Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik

Transkript

1 Endelig behandling Forslag til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik

2 Forord ved Borgmesteren Her kommer tekst fra borgmesteren 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Sundhedspolitik for Gladsaxe Kommune Andre gældende politikker, planer og strategier Hvad er sundhed? Definition af centrale begreber inden for sundhedsområdet Særlige indsatsområder Sundhedsaftale for Region Hovedstaden Gladsaxe Kommunes sundhedsprofiler Gladsaxe Kommunes Sundhedsprofil Sundhedsprofil for 9. klasser Organisering af sundhedsindsatsen i Gladsaxe Kommune Vision, principper og målsætninger for sundhedsarbejdet i Gladsaxe Kommune Vision og principper Målsætninger Litteratur og links

4 1. Sundhedspolitik for Gladsaxe Kommune For at sikre at Gladsaxe Kommunes sundhedspolitik til stadighed afspejler udviklingen i forhold til livsstilsrelaterede sygdomme, sundhedsadfærd, ændringer i strukturelle og demografiske forhold samt den medicinske og teknologiske udvikling på sundhedsområdet, revideres Gladsaxe Kommunes sundhedspolitik en gang i hver Byrådsperiode. Sundhedspolitikken omfatter alle borgere i Gladsaxe Kommune og definerer rammerne for kommunens varetagelse af opgaver på sundhedsområdet. Revideringen af sundhedspolitikken er foretaget på baggrund af resultaterne fra Gladsaxe Kommunes Sundhedsprofil , sundhedsprofilen for 9. klasse i Gladsaxe Kommune, skoleåret 2009/ samt aftalerne indgået med Region Hovedstaden i forbindelse med Sundhedsaftale Sundhedspolitikken afspejler endvidere de kommunale politiske fokusområder og principper, som nævnt i for eksempelvis Kommunestrategien. Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik blev vedtaget af Byrådet , sag XX. Politikken gælder indtil udgangen af Sundhedspolitikken følges af en handleplan med forebyggende og sundhedsfremmende tiltag, som revideres hvert andet år. På den måde sikres sammenhæng og kontinuitet i kommunens sundhedsarbejde samtidigt med, at den konkrete indsats løbende kan justeres efter den nyeste viden. Sundhedspolitikkens handleplan er således både rettet mod videreførelse og udvikling af en række allerede igangsatte tiltag og mod nye tiltag. 1.1 Andre gældende politikker, planer og strategier Ud over Gladsaxe Kommunes sundhedspolitik er der en række kommunale politikker, planer og strategier, der lige som sundhedspolitikken omfatter forebyggende og sundhedsfremmende indsatser for kommunens borgere. Kommunestrategien angiver de overordnede mål og prioriteringer for Gladsaxe Kommune og er retningsgivende for alle politikker, planer og strategier også på sundhedsområdet. Sundhedspolitikken skal bidrage til at indfri de sundhedsrelaterede målsætninger og dertilhørende resultatkrav, som er opstillet i Kommunestrategien. Resultatkrav for tværgående målsætninger i Kommunestrategien Vægt i børnehaveklasse: Den årlige vejning af skoleelever i børnehaveklasse skal vise, at procentdelen af børn der er overvægtige falder i perioden. 16,5 % 15,5 % 14,5 % 13,5 % Andelen af overvægtige børnehaveklasse elever er primo ,5 procent, svarende til 134 børn. Vægt i 5. klasse: Den årlige vejning af skoleelever i 5. klasse skal vise, at procentdelen af børn der er overvægtige falder i perioden. Andelen af overvægtige 5. klasse elever er primo procent, svarende til 159 børn. 21 % 20 % 19 % 18 % 1 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden, 2010, Sundhedsprofil for region og kommuner 2010, Region Hovedstaden 2 Gladsaxe Kommune, 2010, Sundhedsprofil for 9. klasse (2009/2010) 3 Region Hovedstaden og Gladsaxe Kommune, 2010, Sundhedsaftale for region Hovedstaden

