer, hvor fx en virksomhed har fulgt en At-vejledning. Virksomhederne kan vælge andre fremgangsmåder mv., men Arbejds - tilsynet vil i så fald vurdere, om den valgte fremgangsmåde er lige så god og i overensstemmelse med reglerne. Når en At-vejledning gengiver bindende metodekrav mv. fra lov eller bekendtgørelser, skal virksomhederne følge de på gældende metoder. Det vil altid fremgå tydeligt af en At-vejledning, når der gengives bindende metodekrav mv. Hvor findes information om At-vejledningerne? Et emne kan være beskrevet i mere end én At-vejledning. Derfor er det en god idé at orientere sig på Arbejdstilsynets hjemmeside på Internettet på adressen I en overgangsperiode vil der stadig findes gamle At-meddelelser og At-anvisninger, der ligesom At-vejledningerne beskriver, hvordan arbejdsmiljølovgivningen kan overholdes. Med tiden vil alle At-meddelelser og At-anvisninger udgå, efterhånden som de afløses af Atvejledninger. Også her kan der hentes hjælp på Arbejdstilsynets hjemmeside.

3 3 1. Område og målgruppe Denne vejledning oplyser generelt om nødvendige overvejelser og foranstaltninger ved arbejde i forurenet jord, så arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Arbejde i forurenet jord kan udgøre en sundhedsfare, som afhænger af, hvilken forurening det drejer sig om, og hvilket omfang forureningen har. Fordi der er mange arter af forureninger, gør denne vejledning derfor i mere generelle vendinger opmærksom på, hvilke forholdsregler det kan være nødvendigt at træffe. Der henvises i øvrigt til de generelle sikkerhedsregler for bygge- og anlægsarbejde og jordarbejde samt til reglerne om beskæftigelse af unge mennesker under 18 år. Sundhedsfare ved arbejde i forurenet jord kan skyldes stoffer, der i deres rene form kan klassificeres som: Meget giftige Giftige Sundhedsskadelige Ætsende Lokalirriterende Allergifremkaldende Kræftfremkaldende Skadelige for arveanlæg eller Skadelige for fostre og for evnen til at kunne få børn. Eller sundhedsfaren kan skyldes stoffer, der er optaget på Arbejdstilsynets liste over grænseværdier for stoffer og materialer (1). Arbejde i jord er fx: Flytning Boring for at tage prøver Oprydning Afværgeforanstaltninger i områder med lettere forurenet og forurenet jord Gravearbejde Udgravning til byggeri og anlægsarbejde. Lettere forurenet jord er fx forurenet fra forskellige kilder som bilers udstødning og brændeovne, også kaldet diffus forurening. Målgruppen for denne vejledning er arbejdsgivere og medarbejderne i virksom - heder, der kan blive udsat for arbejde i forurenet jord, samt bygherrer, pro - jekterende og rådgivere.

4 4 2. Planlægning Virksomheden skal planlægge arbejdet i forurenet jord, så medarbejderne ikke udsættes for unødig påvirkning. Ved planlægningen skal man forsøge at forudse mulige farer for ulykker og sundhedsskadelige påvirkninger og fastlægge foranstaltninger til at imødegå farerne. I forbindelse med planlægningen skal det undersøges, om den pågældende grund eller dele af den er klassificeret som område, der kan være lettere forurenet, eller kortlagt på vidensniveau 1. Vidensniveau 1 og 2 er begreber, der bruges i jordforureningsloven. Den forurenede jord klassificeres ud fra viden om mulige forureningskilder, eller kortlagt på vidensniveau 2. Det vil sige, at den forurenede jord klassificeres ud fra en måling af forureningen. Oplysningerne kan fås hos bygherren, i matrikelregistret, hos regionsrådet og hos kommunen. Planlægningen skal bl.a. fastlægge: Forureningens art og omfang, hvis det er muligt og rimeligt. Hvilke sikkerhedsforanstaltninger der skal træffes. Hvilke personlige værnemidler der skal bruges og i hvilke arbejdssituationer. Særlige forholdsregler ved færdsel til og fra arbejdsstedet. Virksomheden beslutter, hvilke foranstaltninger der skal træffes, ud fra en konkret vurdering af den pågældende arbejdsopgave og dens omfang, samt arten og omfanget af forureningen. Der gælder særlige regler for rådgiveres og projekterendes pligter og ansvar ved jordarbejde i forbindelse med et projekt. De skal i projekt- og udbudsmaterialet angive, hvilken art forurening der er tale om, og hvilke særlige risici for sundheds skadelige påvirkninger der er forbundet med arbejdet i den forurenede jord. De skal også oplyse om resultatet af eventuelle undersøgelser af forureningen. Bygherren er ansvarlig for den nødvendige planlægning, hvis jordarbejdet sker i forbindelse med bygge- og anlægsarbejde med mere end ét firma, og firmaerne tilsammen har mere end ti personer på byggepladsen samtidig. Inden bygherren sætter arbejdet i gang, skal han sikre, at særlige risici forbundet med den forurenede jord: Identificeres Vurderes I nødvendigt omfang imødegås og Afmærkes.

5 5 Bygherren skal i øvrigt medvirke til, at arbejdsgiveren kan udføre bygge- og anlægsarbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Ved mindre jordarbejder skal entreprenøren stå for den nødvendige planlægning efter at have indhentet relevante oplysninger hos bygherren. Hvis jordarbejdet indebærer, at medarbejderne udsættes for polycykliske aromatiske carbonhydrider (PAH) fra stenkulstjære, er der krav om en forhåndsgodkendelse fra Arbejdstilsynet (2). Stenkulstjære bruges til fx tjæring af fiskenet og både. Hvis en forurening først bliver opdaget, efter et jordarbejdet er gået i gang, skal virksomheden standse arbejdet efter Miljøministeriets jordforureningslov og under rette regionsrådet. Det kan være forureninger, der ikke fremgår af planlægningen og de forudgående undersøgelser, som fx hvis forurening konstateres i områder, der er klassificeret som lettere forurenede, og hvor forureningen stammer fra en kilde som fx nedgravede kemikalier, eller i områder, der er kortlagt som forurenet jord, og hvor forureningen ikke er beskrevet i kortlægningen. 3. Arbejdspladsvurdering Arbejdsgiveren skal lave en skriftlig vurdering af arbejdsmiljøforholdene ved arbejde i forurenet jord. Arbejdspladsvurderingen (APV en) skal beskrive de foranstaltninger, der foretages for at overholde arbejdsmiljølovgivningen. En APV kan beskrive jordarbejde ved forskellige arter og omfang af forureninger. Der behøver ikke at være en særskilt APV for hvert jordarbejde. APV en skal foreligge på dansk. Det anbefales, at APV en også skrives på et andet sprog på de arbejdspladser, hvor der er mange fremmedsprogede medarbejdere, fordi den skal være til rådighed for alle medarbejdere (3). Hvis man under et jordarbejde støder på forureninger, der ikke fremgår af APV en, skal konsekvenserne af de nye fund indgå i ajourføringen af APV en.

