Arbejdsmarkeds og Erhvervsudvalget. Mødedato: 27. september 2018 Mødestart: 16:30 Mødested: Dianalund-stuen, Det gl. Rådhus, Torvet 2, 4180 Sorø

Transkript

1 Referat Arbejdsmarkeds og Erhvervsudvalget Mødedato: 27. september 2018 Mødestart: 16:30 Mødested: Dianalund-stuen, Det gl. Rådhus, Torvet 2, 4180 Sorø

2 Indholdsfortegnelse: Bemærkninger til dagsordenen Side 71 Bemærkninger til dagsordenen 3 Meddelelsessager til behandling for åbne døre 72 Meddelelsessager 4 73 Årlige analyser - Erhvervs- og byggevenlige kommuner 5 74 Fremtidens erhvervsfremmestruktur 6 75 Opfølgning på indsatsen for etablering af EGU pladser (ErhvervsGrundUddannelsen) i samarbejde med Ringsted Produktionshøjskole 7 76 Handleplan for en styrket integrationsindsats - status 9 Indstillingssager til behandling for åbne døre 77 Beskæftigelsesplan for

3 G Bemærkninger til dagsordenen Gitte Mie M. Højsgaard Baggrund for sagens forelæggelse Forretningsorden for Økonomiudvalget og de stående udvalg. Sagens gang Arbejdsmarkeds og Erhvervsudvalget. Sagsfremstilling Ifølge Forretningsordenens 3, stk. 4, kan ethvert medlem ved mødets begyndelse begære ordet til dagsordenen. Fagcenter Arbejdsmarked og Borgerservice indstiller, at: 1. Dagsordenen drøftes. Beslutning Dagsorden drøftet og godkendt. Mødet hævet kl

4 A Meddelelsessager Kristian Junker Pedersen Baggrund for sagens forelæggelse Meddelelser fra Fagcenter Arbejdsmarked og Borgerservice. Sagens gang Arbejdsmarkeds og Erhvervsudvalget. Sagsfremstilling Fagcenter Arbejdsmarked og Borgerservice meddeler følgende: 1. Ledelsesinformation Udleveres på mødet. 2. Årshjul for Arbejdsmarkeds og Erhvervsudvalget vedlagt som bilag. Høring Ingen. Økonomiske konsekvenser Ingen. Væsentlige afledte konsekvenser Ingen. Bilag Årshjul september 2018 Fagcenter Arbejdsmarked og Borgerservice indstiller, at: 1. Sagen tages til efterretning. Beslutning Taget til efterretning. 4

5 G Årlige analyser - Erhvervs- og byggevenlige kommuner Laila Haunstrup Bregner Carlsen Baggrund for sagens forelæggelse Den 20. juni offentliggjorde Dansk Byggeri deres årlige analyse Erhvervs- og byggevenlige kommuner, og den 3. september kom Dansk Industri med deres Lokalt Erhvervsklimaundersøgelse. I begge analyser rangeres kommunerne inden for områder, der er af betydning for det lokale erhvervsliv. Sagens gang Arbejdsmarkeds og Erhvervsudvalget. Sagsfremstilling Såvel Dansk Byggeri som Dansk Industris analyser bidrager med relevant viden, som er af stor værdi for det fremtidige arbejde med at forbedre erhvervsklimaet i Sorø Kommune samt for at sikre en målrettet indsats. Erhvervschef Laila Carlsen deltager med et oplæg om resultaterne af de to analyser. Høring Ingen. Økonomiske konsekvenser Ingen. Væsentlige afledte konsekvenser Ingen. Bilag Dansk Industri - Oversigtsnotat_Sorø Dansk Industri - Kommuneark_Sorø Dansk Byggeri - Resultat for Sorø 2018 Dansk Byggeri - Kommunernes erhvervsvenlighed teknisk baggrundsnotat Fagcenter Byråd og Kultur indstiller, at: 1. Orienteringen tages til efterretning. Beslutning Taget til efterretning. 5

6 G Fremtidens erhvervsfremmestruktur Laila Haunstrup Bregner Carlsen Baggrund for sagens forelæggelse Regeringens forenklingsudvalg offentliggjorde den 6. april 2018 sine anbefalinger til en reform af erhvervsfremmesystemet. I maj indgik regeringen og KL en forståelsesaftale om tilrettelæggelse af en styrket og mere enkel erhvervsfremmeindsats med stærk kommunal forankring, og den 2. juli blev Forslag til lov om erhvervsfremme sendt i høring. Loven forventes fremsat i Folketinget til oktober Sagens gang Arbejdsmarkeds og Erhvervsudvalget. Sagsfremstilling Der har siden offentliggørelse af forenklingsudvalgets anbefalinger været stor debat om, hvorledes fremtidens erhvervsfremmestruktur skal/kan forbedres til gavn for erhvervslivet. Erhvervschef Laila Carlsen deltager og kommer med input fra forløbet samt status på arbejdet. Høring Ingen. Økonomiske konsekvenser Ingen. Væsentlige afledte konsekvenser Ingen. Bilag Forslag lov om erhvervsfremme Fagcenter Byråd og Kultur indstiller, at: 1. Orienteringen tages til efterretning. Beslutning Taget til efterretning. 6

7 A Opfølgning på indsatsen for etablering af EGU pladser (ErhvervsGrundUddannelsen) i samarbejde med Ringsted Produktionshøjskole Kristian Junker Pedersen Baggrund for sagens forelæggelse På udvalgsmødet i november måned 2017 orienterede fagcenter Arbejdsmarked og Borgerservice udvalget om, at Sorø Kommune havde indgået en aftale med Produktionshøjskolen i Ringsted om etablering af flere EGU pladser. Formålet med aftalen var at styrke indsatsen for, at flere unge påbegynder en erhvervsuddannelse (EGU). Ifølge årshjulet skal der følges op på aftalen i 3. kvartal Sagens gang Arbejdsmarkeds og Erhvervsudvalget. Sagsfremstilling Formål med aftalen Aftalen med Produktionshøjskolen skal resultere i op til 16 EGU pladser årligt for unge, der er omfattet af målgruppen for EGU forløb. Det afvikles med 2 optag årligt med i alt 16 elever. Aftalen koordineres og udarbejdes i samarbejde mellem den ungerettede indsats i Sorø og Produktionshøjskolen i Ringsted. Aftalen indebærer også at anvende Ringsted Produktionsskole som værkstedskole jævnfør bekendtgørelsen om EGU uddannelsen. Hermed styrkes praktikforløbets gennemførsel, idet EGU eleverne vil kunne indgå på værkstederne på Ringsted Produktionshøjskole, såfremt de private virksomheder ikke har den fornødne kapacitet til at dække behovet for EGU praktikkerne. Aftalen trådte i kraft den med første optag på 7 Sorø elever den 15. januar Status i 3. kvartal 2018 er, at 7 elever startede den 15. januar uden læreplads i skoleforløb på Produktionshøjskolen i Ringsted. Status på de 7 elever er: 2 har afbrudt skoleforløbet og har startet fuldtidsarbejde. 2 har afbrudt af helbredsmæssige årsager. 1 er fortsat i praktik. 1 har afbrudt til ordinær uddannelse. 1 har afbrudt til fordel for en læreplads. Fagcenter Arbejdsmarked og Borgerservice vurderer forløbet som værende positivt, hvor 5 borgere uf af 7 er kommet i enten ordinær beskæftigelse eller uddannelse. I efteråret starter 7 nye elever et EGU forløb på produktionshøjskolen, heraf har de 5 elever en læreplads. Høring Ingen. 7

8 Økonomiske konsekvenser Ingen. Væsentlige afledte konsekvenser Ingen. Fagcenter Arbejdsmarked og Borgerservice indstiller, at: 1. Opfølgningen tages til efterretning. Beslutning Taget til efterretning. 8

9 A Handleplan for en styrket integrationsindsats - status Kristian Junker Pedersen Baggrund for sagens forelæggelse Byrådet godkendte i september måned 2015 en integrationsstrategi med tilhørende handleplan for en styrket integrationsindsats. Baggrunden for dette var, at integrationsopgaven var vokset betydeligt. Handleplanen for en styrket integrationsindsats skal således understøtte, at flest mulige af de flygtninge, kommunen pålægges at modtage, bliver selvforsørgende. Det betyder bl.a., at det tilstræbes, at de fleste opgaver vedrørende integration løses indenfor kommunen, således at de nytilkomne får et lokalt tilhørsforhold. På Byrådsmødet den 29. august 2018 blev der truffet beslutning om, at der udarbejdes både en ny integrationspolitik og en handleplan for en styrket integrationsindsats. Denne sagsfremstilling giver en opdateret status på handleplanen. Handleplanen for en styrket integrationsindsats er vedlagt som bilag. Sagens gang Arbejdsmarkeds og Erhvervsudvalget. Sagsfremstilling Handleplanen for en styrket integrationsindsats tager sit afsæt i Sorø Kommunes integrationspolitik fra Politikken er bygget op omkring forskellige mål og forventninger til integrationsindsatsen. Forventningerne er bl.a., at: Sorø Kommune lægger vægt på, at alle nye borgere i de tilfælde hvor ikke andet taler herfor, er i stand til at tale og skrive dansk efter tre år. Sorø Kommune lægger vægt på, at alle nye borgere påbegynder en uddannelse eller får tilknytning til det danske arbejdsmarked senest efter tre år, så de vil være i stand til at forsørge sig selv. Sorø Kommune lægger vægt på, at alle nye borgere indgår i et konstruktivt samarbejde og sætter sig ind i og efterlever de normer og værdier, der gælder i det danske samfund. Sorø Kommune lægger vægt på, at forældrerollen, uanset etnisk baggrund, bliver styrket. Blandt andet ved at tydeliggøre, hvilket ansvar samt hvilke rettigheder forældre har. Sorø Kommune lægger vægt på, at alle børn og unge optages og fastholdes i uddannelsessystemet med henblik på at kunne deltage i samfundets politiske, arbejdsmæssige, sociale og kulturelle liv. Sorø Kommune lægger vægt på, at alle børn og unge kender og respekterer de normer og værdier det danske samfund bygger på. 9

10 Høring Ingen. Økonomiske konsekvenser Ingen. Væsentlige afledte konsekvenser Ingen. Bilag Handleplan integration september 2018 bilagkd final Fagcenter Arbejdsmarked og Borgerservice indstiller, at: 1. Sagen tages til efterretning. Beslutning Taget til efterretning. 10

11 A Beskæftigelsesplan for 2019 Kristian Junker Pedersen Baggrund for sagens forelæggelse I forbindelse med implementeringen af Beskæftigelsesreformen er der sket en ændring i kravene til kommunerne i forhold til udarbejdelsen af Beskæftigelsesplan og Resultatrevision. Der er fortsat krav om udarbejdelse af en Beskæftigelsesplan for 2019, som skal godkendes af Kommunalbestyrelsen senest 31. december Beskæftigelsesplanen skal efterfølgende sendes til orientering i Det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR). Fagcenter Arbejdsmarked og Borgerservice har udarbejdet, med baggrund i ovenstående ændringer, en beskæftigelsesplan for 2019, som nu forelægges til politisk godkendelse. Sagens gang Arbejdsmarkeds og Erhvervsudvalget - Økonomiudvalget - Byrådet. Sagsfremstilling Med henblik på at sætte fokus på de områder, hvor der er behov for en styrket indsats i kommunerne, udmelder beskæftigelsesministeren hvert år et antal mål for beskæftigelsesindsatsen i det kommende år, som skal danne udgangspunkt for kommunernes beskæftigelsesplaner. Kommunerne har mulighed for at adressere andre lokale udfordringer, samt arbejde med målene på den måde, som er mest relevant for det enkelte jobcenter. De lokale indsatsområder er bl.a. udvalgt på baggrund af prioriteringer af Arbejdsmarkeds og Erhvervsudvalget, de seneste års reformer og Sorø Kommunes resultater på beskæftigelsesområdet. Indsatsområderne flugter de vejledende udmeldte ministermål samt de indsatser, som Fagcenter Arbejdsmarked og Borgerservice har arbejdet målrettet med gennem De primære indsatsområder for 2019 er: En styrket indsats for de unge med fokus på at få dem gjort interesseret i erhvervsuddannelserne. Samtidig ønskes et fortsat styrket samarbejde mellem arbejdsmarkedsområdet og børn- og ungeområdet, således at færre unge starter på offentlig forsørgelse som 18-årige. En målrettet indsats med henblik på at omskole de ufaglærte voksne til områder med behov for arbejdskraft. Skærpet fokus på den særligt oprettede pulje til at uddanne ufaglærte arbejdsløse til faglærte i deres dagpengeperiode. Fortsat fokus på de andre uddannelsesinitiativer fra beskæftigelsesreformen. Flygtninge og familiesammenførte skal så vidt muligt i job. 11

12 Høring Fokus på en tidlig og effektfuld indsats med fokus på at bringe borgerne i job eller uddannelse hurtigst muligt varighed på ydelsen er eneste betydende parameter for kommunernes refusion på overførselsindkomsterne. Der stilles ikke længere krav om, at Beskæftigelsesplanen sendes i høring. Økonomiske konsekvenser Ingen. Væsentlige afledte konsekvenser Ingen. Bilag Beskæftigelsesplan 2019 final sep Fagcenter Arbejdsmarked og Borgerservice indstiller, at: 1. Beskæftigelsesplanen for 2019 godkendes. 2. Den godkendte beskæftigelsesplan sendes til orientering i Det Regionale Arbejdsmarkedsråd. Beslutning Sagen ændret fra indstillingssag til meddelelsessag, idet udvalget havde yderligere bemærkninger til udkast til Beskæftigelsesplan Nyt udkast forelægges udvalget på november mødet. 12

13 Underskrifter Rolf Clausen Lars Schmidt Martin Belli Jørgensen Dennis Gartig Linda Nielsen 13

14 Årshjul 2018/2019 Arbejdsmarkeds og Erhvervsudvalget Budgetopfølgning Beskæftigelsesplan 2019 Opfølgning på udviklingsaftale (AEU) Input til møde i Erhvervsudviklingsrådet Opfølgning på nytteindsats Politik for mødet med borgeren opfølgning Projekt Flere skal med status Projekt Vækst via viden - status Forberedende Grund Uddannelse FGU Opfølgning på den fælles udviklingsaftale sammen med BUU Kontanthjælpsloft opfølgning 4.Kvartal Kvartal 2019 Regnskab 2018 Økonomisk situation 2019 Status på VIPS Ny udviklingsaftale for Beskæftigelsesplan 2019 samt status for udviklingsaftalen for 2018 (AEU) Forberedende Grund Uddannelse FGU Opfølgning på integrationshandleplan Evaluering vækststrategi bosætning Input til møde i Erhvervsudviklingsrådet Budgetopfølgning Beskæftigelsesplan 2019 Input til møde i Erhvervsudviklingsrådet Opfølgning på udviklingsaftale (AEU) Forberedende Grund Uddannelse FGU Opfølgning på integrationshandleplan Evaluering af EGU-aftale Kontanthjælpsloft opfølgning Opfølgning / gennemgang af erhvervsklima analyser fra hhv. Dansk Byggeri og Dansk Industri 3.Kvartal Kvartal 2019 Budgetopfølgning Budgetønsker Beskæftigelsesplan 2010 Input til møde i Erhvervsudviklingsrådet Opfølgning på udviklingsaftale (AEU) Projekt Flere skal med status Politik for mødet med borgeren opfølgning Forberedende Grund Uddannelse FGU Dispensation for Nytteindsatsen Opfølgning på den fælles udviklingsaftale Projekt Kontanthjælpsloft opfølgning Projekt Vækst via viden - status

15 OVERSIGTSNOTAT Sorø - resultater SAMLET PLACERING 20 PLACERING I OVERORDNET ERHVERVSVENLIGHED 19 PLACERING I 9 KATEGORIER 1. Infrastruktur og transport Arbejdskraft Uddannelse Kommunal sagsbehandling Skatter, afgifter og gebyrer Fysiske rammer Brug af private leverandører Kommunens image Information og dialog med kommunen 8 Overordnet vurdering af kommunens erhvervsvenlighed Den overordnede vurdering af kommunens erhvervsvenlighed afspejler, om virksomhederne generelt er tilfredse med den kommunale indsats for erhvervslivet. Den overordnede vurdering af erhvervsvenligheden er ét enkelt spørgsmål i det spørgeskema, som virksomhederne besvarer. Spørgsmålet tæller en tredjedel af den enkelte kommunes samlede placering i undersøgelsen. Det er derfor af stor betydning, hvad virksomhederne svarer på dette spørgsmål. SPØRGSMÅL DER VÆGTER 1/3 I UNDERSØGELSEN PLACERING VÆRDI OVERORDNET ERHVERVSVENLIGHED ,20 3,80 Udviklingen i overordnet vurdering af erhvervsvenlighed 4,5 4,0 3,5 3,0 Figuren viser virksomhedernes overordnede tilfredshed med erhvervsvenligheden i kommunen og på landsplan. Skalaen går fra 1-5 med 5 som højeste score. 2, Sorø Hele landet Kilde: Lokalt Erhvervsklima

16 1. Infrastruktur og transport Hvis virksomhederne skal fastholde deres konkurrenceevne, er det afgørende, at varer, kunder og medarbejdere kan komme fra A til B. Derfor er virksomhederne afhængige af et godt lokalt vejnet og en velfungerende kommunal kollektiv trafik. Kategorien Infrastruktur og transport beskriver kommunens placering på spørgsmål om tilfredshed med kommunens indsats for det kommunale vejnet og den kollektive trafik samt på otte statistiske indikatorer, der på forskellig vis belyser kommunens indsats for at sikre en god mobilitet. PLACERING VÆRDI INFRASTRUKTUR OG TRANSPORT SPØRGSMÅL Det kommunale vejnet ,64 3,62 Kommunal kollektiv trafik ,36 3,39 STATISTISKE INDIKATORER Andel indpendlere, pct ,12 49,64 Andel indpendlere, pct., ændring over tre år ,13 3,02 Køreplanstimer pr. indbygger ,78 Køreplanstimer pr. indbygger, ændring over tre år* ,18 Udgifter i kr. til det kommunale vejnet (i de sidste tre år) pr. indbygger Udgifter i kr. til det kommunale vejnet (i de sidste tre år) pr. indbygger, ændring over tre år Udgifter i kr. til det kommunale vejnet (i de sidste tre år) pr. km. kommunal vej Udgifter i kr. til det kommunale vejnet (i de sidste tre år) pr. km. kommunal vej, ændring over tre år , , , ,65 Note: Placering i kategorien afhænger både af spørgsmål og statistiske indikatorer, der hver vægter 50 pct. I denne kategori er der seks statistiske indikatorer, der ikke tidligere har indgået i Lokalt Erhvervsklima. Kun indikatoren indpendling har tidligere været en del af undersøgelsen. *Indikatoren er baseret på tilgængelige tal fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Busdrift finansieres af både kommuner og regioner. Opgørelsen tager ikke hensyn til ændringer i finansieringsmodellen mellem kommuner og regioner. 2

17 2. Arbejdskraft Adgang til kvalificerede medarbejdere er afgørende for virksomhedernes muligheder for vækst og udvikling. Kategorien Arbejdskraft beskriver kommunens placering på spørgsmål om tilfredshed med kommunens indsats og jobcentrenes samarbejde med virksomhederne samt kommunens placering på 14 statistiske indikatorer, der på forskellig vis belyser adgangen til kvalificeret arbejdskraft. PLACERING VÆRDI ARBEJDSKRAFT SPØRGSMÅL Kommunens indsats for at opfylde virksomhedernes behov for kvalificerede medarbejdere ,80 3,69 Jobcentrenes samarbejde med virksomhederne ,79 3,56 STATISTISKE INDIKATORER Antal private arbejdspladser pr indb. i alderen år Antal private arbejdspladser pr indb. i alderen år, ændring over tre år Forskel i forhold til forventet erhvervsfrekvens for årige (på baggrund af indbyggersammensætning) , , ,42 Erhvervsfrekvens for årige, ændring over tre år - 2-1,60 Andel af jobparate på kontanthjælpslignende ydelser ,76 Andel af jobparate på kontanthjælpslignende ydelser, ændring over tre år ,92 Andel i beskæftigelse seks mdr. efter nyledighed ,50 Andel i beskæftigelse seks mdr. efter nyledighed, ændring over tre år Forskel i forventet antal fuldtidspersoner på kontanthjælpslignende ydelser pr indb. i alderen år (på baggrund af indbyggersammensætningen) Antal fuldtidspersoner på kontanthjælpslign. ydelser pr indb. i alderen år, ændring over tre år Andel af virksomheder i kommunen, som jobcentret har samarbejdet med om et konkret forløb Andel af virksomheder i kommunen, som jobcentret har samarbejdet med om et konkret forløb, ændring over tre år Forventet tilgang til førtidspension pr indb. i alderen år (på baggrund af indbyggersammensætning) Tilgang til førtidspension pr indb. i alderen år, ændring over tre år , , , , , , ,25 Note: Placering i kategorien afhænger af både spørgsmål og statistiske indikatorer, der hver vægter 50 pct. I denne kategori er det alle 14 statistiske indikatorer, der ikke tidligere har indgået i Lokalt Erhvervsklima. 3

18 3. Uddannelse Det er vigtigt, at de fremtidige lokale medarbejdere får de rette uddannelsesmæssige kompetencer, som virksomhederne efterspørger. Det er bl.a. vigtigt, at fremtidens medarbejdere får de fornødne grundlæggende færdigheder som f.eks. at læse, skrive og regne. Kategorien Uddannelse beskriver kommunens placering på et spørgsmål om tilfredshed med skolernes samarbejde med virksomhederne og på seks statistiske indikatorer, der på forskellig vis belyser, i hvor høj grad det lykkes at give den fremtidige arbejdsstyrke en god uddannelsesmæssig ballast. PLACERING VÆRDI UDDANNELSE SPØRGSMÅL De kommunale folkeskolers samarbejde med virksomhederne* (19) 3 (3,84) 3,90 STATISTISKE INDIKATORER Andel årige med en uddannelse efter grundskolen ,90 78,39 Andel årige med en uddannelse efter grundskolen, ændring over tre år Karakter ved folkeskolens afgangseksamen ift. baggrund (faktisk minus forventet) Karakter ved folkeskolens afgangseksamen ift. baggrund (faktisk minus forventet), ændring over tre år Andel af en 9. klasses årgang, der forventes at fuldføre mindst én erhvervsuddannelse inden for ti år efter 9. klasse Andel af en 9. klasses årgang, der forventes at fuldføre mindst én erhvervsuddannelse inden for ti år efter 9. klasse, ændring over tre år ,80 1, , , , ,30 Note: Kategorien Uddannelse er ny og afløser den tidligere kategori Kommunens velfærdsservice, der handlede om tilfredshed med folkeskolen og adgang til børnepasning. Placering i kategorien afhænger af både spørgsmål og statistiske indikatorer, der hver vægter 50 pct. I denne kategori er der fire statistiske indikatorer vedr. karakterer og andel elever, der forventes at fuldføre en erhvervsuddannelse, der ikke tidligere har indgået i Lokalt Erhvervsklima. *I 2017 blev der spurgt til Tilfredshed med kommunens indsats for folkeskolen, mens der i 2018 er spurgt til tilfredshed med De kommunale folkeskolers samarbejde med virksomhederne. Derfor er det ikke muligt direkte at sammenligne svarene på dette spørgsmål i 2018 med svarene fra

19 4. Kommunal sagsbehandling Når virksomheden henvender sig til kommunen og skal have behandlet en sag, er det vigtigt med en hurtig, effektiv og kompetent sagsbehandling. Kategorien Kommunens sagsbehandling beskriver kommunens placering på tre spørgsmål om tilfredshed med sagsbehandlingen på forskellige områder samt på fem statistiske indikatorer, der på forskellig vis belyser, hvor effektiv sagsbehandlingen i kommunen er. PLACERING VÆRDI KOMMUNAL SAGSBEHANDLING SPØRGSMÅL Kompetent og hurtig sagsbehandling af din virksomheds miljøforhold Kompetent og hurtig sagsbehandling i sygedagpengesager i den kommune, hvor virksomheden er placeret ,69 3, ,61 3,75 Kommunens digitale sagsbehandling* - 2-4,05 STATISTISKE INDIKATORER Andel af afsluttede sygedagpengeforløb af under to måneders varighed Andel af afsluttede sygedagpengeforløb af under to måneders varighed, ændring over tre år Sagsbehandlingstider på miljø (andel sager, der afsluttes inden for servicemålet)** Andelen af sygedagpengeforløb, hvor personen er delvis syge- eller raskmeldt Andelen af sygedagpengeforløb, hvor personen er delvis syge- eller raskmeldt, ændring over tre år , , , ,90 Note: Placering i kategorien afhænger af både spørgsmål og statistiske indikatorer, der hver vægter 50 pct. I denne kategori er det alle fem statistiske indikatorer, der ikke tidligere har indgået i Lokalt Erhvervsklima. Der blev tidligere spurgt til tilfredshed med kommunens byggesagsbehandling. Kommunens tekniske byggesagsbehandling overgår til private rådgivere fra den 1. januar Derfor spørges ikke længere til tilfredshed med byggesagsbehandlingen. *Spørgsmålet om Kommunens digitale sagsbehandling er nyt i **Den statistiske indikator Sagsbehandlingstider på Miljø indgår alene for kommuner, hvor der har været miljøsager inden for det seneste år. Denne indikator er samtidig så ny, at det endnu ikke er muligt at se på ændring over tid. 5

20 5. Skatter, afgifter og gebyrer Lokale skatter, afgifter og gebyrer er vigtige parametre for virksomhedernes konkurrenceevne og kan være med til at afgøre, hvor de ønsker at placere sig. Kategorien Skatter, afgifter og gebyrer beskriver kommunens placering på spørgsmål om tilfredshed med den kommunale indkomstskat og de kommunale erhvervsskatter, afgifter og gebyrer, samt på seks statistiske indikatorer, der viser niveauet for skatter, afgifter og gebyrer i kommunen. PLACERING VÆRDI SKATTER, AFGIFTER OG GEBYRER SPØRGSMÅL Den kommunale indkomstskat set i forhold til serviceniveauet og kommunens økonomiske situation* (44) 70 (3,18) 3,10 Kommunale erhvervsskatter, afgifter og gebyrer (f.eks. dækningsafgift og affalds- og byggesagsgebyrer)** (3/ 15) 70 (3,68/ 3,34) 2,95 STATISTISKE INDIKATORER Kommunal udskrivningspct ,40 26,40 Ændring i kommunal udskrivningspct., ændring over tre år ,00 0,00 Grundskyldspromille ,74 25,74 Ændring i grundskyldspromille, ændring over tre år ,00 0,00 Dækningsafgiftspromille 1 1 0,00 0,00 Ændring i dækningsafgiftspromille, ændring over tre år ,80 0,00 Note: Placering i kategorien afhænger af både spørgsmål og statistiske indikatorer, der hver vægter 50 pct. *I 2017 blev der spurgt til Niveauet for kommunes personskatter, mens der i 2018 er spurgt til Den kommunale indkomstskat set i forhold til serviceniveauet og kommunens økonomiske situation. Derfor er det ikke muligt direkte at sammenligne svarene på dette spørgsmål i 2018 med svarene fra **I 2017 blev der spurgt til Kommunale erhvervsskatter (dækningsafgift og grundskyld) samt Kommunale afgifter og gebyrer (f.eks. byggesagsgebyrer), mens der i 2018 er spurgt til Kommunale erhvervsskatter, afgifter og gebyrer (f.eks. dækningsafgift og affalds- og byggesagsgebyrer). Derfor er det ikke muligt direkte at sammenligne svarene på dette spørgsmål i 2018 med svarene fra Resultater for 2017 er for henholdsvis Kommunale erhvervsskatter og Kommunale afgifter og gebyrer. 6

21 6. Fysiske rammer Gode fysiske rammer er en forudsætning for, at en virksomhed kan vokse og skabe arbejdspladser. Det skal være muligt at udvide produktionen, og der skal være en god digital infrastruktur. Kategorien Fysiske rammer beskriver kommunens placering på spørgsmål om tilfredshed med tilgængeligheden af erhvervsgrunde, den lokale planlægning og kommunens indsats for at sikre en god digital infrastruktur samt placeringen på fire statistiske indikatorer, der på forskellig vis belyser kommunens indsats for at sikre gode fysiske rammer. PLACERING VÆRDI FYSISKE RAMMER SPØRGSMÅL Der findes erhvervsgrunde med plads til udvikling ,24 3,82 Den lokale planlægning tager tilstrækkelig hensyn til erhvervslivet* Kommunens indsats for at sikre bredbånd og mobildækning** (4) 14 (4,07) 3, ,53 STATISTISKE INDIKATORER Erhvervsbygninger i pct. af samlet bygningsmasse ,52 3,47 Erhvervsbygninger i pct. af samlet bygningsmasse, ændring over tre år Bredbåndsdækning, andel som har adgang til min. 100 Mbit/s download Bredbåndsdækning download, andel som har adgang til min. 100 Mbit/s download, ændring over to år ,37-0, , ,35 Note: Placering i kategorien afhænger af både spørgsmål og statistiske indikatorer, der hver vægter 50 pct. I denne kategori er der to statistiske indikatorer vedr. bredbåndsdækning, der ikke tidligere har indgået i Lokalt Erhvervsklima. *I 2017 blev der spurgt til om Den lokale planlægning giver både plads til by- og erhvervsudvikling, mens der i 2018 er spurgt til om Den lokale planlægning tager tilstrækkeligt hensyn til erhvervslivet (f.eks. ved ikke at bygge boliger nær virksomheder. **Spørgsmålet er nyt i

22 7. Brug af private leverandører En attraktiv erhvervskommune er åben for at lade private leverandører byde på kommunale opgaver, hvilket kan være med til at sikre større effektivitet og højne kvaliteten. Når private virksomheder udfører opgaver for kommunen, er det vigtigt med en god udbudsproces, og at betalingsfristerne er rimelige. Kategorien Brug af private leverandører beskriver kommunens placering på spørgsmål om tilfredshed med kommunens udbudsproces og betalingsfrister samt kommunens placering på fire statistiske indikatorer, der viser i hvor høj grad, kommunen konkurrenceudsætter borgernære velfærdsopgaver samt støttefunktioner og tekniske opgaver. PLACERING VÆRDI BRUG AF PRIVATE LEVERANDØRER SPØRGSMÅL Kommunens udbudsproces over for private leverandører ,33 2,97 Kommunens betalingsfrister (rettidighed, længde)* (14) 72 (3,81) 3,24 STATISTISKE INDIKATORER** Konkurrenceudsættelse af borgernære velfærdsopgaver ,01 Konkurrenceudsættelse af borgernære velfærdsopgaver, ændring over tre år Konkurrenceudsættelse af støttefunktioner og tekniske opgaver Konkurrenceudsættelse af støttefunktioner og tekniske opgaver, ændring over tre år , , ,29 Note: Placering i kategorien afhænger af både spørgsmål og statistiske indikatorer, der hver vægter 50 pct. I denne kategori er der fire statistiske indikatorer, der ikke tidligere har indgået i Lokalt Erhvervsklima. Tidligere indgik et samlet mål for konkurrenceudsættelse i kommunen uden opdeling på opgavetyper. *I 2017 blev der spurgt til Kommunens overholdelse af betalingsfristen, mens der i 2018 er spurgt til Kommunens betalingsfrister (rettidighed, længde). Derfor er det ikke muligt direkte at sammenligne svarene på dette spørgsmål i 2018 med svarene fra **Værdierne angiver, hvor stor en andel af udgifterne til opgaver, som det er muligt at konkurrenceudsætte, der har været konkurrenceudsat. 8

23 8. Kommunens image Et godt image er afgørende for kommunens evne til at fastholde og tiltrække succesfulde virksomheder og kvalificerede medarbejdere. Kategorien Kommunens image beskriver kommunens placering på spørgsmål om tilfredshed med kommunens indsats for at fastholde og tiltrække nye borgere og nye virksomheder til kommunen samt på fire statistiske indikatorer, der belyser, i hvor høj grad det lykkes at tiltrække nye borgere og virksomheder. PLACERING VÆRDI KOMMUNENS IMAGE SPØRGSMÅL Kommunens indsats for at fastholde og tiltrække nye virksomheder til kommunen Kommunens indsats for at fastholde og tiltrække nye borgere til kommunen ,21 3, ,30 3,71 STATISTISKE INDIKATORER Nystartede virksomheder pr indbyggere ,17 2,60 Nystartede virksomheder pr indbyggere, ændring over tre år ,12-0,06 Nettotilflytning til kommunen pr indbyggere ,12 Nettotilflytning til kommunen pr indbyggere, ændring over tre år ,11 Note: Placering i kategorien afhænger af både spørgsmål og statistiske indikatorer, der hver vægter 50 pct. I denne kategori er der to statistiske indikatorer vedr. nettotilflytning, der ikke tidligere har indgået i Lokalt Erhvervsklima. 9

24 9. Information og dialog med kommunen En god dialog mellem erhvervslivet og kommunen kan være med til skabe forståelse for hinandens udfordringer og synspunkter og kan bidrage til at finde løsninger. Det er også vigtigt, at væsentlig information fra kommunen formidles hurtigt og klart, så virksomhederne får relevante oplysninger om alt lige fra snerydning og vejarbejde til lokalplaner. Kategorien Information og dialog med kommunen beskriver kommunens placering på spørgsmål om tilfredshed med dialogen med kommunens embedsmænd og politikere samt kommunens formidling af væsentlig information til virksomhederne. PLACERING VÆRDI INFORMATION OG DIALOG MED KOMMUNEN SPØRGSMÅL Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens politikere ,08 3,76 Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens embedsmænd Kommunens formidling af væsentlig information til din virksomhed 5 6 3,86 3, ,98 3,75 Note: Der er ingen statistiske indikatorer i denne kategori. Placeringen afhænger derfor alene af svarene på spørgsmålene. Alle spørgsmål er identiske med de spørgsmål, der blev stillet i For denne kategori er det derfor muligt at sammenligne med resultater fra

25 SORØ Samlet placering 20 SAMLET PLACERING Sorø opnår en 20. plads (-14 pladser ift. 2017) i årets undersøgelse af det lokale erhvervsklima i kommunerne. HØJESTE PLACERING Sorøs højeste placering er en 8. plads i kategorien "Information og dialog med kommunen", som er et mål for virksomhedernes tilfredshed med information fra kommunen samt med dialogen med politikere og embedsværk. LAVESTE PLACERING Sorøs laveste placering er en 75. plads i kategorien "Brug af private leverandører", der både rummer tilfredshed med selve udbudsprocessen og kommunens niveau for konkurrenceudsættelse. PLACERING I OVERORDNET VURDERING AF ERHVERVSVENLIGHED 19 Samlet placering afhænger af: PLACERING I 9 KATEGORIER 1. INFRASTRUKTUR OG TRANSPORT ARBEJDSKRAFT UDDANNELSE 24 1/3 Overordnet vurdering af erhvervsvenlighed. 4. KOMMUNAL SAGSBEHANDLING SKATTER, AFGIFTER OG GEBYRER 71 2/3 Placering i 9 kategorier, hvor spørgsmål og statistiske indikatorer hver vægter 50 pct. i hver enkelt kategori. 6. FYSISKE RAMMER BRUG AF PRIVATE LEVERANDØRER KOMMUNENS IMAGE INFORMATION OG DIALOG MED KOMMUNEN 8 SVAR FRA VIRKSOMHEDER I SORØ I Sorø har 45 virksomheder inden for de brancher, som DI repræsenterer, bl.a. produktion, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service, svaret på undersøgelsen. Besvarelserne repræsenterer arbejdspladser, hvilket svarer til ca. 15 pct. af de privat beskæftigede i kommunen. Se alle resultater under di.dk/le Kontaktinfo: Chefkonsulent Allan Munch Mortensen, DI Vestsjælland, mail: amo@di.dk, tlf

26 UDVIKLINGEN I KOMMUNENS ERHVERVSKLIMA Sorø Kommunes samlede placering i perioden 2010 til 2018 fremgår af nedenstående tabel. I 2018 er foretaget en række justeringer i Lokalt Erhvervsklima. Sammenligninger med tidligere år skal derfor tages med et mindre forbehold SAMLET PLACERING I år omfatter undersøgelsen i alt 93 kommuner (alle kommuner på nær Læsø, Fanø, Samsø, Langeland og Ærø). Hidtil har Samsø, Langeland og Ærø været med i undersøgelsen, men få svar gav anledning til store udsving fra år til år, så disse kommuner er ikke med i JUSTERINGER I LOKALT ERHVERVSKLIMA 2018 Vil virksomhederne anbefale andre at etablere sig i kommunen? Grundlæggende måler undersøgelsen i år det samme som hidtil: Kommunernes lokale erhvervsklima. Her i 2018 er der dog kommet både nye spørgsmål og flere nye statistiske indikatorer. Sammenligning med placeringer i tidligere år skal derfor tages med et mindre forbehold. Som noget nyt er resultaterne fra spørgeskemaet og de statistiske indikatorer kombineret i ni kategorier, der tilsammen tegner et billede af, hvor godt kommunerne klarer sig på forskellige områder. Der er også nye spørgsmål i undersøgelsen - om digitalisering af sagsbehandlingen og om bredbånd og mobildækning. Kategorien Kommunens velfærdsservice er udgået, og i stedet er der en ny kategori for Uddannelse. Læs mere om metoden her: di.dk/le EKSTRASPØRGSMÅL Vil virksomhederne anbefale andre at etablere sig i kommunen? pct Helt sikkert/sikkert Måske Næppe/Bestemt ikke Sorø Hele landet Kommunen bør prioritere disse områder Figuren viser den procentvise fordeling af svar på spørgsmålet: Vil du anbefale andre virksomheder at etablere sig i kommunen? Kilde: Lokalt Erhvervsklima 2018 Information og dialog Arbejdskraft Infrastruktur og transport Brug af private leverandører Fysiske rammer Kommunens image Uddannelse Skatter og afgifter Sagsbehandling Figuren viser fordelingen af svar på spørgsmålet: Hvad bør kommunen prioritere højest, hvis den skal styrke virksomhedernes vækstmuligheder fremadrettet? Virksomhederne er blevet bedt om at angive to prioriteter Sorø Hele landet pct. Kilde: Lokalt Erhvervsklima 2018

27 Kommunerne og erhvervslivet Erhvervs- og byggevenlige kommuner 2018 Resultat for Sorø Byggesagsbehandling Skatter og afgifter Konkurrenceudsættelse af driftsopgaver Erhvervsaffald Udbudspolitik Arbejdsmarked og uddannelse Kommunale kendetegn Parameter Sagsbehandlingstid, overgået til KL tider i Gebyrstørrelse Dækningsafgift Udviklingen i dækningsafgiften Grundskyld Indkomstskat Udlicitering på tekniske områder Udvikling i udlicitering på tekniske områder Kommunale entreprenør- og materielgårde Tilgængelighed og åbningstider Gebyrer Administrationsgebyr Udbudspolitik Arbejdsgarantier Dialogmøder Offentliggørelse af udbud 47 Kontrol af arbejdsklausuler AB Uddannelsesklausuler og partnerskabsaftaler Erhvervsuddannede Politik om erhvervspraktik i folkeskole 1 1 Skole-virksomhedssamarbejde 65 1 Erhvervsfrekvens Langtidsledighed Nyledige i arbejde Udviklingen i befolkningen BNP i kommunerne Kommunale investeringer Byggetilladelser Udviklingen i antallet af virksomheder Samlet placering Anm.: * Angiver en sidsteplads. Ikke alle parametre er beregnet på samme måde i 2017 og Der henvises til de tekniske baggrundsnotater på

28 Kommunerne og erhvervslivet Erhvervs- og byggevenlige kommuner 2018 Resultat for Sorø Byggesagsbehandling Skatter og afgifter Konkurrenceudsættelse af driftsopgaver Erhvervsaffald Udbudspolitik Parameter Sagsbehandlingstid dage Gebyrstørrelse, enfamiliehus kr. i timen Gebyrstørrelse, landbrug kr. i timen Gebyrstørrelse, fabrik kr. i timen Gebyrstørrelse, etage kr. i timen Dækningsafgift 0 0 promille Udviklingen i dækningsafgiften 0 0 promillepoint Grundskyld 25,74 25,74 promille Indkomstskat 26,4 26,4 procent Udlicitering på tekniske områder 26,7 38,7 procent Udvikling i udlicitering på tekniske områder -15,2-3,2 procentpoint Kommunale entreprenør- og materielgårde 0,74 0,77 ansatte pr indbyggere Tilgængelighed og åbningstider, Samlet åbningstid / antal kommuner 105:10 105:10 åbne timer pr. uge pr. kommune Tilgængelighed og åbningstider, Erhversvenlighed af åbningstid 47:30 47:30 erhvervsvenlige timer pr. uge Gebyrer, pris vægtet gennemsnit af cases, kr. Gebyrer, model Ja Ja Mulighed for betaling pr. gang Administrationsgebyr kr. Udbudspolitik, opdateret politik Ja Ja Udbudspolitik, langsigtet strategi Nej Nej Offentliggørelse af udbud Der holdes møder, hvor kommunen orienterer om kommende udbud / Kommunen offentliggør udbud på hjemmesiden eller andre elektroniske platforme Arbejdsgarantier kr. Dialogmøder Mindst én gang om året Mindst én gang om året Kontrol af arbejdsklausuler Vi fører tilsyn på anden vis Vi foretager planlagte stikprøvekontroller / Vi tjekker op via vores byggemøder / Regelmæssig kontrol af alle byggepladser udover ved byggemøder Arbejdsmarked og uddannelse Uddannelsesklausuler og partnerskabsaftaler Partnerskab Partnerskab AB92 / AB18 Ikke vedtaget en politik på AB 92, men tager stilling fra Ikke vedtaget en politik på AB 92, men tager stilling fra sag til sag sag til sag Andelen af folkeskoleelever der vælger en erhvervsuddannelse** 25,3 procent Politik om erhvervspraktik i folkeskole Ja Ja Skole-virksomhedssamarbejde Der er én eller flere centrale personer, der er ansvarlige for koordinering, etablering og varetagelse af samarbejde mellem skole og erhvervsliv Der er én eller flere centrale personer, der er ansvarlige for koordinering, etablering og varetagelse af samarbejde mellem skole og erhvervsliv / Der er en digital platform / Folkeskolerne etablerer og varetager selv samarbejdet med erhvervslivet Erhvervsfrekvens 75,7 76,7 procent Langtidsledighed*** 0,6 0,5 procent Nyledige i arbejde 49,6 48,5 procent Kommunale kendetegn Udviklingen i befolkningen 1,6 1,7 procent fra BNP i kommunerne ,0 procent gns. vækst pr. indbygger Kommunale investeringer kr. pr. indbygger Byggetilladelser, boliger m² pr indbyggere Byggetilladelser, virksomheder m² pr indbyggere Udviklingen i antallet af virksomheder 0,6 0,6 virksomheder pr indbyggere *Fra 2018 er sagsbehandlingstiderne hentet fra KL. Tidligere anvendted data fra BBR. Tal for 2017 og 2018 er ikke sammenlignelig ** Fra 2018 vil der blive målt på andelen af folkeskoleelever, der søger ind på erhvevsuddannelser Læs mere om metode og data på

29 Kommunerne og erhvervslivet Teknisk baggrundsnotat 2018

30 Kommunerne og erhvervslivet side 2/23 Indholdsfortegnelse Beregning af rangorden... 3 Vægtning... 4 Byggesagsbehandling... 5 Sagsbehandlingstid... 5 Timepris... 5 Skatter og afgifter... 6 Dækningsafgift... 6 Udviklingen i dækningsafgiften... 6 Grundskyld... 6 Indkomstskat... 7 Konkurrenceudsættelse af driftsopgaver... 8 Udlicitering på de tekniske områder... 8 Udvikling i udlicitering på de tekniske områder Kommunale entreprenør- og materielgårde Erhvervsaffald Tilgængelighed og åbningstider Gebyrer Administrationsgebyr Udbudspolitik Arbejdsgaranti AB Dialogmøder Arbejdsklausuler og kontrol af dem Uddannelsesklausuler og partnerskabsaftaler Arbejdsmarked og uddannelse Erhvervsuddannede Politik om erhvervspraktik i folkeskole Skole-virksomhedssamarbejde Langtidsledighed Nyledige i arbejde Erhvervsfrekvens Kommunale kendetegn Udviklingen i befolkningen BNP i kommunerne Kommunale investeringer Byggetilladelser Udviklingen i antallet af virksomheder... 22

31 Kommunerne og erhvervslivet side 3/23 Beregning af rangorden Kommunernes erhvervsvenlighed er baseret på 30 indikatorer, der alle siger noget om, hvordan det er at drive virksomhed. Kommunerne er rangordnet i forhold til de andre kommuner. Det vil sige, at de får en placering fra 1 til 98 for hver indikator. Hvis værdierne er ens for flere kommuner, får disse kommuner samme placering. Placeringerne fra 1 til 98 for hver indikator bliver regnet sammen til én værdi ud fra en vægtning af parametrenes vigtighed. Vægtningen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt Dansk Byggeris medlemmer. Slutteligt bliver den samlede rangorden bestemt, og kommunerne placeres fra 1 til 98. I forhold til sidste års analyse er der lavet nogle få ændringer i parametrene. Parameteret om kommunernes anvendelse af kædeansvar og servicemål for byggesager er fjernet. Vi måler i stedet på arbejdsklausuler og kontrol af dem. Kommunerne vil heller ikke blive målt på, hvor stor en andel af erhvervsuddannede indenfor byggeog anlæg, der er i kommunen. I stedet måles andelen af folkeskoleeleverne, der vælger en erhvervsuddannelse efter endt folkeskole. Parameteren om BNP i kommuner opgørs i år ved at se på den gennemsnitlige årlige BNP- vækst pr. indbygger fra 2014 til Tidligere blev kommunen scoret på det samlede BNP niveau, hvor vi nu ser på udviklingen. Afslutningsvist vil kommunerne for første gang blive vurderet på, hvordan de offentliggør deres udbud. Slutteligt vil kommunerne ikke blive målt på antallet af genbrugspladser eller om de indgår i affaldssamarbejder med andre kommuner. Ligesom de ikke måles på, om de har en udbudsstrategi.