5 Vægt i 9. klasse: Den årlige vejning af skoleelever i 9. klasse skal vise, at procentdelen af børn der er overvægtige falder i perioden. Andelen af overvægtige 9. klasse elever er primo procent, svarende til 186 børn. 9.klasse-elevers helbred: Andelen af 9. klasse-elever, som angiver at have et godt eller virkelig godt selvvurderet helbred, skal være stigende over de kommende fire år. Ved måling i 2009 angav 80 % at have et godt eller virkelig godt helbred. 9.klasse-elevers rygevaner *: Andelen af 9. klasse-elever fra Gladsaxe Kommune, som angiver at være dagligrygere, skal være faldende over de kommende fire år. Ved måling i 2009 angav 9 % at være dagligrygere. (*) Resultatkravene vil eventuelt blive ændret. 25 % 24 % 23 % 22 % 80 % 81 % 82 % 83 % 9 % 8 % 7 % 6 % Resultatkrav på sundhed og forebyggelse i Kommunestrategien Sygehusliggedage: Antallet af sygehusliggedage om året for færdigbehandlede patienter over 65 år i Gladsaxe skal falde i forhold til niveauet 0,15 % 0,15 % 0,15 % 0,15 % , som i gennemsnit pr. år var 0,18 dage pr. borger over 65 i kommunen. Genindlæggelser på sygehus: Andelen af gladsaxeborgere over 65 år, der efter udskrivning fra sygehus genindlægges indenfor 30 dage, skal nedbringes 5,0 % 4,9 % 4,8 % 4,7 % i perioden. I 2009 var andelen 5,2 procent. Borgere i Forebyggelsescentret: Antallet af borgerkontakter i Forebyggelsescentret skal fastholdes over den kommende fireårige periode. I 2008 var der i alt borgerkontakter i Forebyggelsescentret Oversigt over sundhedsrelaterede politikker, planer og strategier Politikker og strategier Demenspolitik Ernæringspolitik for ældre Fritids- og Idrætspolitik Frivillighedspolitik Handicappolitik Integrationspolitik Kulturpolitik Rusmiddelpolitik Politik for Mad, måltider og bevægelse Sammenhængende børnepolitik Skolepolitik Strategi for Gladsaxe i bevægelse 5

6 Planer og handleplaner Agenda 21 plan Beskæftigelsesplan CO 2 -handlingsplan Cykelstiplan Handicapplan 2020 Handleplan for borgere med kronisk sygdom Kommuneplan Naturplan Plan for øget rummelighed i folkeskolen Planstrategi Psykosocial plan 2020 SSP årsrapport og handleplan Trafiksikkerhedsplan 1.2 Hvad er sundhed? I Gladsaxe Kommune er sundhed en grundlæggende værdi. Kommunen tager udgangspunkt i WHO s brede sundhedsbegreb, hvor sundhed defineres som en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke blot fravær af sygdom og svækkelse. Sundhed handler således både om at være rask og om trivsel og livskvalitet. Sundhed skal være en naturlig del af Gladsaxe Kommunes politik, og arbejdet med at forbedre borgernes sundhed skal være en opgave, der løftes i fællesskab i kommunen. Gladsaxe Kommune har derfor gjort sundhed til et tværgående indsatsområde internt i kommunen. Den tværgående organisering skal være med til at sikre kvaliteten, koordineringen og udviklingen af arbejdet på sundhedsområdet. Sundhed og sundhedsvaner grundlægges i barndommen og udvikles gennem hele livet. Det er derfor aldrig for sent at træffe sunde valg. Sundhed skabes i et samspil mellem den enkelte, familien og de fællesskaber, som den enkelte indgår i. Sundhed er derved både et individuelt og et fælles anliggende. Sundhed skabes også af vores levevilkår og rammerne for vores liv. På den måde bliver sundhed også et kommunalt anliggende. Gladsaxe Kommune medvirker til at skabe rammer og vilkår, så det bliver muligt for borgerne at træffe sunde valg. Gladsaxe Kommune har fokus på indsatsen i forhold til risikofaktorerne; rygning, alkohol, kost, motion og overvægt, som alle har en direkte sammenhæng med risikoen for at udvikle livsstilssygdomme. Gladsaxe Kommune har også fokus på mental sundhed i betydningen trivsel og livskvalitet. Gladsaxe Kommune lægger vægt på, at det er godt for det enkelte menneskes sundhed at deltage i sociale sammenhænge og have sociale relationer. Derfor sætter kommunen fokus på at fastholde, genskabe og udvikle netværket omkring den enkelte og på, at kommunens tilbud er åbne og rummelige for forskellighed. Muligheden for at kunne forstå og mestre de udfordringer, man møder i hverdagen, har betydning for den enkeltes sundhed. Gladsaxe Kommune ønsker derfor at yde hjælp til selvhjælp, således at borgeren opnår kompetencer til selv at kunne håndtere sin hverdag. Gladsaxe Kommune anser endvidere familie og netværk som en væsentlig ressource for det enkelte menneske, som det er vigtigt at gøre brug af. Derfor er familien og netværket vigtige samarbejdspartnere i forhold til for eksempel børn og unge samt borgere med et fysisk eller psykisk handicap. 6