6 6 4. Foranstaltninger Generelt gælder for arbejde i forurenet jord, at arbejdet skal planlægges og udføres, så det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Det betyder, at: Påvirkning fra den forurenede jord under arbejdet skal nedbringes så meget, som det er teknisk rimeligt, og Unødig påvirkning fra den forurenede jord skal undgås. Virksomheden skal, inden de begynder på jordarbejdet, iværksætte foranstaltninger for de personer, der udfører arbejdet i den forurenede jord eller opholder sig på den eller i umiddelbar nærhed af den. 5. Særlige tekniske sikkerhedsforanstaltninger Virksomheden skal i det omfang, det er muligt, træffe tekniske foranstaltninger for at undgå påvirkninger fra den forurenede jord. Der kan bl.a. være tale om at overtryksventilere førerkabiner med frisk luft at opstille telte med overtryksventilation at overrisle jorden ved støvende arbejde at etablere membraner og pumper til sikring af, at dampe, væsker mv. ikke trænger ud i udgravningen at begrænse adgangen til det forurenede område. De tekniske foranstaltninger skal nøje overvåges, så eventuelle svigt øjeblikkelig opdages. Arbejde skal så vidt muligt foregå oven for udgravningen, fx svejsning af rør. 6. Personlige værnemidler Medarbejderne skal bruge personlige værnemidler, hvis arbejdet ikke kan udføres forsvarligt på anden måde. For medarbejderne, der arbejder i den forurenede jord, kan der blive tale om at bruge: Åndedrætsværn med friskluftforsyning (4) Beskyttelsesdragt

7 7 Beskyttelseshandsker Værnefodtøj, der kan modstå kemikalier (5). For maskinførere kan der blive tale om at bruge: Åndedrætsværn med friskluftforsyning, hvis der ikke er renset overtryk i kabinen Åndedrætsværn med egnet filter i tilfælde af svigt i tilførselen af frisk luft og til brug ved færdsel til og fra maskinen e.l. Beskyttelsesdragt Værnefodtøj, der kan modstå kemikalier Beskyttelseshandsker. Der skal mindst anvendes filtrerende åndedrætsværn med A2P2-filter ved støvende jordarbejde i områder, der er lettere forurenede eller er klassificeret som områder, der kan være lettere forurenede. Generelt gælder følgende om brugen af de personlige værnemidler: Virksomheden skal sørge for at anskaffe, vedligeholde og renholde de personlige værnemidler. Virksomheden skal nøje instruere medarbejderne i brug, vedligeholdelse og rengøring af de personlige værnemidler. Medarbejderne skal bruge værnemidlerne, hvor det er påkrævet. Dragt, handsker og støvler skylles, før de tages af. Det kan være nødvendigt med hjælp fra en anden person for at undgå kontakt med den forurenede jord. Alle værnemidler skal opbevares forsvarligt. Kompressorernes luftindtag til førerhuse og åndedrætsværn skal placeres, så de ikke indsuger forurenet luft. Der skal om nødvendigt indlægges passende pauser i arbejdet. 7. Personlig hygiejne Hudkontakt med forurenet jord skal så vidt muligt undgås. Det er vigtigt, at den forurenede hud renses omhyggeligt. Rensningen skal ske omgående efter kontakt med bl.a. giftige, kræftfremkaldende, ætsende eller allergifremkaldende stoffer og materialer. Det er desuden vigtigt at vaske ansigt, hænder og underarme før enhver pause også før toiletbesøg. Det kan være nødvendigt at tage bad efter at have arbejdet i den forurenede jord, fx når arbejdsdagen er slut.

8 8 8. Instruktion, oplæring og tilsyn Virksomheden skal gøre medarbejderne bekendt med de mulige farer for ulyk - ker og sygdomme, der kan være forbundet med arbejdet. Virksomheden skal sørge for, at medarbejderne får nødvendig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet på farefri måde. Virksomheden skal sørge for effektivt tilsyn med, at medarbejderne udfører arbejdet forsvarligt. 9. Velfærdsfaciliteter Arbejdstilsynet betragter normalt arbejde i forurenet jord som arbejde, hvor det for medarbejdernes sikkerhed og sundhed er vigtigt at få fjernet jorden fra huden. Medarbejdere, som arbejder med jordarbejde, skal derfor have velfærdsfaciliteter, fx adgang til toilet, håndvask, brusebad og omklædningsrum (6 og 7). Der skal findes hjælpemidler i nærheden af arbejdsstedet, som fx øjenskylleflaske, håndvask og eventuelt bruser. Medarbejderne skal have mulighed for at vaske sig med både koldt og varmt vand samt med særlige rensemidler. Der skal være stillet brusebad til rådighed, og gangtøj og arbejdstøj skal opbevares adskilt. Hvis jordarbejdet er tilsmudsende, skal medarbejderne altid have adgang til at vaske hænder med koldt og om nødvendigt varmt vand samt egnet rensemiddel i forbindelse med spisepauser, rygning og toiletbesøg. Det kan være nødvendigt, at færdsel til og fra det forurenede område sker gennem en sluse, som er indrettet med vaskeplads til spuling af støvler mv.