32 Kommunalekende tegn Arbejdsmarked og uddannelse Udbudspolitik Skatter og afgifter Erhvervsaf fald Konkurren ceudsætte lse af driftsopga ver Bygge sagsbe handlin g Kommunerne og erhvervslivet side 4/23 Vægtning Der er foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt Dansk Byggeris medlemmer om, hvor vigtige de enkelte parametre vurderes at være for en kommunes erhvervsvenlighed. Det er således blot vigtigheden af de enkelte parametre, som virksomhederne bliver spurgt til, og ikke hvad virksomhederne synes om erhvervsvenligheden i de enkelte kommuner. Spørgeskemaundersøgelsen er blevet gennemført af 76 medlemmer af Dansk Byggeri. Resultatet vurderes at være tilfredsstillende, da vægtningen ikke afviger markant fra analysen i Parametre, som kommunen ikke har direkte indflydelse på, vægtes halvt. Det drejer sig om parametre markeret med blå nedenfor. Den halve vægt er indregnet i figuren. Sagsbehandlingstid Gebyrstørrelse Udlicitering Udvikling i udlicitering Kommunale entreprenør- og materielgårde Tilgængelighed og åbningstider Gebyrer Administrationsgebyr Dækningsafgift Udviklingen i dækningsafgiften Grundskyld Indkomstskat AB 92 Arbejdsklausuler og kontrol af dem Offentliggørelse af udbud Uddannelsesklausuler og partnerskabsaftaler Dialogmøder Arbejdsgarantier Udbudspolitik Politik om erhvervspraktik i folkeskoleelever Skole-virksomhedssamarbejde Erhvervsuddannede Erhvervsfrekvens Langtidsledighed Nyledige i arbejde Udviklingen i antallet af virksomheder Byggetilladelser Kommunale investeringer BNP i kommunerne Udviklingen i befolkningen 0% 20% 40% 60% 80% 100% Anm.: Parametre, som kommunen ikke har direkte indflydelse på, vægter halvt. De er markeret med blå.

33 Kommunerne og erhvervslivet side 5/23 Byggesagsbehandling Sagsbehandlingstid Metode De data, som ligger til grund for Dansk Byggeris analyse af kommunerens byggesagstider, stammer fra det fælles IT-sagsbehandlingssystem Byg og Miljø. Dansk Byggeri har fået data fra KL. Data viser, hvor lang tid der går, fra at kommunen modtager en fuldt oplyst ansøgning i Byg og Miljø, til der er givet en tilladelse til at bygge. Evt. lovpligtige høringer og sagsbehandling ved andre myndigheder indgår i sagsbehandlingstiden. Det samme gør ventetid op til syv dage i forbindelse med indhentning af oplysninger fra ansøger. Dansk Byggeri har beregnet den vægtede gennemsnitlige sagsbehandlingstid for alle typer af byggesager, hvilket Kommunerne rangeres på baggrund af. Jo lavere sagsbehandlingstid kommunen har, des bedre placering får de. Albertslund kommune har ikke registeret data i Byg & Miljø og er derfor ikke bedømt på dette parameter. Kilde: Byg & Miljø, KL. Data for kalenderåret Timepris Metode Der udarbejdes en rangorden for på baggrund af byggesagsgebyrer fra kommunernes hjemmesider. Bygningstyperne er enfamiliehuse, landbrugsbygninger, fabriksbygninger og etagebyggeri, mens der ses bort fra garager. Kommunerne er rangordnet ud fra deres timepris, hvoraf gebyrfrie kommuner noteres med en timepris på 0 kr. Kommuner, der ikke har byggesagsgebyr offentligt tilgængeligt, vil blive placeret på en sidsteplads. Kilde Kommunernes hjemmesider i perioden fra januar 2018.

34 Kommunerne og erhvervslivet side 6/23 Skatter og afgifter Dækningsafgift Metode Dækningsafgiften kan betragtes som skat på forretningsejendomme. Det er en afgift, som kommunerne kan vælge at opkræve af de ejendomme, som anvendes til afgiftspligtige formål. Den afkræves af ejendommens forskelsværdi, som er forskellen mellem værdien af den faste ejendom og værdien af grunden i henhold til den offentlige ejendomsvurdering. Beregningen af hvor meget den enkelte virksomhed skal betale, sker på den del af forskelsværdien, der overstiger kr. Det betyder, at når forskelsværdien er mindre end kr., skal dækningsafgiften ikke betales. Rangordenen af kommunerne tager udgangspunkt i Danmarks Statistiks opgørelse af dækningsafgiften i Jo lavere sats for dækningsafgiften, des bedre. Kommuner uden en dækningsafgift er således bedst placeret. Kilde Danmarks Statistik og Økonomi- og Indenrigsministeriet. Data er hentet den 2. januar Danmarks Statistik, EJDSK1 og EJDSK2 Udviklingen i dækningsafgiften Metode Kommunerne rangordnes efter udviklingen i promillesatsen fra 2017 til 2018 i promillepoint. Kommuner, som ikke opkræver dækningsafgift, er placeret bedst. Herefter rangeres kommuner med den største sænkning af dækningsafgiften bedst. En kommune, som har sænket dækningsafgiften til et niveau på nul fra år 2017 til 2018 (dvs. afskaffet dækningsafgiften), placeres lige så godt som en kommune, der ikke opkrævede dækningsafgift i hvv eller Kilde Danmarks Statistik, EJDSK1 og EJDSK2 Økonomi- og Indenrigsministeriet: Data er hentet den 2. januar Grundskyld Metode Der betales ejendomsskat (grundskyld) af en ejendoms grundværdi. Kommunerne fastsætter grundskyldspromillen, som skal være mellem 16 og 34 promille af grundværdien. Ud fra grundskylden for 2018 er der foretaget en simpel rangordning af kommunerne, hvor en lav sats for grundskyldspromillen foretrækkes.

35 Kommunerne og erhvervslivet side 7/23 Kilde PSKAT/EJDSK2: Økonomi- og Indenrigsministeriet: Data er hentet den 2. januar Indkomstskat Metode Indkomstskattesatsen, også kaldet udskrivningsprocenten, opkræves af borgernes indkomst og påvirker derved erhvervslivets evne til at tiltrække medarbejdere. Der er lavet en simpel rangorden af den kommunale udskrivningsprocent for En lav sats er foretrukket. Kilde Danmarks Statistik. Data er hentet den 2. januar Danmark Statistik, tabel, PSKAT, Økonomi- og Indenrigsministeriet:

36 Kommunerne og erhvervslivet side 8/23 Konkurrenceudsættelse af driftsopgaver Udlicitering på de tekniske områder Metode Der er i analysen taget udgangspunkt i den Private Leverandør Indikator (PLI) 1, som den er defineret af Økonomi- og Indenrigsministeriet. Denne indikator viser, hvor stor en andel af de kommunale opgaver, ud af dem som kan og må udliciteres, der rent faktisk er udliciteret. PLI er opgjort på baggrund af tal fra de kommunale regnskaber. Der er kun medtaget områder, som Dansk Byggeris interessegruppe for konkurrenceudsættelse vurderer, falder inden for de tekniske områder. De medtagne konti samt en kort beskrivelse af dem kan ses nedenfor. Medtagne funktioner i analysen Konto Navn og indhold Grønne områder og naturpladser Udgifter og indtægter i forbindelse med drift og anlæg af fritidsområder registreres på autoriseret funktion Fritidsområder Stadion og idrætsanlæg Her registreres indtægter og udgifter vedrørende større idrætsanlæg, stadions og multiarenaer m.v Andre fritidsfaciliteter Her registreres indtægter og udgifter vedrørende øvrige ikke-sportsrelaterede fritidsfaciliteter Kirkegårde På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende kommunale kirkegårde, krematorier og lignende. Herunder hører blandt andet etablering og tilplantning af de enkelte gravsteder Naturforvaltningsprojekter Her registreres udgifter og indtægter vedrørende konkrete naturforvaltningsprojekter på kommunale og private arealer Skove Her registreres udgifter og indtægter vedrørende drift af de kommunale skove Sandflugt Her registreres driftsudgifter og indtægter vedrørende sandflugt, herunder læplantning og kystsikring Fælles formål (vandløbsvæsen) På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende vandløbsvæsen, som ikke objektivt kan fordeles på funktionerne Vedligeholdelse af vandløb På denne funktion registreres udgifter og indtægter, der direkte kan henføres til de enkelte vandløb. 1 Der er ikke taget udgangspunkt i indikatoren for konkurrenceudsættelse (IKU), da denne ikke kan beregnes ud fra de kommunale regnskaber (da der i IKU en også indgår områder, hvor kommunernes egne kontrolbud har vundet udbudsrunder). Det vurderes dog ikke at gøre en signifikant forskel, da IKU en og PLI en stort set er ens i 2014 var IKU en 0,2 procentpoint højere på landsplan end PLI en, når man ser på alle funktionsområder.

37 Kommunerne og erhvervslivet side 9/ Bidrag for vedligeholdelsesarbejde m.v. På denne funktion registreres bidrag til andre kommuner, pumpe- og landvindingslag m.v. for vedligeholdelsesarbejder. Skadedyrsbekæmpelse På denne funktion registreres udgifter og indtægter i forbindelse med skadedyrsbekæmpelse. Fælles formål (fælles funktioner for transport og infrastruktur) På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende tværgående vejformål, der ikke objektivt kan registreres særskilt på de øvrige funktioner under hovedkonto 2, herunder udgifter vedrørende vejplanlægning. På denne funktion registreres endvidere udgifter til fælles funktioner (markpersonale, materialer og maskiner). Funktionen kan f.eks. opdeles således: Maskiner og materiel Værkstedsdrift Materialeindkøb og produktion Vejformænd, vejmænd m.v. Arbejder for fremmed regning På denne funktion registreres udgifter og indtægter i forbindelse med arbejder, som vejvæsenet udfører for andre offentlige myndigheder og for private. Driftsbygninger- og pladser På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende driftsbygninger (inkl. værksteder) og -pladser, herunder materielgårde og oplagspladser m.v. Vejvedligeholdelse m.v. På denne funktion registreres udgifter og indtægter i forbindelse med drift og vedligeholdelse af færdselsarealer. Belægninger m.v. På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende reparation og fornyelse af belægninger på færdselsarealer inklusive efterfølgende renovering af vejafmærkningen. Vintertjeneste På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende snerydning og glatførebekæmpelse. Vejanlæg På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende anlæg af: Anlæg af nye veje og stier med tilhørende broer, tunneler, parkeringsfaciliteter samt vejudstyr og afstribning. På funktionen registreres således nye veje, stianlæg m.v. i terræn, der ikke tidligere har været anvendt til vej, sti, m.v. inklusive de nødvendige arbejder på eksisterende veje, stier m.v., der følger i form af rundkørsler, tilkørsler, helleanlæg m.v. Standardforbedringer af færdselsarealer På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende anlæg (dranst drift, anlæg og status - 3) af standardforbedringer af eller på eksisterende færdselsarealer. F.eks. sideudvidelser, helleanlæg, svingbaner, rundkørsler, etablering af nyt udstyr og udskiftning til bedre standard. På kontoen for det enkelte arbejde registreres tillige udgifter og indtægter vedrørende samtlige følgearbejder.

38 Kommunerne og erhvervslivet side 10/23 På kontoen for det enkelte arbejde registreres tillige udgifter og indtægter vedrørende samtlige følgearbejder. Kilde Danmarks Statistik, Økonomi- og Indenrigsministeriet og Dansk Byggeri, regnskabsåret 2017 Udvikling i udlicitering på de tekniske områder Metode Der er set på udviklingen i PLI en på vej- og parkområdet (se metode for dette i afsnittet udlicitering på de tekniske områder ) fra 2007 til Der er foretaget en rangordning ud fra udviklingen i procentpoint i denne periode. Jo større fremgang i udliciteringen, des bedre placering. Kilde Danmarks Statistik, Økonomi- og Indenrigsministeriet samt Dansk Byggeri, regnskabsåret Kommunale entreprenør- og materielgårde Metode Det er analyseret hvor mange ansatte, der er i de kommunale entreprenør- og materielgårde pr indbyggere i kommunen. Her er der anvendt antallet af fuldtidsansatte i januar 2018 i forhold til antallet af indbyggere pr. 1. januar 2018 i kommunerne. Antallet af ansatte inden for vej- og parkområdet strammer fra den kommunale kontoplan. Her er der anvendt de arbejdsfunktioner, som efter Dansk Byggeris vurdering forholdsvis entydigt falder inden for vej- og parkområdet. De medtagne funktioner samt en kort beskrivelse er angivet nedenfor. Det vil ikke være alle områder, der i alle kommuner falder inden for vej- og parkområdet, da kommunerne kan have organiseret sig forskelligt. Vi har dog valgt at medtage funktionerne alligevel, da det er områder, som nemt vil kunne varetages af private virksomheder. Medtagne funktioner i analysen Konto Navn og indhold Grønne områder og naturpladser Udgifter og indtægter i forbindelse med drift og anlæg af fritidsområder registreres på autoriseret funktion Fritidsområder Fælles formål (fælles funktioner for transport og infrastruktur) På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende tværgående vejformål, der ikke objektivt kan registreres særskilt på de øvrige funktioner under hovedkonto 2, herunder udgifter vedrørende vejplanlægning. På denne funktion registreres endvidere udgifter til fælles funktioner (markpersonale, materialer og maskiner). Funktionen kan f.eks. opdeles således: Maskiner og materiel Værkstedsdrift Materialeindkøb og produktion

39 Kommunerne og erhvervslivet side 11/ Vejformænd, vejmænd m.v. Arbejder for fremmed regning På denne funktion registreres udgifter og indtægter i forbindelse med arbejder, som vejvæsenet udfører for andre offentlige myndigheder og for private. Driftsbygninger- og pladser På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende driftsbygninger (inkl. værksteder) og -pladser, herunder materielgårde og oplagspladser m.v. Vejvedligeholdelse m.v. På denne funktion registreres udgifter og indtægter i forbindelse med drift og vedligeholdelse af færdselsarealer. Belægninger m.v. På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende reparation og fornyelse af belægninger på færdselsarealer inklusive efterfølgende renovering af vejafmærkningen. Vintertjeneste På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende snerydning og glatførebekæmpelse. Vejanlæg På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende anlæg af: nye veje og stier med tilhørende broer, tunneler, parkeringsfaciliteter samt vejudstyr og afstribning. På funktionen registreres således nye veje, stianlæg m.v. i terræn, der ikke tidligere har været anvendt til vej, sti, m.v. inklusive de nødvendige arbejder på eksisterende veje, stier m.v., der følger i form af rundkørsler, tilkørsler, helleanlæg m.v. Standardforbedringer af færdselsarealer På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende anlæg (dranst drift, anlæg og status - 3) af standardforbedringer af eller på eksisterende færdselsarealer. F.eks. sideudvidelser, helleanlæg, svingbaner, rundkørsler, etablering af nyt udstyr og udskiftning til bedre standard. På kontoen for det enkelte arbejde registreres tillige udgifter og indtægter vedrørende samtlige følgearbejder. På kontoen for det enkelte arbejde registreres tillige udgifter og indtægter vedrørende samtlige følgearbejder. Kilde Kommunernes og Regionernes Løndatakontor, Danmarks Statistik og Dansk Byggeri.

40 Kommunerne og erhvervslivet side 12/23 Erhvervsaffald Tilgængelighed og åbningstider Metode Denne indikator udregnes ud fra, hvor lang tid virksomhederne har adgang til kommunens genbrugspladser. Gennem den vægtning af de to parametre, som fremgår nedenfor, rangordnes kommunerne. Jo større et vægttal, jo vigtigere er parameteret. Erhvervsvenlige åbningstider er det, der lægges mest vægt på. Erhvervsvenlighed i åbningstid (vægt 6). Parameteret viser, hvor godt åbningstiderne passer de erhvervsdrivende. Først beregnes det maksimale tidsrum, virksomhederne har adgang til at aflevere affald i. Hvis eksempelvis en kommune f. eks. har to genbrugspladser, hvor den ene har åbent fra 7:00-14:00, og den anden har åbent fra 11:00-18:00, vil denne kommunes maksimale tidsrum være fra 7:00-18:00. Derefter opdeles denne maksimale åbningstid i henholdsvis en peaktid og en ikke-peaktid, hvor peaktid er defineret som tidsrummet fra kl til kl Peak og ikke-peak timer vægtes således, at åbne timer uden for peaktid kun tæller halvt. Fortsætter man med det tidligere eksempel betyder det, at peaktiden er fra 7:00 til 17:00 og ikkepeak fra 17:00 til 18:00. Samlet er der åbent på kommunens affaldspladser i 11 timer, hvoraf de 10 timer er i peaktiden og 1 er i ikke-peaktiden. Når erhvervsvenligheden af kommunens åbningstid vurderes, beregnes det på følgende vis (10 1)+(1 1/2)=10,5 (dvs. 10 timer og 30 minutter) Slutteligt summeres beregningerne af de vægtede åbningstider for alle hverdage, hvilket danner værdien Erhvervsvenlighed i åbningstid. Den samlede åbningstid (vægt 2) Dette tal svarer til det samlede antal timer, som alle tilgængelige genbrugspladser har åbent divideret med antallet af kommuner, der er med i samarbejdet. Der laves en samlet rangorden ud fra de to parametres vægt, hvor en højere vægt tæller mere. Kilde Data er indsamlet på kommunernes og forsyningsselskabernes hjemmesider i perioden fra den 21. marts til den 22. marts 2018 og igen fra d. 5. april til 9. april Gebyrer Metode Denne indikator viser de billigste og mest fleksible kommunale genbrugspladser. Kommunerne har sammensat gebyrerne for at bruge genbrugspladserne meget forskelligt. For at gøre det muligt at

41 Kommunerne og erhvervslivet side 13/23 sammenligne kommunernes gebyrer, har vi udarbejdet tre cases, som repræsenterer tre forskellige typer virksomheders brug af genbrugspladserne. De tre cases er skitseret i tabellen nedenfor. Første case henvender sig til enkeltmandsvirksomheder, der med én bil benytter genbrugspladsen 1-2 gange om ugen. Case 2 definerer en lidt større virksomhed med syv ansatte og fem biler, der benytter genbrugspladsen 4-5 gange om ugen. Case 3 er igen en lidt større virksomhed med 15 ansatte og 10 tilmeldte biler, som har større behov for at kunne aflevere sit affald regelmæssigt. Opbygning af cases Case 1 Case 2 Case 3 Antal besøg Antal ansatte Antal tilmeldte biler Antal p numre Vægt i ton Virksomhedernes omkostning ved brug af genbrugspladserne er for hver kommune beregnet ud fra de tre cases. Derefter beregnes en overordnet pris via nedenstående vægtning. Hvis man i en kommune kan vælge mellem flere forskellige prisstrukturer, er den billigste anvendt i analysen. Da virksomheder sjældent vil aflevere alt deres affald i én kommune, er der for antal besøg og vægt regnet med, at 25 procent af affaldet afleveres andre steder. I tabellen er de 25 procent ikke fjernet. Vægtning af cases Case 1 57 % Case 2 29 % Case 3 14 % Det foretrækkes, at kommunerne er fleksible, hvilket bedst sikres, når virksomheden kan betale pr. gang, den afleverer affald (fx ved en pris pr. biltype eller ved betaling efter vægt). Derfor opdeles rangordningen af denne parameter i to. Først rangordnes de kommuner, hvor man har mulighed for at betale pr. gang efter deres vægtede gebyr. Derefter rangordnes de kommuner, hvor man ikke kan betale pr. gang efter deres gebyr. Kommuner, hvor det ikke har været muligt at finde gebyret, er placeret sidst på ranglisten. Kilde Data er indsamlet på kommunernes og forsyningsselskabernes hjemmesider i perioden fra den 29. januar til den 2. februar 2018 og fra den 23. april til den 26. april Administrationsgebyr Metode Kommunerne kan opkræve et administrationsgebyr for alle virksomheder, hvad enten virksomhederne anvender den kommunale genbrugsplads eller ej. Kommunerne er ved denne

42 Kommunerne og erhvervslivet side 14/23 parameter rangordnet fra lavest til højest, hvor kommuner med lavt gebyr foretrækkes. Kommuner, som ikke opgiver deres administrationsgebyr, er placeret dårligst på listen. Kilde Data er indsamlet på kommunernes og forsyningsselskabernes hjemmesider i perioden fra den 8. januar til den 17. januar 2018 og fra den 29. januar til den 9. februar 2018.

43 Kommunerne og erhvervslivet side 15/23 Udbudspolitik Udbudspolitik Metode Kommunerne stilles nedenstående to spørgsmål, hvor de ved hvert spørgsmål får et point for et ja og to for et nej. Herefter gælder det om at have så få point som muligt. Der beregnes således en samlet score ud fra de to spørgsmål, og denne samlede score angiver placeringen på ranglisten. Spørgsmålene er som følger (svarmulighederne er ja og nej ved alle to spørgsmål): Har kommunen en opdateret tilgængelig politik for udbud af bygge- og anlægsopgaver? Har kommunen udarbejdet information, vejledning, håndbog eller lignende om sin udbudsproces til virksomheder, der er interesserede eller vil byde på kommunale udbud? Hvis værdierne er ens for flere kommuner, får disse kommuner samme placering. Kommuner, som ikke har deltaget i undersøgelsen, placeres dårligst. Kilde Der er udsendt et spørgeskema til kommunaldirektørerne, som har haft mulighed for at svare fra den 27. februar til og med den 28. marts Undervejs er der sendt yderligere to opfordringer til at deltage. Kommuner, som ikke reagerede på Dansk Byggeris henvendelser, er blevet kontaktet af Dansk Byggeris regionale konsulenter. Offentliggørelse af udbud Metode Kommunerne stilles nedenstående spørgsmål. Herefter gælder det om at have så mange point som muligt. Der beregnes således en samlet score ud fra de tre delspørgsmål, og denne samlede score angiver placeringen på ranglisten. Kommunerne rangeres efter, om de offentliggør årlige udbudsplaner, afholder møder om kommende udbud og/eller offentliggør udbud på hjemmesiden eller andre elektroniske platforme. Spørgsmålet er som følger (mulighed for flere svar): Hvordan formidler kommunen næste års udbud til markedet? Kommunen offentliggør og opdaterer årligt udbudsplaner på hjemmesiden Der holdes møder, hvor kommunen orienterer om kommende udbud Kommunen offentliggør udbud på hjemmesiden eller andre elektroniske platforme. Hvis værdierne er ens for flere kommuner, får disse kommuner samme placering. Kommuner, som ikke har deltaget i undersøgelsen, placeres dårligst. Kilde

44 Kommunerne og erhvervslivet side 16/23 Der er udsendt et spørgeskema til kommunaldirektørerne, som har haft mulighed for at svare fra den 1. marts til og med den 16. april Undervejs er der sendt yderligere to opfordringer til at deltage. Kommuner, som ikke reagerede på Dansk Byggeris henvendelser, er blevet kontaktet af Dansk Byggeris regionale konsulenter. Arbejdsgaranti Metode Kommunerne er blevet stillet følgende spørgsmål: Har kommunen en nedre beløbsgrænse for entreprisesummen før der stilles krav om garantier fra entreprenøren? I år har kommunerne fået mulighed for selv at indtaste beløbsgrænsen. Herefter er deres svar blevet rangordnet efter beløbsstørrelsen. De kommuner, der ikke stiller krav til beløbsstørrelsen, placeres bedst på ranglisten, herefter følger kommuner med en høj beløbsgrænse, før kravet stilles. Hvis værdierne er ens for flere kommuner, får disse kommuner samme placering. Kommuner, der ikke har deltaget i undersøgelsen, placeres dårligst. Alle svar har gennemgået en datakorrektion. Det betyder, at hvis en kommune har svaret, at de stiller krav om arbejdsgaranti ved opgaver til kr., vil de blive rangeret i kategorien, at de stiller krav om arbejdsgarantier ved 1 mio. kr. Kilde Der er udsendt et spørgeskema til kommunaldirektørerne, som har haft mulighed for at svare fra den 1. marts til og med den 16. april Undervejs er der sendt yderligere to opfordringer til at deltage. Kommuner, som ikke reagerede på Dansk Byggeris henvendelser, er blevet kontaktet af Dansk Byggeris regionale konsulenter. AB 92 Kommunerne har haft følgende svarmuligheder: Vedtaget, at hovedreglen er, at AB 92 skal benyttes så vidt muligt uden fravigelser? Vedtaget, at hovedreglen er, at AB 92 skal benyttes, men med en række fravigelser af reglerne? Ikke vedtaget en politik på AB 92 s område, men tager stilling til brugen af AB 92 fra sag til sag? Det foretrækkes, at kommunerne har en vedtaget politik om, at AB 92 skal benyttes så vidt muligt uden fravigelser. Kommuner, der har en vedtaget politik om, at AB 92 skal benyttes så vidt muligt uden fravigelser, får tildelt 3 point, mens kommuner, der har en vedtaget politik om, at AB 92 skal benyttes, men med en række fravigelser af reglerne, får tildelt 1 point. Kommuner, der ikke har en vedtaget politik på AB 92 s område, men tager stilling til brugen af AB 92 fra sag til sag, får tildelt 0 point. Kommuner, der ikke har deltaget i undersøgelsen, placeres dårligst. Kilde Der er udsendt et spørgeskema til kommunaldirektørerne, som har haft mulighed for at svare fra den 1. marts til og med den 16. april Undervejs er der sendt yderligere to opfordringer til at deltage. Kommuner, som ikke reagerede på Dansk Byggeris henvendelser, er blevet kontaktet af Dansk Byggeris regionale konsulenter.

45 Kommunerne og erhvervslivet side 17/23 Dialogmøder Metode Kommunerne er blevet spurgt om, hvorvidt de inviterer virksomheder til orientering om kommunale byggeprojekter. Kommunerne har haft følgende svarmuligheder: Mindst én gang om året Mindst hvert andet år Sjældnere Aldrig Deres svar rangordnes efter, hvor ofte disse møder afholdes. Jo oftere kommunerne afholder dialogmøder, jo bedre placeres de på ranglisten. Hvis værdierne er ens for flere kommuner, får disse kommuner samme placering. Kommuner, der ikke har deltaget i undersøgelsen, placeres dårligst. Kilde Der er udsendt et spørgeskema til kommunaldirektørerne, som har haft mulighed for at svare fra den 1. marts til og med den 16. april Undervejs er der sendt yderligere to opfordringer til at deltage. Kommuner, som ikke reagerede på Dansk Byggeris henvendelser, er blevet kontaktet af Dansk Byggeris regionale konsulenter. Arbejdsklausuler og kontrol af dem Metode Oplysningerne er indhentet via en spørgeskemaundersøgelse, som er sendt til kommunaldirektørerne. Her er de blevet stillet et spørgsmål om, hvorvidt kommunerne har arbejdsklausuler, og i given fald hvordan de kontrolleres. Kommuner, som ikke anvender arbejdsklausuler er placeret bedst. Kommuner, der anvender arbejdsklausuler og tjekker op via byggemøder eller ved begrundet mistanke placeres næst bedst. Kommunerne er således placeret efter følgende hierarki, hvor den øverste valgmulighed foretrækkes. Kommunen anvender ikke klausuler Tjekker op via byggemøder, ved begrundet mistanke Stikprøvekontrol eller tilsyn på anden vis Anmelderordning Regelmæssig kontrol og anmelder ordning Kommunen fører ikke systematisk tilsyn Ikke deltaget. Hvis værdierne er ens for flere kommuner, får disse kommuner samme placering.

46 Kommunerne og erhvervslivet side 18/23 Kilde Der er udsendt et spørgeskema til kommunaldirektørerne, som har haft mulighed for at svare fra den 1. marts til og med den 16. april Undervejs er der sendt yderligere to opfordringer til at deltage. Kommuner, som ikke reagerede på Dansk Byggeris henvendelser, er blevet kontaktet af Dansk Byggeris regionale konsulenter. Uddannelsesklausuler og partnerskabsaftaler Metode Kommunerne er rangordnet efter deres brug af partnerskabsaftaler og uddannelsesklausuler. Det foretrækkes, at kommunerne anvender partnerskabsaftaler, og at de ikke anvender uddannelsesklausuler. Kommunerne er rangordnet i følgende kategorier. De kommuner, der har en partnerskabsaftale, placeres bedst: Partnerskabsaftale med Dansk Byggeri Indgået dialog om partnerskabsaftale med Dansk Byggeri Ingen partnerskabsaftale Kilde Dansk Byggeri. Opgjort pr. 16. april Arbejdsmarked og uddannelse Erhvervsuddannede Metode Denne indikator er baseret på tal fra undervisningsministeriet. Der bliver målt på andelen af folkeskoleelever, der har søgt ind på en erhvervsuddannelse i Kommunerne rangordnes således, at kommunerne med den højeste andel folkeskoleelever, der har søgt ind på en erhvervsuddannelse, får den bedste placering. Kilde Undervisningsministeriet: 14. maj lser/udbud%20og%20ans%c3%b8gning/t.3%20antal%20ans%c3%b8gere%20til%20ungdomsud dannelserne.xlsx

47 Kommunerne og erhvervslivet side 19/23 Politik om erhvervspraktik i folkeskole Metode Oplysningerne er indhentet via et spørgeskema, som er sendt til kommunaldirektørerne. Svarmulighederne er således: Ja Nej, det er op til den enkelte skole Det foretrækkes, at kommunen har en formuleret politik om, at folkeskolerne skal sende udskolingseleverne i erhvervspraktik, derfor bliver kommuner, der svarer Ja, tildelt 3 point, mens kommuner, der svarer Nej, det er op til den enkelte skole, får tildelt 0 point. Kommuner, der ikke har deltaget i undersøgelsen, placeres dårligst. Kilde Der er udsendt et spørgeskema til kommunaldirektørerne, som har haft mulighed for at svare fra den 1. marts til og med den 16. april Undervejs er der sendt yderligere to opfordringer til at deltage. Kommuner, som ikke reagerede på Dansk Byggeris henvendelser, er blevet kontaktet af Dansk Byggeris regionale konsulenter. Skole-virksomhedssamarbejde Metode Kommunerne rangeres efter, hvordan de strukturerer samarbejdet imellem skoler og virksomheder. Data indsamles via. et spørgeskema og svarmulighederne er følgende (det er muligt at udfylde flere svar): Der er én eller flere centrale personer, der er ansvarlige for koordinering, etablering og varetagelse af samarbejde mellem skole og erhvervsliv (fx en Erhvervsplaymaker, Åben- Skolekoordinator, UU-ansvarlig koordinator eller lignende) Der er oprettet en digital platform til at skabe kontakt mellem skole og erhvervsliv Folkeskolerne etablerer og varetager selv samarbejdet med erhvervslivet Ingen indsatser på området Det foretrækkes, at kommunen gør brug af flere tiltag for at styrke samarbejdet mellem folkeskoler og erhvervslivet. De første tre punkter får et point hver, og hvis kommunen har sat kryds ved sidste punkt, får de tildelt 0 point. Hvis en kommune sætter kryds ved de tre første punkter, får den 3 point, som er det højeste antal point, der kan opnås ved dette spørgsmål. Kommuner, der ikke har deltaget i undersøgelsen, placeres dårligst. Kilde Der er udsendt et spørgeskema til kommunaldirektørerne, som har haft mulighed for at svare fra den 1. marts til og med den 16. april Undervejs er der sendt yderligere to opfordringer til at deltage. Kommuner, som ikke reagerede på Dansk Byggeris henvendelser, er blevet kontaktet af Dansk Byggeris regionale konsulenter.

48 Kommunerne og erhvervslivet side 20/23 Langtidsledighed Metode Langtidsledige er opgjort som andel af arbejdsstyrken. Tal fra Danmarks Statistik er anvendt til at sammenligne antallet af langtidsledige personer med andel af kommunens samlede arbejdsstyrke. Der er taget et gennemsnit af kommunernes langtidsledighed fra december 2016 til og med november 2017 (12 måneder). Tal for december 2017 bliver først offentliggjort i juli Det foretrækkes, at kommunen har mindre andel af langtidsledige, således at kommunen med færrest langtidsledige placeres bedst på ranglisten. Kilde Danmarks Statistik. Data er hentet den 4. maj Tabel: AULK04 Nyledige i arbejde Metode Parameteren beskriver andelen af beskæftigede dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere 12 måneder efter nyledighed i forhold til kommunens samlede antal nyledige personer fra det pågældende løbende år. Parameteren viser altså hvor mange af de nyledige. der ikke ender i langtidsledighed. Der er anvendt tal for senest tilgængelige rullende år, hvilket er 1. kvartal - 4.kvartal Jo større andel af nyledige der er i beskæftigelse, jo bedre placering har kommunen fået. Kilde Data er hentet den 4. maj Erhvervsfrekvens Metode Erhvervsfrekvensen opgøres fra Danmarks Statistik på kommunalt niveau. Den er defineret som antallet af personer, der står til rådighed for arbejdsmarkedet altså både beskæftigede og ledige i forhold til befolkningen. I analysen er kommunerne med den højeste erhvervsfrekvens placeret bedst. Kilde Danmarks Statistik(tabel RAS200). Data er hentet den 15. marts RAS200:

49 Kommunerne og erhvervslivet side 21/23 Kommunale kendetegn Udviklingen i befolkningen Metode Parameteren for befolkningsudviklingen er beregnet på baggrund af Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning for Den procentvise udvikling i kommunernes indbyggertal fra 2018 til 2026 beregnes, og kommunerne rangordnes således, at kommunen med den største fremgang opnår den bedste placering, og kommunen med den største negative vækst i befolkningen opnår den dårligste placering. Kilde Danmarks Statistik (tabel FRKM118) og Dansk Byggeri. Data er hentet den 8. maj FRKM118: BNP i kommunerne Metode Den gennemsnitlige BNP-vækst pr. indbygger fra 2014 til 2016 er beregnet. Det foretrækkes, at kommunerne har et så højt BNP- vækst pr. indbygger som muligt. BNP for 2016 er det seneste, som er kommunalt fordelt. For nogle kommuner er data ikke tilgængelig, da Danmarks Statistik ikke opgør BNP for kommuner med mindre end indbyggere. Det drejer sig om Fanø, Læsø, Ærø og Samsø, som derfor ikke indgår i denne indikator. Følgelig indgår indikatoren ikke i rangordenen af disse kommuner. Kilde Danmarks Statistik. Data er hentet den 20. april 2018 Kommunale investeringer Parameteren tager udgangspunkt i de kommunale regnskaber, hvor der er udvalgt områder i den kommunale kontoplan, som indeholder de kommunale investeringer inden for byggeri og anlæg. De relevante områder af den kommunale kontoplan er udvalgt i samarbejde med enkelte kommuner. Parameteren er beregnet ved at tage gennemsnittet af de udvalgte funktioner fra de kommunale regnskaber for perioden i forhold til befolkningens størrelse i samme periode. Jo større investeringer pr. indbygger, jo bedre placeres kommunen. De udvalgte områder i den kommunale kontoplan er anlægsudgifter på hovedkonto 0-6 på følgende arter: Art 45 Entreprenør- og håndværkerydelser Art 49 Øvrige tjenesteydelser Art 59 Øvrige tilskud (anlægstilskud til selvvejende institutioner mv.) Derudover er funktion (Indskud i landsbyggefonden) medtaget. Områderne er udvalgt i samarbejde med enkelte kommuner.

