Sagsnr.: 2012/ Dato: 30. august Strategien skal ses i sammenhæng med budgetoplæg, budgethåndtag og Beskæftigelsesplanen for 2013.

Transkript

1 Notat til Udvalget for Beskæftigelse, Erhverv og Turisme Sagsnr.: 2012/ Dato: 30. august 2012 Titel: Aktiveringsstrategi 2013 Sagsbehandler: Lisbeth Rindom Arbejdsmarkedschef Aktiveringsstrategi for den aktive indsats Strategien skal ses i sammenhæng med budgetoplæg, budgethåndtag og Beskæftigelsesplanen for Baggrund Beskæftigelsesområdet skaber løbende udfordringer for den kommunale økonomi i forhold til at finansiere forsørgelse og de aktive tilbud til kontanthjælpsmodtagere. Andre ydelsesmodtagere såsom sygedagpengemodtagere, modtagere af ledighedsydelse og arbejdsløshedsdagpengemodtageres tilbud om aktiv indsats, kan ligeledes have betydning for den kommunale økonomi, idet der ofte er tale om forbundne kar. Ledige kan bevæge sig mellem systemerne fx fra a-dagpenge til sygedagpenge eller kontanthjælp og fra kontanthjælp til fleksjob, pension eller seniorjob. Omlægninger af refusionssystemet er blevet brugt som incitamentskabende i forhold til kommunerne, hvilket betyder, at ændringer i refusioner slår igennem i forhold til de valgte strategier. Derfor har der været valgt forskellige strategier gennem tiden i de fleste kommuner det er også tilfældet i Halsnæs Kommune, som har haft et højt aktiveringsniveau i den periode, hvor aktive tilbud udløste høj refusion på dagpenge- og kontanthjælpsydelsen, mens der i 2011 og 2012 har været en væsentlig nedgang i aktiveringsniveauet. Aktiveringsindsatsen forslås ændret ud fra flere forhold. Dels lovgivningen, hvor minimumsaktivering tilsiger et aktiveringsniveau på et væsentligt lavere niveau end kommunens tidligere aktiveringsindsats. Lovgivningen blev ændret i 2011, men er først implementeret i Det har bl.a. betydet, at Job og Kompetenceudvikling ikke har været fyldt op i 2012, fordi kommunen ikke skal aktivere i samme omfang som tidligere. Et andet forhold er økonomien. Beskæftigelsesområdet er væsentligt for den samlede økonomi, og der er derfor behov for at se på, hvordan økonomien kan optimeres. Omlægning til en mere virksomhedsrettet indsats har større beskæftigelsesmæssig effekt, og samtidig opnås billigere tilbud og øget refusion i forhold til deltagernes ydelse (fra 30 % til 50 %)- I dette notat fremlægges forslag til strategi for Strategien har afsæt i evidensbaseret viden på beskæftigelsesområdet, samt de økonomiske muligheder i Halsnæs Kommune, herunder mulighed for medfinansiering af de aktive tilbud gennem refusionssystemet. Det anses for væsentligt, at strategien kan være bæredygtig på lang sigt. Der forventes en reform på området i 2013, og forventningen er, at refusionen i fremtiden vil være faldende i forhold til længden af ledighed uanset ydelseskategori. Det kan være en udfordring i Halsnæs Kommune, 1