9 9 10. Etablering af velfærdsfaciliteterne Velfærdsfaciliteterne skal findes eller etableres i egnede lokaler, der er: 1. Til rådighed under arbejdet på arbejdsstedet eller i umiddelbar nærhed af dette, eller 2. I skurvogne eller andre flytbare enheder. Hvis der er mere end fire personer om at benytte faciliteterne, skal indretningen opfylde kravene i bekendtgørelsen om indretning af skurvogne o.l., eller 3. Etableret af arbejdsgiveren som samlingssted, udgangssted e.l. Virksomheden kan normalt ikke henvise medarbejderne til at benytte velfærdsfaciliteterne i egen bolig, eller på offentlige rastepladser, cafeterier o.l. steder, hvor der er andre end virksomhedens medarbejdere, der benytter sig af de samme faciliteter. 11. Færdsel fra det forurenede område Spredning af forureningen skal undgås. Det kan derfor være nødvendigt at kunne spule maskiner, biler mv. specielt hjul inden udkørsel fra området. Vi henviser til Justitsministeriets og Miljøministeriets regler om transport og deponering af den forurenede jord. Jens Jensen

10 10

11 11

12 Baggrund: Bekendtgørelse om arbejdets udførelse Bekendtgørelse om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder Bekendtgørelse om skiftende arbejdssteders indretning. Læs også Arbejdstilsynets vejledninger om: (1) Grænseværdier for stoffer og materialer (2) Kræftrisikable stoffer og materialer (3) Arbejdspladsvurdering (4) Åndedrætsværn (5) Værnefodtøj (6) Indretning af arbejdssteder (7) Velfærdsforanstaltninger ved skiftende arbejdssteder. Læs også branchearbejdsmiljørådenes vejledninger mv.: Branchearbejdsmiljørådenes vejledninger kan findes på Arbejdstilsynet Postboks København C Telefon Telefax e-post at@at.dk Prepress: KREATOR Tryk: Datagraf

13 FORHOLD TIL FUNDAMENTER (Opgaver ) (Version: November ) NEXT GLOSTRUP

14 Fundamentsopgave Alle mål i cm. Jordbundsforhold er ler. Koter i meter. Afstivet udgravning. 1. Med den viste placering skal fundamentet evt. sænkes. Til hvilken kote? Hvor meget? 2. Hvis ledningen evt. skal flyttes, hvad bliver afstanden da fra fundament til midte af ledning? Hvor langt skal ledningen flyttes fra den viste placering for at undgå en evt. ekstrafundering? Next Uddannelse Københavns Glostrup Saal

15 Fundamentsopgave Alle mål i cm. Jordbundsforhold er sand. Koter i meter. Afstivet udgravning. 1. Med den viste placering skal fundamentet evt. sænkes. Til hvilken kote? Hvor meget? 2. Hvis ledningen evt. skal flyttes, hvad bliver afstanden da fra fundament til midte af ledning? Hvor langt skal ledningen flyttes fra den viste placering for at undgå en evt. ekstrafundering? Next Uddannelse Københavns Glostrup Saal

24 FORHOLD TIL FUNDAMENTER (Opgaver svar) (Version: November ) NEXT GLOSTRUP.

25 Fundamentsopgave Alle mål i cm. Jordbundsforhold er ler. Koter i meter. Afstivet udgravning. 1. Med den viste placering skal fundamentet evt. sænkes. Til hvilken kote? Hvor meget? Hvis ledningen evt. skal flyttes, hvad bliver afstanden da fra fundament til midte af ledning? 4.70 Hvor langt skal ledningen flyttes fra den viste placering for at undgå en evt. ekstrafundering? 1.60 Next Uddannelse Københavns Glostrup Saal

26 Fundamentsopgave Alle mål i cm. Jordbundsforhold er sand. Koter i meter. Afstivet udgravning. 1. Med den viste placering skal fundamentet evt. sænkes. Til hvilken kote? Hvor meget? Hvis ledningen evt. skal flyttes, hvad bliver afstanden da fra fundament til midte af ledning? 4.12 Hvor langt skal ledningen flyttes fra den viste placering for at undgå en evt. ekstrafundering? 1.42 Next Uddannelse Københavns Glostrup Saal

28 Fundamentsopgave Alle mål i cm. Jordbundsforhold er ler. Koter i meter. Afstivet udgravning. 1. Med den viste placering skal fundamentet evt. sænkes. Til hvilken kote? 8.12 Hvor meget? Hvis ledningen evt. skal flyttes, hvad bliver afstanden da fra fundament til midte af ledning? 3.74 Hvor langt skal ledningen flyttes fra den viste placering for at undgå en evt. ekstrafundering? 0.49 Next Uddannelse Københavns Glostrup Saal

35 At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.13 Gravearbejde Januar 2005

36 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges til at uddybe og forklare ord og formuleringer i reglerne (lov og bekendtgørelser) forklare, hvordan kravene i reglerne kan efterkommes efter Arbejdstilsynets praksis oplyse om Arbejdstilsynets praksis i øvrigt på baggrund af bl.a. afgørelser og domme forklare arbejdsmiljølovgivningens områder og sammenhæng mv. Tal i parentes henviser til listen over relevante At-vejledninger/ -anvisninger/-meddelelser på bagsiden af At-vejledningen. Er en At-vejledning bindende? At-vejledninger er ikke bindende for virksomhederne, sikkerhedsorganisationerne eller andre, men vejledninger bygger på regler (lov og bekendtgørelser), der er bindende. Arbejdstilsynet vil ikke foretage sig mere i de situationer, hvor fx en virksomhed har fulgt en At-vejledning. Virksomhederne kan vælge andre fremgangsmåder mv., men Arbejdstilsynet vil i så fald vurdere, om den valgte fremgangsmåde er lige så god og i overensstemmelse med reglerne. Når en At-vejledning gengiver bindende metodekrav mv. fra lov eller bekendtgørelser, skal virksomhederne følge de pågældende metoder. Det vil altid fremgå tydeligt af en At-vejledning, når der gengives bindende metodekrav mv. Hvor findes information om At-vejledningerne? Et emne kan være beskrevet i mere end én At-vejledning. Derfor er det en god idé at orientere sig på Arbejdstilsynets hjemmeside på Internettet på adressen I en overgangsperiode vil der stadig findes gamle At-meddelelser og At-anvisninger, der ligesom At-vejledningerne beskriver, hvordan arbejdsmiljølovgivningen kan overholdes. Med tiden vil alle At-meddelelser og At-anvisninger udgå, efterhånden som de afløses af Atvejledninger. Også her kan der hentes hjælp på Arbejdstilsynets hjemmeside.