50 Kommunerne og erhvervslivet side 22/23 Kilde Danmarks Statistik, REGK11, og FOLK1, samt Dansk Byggeri. Data er hentet den 8. maj Byggetilladelser Metode Parameteren for byggetilladelser er beregnet på baggrund af det antal kvadratmeter, kommunen har givet byggetilladelse til i løbet af 2017 i forhold til kommunens gennemsnitlige indbyggertal over de fire kvartaler i Der beregnes separate ranglister over antal kvadratmeter pr. indbygger for henholdsvis boliger og virksomheder. På disse lister placeres kommunen, der har givet byggetilladelser til flest kvadratmeter, bedst. Med udgangspunkt i disse to lister findes kommunens samlede placering med lige vægtning fra dens placering på de to ranglister. Boliger defineres som stuehuse til landbrugsejendomme, parcelhuse, række-, kæde- og dobbelthuse, etageboligbebyggelse, kollegier, døgninstitutioner og anden helårsbeboelse. Virksomheder defineres som avls- og driftsbygninger, fabrikker, værksteder og lign., el-, gas-, vandog varmeværker, anden bygning til produktion, transport- eller garageanlæg, bygninger til kontor, handel, lager, offentlig administration mv., bygninger anvendt til hotel, restauration, frisør og lign., eller uspec. transport og handel. Kilde Danmarks Statistik og Dansk Byggeri. Data er hentet den 8. maj Udviklingen i antallet af virksomheder Metode I analysen tages der udgangspunkt i virksomhedsopgørelser pr. kvartal fra Danmarks Statistik. Til analysen er der kun medtaget CVR-numre, der ligger over bagatelgrænsen, som er defineret af Danmarks Statistik. Virksomheder er over bagatelgrænsen, hvis de enten har medarbejdere ansat eller en tilstrækkelig høj omsætning (kravet til omsætningen varierer fra branche til branche). Virksomheder der ikke opfylder et af disse to kriterier, er ikke medtaget i trækket fra Danmarks Statistik. I analysen anvendes ændringen i det samlede antal virksomheder (målt vpå CVR-numre) fra 3.kvartal 2016 til 3.kvartal 2017, sat i forhold til det gennemsnitlige indbyggertal i samme periode. Kommuner med størst relativ fremgang i antallet af virksomheder er placeret bedst. Kilde Danmarks Statistik og Dansk Byggeri. Data er hentet den 4. maj 2018.

51 Dansk Byggeri Nørre Voldgade København K Telefon

52 1 Forslag til Lov om erhvervsfremme (erhvervsfremmeloven) Kapitel 1 Formål 1. Formålet med denne lov er at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv gennem en sammenhængende erhvervsfremmeindsats på tværs af hele Danmark, der sigter mod 1) at forbedre rammevilkårene for at starte, udvikle og drive virksomhed i Danmark med fokus på virksomhedernes behov, 2) at fremme produktivitet, konkurrenceevne og internationalisering hos danske virksomheder, 3) at fremme tilpasningen i erhvervsstrukturen til konkurrenceforhold, nye teknologier og forretningsmodeller, miljøforhold og den samfundsmæssige udvikling i øvrigt, 4) at fremme den lokale og regionale erhvervsudvikling og beskæftigelse, 5) undgå overlap mellem offentlige erhvervsfremmeindsatser- og aktører samt sikre øget koordinering og samarbejde, 6) at fremme et efterspørgselsdrevet og sammenhængende erhvervsfremmesystem, 7) at udvikle samarbejdet mellem de private erhverv, herunder iværksættere, og offentlige myndigheder om erhvervsfremme, 8) at fremme brugen af digitalisering i erhvervsfremmesystemet, 9) at fremme udviklingen af menneskelige ressourcer, herunder udviklingen af lokale kompetencer, 10) at fremme vækst og udvikling i turismeerhvervet, og 11) at fremme udviklingsaktiviteter i yderområderne. Kapitel 2 Erhvervsministerens beføjelser 2. Inden for de bevillinger, der afsættes på de årlige finanslove, kan erhvervsministeren til opfyldelse af lovens formål iværksætte erhvervsfremmeaktiviteter, herunder bl.a. 1) analyser og evalueringer af erhvervspolitisk relevans, herunder vedrørende potentielle indsatsområder og eksisterende initiativer, samt regionale, nationale og internationale rammevilkår, 2) rådgivning om erhvervsudvikling, herunder om udvikling af såvel den nationale som den regionale og lokale erhvervsstruktur, 3) rådgivning om danske erhvervspolitiske interesser i forbindelse med forhandlinger om og implementering af internationale vilkår for erhvervslivet og om dansk erhvervslivs udfordringer i forbindelse med globaliseringen, 4) aktiviteter til fremme af regional og lokal erhvervsudvikling, 5) aktiviteter til fremme af udviklingen af nye samarbejdsformer, herunder offentlig-privat samarbejde og samarbejde mellem virksomheder, organisationsudvikling og udnyttelse af ledelsesmæssig og markedsmæssig viden, 6) aktiviteter til fremme af etablering af nye virksomheder, 7) aktiviteter til fremme af virksomhedernes opbygning af kompetence til design, markedsføring og eksport,

53 2 8) aktiviteter til fremme af forbedret produktivitet, øget internationalisering og øget forståelse for samfundsmæssige forhold og 9) aktiviteter til fremme af akkreditering, standardisering og metrologi. Stk. 2. Erhvervsministeren kan yde hel eller delvis finansiering og tilbyde andre økonomiske incitamenter til aktiviteter, der iværksættes inden for lovens formål. Finansieringen kan udbetales forskudsvis med vilkår om, at aktiviteternes endelige afregning efterfølgende kan godkendes. Stk. 3. Erhvervsministeren kan fastsætte regler for tilbagebetaling af den ydede finansiering. 3. Erhvervsministeren kan udstede nærmere regler om gennemførelse af de af ministeren iværksatte erhvervsfremmeaktiviteter. Stk. 2. For aktiviteter, der iværksættes efter denne lov, kan erhvervsministeren fastsætte nærmere regler om administration, herunder om behandling af ansøgninger om medfinansiering til offentlige myndigheder, organisationer, institutter, virksomheder og enkeltpersoner m.v., regler om godkendelse, regnskabsaflæggelse, revision, kontrol og tilsyn og regler om afgivelse af oplysninger og regnskaber. Stk. 3. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om gennemførelse af EU s informationsprocedure for tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester. Stk. 4. Erhvervsministeren kan fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelsen her i landet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 764 af 9. juli 2008 om procedure for anvendelsen af visse nationale tekniske forskrifter på produkter, der markedsføres lovligt i en anden medlemsstat, og om ophævelse af beslutning nr. 3052/95/EF af 13. december 1995 om indførelse af en ordning for gensidig information om nationale foranstaltninger, der fraviger princippet om frie varebevægelser inden for Fællesskabet. 4. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Erhvervsministeriet, underliggende myndighed, kommunerne og om forhold, som er omfattet af denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt. Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur m.v. Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen. Stk. 4. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse samt offentlige eller private institutioner, som erhvervsministeren i henhold til bemyndigelse har henlagt sine beføjelser til, om forhold, som er omfattet af denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt. Stk. 2 og 3 finder tilsvarende anvendelse. 5. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at myndigheder m.v., jf. 4, stk. 1 og 4, kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter denne lov uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift.

54 3 Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af den myndighed m.v., jf. 4, stk. 1 og 4, der har udstedt afgørelserne og dokumenterne, som afsender. 6. Hvor det efter denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov er krævet, at et dokument, som er udstedt af andre end en offentlig myndighed m.v., jf. 4, stk. 1 og 4, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift. Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kan herunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer af dokumenter. 7. Erhvervsministeren kan henlægge sine beføjelser til underliggende myndighed. Ministeren kan fastsætte regler om klageadgang, herunder at klager ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 2. For erhvervsfremmeaktiviteter, som er iværksat i henhold til denne lov, og som af erhvervsministeren er henlagt til administration i underliggende myndighed, kan ministeren bestemme, at underliggende myndighed i nærmere bestemt omfang kan henlægge opgaver ved administrationen af konkrete aktiviteter til anden offentlig myndighed eller privat institution. Stk. 3. Erhvervsministeren kan henlægge sine beføjelser efter lovens kapitel 8 til underliggende myndighed. Stk. 4. Erhvervsministeren kan bestemme, at de beføjelser, der i medfør af stk. 3 er henlagt til underliggende myndighed, og som vedrører administrationen af de metrologiske regler, som er fastsat i medfør af 19, kan henlægges til en anden offentlig myndighed eller en privat institution. Den underliggende myndighed indgår i givet fald de nødvendige aftaler herom. Henlægges de beføjelser, som er nævnt i 1. pkt., til en privat institution, finder forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen anvendelse på institutionens virksomhed med administration af det pågældende område. Kapitel 3 Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse 8. Erhvervsministeren nedsætter Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Stk. 2. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har til formål at understøtte en sammenhængende decentral erhvervsfremmeindsats, herunder at der er sammenhæng mellem den decentrale og statslige indsats. Stk. 3. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses virke. Stk. 4. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse kan nedsætte et eller flere bevillings-, indstillingseller ekspertudvalg til behandling af ansøgninger om medfinansiering.

55 4 Stk. 5. Erhvervsministeren stiller sekretariat til rådighed for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. 9. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har til opgave at igangsætte og finansiere decentrale erhvervsfremmeindsatser, herunder bl.a. at 1) formulere en strategi, der danner grundlaget for udmøntningen af den decentrale erhvervsfremmeindsats. Erhvervshusenes bestyrelser skal bidrage til strategien, herunder i formuleringen af regionale kapitler, for at underbygge den lokale forankring. Andre relevante interessenter inddrages efter behov, 2) udarbejde lokale og landsdækkende programmer og udbyde projekter til opfyldelsen af strategien, jf. nr. 1, 3) afgiver efter reglerne i lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond og anden lovgivning indstilling til erhvervsministeren om anvendelse af regionalfonds- og socialfondsmidler, 4) på anmodning kunne rådgive erhvervsministeren om udformningen af den nationale erhvervs- og vækstpolitik, 5) udtale sig som høringspart om regionernes udviklingsstrategier, 6) styrke koordinationen mellem den kommunale og nationale erhvervs- og vækstpolitik og bidrage til en sammenhængende indsats for vækst og erhvervsudvikling i hele Danmark, og 7) udmønte midler til lokale og tværgående turismeprojekter inden for rammerne af den nationale strategi for dansk turisme, der udarbejdes af Det Nationale Turismeforum, herunder en destinationsudviklingspulje, der kun kan søges af destinationsselskaber. 8) igangsætte og finansiere grænseoverskridende og internationale aktiviteter, der medvirker til opfyldelse af lovens formål, jf. 1, og som ligger inden for strategien i stk. 1. Stk. 2. Strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats skal tage udgangspunkt i lokale og regionale vækstudfordringer, rammevilkår og erhvervsspecialisering. Den skal endvidere være koordineret med relevante statslige strategier f.eks. på det erhvervspolitiske, turismepolitiske, forsknings- og innovationspolitiske og det internationale område. Stk. 3. Erhvervsfremmestrategien skal aftales med erhvervsministeren. Stk. 4. Til at fremme lovens formål kan Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse helt eller delvist finansiere decentrale erhvervsfremmeprojekter og medfinansiere strukturfondsprojekter inden for 1. Stk. 5. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse skal indstille til Uddannelses- og Forskningsministeriet erhvervs- og teknologiområder inden for hvilke, ministeriet udbyder statslige forsknings- og udviklingsmidler til klynger og netværksaktiviteter.

56 5 Stk. 6. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse evaluerer gennem deres koordinerende rolle, om der er sammenhæng mellem lokale erhvervsfremmeindsatser og strategien, jf. stk. 1, nr.1, og om der etableres overlappende erhvervsfremmeindsatser. Tillige evaluerer Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse løbende inddragelsen af private aktører i den offentligt finansierede erhvervsfremme, og at den offentligt finansierede erhvervsfremme ikke konkurrerer med velfungerende private markeder. 10. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse består af 16 medlemmer og en formand. Stk. 2. Medlemmerne af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse udpeges således: 1) 5 kommunale medlemmer udpeges af kommunekontaktråd (KKR), 2) 6 medlemmer fra erhvervslivet, herunder mindst én fra en lille eller mellemstor virksomhed og én fra en turismevirksomhed, udpeges af erhvervsministeren efter indstilling fra erhvervsorganisationer, 3) 1 medlem udpeges af regionsrådene, 4) 2 medlemmer repræsenterer medarbejdersiden og udpeges af erhvervsministeren efter indstilling fra arbejdstagerorganisationer. 5) 1 medlem fra en videninstitution udpeges af uddannelses- og forskningsministeren, og 6) 1 medlem, der repræsenterer staten, udpeges af erhvervsministeren. Stk. 3. Formanden skal være fra erhvervslivet og udpeges af erhvervsministeren. Stk. 4. Formanden og medlemmerne udpeges for op til 4 år ad gangen med mulighed for genudpegelse én gang. Stk. 5. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke parter i stk. 2 der er indstillingsberettigede til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Stk. 6. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse fastlægger selv sin forretningsorden, som skal godkendes af erhvervsministeren. Afgørelser træffes ved simpelt flertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende. Stk. 7. Erhvervsministeren kan bestemme, at afgørelser, som træffes af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse i medfør af 9, ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Kapitel 4 Digital erhvervsfremme 11. Erhvervsstyrelsen fører en fællesoffentlig digital platform, der har til formål at gøre information, service og ydelser i erhvervsfremmesystemet mere enstrenget og tilgængelige for virksomheder, end de er i dag. Myndigheder har pligt til at levere relevant indhold til den digitale platform. Stk. 2. Erhvervsstyrelsen og andre offentlige myndigheder og øvrige erhvervsfremmeaktører, jf. stk. 4, kan med samtykke fra den enkelte virksomhed indsamle og behandle, herunder samkøre, samt udveksle oplysninger om den pågældende virksomhed for at målrette vejledningen og ydelser til virksomheden på den digitale platform og i det øvrige erhvervsfremmesystem.

57 6 Stk. 3. Erhvervsstyrelsen og andre offentlige myndigheder og øvrige erhvervsfremmeaktører, jf. stk. 4, kan uden samtykke fra en virksomhed, der deltager i erhvervsfremmeaktiviteter i henhold til denne lov, indsamle og behandle, herunder samkøre, samt udveksle oplysninger om virksomheden, som de er i besiddelse af, samt fra andre offentligt tilgængelige kilder, som er nødvendige af hensyn til myndighedernes kontrol og tilsyn. Stk. 4. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for den digitale platforms virke inden for denne bestemmelses formål, jf. stk. 1, herunder om krav til indhold på den digitale platform, samt regler om indsamling, videregivelse og anden behandling af oplysninger efter stk. 2 og 3, herunder om hvornår og til hvilke formål og opgaver oplysninger kan indsamles og behandles, hvilke erhvervsfremmeaktører, der har adgang til oplysningerne, hvornår sletning af oplysninger skal finde sted, og om de tekniske, organisatoriske og administrative foranstaltninger, der skal iagttages ved behandlingen. Kapitel 5 Erhvervshuse 12. Der oprettes tværkommunale Erhvervshuse til varetagelse af de formål, der er fastsat i stk. 3. Erhvervshusene oprettes som selvstændige institutioner inden for den offentlige forvaltning med mulighed for at tilknytte filialer. Stk. 2. Erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om standardvedtægter gældende for alle erhvervshuse. Det nærmere indhold af standardvedtægter for erhvervshusene sker efter aftale med KL. Bestyrelserne for erhvervshusene fastlægger forretningsordenen for de enkelte erhvervshuse, som efterfølgende skal godkendes af erhvervsministeren. Ændringer af forretningsordenen følger samme procedure. Stk. 3. Erhvervshusene har bl.a. til formål: 1) at fungere som tværkommunale kompetencecentre, der samler specialiserede faglige kompetencer om virksomhedsdrift og -udvikling 2) at understøtte erhvervslivet og erhvervsudvikling i hele Danmark ved at gøre specialiseret erhvervsservice tilgængeligt for alle virksomheder 3) at fungere som fysiske knudepunkter for erhvervsfremme herunder sikre den decentrale indgang til højtspecialiserede ydelser i staten 4) at bidrage til strategien fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, herunder i formuleringen af regionale kapitler, for at underbygge den lokale forankring Stk. 4. Erhvervsministeren kan efter aftale med KL fastsætte nærmere regler om Erhvervshusenes opgaver og organisering. 13. Hvert Erhvervshus ledes af en bestyrelse. Erhvervshusenes bestyrelser består af 10 medlemmer og 1 observatør. Stk. 2. Bestyrelserne sammensættes af 1) 3 medlemmer, der udpeges af Kommunekontaktrådene (KKR) blandt kommunal politiske repræsentanter. 2) 4 medlemmer, der udpeges af KKR blandt virksomhedsrepræsentanter, herunder småog mellemstore virksomheder, efter indstilling fra erhvervsorganisationer. 3) 1 medlem, der udpeges af KKR blandt repræsentanter fra en videninstitution.

58 7 4) 1 medlem fra en arbejdstagerorganisation, der indstilles af de faglige hovedorganisationer i fællesskab. 5) 1 medlem, der udpeges af regionsrådene. Stk. 3. KKR udpeger formanden for hver bestyrelse. Formanden skal være folkevalgt og gerne have baggrund i det private erhvervsliv. Stk. 4. I bestyrelsen deltager 1 observatør fra Erhvervsministeriet. Stk. 5. Bestyrelserne ansætter Erhvervshusenes direktioner med mindre andet fremgår af forretningsordenen. Stk. 6. Erhvervsministeren fører tilsyn med Erhvervshusene og disses filialer. Erhvervsministeren kan til enhver tid kræve de oplysninger om Erhvervshusenes virksomhed, som findes nødvendige til udøvelse af tilsynet. Erhvervshusenes regnskab aflægges årligt efter årsregnskabslovens regler. Årsregnskabet revideres af en godkendt revisor og indsendes efterfølgende til Erhvervsministeriet. Nærmere regler herom fastsættes i forretningsordenen for Erhvervshusene, jf. 12, stk. 2. Kapitel 6 Kommuner 14. Kommuner kan efter denne lov varetage lokale erhvervsfremmeaktiviteter, der omfatter erhvervsservice og erhvervsudvikling. Stk. 2. Der må ikke være overlap mellem aktiviteterne i Erhvervshusene og den indsats, der foregår i kommunerne enkeltvis. For at undgå overlap kan kommuner alene varetage lokale erhvervsserviceaktiviteter, der ikke i forvejen udbydes af erhvervshuset, jf. 12, stk. 1, eller af den højtspecialiserede statslige erhvervsfremme. Stk. 3. Ved igangsættelse af erhvervsfremmeaktiviteter, herunder aktiviteter inden for vækst og udvikling i turismeerhvervet, der går videre end lokal erhvervsudvikling, skal kommunerne sikre sig, at aktiviteten ligger inden for rammerne af den samlede strategi for den decentrale erhvervsfremmeindsats, jf. 9, stk. 1, nr. 1. Stk. 4. Kommunernes erhvervsfremmeindsatser skal være bredt tilgængelige for virksomhederne. Stk. 5. Kommunernes erhvervsfremmeindsatser må ikke virke konkurrenceforvridende i forhold til det private erhvervsliv, herunder må der ikke ydes direkte finansiel støtte til enkelte erhvervsvirksomheder. Stk. 6. Kommuner kan ansøge Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse om medfinansiering til lokale erhvervsfremmeprojekter. Stk. 7. Uanset stk. 1 er det ikke tilladt for kommuner selvstændigt at varetage opgaver inden for kapitalformidling, eksportfremme, etablere en digital platform for erhvervsfremme eller iværksætte indsatser om digitalisering og ny teknologi, nye forretningsmodeller og klynger.

59 8 Stk. 8. Kommunerne kan varetage aktiviteter efter stk. 1 som en del af kommunens forvaltning eller i regi af selvstændige juridiske enheder. Stk. 9. Kommuner i grænselandet mellem to erhvervshuse kan flytte til det erhvervshus, som de oplever den største tilknytning til. Det aftales lokalt og godkendes af erhvervsministeren. Kapitel 7 Regioner 15. Regionerne kan udarbejde en regional udviklingsstrategi. Strategien omfatter regionernes lovhjemlede opgaver inden for regional udvikling, samt i tilknytning hertil den fremtidige udvikling i regionen, infrastruktur, udvikling i yderområderne, natur og rekreative formål, grøn omstilling og klimatilpasning samt evt. grænseoverskridende samarbejder. Den regionale udviklingsstrategi må ikke omhandle erhverv, turisme og vækst. De regionale udviklingsstrategier udarbejdes under hensyntagen til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses strategi for den decentrale erhvervsfremmeindsats. Den regionale udviklingsstrategi skal udarbejdes i samarbejde med relevante lokale, regionale og statslige interessenter. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse skal, jf. 9, stk. 1, nr. 5, høres om indholdet af strategien inden den offentlige høring, jf. stk. 3. Stk. 2. Endvidere kan den regionale udviklingsstrategi indeholde en redegørelse for de initiativer, som regionsrådet vil foretage som opfølgning på strategien. Stk. 3. Inden vedtagelsen af den regionale udviklingsstrategi skal regionsrådet foretage en offentlig høring af udkast til strategien. Regionsrådet fastsætter en frist på mindst 8 uger for fremsættelse af kommentarer. Offentliggørelse kan udelukkende ske digitalt. Stk. 4. Regionerne skal som led i udarbejdelse af og opfølgningen på den regionale udviklingsstrategi iagttage rammebetingelserne for de regionale udviklingsområder. Stk. 5. Erhvervsministeren fastsætter regler om regioners grænseoverskridende og internationale samarbejde samt om nedsættelse af organer til varetagelse heraf og om disse organers sammensætning. Stk. 6. Regionerne kan med hjemmel i anden lovgivning ansøge og deltage i projekter efter 9, stk. 1, nr. 2 og 3. Stk. 7. Uanset stk. 6, kan regionerne ansøge og deltage i projekter om kvalificeret arbejdskraft under Den Europæiske Socialfond i gangsat af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Kapitel 8 Sanktioner og strafbestemmelser

60 9 16. Erhvervsministeren kan fra personer og virksomheder, der ydes midler til efter denne lov, kræve alle oplysninger og regnskaber, som skønnes nødvendige for administrationen m.v. Regnskaber omfatter årsregnskaber med eventuelle koncernregnskaber og ledelsesberetninger, periode- og delregnskaber samt relevant regnskabsmateriale, herunder bogføringsmateriale, ledelsens protokoller og lignende materiale, revisors protokoller og beretninger m.v. samt andet materiale og oplysninger, som skønnes af betydning for udførelsen af kontrol og tilsyn. Stk. 2. Erhvervsministeren kan efter aftale med finansministeren bemyndige en styrelse til at træffe afgørelser efter nærmere fastsatte regler i forbindelse med administrationen af midler bevilget efter denne lov. Stk. 3. Erhvervsministeren kan mod behørig legitimation uden retskendelse til brug for den i stk. 1 nævnte administration m.v. 1) få adgang til en virksomheds eller sammenslutnings lokaler og transportmidler og 2) på stedet gøre sig bekendt med og tage kopi af enhver oplysning, herunder regnskaber, regnskabsmateriale, bøger, andre forretningspapirer og elektronisk lagrede data. Stk. 4. Op til 20 pct. af den finansiering, der er bevilget i henhold til 2, stk. 1, nr. 1-9, kan tilbageholdes og anvendes til modregning med bevillingsmodtagers eventuelle restancer til det offentlige. 17. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der i forbindelse med en ansøgning og bevilling heraf, herunder om medfinansiering og tilskud m.v., 1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller 2) fortier oplysninger af betydning for en sags afgørelse. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Stk. 3. I regler, der udstedes i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af reglerne. Kapitel 9 Akkreditering og metrologi m.v. 18. Erhvervsministeren fastsætter de regler vedrørende akkreditering, som er nødvendige for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 765 af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter, herunder regler om udpegning af et nationalt akkrediteringsorgan og dets opgavevaretagelse, jf. stk. 2, og indgår de nødvendige aftaler herom. Forvaltningsloven finder anvendelse på akkrediteringsorganets udførelse af akkrediteringsopgaver. Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter de regler, som er nødvendige for anvendelsen her i landet af den i stk. 1 nævnte forordning, herunder regler om det i stk. 1 nævnte organs akkreditering af virksomheder til f.eks. prøvning, kalibrering, medicinske undersøgelser, certificering, inspektion, attestering, CO 2 -verifikation, og miljøverifikation samt regler om sanktioner ved manglende overholdelse af en meddelt akkreditering.

61 10 Stk. 3. Akkrediteringsorganet kan efter særskilt aftale herom med erhvervsministeren foretage akkreditering i udlandet. 19. Erhvervsministeren fastsætter regler om metrologi, herunder om, hvilke måleenheder der finder anvendelse, regler om etablering og vedligeholdelse af primær- og referencenormaler, regler om måleteknik og måleinstrumenter samt deres anvendelse, regler om anmeldelsespligt for ibrugværende måleinstrumenter, regler om måleteknisk kontrol, regler om, hvilke varer der skal sælges i bestemte enheder i henseende til mål eller vægt, herunder regler om klassificering, sortering og lign., samt regler om bemyndigelse af organer til at udføre overensstemmelsesvurderingsopgaver i henhold til nationale regler og EU-retten. Stk. 2. Erhvervsministeren udpeger nationale metrologiinstitutter til at etablere og vedligeholde primær- og referencenormaler inden for afgrænsede metrologiske felter. Stk. 3. Erhvervsministeren, har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme og lokaliteter for at varetage hvervet med måleteknisk kontrol. 20. Det nationale akkrediteringsorgan kan inden for en ramme aftalt mellem organet og erhvervsministeren kræve betaling for driftsopgaver, som relaterer sig til akkrediteringsydelsen. Ved akkrediteringsydelsen forstås f.eks. akkreditering af laboratorier til prøvning og kalibrering samt akkreditering af virksomheder og personer til certificering, inspektion, attestering, CO 2 -verifikation og miljøverifikation. Stk. 2. En offentlig myndighed eller en privat institution, der i medfør af 4, stk. 4, varetager opgaver med administration af reglerne om metrologi, kan opkræve gebyr for bl.a. udarbejdelse af certifikater og typegodkendelser samt udpegning af bemyndigede organer efter regler, der fastsættes af erhvervsministeren. 21. Afgørelser truffet af den, som erhvervsministeren har bemyndiget hertil, efter denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 2. Afgørelser truffet af akkrediteringsorganet, jf. 18, eller en offentlig myndighed eller privat institution, der i medfør af 7, stk. 4, varetager administrationen af de metrologiske regler, kan indbringes for Sikkerhedsstyrelsen, jf. dog stk. 3 og 4. Stk. 3. Enhver, der har modtaget en afgørelse om afslag på eller kun delvis imødekommelse af en ansøgning om akkreditering eller en afgørelse om hel eller delvis tilbagekaldelse eller suspension af en meddelt akkreditering, kan anmode akkrediteringsorganet om at foretage en ny vurdering af sagen. Stk. 4. Hvis den fornyede behandling af sagen efter stk. 3 ikke fører til, at klageren fuldt ud imødekommes, kan afgørelsen indbringes for Klagenævnet for Udbud. Stk. 5. Klage efter stk. 2-4 skal være indgivet, senest 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende. Hvis klagefristen udløber på en lørdag, søndag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

62 Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at forskrifter vedrørende metrologi og akkreditering udstedt i medfør af denne lov, som indeholder krav til virksomheder, anlæg, installationer, indretninger og produkter m.v., og tekniske specifikationer, der henvises til i sådanne forskrifter, ikke indføres i Lovtidende. Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter regler om, hvordan oplysning om indholdet af de forskrifter og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan fås. Stk. 3. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at tekniske specifikationer, som ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, skal være gældende, selv om de ikke foreligger på dansk. Kapitel 10 Overgangsbestemmelser 23. Indsatser, der er iværksat af erhvervsministeren inden denne lovs ikrafttræden, forsætter efter gældende vilkår. 24. Igangværende projekter, der er igangsat efter indstilling fra de regionale vækstfora, løber indtil afslutningen af de pågældende projekter. Regionerne kan efter 1. januar 2019 ikke længere iværksætte nye indsatser eller projekter inden for erhvervsfremme. Stk. 2. Erhvervsministeren kan efter aftale med Danske Regioner bestemme, at igangværende projekter efter stk. 1 overflyttes til Erhvervsstyrelsen. Stk. 3. For projekter, der overdrages til Erhvervsstyrelsen efter stk. 2, forpligtes regionerne til at friholde staten for enhver udgift, der følger af ufinansierede garantier eller løfter udstedt af regionerne, krav om tilbagebetalinger, erstatninger eller lign., der pålægges staten som følge af overtrædelse af lovgivning eller manglende opfyldelse af vilkår i tilsagn. Stk. 4. For projekter, der har modtaget en klar politisk hensigt i form af en skriftlig hensigtserklæring, resultatkontrakt el. lign om juridisk bindende tilsagn om regionalt tilskud eller garantier ud over 2018, kan erhvervsministeren beslutte at fortsætte disse helt eller delvist i en tidsbegrænset periode, hvis det vurderes nødvendigt for at sikre en hensigtsmæssig overgang for projekterne. Stk. 5. Erhvervsministeren overtager fra den 1. januar 2019 regionernes og Vækstforas opgaver i forhold til projekter, hvor Vækstfora har afgivet indstilling om anvendelse af regionalfondsog socialfondsmidler inden udgangen af 2018, men hvor der ikke er afgivet tilsagn inden udgangen af Erhvervsministeren kan for den decentrale erhvervsfremmeindsats, jf. 9, stk. 1, nr. 1-3 og nr. 7, udarbejde en midlertidig strategi for 2019, der tager udgangspunkt i eksisterende regionale og nationale strategier. 26. Loven træder i kraft d. 1. januar Kapitel 11 Ikrafttrædelse og territorial gyldighed

63 12 Stk. 2. Lov om erhvervsfremme og regional udvikling, jf. lovbekendtgørelse nr. 348 af 14. april 2016, ophæves. Stk. 3. Lov nr. 113 af 1. februar 2010 om fond til grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse, som ændret ved 20 i lov nr af 18. december 2012, som senere ændret ved lov nr. 156 af 20. februar 2013 om ændring af lov om fond til grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse (Markedsmodningsfonden), ophæves. Territoriel gyldighed 27. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft herfor med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger. Kapitel 12 Ændringer i anden lovgivning Uddannelses- og Forskningsministeriet 28. I lov nr. 306 af 29. marts 2014 om Danmarks Innovationsfond foretages følgende ændring: 1. I 21 udgår», herunder regionale myndigheder«. Økonomi- og Indenrigsministeriet 29. I regionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 4. januar 2018, som ændret ved 3 i lov nr. 748 af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer: 1. I 5, stk. 1, nr. 2, litra a udgår»vækst- og«. 2. 5, stk. 1, nr. 2, litra b udgår. Litra c-e bliver herefter litra b-d. Miljø og Fødevareministeriet 30. I lov om landbrugsejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 27 af 4. januar 2017, foretages følgende ændring: 1. 3, stk. 1, affattes således»kommunalbestyrelserne skal mindst en gang i hver valgperiode i samarbejde med Miljøog Fødevareministeriet udarbejde og offentliggøre en analyse af jordbrugserhvervene, der skal sikre, at de jordbrugsmæssige interesser indgår i de regionale udviklingsstrategier efter lov om erhvervsfremme, kommuneplanerne og lokalplanerne. «

64 I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 966 af 23. juni 2017, foretages følgende ændring: a, affattes således:»regionsrådet kan inden for denne lovs formål give tilskud til projekter, der bidrager til at realisere den ønskelige fremtidige udvikling, som beskrevet i den regionale udviklingsstrategi efter lov om erhvervsfremme og regional udvikling.«32. I lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 934 af 27. juni 2017, foretages følgende ændring: a, affattes således:»regionsrådet kan inden for denne lovs formål give tidsbegrænset tilskud til projekter, der bidrager til at realisere visioner og målsætninger i den regionale vækst- og udviklingsstrategi efter lov om erhvervsfremme.«undervisningsministeriet 33. I lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 236 af 23. marts 2018, foretages følgende ændring: 1. 10, stk. 3, ophæves. 34. I lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr af 29. november 2017, foretages følgende ændring: a, stk. 2, ophæves. Stk. 3-5 bliver herefter stk I lov nr. 698 af 8. juni 2018 om institutioner for forberedende grunduddannelse foretages følgende ændring: 1. 31, stk. 2, ophæves.

65 14 Almindelige bemærkninger til lovforslaget 1. Indledning 2. Lovforslagets baggrund 3. Lovforslagets hovedpunkter 3.1 Tværkommunale erhvervshuse Gældende ret Erhvervsministeriets overvejelser og lovforslagets indhold 3.2 Digital platform for erhvervsfremme Gældende ret Erhvervsministeriets overvejelser og lovforslagets indhold 3.3 Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse Gældende ret Erhvervsministeriets overvejelser og lovforslagets indhold 3.4 Regional udviklingsstrategi Gældende ret Erhvervsministeriets overvejelser og lovforslagets indhold 3.5 Turismefremme Gældende ret Erhvervsministeriets overvejelser og lovforslagets indhold 3.6 Den statslige erhvervsfremme Gældende ret Erhvervsministeriets overvejelser og lovforslagets indhold 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner 5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. 6. Administrative konsekvenser for borgerne 7. Miljømæssige konsekvenser 8. Forholdet til EU-retten 9. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikterne 10. Hørte myndigheder og organisationer m.v. 11. Sammenfattende skema 1. Indledning I maj 2018 indgik regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti en politisk aftale om forenkling af erhvervsfremmesystemet i Danmark. Erhvervsfremmeindsatsen havde forud for den politiske aftale været genstand for et grundigt eftersyn, som havde resulteret i afgivelse af en rapport i november På den baggrund nedsatte regeringen i juni 2017 Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme. Udvalgets opgave var at udvikle en model for et nyt og bedre erhvervsfremmesystem til gavn for virksomhederne og dermed også til gavn for vækst og beskæftigelse. Udvalget kom med deres anbefalinger for et fokuseret og fremtidssikret erhvervsfremmesystem, som regeringen nu følger op på. Med afsæt i Forenklingsudvalgets anbefalinger har regeringen den 24. maj 2018 indgået en politisk aftale med Dansk Folkeparti om en forenkling af erhvervsfremmesystemet 2. Lovforslagets baggrund

66 15 Det er vigtigt for virksomhederne, at Danmark har et velfungerende erhvervsfremmesystem med ydelser, der møder deres behov og er enkle at tilgå. Navnlig opstartsvirksomheder og små og mellemstore virksomheder, der f.eks. skal ud på nye markeder eller anvende nye forretningsmodeller og teknologier, har brug for at kunne få kompetent vejledning og mulighed for udvikling gennem erhvervsfremmesystemet. Som det fremgår af Eftersyn af Erhvervsfremmeindsatsen (nov. 2016) og Forenklingsudvalgets rapport (apr. 2018) er det nuværende erhvervsfremmesystem for udbudsdrevet og svært at finde rundt i. Kompleksiteten er en barriere for, at virksomhederne får det optimale udbytte af indsatsen, og det øger deres omkostninger ved at bruge erhvervsfremmetilbuddene. Når kompetencer og erfaring bliver spredt ud på for mange ordninger og aktører fører det til overlappende indsatser og giver lavere kvalitet og høje omkostninger. Det giver ofte virksomhederne en oplevelse af, at indsatsen mere afspejler erhvervsfremmeaktørernes prioriteter end virksomhedernes behov. Erhvervsfremmesystemet er ikke i særlig høj grad digitaliseret. En systematisk anvendelse af digitale løsninger vil kunne forbedre og effektivisere indsatsen og give virksomhederne nem adgang til ydelser og information af høj kvalitet uanset, hvor de befinder sig i landet. Der er derfor brug for et bedre og mere enkelt erhvervsfremmesystem med fokus på kvalitet for iværksættere og virksomheder. Erhvervsfremmesystemet skal organiseres, så det i højere grad end i dag imødekommer virksomhedernes behov. Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti er på denne baggrund enige om at gennemføre en grundlæggende forenkling af erhvervsfremmesystemet med udgangspunkt i anbefalingerne fra Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme. Antallet af politisk ansvarlige niveauer reduceres til to: ét decentralt niveau med en stærk kommunal forankring og staten. Derved skabes en struktur, der medvirker til at minimere overlappende indsatser. Kommunerne vil fortsat være det lokale omdrejningspunkt for virksomhederne og have en større rolle i erhvervsfremmesystemet end i dag, så virksomheder og kommuner kan udvikle en stærk lokal erhvervsfremmeindsats i den enkelte kommune og på tværs af kommuner. Dette skal også ses i lyset af, at mere specialiseret erhvervsservice kræver stærke faglige miljøer og en kritisk masse af virksomheder. En klar arbejdsdeling uden overlappende indsatser og digitale løsninger vil gøre det nemmere for virksomhederne at anvende ydelserne og få kompetent vejledning samtidig med, at færre offentlige midler skal anvendes til administration af erhvervsfremmesystemet. 3. Lovforslagets hovedpunkter Den gældende lov om erhvervsfremme og regional udvikling fra 2005 blev vedtaget som led i kommunalreformen i Kommunalreformen tegnede en ny offentlig sektor, hvor kommuner, regioner og stat har hver sin opgavemæssige identitet. På erhvervsområdet fik kommunerne ansvaret for den lokale erhvervsservice, hvor nærheden og den daglige kontakt til brugerne er i højsædet. Med nye større kommuner og en klar opgave- og ansvarsfordeling var det hensigten at virksomhederne fik en hurtig og effektiv sagsbehandling af de spørgsmål og problemer, virksomhederne støder på i hverdagen.