2 hvor der er mange ledige med en lang ledighed bag sig. Aktivering kan betragtes som udgift eller investering, afhængig af ønsket om formål og effekt. Formålet med en aktiv indsats Formålet med den aktive indsats er at øge udbuddet af kvalificeret arbejdskraft, da en kvalificeret arbejdskraft er en forudsætning for virksomhedernes konkurrenceevne og dermed indirekte jobskabende. At matche udbud og efterspørgsel på det eksisterende arbejdsmarked er et væsentligt element i indsatsen, men på lang sigt er målet mere generelt en kvalificeret arbejdskraft, der kan være med til at sikre et velfungerende regionalt arbejdsmarked og en stabil kommunal økonomi. Arbejdskraften skal altså vedligeholdes og udvikles, så den enkeltes kompetencer kan matche arbejdsmarkedet på kort og lang sigt, og med så høj grad af selvforsørgelse som muligt. Det betyder, at der er fokus på at understøtte den lediges korteste vej til selvforsørgelse, men at der samtidig fokuseres på vejledning og til dels opkvalificering, som kan understøtte fastholdelse på arbejdsmarkedet. Effekten af den aktive indsats Den ledige har pligt til at være aktivt jobsøgende og stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og har ligeledes ret og pligt til at modtage og deltage i aktive tilbud. Beskæftigelsespolitikken opererer med fire former for effekter af aktivering, som navngives lidt forskelligt, men indholdsmæssigt er følgende effekter identificeret: Sorteringseffekten betyder, at beskæftigede vælger ledighed fra, fordi aktivering og rådighedsforpligtigelser er mindre attraktivt end anden selvforsørgelse. Dvs. at aktivering er med til at fasholde mennesker i job. Motivationseffekten betyder, at udsigten til at skulle i aktivering skaber øget motivation for jobsøgning hos den ledige, og dermed øges mulighederne for at finde ordinær beskæftigelse Fastholdelseseffekten er en uønsket effekt, som kan opstå ved at ledige under aktiveringsperioden indskrænker deres jobsøgning Opkvalificeringseffekten består i at de aktiverede efter et forløb har opnået nye kompetencer, som gør dem bedre rustet til at finde job. Lovgivningens krav om aktivering er 2 uger som minimum, med en frekvens som fremgår af tabel 1. Første aktivering Forsikrede Kontanthjælp Under 30 år 13 uger 13 uger Over 30 år 9 mdr. 9 mdr. Over 60 år 6 mdr. 6 mdr. Gentagen aktivering generelt Senest efter 6 mdr. Senest efter 6 mdr. Gentagen aktivering kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed Senest efter 12 mdr. 2

3 Aktiveringslængden kan have betydning for, om effekterne opnås, specielt i forhold til afskrækkelse, fastholdelse eller opkvalificering. Kommunen kan vælge at aktivere ud over minimumsniveauet, hvis det findes hensigtsmæssigt. Nuværende indsats Minimumsaktivering blev implementeret i 2011, og en strategi for udnyttelse af ressourcerne er iværksat fra juni Aktiveringsniveauet i 2012 er ca. 24% for A-dagpengemodtagere, ca. 29% for jobklare kontanthjælpsmodtagere og ca. 14% for indsatsklare kontanthjælpsmodtagere, jf. tabel 13 i Resultater af Beskæftigelsesindsatsen i Halsnæs Kommune, 2. status 2012 Selvforsørgelsesgraden er udtryk for det umiddelbare resultat af aktiveringsforløbet. I tabel 20 til 22, s. 27 i Resultater af Beskæftigelsesindsatsen i Halsnæs Kommune, 2. status 2012 ses effekterne i Halsnæs Kommune. På trods af, at der er tale om en lille population, kan tendensen fra landsdækkende undersøgelser genfindes, idet den virksomhedsrettede indsats giver bedre effekt end vejledning og opkvalificering. Det er dog et opmærksomhedspunkt, at Halsnæs Kommune har mindre effekt af virksomhedspraktik end de øvrige Jobentre i Østdanmark. I strategi og budget 2013 lægges op til en aktiveringsgrad på ca. 30 % for kontanthjælpsmodtagere og A-dagpengemodtagere. Udfordringer Halsnæs Kommune er som de fleste andre kommuner udfordret økonomisk, hvilket betyder, at der skal prioriteres i indsatsen. Reduceres antallet af ledige uanset kategori, vil det have en positiv effekt på økonomien, dels fordi kommunens egen medfinansiering bliver lavere, og dels fordi skatteindtægterne øges. I forhold til den aktive indsats er de økonomiske udfordringer knyttet til aktiviteten og til ydelsen. Udfordringerne i Halsnæs Kommune 1 er mangfoldige, men centralt står følgende forhold; Prognoserne for 2013 forudsiger at antallet af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere stiger Antallet af unge på overførselsindkomst er på et højt niveau (jf. figur 10s. 18 i Resultater af Beskæftigelsesindsatsen i Halsnæs Kommune, 2. status 2012 ), især er der mange unge på kontanthjælp. En stor del af de unge har ingen uddannelse ud over grundskoleniveau Antallet af langtidsledige og langtidsledige på kanten er stigende. En stor gruppe ledige er ufaglærte, og alle prognoser peger på, at antallet af ufaglærte job falder En del dagpengemodtagere vil i 2013 miste retten til dagpenge, da de har en ledighed på mere end 2½ år. De over 55 årige udgør ca. 33 personer, og en stor andel af disse kan være berettiget til seniorjob. Antallet af sygedagpengemodtagere med lange forløb har været stigende i Ledige fleksjobvisiterede på ledighedsydelse har været stigende I matchgruppe 3 ses en stigende tilgang af unge Sygedagpenge og førtidspensionsreformen skal implementeres 1 Udfordringerne er dokumenteret i notatet Resultater af Beskæftigelsesindsatsen i Halsnæs Kommune, 2. status 2012, Beskæftigelsesregionen Hovedstaden og Sjælland, juni 2012.Notatet er vedlagt som bilag 3