37 3 Denne vejledning oplyser om sikkerhedsbestemmelser i forbindelse med flytning af jord, gravearbejde, arbejde i udgravninger samt afspærring/afdækning af udgravninger. Vejledningen omhandler både udgravninger (rendegrave) til fx forsyningsledninger som vand, el, gas, kommunikation og kloakledninger, og udgravning til byggegruber m.m. Vejledningen omhandler ikke gravearbejde i forbindelse med råstofudvinding i fx grusgrave, uanset om dette foregår som vådgravning eller tørgravning. Planlægning Inden gravearbejdet starter, skal der, om nødvendigt, foretages undersøgelse af jorden i de områder, hvor der skal foretages gravearbejde. Undersøgelsen skal foretages af bygherren, den projekterende eller entreprenøren. Planlægningsforpligtigelsen påhviler bygherren, hvor gravearbejdet foretages i forbindelse med byggeri, hvor der er mere end ét firma, og de tilsammen har mere end 10 personer på byggepladsen samtidig. Ved mindre udgravningsarbejder påhviler det entreprenøren at foretage den nødvendige planlægning. I forbindelse med arbejde, der hviler på et projekt, gælder der særlige regler for rådgiveres og projekterendes pligter og ansvar. I forbindelse med planlægningen skal følgende undersøges: om der er forhold i jorden, der skal tages særligt hensyn til, fx sand, flyd, mose, vand-åre, eller andre særlige forhold som højtliggende grundvandsspejl, om der i graveområdet er forurening i jorden fra tidligere produktion eller lossepladser, om der er foretaget tidligere opgravninger i forbindelse med forsyningsledninger eller andet, om der er installationer i jorden, der skal tages særligt hensyn til, fx gas, el eller kommunikationsledninger, om der i omgivelserne er andre forhold, som skal tages i betragtning, såsom tung trafik fra busser, lastbiler eller tog samt arbejde, der kan påvirke jordens stabilitet fx pæleramning og sprængning, om der skal graves tæt på bygninger, konstruktioner eller træer. Oplysninger om ovenstående kan fås hos de kommunale myndigheder og forsyningsselskaberne. Da vejrforhold som regn, sne og frost samt mørke også kan have stor betydning for sikkerheden i forbindelse med gravearbejdet, skal der tages de nød-

38 4 vendige forholdsregler, fx afdækningsmateriel til afdækning af jord samt etablering af lys i den mørke periode. Inden arbejdet påbegyndes, skal der ud fra planlægningen i forbindelse med de konkrete forhold om nødvendigt udarbejdes en nødberedskabsplan, og det nødvendige materiel i forbindelse hermed skal være til rådighed. I forbindelse med gravearbejde i eller ved trafikerede arealer skal der udarbejdes en afmærkningsplan, der godkendes af den lokale vejmyndighed, jf. Vejdirektoratets regler for afmærkning af vejarbejde. Endelig skal entreprenøren sikre sig, at alle de tekniske hjælpemidler til fx afmærkning, afspærring, afstivning, grundvandssænkning og gravekasse, samt personlige værnemidler som hjelm og værnefodtøj er til rådighed på arbejdspladsen, inden arbejdet påbegyndes, jf. virksomhedens arbejdspladsvurdering. Der skal føres effektivt tilsyn med gravearbejdet af personer, som er fortrolige med arbejdet, og som har den fornødne indsigt og erfaring, især i forbindelse med vurdering af jordens beskaffenhed, skråningsanlægget og forsvarlig anvendelse af afstivningsmateriel. Niveauforskelle på terræn På terræn skal farlige niveauforskelle særligt i forbindelse med adgangsveje afspærres eller forsynes med rækværk. Byggegruber I byggegruber, hvor der skal udføres arbejde på ydersiden af bygningen, skal der være et arbejdsareal på mindst 1 meters bredde, målt i knæhøjde. Hvis dette ikke kan opnås på grund af nærliggende bygninger, konstruktioner, træer eller andre særlige forhold, skal der træffes foranstaltninger, der sikrer, at arbejdet i gruben kan udføres sikkert og i forsvarlige arbejdsstillinger. I bunden af arbejdsarealet skal der fx udlægges stabilgrus, småsten eller andet materiale, der sikrer, at man kan arbejde iført arbejdsfodtøj, fx sikkerhedssko. Byggegruben skal udgraves med samme skråningsanlæg hældning som andre udgravninger, se afsnittet om rendegrave. Da byggegruber normalt skal stå åbne i længere perioder, skal der i planlægningen tages højde for dette, fx i forbindelse med afdækning af udgravningens skrænter.

39 5 Der skal etableres adgangs- og flugtveje fra byggegruben i form af en trappe med gelænder på begge sider, bestående af hånd- og knæliste. Trappen skal have en bredde på mindst 0,8 meter, hvis den bruges til transport af værktøj eller materialer. Trappen skal have en ganglinje (hældning) efter formlen to stigninger og en grund = 0,60 til 0,63 meter. Max stigning 0,2 meter. Flugtvejen mellem fundament og skrænt sikres med en stige tæt på arbejdsstedet. Kanten af byggegruben skal friholdes for materialer, værktøj, store sten og trafik i mindst 1 meters afstand. Der opsættes forsvarligt rækværk omkring hele byggegruben i mindst 1 meters højde, bestående af hånd-, knæ- og fodlister. Rækværket må kun være gennembrudt ud for adgangsvejen (trappen). Rækværk kan erstattes af en tydelig og holdbar markering, der skal have samme højde, og som skal være anbragt mindst 2 meter fra byggegrubens kant. Markeringen må ikke være minestrimler eller andet ikke holdbart materiale. 1 meter 1 meter Skråningsanlæg cm sten Drænrør

40 6 2 meter ved brug af let markering mindst 0,8 meter Rendegrave Rendegrave til ledninger, rør og kabler mv. skal udføres, så faren for jordskred er effektivt imødegået. Dette kan fx gøres, ved at udgravningen udføres med et passende skråningsanlæg hældning eller ved anvendelse af passende afstivningsmateriel, herunder gravekasse. Hvis de forudgående undersøgelser og planlægningen viser, at der er tale om stabil jord, hvor det ikke er nødvendigt at foretage særlige foranstaltninger, kan rendegraven udføres med lodrette sider i maksimalt 1,70 meters dybde. Ved gravedybder fra 1,70 meter til maksimalt 5 meter skal udgravningen have et skråningsanlæg på to på en. Ved gravedybde på over 5 meter skal skråningsanlægget være en på en.