7 Det frivillige sociale arbejde har et sundhedsfremmende og forebyggende potentiale, blandt andet fordi der tages udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og behov i samspil med foreningen eller gruppen, hvad enten det drejer sig om modtageren af den frivillige sociale indsats eller den frivillige selv. Der er derfor i Gladsaxe Kommune fokus på vigtigheden af at inddrage de frivillige sociale foreninger i et tæt samarbejde omkring kommunens sociale og sundhedsmæssige tiltag Definition af centrale begreber inden for sundhedsområdet Sundhedsfremme I sundhedsfremmearbejdet vendes opmærksomheden i højere grad mod sundhed end mod sygdom. Det betyder, at der er fokus på trivsel, mobilisering af ressourcer, handlekompetencer og mestringsstrategier frem for på risici. Aktørerne kan være politikere, myndigheder, sundhedsprofessionelle, patienter og andre borgere 4. Forebyggelse Inden for sundhedsområdet er forebyggelse de indsatser, der søger at forhindre opståen og udvikling af sygdomme, psykosociale problemer eller ulykker og dermed fremmer den enkeltes sundhed og folkesundheden. Aktørerne kan være politikere, myndigheder, sundhedsprofessionelle, patienter og andre borgere. 5 Strukturel forebyggelse Strukturel forebyggelse er forebyggelse gennem lovgivning, organisering, styring og regulering. Strukturel forebyggelse begrænser forekomsten af risikofaktorer og gør det sunde valg nemt. Aktørerne er politikere og myndigheder på centralt eller lokalt niveau. 6 Borgerrettet og patientrettet forebyggelse og sundhedsfremme Borgerrettet forebyggelse er primært rettet mod den raske del af befolkningen og skal forebygge, at sygdom opstår. Den patientrettede forebyggelse er rettet mod borgere, der har en sygdom, og skal forhindre, at sygdommen udvikler sig yderligere. 7 Rehabilitering Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. 8 Derudover har Gladsaxe Kommunes Social- og Sundhedsforvaltning valgt, at indføre rehabilitering som en grundlæggende tilgang til arbejdet og i de borgerrettede ydelser. Rehabiliteringstilgangen skal samtidig medvirke til at sikre, at borgerne får en koordineret, sammenhængende og rettidig tværfaglig indsats. 4 Sundhedsstyrelsen, 2005, Terminologi forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed 5 Sundhedsstyrelsen, 2005, Terminologi forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed 6 Sundhedsstyrelsen, 2005, Terminologi forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed 7 Sundhedsstyrelsen, 2005, Terminologi forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed 8 Marselisborg Centret, 2004, Rehabilitering i Danmark - Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet 7