67 16 Den regionale erhvervsindsats, herunder turisme, forankredes i de nye regioner ved brug af vækstfora med deltagelse af en række interessenter, jf. lovens 8, stk. 1. Staten varetog fortsat den overordnede vækstpolitik, herunder den tværgående koordinering mellem erhvervs-, uddannelses-, trafik- og beskæftigelsespolitikken, blandt andet inden for rammerne af den nationale vækststrategi. For at skabe de bedste regionale og lokale rammer for virksomhedernes udvikling og omstilling til den globale konkurrence var der behov for et tæt samarbejde mellem offentlige myndigheder, erhvervsliv og videninstitutioner. Et samarbejde mellem dem, der kender de lokale forhold og virksomhedernes udfordringer på nærmeste hold. Og et samarbejde, der kunne skabe sammenhæng mellem den kommunale og regionale indsats, så alle trækker i samme retning. Dette samarbejde forankredes fra 2007 i regionerne ved brug af de nye regionale vækstfora. Her samledes repræsentanter fra regionsråd, kommunalbestyrelser, erhvervslivet, videninstitutioner og arbejdsmarkedets parter under ét tag. Vækstforaene bliver således omdrejningspunkt for regioners og kommuners dialog om en fælles og koordineret erhvervsindsats, hvor erhvervslivets og videninstitutionernes faglige ekspertise inddrages aktivt. Med fokus på de regionale rammevilkår og den erhvervsmæssige specialisering tegnede vækstforaene de strategiske linjer for den regionale erhvervsudvikling. De udviklede og prioriterede konkrete initiativer til at fremme den regionale vækst ved at indstille til beslutning hos regionsråd og staten om anvendelsen af midler til erhvervsudviklingsformål. I 2007 etableredes Danmarks Vækstråd, som skulle sikre en bedre sammenhæng mellem den EU-baserede, nationale og regionale erhvervsudviklingsindsats. Med evalueringen af kommunalreformen kom 2014-ændringen til loven. Evalueringen pegede bl.a. på, at de regionale udviklingsplaner indholdsmæssigt levede op til lovgivningen, men ikke har haft tilstrækkelig gennemslagskraft. På denne baggrund samledes den regionale udviklingsplan og den regionale erhvervsudviklingsstrategi i en regional vækst- og udviklingsstrategi, der indarbejdedes i lov om erhvervsfremme og regional udvikling. Som det fremgik af Eftersyn af Erhvervsfremmeindsatsen (nov. 2016) og Forenklingsudvalgets rapport (apr. 2018) er det nuværende erhvervsfremmesystem for udbudsdrevet og svært at finde rundt i. Kompleksiteten er en barriere for, at virksomhederne får det optimale udbytte af indsatsen, og det øger deres omkostninger ved at bruge erhvervsfremmetilbuddene. Når kompetencer og erfaring bliver spredt ud på for mange ordninger og aktører fører det til overlappende indsatser og giver lavere kvalitet og høje omkostninger. Det giver ofte virksomhederne en oplevelse af, at indsatsen mere afspejler erhvervsfremmeaktørernes prioriteter end virksomhedernes behov. Parallelt hermed havde Det Nationale Turismeforum forud for den politiske aftale i april 2018 afleveret seks anbefalinger til en fokusering af den offentlige turismefremmeindsats, der i dag er kendetegnet ved små projekter, manglende samarbejde og overlappende indsatser. Det Nationale Turismeforum peger i deres anbefalinger bl.a. på, at indfrielse af ambitionen om at udvikle stærke og attraktive destinationer kræver, at den decentrale turismefremmeindsats, der

68 17 i dag er spredt på ca. 80 forskellige aktører, konsolideres i færre destinationsselskaber, og at der skabes en bedre sammenhæng i indsatserne. Med lovforslaget ønskes, at Danmark har et velfungerende erhvervsfremmesystem med ydelser, der møder virksomheders behov og er enkle at tilgå. Navnlig opstartsvirksomheder og små og mellemstore virksomheder, der fx skal ud på nye markeders eller anvende nye forretningsmodeller og teknologier, har brug for at kunne få kompetent vejledning og mulighed for udvikling gennem erhvervsfremmesystemet. Forenklingen af erhvervsfremmesystemet sætter ind på særligt 4 hovedområder for at skabe en mere fokuseret og fremtidssikret erhvervsfremmeindsats. 1. Bedre kvalitet og tilgængelighed i erhvervsservicen. Der oprettes tværkommunale erhvervshuse og etableres en digital erhvervsfremmeplatform. 2. En sammenhængende decentral erhvervsfremme. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse overtager ansvaret fra de regionale vækstfora og klyngeindsatsen konsolideres. 3. Forenkling af den statslige erhvervsfremme. Indsatsen for videnbaseret iværksætteri styrkes med ophæng i Vækstfonden og Innovationsfonden, og der skabes én indgang for låne- og egenkapitalformidling og én for tilskudspuljer til innovation, udvikling og demonstration. 4. Stærkere destinationer og bedre sammenhæng i turismefremmeindsatsen. Den kommunale indsats konsolideres i destinationsselskaber, og der øremærkes turismeprojektmidler under Erhvervsfremmebestyrelsen. Der skabes bedre sammenhæng i indsatserne mellem de større offentlige turismeaktører. 3.1 Tværkommunale erhvervshuse Gældende ret Det fremgår af den gældende lov om erhvervsfremme og regional udvikling, at kommuner kan gennemføre og finansiere erhvervsserviceaktiviteter over for en åben kreds af iværksættere og virksomheder, jf. 12, stk. Det er op til kommunerne selv at bestemme, om de vil drive erhvervsservicen som en del af kommunens forvaltning eller i selvstændige juridiske enheder, jf. 12, stk. 3. Med kommunalreformen i 2007 blev fem Væksthuse etableret for at levere specialiserede erhvervsserviceydelser til iværksættere og virksomheder med vækstambitioner og vækstpotentiale. Væksthusene er i dag organiseret som erhvervsdrivende fonde etableret af kommunerne, men er ikke reguleret i lov om erhvervsfremme og regional udvikling. Væksthusene får deres basisbevilling gennem via kommunerne, som en øremærket del af det statslige bloktilskud. KL og Erhvervsministeriet indgår aftale om de generelle mål for væksthusene, mens Kommunekontaktrådet (KKR) i den pågældende region indgår resultatkontrakten med væksthuset. Væksthusene tager udgangspunkt i den enkelte virksomheds udfordring eller potentiale. De tilbyder dybdegående forløb, der fx kan omhandle forretningsudvikling, strategi, driftsudvikling, kompetencebehov, skalering, nye teknologier, nye markeder, finansiering mv. Forløbene har til formål at identificere vækstudfordringer eller -potentialer eller at løse

69 18 komplekse problemstillinger som fx ejerskifte. Disse forløb munder typisk ud i, at der udarbejdes en vækstplan for virksomheden. Væksthusene ledes af en bestyrelse på 8 medlemmer, hvoraf KKR udpeger 5 medlemmer, herunder formanden og mindst 1 erhvervsrepræsentant. Det regionale vækstforum udpeger 2 medlemmer, heraf mindst 1 erhvervsrepræsentant. Herudover består bestyrelsen af 1 medarbejderrepræsentant fra væksthuset og en observatør fra Erhvervsministeriet Erhvervsministeriets overvejelser og lovforslagets indhold I forbindelse med udarbejdelsen af Eftersyn af Erhvervsfremmeindsatsen (nov. 2016) og Forenklingsudvalgets afrapportering (apr. 2018) har organisationer for virksomheder og iværksættere gjort gældende, at de specialiserede ydelser i kommunerne er af for lav eller af varierende kvalitet. Samtidig bidrager overlappet i de kommunale indsatser til et uoverskueligt erhvervsfremmesystem for virksomhederne. Der er derfor en efterspørgsel blandt virksomhederne efter stærkere kompetencecentre med større kritisk masse, der kan betjene virksomhederne, når de står over for væsentlige skridt i deres udvikling eller særlige udfordringer. På den baggrund etableres der erhvervshuse, der skal fungere som stærke kompetencecentre med specialiserede faglige kompetencer om virksomhedsdrift og udvikling. Erhvervshusene skal videst muligt baseres på de eksisterende Væksthuse og gøre de ydelser, der i dag tilbydes til en smal gruppe af vækstvirksomheder, tilgængelige for alle virksomheder, og samle de specialiserede faglige kompetencer om virksomhedsdrift og -udvikling. Erhvervshusene etableres med egne bestyrelser og filialer. Kommuner i grænselandet mellem to erhvervshuse får mulighed for at flytte til det erhvervshus, som de oplever den største tilknytning til. Erhvervshusenes ydelser skal være nemt tilgængelige for virksomheder i hele Danmark. Ydelserne i de tværkommunale Erhvervshuse og i enkeltkommuner må ikke være overlappende. Det forventes, at kommunerne fortsat vil være det lokale omdrejningspunkt for virksomhederne, og at kommunerne vil have en større rolle i erhvervsfremmesystemet end i dag. Højt specialiserede statslige ordninger skal være tilgængelige via Erhvervshusene: internationalisering (Eksportrådet), kapitalformidling (Vækstfonden) og innovation (Innovationsfonden) m.v. Ønsker Erhvervshuse eller enkeltkommuner at styrke den højt specialiserede erhvervsfremmeindsats, skal det ske i samarbejde med relevante statslige ordninger. Erhvervshusenes bestyrelser får til opgave at sikre en effektiv opgavevaretagelse, der møder virksomhedernes behov. Bestyrelserne nedsættes med 10 medlemmer: 4 virksomhedsrepræsentanter, herunder SMV er, udpeget af KKR efter indstilling fra erhvervsorganisationerne, 3 kommunale repræsentanter udpeget af KKR, 1 repræsentant fra en videninstitution udpeget af KKR, 1 repræsentant fra en arbejdstagerorganisation indstilles af de faglige hovedorganisationer i fællesskab og 1 medlem udpeget af Regionsrådet. KKR skal varetage en tilsvarende styrende rolle, som i Væksthusene i dag, ligesom der fortsat vil være en observatør fra Erhvervsministeriet i bestyrelsen. KKR udpeger formanden, som skal være folkevalgt og gerne have baggrund i det private erhvervsliv.

70 19 Bestyrelserne får med deres kendskab til lokale udfordringer og potentialer til opgave at sikre en effektiv opgavevaretagelse, der møder virksomhedernes behov samt bidrage til den samlede erhvervsfremmestrategi. 3.2 Digital platform for erhvervsfremme Gældende ret Den gældende lov om erhvervsfremme og regional udvikling indeholder ikke bestemmelser om digitalisering af erhvervsfremmesystemet. Erhvervsfremmesystemet er i dag ikke i særlig høj grad digitaliseret. Virksomhederne bruger i dag meget tid på personlig henvendelse for at få information og afklaring af spørgsmål, der kan håndteres bedre og hurtigere digitalt. En systematisk anvendelse af digitale løsninger vil derfor kunne forbedre og effektivisere indsatsen og give virksomhederne nem adgang til ydelser og information af høj kvalitet uanset, hvor de befinder sig i landet Erhvervsministeriets overvejelser og lovforslagets indhold For at understøtte og fremtidssikre erhvervsfremmesystemet etableres en ambitiøs, datadrevet digital erhvervsfremmeplatform, der giver virksomhederne 24/7 adgang til information, vejledning og digitaliserede ydelser om opstart, drift og udvikling af virksomhed m.v. Den digitale erhvervsfremmeplatform skal gøre information, service og ydelser i erhvervsfremmesystemet langt mere tilgængelige for virksomhederne end i dag. På den digitale platform vil der blive stillet information, services og ydelser i erhvervsfremmesystemet til rådighed for både offentlige og private aktører. Platformen skal bl.a. indeholde et overblik over erhvervsfremmesystemets tilbud samt ydelser om erhvervsservice, der knytter sig til information og vejledning om opstart, drift og udvikling af virksomhed m.v. Platformen drives som en fællesoffentlig digital indgang til erhvervsfremme, med tæt samarbejde mellem aktører på det centrale og decentrale niveau, og med inddragelse af erhvervsorganisationer, statslige ordninger og kommunerne i udviklingen. Platformen anvendes på tværs af indsatsen, fra den lokale kommunale erhvervsservice til statens ordninger. Platformen skal understøtte et mere sammenhængende erhvervsfremmesystem, hvor relevant data om virksomhederne opsamles og analyseres med henblik på at blive klogere på virksomhedens konkrete behov. For at målrette og tilpasse den digitale vejledning til den enkelte virksomhed, indsamler og indhenter platformen med den pågældende virksomheds samtykke tilgængelige oplysninger om virksomheden, herunder data, der genereres gennem virksomhedens brug af platforme i regi af Virk (såkaldt adfærdsdata). Ved brug af machine learning vil der ske en bearbejdning af de indsamlede data, som bl.a. vil resultere i en mere relevant visning af informationer på platformen. Eksempelvis vil oplysninger om antal ansatte og selskabsform kunne have betydning for hvilke informationer og programmer, det vil være relevant at præsentere virksomheden for. Tilsvarende kan eksempelvis oplysning om virksomhedens adresse indebære, at lokale erhvervsfremmeprogrammer i det pågældende nærområde får en mere fremtrædende visning end programmer og tilbud fra fjernere landsdele. Endvidere kan f.eks.

71 20 kendskab til en virksomheds branchekode medføre, at informationer om nye regler eller ordninger inden for den pågældende branche fremhæves, mens tilsvarende information for irrelevante brancher frasorteres. Eksempelvis må en virksomhed inden for fødevareområdet forventes at have større interesse i at blive præsenteret for information om erhvervsfremmeaktiviteter, der måtte sigte mod dette område, end aktiviteter, der retter sig mod andre brancher. Ved løbende at opsamle og bearbejde den data, der genereres gennem virksomhedens brug af platformen, kan platformen med tiden blive klogere på, hvilken type hjælp eller vejledning, virksomhederne søger efter, og derved præsentere information, der giver mest mulig værdi for brugerne. Ved på den måde at bruge data fra tilgængelige kilder på tværs af myndigheder til at kunne identificere og kategorisere virksomheden, bliver vejledningen mere relevant og effektiv for virksomheden. En virksomhed, der anvender platformen til at søge vejledning, vil kunne fravælge at afgive samtykke til afgivelse og indsamling af informationer, såvel som samtykket vil kunne tilbagekaldes. I dette tilfælde, vil information på den digitale platform blive præsenteret usorteret og uden at være målrettet virksomheden. Ved enhver brug af platformen forventes der dog at blive indsamlet generelle, anonyme, statistiske oplysninger om brugen af platformen, herunder så driftsstabiliteten kan sikres, brugeroplevelsen kan forbedres, og erhvervsfremmeaktiviteterne kan tilpasses. Endvidere vil der for virksomheder, der deltager i konkrete erhvervsfremmeprogrammer, blive indsamlet, behandlet, samkørt og udvekslet oplysninger om virksomheden, herunder om tidligere deltagelse i erhvervsfremmeaktiviteter, til brug for myndighedernes kontrol- og tilsynsopgaver. Platformen oprettes i regi af Erhvervsministeriet, under Erhvervsstyrelsen, med udgangspunkt i Virk, med mulighed for ændringer, i det omfang der måtte vise sig at være behov herfor fremadrettet. Den digitale erhvervsfremmeplatform lanceres medio 2019 og planlægges løbende udviklet. 3.3 Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse Gældende ret Regionerne varetager i dag opgaver inden for regional udvikling. Det følger bl.a. af den gældende lov om erhvervsfremme og regional udvikling 8-9 samt af regionsloven 5. Det følger af 8, stk. 1 i lov om erhvervsfremme og regional udvikling, at regionsrådet varetager den regionale erhvervsudvikling. Hertil nedsætter regionsrådet et eller to vækstfora. Regionsrådet træffer beslutning om antal vækstfora og deres geografiske afgrænsning efter høring af regionens kommuner og erhvervsorganisationer. Endelig er erhvervsministeren bemyndiget til at give Bornholms Kommune tilladelse til at nedsætte et selvstændigt vækstforum og stille sekretariatsbetjening til rådighed herfor. Det følger af 8, stk. 7, at regionsrådet stiller sekretariat til rådighed for vækstforummet. De regionale vækstfora har til opgave 1) med udgangspunkt i områdets rammevilkår og erhvervsspecialisering og efter høring af Danmarks Vækstråd, jf. 6, nr. 3, at udarbejde bidrag,

72 21 der omhandler de erhvervs- og vækstrettede dele, jf. 8 a, stk. 2, af den regionale vækst- og udviklingsstrategi inden for hele regionen eller den del heraf, som det enkelte vækstforum dækker, 2) at redegøre for de initiativer, som vækstfora vil foretage som opfølgning på den regionale vækst- og udviklingsstrategi, jf. nr. 1, 3) at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår, herunder den erhvervsmæssige udvikling i regionens yderområder, og 4) inden for den regionale vækst- og udviklingsstrategi at udvikle og afgive indstilling om medfinansiering af regionale erhvervsudviklingsaktiviteter og om midler fra EU s Regionalfond og Socialfond til Erhvervsstyrelsen. Det fremgår det af 11, at de regionale vækstfora består af 21 medlemmer, der udpeges af regionsrådet. Et vækstforum sammensættes således: 1) 3 medlemmer udpeges på regionsrådets eget initiativ, 2) 6 medlemmer udpeges efter indstilling af kommunalbestyrelserne i regionen, hvoraf mindst 1 medlem skal repræsentere yderområderne, 3) 6 medlemmer fra erhvervslivet udpeges efter indstilling fra erhvervsorganisationer udvalgt af regionsrådet, 4) 3 medlemmer fra viden- og uddannelsesinstitutioner udpeges på regionsrådets initiativ, og 5) 3 medlemmer, som repræsenterer henholdsvis arbejdsgivere og lønmodtagere, hvoraf 1 medlem udpeges efter indstilling fra arbejdsgiverorganisationer og 2 medlemmer udpeges efter indstilling fra lønmodtagerorganisationer. Vækstfora bidrager, jf. 8 a, jf. 10, stk. 1, nr. 1, til de regionale vækst- og udviklingsstrategier (ReVUS). Strategierne berører bl.a. erhvervsudvikling, infrastruktur, turisme, uddannelse og miljø, og vækstforas indstilling om anvendelsen af regionale udviklingsmidler og EU s strukturfondsmidler ligger som udgangspunkt inden for strategiens erhvervsrettede dele. Der henvises i de almindelige bemærkningers afsnit 3.4. Med 5, stk. 1, i lov om erhvervsfremme og regional udvikling nedsatte erhvervsministeren Danmarks Vækstråd, der blev etableret i forbindelse med kommunalreformen i Det følger af 6, at Danmarks Vækstråd har til opgave at 1) rådgive erhvervsministeren om udformningen af den nationale erhvervs- og vækstpolitik, 2) styrke koordinationen mellem den lokale, regionale og nationale erhvervs- og vækstpolitik og bidrage til en effektiv og sammenhængende indsats for vækst og erhvervsudvikling i hele Danmark, 3) udtale sig som høringspart om vækstforas bidrag, der omhandler de erhvervs- og vækstrettede dele af de regionale vækst- og udviklingsstrategier, herunder indsatsen for yderområderne, og løbende følge effekten af de erhvervs- og vækstrettede dele af disse strategier, 4) udtale sig som høringspart om statslige initiativer, der vedrører den regionale erhvervsudvikling, og 5) rådgive erhvervs- og vækstministeren om udvikling af og opfølgning på nationale regionalfonds- og socialfondsfinansierede programmer. Det fremgår af 7, stk. 1 og 2, at Danmarks Vækstråd består af en formand og 20 medlemmer, som udpeges af erhvervs- og vækstministeren: 1) Formanden og 4 medlemmer udpeges personligt af erhvervsministeren, 2) 5 medlemmer, som skal være formænd for regionale vækstfora, én fra hver region, udpeges efter indstilling fra de regionale vækstfora, 3) 2 medlemmer udpeges efter indstilling fra de kommunale parter, 4) 6 medlemmer udpeges efter indstilling fra arbejdsgiver- og erhvervsorganisationer, og 5) 3 medlemmer udpeges efter indstilling fra lønmodtagerorganisationer Erhvervsministeriets overvejelser og lovforslagets indhold I dag findes der en række koordinerende og bevilgende organer. Det medvirker til, at der iværksættes for mange overlappende indsatser, og at for mange penge bruges på administration og for få på virksomhederne. En mere sammenhængende indsats skal føre til større effekt for virksomhederne. Både lokalt og for Danmark som helhed.

73 22 En mere sammenhængende indsats skal føre til større effekt for virksomhederne såvel lokalt som for Danmark som helhed. For at sikre en sammenhængende decentral erhvervsudvikling etableres Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, der erstatter de seks regionale vækstfora og Danmarks Vækstråd, som nedlægges. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse etableres med en bestyrelse, der har til opgave at sikre en sammenhængende, efterspørgselsdrevet og lokalt forankret indsats. Bestyrelsen skal bestå af 16 medlemmer, hvoraf 5 kommunale repræsentanter udpeges af KKR, 6 medlemmer fra erhvervslivet (herunder SMV er og en fra en turismevirksomhed) udpeges af erhvervsministeren efter indstilling fra erhvervsorganisationerne, 1 repræsentant udpeget af regionsrådene, 1 medlem repræsenterer arbejdstagerorganisationerne og indstilles af de faglige hovedorganisationer i fællesskab, 1 medlem fra en videninstitution udpeges af uddannelses- og forskningsministeren og 1 medlem repræsenterer staten. Erhvervsministeren udpeger bestyrelsens formand, som skal være fra erhvervslivet. Medlemmerne udpeges for en periode på op til 4 år og kan genudpeges én gang. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse sekretariatsbetjenes af myndighed under Erhvervsministeriet. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse skal udarbejde en strategi for den decentrale erhvervsfremmeindsats. Strategien skal integrere udmøntningen af EU s strukturfondsmidler og de nuværende regionale udviklingsmidler, samt udpege erhvervs- og teknologiområder, hvor der kan udbydes offentlig finansiering til klynger. Erhvervsfremmestrategien skal indeholde regionale kapitler og virke rammesættende for den kommunale erhvervsudvikling. Erhvervshusenes bestyrelser skal bidrage til strategien, herunder i formuleringen af regionale kapitler, for at underbygge den lokale forankring. Andre relevante interessenter inddrages efter behov. Erhvervsfremmestrategien skal være koordineret med relevante statslige strategier, f.eks. på det erhvervspolitiske, forsknings- og innovationspolitiske, turismepolitiske og det internationale område, og den endelige strategi skal aftales mellem Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og regeringen, så der skabes sammenhæng til nationale indsatser. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse får til opgave at igangsætte og finansiere decentrale erhvervsfremmeindsatser. Der sikres en rimelig fordeling af midlerne på tværs af landet. Således vil halvdelen af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses nationale midler øremærkes lokale indsatser med udgangspunkt i den nuværende fordeling af regional erhvervsfremme. Antallet af offentligt finansierede klynger og netværk reduceres til styrkepositioner og et mindre antal start-up klynger inden for spirende teknologier og markeder. Reduktionen i antallet af klynger skal finde gradvist sted fra 2019 og ske under hensyn til eksisterende klyngers egne ønsker om fusioner. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse råder over egne midler, der kan prioriteres til at understøtte klyngeindsatsen, herunder medfinansiering af EU-strukturfondsmidler mv. 3.4 Regional udviklingsstrategi Gældende ret

74 23 I dag udarbejdes seks regionale vækst- og udviklingsstrategier (ReVUS) en strategi for hver region, hvor de regionale vækstfora leverer bidrag til de erhvervs- og vækstrettede dele. Den regionale vækst- og udviklingsstrategi er fundamentet for en sammenhængende indsats for vækst og udvikling i regionerne. Det følger af 8 a, stk. 2 i lov om erhvervsfremme og regional udvikling, at strategien indeholder en redegørelse for den fremtidige udvikling for regionen og omhandler de regionale vækst- og udviklingsvilkår, herunder infrastruktur, erhvervsudviklingsindsatsen inklusiv turisme, uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen, udviklingen i byerne og yderområderne, natur og miljø, herunder rekreative formål, kultur, samt sammenhængen med regionens eventuelle samarbejde med tilgrænsende landes myndigheder om udviklingsmæssige emner. Endvidere indeholder den regionale vækst- og udviklingsstrategi en redegørelse for de initiativer, som regionsrådet og vækstfora foretager som opfølgning på strategien. Strategien berører en bred vifte af emner af betydning for vækst og udvikling. Formålet med de regionale vækst- og udviklingsstrategier er at styrke ejerskabet i både kommuner og regioner for arbejdet med vækst og udvikling i regionen, så strategiens mål og indsatser får synlighed og gennemslagskraft. Kommunalbestyrelsen skal derfor forholde sig til den regionale vækst- og udviklingsstrategi i relevante udviklingsstrategier, herunder i erhvervsudviklingsindsatsen og i strategierne for kommuneplanlægningen. Regionsrådene skal endvidere orientere sig i relevante kommunale strategier, herunder i strategierne for kommuneplanlægningen og erhvervsudviklingsstrategierne. Regionsrådene har ansvaret for at udarbejde og vedtage den regionale vækst- og udviklingsstrategi, jf. 8 a, stk. 1. De regionale vækstfora udarbejder på baggrund af et fælles videngrundlag tilvejebragt af regionsrådet og vækstfora et bidrag, der omhandler de erhvervsog vækstrettede dele af den regionale vækst- og udviklingsstrategi med input fra bl.a. de regionale beskæftigelsesråd. Danmarks Vækstråd skal høres om udkast til bidrag, og vækstfora skal efterfølgende forholde sig til Danmarks Vækstråds anbefalinger efter et følg-eller-forklarprincip, jf. 6, nr. 3. Vækstfora færdiggør efterfølgende bidraget, der omhandler de erhvervsog vækstrettede dele af strategien. Vækstforas bidrag er endeligt for så vidt angår eget arbejde og fungerer som grundlag for vækstforas udmøntning af EU-strukturfondsmidler og regionale udviklingsmidler Erhvervsministeriets overvejelser og lovforslagets indhold Forenklingen af erhvervsfremmesystemet afskærer regionerne fra fremadrettet at skulle lave egen erhvervsfremmeindsats, herunder også inden for turisme. De opgaver, som regionerne har i henhold til lov om erhvervsfremme og regional udvikling, flyttes til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Regionernes hidtidige finansiering af investeringsfremmeindsatsen i Copenhagen Capacity og Vestdansk Investeringsfremme overføres til Udenrigsministeriet med henblik på at videreføre indsatserne. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse vil stå for at koordinere og udarbejde en samlet strategi for den decentrale erhvervsfremmeindsats, herunder indstilling til udmøntning af strukturfondsmidlerne. Det medfører, at regionerne ikke fremover skal lave regionale vækstog udviklingsstrategier (ReVUS) i den form, som de har i dag. De nuværende regionale vækstog udviklingsstrategier skal derfor tilpasses i forhold til den form, som de har i dag, og vil være mindre omfattende.

75 24 Regionerne får adgang til at udarbejde en udviklingsstrategi med fokus på regionernes opgaver inden for regional udvikling: Kollektiv trafik, kulturel virksomhed, uddannelse og miljø, samt i tilknytning hertil den fremtidige udvikling i regionen, infrastruktur, udvikling i yderområderne, natur og rekreative formål, grøn omstilling og klimatilpasning samt evt. grænseoverskridende samarbejder. Den regionale udviklingsstrategi er ikke en retligt bindende. visionsprægede strategier af politisk karakter. Strategier vil således være Det forudsættes, at aspekter vedr. erhverv, turisme og vækst ikke indgår, så der ikke forekommer overlap til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses strategi for den decentrale erhvervsfremmeindsats. Regionernes adgang til at lade strategien omfatte den fremtidige udvikling i regionen for f.eks. infrastruktur, udvikling i yderområderne, natur og rekreative formål, grøn omstilling og klimatilpasning samt evt. grænseoverskridende samarbejder giver ikke regionerne hjemmel til at udøve aktiviteter indenfor disse områder. Dertil kræves særlig hjemmel i lovgivningen. Regionerne repræsenteres i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og i Erhvervshusenes bestyrelser og kan derigennem bidrage til den samlede decentrale erhvervsfremmestrategi, hvor regionernes andre opgaver kan sammentænkes. Regionerne kan inden for områder, hvor regionerne specifikt i lovgivningen er tillagt kompetence i relevant omfang ansøge og deltage i projekter igangsat af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse som led i dennes opgave med at fremme vækst og erhvervsudvikling i hele Danmark. Disse områder er p.t. kollektiv trafik, uddannelse, kultur og miljø Regionerne får adgang til at ansøge og deltage i projekter om kvalificeret arbejdskraft under EU s Socialfond igangsat af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Denne lovhjemmel skal sikre, at regionerne kan bidrage til at skabe stærke partnerskaber mellem uddannelsesinstitutioner, virksomheder, myndigheder m.v. om kvalificeret arbejdskraft. Regionerne kan ikke herudover ansøge og deltage i strukturfondsprojekter, herunder udføre opgaven som operatør på projekterne, inden for erhvervsfremmesystemet. 3.5 Turismefremme Gældende ret Den offentlige danske turismefremmeindsats reguleres i dag i lov om erhvervsfremme og regional udvikling, lov om dansk turisme samt lov om VisitDenmark. Turismefremmeindsatsen indgår i de regionale vækst- og udviklingsstrategier (ReVUS), jf. lov om erhvervsfremme og regional udvikling 8 a, stk. 2, og de regionale midler udmøntes via de regionale vækstfora til turismefremmeindsatser, herunder samfinansiering mellem regioner og staten af turismeudviklingsselskaberne Dansk Kyst- og Naturturisme og Dansk Erhvervs- og Mødeturisme driftstilskud til turismeorganisationer som Wonderful Copenhagen samt projektmidler til turismeprojekter. Kommunerne har i dag ikke lovbestemte opgaver på turismeområdet, men kan iværksætte aktiviteter med hjemmel i den gældende lov om erhvervsfremme og regional udvikling for at

76 25 skabe vækst og udvikling i turismeerhvervet. Der er i dag ca kommunale aktører, der modtager offentlig finansiering Erhvervsministeriets overvejelser og lovforslagets indhold Forenkling af erhvervsfremmesystemet nødvendiggør tillige en forenkling af den offentlige turismefremmeindsats, da regionerne afskæres fra fremover at skulle lave indsatser inden for turisme, herunder udmønte midler til turismefremme via de regionale vækstfora. Derudover har Det Nationale Turismeforum i april 2018 afleveret seks anbefalinger til en fokusering af den offentlige turismefremmeindsats, og herunder peget på, at indsatsen har været kendetegnet ved små projekter og overlappende indsatser, og at der er behov for at skabe en bedre sammenhæng i indsatserne. Der er i forlængelse af det regionale opgavebortfald aftalt, at regionernes hidtidige finansiering af Wonderful Copenhagen og turismeudviklingsselskaberne Dansk Kyst- og Naturturisme og Dansk Erhvervs- og Mødeturisme overføres til Erhvervsministeriet med henblik på at videreføre indsatserne jf. lov om ændring af lov om dansk turisme og lov om VisitDenmark. Med det regionale opgavebortfald inden for turisme øremærkes desuden midler til lokale og tværgående turismeprojekter under Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Midlerne skal støtte projekter inden for rammerne af den nationale strategi for dansk turisme, der udarbejdes af Det Nationale Turismeforum. Kommuner vil fortsat kunne fremme vækst og udvikling i turismeerhvervet. Det er med økonomiaftalen for 2019 mellem regeringen og KL aftalt, at den kommunale turismefremmeindsats konsolideres i destinationsselskaber, der skal varetage den lokale indsats. Indsatserne skal i højere grad ske mellem flere kommuner, så kommunerne sammen løfter deres rolle i forhold til udviklingen af stærke og attraktive destinationer i Danmark. Det er aftalt, at den videre proces for konsolideringen i destinationsselskaber aftales mellem regeringen og KL og baseres på fælles pejlemærker. Det vil inden for disse rammer være op til kommunerne at aftale fælles destinationsselskaber inden udgangen af I forlængelse af konsolideringen af den kommunale turismefremmeindsats i destinationsselskaber etableres under Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse en destinationsudviklingspulje øremærket til lokale og tværgående turismeprojekter. Destinationsudviklingspuljen kan kun søges af destinationsselskaber. Innovationsfonden Danmarks Innovationsfond fonden for strategisk forskning, højteknologi og innovation er af uddannelses- og forskningsministeren etableret som et uafhængigt organ inden for den statslige forvaltning, jf. 1, stk. 1, i lov nr. 306 af 29. marts 2014 om Danmarks Innovationsfond. Med henvisning til det regionale opgavebortfald inden for erhvervsfremme foretages en ændring af Lov om Danmarks Innovationsfond for så vidt angår Innovationsfondens koordineringsforpligtelse. 3.6 Den statslige erhvervsfremme Gældende ret

77 26 Regeringen er ansvarlig for den overordnede vækstpolitik, herunder den tværgående koordinering mellem erhvervs-, uddannelses-, trafik- og beskæftigelsespolitikken. Hertil varetager staten opgaver inden for internationalisering (Eksportrådet), kapitalformidling (Vækstfonden) og innovation (Innovationsfonden) De tre udviklings- og demonstrationsprogrammer (UDP er) udgør selvstændige organer i de respektive ressortministerier og giver tilskud til projekter om grøn omstilling (Grønt udviklings- og demonstrationsprogram), miljøteknologi (Miljøteknologisk udviklings- og demonstrationsprogram) og energiteknologi (Energiteknologisk udviklings- og demonstrationsprogram). Markedsmodningsfonden har til formål at styrke særligt små og mellemstore virksomheders potentiale for vækst og eksport, herunder ved at hjælpe virksomheder med at kommercialisere deres produkter. Staten finansierer i dag de Godkendte Teknologiske Serviceinstitutters (GTS er) innovationsagentordning. Det er specialister fra GTS erne, der tilbyder virksomheder en indledende behovsafklaring af potentiale for teknologisk innovation. Der er i dag fire innovationsmiljøer (Capnova, Pre-Seed Ventures, Borean Innovation og Syddansk Innovation), som hjælper forskere og videnbaserede iværksættere med at starte egen virksomhed ved at tilbyde risikovillig finansiering på statens vegne Erhvervsministeriets overvejelser og lovforslagets indhold Ansvaret for højtspecialiserede erhvervsfremmeindsatser inden for eksport- og investeringsfremme samt kapitalformidling skal samles i staten. Samtidig bliver virksomhedernes indgang til de statslige ordninger enklere, idet nogle ordninger udfases, og at opgaverne samles færre steder. Virksomhederne kommer således til at opleve en enklere indgang til den statslige erhvervsfremmeindsats ved at have én indgang til lån og egenkapitalindskud i Vækstfonden og én indgang til tilskudspuljer til innovation i Danmarks Innovationsfond. Eksport- og investeringsfremmeindsatsen forankres på statsligt niveau i Eksportrådet. Danmarks Innovationsfond og de tre udviklings- og demonstrationsprogrammer (UDP er) skal udvikle en fælles indgang for virksomhederne. Muligheden for harmonisering af bl.a. information og ansøgningsprocedurer skal undersøges i Den digitale erhvervsfremmeplatform skal understøtte denne målsætning. Markedsmodningsfonden afvikles fra 2019, og der skal i stedet prioriteres midler til markedsmodning i Innovationsfonden. Støtten til Innovationsagentordningen afskaffes fra Midlerne skal disponeres indenfor rammerne af forskningsmålsætningen under Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Innovationsmiljøerne har spillet en vigtig rolle for videnbaseret iværksætteri, men området har ændret sig i de senere år, hvorfor der ønskes en tilpasning af den statslige indsats. Målet er et enklere system med bedre sammenhæng i virkemidler og et enklere system for kommende videnbaserede iværksættere. De statslige midler i Innovationsmiljøerne udfases derfor i løbet af 2019.

78 27 Der aftales en udfasningsplan for Innovationsmiljøerne således, at eksisterende tilsagn honoreres, og miljøernes fremadrettede aktiviteter afklares. Målet er at skabe et enklere system med bedre sammenhæng i virkemidler og et enklere system for kommende videnbaserede iværksættere. Fremadrettet ønskes en indsats, der er forankret i regi af Innovationsfonden og Vækstfonden, og med en tæt kobling til forskningsmiljøerne. Endelig nedlægges Danmarks Vækstråd som konsekvens af nyindretningen af den decentrale erhvervsfremmeindsats, jf. afsnit Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige I dag varetager de seks regionale vækstfora den decentrale erhvervsfremmeindsats og udmønter de regionale udviklingsmidler hertil, hvor de hver især formulerer en regional vækstog udviklingsstrategi uafhængigt af hinanden. Den nuværende indretning af den decentrale erhvervsfremmeindsats vurderes som en af årsagerne til overlap og manglende sammenhæng i indsatsen. Den nye organisering af erhvervsfremmesystemet medfører, at det bliver nemmere og mere overskueligt at anvende systemet for iværksættere og virksomheder, samtidig med at der er fokus på kvalitet og effektivitet. Det nye erhvervsfremmesystem fokuserer endvidere på at skabe sammenhæng i indsatsen på tværs af Danmark og den offentlige sektor ved at reducere antallet af ansvarlige aktører, bl.a. ved at de regionale vækstfora og Danmarks Vækstråd nedlægges, og samle udmøntningen af erhvervsfremmeinitiativer gennem Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse på baggrund af strategi for den decentrale erhvervsfremmeindsats. Bestyrelsen betjenes af sit eget sekretariat, som etableres som en del af den statslige administration i Erhvervsstyrelsen. Sekretariatsbetjeningen af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse forventes at kunne reducere de administrative udgifter væsentligt sammenlignet med udgifterne i dag til sekretariatsbetjeningen af de regionale vækstfora. De nye kommunalt forankrede erhvervshuse, som bygger videre på de nuværende væksthuse, der er stiftet af kommunerne, bliver det fysiske decentrale knudepunkt for erhvervsfremmeindsatsen. Erhvervshusene skal fortsat finansieres af kommunerne. Den specialiserede erhvervsservice samles i nye erhvervshuse med tilhørende filialer, der finansieres af kommunerne. Den digitale erhvervsfremmeplatform finansieres af kommunerne, da erhvervsfremmeplatformen i det væsentligste løser opgaver, der relaterer sig til grundlæggende erhvervsservice, herunder information og vejledning om opstart og drift af virksomhed, som i dag varetages af kommunerne. Erhvervsfremmeplatformen etableres i regi af Virk for at udnytte stordriftsfordele og eksisterende komponenter, og den skal drives som en fællesoffentlig digital indgang til erhvervsfremmesystemet. Forenklingen af erhvervsfremmesystemet frigør 150 mio. kr. årligt fra 2019, der anvendes til finansiering af erhvervs- og iværksætterinitiativer, jf. aftalen om erhvervs- og iværksætterinitiativer mellem Regeringen, DF og RV (november 2017). Som følge af konsolideringen af kommunernes erhvervsfremmeopgaver frigøres der 100 mio. kr. årligt fra 2019, som målrettes borgernær velfærd i kommunerne.

79 28 Forenklingen af erhvervsfremmesystemet frigør 600 mio. kr. årligt i regionerne fra 2019, hvoraf en delmængde anvendes til Erhvervsfremmebestyrelsens udmøntning af indsatsen. Lovforslaget forventes på ovenstående baggrund at medføre positive økonomiske konsekvenser for det offentlige. Lovforslaget forventes endvidere på ovenstående baggrund at have væsentlige implementeringskonsekvenser for det offentlige. Forslaget til et nyt erhvervsfremmesystem bidrager til sikre gode rammevilkår for virksomheder i hele Danmark. Lovforslaget er teknologineutral i den forstand, at det ikke skaber begrænsninger for anvendelse af nye teknologier, men understøtter i stedet virksomheder i at anvende nye digitale forretningsmodeller. For at sikre en god digital udmøntning af lovforslaget lægges der op til, at der etableres en digital erhvervsfremmeplatform. Platformen skal være datadrevet, så informationer kan personaliseres og målrettes den enkelte virksomheds behov og ønsker, og den skal løbende udvikles og udbygges, så den gør brug af de seneste digitale muligheder og løsninger. Den digitale platform etableres i regi af den fællesoffentlige digitale virksomhedsindgang på Virk. Foruden at det skaber stordriftsfordele og udnytter eksisterende komponenter, fungerer platformen som digital vejviser i erhvervsfremmesystemet med informationer om tilbud, programmer og aktører, der er med at sikre, det bliver lettere at drive virksomhed i Danmark. På denne baggrund vurderes lovforslaget digitaliseringsklar. Som følge af den øgede digitalisering af systemet, der potentielt kommer til at indeholde forretningshemmeligheder og personoplysninger, skal kravene i den nye databeskyttelsesforordning iagttages, og disse skal indtænkes i IT-udviklingen allerede fra start. Da IT-udviklingen sker i regi af det allerede eksisterende Virk, vurderes der ikke at være særlige IT-relaterede risici forbundet med udviklingen. 5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet Forslaget vurderes at have væsentlige positive økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet. Forslaget vil medføre, at indsatsen overfor virksomhederne bliver mere behovsdrevet end i dag ved at tage udgangspunkt i virksomhedernes konkrete behov, og at systemet bliver mere enkelt og nemt at finde rundt i for virksomhederne. Det sker bl.a. gennem en markant forenkling af indsatsen med færre aktører og færre indgange for virksomheder. Dertil sker der en forøget inddragelse af erhvervslivet i den decentrale udmøntning af erhvervspolitikken. Dermed får erhvervslivet større medbestemmelse ift. tilrettelæggelse af indsatsen, anvendelsen af midler m.v. Digital platform I dag er erhvervsfremmesystemet ikke i særligt høj grad digitaliseret. Det medfører, at indsatsen overfor virksomhederne i høj grad er håndholdt, og at virksomhederne derfor skal henvende sig fysisk for at få hjælp. Den information og vejledning, der er tilgængelig digitalt, er ofte spredt hos flere forskellige myndigheder og kan være vanskelig at finde rundt i. Med forslaget etableres der en datadrevet digital erhvervsfremmeplatform, der bl.a. skal samle grundlæggende information og vejledning om drift og udvikling af virksomhed samt tilbud og programmer i erhvervsfremmesystemet. Indholdet på platformen skal gøres let tilgængeligt og

80 29 skal være ensartet og af høj kvalitet. Ved at platformen gøres datadrevet, kan informationen på platformen tilpasses den enkelte virksomhed, så den matcher de konkrete behov, virksomheden har. Platformen vil desuden muliggøre en højere grad af datadeling mellem myndighederne. Der gives på sigt mulighed for genbrug af oplysninger og autoudfyld ifm. forskellige ansøgningsmoduller for virksomheder. Det vurderes på den baggrund, at platformen vil medføre større administrative lettelser og gøre det nemmere og hurtigere for virksomhederne at sætte sig ind i offentlige regler med betydning for netop dem. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at kvantificere det præcise omfang af lettelsen. Kommunernes lokale erhvervsservice har i størrelsesorden brugere årligt. En del af disse henvendelser forventes fremover at blive løst digitalt. Hertil kommer henvendelser på forskellige hjemmesider hos kommuner og statslige aktører, der fremadrettet samles og gøres let tilgængelige under platformen. Strukturfondsmidler Virksomhederne vil fremover skulle henvende sig samme sted, uanset om de har spørgsmål vedrørende ansøgning om strukturfondsmidler eller allerede har opnået støtte. Når udbud af programmer fremover samles i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse frem for i seks regionale vækstfora, vil det blive lettere for virksomheder at navigere i udbud om decentrale indsatser, herunder vil der være mere ensartede ansøgningsprocedurer. Lovforslaget har været forelagt Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) med henblik på at vurdere de administrative konsekvenser for erhvervslivet. TER vurderer, at forslaget kan medføre administrative lettelser på over 4 mio. kr. årligt. Der er på den baggrund igangsat en analyse for at kvantificere lettelserne nærmere. Med lovforslaget fastsættes, jf. 11, at der etableres en fællesoffentlig digital platform, der føres af Erhvervsstyrelsen. Platformen skal give virksomhederne nem og hurtig adgang til information, vejledning og digitaliserede ydelser om bl.a. opstart, drift og udvikling af den enkelte virksomhed. TER vurderer, at den digitale platform kan medføre væsentlige administrative lettelser. De administrative lettelser består i, at den digitale platform kan stille information, services og ydelser i erhvervsfremmesystemet til rådighed for virksomhederne. Platformen kan bl.a. indeholde et overblik over erhvervsfremmesystemets tilbud samt ydelser om erhvervsservice, der knytter sig til information og vejledning af virksomhederne. Derved forventes platformen at kunne reducere tidsforbruget for de ca brugere, der årligt personligt henvender sig hos kommunernes lokale erhvervsservice med henblik på. informationsindsamling og svar på afklarende spørgsmål. Dertil kommer information og vejledning, der i dag ligger hos forskellige myndigheder fx om skat, eksport, fødevarer, ansættelsesregler m.v. I dag skal virksomhederne orientere sig hos flere forskellige myndigheder (digitalt eller fysisk) for at sætte sig ind i disse regler. Med den digitale platform vil det samles under én portal. TER vurderer endvidere, at den foreslåede personalisering af platformen på baggrund af data vil kunne medføre lettelser i virksomhederne informationsindsamling. Personaliseringen består i, at platformen vha. data vil filtrere og målrette information på baggrund af

81 30 eksempelvis størrelse, branche, virksomhedsform samt på sigt adfærdsdata fra lignende virksomheder. Dermed kan eksempelvis informationer om nye regler eller ordninger inden for den pågældende branche/størrelse/virksomhedsform fremhæves, mens tilsvarende irrelevant information frasorteres. Ydermere vurderer TER, at de administrative lettelser består i, at platformens brug af data, herunder genbrug af allerede indberettet data, potentielt vil kunne reducere byrder i ansøgningsprocedurerne for offentlige støttetilbud. Et eksempel herpå kan være de knap 3000 ansøgninger årligt vedr. blød kapital (tilskud), som indsendes til i Innovationsfonden, jf. Innovationsfondens årsrapport Eksempler på genbrug af data kan være genbrug af projektoplysninger fra tidligere projekter samt stamdata, såsom virksomhedens CVR-nummer, adresse, kontaktoplysninger, tegningsregler, personkreds, regnskabsoplysninger m.v. De administrative konsekvenser består slutteligt i, at strukturfondsadministrationen fremover samles i Erhvervsstyrelsen, hvorved virksomhederne kun skal henvende sig ét sted vedr. strukturfondsprojekter. Med lovforslaget vil administrationen af strukturfondsmidlerne fra EU blive samlet i Erhvervsstyrelsen og midlerne udmøntet efter indstilling fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse i færre, større og mere tværgående projekter. Derved bliver det lettere og mere enkelt for virksomhederne at indhente information om bl.a. ansøgningsproces for strukturfondsprojekter, konkretisering af projekter, ansøge og senere afrapportere og dokumentere projekternes fremdrift. Derudover forventes det at blive nemmere for virksomhederne at skabe overblik over relevante projekter, idet administrationen af strukturfondsmidlerne fremover gør, at parallelle projekter med samme fokusområde igangsættes i samme programperiode. Konsekvensen vurderes at være, at virksomheder, der ønsker at indgå i større geografisk tværgående projekter, ikke længere skal ansøge og indgå i flere individuelle strukturfondsprojekter på samme tid med deraf følgende administrative konsekvenser i form af dokumentation m.v. I indeværende fondsprogram ( ) er der indtil videre givet ca. 200 tilsagn på baggrund af ca. 240 ansøgninger. TER vurderer på baggrund af ovenstående, at de samlede administrative lettelser kan være over 4 mio. kr. årligt. 6. Administrative konsekvenser for borgere Med etablering af Erhvervshusene og en digital erhvervsfremmeplatform skabes en mere enkel og overskuelig indgang for borgere og iværksættere til erhvervsfremmesystemet. Forslaget vurderes ikke herudover at have administrative konsekvenser for borgere. 7. Miljømæssige konsekvenser Erhvervsfremmebestyrelsen, som udmønter den decentrale erhvervsfremmeindsats, kan som led i prioriteringen inddrage og integrere miljøforhold. Udformningen af strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats kan ligeledes indeholde elementer inden for miljøområdet.