4 Indsats Aktivering og andre aktiviteter skal tage afsæt i evidens: hvad ved vi om hvad der virker. Det er komplekst at undersøge virkninger af indsatser, hvor forhold som motivation, vilje, handlekraft, kognitiv kapacitet, og kompetencer erhvervet gennem job, uddannelse og andre erfaringer spiller med, så der mangler fortsat meget viden på området. Men de undersøgelsesresultater, der er erhvervet, indtil nu viser nogle tendenser, som er medtænkt i strategien for 2013, og som forventes udviklet i de kommende år. Virksomhedsrettede forløb Talrige undersøgelser har gennem de sidste 15 år vist, at virksomhedsplaceringer skaber de bedste resultater, også når der tages højde for, at visitation til virksomhedsplacering søger at sikre, at den ledige skal kunne begå sig på en virksomhed. Også i Halsnæs Kommune er det virksomhedsplaceringer, der giver de bedste resultater. Samtidig er der i det nuværende refusionssystem skabt incitamenter for at anvende virksomhedsrettede tilbud. Derfor er det virksomhedsrettede arbejde opgraderet på bekostning af vejledning og opkvalificering for alle ydelsesgrupper i Det er dog en forudsætning, at der ansættes virksomhedskonsulenter og mentorer, for at det skal lykkes. Jobrotation skal udvikles og udbredes som en væsentlig del af virksomhedssamarbejdet i Jobrotation kan være hos både private og offentlige arbejdsgivere, ligesom praktik og virksomhedscentre. Kvoten for offentlige løntilskudspladser er udnyttet optimalt i de forløbne år, så i forhold til løntilskudsjob er der kun fokus på at skabe nye pladser i private virksomheder. Ikke alle ledige vil kunne virksomhedsplaceres eller vil have optimal nytte af virksomhedsplacering. Derfor er der fortsat behov for vejledning, afklaring og opkvalificering samt for kombinationsforløb, som fx tilbydes på JKU. Ungeindsats uddannelse og nytteaktivering Udfordringen er at flere unge skal have en ungdomsuddannelse. Gennem kompetenceafdækning og opkvalificering evt. manglende færdigheder (fx læse-skriveproblemer), øget fokus på uddannelsesvejledning, samarbejde med UU omkring fastholdelse på uddannelse og forsøg med mentor ved overgang til uddannelse understøttes, at flere unge får en uddannelse. Udfordringen er stor, og derfor skal der løbende arbejdes med metodeudvikling og følges tæt op på forløbene. Deltagelse i projektet Jobs med uddannelsesperspektiv, som har de16-20 årige som målgruppe, skal være med til at forebygge ungdomsarbejdsløshed og understøtte, at flere får uddannelse. I det hele taget er den tværgående indsats i kommunen fx koblet til den håndholdte indsats prioriteret, så unge med flere typer af problemstillinger får mulighed for at få koordinerede tilbud. De nævnte indsatser er primært effektfulde i forhold til opkvalificering, men i forhold til sorterings- og motivationseffekten er nytteaktivering et kendt redskab. Forsøgsprojektet, som sættes i gang i august 2012 følges nøje, og omkring årsskiftet besluttes udmøntningen i 2013 herunder også om målgruppen evt. skal udvides i forhold til andre end unge uddannelsesparate. Nytteaktivering er budgetlagt som en aktivitet på JKU i