8 Evidens På forebyggelsesområdet er der fokus på typen og kvaliteten af den viden, der ligger til grund for forebyggende og sundhedsfremmende indsatser. Ønsket er i højere grad at evidensbasere arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme, så det sikres, at forebyggelsesindsatser bygger på det aktuelt bedste vidensgrundlag. At arbejde evidensbaseret vil sige, at man sikrer velovervejet og systematisk anvendelse af den aktuelt bedste viden om hvilke metoder og indsatser, der virker på hvem, under hvilke situationer og med hvilke ressourcer Særlige indsatsområder Gladsaxe Kommunes indsats på sundhedsområdet er rettet mod alle borgere i kommunen. Gladsaxe Kommune har dog et fokus på grupper af borgere, som har et særligt behov. Social ulighed i sundhed Gladsaxe Kommune er lige som resten af landets kommuner kendetegnet ved social ulighed i fordelingen af sygdom og sundhed blandt borgerne. Begrebet social ulighed i sundhed beskriver det forhold, at sundhed og sygdom, herunder handlemuligheder i vanskelige situationer, er skævt fordelt i samfundet. Det betyder, at jo dårligere man er stillet socialt set, desto større sandsynlighed er der statistik set for, at man har et dårligt helbred og udvikler en sygdom. Ved at sætte ind overfor social ulighed i sundhed bliver det således muligt at forebygge sygdom hos de dårligst socialt stillede borgere; herunder borgere med psykosociale handicap og unge med ondt i livet. Gladsaxe Kommune har derfor forebyggelse af social ulighed i sundhed som et fokusområde og et gennemgående element i en række af indsatserne på sundhedsområdet. I foråret 2012 udarbejder Gladsaxe Kommune endvidere Strategi for lighed i sundhed. Borgere med kronisk sygdom Gladsaxe Kommune ønsker at styrke indsatsen for den voksende gruppe af borgere med kronisk sygdom. Gladsaxe Kommune har derfor udarbejdet en handleplan for borgere med kronisk sygdom, som skal være med til at sikre udviklingen af området for kronisk syge borgere. Et af formålene med handleplanen er at sikre, at Gladsaxe Kommune fuldt ud får implementeret forløbsprogrammer for kronisk syge borgere. Forløbsprogrammerne er med til at sætte rammerne for en tværfaglig, koordineret og målrettet indsats, således at borgere oplever kvalitet og sammenhæng i de sundhedsfaglige indsatser i sygdomsforløbet. Fysisk aktivt liv hos børn og unge Gladsaxe Kommune har et særligt fokus på at fremme et fysisk aktivt liv hos børn og unge. Gladsaxe Kommune har derfor udarbejdet en strategi under overskriften Gladsaxe i bevægelse. I strategien lægges der vægt på at styrke det brede samarbejde mellem skole, SFO, daginstitution og fritids- og ungdomsklub. Familien og kammerater bliver også involveret, ligesom foreninger og selvorganiserede tilbud skal have medansvar og bidrage med det, som de er bedst til. Gladsaxe Kommune ønsker, at børns og unges fysiske aktivitet bliver en fælles tværgående indsats i Gladsaxe Kommune. 1.4 Sundhedsaftale for Region Hovedstaden Sundhedsaftalerne blev introduceret i forbindelse med kommunalreformen, hvor opgavefordelingen på sundhedsområdet mellem kommunerne og regionen blev ændret. Sundhedsafta- 9 Sundhedsstyrelsen, 2007, Evidens i Forebyggelsen 10 Statens Institut for Folkesundhed, 2007, Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007, Kap. 28 Evidensbaseret forebyggelse 8