82 31 I det omfang forslaget får miljømæssige konsekvenser, forventes disse at være positive. Forslaget gennemfører ikke EU-lovgivning. 8. Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder endvidere ikke spørgsmål af statsstøtteretlig relevans. Forslaget sætter den overordnede ramme for erhvervsfremme i Danmark og gennemfører ikke støtteordninger. De enkelte støtteordninger, der gives mulighed for i henhold til lovforslaget, skal være i overensstemmelse med EU s statsstøtteregler. 9. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikterne For at styrke koordineringen i den decentrale erhvervsfremmeindsats skal en samlet strategi for den decentrale erhvervsfremmeindsats bidrage til en mere fokuseret indsats med bedre kvalitet for virksomhederne. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse får ansvaret for, at erhvervsfremmesystemet hænger sammen på tværs af landet. Bestyrelsen har derfor bl.a. til opgave at formulere strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats i tæt samarbejde med erhvervshusenes bestyrelser og andre relevante interessenter, herunder statslige aktører med ansvar for højt specialiserede erhvervsfremmeindsatser, så der etableres stærke koordinationsmekanismer til lokale og regionale virksomhedsbehov. Endvidere samles strukturfondsmidlerne og indstillingsretten hertil overdrages til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Det betyder, at bestyrelsen kan iværksætte landsdækkende strukturfondsprojekter med kritisk masse, der kan øge kvaliteten af projekter og samtidig have et stærkt ophæng i strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats. Den specialiserede erhvervsservice samles i nye erhvervshuse med et antal tilhørende filialer. Samlingen af den specialiserede erhvervsservice vil bl.a. betyde, at der sikres adgang for alle virksomheder som væksthusene i dag tilbyder til en smallere målgruppe af vækstvirksomheder. Virksomheder over hele landet vil dermed få nem adgang til specialiserede faglige kompetencer af høj kvalitet om virksomhedsdrift og -udvikling, Højt specialiserede statslige ordninger skal være tilgængelige via erhvervshusene, herunder internationalisering (Eksportrådet), kapitalformidling (Vækstfonden) og innovation (Innovationsfonden). Dermed sikres der en tilstrækkelig kritisk masse og en højere kvalitet i indsatsen bl.a. pga. bedre adgang til specialistviden. [TBD ] 10. Hørte myndigheder og organisationer m.v. 11. Sammenfattende skema Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang) Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang)

83 32 Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet Administrative konsekvenser for borgere Miljømæssige konsekvenser Forenklingen af erhvervsfremmesystemet vil have en positiv effekt på de offentlige finanser. Der frigøres 150 mio. kr. årligt fra 2019 i de erhvervsfremmemidler, der i dag administreres af regionerne, og som anvendes til finansiering af erhvervsog iværksætterinitiativer. Der frigøres endvidere 100 mio. kr. årligt fra 2019 som følge af konsolideringen af kommunernes erhvervsfremmeopgaver, og som målrettes borgernær velfærd i kommunerne. Det forventes, at der opnås betydelige besparelser på administrationen. Væsentlige konsekvenser Ingen positive Ingen direkte miljømæssige konsekvenser, men hvis der er nogen, er de positive. Lovforslaget indebærer overflytning af opgavevaretagelse til staten og etablering af digital platform. Ingen Ingen Ingen Forholdet til EU-retten Ingen Ingen Overimplementering af EUretlige minimumsforpligtelser Ingen Ingen

84 33 Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til kapitel 1 Formål Til 1 Den foreslåede bestemmelse fastlægger lovens overordnede formål, der er at fremme og styrke udviklingen af dansk erhvervsliv gennem sammenhængende offentlig erhvervsfremmeindsats. Erhvervsfremmeindsatsen kan bestå af mange forskellige aktiviteter, tilbud mv., der ikke udtømmende kan fastlægges ved lov. I loven bruges erhvervsfremme som begreb som en samlebetegnelse for alle erhvervsrettede aktiviteter, der har til formål at understøtte virksomheders og iværksætteres muligheder for vækst i bred forstand. Både erhvervsservice og erhvervsudvikling er således erhvervsfremme. Der henvises til den nærmere definition på erhvervsservice og erhvervsudvikling i bemærkningerne til 14, stk. 1. Til nr. 1-3 Bestemmelsens nr. 1-3 er en opdateret videreførelse af den eksisterende 1 i lov om erhvervsfremme og regional udvikling, idet der fortsat ønskes en indsats for at fremme udviklingen i dansk erhvervsliv gennem bedre rammevilkår, tilpasning af erhvervsstrukturer til dynamiske konkurrenceforhold i en globaliseret verden under hensyntagen til miljø, samfundsforhold og den samfundsmæssige udvikling i øvrigt. En økonomi i vækst er grundlaget for udviklingen i fremtidens velstand og velfærd. Derfor er det vigtigt at have fokus på de danske virksomheders vækstvilkår og konkurrenceevne. Regeringens ambition er, at danske virksomheders rammebetingelser skal være blandt de bedste i verden. Regeringens erhvervspolitik søger derfor gennem udvikling af gode rammevilkår at påvirke erhvervsudviklingen med henblik på at styrke væksten, og virksomhedernes internationale konkurrenceevne. Til nr. 4 Bestemmelsens nr. 4 er videreført uændret fra 1, nr. 3, i den eksisterende lov om erhvervsfremme og regional udvikling. Med bestemmelsen er det hensigten, inden for lovens formål, at fremme den lokale og regionale erhvervsudvikling og beskæftigelse. Lokal og regional udvikling afgrænses imidlertid ikke via administrative grænser i regioner og kommuner, og det er hensigten, at administrative grænser ikke må afstedkomme unødige barrierer for fremme af erhverv og beskæftigelse. Der sigtes i stedet efter at udnytte potentialer og styrker i lokale eller regionale områder, der kan skifte fra indsats til indsats. Til nr. 5 og 6 Bestemmelsens nr. 5 og 6 er en af hjørnestenene i den foreslåede model til et nyt erhvervsfremmesystem. I det eksisterende system er der mange koordinerende og bevilgende

85 34 organer, hvilket medvirker til, at der iværksættes for mange overlappende indsatser, så det er svært for virksomheder at skelne dem fra hinanden. Formålet med den nye erhvervsfremmemodel er, at den fokuserer på at skabe sammenhæng i indsatsen på tværs af Danmark og den offentlige sektor ved at reducere antallet af ansvarlige aktører og fastlægge en klar arbejdsdeling og koordineringsindsats. Der sigtes mod at skabe struktur og sammenhæng i organiseringen, så det er enkelt at benytte og skaber merværdi for virksomhederne. Til nr. 7 Bestemmelsens nr. 7 er en opdateret videreførelse af den eksisterende lov om erhvervsfremme og regional udvikling. Bestemmelsen søger at fremme samarbejde mellem private iværksættere og virksomheder og offentlige myndigheder med ansvar for erhvervsfremme. Med bestemmelsen lægges der op til, at det ikke kun er erhvervsudviklingsopgaver som i gældende ret, der ønskes samarbejde omkring, men om hele erhvervsfremmesystemet. Til nr. 8 Til at understøtte brugen af øget digitalisering i erhvervsfremmesystemet foreslås oprettet en digital erhvervsfremmeplatform. Der henvises til afsnit om den digital erhvervsfremmeplatform i de almindelige bemærkninger. Til nr. 9 Med bestemmelsen i nr. 9 understreges, at udviklingen af menneskelige ressourcer er en forudsætning for vækst og udvikling i virksomheder. F.eks. skal det danske Socialfondsprogram bidrage til Vækst via uddannelse og iværksætteri og på den måde medvirke til at styrke den økonomiske vækst. Til nr. 10 Med bestemmelsen i nr. 10 understreges, at turisme er et internationalt væksterhverv og et erhverv, der skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og kommunerne understøtter vækst og udvikling i turismen. Til nr. 11 Med bestemmelsen i nr. 11 understreges, at udvikling af yderområder har særlig betydning for den regionale balance. Som i den gældende lov om erhvervsfremme og regional udvikling fremhæves udvikling af yderområderne som et særligt indsatsområder.

86 35 Til kapitel 2 Erhvervsministerens beføjelser Til 2 Til stk. 1 Den foreslåede bestemmelse opregner aktiviteter, erhvervsministeren kan gennemføres til opfyldelse af lovens formål. Listen over aktiviteter er ikke udtømmende, men afspejler de aktiviteter og indsatsfelter, som sædvanligvis anvendes med et erhvervsudviklingsformål. Punkterne er i det væsentligste en videreførelse fra 2 i den nugældende lov om erhvervsfremme og regional udvikling. Bestemmelsens brede ministerbemyndigelse er undergivet lovgivers kontrol gennem den almindelige parlamentariske proces. Hertil kommer, at aktiviteter typisk kun kan gennemføres inden for de bevillinger, som enten afsættes ordinært på finansloven, eller som tillades finansieret gennem et aktstykke, der er godkendt af Finansudvalget. I det omfang nye initiativer er udgiftskrævende og ikke i forvejen er afsat på ministeriets budget på finansloven, kan den brede materielle bemyndigelse alene bringes i anvendelse med Folketingets accept. Lovforslaget giver mulighed for at iværksætte nye erhvervsudviklingsaktiviteter, uden at dette kræver ændring af loven hver gang. Til nr. 1 Analyser og evalueringer danner grundlag for forståelsen af erhvervspolitiske problemstillinger og dermed for tilpasningen af erhvervspolitikken. Til nr. 2 Regeringens erhvervspolitik søger gennem udvikling af gode rammevilkår for virksomheder i Danmark at påvirke erhvervsudviklingen med henblik på at styrke væksten, den internationale konkurrenceevne og globaliseringen med udgangspunkt i virksomhedernes behov. Den erhvervsmæssige udvikling forløber imidlertid ofte uensartet i forskellige sektorer og i forskellige dele af landet. For at opfange aktuelle behov for tilpasninger i regeringens erhvervspolitik, herunder for tilpasning af erhvervsstrukturen, er det hensigtsmæssigt med rådgivning herom fra alle involverede parter, både af privat og offentlig karakter. Til nr. 3 De overordnede rammebetingelser for dansk erhvervsliv fastlægges i stigende omfang i internationale fora som Verdenshandelsorganisationen (WTO) og EU. Rådgivning fra erhvervslivets parter om danske interesser er afgørende for regeringsapparatets effektive deltagelse i udviklingen og implementeringen af nye internationale regler. Til nr. 4 Det skal forsat ligge indenfor lovens formål, at der kan iværksættes aktiviteter til fremme af regional og lokal erhvervsudvikling. Lokal og regional udvikling afgrænses ikke via

87 36 administrative grænser i regioner og kommuner. Der henvises også bemærkningerne til 1, nr. 4. Med henblik på at fremme mulighederne, for at alle regioner og kommuner i Danmark kan omstille sig til kravene i den globale konkurrence og dermed sikre virksomheder gode udviklingsbetingelser med udgangspunkt i egne særkender og styrker, foreslås, at der i takt med behovet på lokalt og regionalt plan bl.a. skal kunne udvikles aktiviteter, der f.eks. går på tværs af politikområder, eller som er grænseoverskridende. Til nr. 5-8 Virksomheders forudsætning for at kunne konkurrere i en liberaliseret og globaliseret økonomi er bl.a., at de besidder viden og kompetence, at der er et velfungerende offentligt/privat samspil. En forudsætning for at Danmark kan vedblive med at være et rigt og konkurrencedygtigt land, er desuden, at der er en stadig tilgang af nye innovative virksomheder. Erhvervspolitikken skal skabe vækstvilkår, der fremmer etablering af nye virksomheder, organisationsudvikling, bedre udnyttelse af design-, ledelses- og markedsmæssige kompetencer samt nye samarbejdsformer, herunder offentligt/privat samspil og samarbejde mellem virksomheder. Med henblik på at fremme mulighederne, for at hele Danmark kan omstille sig til kravene i den globale konkurrence og dermed sikre sig gode udviklingsbetingelser for virksomheder med udgangspunkt i lokale kendetegn og styrker, foreslås, at der i takt med behovet bl.a. skal kunne udvikles aktiviteter, der f.eks. går på tværs af politikområder, eller som er grænseoverskridende. Oplistningen af aktiviteter er ikke udtømmende. Aktiviteterne kan bl.a. være til fremme af nye forretningsmodeller, digital omstilling, cirkulær økonomi, forbedret produktivitet, omstilling af produktion, øget internationalisering, nye ledelsesformer, international markedsføring og forståelse af samfundsmæssige forhold af betydning for virksomheders overlevelse og vækst. Til nr. 9 En forudsætning for at kunne eksportere og etablere sig internationalt er, at danske virksomheder og deres produkter opfylder internationalt anerkendte standarder og normer, at dette kan bevises, og at beviserne anerkendes internationalt. Tilsvarende er det væsentligt for danske forbrugere, at importerede produkter er sikre og overholder gældende forskrifter. Dette forudsætter, at Danmark har et internationalt anerkendt system vedrørende metrologi og akkreditering, både for så vidt angår deltagelsen i det internationale samarbejde herom og til gennemførelse af de fornødne myndighedsopgaver her i landet samt til betjening af dansk erhvervslivs behov for på et stadig stigende antal områder at kunne få de godkendelser, der sikrer en uhindret adgang til de internationale markeder. Til stk. 2 I det foreslåede stk. 2 videreføres 2, stk. 2, i den gældende lov om erhvervsfremme og regional udvikling om medfinansiering og andre økonomiske incitamenter til aktiviteter, som

88 37 omfattes af lovens formål. Som oftest vil der være tale om delvis finansiering, hvor erhvervsministeren stiller en økonomisk ramme til rådighed for et bestemt formål, f.eks. brobygning mellem yderområder og vækstcentre. Inden for denne ramme inviteres decentrale aktører til at gennemføre konkrete projekter. I lovteksten er der ikke foretaget en opregning af de midler, der kan tages i anvendelse. Baggrunden herfor er, at der bør åbnes mulighed for nye former for finansiering i takt med udviklingen i erhvervspolitikken. De finansieringsformer, der anvendes, vil være specificeret i tekstanmærkninger til finansloven. De finansieringsydelser og andre økonomiske incitamenter, der imidlertid generelt sigtes på, er bl.a. tilskud, kapitalindskud, lån og projektgarantier. Efter stk. 2 kan ministeren i konkrete tilfælde udbetale finansiering forskudsvist med vilkår om, at aktiviteternes endelige afregning efterfølgende kan godkendes. Denne adgang åbner mulighed for at tilgodese likviditetsmæssige hensyn hos støttemodtagerne. I henhold til Finansministeriets regler skal en sådan adgang være hjemlet ved lov. Til stk. 3 I stk. 3 bestemmes endvidere (som i 3, stk. 3, i den gældende lov om erhvervsfremme og regional udvikling) at der efter ministerens regelfastsættelse kan forlanges tilbagebetaling af den statslige medfinansiering. Dette gælder f.eks. hvor støttede projekter ikke gennemføres som forudsat, eller hvor støttede projekter har været profitgivende, hvorfor det kan være rimeligt, at staten får tilbagebetalt den ydede finansiering. Til 3 Til stk. 1 Der er tale om en opdateret videreførelse af erhvervsministerens mulighed for at fastsætte gennemførelsesbestemmelser fra 3, stk. 1-4, i den gældende lov om erhvervsfremme og regional udvikling. Ministeren kan efter den foreslåede bestemmelse udstede regler om gennemførelsen af de aktiviteter, som iværksættes efter loven. Til stk. 2 Efter den foreslåede formulering af stk. 2 gives erhvervsministeren mulighed for at udstede regler, der sikrer en forsvarlig forvaltningsmæssig administration, tilsyn og regnskabsaflæggelse i forbindelse med de efter loven iværksatte erhvervsudviklingsaktiviteter, hvad enten de administreres af ministeren, Erhvervsstyrelsen eller andre offentlige eller private operatører. Den konkrete administration vil blive tilrettelagt med sigte på at sikre en effektiv og gennemsigtig udnyttelse af midlerne. Til stk. 3 Direktivet forpligter nationale myndigheder til at notificere udkast til tekniske forskrifter, inden disse sættes i kraft. I Danmark er direktivet hidtil blevet gennemført ved cirkulære nr. 86 af 16. juni 1995, da det er myndighederne, der er forpligtede til at informere Kommissionen om udkast til tekniske forskrifter.

89 38 Domstolen har midlertidigt fastslået, at den enkelte borger kan påberåbe sig direktivet ved national ret. For at klargøre dette bør gennemførelsen af direktivet for fremtiden ske i form af en bekendtgørelse i stedet for et cirkulære. Der er ikke i den eksisterende lov hjemmel til at udstede sådanne bekendtgørelser. Ændringen indebærer, at der fremover i bekendtgørelsesform kan fastsættes regler, der sikrer Danmarks opfyldelse af direktivet. Til stk. 4 Det foreslås at indsætte en bemyndigelse til, at erhvervsministeren i en bekendtgørelse kan fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelsen her i landet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 764 af 9. juli 2008 om procedurer for anvendelsen af visse nationale tekniske forskrifter på produkter, der markedsføres lovligt i en anden medlemsstat (gensidig anerkendelse), og om ophævelse af beslutning nr. 3052/95/EF. Bemyndigelsen forudsættes anvendt til at udstede en bekendtgørelse med en række administrative bestemmelser i relation til forordningens anvendelse, bl.a. om det produktkontaktpunkt, der i henhold til forordningen skal etableres i hvert medlemsland, samt om den årlige afrapportering til Europa-Kommissionen om forordningens anvendelse, som ligeledes fremgår af forordningen. Bestemmelsen er en videreførelse af reglen i 3, stk. 4, i lov nr. 364 af 13. maj 2009 om ændring af næringsloven, markedsføringsloven, erhvervsfremmeloven og forskellige andre love på Økonomi- og Erhvervsministeriets område Til 4-7 Bestemmelserne i 4-7 er en direkte videreførelse af den gældende lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om obligatorisk digital kommunikation m.v., jf. lov nr af 18. december Bestemmelserne viderefører kommunikationsmåden i forbindelse med skriftlig kommunikation til og fra de myndigheder m.v., som varetager opgaver efter lovforslaget og bekendtgørelser udstedt i medfør heraf. Myndighederne kommunikerer i henhold til lov om erhvervsfremme først og fremmest med andre myndigheder, organisationer, virksomheder og deres rådgivere om konkrete sager samt vejledning. Med lovforslaget reguleres statens og kommunernes deltagelse i erhvervsfremmeaktiviteter. Endvidere indeholder loven bestemmelser om akkreditering og metrologi. Kommunikation i forhold til lovens bestemmelser sker således på et bredt emneområde og mellem både forskellige myndigheder og private enheder. Der kan være tale om tilskudsordninger, kommunikation om udarbejdelse af regionale udviklingsstrategier og udarbejdelse af akkrediteringscertifikater. Kommunikation mellem de af loven berørte parter foregår via traditionelle kommunikationsmidler som f.eks. telefon, breve og mail. Der kan f.eks. være tale om ansøgninger om støtte, vejledende udtalelser om forståelse af loven, sekretariatsbetjening af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og ansøgninger om certifikater.

90 39 Erhvervsministeren har ved bekendtgørelse nr af 12. december 2005 henlagt flere af sine beføjelser i loven til Erhvervsstyrelsen og ved bekendtgørelse nr. 545 af 29. maj 2017 henlagt sine beføjelser til Sikkerhedsstyrelsen. I praksis er det derfor disse styrelser, der varetager ministerens beføjelser på disse områder. Enkelte af ministerens beføjelser er endvidere henlagt til private virksomheder, der på ministerens vegne varetager myndighedsopgaver. Det gælder særligt virksomheder, der varetager myndighedsopgaver på det metrologiske område samt DANAK, som er udpeget som nationalt akkrediteringsorgan. Disse omfattes således af forslagets 4, stk. 4. Med udgangspunkt i den politiske aftale om forenkling af erhvervsfremmesystemet indgået med Dansk Folkeparti den 24. maj skal der sikres en rimelig fordeling af midlerne på tværs af landet. Således lægges der op til, at halvdelen af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses nationale midler øremærkes lokale indsatser med udgangspunkt i den nuværende fordeling af regional erhvervsfremme. Til 4 Til stk. 1 Med forslagets 4, stk. 1, gives der hjemmel til, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra myndigheder om alle forhold, som er omfattet af denne lov eller regler udstedt i medfør af loven, skal foregå digitalt. Med myndigheder menes her Erhvervsministeriet, Erhvervsstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og kommunerne. Forslaget indebærer bl.a., at skriftlige henvendelser m.v. om forhold, som er omfattet af loven eller af regler, som er udstedt i medfør af loven, ikke anses for behørigt modtaget, hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde. Hvis oplysninger m.v. sendes på anden måde end den foreskrevne digitale måde, eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. forvaltningslovens 7, at den offentlige myndighed må vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til at kommunikere på den foreskrevne digitale måde. Samtidig indebærer forslaget, at meddelelser m.v. til eller fra myndigheder, der sendes på den foreskrevne digitale måde, anses for at være kommet frem til modtageren på det tidspunkt, hvor meddelelsen m.v. er tilgængelig digitalt for modtageren, jf. det foreslåede stk. 3. Det vil sige med samme retsvirkninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem, når den pågældende meddelelse m.v. er lagt i modtagerens fysiske postkasse. Af bekendtgørelsen, der udmønter bemyndigelsen, vil det komme til at fremgå, hvem der omfattes af pligten til at kommunikere digitalt med myndighederne, om hvilke forhold og på hvilken måde. Ved henvendelser til myndigheder kan myndighederne stille krav om, at den pågældende oplyser en adresse, som den pågældende kan kontaktes på i forbindelse med behandlingen af en konkret sag eller henvendelse til myndigheden. I den forbindelse kan der også pålægges den pågældende en pligt til at underrette om en eventuel ændring i e-

91 40 mailadressen, inden den konkrete sag afsluttes eller henvendelsen besvares, medmindre s automatisk bliver videresendt til den nye adresse. På sigt kan det komme på tale at udvikle andre digitale løsninger, herunder nye selvbetjeningsløsninger, til brug for kommunikation om forhold, som er omfattet af loven eller regler udstedt i medfør af loven. I bekendtgørelsen, som udmønter den foreslåede bemyndigelse i stk. 1, kan der bl.a. fastsættes regler om, at myndighederne kan sende visse meddelelser, herunder afgørelser m.v., til virksomhedens henholdsvis et ledelsesmedlems digitale postkasse med de retsvirkninger, der følger af lov om Offentlig Digital Post. I bekendtgørelsen kan der desuden fastsættes regler om fritagelse for pligten til digital kommunikation. Fritagelsesmuligheden tænkes bl.a. anvendt, hvor det er påkrævet at anvende en dansk digital signatur, og der er tale om en person uden dansk CPR-nummer eller et selskab med hjemsted i udlandet, som ikke kan få en dansk digital signatur. Det forhold, at en virksomhed eller en person oplever, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, at den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignende hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde, kan ikke føre til fritagelse for pligten til digital kommunikation. I så fald må den pågældende eksempelvis anvende en computer på et folkebibliotek eller anmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på den pågældendes vegne. Loven indeholder i kapitel 9 bestemmelser om måleteknisk kontrol. Det er Sikkerhedsstyrelsen og andre, der har fået henlagt kontrolopgaver, f.eks. vejere og målere, der foretager kontrolbesøg hos virksomheder. Kontrollen kan udføres med eller uden retskendelse, ligesom den kan udføres efter forudgående anmeldelse eller uanmeldt. Sikkerhedsstyrelsen og de, der har fået henlagt kontrolopgaver, kan medbringe dokumenter, som de foreviser og udleverer ved kontrollen hos virksomhederne. Efter omstændighederne kan det være aktuelt at give påbud eller forbud på papir på stedet, ligesom det kan være aktuelt at få udleveret dokumenterne eller produkterne fra virksomhederne under kontrolbesøg. Et kontrolbesøg erstatter ikke kommunikation, der ellers ville være indsendt på papir og Sikkerhedsstyrelsens forevisning og udlevering af dokumentation på stedet. Det samme gør sig gældende ved virksomhedernes udlevering af dokumenter eller produkter under besøget eller ved virksomhedernes fremsendelse af produkter og eventuelt følgebrev til brug for kontrol, og kontrollen vil derfor skulle foregå som vanligt. Tilsvarende vil der i forbindelse med visse tilskudsordninger, der administreres i henhold til loven, være tale om, at kontrollanten kan medbringe eller udbede sig dokumentation, som ikke kan ske digitalt. I forbindelse med administration af de metrologiske regler og reglerne om akkreditering er det nødvendigt, at der laves fritagelser for en række dokumenter m.v., som fortsat skal kunne sendes pr. almindelig post. Det danske akkrediteringsorgan skal således fortsat kunne udstede akkrediteringscertifikater på papir, idet virksomhederne blandt andet har disse hængt op med henblik på at synliggøre, at de er akkrediteret, hvilket kan dokumentere virksomhedens

92 41 kompetencer. De offentlige myndigheder eller private institutioner, der har fået henlagt beføjelser i medfør af erhvervsfremmelovens 7, stk. 4, har også behov for at udstede originale certifikater på papir, f.eks. kalibreringscertifikater. En stor del af disse certifikater udleveres ved udførelse af f.eks. kalibreringen. I nogle tilfælde er det imidlertid ikke muligt at udlevere certifikatet ved udførelsen f.eks. ved en ubemandet tankstation, hvorfor der er behov for at kunne udlevere eller fremsende certifikater pr. almindelig post. På nogle områder findes der også mærkater til påsætning på måleinstrumenter f.eks. reverifikationsmærkater. Disse påsættes i forbindelse med et besøg, men i enkelte tilfælde kan det være nødvendigt at fremsende erstatningsmærkater til en virksomhed. Da der er tale om originale mærkater, skal disse fremsendes pr. almindelig post, hvorfor det også her er nødvendigt at fritage disse fra kravet om digital kommunikation. Endelig modtager det danske akkrediteringsorgan i nogle tilfælde meget store mængder af materiale, som det ikke er muligt at modtage pr. . Sikkerhedsstyrelsen kan også have brug for at modtage tegningsmateriale f.eks. af typegodkendte måleinstrumenter, som det ikke er muligt at scanne eller printe. Det kan således være nødvendigt at modtage dette pr. almindelig post, hvilket også vil kræve en fritagelse for reglerne om digital kommunikation. Der kan i forbindelse med visse tilskudsordninger, der administreres i henhold til loven, ligeledes forekomme tilfælde, hvor der foreligger dokumenter, som ikke kan scannes eller printes. Det kan således også i disse tilfælde være nødvendigt at modtage disse pr. almindelig post, hvilket også vil kræve en fritagelse fra reglen om digital kommunikation. Til stk. 2 Efter det foreslåede stk. 2 kan der i bekendtgørelsen specificeres krav om anvendelse af bestemte it-systemer, digitale formater og digital signatur eller lignende. Til stk. 3 Det foreslåede stk. 3 fastsætter, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommet frem til adressaten for meddelelsen, dvs. modtageren af meddelelsen. For meddelelser, der sendes til en offentlig myndighed, er myndigheden adressat for meddelelsen. For meddelelser, som den offentlige myndighed sender, er den pågældende virksomhed eller den fysiske person, som meddelelsen sendes til, adressat for meddelelsen. En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til en myndighed på det tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for myndigheden, dvs. når myndigheden kan behandle meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl , anses normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgængelig. En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til en virksomhed eller person på det tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for den pågældende. En meddelelse vil blive anset for at være tilgængelig, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen,

93 42 hvis dette skyldes hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde. Som eksempler herpå kan nævnes, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur. De gældende regler i erhvervsfremmeloven vedrørende klageadgang finder ligeledes anvendelse i forhold til klager over afslag på fritagelse fra obligatorisk digital kommunikation. Ministeren kan i henhold til lovens 4 fastsætte regler om klageadgang, herunder at klager ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Til Stk. 4 I bestemmelsen foreslås det, at erhvervsministeren på tilsvarende måde som efter stk. 1-3 kan fastsætte regler om, at kommunikation til og fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og det nationale akkrediteringsorgan samt offentlige eller private institutioner, som erhvervsministeren i henhold til bemyndigelse har henlagt sine beføjelser til, om forhold, som er omfattet af denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt. Baggrunden herfor er, at lov om erhvervsfremme bemyndiger erhvervsministeren til at henlægge sine beføjelser og opgaver ved administration af konkrete aktiviteter til anden offentlig myndighed eller privat institution, jf. erhvervsfremmelovens 4. Erhvervsministeren har ved bekendtgørelse nr af 12. december 2005 henlagt flere af sine beføjelser i loven til Erhvervsstyrelsen og ved bekendtgørelse nr. 545 af 29. maj 2017 henlagt sine beføjelser til Sikkerhedsstyrelsen. Til 5 Til stk. 1 Efter den foreslåede bestemmelse kan erhvervsministeren fastsætte regler om, at de myndigheder m.v., som er nævnt i de foreslåede 4, stk. 1 og 4, kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter denne lov uden underskrift, med maskinel eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Med myndigheder m.v. menes der således her Erhvervsministeriet, Erhvervsstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen, kommunerne og det nationale akkrediteringsorgan samt offentlige eller private institutioner, som erhvervsministeren i henhold til bemyndigelse har henlagt sine beføjelser til. Til stk. 2 Desuden kan der efter stk. 2 fastsættes regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af myndigheden m.v., jf. de foreslåede bestemmelser i 4, stk. 1 og 4, som afsender. Bestemmelsen finder anvendelse både på dokumenter, som myndigheden m.v. sender digitalt, og på dokumenter, som sendes fysisk, dvs. på papir med almindelig post, hvis et dokument undtagelsesvist ikke sendes digitalt.

94 43 Til 6 Til stk. 1 Den foreslåede 6 vedrører dokumenter, som er udstedt af andre end en myndighed eller lignende omfattet af den foreslåede 4, stk. 1 og 4, hvor det efter denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov er krævet, at dokumentet er underskrevet. Underskriftskravet kan fremgå udtrykkeligt eller forudsætningsvist af de pågældende regler. Der er tale om dokumenter, som er udstedt af virksomheder eller personer. Der kan f.eks. være tale om en ansøgning om tilskud, hvor ansøgningen og eventuelle bilag vedhæftes en , som indsendes til Erhvervsstyrelsen med henblik på at opnå tilskud. For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at underskriftskravet kan opfyldes på anden måde end ved en personlig underskrift, foreslås det, at der indsættes en udtrykkelig bestemmelse i loven om, at underskriftskravet som anført i stk. 1 kan opfyldes ved, at underskriveren anvender en teknik, der sikrer entydig identifikation af den pågældende, f.eks. digital signatur. Til stk. 2 Det foreslås i stk. 2, at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvordan kravet om personlig underskrift kan fraviges. Med hjemmel i den foreslåede bestemmelse kan der desuden fastsættes regler om, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer af dokumenter. Til 7 Til stk. 1 Erhvervsministeren får adgang til at henlægge administrationen af initiativer til underliggende myndighed. Akkreditering og metrologi kan ligeledes henlægges til anden underliggende myndighed. Ministeren har mulighed for at fastsætte regler, der betyder, at klager ikke kan indbringes for en anden administrativ myndighed. Til stk. 2 Den gældende bestemmelse i 4, stk. 2, i lov om erhvervsfremme og regional udvikling, der videreføres med lovslaget, giver Erhvervsstyrelsen mulighed for at henlægge opgaver ved administrationen af konkrete aktiviteter til anden offentlig myndighed eller privat institution. Baggrunden herfor er, at det i nogle tilfælde kan være hensigtsmæssigt at overlade administrationen af en aktivitet til en organisation, der i sig - ud over den administrative kompetence - tillige rummer den særlige faglige indsigt, der bedst sikrer en optimal gennemførelse af aktiviteten. Som udgangspunkt er der tænkt på sagsforberedende aktiviteter og praktiske foranstaltninger som f.eks. tilskudsudbetaling, men efter omstændighederne vil det også kunne omfatte egentlig afgørelsesvirksomhed. Til stk. 3

95 44 Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende 4, stk. 3, i lov om erhvervsfremme og regional udvikling om delegation af administrationen af området vedrørende akkreditering og metrologi, jf. lovens kapitel 8, til Sikkerhedsstyrelsen. Erhvervsministeren kan delegere regeludstedelsen og administrationen af reglerne, hvorved også forstås konkret afgørelsesvirksomhed, til Sikkerhedsstyrelsen. Eksempelvis kan erhvervsministeren henlægge beføjelserne til at udarbejde regler i medfør af til Sikkerhedsstyrelsen. Derudover kan varetagelse af opgaver i forbindelse med udpegningen af det nationale akkrediteringsorgan delegeres til Sikkerhedsstyrelsen. Ved opgavevaretagelsen forstås ud over selve udpegningen blandt andet tilsynet med det nationale akkrediteringsorgan og indgåelse af nødvendige aftaler, herunder om rammerne for fastsættelse af priser for akkrediteringsydelser. Endelig kan opgaverne vedrørende udpegning af bemyndigede organer samt metrologiske institutter delegeres til Sikkerhedsstyrelsen. Ved bemyndigede organer forstås både bemyndigede organer, således som de fremover vil blive defineret i direktiver, der relaterer sig til det indre marked, og som er fastlagt ved Europa- Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 768 af 9. juli 2008 om fælles rammer for markedsføring af produkter, og andre bemyndigede organer, som eksempelvis laboratorier, der bemyndiges til at varetage visse opgaver på statens vegne. Til stk. 4 Den foreslåede stk. 4, er en videreførelse af gældende regler. Efter bestemmelsen kan ministeren beslutte, at de kompetencer, som Sikkerhedsstyrelsen er givet, kan henlægges til en privat organisation. De opgaver, der omfattes, er opgaver, der allerede i dag i bekendtgørelsesform eller efter aftale er henlagt til f.eks. Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK), samt opgaver vedrørende prøvning og verifikation af måleinstrumenter, som varetages af bemyndigede organer eller laboratorier. Bestemmelserne skal samle beskrivelsen af de kompetencer, som erhvervsministeren har til hensigt at delegere til en styrelse eller eventuelt et privat organ, i én paragraf. Dermed gøres loven mere læsevenlig. Til kapitel 3 Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse Til 8 Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse etableres med en bestyrelse, der skal sikre en sammenhængende, efterspørgselsdrevet og lokalt forankret indsats. De opgaver, som efter gældende regler tidligere har været varetaget af de seks regionale vækstfora, overtages af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Regionerne skal ikke længere kunne iværksætte eller finansiere erhvervsfremme. Dermed sikres en grundlæggende forenkling af erhvervsfremmesystemet, idet antallet af politisk ansvarlige niveauer reduceres til kun at være staten og ét decentralt niveau med stærk kommunal forankring. Til stk. 1

96 45 Med bestemmelsen foreslås etableret en Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, der erstatter de seks regionale vækstfora og Danmarks Vækstråd. Erhvervsministeren får med denne bestemmelse hjemmel til at nedsætte bestyrelsen. Til stk. 2 Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse skal sikre, at erhvervsfremmeindsatsen hænger sammen på tværs af landet, herunder at den decentrale og den statslige indsats hænger sammen. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse skal udarbejde en strategi for den decentrale erhvervsfremmeindsats. Erhvervsfremmestrategien skal være koordineret med relevante statslige strategier, fx på det erhvervspolitiske, forsknings- og innovationspolitiske, turismepolitiske og det internationale område, ligesom den skal indeholde regionale kapitler og virke rammesættende for den kommunale indsats. Erhvervshusenes bestyrelser skal bidrage til strategien, herunder formuleringen af de regionale kapitler. Til stk. 3 Erhvervsministeren får med bestemmelsen bemyndigelse til at fastsætte nærmere regner om Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses virke. Til stk. 4 I henhold til den foreslåede bestemmelse i stk. 4 kan Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse vælge at nedsætte et eller flere bevillings-, indstillings- eller ekspertudvalg til at behandle ansøgninger. Dette kan blive aktuelt, f.eks. hvis et stort antal ansøgninger modtages eller der modtages ansøgninger, inden for områder, der kræver særlig viden, herunder f.eks. social inklusion, byudvikling, digitalisering og turisme. Til stk. 5 Bestyrelsen betjenes af sit eget sekretariat, som etableres som en del af den statslige administration i Erhvervsministeriet. Sekretariatet skal inddrage og trække på ressourcer fra de ministerier, der har ansvar for de højt specialiserede erhvervsfremmeindsatser og relevante politikområder, så der sikres en stærk sammenhæng mellem statslige og decentrale indsatser. Til 9 Med bestemmelsen i stk. 1 får Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse til opgave at igangsætte og finansiere decentrale erhvervsfremmeindsatser. Oplistningen af aktiviteter i stk. 1, nr. 1-5 er ikke udtømmende, men indsatsen skal ligge inden for rammerne af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses formål i 8, stk. 2. Til nr. 1 Det er vigtigt for et velfungerende offentligt erhvervsfremmesystem, at indsatsen er sammenhængende og koordineret, så det undgås, at der igangsættes overlappende erhvervsfremmeinitiativer med offentlig støtte. Det er samtidigt vigtigt, at der kan igangsættes indsatser, som er skræddersyet til regionale og lokale erhvervsmæssige udfordringer, muligheder og prioriteter.