5 Tilbud til sygedagpengemodtagere I budget 2013 er kalkuleret med en aktiv indsat for målgruppen, specielt sygemeldte med ugers sygemelding, som kan have behov for hjælp til jobskifte. Omdrejningspunktet er et fysisk træningsforløb kombineret med arbejdsmarkedsrettet vejledning/coaching og undervisning/vejledning i relevante sundheds- og beskæftigelsesfaglige emner. I 2013 forventes en indsats i samme størrelsesorden og pris som Sporskifteindsatsen i Afhængig af evalueringen kan der blive behov for et andet forløb, men der kalkuleres med samme helårspris. Samtaler og kombinerede forløb Nylig offentliggjort undersøgelse fra KL viser, at samtaler i Jobcenteret har den effekt, at ledige søger flere job umiddelbart efter samtalen. Tidlig indsats med hyppige samtaler viser effekt. Jobcenteret vil i 2013 sætte fokus på samtaler på baggrund af, at 5 medarbejdere i 2012 får en coachuddannelse, som er udviklet specielt til medarbejdere i Jobcentrene. Virkningsevaluering fra maj 2012 udarbejdet af Videnscenter Marselisborg viser, at for match 2 borgere skabes progression gennem kombinationsforløb, som består af vejledning, virksomhedspraktik og evt. andre foranstaltninger i relation til fx helbredsproblemer. Forsøget, som er udført i fire kommuner viser, at kun få fra målgruppen opnår beskæftigelse i løbet af tre måneder, men at der må forventes længere forløb før de er jobparate. I 2013 vil der være fokus på parallelforløb, hvor virksomhedsplaceringer kombineres med samtaler, coaching, undervisning og mentorstøtte. Nogle af disse forløb vil blive etableret internt i Jobcenteret, hvilket giver forholdsvis billige forløb som forventes at have en god effekt i forhold til progression, fastholdelse og motivation. Det er især opkvalificeringseffekten, der søges opnået gennem disse forløb. Kompetenceudvikling Tilegnelse af realkompetencer foregår primært i det ordinære uddannelsessystem. For dagpengemodtagere er der mulighed for at vælge 6 ugers selvvalgt uddannelse. Der vil i 2013 blive lagt vægt på kompetenceafklaring i et samarbejde med Erhvervsskolen i Hillerød. Kompetencer erhvervet gennem arbejde og evt. tidligere uddannelser søges meriteret ind i uddannelserne. I forbindelse med jobrotationsprojekterne kan det være nødvendigt at opkvalificere de ledige før de kan indgå i forløbet. Ret og pligt Tilbud i forbindelse med ret og pligt kan foregå hos Job og Kompetenceudvikling eller hos private aktører. Der vil primært være behov som er afklarende og understøtter jobsøgning, eller som understøtter udviklingen af personlige eller sociale kompetencer. Der vil blive lagt vægt på progression og effekter i frohold til målgruppen, når tilbud til den enkelte borger vælges. Tilbud til ledighedsydelsesmodtagere Jobcenter Halsnæs har relativt stor gruppe langvarigt ledige fleksjobvisiterede, - højeste andel af sager over 104 uger i klyngen. Da forløb over 78 uger er rent kommunalt finansierede, er dette en betydelig udgift for kommunen. 5

6 Pr. ultimo august 2012 iværksættes vejledende og opkvalificerende forløb for de langvarigt ledige fleksjobvisiterede. Formålet er at motivere, vejlede og støtte if. Tilbagevenden til arbejdsmarkedet. I forløbet arbejdes målrettet mod etablering af virksomhedspraktik men henblik på fleksjob. Forløb af denne karakter har vist god effekt i andre kommuner, og fortsættes i Tilbud til match 3 samt implementering af sygedagpenge og fleksjobreform Et forsøg igangsat i august 2012 for match 3 fortsætter i Der er tale om et forløb, som bl.a. arbejder med at udvikle et tværfagligt samarbejde som kan være en forløber for ressourceforløb og rehabiliteringsteam. Forløbet er finansieret via puljemidler, og indgår derfor ikke i budget Konsekvenser En konsekvens af strategien er, at der er et mindre behov for interne pladser, hvilket har betydning for kapaciteten på Job og Kompetenceudvikling. Derfor vil en vedtagelse af strategi og budget betyde, at Job og Kompetenceudvikling reduceres. Strategien kan kun implementeres, hvis der ansættes medarbejdere som virksomhedskonsulenter og mentorer. 6