9 lerne indgås mellem den enkelte region og kommunerne i regionen. Gladsaxe Kommune har således indgået aftale med Region Hovedstaden. 11 Sundhedsaftalen sætter de politiske og administrative rammer og mål for samarbejdet på sundhedsområdet mellem Region Hovedstaden og kommunerne i regionen. Det overordnede formål er at sikre et sammenhængende sundhedsvæsen i regionen og understøtte, at den enkelte borger, som har behov for en indsats fra både hospital, kommune og almen praksis, oplever et sammenhængende forløb med høj kvalitet. Sundhedsaftalen består af en grundaftale og en tillægsaftale. Grundaftalen er fælles for regionen og alle kommunerne i regionen. Tillægsaftalen indgås mellem den enkelte kommune og regionen og beskriver de særlige aftaler mellem kommune og region. Herudover indeholder tillægsaftalen individuelle aftaler om projekter, som er aftalt mellem kommune og region. Sundhedsaftalen behandler følgende obligatoriske indsatsområder: Sundhedsfremme og forebyggelse, herunder patientrettet forebyggelse Indlæggelses- og udskrivningsforløb Hjælpemidler Genoptræning Indsatsen for mennesker med sindslidelser Opfølgning på utilsigtede hændelser Gladsaxe Kommune har i tillægsaftalen indgået aftale med regionen om følgende projekter: Projekt socialsygeplejerske (indsats for socialt udsatte borgere) Udviklingsprojekt vedrørende udredning af borgere med sindslidelse og misbrug Sundhedsfremme og forebyggelse, herunder patientrettet forebyggelse, er et af indsatsområderne i sundhedsaftalen. Arbejdsdelingen mellem regionen og kommunerne i forhold til den patientrettede forebyggelses- og sundhedsfremmende indsats er konkretiseret i de sygdomsspecifikke forløbsprogrammer for borgere med kronisk sygdom. Formålet er, at borgere med en kronisk sygdom får den rette indsats af høj kvalitet på det rette tidspunkt, at de oplever, at deres sygdomsforløb hænger sammen uanset hvor, de modtager indsatsen. Det er ligeledes formålet, at borgere bliver støttet i at håndtere deres sygdom og leve bedst muligt med den og de konsekvenser, den medfører. Forløbsprogrammerne er således med til at understøtte Gladsaxe Kommunes arbejde med at styrke indsatsen for borgere med kronisk sygdom. Der er indgået aftale om udvikling og implementering af forløbsprogrammer for følgende sygdomme: Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) Type-2 diabetes Hjertekarsygdomme Demens Muskel-skelet sygdomme Ulighed i sundhed er et særligt indsatsområde, der er indgået aftaler om i Sundhedsaftale for Region Hovedstaden Der er blandt andet indgået aftale om, at der med udgangspunkt i analyse af Region Hovedstaden Sundhedsprofil 2010 udvikles metoder, der kan understøtte sårbare gruppers adgang til og brug af forebyggelses- og behandlingstilbud. Ligeledes skal der arbejdes på at iværksætte tværsektorielle forskningsaktiviteter med henblik på at op- 11 Region Hovedstaden og Gladsaxe Kommune, 2010, Sundhedsaftale for region Hovedstaden

10 nå viden, der kan anvendes til at mindske den sociale ulighed i sundhed. Den viden og erfaring, der opnås i forbindelse med dette arbejde, kan være med til at styrke Gladsaxe Kommunes arbejde med at reducere social ulighed i sundhed blandt kommunens borgere. 1.5 Gladsaxe Kommunes sundhedsprofiler Gladsaxe Kommunes Sundhedsprofil Gladsaxe Kommune fik udarbejdet sin første sundhedsprofil i I 2007/2008 blev den første regionale sundhedsprofil for de 29 kommuner i Region Hovedstaden udarbejdet og erstattede kommunernes egne sundhedsprofiler. Sundhedsprofil for region og kommuner 2010, Region Hovedstaden 12 er en fortsættelse af den kortlægning af borgernes sundhed, sygelighed og sundhedsadfærd, som blev præsenteret i Sundhedsprofil for region og kommuner 2008, Region Hovedstaden. Sundhedsprofilen er del af et nationalt koncept, Hvordan har du det? 2010, hvor indhold, dataindsamling og databearbejdning er standardiseret. Dette gør det muligt at sammenligne de fem regioners sundhedsprofiler. Overordnet set viser Sundhedsprofil for region og kommuner 2010, Region Hovedstaden, at Gladsaxe Kommune på langt de fleste områder ligner regionsgennemsnittet. Det betyder, at Gladsaxe Kommune ligesom resten af landet har en række sundheds- og forebyggelsesmæssige udfordringer i forhold til områderne; kost, rygning, alkohol og motion. Sundhedsprofilen viser også, at der i kommunen er en stor andel borgere, som er motiverede for at ændre sundhedsadfærd. Sundhedsprofilen giver Gladsaxe Kommune et billede af de sundhedsmæssige problemstillinger, kommunen står overfor. Den giver dermed kommunen mulighed for at tilpasse de sundhedsmæssige indsatser til de områder, der har størst behov og mulighed for gode resultater Sundhedsprofil for 9. klasser I skoleåret 2004/2005 udkom den første udgave af "Sundhedsprofil for 9. klasse" baseret på oplysninger om sundhedstilstand og sundhedsadfærd indhentet i forbindelse med kommunallægernes udskolingsundersøgelser i kommunens skoler. Der udarbejdes årligt en sundhedsprofil for kommunens udskolingsårgang, således at sundhedstilstanden og sundhedsadfærden blandt Gladsaxe Kommunes unge borgere til stadighed kan indgå i evalueringen af kommunens tiltag på sundhedsområdet. Resultaterne af sundhedsprofilen 2009/ viser, at elevernes sundhedstilstand i Gladsaxe Kommune på langt de fleste områder ligner de store, landsdækkende udskolingsundersøgelser, der er foretaget indenfor de seneste år. Ligesom for den voksne del af borgerne i kommunen viser sundhedsprofilen, at der er behov for indsatser målrettet områderne kost, rygning, alkohol og motion. 12 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden, 2010, Sundhedsprofil for region og kommuner 2010, Region Hovedstaden 13 Gladsaxe Kommune, 2010, Sundhedsprofil for 9. klasse (2009/2010) 10