41 7 Ca. 1 meter Max. 5 meters gravedybde. Anlægshældning 2 1 Max. 1,7 meter Over 5 meters gravedybde. Anlægshældning 1 1 Hvor der graves med anlæg, føres dette helt ned til bunden af rendegraven. Rendegrav, hvori der skal udføres arbejde, fx samling af rør, kabler eller ledninger, skal have en passende bredde. Samlingsstedet, fx ved svejsning af fjernvarmerør, bør have en bredde på mindst 0,6 meter på hver side af røret og en længde på mindst 1 meter på hver side af samlingen. Under røret bør der være mindst 0,7 meter. I rendegrave, hvor der fx lægges kloakrør, bør der være et passende arbejdsareal på hver side af røret, hvis der skal udføres arbejde. I rendegrave, hvor gravedybden ikke overstiger ca. 0,6 meter, og hvor der udføres stående/gående arbejde, kan bredden nedsættes til ca. 0,6 meter. Rendegravens skråningsanlæg gennemgås for store sten eller andre løse genstande, hvor disse udgør en risiko for de ansatte, der arbejder eller færdes i udgravningen. Hvor det ikke er muligt at opnå ovennævnte skråningsanlæg på grund af pladsmangel eller andre særlige forhold, kan skråningsanlægget erstattes af følgende: Ved gravedybder ned til 2,25 meter kan der bruges klemmer, hvor der bagved er anbragt krydsfinerplader på højkant, således at disse rager ca. 0,15 meter op over kanten. Ved gravedybder over 2,25 meter kan der anvendes strækplanker. Ved anvendelse af gravekasse skal denne have en størrelse højde så den, når den står i bunden af udgravningen, rager mindst 0,15 meter op over kanten. Gravekassen skal nå helt ned i bunden af rendegraven. Ved store gravedybder kan det være nødvendigt at etablere en spunsvæg.

42 8 Mindst 0,15 meter Klemmer med krydsfinerplader Gravekasse Der må ikke bortset fra etablering af sikkerhedsforanstaltninger udføres arbejde i rendegraven, før den er sikret efter ovennævnte eller andre lige så sikre principper. Der skal etableres adgangs- og flugtvej til udgravningen. Hvor der i forbindelse med arbejde i rendegraven etableres brønde, bygværker eller andre installationer med farlige åbninger eller huller, skal disse sikres mod nedstyrtning eller fald ved etablering af rækværk, markering eller bæredygtig overdækning. Begge kanter af rendegraven friholdes i ca. 1 meters bredde for den opgravede jord, store sten, værktøj, materialer og andre genstande, der kan risikere at falde ned i rendegraven. Hvis arbejdet foregår i eller ved trafikerede arealer, hvor trafikken opretholdes, etableres trafikregulerende og eventuelt også hastighedsdæmpende foranstaltninger, jf. afmærkningsplanen. Derudover etableres der mellem trafikken og udgravningens kant en frizone på mindst 1 meters bredde, hvor der ikke må opbevares værktøj, materialer, materiel eller foregå færdsel af de ansatte. Længdeafspærringen mellem trafikken og frizonen etableres efter Vejdirektoratets bestemmelser og jf. afmærkningsplanen. Afspærringen mellem frizonen og arbejdsstedet etableres efter Arbejdstilsynets bestemmelser med en tydelig og holdbar markering. Markeringen må ikke kunne forveksles med vejmærkningsmateriel, medmindre frizonen benyttes som fortov/cykelsti. Længdeafspærringen kan erstattes med trafikværn eller barriere, jf. Vejdirektoratets regler, hvor der ikke kan etableres en frizone på mindst 1 meter. Jens Jensen

43 9

44 10

45 11

46 Læs også branchearbejdsmiljørådenes vejledninger mv.: Branchearbejdsmiljørådenes vejledninger kan findes på de enkelte branchearbejdsmiljøråds hjemmesider. Der er link til disse hjemmesider på Arbejdstilsynets hjemmeside Arbejdstilsynet Postboks København C Telefon Telefax e-post at@at.dk Prepress: HellasGrafisk A/S Tryk: Phønix-Trykkeriet A/S

47 GRAVEARBEJDE I NÆRHEDEN AF EKSISTERENDE LEDNINGSNET B R A N C H E V E J L E D N I N G O M G R A V E - A R B E J D E I N Æ R H E D E N A F E K S I S T E R E N D E L E D N I N G S N E T

48 Design af omslag: Henrik Bang Tegninger: Peter Blay Layout og produktion: Paritas Grafik A/S ISBN:

49 BRANCHEVEJLEDNING OM GRAVEARBEJDE I NÆRHEDEN AF EKSISTERENDE LEDNINGSNET BAR for Bygge & Anlæg August 2000

50 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning Inden arbejdets udførelse Under arbejdets udførelse Fjernvarmeledninger Elkabler Gasledninger Kommunikationsledninger Vandledninger Andre ledninger uden sikkerhedsmæssig risiko Håndgravning Håndgravning generelt Håndgravning i perioder med frost omkring ledninger Krav til arbejdstager/arbejdsgiver Krav til maskiner Er uheldet ude Beskadigelse af luftledninger eller elkabler i jord Beskadigelse af gasledninger Henvisninger

51 1. INDLEDNING Denne vejledning er gældende for lednings- og jordarbejde, hvor håndgravning ønskes minimeret på grund af uhensigtsmæssige arbejdsstillinger og -bevægelser under gravearbejdet. Vejledningen omfatter de sikkerhedsmæssige foranstaltninger, der skal tages i betragtning ved anvendelse af gravemaskiner nær ledningsnet i jorden. Formålet er at minimere mængden af uhensigtsmæssige arbejdsstillinger og -bevægelser over længere tid således, at rygskader og nedslidning undgås. Vejledningen er udarbejdet i 1999 af en arbejdsgruppe under BAR for Bygge- og Anlæg i samarbejde mellem Danske Entreprenører, Specialarbejderforbundet i Danmark og Fællesudvalget for Ledningsejersamarbejde (FULS). Arbejdstilsynet har haft vejledningen til høring, og har konstateret, at den ikke er i strid med arbejdsmiljølovgivningen. 3

52 2. INDEN ARBEJDETS UDFØRELSE 2.1. Arbejdet skal planlægges og tilrettelægges under hensyntagen til de konkrete forhold på arbejdsstedet. Arbejdsmetode og egnede tekniske hjælpemidler skal vælges under hensyn til jordbundsforhold, og evt. belægning, eksisterende ledninger i og omkring arbejdsstedet, trafikale omstændigheder, arbejdets omfang og øvrige forhold Der skal være udstedt gravetilladelse, enten generel eller specifik Der skal indhentes ledningsoplysninger indenfor 10 m fra opgravningsstedet. Ledningsoplysninger skal afgives skriftligt og skal forefindes på opgravningsstedet. Som alternativ hertil kan ledningsejerne dog vælge at påvise ledningerne på stedet Inden arbejdet påbegyndes, skal installationer i jorden identificeres og kontrolleres, samt i nødvendigt omfang sikres og afmærkes tydeligt ved markering i terræn. Påvisning af kabler 4