97 46 For at skabe en landsdækkende strategisk ramme for den decentrale erhvervsfremmeindsats får Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse til opgave at udarbejde én samlet strategi for den decentrale erhvervsfremmeindsats, der tager udgangspunkt i regionale og lokale styrker og udfordringer, og som er koordineret med regeringens relevante nationale strategier, f.eks. på det erhvervspolitiske, forsknings- og innovationspolitiske, turismepolitiske og det internationale område. Strategien skal integrere udmøntningen af EU s strukturfondsmidler og erhvervsfremmeprojekter, som i dag finansieres af de regionale udviklingsmidler, samt udpege erhvervs- og teknologiområder, inden for hvilke der kan udbydes finansiering til klynger. Strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats skal desuden indeholde sektorspecifikke og regionale kapitler om lokalt forankrede indsatser. Strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats skal også være rammesættende for kommunale erhvervsudviklingsinitiativer, idet kommunale indsatser, der går videre end at bedrive virksomhed i den pågældende kommune, fremover skal varetages inden for rammerne af den samlede strategi for den decentrale indsats. Det gælder bl.a. indsatser om internationalisering, innovation og klynger, nye forretningsmodeller og teknologier. Erhvervshusenes bestyrelser skal bidrage til strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats, så der sikres bred opbakning og decentral forankring af strategien. Som led i strategiprocessen vil både bestyrelsen og sekretariatet have dialog med relevante regionale og lokale aktører f.eks. Kommunekontaktrådene (KKR), klyngeorganisationer, lokale erhvervsorganisationer, viden- og uddannelsesinstitutioner m.v. Denne proces skal bl.a. bidrage til at identificere områder, hvor der er efterspørgsel efter at gennemføre konkrete projekter, der matcher regionale og lokale prioriteter, styrker og behov. Til nr. 2 Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse får til opgave at udarbejde lokale og landsdækkende programmer og udbyde projekter til opfyldelsen af strategien og de overtager dermed den rolle, som i dag varetages af de regionale vækstfora. Indsatserne skal have ophæng i strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats. Et væsentligt element i den decentrale erhvervsfremmeindsats er igangsættelse af projekter og erhvervsfremmeindsatser, herunder indsatser der er medfinansieret af EU's strukturfondsmidler. Bestyrelsen kan udarbejde lokale og landsdækkende programmer for den decentrale indsats og dermed fastsætte den overordnede ramme for initiativer relateret til 1. Bestyrelsen kan ligeledes udbyde enkelte projekter til forfølgelse af formålene i strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats, herunder yde tilskud af driftslignende karakter. Til nr. 3 Med den foreslåede bestemmelse får Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse til opgave at indstille om anvendelse EU s strukturfondsmidler til forvaltningsmyndigheden for Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond, der henlægger under erhvervsministerens ressort. Det indebærer, at bestyrelsen får mulighed for at iværksætte

98 47 landsdækkende strukturfondsprojekter med kritisk masse, der kan øge kvaliteten af projekterne og reducere de administrative omkostninger, som samtidig har sammenhæng med den øvrige erhvervsfremmeindsats. Udmøntningen af strukturfondsmidlerne skal tage udgangspunkt i den fælles strategi for den decentrale erhvervsfremmeindsats. Herudover skal der arbejdes på, at projekterne eller væsentlige dele af dem i højere grad sendes i udbud blandt private aktører. Rammerne for anvendelsen af strukturfondsmidler skal udformes i overensstemmelse med forordningsgrundlaget for strukturfondene. Til nr. 4 Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse kan på anmodning rådgive erhvervsministeren om, hvordan virksomhedernes lokale og regionale erhvervs- og vækstvilkår kan styrkes, herunder hvordan erhvervsfremmesystemet opleves mere efterspørgselsdrevet og sammenhængende af virksomheder samt vedrørende omstilling til nye konkurrenceforhold, bl.a. set i lyset af globaliseringen og nye teknologier og forretningsmodeller. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse påtager sig dermed den rådgivende funktion, som Danmarks Vækstråd varetager i dag. Til nr. 5 Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse skal høres om den samlede regionale udviklingsstrategi, jf. 15, stk. 1. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse skal derfor modtage regionernes bidrag i høring forud for vedtagelsen. Regionerne er forpligtede til enten at gennemføre Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses anbefalinger eller at afgive en redegørelse, hvori det forklares og begrundes, hvorfor en anbefaling i givet fald ikke gennemføres ( følg-eller-forklar - princippet). Til nr.6 Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse skal bidrage til en mere fokuseret erhvervsfremmeindsats med bedre kvalitet for virksomheder. Bestyrelsen får derfor til opgave at styrke koordinationen mellem den decentrale og nationale erhvervs- og vækstpolitik for derigennem at bidrage til en sammenhængende indsats for udvikling i hele Danmark. På det decentrale niveau bidrager Erhvervshusenes bestyrelser til strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats, jf. nr. 1. Derved sikres koordinationen til de decentrale erhvervsfremmeindsatser, der igangsættes i de tværkommunale samarbejder i erhvervshusene. Bestyrelsen koordinerer gennem bl.a. erhvervsfremmestrategien med statslige strategier, f.eks. på det erhvervspolitiske, forsknings- og innovationspolitiske, turismepolitiske og det internationale område. Til nr. 7 De regionale vækstfora finansierer i dag væsentlige dele af det offentlige turismefremmesystem gennem projektmidler til både decentrale og tværgående turismeudviklingsprojekter. Med nedlæggelsen af de regionale vækstfora samles projektmidler

99 48 til turismeudvikling under Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, hvor der øremærkes midler til lokale og tværgående turismeprojekter. Midlerne skal støtte projekter inden for rammerne af den nationale strategi for dansk turisme, der udarbejdes af Det Nationale Turismeforum. Hovedparten af midlerne afsættes til destinationsudviklingspuljen, der kun kan søges af destinationsselskaber. Rammerne for destinationsselskaberne aftales med KL. Destinationsudviklingspuljen udmøntes af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse inden for rammerne af den nationale strategi for dansk turisme, som skal fastlægge de centrale prioriteter og mål for dansk turisme. Strategien udarbejdes af Det Nationale Turismeforum, der er nedsat i medfør af lov om dansk turisme, jf. lov nr af 16. december Der afsættes hertil midler til bl.a. destinationsudvikling i ø-kommuner. Midlerne skal støtte projekter inden for rammerne af den nationale strategi for dansk turisme, der udarbejdes af Det Nationale Turismeforum og søges hos Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Yderligere midler til turismefremme, udmøntes også af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse efter 9, stk. 1, nr. 7. Til nr. 8 Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse får ansvaret for at udforme og udmønte strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats, jf. nr. 1. Erhvervsfremmeindsatsen i Danmark finansieres af både nationale midler og midler fra EU. Udover EU s strukturfonde, hvor Danmark får en samlet tildeling på baggrund af nærmere definerede kriterier, findes der en række EU-fonde og -programmer, hvor danske virksomheder kan ansøge om deltagelse i åben konkurrence med virksomheder fra hele Europa om bl.a. innovative produktudviklingsprojekter. Dette kunne f.eks. være EU-programmerne Eurostars, Horizon og COSME. Med den foreslåede bestemmelse i nr. 8 kan Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse igangsætte og finansiere projekter, der ikke nødvendigvis foregår inden for Danmarks grænser, men som skal styrke udviklingen i dansk erhvervsliv, jf. formålet i 1. Endvidere skal projekter ligge inden for strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats, jf. 9, stk. 1, nr. 1. For at understøtte international projektudvikling og samarbejde kan Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse igangsætte og finansiere projekter, der kan være med til at styrke det danske hjemtag fra EU s fonde og programmer ved at igangsætte projekter inden for lovens formål. Bestemmelsen omfatter ikke projekter under målet om Europæisk Territorielt Samarbejde, herunder INTERREG-projekter, da Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse ikke har kompetence til at udbyde disse projekter. Bestemmelsen er ikke begrænset til EU-projekter, men kan også omfatte aktiviteter, der skal sikre udviklingen af dansk erhvervsliv bl.a. ved hjemtag af midler til Danmark fra andre organisationer mv. Til finansiering af opgaver i medfør af denne bestemmelse, skal Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse anvende egne midler.

100 49 Til stk. 2 For at styrke koordineringen i den decentrale erhvervsfremmeindsats skal en samlet strategi for den decentrale erhvervsfremmeindsats bidrage til en mere fokuseret indsats med bedre kvalitet og med udgangspunkt i virksomhedernes stedbaserede behov, herunder lokale og regionale vækstudfordringer, rammevilkår og erhvervsspecialisering. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse får ansvaret for, at erhvervsfremmesystemet hænger sammen på tværs af landet. Bestyrelsen har derfor bl.a. til opgave at formulere strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats i tæt samarbejde med erhvervshusenes bestyrelser og andre relevante interessenter, herunder statslige aktører med ansvar for højt specialiserede erhvervsfremmeindsatser, så der etableres stærke koordinationsmekanismer til lokale og regionale virksomhedsbehov. Til stk. 3 Strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats skal være koordineret med relevante statslige strategier, f.eks. på det erhvervspolitiske, forsknings- og innovationspolitiske, turismepolitiske og det internationale område. Den endelige strategi skal aftales med erhvervsministeren, så der skabes sammenhæng i hele erhvervsfremmesystemet. Til stk. 4 For at sikre en strategisk anvendelse af de samlede midler til erhvervsfremme i overensstemmelse med den decentrale strategi kan Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse udforme forslag til erhvervsfremmeaktiviteter. Det vil være åbent for alle at søge om midlerne. Alle ansøgninger skal godtgøre, hvorledes de bidrager til den decentrale strategi. Bestyrelsen kan også bevilge midler til eksempelvis udvalgte aktører eller projekter uden ansøgning. Til finansiering af opgaver vedrørende den decentrale erhvervsudvikling råder Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse over egne midler. Et af formålene med reformen af erhvervsfremmesystemet er at samle administrationen af strukturfondsmidlerne, så potentielle ansøgere kun skal henvende sig ét sted. Grundlaget herfor skabes ved at tillægge Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse kompetencen til at indstille til erhvervsministeren om anvendelse af EU s strukturfondsmidler inden for de rammer, som bl.a. strukturfondsreglerne fastlægger. Der lovgives særskilt om udmøntningen af strukturfondsmidlerne i denne periode ( ) og efterfølgende ( ). Ansøgninger indstilles til Erhvervsministeriets underliggende forvaltningsmyndighed for Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond administrationen af strukturfondsmidlerne. Forvaltningsmyndigheden vil som bevilgende myndighed følge indstillingerne fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse efter en legalitetskontrol. Til stk. 5 Antallet af offentligt finansierede klynger og netværk skal reduceres til styrkepositioner og et mindre antal start-up klynger inden for spirende teknologier og markeder.

101 50 Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse får med bestemmelsen, og som del af den samlede strategi for den decentrale erhvervsfremmeindsats, til opgave at udpege erhvervs- og teknologiområder, der skal udbydes offentlig finansiering til, herunder klynge- og netværksaktiviteter. For at understøtte den decentrale forankring af klyngeindsatsen vil Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse derudover råde over egne midler, der kan prioriteres til at understøtte klyngeindsatsen, herunder medfinansiering af EU-strukturfondsmidler. Klyngeinitiativer, herunder innovationsnetværkene, består typisk af en bredere vifte af aktiviteter, såsom informationsarrangementer, konferencer, vidensopbygning, matchmaking, innovationsprojekter og lignende. Klynger har til formål at skabe innovation og vækst for en erhvervsgruppe med et fagfællesskab, og har deltagelse af både virksomheder, vidensinstitutioner og offentlige aktører. Klyngeorganisationer har en vigtig rolle i at understøtte denne type vidensamarbejde inden for en strategisk og professionel ramme. På den måde kan klyngerne også understøtte, at samfundet får større udbytte af de offentlige investeringer i forskning. Antallet af klyngeorganisationer og innovationsnetværk er imidlertid blevet så stort, at det er svært at overskue mulighederne, og der er flere eksempler på konkurrerende tilbud med offentlig støtte. På nogle fagområder er der op til ti klynger det er alt for mange i et land på Danmarks størrelse. Hvis kvaliteten og udbyttet for virksomhederne skal sikres, må kræfterne samles, så virksomhederne kan lære af hinanden og videninstitutioner på tværs af landet. Der skal derfor fremover kun gives offentlig medfinansiering til aktiviteter i én klyngeorganisation per sektor eller teknologiområde, og klyngerne skal være tilgængelige for virksomheder i hele landet og evt. have flere geografiske placeringer. Til stk. 6. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse evaluerer gennem deres koordinerende rolle, om der er sammenhæng mellem lokale erhvervsfremmeindsatser og strategien, jf. stk. 1, nr.1, og om der etableres overlappende erhvervsfremmeindsatser. Tillige evaluerer Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse løbende inddragelsen af private aktører i den offentligt finansierede erhvervsfremme, og at den offentligt finansierede erhvervsfremme ikke konkurrerer med velfungerende private markeder. Endvidere skal bestyrelsen tilse, at digitaliseringen af erhvervsfremmeindsatsen løbende udvikles, og at platformen reelt bliver indgangen til erhvervsfremmesystemet, så der ikke opstår parallelle løsninger. Strategien formuleret af bestyrelsen er udgangspunktet for de decentrale erhvervsfremmeindsatser. Bestemmelsen fastlægger ikke en tilsynsforpligtelse for bestyrelsen. 10 Til stk. 1 Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse består af 16 medlemmer og en formand. Bestyrelsen ledes af formanden, der udpeges af erhvervsministeren, jf. stk. 3.

102 51 Det bemærkes, at de almindelige forvaltningsretlige habilitetsregler, jf. forvaltningslovens kapitel 3, gælder for bestyrelsens virke, herunder bl.a. ved behandling af ansøgninger og afgørelse om bevilling af tilskud. Til stk. 2. I stk. 2 fastlægges medlemskredsen af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Til nr. 1 For at sikre forankring på decentralt niveau deltager kommunerne med 5 medlemmer i bestyrelsen. De kommunale medlemmer udpeges efter indstilling af kommunekontaktrådene (KKR). Til nr. 2 For at sikre at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har en bred indsigt i erhvervsforhold, udpeges af erhvervsministeren 6 medlemmer fra et bredt udsnit af virksomheder efter indstilling fra erhvervsorganisationer. Dertil udpeger erhvervsministeren en formand fra erhvervslivet. En stor del af erhvervsfremmeindsatsen retter sig direkte mod små og mellemstore virksomheder (SMV). For at tilgodese de særlige behov, som denne gruppe af virksomheder har, er det naturligt, at mindst ét medlem repræsenterer en SMV. Samspillet mellem Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og turismefremme er helt afgørende for udmøntningen af destinationsudviklingspuljen, der udmøntes af bestyrelsen efter 9, stk. 1, nr. 7. Én af virksomhedsrepræsentanterne i bestyrelsen skal således være fra en turismevirksomhed. Til nr. 3 Med bestemmelsen i nr. 3 udpeges 1 medlem af regionsrådene. Dermed kan der opnås en sammenhæng mellem den decentrale erhvervsfremmeindsats og regionernes udviklingsopgaver, hvor det er relevant. Dette skal være med til at sikre sammenhæng og styrke koordinationsmekanismerne i bl.a. strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats. Til nr. 4 For at sikre at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har indsigt i generelle arbejdsmarkeds- og erhvervsforhold, herunder i tilvejebringelsen af kvalificeret arbejdskraft, udpeges 2 repræsentanter for arbejdstagerorganisationer efter indstilling til erhvervsministeren. Til nr. 5 Endvidere deltager 1 medlem fra en viden- og uddannelsesinstitution, der udpeges af uddannelses- og forskningsministeren. Til nr. 6

103 52 For at sikre brobygningen mellem den decentrale og statslige erhvervsfremmeindsats udpeges 1 medlem af erhvervsministeren, der repræsenterer staten. Til stk. 3 Formanden skal være aktiv erhvervsmand eller - kvinde og udpeges af erhvervsministeren, jf. stk. 1. Til stk. 4 Valgperioden for de enkelte medlemmer er fastlagt i stk. 3 for op til 4 år. For at sikre kontinuitet i bestyrelsens arbejde kan erhvervsministeren bestemme, at formanden og medlemmerne forlænges i en periode på op til 4 år. Medlemmerne kan genudpeges én gang. Til stk. 5 Med den foreslåede bestemmelse foreslås, at erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for, hvilke parter der kan indstille de i stk. 2, nr. 1-4 nævnte medlemmer. Dette er en videreførelse af den gældende bestemmelse i lov om erhvervsfremme og regional udvikling 5, stk. 2. Til stk. 6 Inden for de rammer, som fastlægges i kapitel 3 i dette lovforslag og lovgivningen i øvrigt, fastsætter Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse selv sin forretningsorden. Erhvervsministeren skal godkende forretningsordenen bl.a. for at sikre, at procedurer fastlægges således, at det er muligt at koordinere med øvrige organer, der arbejder med erhvervs- og vækstpolitiske initiativer. Af forretningsordenen vil det formentlig fremgå, at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses medlemmer afgår på skift for at sikre kontinuitet i bestyrelsens arbejde. Endelig fremgår det af bestemmelsen, at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse træffer afgørelse ved simpelt flertal. Til stk. 7 Som kollegialt organ tillægges Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses afgørelser i bevillingssager efter 9 i dette lovforslag endelighed. Ministeren kan således afskære rekursmuligheden for afgørelser truffet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse eller et af de bevillingsudvalg, der er nedsat i henhold til 8, stk. 4. Kapitel 4 Digital erhvervsfremme Til 11

104 53 Med den foreslåede bestemmelse i stk. 1, fastsættes det, at Erhvervsstyrelsen driver en digital platform, der har til formål at stille information, service og ydelser i erhvervsfremmesystemet til rådighed 24/7. Platformen skal bl.a. indeholde et overblik over erhvervsfremmesystemets tilbud samt information, vejledning og erhvervsserviceydelser, der knytter sig til opstart, drift og udvikling af virksomhed. Platformen skal drives som en fællesoffentlig digital indgang til erhvervsfremme for virksomhederne med tæt samarbejde mellem aktører på centralt og decentralt niveau. Erhvervsorganisationer, statslige institutioner og kommunerne samarbejder om udviklingen af platformen. Platformen skal indeholde al relevant information, vejledning og serviceydelser, der knytter sig til opstart, drift og udvikling af virksomheder, der udarbejdes af offentlige myndigheder, herunder stat og kommuner. Det påhviler således alle relevante myndigheder at bidrage til platformens indhold. Platformen skal desuden fungere som understøttende værktøj for den kommunale erhvervsservice samt den statslige specialiserede erhvervsservice. Til stk. 2 Det foreslås i stk. 2, at en virksomhed, der benytter den digitale erhvervsfremmeportal, kan give samtykke til, at der for at målrette og skræddersy den vejledning, som virksomheden præsenteres for på platformen, indhentes, behandles, samkøres og udveksles tilgængelige oplysninger om virksomheden. Med samtykket giver virksomheden tilladelse til, at Erhvervsstyrelsen til brug for den digitale platform, indsamler, behandler og udstiller relevante data om virksomheden, som styrelsen ikke selv er i besiddelse af, fra andre erhvervsfremmeaktører. De erhvervsfremmeaktører, som kan indhente og udveksle oplysninger om den enkelte virksomhed, er bl.a. kommunalbestyrelserne, KL, Danmarks Innovationsfond, skattemyndighederne, Vækstfonden, GTS-institutter, Eksportrådet, Eksportkreditfonden, Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, jf. lovforslagets 8 samt de i 13 nævnte erhvervshuse. Endvidere vil andre myndigheder, som administrerer erhvervsrettet regulering, kunne være omfattet. Der fastsættes i medfør af bestemmelsens stk. 4, regler om hvilke myndigheder, der har adgang til oplysningerne. Oplysninger og analysedata om virksomheden vil derimod ikke blive udvekslet med myndigheder mv, der ikke har et sagligt, arbejdsmæssigt behov for sådanne oplysninger. En virksomhed kan undlade at give samtykke eller kan tilbagekalde et allerede afgivet samtykke. I givet fald vil informationerne på den digitale erhvervsfremmeplatform fremtræde usorteret for virksomheden. På den digitale platform vil der dog uanset samtykke blive behandlet generelle, anonyme statistiske oplysninger om brugen af Virk-platformen (analysedata om såkaldt brugeradfærd ). Til stk. 3

105 54 Med henblik på at sikre en effektiv og dataunderstøttet kontrol- og tilsynsindsats med virksomheder, der gennem den digitale platform deltager i erhvervsfremmeaktiviteter i henhold til loven, foreslås det i stk. 3, at myndighedsaktørerne på erhvervsfremmeområdet får adgang til at indsamle og behandle, herunder samkøre, samt udveksle oplysninger om virksomheden, som de er i besiddelse af, samt fra andre offentlige myndigheder og fra offentligt tilgængelige kilder, som er nødvendige af hensyn til myndighedernes kontrol- og tilsynsopgaver på erhvervsfremmeområdet. Bestemmelsen, der skal ses i sammenhæng med lovforslagets 15, der er en videreførelse af gældende ret, indebærer, at der opnås digital adgang til relevante oplysninger om virksomheder, som deltager i erhvervsfremmeaktiviteter, og som f.eks. herigennem har opnået et tilskud af offentlige midler til at gennemføre en nærmere angivet aktivitet. Oplysningerne benyttes til bl.a. ved brug af machine learning, at kontrollere, om forudsætningerne for meddelte godkendelser m.v. fortsat er til stede, og om betingelserne for bevilgede tilskud m.v. er overholdt. De indsamlede oplysninger om virksomheden kan ud over oplysninger, som virksomheden selv har afgivet i forbindelse med erhvervsfremmeaktiviteten, bl.a. omfatte regnskabsoplysninger, oplysninger om virksomhedens tidligere kontakt med erhvervsfremmesystemet (CRM-data), samt oplysninger, som Erhvervsstyrelsen er i besiddelse af i medfør af lov om Erhvervsstyrelsens behandling af data, og behandlingen af data vil være omfattet af de retssikkerhedsgarantier for forsvarlig behandling af data, der følger heraf. Den foreslåede bestemmelse har til formål at etablere et klart, retligt hjemmelsgrundlag for, at der kan indsamles og behandles en række oplysninger i form af deling og samkøring af data, når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af erhvervsfremmeaktørernes opgaver i relation til erhvervsfremmeindsatsen. Det er ikke hensigten med bestemmelsen at fravige tavshedspligtsbestemmelser m.v. på de implicerede myndigheders områder, og disse vil derfor fortsat skulle overholdes ved udnyttelse af oplysninger til deling og samkøring af data efter den foreslåede bestemmelse. Til stk. 4 Med den forslåede bestemmelse bemyndiges Erhvervsministeren til at fastsætte nærmere regler for den digitale platforms virke, herunder om krav til indhold på den digitale platform, samt nærmere regler om indsamling, videregivelse og anden behandling af oplysninger efter stk. 2 og 3, herunder om hvornår og til hvilke formål og opgaver oplysninger kan indsamles og behandles, hvornår sletning af oplysninger skal finde sted, og om de tekniske, organisatoriske og administrative foranstaltninger, der skal iagttages ved behandlingen. Sådanne krav kan bl.a. omfatte krav om bestemte dataudvekslingsformater, brug af systemer og frister for indberetning m.v. Derudover fastsættes der nærmere regler, der afgrænser kredsen af erhvervsfremmeaktører, således at der sikres en forsvarlig styring af, hvem der har adgang til de forskellige kategorier af oplysninger om virksomhederne. Der kan endvidere fastsættes regler om, hvilke andre myndigheder, der er forpligtet til at levere indhold til platformen. Ved fastsættelsen af disse regler vil de involverede offentlige myndigheder blive inddraget.

106 55 Adgangen til at fastsætte regler skal ske inden for rammerne af arkivlovens regler om bevaring og kassation af offentlige arkivalier m.v., samt anden lovgivning, som indeholder krav til opbevaring og sletning. Ved sletning forstås i overensstemmelse hermed arkivering og kassation af de omfattede oplysninger. Bestemmelsen indebærer herudover, at erhvervsministeren skal fastsætte regler, som sikrer et passende beskyttelsesniveau i forbindelse med Erhvervsstyrelsens gennemførelse af behandling i tillæg til de almindelige regler i databeskyttelsesforordningen. Kapitel 5 Erhvervshuse Til 12 Til stk. 1 Med forslaget til bestemmelsen i 12, stk. 1, etableres tværkommunale Erhvervshuse og filialer, der skal fungere som stærke tværkommunale kompetencecentre, der samler specialiserede faglige kompetencer om virksomhedsdrift og udvikling. Erhvervsministeren fastsætter efter aftale med KL nærmere regler for den geografiske placering af Erhvervshusene og disses filialer herunder en særlig ordning for Bornholm. Der tages udgangspunkt i den politiske aftale om forenkling af erhvervsfremmesystemet indgået med Dansk Folkeparti den 24. maj I forlængelse heraf fastsætter erhvervsministeren nærmere regler om kommunernes tilknytning til Erhvervshusene og filialerne, herunder muligheden for at kommuner i grænselandet mellem to erhvervshuse kan ansøge om at flytte til det erhvervshus, som de oplever den største tilknytning til. Erhvervshusene foreslås etableret som særlige forvaltningssubjekter og dermed selvstændige juridiske enheder, der ikke indgår i det statslige, administrative hierarki, men dog hører under erhvervsministerens tilsyn. Erhvervshusene bliver dermed selvstændige organer inden for den statslige forvaltning, hvilket indebærer, at reglerne i bl.a. lov om Folketingets Ombudsmand, arkivloven, offentlighedsloven, forvaltningsloven, ligestillingsloven samt de almindelige forvaltningsretlige principper finder anvendelse på den virksomhed, der udøves af Erhvervshusene. Der vil ikke være rekursadgang til Erhvervsministeriet. Erhvervshusene etableres med fælles administrative funktioner som f.eks. it, økonomi, HR, projektadministration, øvrig administration m.v. I forbindelse med oprettelsen af Erhvervshusene vil det statslige tilskud til de eksisterende Væksthuse bortfalde. Det er forventningen, at Væksthusenes aktiviteter i overensstemmelse med Væksthusenes vedtægter vil kunne overføres til Erhvervshusene efter indstilling fra bestyrelserne og efterfølgende godkendelse af fondsmyndigheden. Erhvervshusene vil grundlæggende bygge på en videreførelse af de eksisterende væksthuse. Arbejdsdelingen mellem den tværkommunale indsats i Erhvervshusene og den indsats, der foregår i kommunerne enkeltvist, vil blive nærmere beskrevet i en rammeaftale mellem regeringen og KL.

107 56 I tilfælde af nedlæggelse af Erhvervshusene tilfalder disses formue statskassen, og staten indtræder i øvrigt i Erhvervshusenes rettigheder og forpligtelser. Til stk. 2 Erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for standardvedtægter gældende for alle erhvervshuse. Det nærmere indhold af standardvedtægter for erhvervshusene sker efter aftale med KL. Bestyrelserne for erhvervshusene fastlægger forretningsordenen for de enkelte erhvervshuse, som efterfølgende skal godkendes af erhvervsministeren. Ændringer af forretningsordenen følger samme procedure. Til stk. 3 Med forslaget til stk. 3 angives de hovedformål, som Erhvervshusene skal forfølge. Det foreslås således, at Erhvervshusene skal bidrage til og understøtte kvaliteten i den kommunale indsats, der efterspørges af virksomhederne. Erhvervshusene skal varetage den specialiserede erhvervsservice bl.a. i form af virksomhedsspecifikke vejledningsforløb. Med sådanne vejledningsforløb forstås forløb med et eller flere møder, der munder ud i en konkret vækstplan eller forretningsplan. Vejledningen sker med udgangspunkt i den enkelte virksomheds marked, udfordringer eller potentiale, mens den bredere og grundlæggende erhvervsservice, herunder 1:1 vejledning, kan varetages lokalt af enkeltkommuner. Overlappende indsatser må ikke finde sted. En væsentlig ændring i forhold til de eksisterende væksthuse, hvor indsatsen sigter mod en smal målgruppe af virksomheder med særligt vækstpotentiale, er, at erhvervsservicen i erhvervshusene fremover gøres tilgængelige for alle virksomheder. De tværkommunale erhvervshuse skal fungere som det fysiske knudepunkt for erhvervsfremmeindsatsen i hele Danmark. Erhvervshusene vil fremover få en væsentlig rolle i at bidrage til en sammenhængende decentral erhvervsfremmeindsats. Højt specialiserede ordninger såsom internationalisering (Eksportrådet), kapitalformidling (Vækstfonden) og innovation (Innovationsfonden) vil være tilgængelige via Erhvervshusene, f.eks. gennem indstationerede medarbejdere fra de pågældende institutioner. Erhvervshusenes bestyrelser, jf. 13, skal bidrage til strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats, herunder i formuleringen af regionale kapitler, for at underbygge den lokale forankring, jf. 9, stk. 1, nr. 1. Listen over de formål, som er angivet i bestemmelsen, er ikke udtømmende, men angiver de forventede hovedformål på etableringstidspunktet. Til stk. 4 Med forslaget til stk. 4 gives erhvervsministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om Erhvervshusenes opgaver til varetagelse af Erhvervshusenes formål. Reglerne vil blive udarbejdet i samarbejde med KL. Erhvervshusenes opgaver forventes i al væsentlighed at skulle være begrundet i forhold til, hvad der giver effekt for virksomhederne.

108 57 Til 13 Til stk. 1 Det foreslås i 13, stk. 1, at Erhvervshusene oprettes med selvstændige bestyrelser med 10 medlemmer og 1 observatør. Bestyrelserne får med deres kendskab til lokale udfordringer og potentialer til opgave at sikre en effektiv opgavevaretagelse, der møder virksomhedernes behov samt bidrage til den samlede erhvervsfremmestrategi. Til stk. 2 Erhvervshusenes bestyrelser sammensættes af 3 repræsentanter fra kommunerne, 4 virksomhedsrepræsentanter samt 1 medlem fra en videninstitution. Disse udpeges af KKR. For så vidt angår de 4 virksomhedsrepræsentanter sker dette på baggrund af indstilling fra erhvervsorganisationerne. Bestyrelserne vil endvidere have en repræsentant fra en arbejdstagerorganisation udpeget af de faglige hovedorganisationer i fællesskab samt en repræsentant udpeget af regionsrådene. KKR varetager en styrende rolle for Erhvervshusene, som det kendes fra de eksisterende væksthuse i dag. Til stk. 3 Det foreslås i stk. 3, at KKR udpeger formanden, som skal være folkevalgt og gerne have baggrund i det private erhvervsliv. Til stk. 4 Ligesom i de eksisterende væksthuse vil Erhvervsministeriet være repræsenteret i Erhvervshusenes bestyrelser som observatør. Til stk. 5 Det foreslås med bestemmelsen, at bestyrelserne i Erhvervshusene får adgang til at ansætte deres egen direktion. Til stk. 6 Tilsynet med Erhvervshusene udføres af Erhvervsministeren. Erhvervsministeren vil kunne beslutte at delegere tilsynsbeføjelsen til underliggende myndighed. Erhvervsministeren vil til brug for tilsynet tillægges adgang til at kunne kræve de oplysninger fra Erhvervshusene, som er nødvendige for at kunne føre et tilstrækkeligt og effektivt tilsyn. Erhvervshusene har pligt til årligt at aflægge et revideret regnskab i overensstemmelse med årsregnskabslovens regler og indsende det til brug for tilsynsmyndigheden. Der forventes fastsat nærmere regler om udøvelsen af tilsynet og regnskabsaflæggelsen mv. i forretningsordenen for Erhvervshusene. Kapitel 6

109 58 Kommuner Til 14 Til stk. 1 Erhvervsfremme som begreb bruges i loven som en samlebetegnelse for alle erhvervsrettede aktiviteter, der har til formål at understøtte virksomheders og iværksætteres muligheder for vækst i bred forstand. Både erhvervsservice og erhvervsudvikling er således erhvervsfremme. Erhvervsservice kan være information og vejledning om start, drift og udvikling af virksomhed samt virksomhedsoverdragelse. Dette indebærer, at der kan gennemføres informationskampagner, herunder f.eks. kampagner, der kan inspirere nye målgrupper til at starte egen virksomhed, samt informationsmøder om generelle eller specifikke temaer. Endvidere vil der kunne ske individuel eller kollektiv vejledning i bred forstand om virksomhedsrelevante emner. Vejledningen kan have karakter af en afklaring af problemer og behov, men må ikke virke konkurrenceforvridende i forhold til den rådgivning, der tilbydes af private rådgivere. Endelig kan der som led i erhvervsservicen afholdes netværksmøder, kurser, og lignende kollektive arrangementer, i det omfang tilsvarende ikke udbydes af private aktører. Erhvervsudvikling omfatter udviklingen af gode rammevilkår for iværksættere og virksomheder med henblik på at styrke væksten, den internationale konkurrenceevne og globaliseringen. Den erhvervsmæssige udvikling forløber imidlertid ofte uensartet i forskellige sektorer og i forskellige dele af landet. Erhvervsudvikling omfatter på lokalt niveau aktiviteter, der har direkte betydning for udviklingen af det lokale erhvervslivs vækstvilkår, og som fremmer tilpasningen af erhvervsstrukturen til konkurrenceforhold m.v., jf. 1. Der gives med andre ord kun adgang til at medfinansiere initiativer, som direkte fremmer lovens målsætning, jf. 1. Erhvervsudviklingsaktiviteterne skal rettes mod at understøtte udviklingen af det private erhvervsliv. Definitionerne er en opdateret videreførelse fra den gældende lov om erhvervsfremme og regional udvikling 12 og 13. Til stk. 2 Kommunerne skal fortsat være det lokale omdrejningspunkt for virksomhederne, så virksomheder og kommuner kan udvikle en stærk lokal erhvervsfremmeindsats i den enkelte kommune og på tværs af kommuner. Kommunerne vil være den lokale indgang til erhvervsfremmesystemet for mange virksomheder med mulighed for erhvervsråd og erhvervscentre til at udføre lokale erhvervsserviceydelser, herunder 1:1-vejledning, der kan hjælpe virksomhederne videre.

110 59 Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at kommunerne i medfør af loven kan varetage lokale erhvervsserviceaktiviteter, der bl.a. omfatter lokal betjening af virksomheder. Dermed skal kommunerne fortsat være det lokale omdrejningspunkt for virksomhederne. Med stk. 1 fastsættes ligeledes, at kommuner kun må iværksætte erhvervsserviceaktiviteter, der ikke i forvejen udbydes af erhvervshuset eller af den højtspecialiserede statslige erhvervsfremme. Der må således ikke være overlap mellem erhvervshusenes og enkeltkommunernes ydelser. Arbejdsdelingen mellem erhvervshusene og kommunerne afgrænses derfor ved ydelsens specialiseringsgrad. Mens erhvervshusenes ydelser kendetegnes ved specialiseret vejledning med udgangspunkt i den enkelte virksomheds marked, udfordringer og potentialer, varetager enkeltkommuner den grundlæggende erhvervsservice, der har tilknytning til lokale forhold. Enkeltvist vil kommunerne kunne yde lokal erhvervsservice over for virksomheder med én-tilén vejledning, der har til formål at hjælpe virksomhederne videre samt kollektive ydelser såsom virksomhedsnetværk, temamøder, kurser, mentorforløb, facilitering af lokale samarbejder mellem virksomheder, iværksættere og f.eks. uddannelsessteder. I de kommuner, hvor der er etableret særlige kommunale erhvervscentre eller kommunale erhvervsråd, vil disse fortsat kunne danne rammen for virksomhedernes lokale samarbejde.. Arbejdsdelingen mellem den tværkommunale indsats i Erhvervshusene og den indsats, der foregår i kommunerne enkeltvis, vil blive nærmere beskrevet i en rammeaftale mellem regeringen og KL. Med den foreslåede etablering af en digital erhvervsfremmeplatform, jf. lovens kapitel 4, kan information og vejledning om f.eks. opstart og drift af virksomhed og muligheder inden for erhvervsfremmesystemet tilgås digitalt i en samlet erhvervsfremmeplatform. Kommunerne kan med fordel vejlede virksomhederne lokalt med udgangspunkt i den digitale platform. Afgrænsningen i forhold til den højtspecialiserede statslige erhvervsfremme fastlægges i den foreslåede bestemmelses stk. 6. De uskrevne kommunalfuldmagtsregler gælder fortsat for kommunerne i det omfang, de ikke berøres af lovforslaget, eller hvor der ikke gælder anden lovgivning. Til stk. 3 Med den foreslåede bestemmelse understreges vigtigheden af, at når kommuner iværksætter erhvervsudviklingsaktiviteter, der går videre end at bedrive lokal erhvervsudvikling i den pågældende kommune, skal dette ske inden for rammerne af strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats, som formuleret af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, jf. 9, stk. 1, nr. 1. Det gælder indsatser, der relaterer sig til udvikling af lokale vækstvilkår, f.eks. digitalisering og ny teknologi, nye forretningsmodeller og klynger m.v. Den lokale erhvervsudvikling er et kommunalt anliggende, og kommunerne kan fortsat bedrive lokal udvikling på egen hånd. De lokale erhvervsudviklingsaktiviteter skal rettes mod at understøtte udviklingen af det private erhvervsliv. Skulle der som en begrænset del af en samlet erhvervsudviklingsaktivitet være accessoriske aspekter, der også retter sig mod f.eks. offentlige aktører eller borgere, kan

111 60 det samlede tiltag/projekt dog gennemføres med hjemmel i loven. Hvor der som en begrænset del af en samlet erhvervsudviklingsaktivitet måtte indgå accessorisk virksomhed som f.eks. restaurationsdrift, skal denne del af aktiviteterne bortforpagtes med henblik på løsning af private aktører. Kommunerne kan iværksætte erhvervsudviklingsaktiviteter, bl.a. inden for vækst og udvikling i turismeerhvervet. Det er med økonomiaftalen for 2019 mellem regeringen og KL aftalt, at den kommunale turismefremmeindsats skal konsolideres i destinationsselskaber, der skal varetage den lokale indsats. Den videre proces for konsolideringen aftales mellem regeringen og KL. De virksomhedsrettede myndighedsopgaver inden for bl.a. beskæftigelse, fysisk planlægning, miljø og byggetilladelser forbliver uændrede. Kommunerne afskæres ikke i medfør af denne lov fra at yde service og vejlede virksomheder inden disse områder. Kommunerne deltager via repræsentationen i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og i bestyrelserne for erhvervshusenes direkte i formuleringen af strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats. Kommunerne kan derved enkeltvis eller tværkommunalt bidrage med projekter og ansøgninger om medfinansiering til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, jf. også stk. 5. Til stk. 4 I stk. 3 understreges betydningen af, at de iværksatte lokale erhvervsfremmeaktiviteter, som i den gældende lov skal være kollektive, dvs. være bredt tilgængelige for virksomhederne. Erhvervsudviklingsaktiviteterne skal være indrettet således, at de vil kunne benyttes af alle virksomheder i kommunen, som har en potentiel interesse heri. Det betyder dog ikke, at alle tiltag skal udformes, så det kommer alle tænkelige brancher og erhverv til gavn. Erhvervsudviklingsaktiviteterne kan f.eks. rettes mod særlige grupper af virksomheder, såsom lokale vækstsektorer, vigtige lokale enkeltbrancher eller eksporterhverv. Det afgørende er, at erhvervsudviklingsaktiviteten stilles til rådighed for alle virksomheder inden for de pågældende brancher, sektorer eller erhverv. Og at ingen virksomhed eller virksomheder, der kan henføres til en sådan gruppe, på forhånd er afskåret fra at kunne drage nytte af den pågældende erhvervsudviklingsaktivitet, samt at aktiviteten ikke eksklusivt retter sig mod en enkelt virksomhed. Bestemmelsen er en opdateret videreførelse af den gældende 9, stk. 4. Disse principper gælder også i de tilfælde, hvor erhvervsfremmeaktiviteterne er tværkommunale. Til stk. 5 Med stk. 4 understreges betydningen af, at erhvervsfremmeaktiviteterne ikke må virke konkurrenceforvridende i forhold til det private erhvervsliv. Dels må man ikke fra offentlig side påføre private leverandører konkurrence. Det indebærer, at hvor der er et privat marked for løsning af aktiviteterne, skal opgaveløsningen varetages af de private leverandører med udgangspunkt i gældende udbudsregler, bortforpagtning m.v.