11 1.6 Organisering af sundhedsindsatsen i Gladsaxe Kommune Sundhed er et fælles og tværgående indsatsområde i Gladsaxe Kommune. Ansvaret for gennemførelsen af sundhedsrelaterede tiltag og udmøntning af sundhedspolitikken er placeret i de enkelte fagforvaltninger. Forebyggelses-, Sundheds- og Handicapudvalget oversender relevante tværgående sager til de øvrige politiske fagudvalg og medvirker dermed til at forankre sundhedsarbejdet bredt i kommunens forvaltninger. Sundhedsarbejdet i Gladsaxe Kommune koordineres på tværs af afdelinger og forvaltninger i et tværgående netværk. Det primære formål med den tværgående organisering er at sikre en overordnet koordinering af opgaver på sundhedsområdet på tværs af afdelinger og forvaltninger samt bidrage til udformning og opfølgning af sundhedspolitikken. Social- og Sundhedsforvaltningen har formandskabet for det koordinerende arbejde, ligesom det er Forebyggelses-, Sundheds- og Handicapudvalget, der er det primære politiske udvalg for sundhedsområdet i Gladsaxe Kommune. 2. Vision, principper og målsætninger for sundhedsarbejdet i Gladsaxe Kommune Visionen er det overordnede langsigtede mål med sundhedspolitikken. For at nå det langsigtede mål har Gladsaxe Kommune udpeget en række principper for arbejdet med sundhed i Gladsaxe Kommune. Målsætningerne er derimod de korte mål med sundhedspolitikken. Visionen, principperne og målsætningerne er tilsammen styrende for de initiativer, der indgår i sundhedspolitikkens handleplan. 2.1 Vision og principper Vision for Gladsaxe Kommunes sundhedspolitik: Gladsaxe Kommune er en sund kommune, hvor borgerne trives og lever et sundt og aktivt liv Principper for sundhedsarbejdet i Gladsaxe Kommune: Gladsaxe borgere skal opleve en sammenhængende sundhedsindsats Gladsaxe Kommune skal medvirke til at sikre, at borgerne oplever sammenhæng og kvalitet i de kommunale indsatser på sundhedsområdet. Gladsaxe Kommune yder rettidige og målrettede indsatser Borgernes ressourcer er forskellige og varierer gennem livet. Det betyder, at visse borgere har brug for særlige indsatser på grund af enten fysiske, psykiske, sociale og eller kulturelle årsager. Gennem en rehabiliterende tilgang sikrer Gladsaxe Kommune en målrettet, koordineret og helhedsorienteret indsats, der tager udgangspunkt i den enkelte borgers livssituation. Gladsaxe Kommune er medansvarlig for at forbedre sundheden At forbedre sundheden forudsætter, at alle tager ansvar herfor. Det vil sige både den enkelte, familien, arbejdspladser, kommunens institutioner, regionen og staten. Gladsaxe Kommune medvirker til, at rammerne er til stede, så det bliver muligt for borgerne at træffe det sunde valg. 11