53 2.5. Der skal foreligge oplysninger om eventuelt kendt forurenet jord. I bekendtgørelsen står der: "Det skal sikres, at eventuelle særlige risici på arealet, som f.eks. nedgravede giftige eller andre farlige stoffer eller materialer, identificeres, vurderes og i nødvendigt omfang imødegås og tydeligt afmærkes, inden arbejdet iværksættes." 2.6. Der skal udarbejdes en tegning visende opgravningsstedet i forhold til faste genstande, vejbane, cykelsti og fortov, eller opgravningsstedet skal påvises på stedet Ved arbejde på eller ved veje skal der inden arbejdet igangsættes foreligge en afmærkningsplan, jf. Vejregler for afmærkning af vejarbejder Der skal være adgang til telefon på arbejdsstedet eksempelvis mobiltelefon. 5

54 3. UNDER ARBEJDETS UDFØRELSE 3.1. Nødvendig skiltning skal opstilles og vedligeholdes i henhold til vejregler for afmærkning af vejarbejde Ved optagning og lægning af belægning (fliser, brosten, etc.) udføres arbejdet som angivet i: Branchevejledning om flise- og kantstensarbejde Frilagte ledninger skal understøttes effektivt efter de enkelte ledningsejeres anvisninger Hvis der på trods af forundersøgelserne, jf. pkt. 2.4 konstateres forurenet jord, standses arbejdet. Arbejdsgiveren skal straks kontaktes, hvorefter denne foretager de efter gældende lovgivning nødvendige forholdsregler Hvor det er teknisk muligt, skal der normalt graves/tilfyldes med maskine. Hvor dette ikke er muligt, kan der håndgraves som angivet i afsnit 4. Der må kun foretages opgravning med maskine på de steder, hvor der foreligger skriftlige ledningsoplysninger eller er sket en påvisning af ledningerne på stedet. Med mindre andet fremgår af gravetilladelsen eller ledningsoplysningerne, skal følgende for holdsregler iagttages ved maskingravning i nærheden at de enkelte ledningstyper: Fjernvarmeledninger Hvor der er dækbånd eller net, må der maskingraves til båndet eller til nettet. Hvor der ikke forefindes dækbånd eller net, må der kun maskingraves under iagttagelse af yderste forsigtighed og aldrig nærmere end 10 cm fra ledningerne Elkabler Belægninger må almindeligvis opbrydes med maskine. Der gøres dog opmærksom på, at elkabler, hvor der tidligere har været udført jordarbejde eller foretaget afgravninger af terræn, kan ligge umiddelbart under belægningen. Elkablet lokaliseres ved hjælp af håndgravning på tværs af kablets længderetning og i den planlagte udgravnings fulde bredde og planlagte dybde. Prøvegravningerne gentages efter passende afstand. Før ledninger er lokaliseret ved håndgravning skal følgende respektafstand overholdes: Respektafstand 6

55 I de tilfælde, hvor der ved prøvegravning ikke konstateres kabler, kan de planlagte udgravninger uden videre foretages med maskine. Hvis der ved prøvegravningen konstateres kabler på 10 kv og derunder, kan der normalt maskingraves med en sikkerhedsafstand på min. 10 cm til det frilagte kabel. Sikkerhedsafstanden øges til 1 m ved kabler over 10 kv. Hvor der er særlige forhold, aftales med det lokale elselskab, hvor tæt der i den konkrete sag må maskingraves Gasledninger Hvis der skal maskingraves nærmere en gasledning end 1 m, skal ledningen lokaliseres ved håndgravning, dog kan belægninger og øverste lag (ca. 30 cm) opbrydes med maskine. Når gasledningen er lokaliseret, kan der maskingraves indtil 10 cm fra ledningen. Ved opgravning i nærheden af gasledninger skal der altid være mindst 2 personer til stede samtidig, hvoraf den ene skal lokalisere med skovl og den anden betjene gravemaskinen. Begge personer skal have kvalifikationer som nævnt i afsnit 5. Hvis der skal maskingraves 1 til 2 meter fra gasledningen bør denne lokaliseres ved håndgravning for at tage højde for evt. målefejl på ledningsplaner og unøjagtige afsætninger. Hvis der skal maskingraves mere end 2 meter fra gasledningen, er det normalt ikke nødvendigt at lokalisere gasledningen ved håndgravning Kommunikationsledninger Belægninger må opbrydes med maskine. Derefter udføres håndgravning på tværs af splidsehul eller rende til max. dybde af udgravningen for fysisk lokalisering af ledning(erne). I de tilfælde, hvor der konstateres kommunikationsledninger, må der aldrig maskingraves nærmere end 10 cm fra ledningerne og kun under iagttagelse af den yderste forsigtighed. Resterende arbejde udføres ved håndgravning. Der gøres opmærksom på, at kommunikationsledninger kan ligge umiddelbart under belægningen i de tilfælde, hvor der er foretaget afgravninger af terræn efter etablering af ledninger Vandledninger Belægningen og det øverste lag (ca. 80 cm) jord må opbrydes med maskine. Derefter udføres håndgravning på tværs af vandledningen til max. dybde af udgravningen for fysisk lokalisering af vandledningen. I de tilfælde, hvor der konstateres vandledninger, må der ikke maskingraves nærmere ledningerne end 10 cm. Ved krydsning af vandledninger udført i støbejern, eternit og stål, kontakt da altid det pågældende vandværk før evt. undergravning af ledninger gennemføres. Nævnte betingelser er ligeledes gældende, før retableringerne må påbegyndes, da nævnte ledninger ikke efterfølgende tåler nogen form for jordsætninger. Der gøres opmærksom på, at vandledninger kan ligge nærmere belægnings- eller jordoverfladen end ovennævnte 80 cm i de tilfælde, hvor der er fortaget afgravninger af terrænet efter nedlægning af vandledningerne Andre ledninger uden sikkerhedsmæssig risiko Der maskingraves efter ledningsejerens anvisning. Anvisning er anført på gravetilladelsen. 7