112 61 Dels må man ikke fra offentlig side begunstige bestemte virksomheder på de øvrige virksomheders bekostning. Dette undgås for det første ved, at aktiviteterne skal være bredt tilgængelige for virksomhederne. For det andet ved, at virksomhederne skal betale markedsprisen for de ydelser, de måtte modtage fra offentlig side, f.eks. markedsleje i udlejningssituationer. Dermed sikres, at der ikke er noget subsidieelement i forhold til virksomhederne. Dette udelukker dog ikke, at visse erhvervsudviklingsaktiviteter kan stilles gratis til rådighed for virksomhederne, f.eks. kommunalt ansatte projektkoordinatorer på forskellige fagområder. Men det forudsætter, at erhvervsudviklingsaktiviteterne er generelt virkende og ikke indholdsmæssigt omfatter aktiviteter, som den enkelte virksomhed alternativt selv skulle foretage eller betale for, f.eks. almindelige revisionsopgaver. Det fremhæves således særligt i stk. 4, at der ikke må ydes direkte finansiel støtte til enkelte erhvervsvirksomheder. Bestemmelsen er en opdateret videreførelse af den gældende 9, stk. 6. Til stk. 6 Med bestemmelsen foreslås, at kommuner ved igangsættelse af lokale erhvervsfremmeaktiviteter kan ansøge Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse om medfinansiering. Dette skal ske inden for rammerne af strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats, jf. 9, stk. 1, nr. 1, jf. 14, stk. 2. Til stk. 7 For samtidig at undgå overlap mellem indsatser skal kommunerne ikke fremover have mulighed for at iværksætte initiativer, der allerede varetages af det statslige niveau på erhvervsfremmeområdet. Dette gælder særligt opgaver inden for kapitalformidling, der varetages af Vækstfonden, eller eksport- og investeringsfremme, der varetages af Eksportrådet. Herudover afskæres kommunerne fra enkeltvis at etablere digitale løsninger for den grundlæggende erhvervsservice, som den digitale erhvervsfremmeplatform varetager. Ønsker erhvervshuse eller enkeltkommuner at styrke den højt specialiserede erhvervsfremmeindsats, skal det ske i samarbejde med relevante statslige ordninger. Til stk. 8. Med stk. 7 sikres kommunerne adgang til at drive lokale erhvervsfremmeaktiviteter enten som en del af kommunens forvaltning eller udskilt i regi af selvstændige juridiske enheder. Dette medfører, at kommunerne får mulighed for at administrere tilskud og anden medfinansiering til selvstændige juridiske enheder, udøve ejerbeføjelser over for disse enheder, samt deltage i og

113 62 på egen hånd iværksætte lokale erhvervsudviklingsaktiviteter. Aktiviteterne kan alene gennemføres lokalt. Når de kommunale erhvervsudviklingsaktiviteter iværksættes af selvstændige juridiske enheder, indgår kommunerne som led heri kontrakter med enheder. Til stk. 9 KKR kan indstille ansøgning til erhvervsministeren om etablering af erhvervshuse. KKR skal også indstille til erhvervsministeren i tilfælde af lukning, flytning m.v. Der henvises til bestemmelsen i 12, stk. 2. Kapitel 7 Regioner Til 15 Til stk. 1 Med nedlæggelsen af de seks regionale vækstfora betyder det, at erhvervs- og vækstrettede opgaver, udvikling af kompetencer med henblik på at fremme erhvervsudvikling samt overvågning af de regionale og lokale vækstvilkår, herunder den erhvervsmæssige udvikling i regionernes yderområder og turisme, flyttes til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, jf. 9, stk. 1. Regionerne skal som konsekvens heraf ikke længere udfærdige erhvervs- og vækstrettede strategier. Strategien fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse med regionale, strategiske kapitler, overtager de erhvervs- og vækstrettede dele af de nuværende regionale vækst- og udviklingsstrategier (REVUS), jf. 9, stk. 1, nr. 1. De nuværende regionale vækst- og udviklingsstrategier tilpasses i forhold til den form, som de har i dag, og vil således være mindre omfattende. Med den foreslåede bestemmelse gives regionsrådene hjemmel til at udarbejde en regional udviklingsstrategi, der omfatter regionernes lovhjemlede opgaver inden for regional udvikling. Disse opgaver er aktuelt: Kollektiv trafik, kulturel virksomhed, uddannelse og miljø. Den regionale udviklingstrategi kan i tilknytning til regionernes lovhjemlede opgaver omfatte den fremtidige udvikling i regionen, infrastruktur, udvikling i yderområderne, natur og rekreative formål, grøn omstilling og klimatilpasning samt evt. grænseoverskridende samarbejder. Regionerne kan fortsat deltage i og medfinansiere indsatser vedr. grænseoverskridende samarbejder i medfør af de opgaver, som regionerne har hjemmel til gennem anden lovgivning. Den regionale udviklingsstrategi må ikke omhandle erhverv, turisme og vækst. De nye regionale udviklingsstrategier udarbejdes uden overlap til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses strategi for den decentrale erhvervsfremmeindsats. Til stk. 2

114 63 Med bestemmelsen i stk. 2 fastsættes, at den regionale udviklingsstrategi kan indeholde en redegørelse for de initiativer, som regionsrådet vil foretage som opfølgning på strategien, og strategien skal udarbejdes i samarbejde med lokale, regionale og statslige interessenter. Til stk. 3 Inden vedtagelsen af den regionale udviklingsstrategi skal regionsrådet foretage en offentlig høring af udkast til strategien. Regionsrådet fastsætter en frist på mindst 8 uger for fremsættelse af kommentarer. Offentliggørelse kan ske udelukkende digitalt. Til stk. 4 Regionerne skal som led i udarbejdelse af og opfølgningen på den regionale udviklingsstrategi iagttage rammebetingelserne for de regionale udviklingsområder: kollektiv trafik, kulturel virksomhed, uddannelse og miljø. Til stk. 5 Med bestemmelsen gives Erhvervsministeren adgang til at fastsætte nærmere regler om regionernes grænseoverskridende og internationale samarbejde samt om nedsættelse af organer til varetagelse heraf og om disse organers sammensætning. Den foreslåede bestemmelse er en opdateret videreførelse af 8, stk. 8 i lov om erhvervsfremme og regional udvikling. Efter den bestemmelse kan erhvervsministeren fastsætte regler for grænseregioners tværnationale samarbejde og om nedsættelse af organer til varetagelse heraf. Bestemmelsen kan anvendes til at imødekomme regionernes ønsker om at deltage i tværnationale regionale samarbejder. Der tænkes på samarbejder af bredere karakter mellem regioner i Danmark og andre lande. Regionerne vil således kunne bemyndiges til at planlægge og deltage i tværnationale regionale samarbejder, herunder f.eks. i forbindelse med Interreg-programmer. I det omfang sådanne ønsker måtte forekomme fra regionsrådene eller andre aktører, kan erhvervsministeren blandt andet fastsætte regler om, at der nedsættes et særligt organ til varetagelse af tværnationalt samarbejde, og at særlige aktører deltager i dette samarbejde. Bemyndigelsen vil f.eks. kunne anvendes som hjemmel til at fortsætte det regionale samarbejde mellem delstaten Slesvig-Holsten og Region Syddanmark samt samarbejdet i Øresundsregionen. Med den foreslåede bestemmelse får Erhvervsministeren mulighed for at give regionerne adgang til i samme omfang som i dag at være programmyndighed for grænseoverskridende og tværnationale programmer, ligesom de kan være hjemsted for fællessekretariater for sådanne programmer. I dag er eksempelvis Region Midtjylland attesteringsmyndighed for det tværnationale Nordsøprogram, ligesom regionen er hjemsted for dette programs fællessekretariat. Det fremgår af lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond 13, at det er erhvervsministeren, der efter fastsættelse af nærmere regler og indgåelse af særlige aftaler herom bemyndiger andre offentlige myndigheder eller private juridiske personer til at varetage opgaver inden for grænseoverskridende, tværnationale eller interregionale programmer. Varetagelsen af disse opgaver er derfor aftalebaseret.

115 64 Erhvervsministeren gives adgang til at fastsætte nærmere regler om organisering og sammensætning af organer i relation til varetagelse af regionernes internationale samarbejde. Dette kan f.eks. være regionernes deltagelse i forskellige repræsentationer og kontorer i udlandet. Som konsekvens af regionernes ændrede rolle omfatter reglerne ikke erhverv, turisme og vækst. Denne opgave kan i stedet løftes i samarbejde mellem kommunerne, f.eks. i KKR. I bredere samarbejder, hvor de regionale udviklingsopgaver også indgår, kan regionerne deltage sammen med KKR. Til stk. 6 Med bestemmelsen præciseres det, at regionerne eller regionale institutioner kan ansøge om midler til og deltage i decentrale indsatser, der igangsættes af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, eller som partner i strukturfondsprojekter gennem de opgaver, de varetager i henhold til hjemmel i anden lovgivning, og hvis deltagelsen entydigt kan finde sted inden for denne hjemmel. Det kunne f.eks. være et universitetshospitals engagement i et strukturfondsprojekt som viden-partner. Regionerne og regionale institutioner vil tilsvarende kunne medfinansiere strukturfondsprojekter i forlængelse af deres faste opgaver i henhold til konkret hjemmel i lovgivningen. I den konkrete lovgivning på andre områder end erhvervsfremme er specifik henvisning til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse eller strukturfondene dog ikke nødvendig for ansøgning af og deltagelse i projekter efter 9, stk. 1, nr. 2 og 3. Regionerne har ikke selvstændige erhvervsfremmemidler til finansiering af projekter i medfør af denne lov. Til stk. 7 Uanset stk. 3, kan regionerne ansøge og deltage i projekter om kvalificeret arbejdskraft under Den Europæiske Socialfond i gangsat af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Med bestemmelsen i stk. 4 kan regionerne ansøge og deltage i projekter om kvalificeret arbejdskraft under Den Europæiske Socialfond. Det danske Socialfondsprogram for Vækst via uddannelse og iværksætteri skal bidrage til at medvirke til at styrke den økonomiske vækst i alle danske regioner. Formålet med den foreslåede bestemmelse i stk. 1 er, at give regionerne adgang til at deltage i og forestå projekter inden for kompetenceudvikling og kvalificering af arbejdskraften. Det er derfor hensigten at give regionerne eller regionale institutioner adgang til projekter Socialfondsprogrammet, f.eks. programmets prioritetsakse 1, der omhandler vækstrettet kompetenceudvikling i virksomheder. Dette skal sikre, at regionerne kan bidrage til at skabe stærke partnerskaber mellem uddannelsesinstitutioner, virksomheder, myndigheder m.v. om kvalificeret arbejdskraft. Kapitel 8 Sanktioner og strafbestemmelser

116 65 Til 16 Bestemmelserne er en videreførelse af 19 i den nugældende lov om erhvervsfremme og regional udvikling. Bestemmelserne giver ministeren muligheder for at sikre sig, at regler og forskrifter for modtagelse af tilskud er overholdt. Til stk. 1 Den foreslåede formulering af stk. 1, giver ministeren adgang til indkaldelse af de oplysninger, der skønnes fornødne for at kontrollere, om forudsætningerne for meddelte godkendelser m.v. fortsat er til stede, og om betingelserne for bevilgede tilskud m.v. er overholdt. Til stk. 2 Efter det foreslåede stk. 2, får ministeren adgang til efter aftale med finansministeren at bemyndige en styrelse til at træffe afgørelser efter nærmere fastsatte regler i forbindelse med administrationen af midler, bevilget i henhold til loven. Til stk. 3 Det foreslåede stk. 3, giver ministeren adgang til kontrol på stedet uden retskendelse. Baggrunden for forslaget er, at Erhvervsministeriet i stigende grad er underlagt forventninger og krav fra offentligheden om en høj grad af sikkerhed for og kontrol med overholdelsen af de vilkår, som er knyttet til godkendelser, tilskudsbevillinger m.v. Adgangen for erhvervsministeren til at få adgang uden retskendelse kan kun anvendes i tilsynsog kontroløjemed. Såfremt der er en begrundet mistanke om en strafbar overtrædelse af lovgivningen, finder retsplejelovens regler om ransagning samt tvangsindgrebsloven anvendelse. Der er som udgangspunkt ikke tale om adgang til private boliger, men alene til forretningslokaler. I ganske få tilfælde er en virksomhed dog af så ringe størrelse, at dens forretningslokale befinder sig i et privat hjem. Adgangen til forretningslokalet skal være nødvendig af hensyn til kontrollen. Til stk. 4. Bestemmelsen viderefører den nugældende erhvervsfremmelovs 20 om modregning i op til 20 pct. af tilskud og lån til virksomheder, privatpersoner m.v., der har forfalden gæld til det offentlige. Til 17 Til stk. 1 Bestemmelserne er en videreførelse af 22 fra den nugældende lov om erhvervsfremme og regional udvikling. Alle ansøgere, herunder tilskudsansøgere, og tilskudsmodtagere, dvs. enkeltpersoner, selskaber og andre juridiske personer, herunder kommuner og kommunale fællesskaber, jf. straffelovens 5. kapitel, er omfattet.

117 66 Til stk. 2 Bestemmelse i stk. 2 præciserer, at også juridiske personer i medfør af denne lov er underlagt strafansvar efter straffelovens kapitel 5. Til stk. 3 Endvidere gives ministeren som hidtil mulighed for at fastsætte straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i regler, udstedt i henhold til loven. Disse bestemmelser omfatter også alle ansøgere, herunder tilskudsansøgere, og tilskudsmodtagere. Kapitel 9 Akkreditering og metrologi m.v. Til 18 Til stk. 1 Bestemmelsen er en direkte videreførelse af 14, stk. 1 i lov om erhvervsfremme og regional udvikling, hvor det fremgår, at der efter den gældende 14, stk. 1, er der hjemmel til at fastsætte regler om akkreditering samt til at indgå de aftaler, der er nødvendige for at bemyndige akkrediteringsorganet til at foretage akkreditering på erhvervsministerens vegne. Det er ikke hensigten, at loven skal ændre på den gældende regel- og aftalestruktur. Der vil således fortsat skulle indgås aftale mellem det nationale akkrediteringsorgan og erhvervsministeren om opgavevaretagelsen, tilsynet med akkrediteringsorganets udøvelse af akkrediteringsopgaverne og lignende. Akkrediteringsopgaverne er i dag henlagt til den del af DANAK, der er ansvarlig for akkreditering. Efter de gældende regler er der ikke noget til hinder for, at administration af reglerne, herunder udstedelse af akkrediteringscertifikater, kan henlægges til flere myndigheder eller private organisationer. Både den gældende 14 i lov om erhvervsfremme og regional udvikling og den foreslåede 17 omhandler akkreditering. Begrebet akkreditering skal forstås i overensstemmelse med definitionen i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 765 af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 339/93, det vil sige: en attestering foretaget af et nationalt akkrediteringsorgan af, at et overensstemmelsesvurderingsorgan opfylder de krav, der er fastsat i de harmoniserede standarder, og i givet fald alle andre supplerende krav, herunder dem, der er fastsat i de relevante sektorordninger for at udføre de specifikke overensstemmelsesvurderingsopgaver. I forordningen forstås det nationale akkrediteringsorgan som: det eneste organ i en medlemsstat med statslig bemyndigelse til at foretage akkreditering, mens et overensstemmelsesvurderingsorgan er et organ, der udfører overensstemmelsesvurderingsopgaver, herunder kalibrering, afprøvning, certificering og

118 67 inspektion. Ved overensstemmelsesvurdering forstås en proces til påvisning af, om et produkt, en proces, en tjenesteydelse, et system, en person eller et organ har opfyldt de specifikke krav, der gælder for dem. Akkreditering, der foretages på andet grundlag end i forordningen om akkreditering m.v., er således ikke omfattet af erhvervsfremmelovens regler om akkreditering. Et eksempel er akkreditering af undervisningsinstitutioner, jf. lov om Danmarks Evalueringsinstitut, og andre godkendelsesordninger, hvor begrebet akkreditering er anvendt i en anden betydning end i forordningen om akkreditering m.v. Efter forslagets affattelse af 18, stk. 1, kan der udstedes regler om selve akkrediteringsorganet og dettes kompetencer og opgavevaretagelse. Bestemmelsen indebærer i overensstemmelse med forordningen om akkreditering m.v., at der i hver enkelt medlemsstat fremover kun kan udpeges ét nationalt akkrediteringsorgan til at løse de opgaver, der er omfattet af forordningen. Dette skal medvirke til at skabe troværdighed omkring akkrediteringssystemet ved at sikre, at akkreditering ikke baseres på et kommercielt konkurrencebåret hensyn, men på de kvalitetskrav, der stilles i forordningen, og som baserer sig på standarden DS/EN ISO/IEC 17011, om generelle krav til akkrediteringsorganer, der akkrediterer virksomheder, som foretager overensstemmelsesvurdering. Med udmøntning af bemyndigelsesbestemmelsen vil det nationale akkrediteringsorgan opnå formel anerkendelse som bemyndiget til at udføre de akkrediteringsopgaver, der er omfattet af forordningen om akkreditering m.v. I Danmark er DANAK udpeget som nationalt akkrediteringsorgan. Udpegningen sker i en bekendtgørelse, hvor DANAK gives den fornødne formelle anerkendelse, således som det er en forudsætning i forordningen om akkreditering m.v. De administrationsopgaver, som DANAK varetager, er blandt andet udstedelse af akkrediteringscertifikater. I den forbindelse er det også være DANAK, der skal varetage tilsynet med det overensstemmelsesvurderingsorgan, som akkrediteringsattesten er udstedt til. Derudover varetager DANAK opgaver som bemyndigende myndighed og andre opgaver, såfremt en relevant sektormyndighed ønsker at benytte DANAK. Dette sker allerede inden for byggevaredirektivet, godkendelse af bedriftssundhedstjenester og inden for visse dele af det metrologiske område. Det forhold, at akkrediteringsorganet ifølge forslaget skal virke som en offentlig myndighed, ændrer ikke ved den måde, som DANAK hidtil har været organiseret på, eller den måde hvorpå akkrediteringsvirksomheden har været udøvet. Det vil som hidtil alene være forvaltningslovens bestemmelser om parters rettigheder i forhold til en sag, der beror hos en myndighed eller et privat organ, der har fået overført kompetence fra en offentlig myndighed, der finder anvendelse. Det skyldes, at de krav til fortrolighed, der følger direkte af forordningen om akkreditering m.v., og som også er et afgørende led i akkrediteringsstandarden (DS/EN ISO/IEC 17011), ikke er forenelige med tredjepartsaktindsigt som omhandlet i offentlighedsloven. Til stk. 2

119 68 Bestemmelsen i stk. 2 er en direkte videreførelse af 14, stk. 2 i lov om erhvervsfremme og regional udvikling, der omhandler bemyndigelsen til at fastsætte mere detaljerede regler om akkrediteringens udførelse og akkrediteringsorganets opgavevaretagelse. Bestemmelsen er udtryk for, at regler om de krav, der stilles til en akkrediteringsydelse, skal være i overensstemmelse med forordning nr. 765 om akkreditering. Til stk. 3 Denne bestemmelse foreslås opretholdt fra 14, stk. 3 i lov om erhvervsfremme og regional udvikling, som giver mulighed for, at det nationale akkrediteringsorgan, inden for rammerne af forordning nr. 765 om akkreditering, kan foretage akkreditering i udlandet. Der fastsættes ikke nærmere regler om, hvordan en sådan akkreditering skal foretages, idet beslutningen herom overlades til akkrediteringsorganet. Dog skal der udarbejdes en særskilt kontrakt om muligheden for sådanne akkrediteringer, således at myndigheden er bekendt med karakteren af det arbejde, som det nationale akkrediteringsorgan foretager i udlandet. Til 19 Bestemmelsen er en direkte videreførelse af 15, stk. 1 i lov om erhvervsfremme og regional udvikling. Til stk. 1 Efter stk. 1 fastsætter erhvervsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, regler om metrologi. Reglerne fastsættes i dag i bekendtgørelser og måletekniske direktiver. Bemyndigelsen skal udmøntes i en bekendtgørelse om, hvem der skal foretage bemyndigelsen, hvilke krav, der stilles til den bemyndigende myndighed, det bemyndigede organ samt bemyndigelsesdokumentet. Det vil således kunne forekomme, at både en styrelse under Erhvervsministeriet og et privat organ, f.eks. DANAK, kan foretage selve bemyndigelsen. Metrologien i Danmark bygger i dag på internationale aftaler, nemlig to globale konventioner (Meterkonventionen, CGPM, og Den Internationale Organisation for Legal Metrologi, OIML), to europæiske aftaler (EUROMET for fundamental metrologi og WELMEC for legal metrologi), samt samarbejdet i EU. Samarbejdet i EU er udmøntet i en række direktiver, der er gennemført i Danmark ved bekendtgørelser, udstedt af Sikkerhedsstyrelsen med hjemmel i lov om erhvervsfremme og regional udvikling. Til stk. 2 Udpegningen som bemyndiget organ er forudsat i henholdsvis nationale regler (regler om, at prøvning og verifikation skal ske af et særligt organ, der i sidste ende er bemyndiget af staten til at varetage myndighedsopgaver vedrørende sikring af, at et måleinstrument måler præcist) og EU-regler (direktivkrav om overensstemmelsesvurdering af et produkt eller et

120 69 kvalitetsstyringssystem, der skal være i overensstemmelse med de væsentlige krav, et givet direktiv stiller, for at et produkt er fremstillet korrekt). Bemyndigelsesbestemmelsen skaber således grundlag for to forskellige typer af udpegning af organer. Formålet med et bemyndiget organ er dog det samme, uanset om udpegningsgrundlaget er nationalt eller EU-retligt. Det bemyndigede organ skal udføre opgaver på statens vegne, således at den, der gør brug af organet, kan have tillid til den måde, opgaven løses på. Til stk. 3 Stk. 3 hjemler adgang uden retskendelse til lokaliteter m.v. for at varetage hvervet med måleteknisk kontrol. Til 20 Den foreslåede bestemmelse er en direkte videreførelse af den gældende 16 i den gældende lov om erhvervsfremme og regional udvikling. Til stk. 1 Bestemmelsen fastsætter rammerne for de priser, det nationale akkrediteringsorgan kan tage for deres akkrediteringsydelser. Rammerne skal fastlægges på en sådan måde, at der skabes mulighed for en indtjening, der sikrer tilstrækkelige økonomiske ressourcer til, at akkrediteringsorganet kan varetage udviklingen af nye tiltag inden for akkrediteringsområdet. Derudover skal rammerne give mulighed for at understøtte områder, hvor akkreditering forekommer i begrænset omfang og hvor prisen for akkreditering ville afspejle dette, hvis ikke der i forbindelse med prisfastsættelsen var mulighed for at tage højde herfor. Dette prisfastsættelsesprincip er til gavn for samfundsøkonomien, da der dermed skabes det mest gunstige udgangspunkt for et velfungerende akkrediteringssystem. Kravet om, at priserne fastsættes på baggrund af de oven for nævnte aftalte rammer, hænger blandt andet sammen med, at forordning nr. 765 om akkreditering forpligter danske virksomheder til at søge om akkreditering hos det danske akkrediteringsorgan, såfremt organet udbyder den efterspurgte ydelse. Der er således i princippet tale om en monopollignende stilling, hvorfor det er et krav, at principperne for prisfastsættelsen er aftalt med økonomi- og erhvervsministeren. Fastsættelsen af priser for opgaver, som det nationale akkrediteringsorgan f.eks. løser på tredjelandes markeder (dvs. lande uden for EU/EØS), er ikke omfattet af bestemmelsen. Det skyldes blandt andet, at de nationale akkrediteringsorganer i medfør af forordning nr. 765 om akkreditering gerne må konkurrere med hinanden på tredjelandes markeder, når blot konkurrencen ikke får konsekvenser for deres virksomhed i EU/EØS. Til stk. 2

121 70 For at ensrette grundlaget for varetagelse af administrationen af loven foreslås det i 20, stk. 2, i erhvervsfremmeloven at skabe en hjemmel på metrologiområdet, der nærmere beskriver den type af opgaver, der kan tages betaling for at løse. Gebyrernes størrelse fastsættes i en bekendtgørelse, som det er sket hidtil. Til 21 Den foreslåede bestemmelse er en direkte videreførelse af den gældende 17 i den gældende lov om erhvervsfremme og regional udvikling. Til stk. 1 Med bestemmelsen kan en afgørelse om tilbagekaldelse, suspendering eller begrænsning af en meddelt akkreditering og afgørelse om afslag på eller begrænsning af en ansøgt akkreditering ikke forlanges indbragt for domstolene, men skal i stedet indbringes for det nationale akkrediteringsorgan, jf. den foreslåede 21, stk. 3, med henblik på, at organet kan foretage en revurdering af afgørelsen set i lyset af de argumenter, klageren anfører. Til stk. 2 Det nationale akkrediteringsorgan skal tilrettelægge klagebehandlingen i overensstemmelse med de krav, der er i akkrediteringsstandarden, DS/EN ISO/IEC Det nationale akkrediteringsorgan skal i lyset af klagerens indvendinger vurdere sagen på ny. Hvis det nationale akkrediteringsorgan ikke finder, at der er grundlag for at give klageren medhold, meddeles klageren dette. Herefter kan det nationale akkrediteringsorgans afgørelse i medfør af den foreslåede 21, stk. 4 indbringes for Klagenævnet for Udbud. Klager over akkrediteringsafgørelser har ikke opsættende virkning. Til stk. 3 Enhver der har fået helt eller delvist afslag på en afgørelse truffet om imødekommelse af ansøgning af eller suspension eller tilbagekaldelse af en meddelt akkreditering, kan indbringe klagen for akkrediteringsorganet. Til stk. 4 Såfremt afgørelsen i stk. 3 ikke fører til, at klageren fuldt ud imødekommes, kan klagen indbringes for klagenævnet for udbud. Til stk. 5 Der foreslås en klagefrist på 4 uger, fra afgørelsen er meddelt. Indførelse af en klagefrist bidrager til en mere præcis retstilstand og en mere hensigtsmæssig administration af loven.

122 71 Indførelsen af en klagefrist sker således af hensyn til både myndigheder og de erhvervsdrivende. Til 21 Bestemmelsen er en direkte videreførelse af 17 a i lov om erhvervsfremme og regional udvikling. Til stk. 1 Indtil 1. januar 2008 var måletekniske direktiver og tekniske forskrifter om akkreditering, herunder tekniske specifikationer vedrørende metrologi og akkreditering, undtaget fra offentliggørelse i Lovtidende ved kongelig anordning nr. 267 af 15. april 2005, som ændret ved anordning nr af 17. oktober 2006, hvorefter måletekniske direktiver om mål og vægt på metrologiområdet og tekniske forskrifter om akkreditering ikke indførtes i Lovtidende. Med bestemmelsens stk. 1 videreføres den mulighed, der var indtil januar 2008, for at undtage sådanne tekniske forskrifter og tekniske specifikationer vedrørende metrologi og akkreditering fra offentliggørelse i Lovtidende. De relevante tekniske specifikationer er primært standarder, guides, guidelines, normer, rekommendationer, resolutioner, retningslinjer eller tekniske definitioner udarbejdet af nationale eller internationale standardiseringsorganer som f.eks. Dansk Standard (DS), European Committee for Standardization (CEN), International Organisation for Standardization (ISO), nationale og internationale akkrediteringsorganer og sammenslutninger som f.eks. Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond, DANAK (DANAK) og European Co-operation for Accreditation (EA), af brancheorganisationer m.v. eller af sammenslutninger og organisationer inden for metrologi, som f.eks. European Cooperation in Legal Metrology (WELMEC), International Organization of Legal Metrology (OIML) og Organisation Intergouvernementale de la Convention du Métre (Meterkonventionen). De relevante standarder for måleinstrumenter og forskrifter for akkreditering er enten detaljerede tekniske dokumenter eller standarder for certificering og akkreditering i relation til produkter, personer, inspektioner eller kvalitetsstyringssystemer, der er rettet imod snævre kredse af professionelle erhvervsdrivende. Til stk. 2 Med ændringen af lovtidendeloven vil tekniske forskrifter og visse andre forskrifter, der udstedes indenfor Sikkerhedsstyrelsens ressort, ikke længere kunne undtages fra indførelse i Lovtidende. Fælles for disse forskrifter er, at de henviser til forskellige tekniske specifikationer, som også vil blive omfattet af kravet om indførelse i Lovtidende. Da det vil skabe problemer i forhold til en hensigtsmæssig administration at indføre alle tekniske forskrifter og i særdeleshed tekniske specifikationer i Lovtidende, foreslås det, at der indsættes hjemmel til, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at forskrifter og tekniske specifikationer vedrørende krav til virksomheder, anlæg, installationer, indretninger, produkter m.v., efter en konkret vurdering ikke indføres i Lovtidende. Det foreslås samtidig, at økonomiog erhvervsministeren i tilknytning hertil bemyndiges til at fastsætte regler om, hvordan

123 72 oplysning om indholdet af forskrifterne og specifikationerne, der ikke indføres i Lovtidende, i stedet kan fås. Til stk. 3 Uanset at tekniske specifikationer med forslaget kan være gældende, selv om de ikke foreligger på dansk, vil det fortsat være nødvendigt at foretage en individuel vurdering af, om der skal ske oversættelse af de enkelte standarder og andre tekniske specifikationer. Der vil således være behov for, at standarder, der f.eks. anvendes af en bredere personkreds eller af enkeltpersoner, som ikke er internationalt orienterede, bliver oversat. Kapitel 10 Overgangsbestemmelser Til 23 Med bestemmelsen foreslås, at eksisterende indsatser, der er igangsat af erhvervsministeren med hjemmel i 2, stk. 1, nr og stk. 2, i den gældende lov om erhvervsfremme og regional udvikling, fortsætter uændret. Til 24 Til stk. 1 Eksisterende regionale projekter, der er igangsat efter indstilling fra de regionale vækstfora med finansiering fra de regionale udviklingsmidler, og som har opnået tilsagn om tilskud inden denne lovs ikrafttræden, fortsætter på gældende vilkår. Alle eksisterende tilsagn om anvendelse af de regionale udviklingsmidler videreføres enten i statsligt regi eller videreføres af regionerne. Regionerne kan ikke efter denne lovs ikrafttræden iværksætte nye erhvervsfremmeindsatser med finansiering fra de regionale udviklingsmidler. Til stk. 2 Med bestemmelsen kan erhvervsministeren efter aftale med Danske Regioner overflytte eksisterende regionale projekter til Erhvervsstyrelsen. Dette kræver, at de regionale projekter, der er finansieret af de regionale udviklingsmidler, overflyttes til staten. Hvis det efter aftale mellem regeringen og Danske Regioner besluttes at overføre de regionale projekter, der er omhandlet i stk. 1, bemyndiges erhvervsministeren til at overflytte eksisterende projekter til Erhvervsstyrelsen med henblik på at afslutte dem. Til stk. 3 Den foreslåede bestemmelse forpligter regionerne til at friholde staten for udgifter, der følger af krav om tilbagebetalinger, erstatninger eller lignende., der pålægges staten som følge af lovgivning eller manglende opfyldelse af vilkår i tilsagn, jf. stk. 2.

124 73 For tilsagn, der af regionerne er afsluttet og afregnet inden overdragelse af administrationen til staten, forpligtes regionerne til at friholde staten for enhver udgift, der pålægges staten som følge af ufinansierede garantier eller løfter udstedt af regionerne, manglende overholdelse af lovgivning, herunder tilbagebetalingskrav som følge af manglende overholdelse af EU s statsstøtteregler, erstatningskrav m.v. Med ufinansierede garantier tænkes der f.eks. på øvrige garantiforpligtelser af samme type som regionernes nedlukningsgaranti over for Copenhagen Capacity. For igangværende tilsagn og projekter, der er givet og igangsat af regionerne inden overdragelse af administrationen til staten, er regionerne forpligtet til at friholde staten for enhver udgift, følger af tilbagebetalingskrav, erstatningskrav m.v., der pålægges staten, men som skyldes regionernes manglende iagttagelse af krav i loven eller fællesskabsretlige regler, manglende opfyldelse af en kontraktretlig forpligtelse eller lignende. Til stk. 4 Bestemmelsen gælder alle hensigter givet inden indgåelse af den politiske aftale om forenkling af erhvervsfremmesystemet med Dansk Folkeparti den 24. maj I de tilfælde, hvor regionerne har udtrykt en politisk hensigt om fremtidig finansiering eller garantier udover de juridisk forpligtende regionale tilsagn om finansiering med de regionale udviklingsmidler, er hverken staten eller Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse bundet heraf. For projekter, der har modtaget en klar politisk hensigt i form af en skriftlig hensigtserklæring, resultatkontrakt el. lign om juridisk bindende tilsagn om regionalt tilskud eller garantier ud over 2018, kan erhvervsministeren beslutte at fortsætte disse helt eller delvist i en tidsbegrænset periode, hvis det vurderes nødvendigt for at sikre en hensigtsmæssig overgang for projekterne. Der skal løbende foretages en identifikation af denne type behov. Til stk. 5 Med bestemmelsen sikres, at projekter, der indstilles til forvaltningsmyndigheden for EU s strukturfonde inden 31. december 2018, men som ikke når at få tilsagn før indstillingsrettens overflytning til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, jf. 9, stk. 1, nr. 3, overtages behandlingen af ansøgningen af Erhvervsstyrelsen. Til 25 Til stk. 1 Strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats, der udarbejdes af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, jf. lovens 9, stk. 1, nr. 1, er en afgørende forudsætning for, at der kan udmøntes erhvervsfremmemidler og sikres fremdrift i udmøntningen af strukturfondsmidlerne. Udarbejdelsen af strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats skal ske gennem en inddragende proces, så det sikres, at decentrale interesser og prioriteter inddrages i strategien. Dette er en forholdsvis tidskrævende proces.

125 74 For at sikre udmøntningen og fremdriften af strukturfondsmidlerne, hvor der gælder særlige EU-regler til forbrug af midler, og for at sikre at erhvervsfremmemidlerne kommer virksomhederne til gode uden afbrydelse af indsatsen, udarbejder Erhvervsministeren en midlertidig strategi for den decentrale erhvervsfremmeindsats, der alene omhandler Denne proces sker parallelt med udarbejdelsen af en ny strategi, der skal gælde fra 2020 og frem. Den midlertidige strategi udarbejdes med udgangspunkt i de eksisterende regionale vækst- og udviklingsstrategier, nationale erhvervspolitiske strategier m.v. samt eksisterende programmer for strukturfondene. Den midlertidige strategi koordineres med klyngeindsatsen. Kapitel 11 Ikrafttrædelse og territorial gyldighed Til 26 Til stk. 1 Lovforslaget forventes at kunne træde i kraft 1. januar Til stk. 2 Med loven ophæves lov om erhvervsfremme og regional udvikling, jf. lovbekendtgørelse nr. 820 af 28. juni Til stk. 3 Med ophævelsen af Lov nr. 113 af 1. februar 2010 om fond til grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse, som ændret ved 20 i lov nr af 18. december 2012, som senere ændret ved lov nr. 156 af 20. februar 2013 om ændring af lov om fond til grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse (Markedsmodningsfonden), nedlægges Markedsmodningsfonden. Markedsmodningsfonden medfinansierer i dag virksomheder, der vil teste innovative produkter sammen med potentielle kunder og slutbrugere, og derefter tilpasse produkterne på baggrund af testbrugernes feedback. Midlerne, der i dag overføres til Markedsmodningsfonden via finansloven, prioriteres i stedet til Innovationsfonden, hvor det er muligt at sikre en fortsat virksomhedsrettet markedsmodningsindsats, der kan være med til at åbne det danske marked for nye produkter og serviceydelser. Sager, hvor der er meddelt tilsagn om tilskud fra Markedsmodningsfonden inden tidspunktet for ophævelsen af lov om markedsmodningsfonden, færdigbehandles dog efter de hidtil gældende regler indtil endelig projektafslutning.

126 75 Territoriel gyldighed Til 27 Bestemmelsen fastsætter lovens gyldighedsområde, der ikke umiddelbart omfatter Grønland og Færøerne. Kapitel 12 Ændringer i anden lovgivning Uddannelses- og Forskningsministeriet Til 28 Efter 21 i lov om Danmarks Innovationsfond skal fonden koordinere sin bevillingsfunktion med andre relevante offentlige og private bevillingsmyndigheder, herunder regionale myndigheder. Koordineringsforpligtelsen gælder både sammensætningen af virkemidler og temaer samt tilrettelæggelsen af administrationen. Med den foreslåede ændring vil det fremgå af lovens 21, at Innovationsfonden skal koordinere sin bevillingsfunktion med andre relevante offentlige og private bevillingsmyndigheder. Formålet med den foreslåede ændring er at tilpasse rammerne for koordineringsforpligtelsen til de foreslåede ændringer af erhvervsfremmeindsatsen. Det generelle formål med fondens koordineringsforpligtelse vil som hidtil være at undgå overlappende bevillinger med andre bevillingsmyndigheder, at sikre understøttelse af forskning, teknologiudvikling og innovation i alle faser fra idé til udvikling, at sikre sammenhængende dansk deltagelse i internationale puljer, der udmønter tilskud til forskning, teknologiudvikling og innovation, og at understøtte udviklingen af ensartede og enkle ansøgningsprocedurer og vilkår for offentlig udmøntning af bevillinger til forskning, teknologiudvikling og innovation. Økonomi- og Indenrigsministeriet Til 29 Regionslovens 5 giver en oversigt over regionsrådets opgaver, idet det fremgår af bestemmelsen, at varetagelsen skal være i overensstemmelse med den lovgivning, der regulerer de nævnte områder. Af regionslovens 5, stk. 1, nr. 2, litra a, fremgår, at regionerne udarbejder regionale vækst- og udviklingsstrategier og opgaver til understøttelse heraf.

127 76 Af regionslovens 5, stk. 1, nr. 2, litra b, fremgår, at regionerne nedsætter vækstfora, som har ansvaret for udarbejdelse af bidrag, der omhandler de erhvervs- og vækstrettede dele af den regionale vækst- og udviklingsstrategi, og udarbejdelse af indstillinger til regionsrådet om anvendelse af midler til erhvervsudvikling. Med den foreslåede ændring udgår vækst og i 5, stk. 2, litra a, således at regionsrådet fremover alene udarbejder regionale udviklingsstrategier og opgaver til understøttelse heraf. Med den foreslåede ændring udgår 5, stk. 2, litra b, således at regionsrådet fremover ikke skal nedsætte regionale vækstfora. Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at regionsrådet ikke længere skal udarbejde erhvervs- og vækstrettede strategier og nedsætte regionale vækstfora. Der henvises til lovforslagets 14 samt til lovforslagets bemærkninger. Miljø og Fødevareministeriet Til 30 Det fremgår af den nugældende lov om landbrugsejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 27 af 4. januar 2017, at kommunalbestyrelserne mindst en gang i hver valgperiode i samarbejde med Miljø- og Fødevareministeriet skal udarbejde og offentliggøre en analyse af jordbrugserhvervene, der skal sikre, at de jordbrugsmæssige interesser indgår i de regionale vækst- og udviklingsstrategier, kommuneplanerne og lokalplanerne, jf. 3, stk. 1. Med de foreslåede ændringer i lov om erhvervsfremme afskæres regionerne fra at udarbejde strategier inden for de erhvervs-, vækst- og turismerettede områder. Strategien benævnes herefter den regionale udviklingsstrategi. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit og Til 31 Det fremgår af den nugældende lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 966 af 23. juni 2017, at regionsrådet inden for denne lovs formål kan give tilskud til projekter, der bidrager til at realisere den ønskelige fremtidige udvikling, som beskrevet i den regionale vækst- og udviklingsstrategi efter lov om erhvervsfremme og regional udvikling, jf. 18 a. Med de foreslåede ændringer i lov om erhvervsfremme afskæres regionerne fra at udarbejde strategier inden for de erhvervs-, vækst- og turismerettede områder. Strategien benævnes herefter den regionale udviklingsstrategi. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit og Til 32 Det fremgår af den nugældende lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 934 af 27. juni 2017, at regionsrådet kan give tidsbegrænsede tilskud til projekter, der bidrager til at

128 77 realisere visioner og målsætninger i den regionale vækst- og udviklingsstrategi efter lov om erhvervsfremme og regional udvikling inden for lovens formål, jf. 55 a. Med de foreslåede ændringer i lov om erhvervsfremme afskæres regionerne fra at udarbejde strategier inden for de erhvervs-, vækst- og turismerettede områder. Strategien benævnes herefter den regionale udviklingsstrategi. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit og Undervisningsministeriet Til 33 Det fremgår af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 236 af 23. marts 2018, at med henblik på at understøtte regionens vækst- og udviklingsstrategi kan regionsrådet efter ansøgning fra en godkendt institution, jf. 1, stk. 1, yde formåls- og tidsbestemte udviklingstilskud, herunder anlægstilskud, til bl.a. efteruddannelse, information, udvikling af fag, valgfag og mere specialiserede studieretninger til de ungdomsuddannelser, der er nævnt i 13, stk. 2, og til almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne samt tilskud til udvikling af en institution i et landdistrikt eller udkantsområde. På Bornholm varetages regionsrådets opgave dog af kommunalbestyrelsen, jf. 10, stk. 3. Det fremgår af aftale af 5. juni 2018 mellem regeringen og Danske Regioner om regionernes økonomi for 2019, at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse vil stå for at koordinere og udarbejde en samlet strategi for den decentrale erhvervsfremmeindsats, herunder indstilling til udmøntning af strukturfondsmidler. Bestemmelsen i 10, stk. 3 ophæves dermed. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit og Til 34 Det fremgår af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr af 29. november 2017, at med henblik på at understøtte regionens vækst- og udviklingsstrategi kan regionsrådet efter ansøgning fra en selvejende institution yde formålsog tidsbestemte udviklingstilskud, herunder anlægstilskud til bl.a. efteruddannelse, information, udvikling af fag, valgfag og mere specialiserede studieretninger til de ungdomsuddannelser, der er nævnt i stk. 5, bortset fra ungdomsuddannelser, som finder sted på private hf-kurser og private gymnasieskole, samt tilskud til udvikling af en institution i et landdistrikt eller udkantsområde. På Bornholm varetages regionsrådet opgave dog af kommunalbestyrelsen, jf. 34, a, stk. 2. Det fremgår af aftale af 5. juni 2018 mellem regeringen og Danske Regioner om regionernes økonomi for 2019, at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse vil stå for at koordinere og udarbejde en samlet strategi for den decentrale erhvervsfremmeindsats, herunder indstilling til udmøntning af strukturfondsmidler. Bestemmelsen i 55 a, stk. 2, ophæves dermed. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit og

129 78 Til 35 Det fremgår af lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, jf. lov nr. 698 af 8. juni 2018, at med henblik på at understøtte en regions vækst- og udviklingsstrategi kan regionsrådet efter ansøgning fra en institution for forberedende grunduddannelse beliggende i regionen yde formåls- og tidsbestemte udviklingstilskud, herunder anlægstilskud. Tilskud kan bl.a. ydes til efteruddannelse, information, udvikling af fag og valgfag, værkstedsfaciliteter og andre faciliteter, ordblindeundervisning og anden specialpædagogisk bistand, sommerferieaktivitet, ekskursioner, sundheds- og ernæringstiltag og tilskud til udvikling af en institution i et landdistrikt eller yderområde. På Bornholm varetages regionsrådets opgave dog af kommunalbestyrelsen, jf. 31, stk. 2. Det fremgår af aftale af 5. juni 2018 mellem regeringen og Danske Regioner om regionernes økonomi for 2019, at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse vil stå for at koordinere og udarbejde en samlet strategi for den decentrale erhvervsfremmeindsats, herunder indstilling til udmøntning af strukturfondsmidler. Bestemmelsen i 31, stk. 2, ophæves dermed. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit og

130 Sorø Kommune Opfølgning på handleplan for styrket integrationsindsats Generelt Mål i forhold til flygtninge Mål i forhold til interessenter og samarbejdsparter Status september 2018 Overordnet politisk Rettidig politisk dialog Første politisk drøftelse i AEU i februar AEU har tidligere udpeget indsatsområder og indhold til udviklingsaftale gældende for både 2016 og Der er også udarbejdet ny udviklingsaftale for 2018, godkendt på udvalgsmødet den 15. marts 2018 med fokus på beskæftigelse og uddannelse. Byrådsmøde den 30. marts Drøftelse omkring børneattester. Beslutningen var, at flygtninge ikke må arbejde med børn i Sorø Kommune. Byrådsmøde den 29. august Der blev truffet beslutning om, at der udarbejdes både en ny integrationspolitik og en handleplan for en styrket integrationsindsats. Andet Kvoten for 2017 blev oprindeligt udmeldt til 62 flygtninge, men blev i april 2017 nedskrevet til 29 flygtninge. Sorø Kommune modtog 12 flygtninge i Den reviderede kvote for 2018 er fastsat til 9 flygtninge. Der er modtaget 3 flygtninge indtil nu i 2018 indenfor kvoten. Pr. 1. oktober 2018 skal Sorø Kommune modtage yderligere 3 flygtninge. På nuværende tidspunkt er der modtaget 6 familiesammenførte til flygtninge, disse tæller dog ikke med i kvoteregnskabet. Pr. september måned er der 217 borgere med en integrationskontrakt.