12 Gladsaxe Kommune vil mindske den sociale ulighed i sundhed blandt borgerne Gladsaxe Kommune lægger vægt på, at alle borgere har mulighed for at leve et sundt og aktivt liv. Kommunen prioriterer derfor indsatser, der er rettet mod at mindske den sociale ulighed i sundhed, herunder tiltag rettet mod særlige udsatte grupper. Gladsaxe Kommune udøver patientrettet forebyggelse At forbedre sundheden handler ikke alene om at forebygge sygdom. Det handler også om at forebygge, at en kronisk sygdom udvikler sig yderligere og om at kunne håndtere sin sygdom, så eventuelle komplikationer bliver undgået, begrænset eller udskudt. Gladsaxe Kommunes sundhedsindsats er veldokumenteret Gladsaxe Kommune centrerer sundhedsindsatsen der, hvor kommunen har gode forudsætninger for at højne sundheden. For at kunne yde rettidige og målrette indsatser vægter Gladsaxe Kommune, at sundhedsindsatsen er vidensbaseret, og at dens effekt og resultater bliver dokumenteret. 2.2 Målsætninger Målsætningerne er retningsgivende for kommunens sundhedsindsats og skal således være med til at definere de aktiviteter, kommunen sætter i gang på sundhedsområdet. Gladsaxe Kommunes indsats på sundhedsområdet kan ikke betragtes isoleret. Det omkringliggende samfund påvirker også borgernes sundhed. Eksempelvis kan et fald i andelen af borgere, der er dagligrygere, skyldes nationale kampagner, lovgivning, regulering af afgifters størrelse og de nære relationers holdning til rygning. Det er derfor ikke muligt at måle, om kommunens indsats alene medfører, at målsætningerne nås. I stedet vil det være muligt at følge op på de underliggende mål for de enkelte tiltag, der igangsættes på sundhedsområdet, som understøtter sundhedspolitikkens målsætninger. Målsætningerne er opstillet efter temaer for indsatser på sundhedsområdet. Rygning Færre borgere er dagligrygere Færre børn og unge begynder at ryge Færre borgere er udsat for passiv rygning Kost, fysisk aktivitet og overvægt Flere borgere spiser sundt, herunder særligt børn og unge Flere borgere er fysisk aktive, herunder særligt børn og unge Færre borgere er overvægtige, herunder særligt børn og unge Alkohol og misbrug Færre unge begynder at ryge hash Unge får en senere alkoholdebut Alkoholforbruget blandt unge falder Færre voksne drikker mere end Sundhedsstyrelsen anbefaler Ulykker Antallet af faldulykker blandt ældre falder Antallet af faldulykker i institutioner falder 12

13 Mental sundhed Flere borgere oplever at have øget indflydelse på egen livssituation Færre borgere har et højt stressniveau Social ulighed i sundhed Færre borgere med kort uddannelse har et mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred Færre borgere med kort uddannelse er dagligrygere Indsatser for borgere med kronisk sygdom tilrettelægges, så borgere omfattet af social ulighed i sundhed og voksne med særlige behov tilgodeses Borgere med kronisk sygdom Antallet af borgere med kronisk sygdom nedbringes gennem indsatser rettet mod risikofaktorerne usund kost, rygning, alkohol, inaktivitet og overvægt Antallet af udiagnosticerede borgere med kronisk sygdom nedbringes gennem indsatser for tidlig opsporing Antallet af uhensigtsmæssige indlæggelser falder 13

14 3. Litteratur og links Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden, 2010, Sundhedsprofil for region og kommuner 2010, Region Hovedstaden: Gladsaxe Kommune, 2010, Sundhedsprofil for 9. klasse (2009/2010): KL, 2007, Metoder til dokumentation og evaluering af de kommunale sundhedsopgaver en pragmatisk tilgang: MarselisborgCentret 2004: Rehabilitering i Danmark - Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet: Region Hovedstaden og Gladsaxe Kommune, 2010, Sundhedsaftale for Gladsaxe Kommune: Statens Institut for Folkesundhed, 2007, Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007, Kap. 28 Evidensbaseret forebyggelse: Sundhedsstyrelsen, 2005, Terminologi forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed: Sundhedsstyrelsen, 2007, Evidens i Forebyggelsen: 14