56 4. HÅNDGRAVNING 4.1. Håndgravning generelt Håndgravning skal generelt minimeres så meget som muligt ved brug af tekniske hjælpemidler. Hvor håndgravning ikke kan undgås skal arbejdet tilrettelægges sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Følgende risikofaktorer bør om muligt søges minimeret: Vridning under håndgravning Foroverbøjning under håndgravning Risiko for uventede belastninger f.eks. ved brug af skridsikkert fodtøj Herudover bør hver ansat ikke håndgrave mere end ca. 2-3 tons pr. dag og ikke sammenlagt over 10 tons pr. uge. Belastningerne ved håndgravning skal fordeles over flere timer. Der skal håndgraves i følgende tilfælde: Lokalisering af ledningsanlæg, jf. pkt til Hvis der ikke er plads til en gravemaskine f.eks. på stier, smøger og andre smalle steder, hvor maskinen vil forhindre adgang forbi arbejdsstedet. Hvor der er så mange tætliggende ledninger, at det ikke er muligt at maskingrave eller foretage skydning Håndgravning i perioder med frost omkring ledninger Hvis der er frost omkring ledningerne, skal der foreligge ledningsoplysninger, før arbejdet påbegyndes. Hvor der skal anvendes vibrerende håndværktøj henvises til At-meddelelse nr Lokalisering af ledninger 8

57 5. KRAV TIL ARBEJDSTAGER/ARBEJDSGIVER 5.1. De ansatte skal have de nødvendige kvalifikationer samt passende instruktion og vejledning, så gravearbejdet kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Dette kan eksempelvis ske ved, at de ansatte har bestået kurset "Kabel- og Ledningsarbejde" Maskinføreren skal have bestået maskinførerkursus 1 og Kurserne 5.1 og 5.2 kan undværes, hvis det er bevist ved prøve eller dokumenteret på anden måde inden opstart, at den ansatte har samme eller bedre kvalifikationer end det, som opnås på kurserne De ansatte skal bære nødvendige personlige værnemidler. Som eksempler herpå kan nævnes sikkerhedsfodtøj, hjelm, høreværn, vejvest m.v. (synlig advarselsbeklædning). 9

58 6. KRAV TIL MASKINER 6.1. De maskiner, der er taget i brug efter den 1. januar 1995, skal være CE-mærkede. Derudover bør maskinerne være udstyret med gummibælter eller -hjul for at undgå beskadigelse af belægningen Gravemaskinen må max veje 2,5 tons, og skovl skal være uden tænder og med glat ikke slebet graveskær Det anbefales, at maskinen skal have lukket førerhus. Derudover skal man være opmærksom på, at betjeningshåndtag skal sidde ergonomisk rigtigt Ved arbejde i nærheden af luftledninger skal følgende respektafstande overholdes: 1,5 m 1,5 m 1,5 m 3 m Lavspænding (400 V). Respektafstande 10

59 6 m 6 m 3 m Højspænding KV. Respektafstande 15 m 15 m 3 m Højspænding KV. Respektafstande 11

60 7. ER UHELDET UDE Hvis der sker uheld eller ulykker, skal arbejdsgiveren straks kontaktes Beskadigelse af luftledninger eller elkabler i jord: Hvis gravemaskinen rammer luftledninger eller elkabler i jorden, gælder følgende forholdsregler for føreren: Bliv på maskinen, indtil den er fri af ledningerne eller strømmen er afbrudt. Hold alle på jorden borte fra maskinen (se sikkerhedsafstand) Hvis det er nødvendigt at forlade maskinen - hop af - træd ikke ned fra maskinen. Underret elselskabet, eventuelt ved at ringe 112. Sikkerhedsafstande: Indtil elselskabet har afbrudt forsyningen må ingen komme indenfor sikkerhedsafstanden som er: 10 m fra nedrevne højspændingsledninger 2 m fra nedrevne lavspændingsledninger 5 m fra overgravede kabler 7.2. Beskadigelse med gasledninger: Hvis der lugter af gas: Stands arbejdet og alle maskiner Alarmér gasselskabet s driftcentral, eventuelt ved at ringe 112. Undgå brug af åben ild. Brug ikke elektriske apparater - heller ikke telefon Luft ud, hvis gaslugten spores inden døre Hvis gasledningen graves over: Stands arbejdet og alle maskiner Afspær området - og advar forbipasserende Alarmér gasselskabet s driftcentral, eventuelt ved at ringe 112 Alarmér evt. politi og brandvæsen Forsøg ikke at reparere ledningen Undgå brug af åben ild. Brug ikke elektriske apparater - heller ikke telefon Hvis gassen brænder: Red menneskeliv Alarmér gasselskabet s driftcentral, eventuelt ved at ringe 112 Alarmér brandvæsenet Undgå at ilden breder sig Forsøg ikke at slukke ilden - medmindre der er fare for mennesker, dyr eller bygninger 12

61 8. HENVISNINGER Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 867 af 13. oktober 1994 om arbejdets udførelse, samt ændringsbekendtgørelse til samme. Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr af 15. december 1993 om ind retning af byggepladser og lignende arbejdssteder. Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 739 af 22. september 1997 om virksomhedens sikkerheds- og sundhedsarbejde, samt ændringsbekendtgørelse til samme. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr af 16. december 1992 om manuel håndtering. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler, samt ændringsbekendtgørelse til samme. Stærkstrømsbekendtgørelsens afsnit 5 A (2. udgave 1994), afsnit 7, vedr.: Grave- bore- og nedramningsarbejde i nærheden af jordkabler. Denne branchevejledning er udarbejdet i henhold til Branchearbejdsmiljørådets opgaver anført i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr af 22. december 1998 om Arbejdsmiljørådets og branchearbejdsmiljørådenes arbejdsindsats. Branchevejledningen er således udarbejdet af Branchearbejdsmiljørådet med henblik på forbedring af sikkerhed og sundhed. Branchevejledningens formål er at styrke såvel sikkerhedsorganisationernes og virksomhedernes sikkerhedsarbejde som organisationernes og Arbejdstilsynets indsats. Branchearbejdsmiljørådet for Bygge og Anlæg består af arbejdsmarkedets parter i branchen og er oprettet i henhold til Arbejdsmiljøloven med godkendelse af Arbejdsministeren. Branchearbejdsmiljørådet har bl.a. til opgave at udarbejde branchevejledninger om arbejdsmiljøet indenfor Bygge og Anlæg. Branchevejledning om flise- og kantstensarbejde, varenummer nr At-meddelelse nr om vurdering af løft. At-meddelelse nr om hånd-arm vibrationer. Vejregler for afmærkning af vejarbejder - Vejdirektoratet medio Ramsingsvej Valby Telefon: Fax: sekr@bar-ba.dk ISBN: Varenummer:

62 NOTER 14

63 15

64 16

65

66 BAR BRANCHEVEJLEDNINGER Vejledningen kan også købes hos: Varenummer Afløbsfri toiletter Arbejde i eksisterende krybekældre Arbejde med asfaltmaterialer (vejasfalt) Byggepladsens plan for sikkerhed og sundhed Ensidigt, gentaget arbejde (i malerbranchen) Fjernvarmearbejde, præisolerede stålrør Flise- og kantstensarbejde Fotogene gulvlæggere, Branchevejledning Video Gode tekniske hjælpemidler, Katalog Håndbogen til virksomheden (Folder om Håndbog for sikkerhedsgruppen Bygge- og anlæg varenummer ) Håndrundsave Håndtering af vinduer og yderdøre Isolering med mineraluld Arbejdsmiljørådets Service Center Ramsingsvej Valby Tlf.: Fax: Varenummer Let facadestillads 32 tips Mejselhamre Montage af betonelementer Opstilling og nedtagning af stilladser Pas på ryggen op med baljen Serigrafi og kodenumre (for skiltemalere) Sig fra sig stop Sikkerhed ved nedrivning af asbest Skurvogne Standardblade for stilladser, A4-ringbind A5-hæfte Stangstyrede motortromler Tagdækning og fugtisolering med bitumenholdige materialer Tagpapdækning Transportable bord- og kapsave Gravearbejde i nærheden af eksisterende ledningsnet GRAVEARBEJDE I NÆRHEDEN AF EKSISTERENDE LEDNINGSNET BrancheArbejdsmiljøRådet for Bygge & Anlæg Ramsingsvej Valby Telefon T elefax sekr@ bar-ba.dk

67 Beregningsskema SKEMA TIL BEREGNING AF "FORHOLD TIL FUNDAMENTER". OPGAVE: LÆNGDE FRA FUNDAMENT TIL KANT AF UDGRAVNING HØJDEFORSKEL FRA UNDERKANT FUNDAMENT TIL BUND I UDGRAVNING m m SKAL DER EKSTRAFUNDERES? (LÆNGDEN SKAL LAVES OM TIL EN HØJDE) DE FØRSTE 2 M AF LÆNGDEN / 3 IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII 2,00 / 3 0,67 m RESTERENDE DEL AF LÆNGDEN / 1,5-2,00 /1,5 m HØJDEFORSKEL I ALT SOM LÆGGES TIL BUNDKOTEN I UDGRAVNING m SKAL LEDNINGEN ELLER BRØNDEN FLYTTES? (HØJDEFORSKEL SKAL LAVES OM TIL EN LÆNGDE) DE FØRSTE 0,67 M AF HØJDEN X 3 IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII 0,67 X 3 2,00 m RESTERENDE DEL AF HØJDEN X 1,5-0,67 X 1,5 m NY LÆNGDE FRA FUNDAMENT TIL KANT AF UDGRAVNING m Københavns Tekniske Skole Glostrup

68 Spørgsmål til At-Vejledning Arbejdets udførelse D.2.13 Gravearbejde 1. Hvem skal foretage undersøgelse om jordens bestandighed, inden arbejdet starter? Side 3 Inden gravearbejdet starter, skal der, om nødvendigt, foretages undersøgelse af jorden i de områder, hvor der skal foretages gravearbejde. Undersøgelsen skal foretages af bygherren, den projekterende eller entreprenøren. 2. Er det den projekterendes pligter og ansvar, at undersøge om der i graveområdet er forurening i jorden for tidligere produktion eller losseplads? Og hvor kan man få oplysninger om dette? Side 3 I forbindelse med arbejde, der hviler på et projekt, gælder der særlige regler for rådgiveres og projekterendes pligter og ansvar. Og hvor kan man få oplysninger om dette? Side 3 Oplysninger om ovenstående kan fås hos de kommunale myndigheder og forsyningsselskaberne. 3. Skal der udarbejdes en nødberedskabsplan? og skal der træffes nogle sikkerhedsforanstaltninger omkring materiale til dette? Side 4 Inden arbejdet påbegyndes, skal der ud fra planlægningen i forbindelse med de konkrete forhold om nødvendigt udarbejdes en nødberedskabsplan, og det nødvendige materiel i forbindelse hermed skal være til rådighed. 4. Hvor bred skal arbejdsarealet være ved byggegruber, hvor der udføres arbejde på ydersiden af bygningen? Side 4 I byggegruber, hvor der skal udføres arbejde på ydersiden af bygningen, skal der være et arbejdsareal på mindst 1 meters bredde, målt i knæhøjde. Hvis dette ikke kan opnås på grund af nærliggende bygninger, konstruktioner, træer eller andre særlige forhold, skal der træffes foranstaltninger, der sikrer, at arbejdet i gruben kan udføres sikkert og i forsvarlige arbejdsstillinger. 5. Hvor tæt på kanten af byggegruben, må man placere materiale? Side 5 Kanten af byggegruben skal friholdes for materialer, værktøj, store sten og trafik i mindst 1 meters afstand. 6. Hvor højt skal rækværket være omkring byggegruben være? og hvad skal rækværket bestå af? Side 5 Der opsættes forsvarligt rækværk omkring hele byggegruben i mindst 1 meters højde, bestående af hånd-, knæ- og fodlister. Rækværket må kun være gennembrudt ud for adgangsvejen (trappen). 7. Hvornår kan man undgår at foretage særlige foranstaltninger ved gravedybder? Dato: Saal

69 Spørgsmål til At-Vejledning Arbejdets udførelse D.2.13 Gravearbejde Side 6 Hvis de forudgående undersøgelser og planlægningen viser, at der er tale om stabil jord, hvor det ikke er nødvendigt at foretage særlige foranstaltninger, kan rendegraven udføres med lodrette sider i maksimalt 1,70 meters dybde. Ved gravedybder fra 1,70 meter til maksimalt 5 meter skal udgravningen have et skråningsanlæg på to på en. 8. Ved grave dybder over 5m, hvad skal anlægshældningen være? Side 6 Ved gravedybde på over 5 meter skal skråningsanlægget være en på en. 9. Hvis det ikke er muligt at opnå skråningsanlæg. Hvilken type afstivning kan man så bruge ved gravedybder ned til 2.25m? Side 7 Ved gravedybder ned til 2,25 meter kan der bruges klemmer, hvor der bagved er anbragt krydsfinerplader på højkant, således at disse rager ca. 0,15 meter op over kanten. 10. Hvor langt over udgravningen skal en stige stikke op, for at adgangsvejen er sikkerhedsmæssig korrekt? Side 7 1 meter. Dato: Saal

Vis mere