131 Indsatser for voksne Mål i forhold til flygtninge Mål i forhold til interessenter og samarbejdsparter Status september 2018 Jobparathed, job og beskæftigelse Tidlig tilknytning til arbejdsmarkedet. Øge erhvervslivets interesse for at ansætte og oprette praktikpladser Den arbejdsmarkedsrettede indsats er opprioriteret. Mål herfor er bl.a. opsamlet i AEU-udviklingsaftale og stemmer i målsætningen overens med indholdet i de indgåede aftaler på integrationsområdet (2-parts og 3-parts aftalerne). Målet er at flygtningene er selvforsørgende så tidligt som muligt (og senest efter afsluttet integrationsforløb) Flere i ordinært job/øget beskæftigelsesgrad Afprøve forskellige modeller og skabe gode historier Kommunen skal tilbyde flygtninge og familiesammenførte til flygtninge et integrationsprogram efter reglerne i integrationsloven. Integrationsprogrammets hovedmål er, at udlændingen hurtigst muligt bliver selvforsørgende gennem beskæftigelse. Grafen nedenfor viser beskæftigelsesgrad for årige flygtninge og familiesammenførte til flygtninge med udstedt CPR-nummer tre år forinden. Som det ses af grafen, ligger Sorø Kommune på en 50. plads blandt alle landets kommuner i arbejdet med at få flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i beskæftigelse. Det er en tilbagegang fra seneste måling, hvor kommunen var placeret på en 32. plads. Det nuværende niveau svarer til landsgennemsnittet.

132 Tidlig arbejdsmarkedsrettet indsats og ny lovgivning er implementeret i det daglige arbejde og udgør i dag grundlaget for indsatsen og organiseringen af bl.a. mentorindsats, hvor de arbejdsmarkedspolitiske elementer er styrket med bl.a. efterværn og opsøgende virksomhedskontakt. Vejen til beskæftigelse går oftest gennem: praktik løntilskud ordinært job. Fokus er i høj grad rettet mod det private arbejdsmarked. I september 2018 har 83 flygtninge status som selvforsørgende (ud af 217 i alt). Tallet forventes at stige yderligere, da bl.a. en ny gruppe af flygtninge er parate til at blive optaget på uddannelse, hvor de vil modtage SU og dermed være selvforsørgende. Uddannelsesprojekt: Der har siden september 2016 været intensiveret fokus på uddannelse. Det betyder konkret, at der arbejdes mod uddannelsessystemet med alle flygtninge og familiesammenførte, der er nået til minimum danskuddannelse 2 modul 3. En beskæftigelsesmedarbejder og en mentor arbejder med at skabe motivation hos denne gruppe, herunder kendskab til uddannelsessystemet, præsentation af muligheder i samfundet med en given uddannelse og lignende. Når borgerne indskrives og starter på uddannelsen (SU-forsørgelse) er mentor fortsat tilknyttet borgeren med henblik på at fastholde borgerne. Der samarbejdes med Lær Dansk og med VUC om dette projekt. CV og Jobsøgning: Jobcenter Sorø tilbyder jobsøgningskurser til flygtninge. Der undervises i udarbejdelse af CV, jobansøgninger og match mod jobåbninger samt brug af Jobnet.dk. Projekt SPIR: SPIR er et kursus til flygtninge, og er målrettet til kvinder, der er isoleret i hjemmet. Kurset har til formål, at gøre kvinder parate til praktik og arbejde. Der er fokus på kultur, netværk, mestring af egen livssituation og arbejdsmarkedet. IGU: I august 2017 blev der afholdt informationsmøde om IGU, hvor flygtninge, der opfylder betingelserne, blev inviteret til at høre om IGU. Flere virksomheder samt 3F deltog. Virksomhedskonsulenterne arbejder løbende med at sikre IGU-

133 pladser til borgerne. I september 2018 er 1 borger i et IGU-forløb. Virksomhedspraktik: En jobkonsulent arbejder løbende med at etablerer virksomhedspraktikker til flygtningene med henblik på ordinært arbejde eller afklaring/opstart i et IGU-forløb. Mentorprojekt: Sorø Kommune har i samarbejde med Ringsted Kommune fået støtte til projektet Holdbart Match flere frivillige og kompetente integrationsmentorer via Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI). Formålet er at rekruttere og opkvalificere frivillige integrationsmentorer og skabe et holdbart og langvarigt match mellem den frivillige integrationsmentor og flygtningen. Det er forventningen, at modellen kan sikre et langvarigt match og et helt unikt afsæt for flygtningens integration i lokalsamfundet og på arbejdspladserne. Projektet vil understøtte en højere grad af selvforsørgelse. Projektet løber frem til den 31. maj 2018 og der er blevet bevilget kr. i alt. Afsluttende status forventes behandlet på udvalgsmøde i november måned Job- og uddannelsesmesser: I 2016, 2017 og 2018 er det prioriteret, at integrationsteamets medarbejdere har deltaget i forskellige job- og uddannelsesmesser sammen med flygtningene, både i og udenfor Sorø Kommune. Formålet har været at flygtninge mødte virksomheder, fik netværk, lærte om jobsøgning i Danmark mv. Aktiviteterne er med til at præsentere flygtningene for det danske arbejdsmarked og styrke deres muligheder for jobsøgning. Projekt Nye rødder: GROW Grøn rehabilitering for traumatiserede flygtninge er et nyt tiltag for flygtninge med bopæl i Midt- og Vestsjælland. Projektet løber i perioden og tilbyder et naturbaseret rehabiliteringsforløb for op til 40 personer. Projektet er et forskningsprojekt, som vil undersøge hvorvidt og hvordan naturbaseret terapi og grønne aktiviteter i et landsbysamfund kan nedsætte deltagernes stressniveau, øge funktionsniveauet, fremme håb, meningsfuldhed, tillid og sociale kompetencer samt den enkeltes handlekraft til at starte et nyt liv tættere på arbejdsmarkedet. Der er derfor tilknyttet en kontrolgruppe af flygtninge, der også er traumatiserede. Forventningerne til projektet er dels, at deltager-

134 ne vil komme styrket ud af forløbene og at erfaringerne giver anledning til udvikling af arbejdet med denne målgruppe. Projektet er støttet af Den Obelske Familiefond og forskningen er støttet af 15. juni-fonden. Sorø Kommune havde 6 deltagere med i projektet i 2017 og 4 deltagere er med i projektet i Interne arbejdsgange Understøttelse af målene Integrationsindsatsen for voksne er pr. 1. januar 2016 samlet i regi af Fagcenter for Arbejdsmarked og Borgerservice. Fokus er på: Mentorrollen opgaver og forventninger beskrevet, ændringer som følge af fokus på arbejdsmarkedstilknytning og støtte heri er i fokus. Snitfladen til familieafdelingen og familievejleder der holdes løbende samarbejdsmøder med børn og familieområdet. Samspil med frivillige bl.a. deltagelse i kvartalsmøder. Øget brug af sanktioner. Der arbejdes systematisk med fremmødelister fra sprogundervisningen og fra praktikker, og der sanktioneres ved ulovligt fravær. Styrket virksomhedsindsats og effekt af jobsøgningstilbud. Bolig Etablere tryg base: bolig, familie og bæredygtige relationer samt integration. Finde egnede permanente boliger Alléhuset/midlertidige boliger Politisk beslutning blev truffet i april 2017 om at lukke Alléhuset og sælge stedet grundet manglende volumen i antal flygtninge. Midlertidige boliger på Alléhuset Permanent lejebolig fordelt i hele kommunen Unge under 25 så vidt muligt på kollegium Dialog med boligselskaber ift. Almene boliger ny aftale Ældreboliger alternativ benyttelse Kollegier flere pladser Højskoler Boligplaceringsstrategi i den politiske sag efterfølges. Pga. det lave antal af flygtninge, der er modtaget i 2017, er det ofte lykkedes at finde permanente boliger inden modtagelsen af flygtninge (par og forsørgere). Ligeledes benyttes lejemål i Søparken til midlertidig boligplacering. Søparken er det primære sted at placere flygtninge og familiesammenførte. Pt. er næsten alle lejemål i brug. Danskundervisning Øgede sprogkompetencer og øge dem hurtigst muligt bl.a. i mødet med etnisk Sprogundervisningen integreres i dagliglivet. Integrationsteamet har fokus på mulighederne for højskoleophold for borgere i målgruppen.

135 danskere Sprogskole (familier) inkl. sprogpraktik Højskole (unge under 25) Gennemføre folkeskolens 9. kl. prøve AEU bad i 2016 forvaltningen om at undersøge muligheden for at etablere en lokal sprogskole i Sorø. Der blev regnet på et grundlag bestående af flygtninge. Sagen blev forelagt AEU i maj 2016 med den konklusion, at der ville være tale om kontraktbrud. Civilsamfund / frivillige / netværk Tidlig introduktion til det danske samfund i mødet med etniske danskere Tilknytning af, og samarbejde med modtagekorps og frivillige netværksfamilier Nye flygtninge får så vidt mulig en frivillig netværksperson eller kobles sammen med en erhvervsmentor. Der er fokus på prioritering af de flygtninge, der vurderes at have størst behov for hjælp. Trods flere rekrutteringsmøder over den sidste periode er der kun relativt få frivillige, der har meldt sig. Fritid og demokrati Alle tilbydes en lokal netværksperson Modtagekorps af frivillige mhp. velkomst og praktiske opgaver Styrke aktivt medborgerskab og foreningsdeltagelse Integration via sportslivet og øvrige foreningsliv Kulturmøder Styrke samarbejdet med frivillige/foreninger Mobilisere borgerene generelt mhp. aktiv deltagelse i integrationsindsatsen Øge tolerance og tillid hos borgerne Bred dialog- og samarbejdsgruppe med interessenter fra kommune, frivilligcenter, Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp, lokale aktivitetsledere, lokale etniske minoritetsforeninger og venligboere har samarbejdet siden forår partnerskabsaftaler er indgået: - Dansk Flygtningehjælp Samarbejdet går ud på at frivillige understøtter den jobrettede indsats for flygtninge, blandt andet ved at lave ansøgninger og CV er sammen med flygtningene. Herudover vil de frivillige præsentere flygtningene for forskellige brancher. Tanken er, at de frivillige introducerer flygtningene for det område, de selv arbejder indenfor. - Dansk Røde Kors Formålet med samarbejdet er, at styrke flygtningenes netværk og øge deres ressourcer og handlemuligheder i hverdagen. I samarbejdet er der to indsatsområder; netværksfamilier for voksne flygtninge og værger for uledsagede børn og unge. Sundhed Øge sundhed, mental sundhed og forældrekompetencer Samarbejde med praktiserende læger og den sekundære sundhedstjeneste Drøftes løbende i KLU. Sundhedsplejen iværksætter ikke særlige initiativer, men er særligt opmærksom-

136 me på alle borgere med særlige behov. Indsatser for børn / unge Mål i forhold til flygtninge Mål i forhold til interessenter og samarbejdsparter Status september 2018 Førskolebørn Gøre børnene klar til at påbegynde børnehaveklassen samtidig med jævnaldrende etnisk danske børn (6 år) Udvidet samarbejde mellem dagtilbud og folkeskoler. Tosprogskonsulenten på førskoleområdet yder sprogstimulering til flygtninge- og andre tosprogede børn i førskolealderen i barnets daginstitution. Tosprogskonsulenten sprogscreener de tosprogede børn i forhold til deres dansksproglige udvikling inden overgang fra daginstitution til skole. Resultatet heraf indgår sammen med andre relevante oplysninger om barnets sproglige, faglige og sociale udvikling som led i den almindelige overlevering fra dagtilbud til skole i lighed med overlevering for øvrige børn, der skal begynde i skole. Der er i august 2017 igangsat et program, Fælles læringssyn og stærke overgange. Herunder ligger tre projekter, hvoraf det ene omhandler overgange fra dagtilbud til skole for alle børn i Sorø Kommune. Der er i tilknytning til integrationsteamet under jobcentret ansat en familiementor til at varetage den praktisk pædagogiske støtte i hjemmet til familier under integrationsloven. Skolebørn Tilegnelse af basisdans og øgede dansksproglige kompetencer og øge dem hurtigst muligt bl.a. i mødet med etnisk danskere Hurtig tilbageslusning til distriktsskole og ved behov med støtte i dansk som andetsprog (DA2). Styrkelse af samarbejdet mellem modtageholdene/modtageklasserne og børnenes kommende distriktsskoler med henblik på hurtigst og bedst mulig tilbageslusning. Der er oprettet modtagerhold på Stenlille Skole for flygtninge og andre tosprogede børn i indskolings- og mellemtrinsalderen, 0. til 6. klassetrin. Disse hold dækker aldersgruppen for henholdsvis M1 (indskoling) og M2 (mellemtrin). Modtagerhold med basisundervisning kan omfatte op til 7 elever og har ingen begrænsning på aldersforskel mellem elever. Der er oprettet modtageklasser på Pedersborg Skole for flygtninge og andre tosprogede børn/unge i udskolingsalderen, 7. til 9. klasse. Disse klasser benævnes M3. Modtageklasser kan være på op til 15 elever ved skoleårets begyndelse, hvis det vurderes at være pædagogisk forsvarligt i forhold til undervisningens kvalitet. Ved mere end 15 elever i klassen, undervises der af to lærere eller an-

137 det undervisende personale i fællesskab. Spændet mellem eleverne kan højest være tre klassetrin. Kommunalbestyrelsen har godkendt et elevtal på 15 i modtageklasser. Barnets distriktsskole oplyses ved tilflytning om, at et barn i dets skoledistrikt begynder sin skolegang enten på Stenlille Skole eller på Pedersborg Skole På Stenlille Skole undervises børnene i basisdansk på modtagerhold efter gældende regler. Det resterende timetal undervises børnene sammen med øvrige elever på Stenlille Skole med udgangspunkt i det enkelte barns alder. Børnene tilknyttes fra den første dag en almenklasse på Stenlille Skole. Når det nærmer sig, at det enkelte barn er klar til fuld indslusning i almenklassen på distriktsskolen, inddrager Stenlille Skole distriktsskolen for en konkret indslusningsplan. På Pedersborg Skole undervises eleverne i modtageklasser efter gældende regler. Der er oprettet to klasser, en klasse med undervisning på begynderniveau og en klasse med undervisning på et viderekommende niveau. Enkelte elever fra M3 indsluses efter et forløb i M3 klassen i almenklassen på Pedersborg Skole. Alle elever deltager i undervisning og andre relevante aktiviteter på Pedersborg Skole sammen med skolens øvrige elever. Der er udarbejdet klare procedurer for: Visitation til undervisningstilbud, opstartsmøde og opstart i undervisningstilbud på Stenlille Skole/Pedersborg Skole samt tilbageslusning til distriktsskolen. Samarbejdet mellem Fagcenter Børn & Familier (konsulent, sagsbehandlere) og Jobcentret (integrationsteam, familiementor). Visitation, hvis der er eller viser sig et behov for et behandlingstilbud. Der er på hver af kommunens 6 folkeskoler udpeget 1-2 DA2 ressourcepersoner. Ressourcepersonernes opgaver er at være i dialog med skolens ledelse om tilrettelæggelse af dansk som andetsprog (DA2)på den enkelte skole, at vejlede ledelse og kolleger i forhold til DA2 som dimension i alle fag samt om DA2 undervisning i henhold til Bekendtgørelsen om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog. Ressourcepersonerne indgår i et netværk med hinanden og mødes som udgangspunkt 1 gang årligt til ERFA-møde, hvor tosprogskonsulenten på dagtil-

138 budsområdet og familiementoren i integrationsteamet under fagcenter Arbejdsmarkeds- og Borgerservicecentret ligeledes deltager. Koordinator for basisdansk og DA2 på Stenlille skole og konsulent i Fagcenter Børn og Familier er tovholdere for afvikling af ERFA-møder. Der aftales derudover bilaterale møder mellem DA2 personale på Stenlille Skole og Pedersborg Skole. Uledsagede unge Tryg bolig Midlertidige forældre-mýndighedsindehavere -MFI Uddannelse Behandling Varetages i regi af Katrinelyst og mentorkops Frivillige MFI-ere i samarbejde med Røde Kors Udvikling af samarbejdet med Kilden med henblik på undervisning og udslusning til ungdomsuddannelse Sorø Kommune varetager som udgangspunkt selv undervisningen af alle flygtninge i den undervisningspligtige alder, herunder uledsagede flygtninge. Uledsagede flygtninge visiteres således som udgangspunkt til et undervisningstilbud i M3 på Pedersborg Skole. Tidligere blev flertallet af de unge uledsagede flygtninge ved ankomsten visiteret til et kombineret behandlings- og undervisningstilbud på Kilden, beliggende i Sorø Kommune. Kilden indgår i dag på lige fod med øvrige behandlingstilbud som en mulighed, hvis der viser sig et behov for behandling. Det beror på en konkret og individuel vurdering, hvilket behandlingstilbud der vil imødekomme behovet. Familieområdet Rådgive og vejlede i forhold til danske normer, herunder forældres rettigheder og samfundets forventninger til forældre. Samt hvor der er særlige behov, at tilbyde hjælp til at styrke forældrekompetencerne. I det tværfaglige samarbejde omkring familier og børn, at have fokus på, om der kan være behov for et særligt samarbejde eller særlige tiltag. Udvide Familiehusets kompetencer til også at kunne tilbyde familievejledning til familier af anden etnisk oprindelse, med forståelse for det at komme til et land med en anden kultur end den man er opvokset med. Henriette er tovholder. Der er pr 1/2-16 ansat en familievejleder med særlige kompetencer i forhold til at arbejde med familier med anden etnicitet.

139 Beskæftigelsesplan 2019 Sorø Kommune

140 Beskæftigelsesplan 2019 Sorø Kommune Indholdsfortegnelse Oversigt over mål...2 Indledning...3 Opfølgning på beskæftigelsesplanen...3 Beskæftigelsespolitiske mål for Politiske udspil på beskæftigelsesområdet...5 Kort om arbejdsmarkedet i Sorø Kommune...7 Mål og strategi #1- Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse...9 Mål og strategi #2- Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft...10 Mål og strategi #3 - Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende...12 Mål og strategi #4- Flere jobparate personer på kontanthjælp skal i beskæftigelse, og flere aktivitetsparate bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse...13 Mål og strategi #5 - Bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger skal styrkes Mål og strategi #6 - Udsatte ledige skal have en indsats (nyt mål i 2019)...14 Mål og strategi #7 Handicappolitisk udspil (nyt mål i 2019)

141 Beskæftigelsesplan 2019 Sorø Kommune Oversigt over mål Beskrivelse af Mål Hvordan måles der Frekvens Antallet af personer på kontant- og uddannelseshjælp skal reduceres. Sorø Kommune skal som minimum ligge på gennemsnittet for RAR Sjælland. Der måles på andel af befolkningen på de anførte ydelser. Målingen kommer fra RAR-rapporten Status på indsats RAR Sjælland. Kvartalsvis via udviklingsaften med Arbejdsmarkeds og Erhvervsudvalget. Andelen af borgere på sygedagpenge eller Jobafklaringsforløb ud af befolkningen skal som minimum ligge på gennemsnittet for RAR Sjælland. Der måles på andel af befolkningen. Målingen kommer fra RAR-rapporten Status på indsats RAR Sjælland. Kvartalsvis via udviklingsaften med Arbejdsmarkeds og Erhvervsudvalget. Progression blandt borgere i små fleksjob Andelen skal som minimum ligge på gennemsnittet for RAR Sjælland. Der måles på andelen af personer der er startet i et fleksjob på 10 timer eller derunder, og som minimum har været i fleksjob i 1 år, der øger deres effektive timetal. Målingen kommer fra RAR-rapporten Status på indsats RAR Sjælland. Samarbejdet med kommunens virksomheder, hvor kommunen har borgere placeret i tilbud. Der måles via en spørgeskemaundersøgelse, som iværksættes i samarbejde med kommunens Erhvervsafdeling. Der vil bl.a. spørges ind til behovet for arbejdskraft samt tilfredshed med jobcenterets indsats. Årligt Flere sygemeldte skal have en tidlig opfølgning. Andelen skal som minimum ligge på gennemsnittet for RAR Sjælland. Flest mulige flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal i arbejde og forsørge sig selv. Andel sygedagpengemodtagere med 3-6 måneder på ydelsen, der har deltaget i mindst 2 samtaler inden for de seneste 3 måneder. Målingen kommer fra RAR-rapporten Status på indsats RAR Sjælland. Der måles på Beskæftigelsesgraden blandt de årige i målgruppen. Målingen kommer fra RAR-rapporten Status på indsats RAR Sjælland. Kvartalsvis via udviklingsaften med Arbejdsmarkeds og Erhvervsudvalget. Kvartalsvis via udviklingsaften med Arbejdsmarkeds og Erhvervsudvalget. 2

142 Beskæftigelsesplan 2019 Sorø Kommune Indledning Med henblik på at sætte fokus på de områder, hvor der er behov for en styrket indsats i kommunerne, udmelder beskæftigelsesministeren hvert år et antal mål for beskæftigelsesindsatsen i det kommende år, som kan danne udgangspunkt for kommunernes beskæftigelsesplaner. Kommunerne har mulighed for at adressere andre lokale udfordringer, samt arbejde med målene på den måde, som er mest relevant for det enkelte jobcenter. De lokale indsatsområder er bl.a. udvalgt på baggrund af prioriteringer af Arbejdsmarkeds og Erhvervsudvalget, de seneste års reformer og kommende politiske udspil samt Sorø Kommunes resultater på beskæftigelsesområdet. Indsatsområderne flugter de vejledende udmeldte ministermål samt de indsatser, som Fagcenter Arbejdsmarked og Borgerservice arbejder målrettet med. Det er et politisk ønske, at hovedtrækkene i beskæftigelsesindsatsen for 2018 videreføres i De primære indsatsområder for 2019 er derfor uændrede. De primære indsatsområder for 2019 er: En styrket indsats for de unge med fokus på at få dem gjort interesseret i erhvervsuddannelserne. Samtidig ønskes et fortsat styrket samarbejde mellem Arbejdsmarkedsområdet og Børn- og ungeområdet, således at færre unge starter på offentlig forsørgelse som 18 årig. En målrettet indsats med henblik på at omskole de ufaglærte voksne til områder med behov for arbejdskraft. Skærpet fokus på den særligt oprettede pulje til at uddanne ufaglærte arbejdsløse til faglærte i deres dagpengeperiode. Fortsat fokus på de andre uddannelsesinitiativer fra beskæftigelsesreformen. Flygtninge og familiesammenførte skal så vidt muligt i job. Fokus på en tidlig og effektfuld indsats med fokus på at bringe borgerne i job eller uddannelse hurtigst muligt varighed på ydelsen er eneste betydende parameter for kommunernes refusion på overførselsindkomsterne. Opfølgning på beskæftigelsesplanen Under hvert af de udmeldte beskæftigelsesmål for 2019, vil Fagcenter Arbejdsmarked og Borgerservice kort beskrive de væsentligste indsatser samt hvilke mål der skal arbejdes hen i mod. Målene vil være baseret på udviklingen på arbejdsmarkedet i Sorø Kommune og tillige tage udgangspunkt i budgetforudsætningerne for Efter godkendelse af beskæftigelsesplanen i Byrådet, udarbejdes en udviklingsaftale med Arbejdsmarkeds og Erhvervsudvalget, der fungerer som opfølgning på de fastsatte mål for Opfølgningen på mål sker kvartalsvis, og resultaterne kan ligeledes følges i ledelsesinformationen, der udsendes til alle i Fagcenter Arbejdsmarked og Borgerservice. Jobcenteret udarbejder ligeledes en samlet udmøntningsplan, der har til formål at konkretisere de indsatser, som er beskrevet i beskæftigelsesplanen. 3

143 Beskæftigelsesplan 2019 Sorø Kommune Beskæftigelsespolitiske mål for 2019 De udmeldte mål for 2019 er: 1. Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse (målet videreføres fra 2018) Det er regeringens ambition, at langt flere, der i dag er på offentlig forsørgelse, skal i beskæftigelse eller uddannelse og dermed forsørge sig selv. Det har stor menneskelig værdi, når flere oplever, at de kan forsørge sig selv og bidrage på arbejdsmarkedet, hvor deres indsats er værdsat og skaber værdi. Samtidig er det med til at give Danmark vækst og velstand. 2. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft (målet videreføres fra 2018) Jobcentrenes arbejde skal understøtte, at virksomhederne får og kan fastholde den arbejdskraft, de har behov for. Jobcentrene skal derfor have fokus på at understøtte virksomhedernes behov for rekruttering, og på en opkvalificeringsindsats, som er målrettet virksomhedernes efterspørgsel efter medarbejdere. For at understøtte denne indsats har forligskredsen bag beskæftigelsesreformen i efteråret 2017 afsat knap 100 mio. kr. til nye initiativer, der skal målrette kommunernes indsats imod de områder, hvor der risiko for at opstå flaskehalse. 3. Flere flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal være selvforsørgende (målet videreføres fra 2018) Kommunerne står over for en historisk udfordring med at modtage og integrere de nye flygtninge og familiesammenførte. Det er derfor afgørende, at integrationsindsatsen sigter mod, at flygtninge og familiesammenførte hurtigst muligt efter, at de har opnået asyl, kommer ud på danske arbejdspladser og får opbygget de kvalifikationer og det netværk, der skal til for at kunne få en varig tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed forsørge sig selv. 4. Flere jobparate personer på kontanthjælp skal i beskæftigelse, og flere aktivitetsparate bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse (målet videreføres fra 2018) Der skal fokus på at få flere jobparate personer på kontanthjælp i beskæftigelse, og flere aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse. Der bør i indsatsen være et særligt fokus på, at indvandrerkvinder kommer i beskæftigelse. 5. Bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger skal styrkes (målet videreføres fra 2018) Igennem en årrække har der været et stigende fokus på at minimere fejludbetalinger og snyd med sociale ydelser. Socialt bedrageri er uacceptabelt og svækker opbakningen til velfærdssamfundet, ligesom fejludbetalinger mindsker borgerenes retssikkerhed. Derfor skal bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger styrkes. I økonomiaftalen 2016 indgik regeringen og KL en aftale om at dokumentere udviklingen i kommunernes kontrolindsats gennem halvårlige effektmålinger. Senest har regeringen og kommunerne i forbindelse med økonomiaftalen for 2018 aftalt yderligere at styrke kontrolindsatsen for at imødegå snyd og fejludbetalinger. 6. Udsatte ledige skal have en indsats (nyt mål i 2019) Kommunerne skal være med til at sikre resultater ikke mindst ved at sørge for, at særligt udsatte ledige får en indsats og ikke overlades til langvarig passiv forsørgelse. Flere kommuner giver i dag ikke udsatte ledige den hjælp til at komme tættere på arbejdsmarkedet, som de ifølge lovgivningen har krav på. For eksempel har 4

144 Beskæftigelsesplan 2019 Sorø Kommune mere end borgere i Danmark været på kontanthjælp i fem år eller længere, selvom kontanthjælp i udgangspunktet er en midlertidig ydelse. 7. (handicappolitisk udspil) (nyt mål i 2019) Mange ledige med handicap kan og vil arbejde. Ministeren vil derfor skærpe kommunernes fokus på at hjælpe disse borgere i arbejde og vil i forbindelse med et samlet handicappolitisk udspil senere i 2018 tilføje et 7. beskæftigelsespolitisk mål om, at flere personer med handicap skal i beskæftigelse. Ministermålene ligger tæt op ad målene for 2018, dog er punkt 6 og 7 nye. De to nye ministermål stemmer overens med de indsatsområder, Fagcenteret i forvejen arbejder med. Der vil derfor være tale om justeringer af nuværende indsatser. Fagcenter Arbejdsmarked og Borgerservices overordnede kerneopgave består fortsat i at støtte borgeren i at finde den kortes mulige vej til selvforsørgelse det vil sige at understøtte borgeren i at komme hurtigt i job eller uddannelse, og sikre borgerens ejerskab og involvering. Fokus vil stadig være på de unge samt de borgere, som er et stykke fra arbejdsmarkedet. Fagcenteret skal også være en attraktiv samarbejdspartner for virksomhederne ved at afhjælpe arbejdskraftbehov, og påvirke mulighederne for et mere rummeligt arbejdsmarked. I den forbindelse handler det for Jobcenter Sorø om at sikre og matche arbejdskraftudbuddet med efterspørgslen på arbejdsmarkedet. Dermed modvirkes det, at der opstår mangelsituationer eksempelvis gennem opkvalificering af de ledige målrettet mod områder, hvor der er jobåbninger. Politiske udspil på beskæftigelsesområdet De politiske udspil, som forventes vedtaget i 2018 og som danner baggrund for dele af de beskæftigelsespolitiske mål og jobcenterets indsatser for 2019, er kort gengivet nedenfor. Ubureaukratisk beskæftigelsesindsats Regeringen har i første halvår 2018 fremlagt et udspil til en langt mere enkel og ubureaukratisk beskæftigelsesindsats, der kan gøre en forskel for borgere, virksomheder og kommuner. Grundelementerne i regeringens udspil er flere ens regler på tværs af målgrupper, flere digitale løsninger for virksomheder samt færre og mere enkle proceskrav, som giver kommunerne større frihed til at tilrettelægge indsatsen for den enkelte borger. Regeringens udspil vil betyde, at borgerne vil blive mødt af krav og regler, der er lettere at forstå, og som virker fair og rimelige for den enkelte. Det vil også blive nemmere for virksomhederne at tage del i beskæftigelsesindsatsen. Den virksomhedsrettede indsats er det mest effektive redskab i beskæftigelsesindsatsen. Derfor er det også afgørende, at virksomhederne bidrager. Centrale forslag i udspillet: Tæt kontakt i starten, hvor alle ledige skal have fire samtaler inden for de første seks måneder, men der bliver færre krav til, hvornår jobcentret skal holde samtalerne. Efter seks måneder bliver det op til jobcentret at afgøre, hvornår samtalerne skal holdes. Kun ét krav til aktivering. Ledige på dagpenge og kontanthjælp skal have et aktiveringstilbud senest efter seks måneders ledighed. Ellers bliver det op til jobcentret at vurdere, hvor- 5

145 Beskæftigelsesplan 2019 Sorø Kommune når den enkelte ledige har brug for indsats. En række særregler for bestemte aldersgrupper fjernes dermed også. Løntilskudsordningen forenkles og får kun to varighedsbegrænsninger. Én for borgere tæt på arbejdsmarkedet, som kan være i privat løntilskud i seks måneder og offentligt løntilskud i fire måneder. Og én for borgere længere væk fra arbejdsmarkedet, som kan være i løntilskud i seks måneder både privat og offentlig med mulighed for at få det forlænget. Virksomheders ansøgninger om virksomhedspraktik og løntilskud automatiseres. Dermed slipper virksomhederne for manuelt at indtaste en lang række oplysninger om alle deres ansatte, når de skal have en person i praktik eller løntilskud. Ledige skal selv booke samtaler med jobcentret, så det ikke er jobcentret, der bestemmer tidspunktet. Hidtil har det kun været et krav for ledige på dagpenge. Hele lovteksten Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats gennemskrives, og alle bemærkninger samles ét sted. Udspil om sanktioner og styrket kontrol med offentlige forsørgelsesydelser Udspillet indeholder 8 forslag på kontrolområdet og 12 forslag på sanktionsområdet. Forslagene på kontrolområdet skal give mere og bedre kontrol med udbetaling af offentlige forsørgelsesydelser og sikre færre fejludbetalinger. Det skal blandt andet ske igennem øget brug af registersamkøringer samt synlighed om blandt andet kommunernes brug af registersamkøringer via benchmark. På sanktionsområdet omhandler udspillet både forslag, der forenkler reglerne, og forslag, der skærper reglerne. Sigtet er, at gøre det lettere for kommunerne at administrere reglerne og dermed understøtte, at kommunerne begår færre fejl. Det styrker borgernes retssikkerhed. Samtidig skal forslagene sikre, at det bliver lettere for borgerne at forstå reglerne og konsekvenserne af ikke at stå til rådighed. Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om social pension. Formålet med lovforslaget er at sikre, at der ikke iværksættes ressourceforløb udelukkende for at opfylde dokumentationskravet, og at borgere ikke kommer i klemme som følge af uklarhed om dokumentationskravet. Lovforslaget indeholder ændringer, der præciserer intentionen med reglerne, og som tilsammen skal skabe klarhed om sammenhængen mellem kravet til dokumentation ved tilkendelse af førtidspension og iværksættelse af ressourceforløb, herunder at dokumentationskravet for tilkendelse af førtidspension i visse tilfælde kan være opfyldt, uden at borgeren har deltaget i et ressourceforløb, og at det er en forudsætning for at iværksætte ressourceforløb, at der kan peges på indsatser, hvor der er en realistisk forventning om, at borgeren kan drage nytte af indsatsen og kan udvikle sin arbejdsevne. Det forventes, at lovforslaget vil medføre en reel praksisændring, hvor en mindre andel borgere vil få en tidligere pensionstilkendelse i tråd med intentionerne i reformen. Den tidligere tilkendelse ventes at føre til et tilsvarende lavere antal personer i ressourceforløb. Udspil om kvalificeret arbejdskraft til virksomheder Der er allerede mangel på kvalificeret arbejdskraft i flere brancher og i flere områder af landet. Antallet af faggrupper, hvor der er omfattende mangel, er på det højeste niveau i ti år, og der er rundt om i landet meldinger om mangel på mere end 160 faggrupper. For regeringen er det afgørende, at virksomhederne kan blive ved med at rekruttere den nødvendige arbejdskraft, så de kan holde gang i væksten og skabe flere arbejdspladser. 6

146 Beskæftigelsesplan 2019 Sorø Kommune Med udspillet vil regeringen sikre, at virksomheder i hele landet har adgang til kvalificeret arbejdskraft. Centralt i udspillet er, at flere kontanthjælpsmodtagere skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og at der skal være bedre muligheder for, at de kan blive opkvalificeret. Mindre end hver tredje kontanthjælpsmodtager er i dag jobparat. Resten og det er knap personer er aktivitetsparate og står ikke til rådighed. Regeringen lægger op til, at alle aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der er omfattet af 225-timersreglen, visiteres som jobparate og dermed får en hjælp med mere fokus på arbejdsmarkedet. Det drejer sig om godt personer. Regeringen vil samtidigt udvide mulighederne for uddannelsesstilbud i beskæftigelsesindsatsen, så flere kan blive opkvalificeret. Centrale forslag i regeringens udspil Flere kontanthjælpsmodtagere visiteres som jobparate Kontanthjælpsmodtagere omfattes af den regionale uddannelsespulje 10 mio. kr. til at opkvalificere kontanthjælpsmodtagere til job i transportbranchen 15 mio. kr. til at løfte læse-, skrive- og regneindsatsen 20 mio. kr. til at ansætte uddannelsesambassadører i kommuner, der skal øge kendskabet til uddannelsesløft Uddannelsesløftet gøres mere fleksibelt og mindre bureaukratisk Skærpede sanktioner for dagpengemodtagere ved selvforskyldt ledighed og manglende rådighed Skærpede krav til dimittenders geografiske mobilitet 25 mio. kr. til at styrke jobcentrenes service til virksomheder Forenkling af den økonomiske styring af den aktive beskæftigelsesindsats Med refusionsomlægningen på ydelser har kommunerne fået et større del af finansieringsansvaret for udgifterne til forsørgelse og dermed en større gevinst ved at få flytte personer fra offentlig forsørgelse til beskæftigelse. Dermed tilskyndes kommunerne i højere grad til at investere målrettet i at få alle personer hurtigt i beskæftigelse. Der foretages derfor en væsentlig forenkling af den nuværende økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen via en omlægning af den statslige refusion af kommunernes driftsudgifter til aktivering for modtagere af dagpenge, kontant-og uddannelseshjælp, integrationsydelse (personer der ikke er omfattet af integrationsprogrammet), sygedagpenge, ledighedsydelse og revalidender. Den nuværende detaljerede styring gennem statslig refusion og driftslofter afskaffes, og finansieringsansvaret for driftsudgifter til aktivering overlades fuldt ud til kommunerne. Kommunerne kompenseres i stedet gennem budgetgarantien for de udgifter til beskæftigelsesindsatsen, hvor der i dag ydes statslig refusion og godtgøres således fortsat for deres udgifter samlet set. Kort om arbejdsmarkedet i Sorø Kommune Bruttoledigheden har været faldende gennem længere tid, og er nu på 3,6 % af arbejdsstyrken på landsplan. Gennemsnittet for RAR Sjælland er 3,7% og det er samme bruttoledighed som i Sorø 7

147 Beskæftigelsesplan 2019 Sorø Kommune Kommune. Ledigheden var i december måned 2013 på 5,2% i Sorø Kommune og er således faldet med 1,5 pct. point frem til medio Som det ses af nedenstående tabel, har der gennem 2018 og over den seneste toårige periode -været en positiv udvikling på dele af overførselsindkomstsområderne, mens andre områder viser tegn på øget opmærksomhed. De positive tendenser udgøres primært af kontant- og uddannelseshjælp. Tilsammen har disse områder udvist et fald på 12,5% over en toårig periode. Sygedagpenge har været stigende. Antallet af skabte fleksjob har været markant og er i tråd med intentionerne fra reformen af Førtidspension og fleksjob. Der er således grobund for optimisme på arbejdsmarkedet og et endnu større behov for en målrettet opkvalificering af de ledige, så vækstbetingelserne udnyttes optimalt. Udvikling indenfor udvalgte hovedmålgrupper i Sorø Kommune Aug til aug Ydelser Antal aug Antal aug Antal aug Udvikling i % aug 16 - aug 18 Uddannelseshjælp ,5 Kontanthjælp ,1 Dagpenge ,5 Sygedagpenge ,1 Ressourceforløb ,8 Jobafklaringsforløb ,2 Førtidspension ,5 Fleksjob ,7 Integrationsborgere ,5 I alt