Beskæftigelsesundersøgelse Rapport for masterdimittender
|
|
- Troels Olaf Holmberg
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Rapport for masterdimittender Januar 2013
2 AU Beskæftigelsesundersøgelsen 2012 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Institut for Statskundskab, School of Business and Social Sciences, Aarhus Universitet for AU Studieadministration, Kvalitetsenheden, Aarhus Universitet. Forkortelser: AU: Aarhus Universitet ARTS: Hovedområdet Arts er en fusion af de tidligere hovedområder: Det Humanistiske Fakultet, Det Teologiske Fakultet og Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. BSS: Hovedområdet School of Business and Social Sciences er en fusion af det tidligere Samfundsvidenskabelige Fakultet og Aarhus School of Business. HE: Hovedområdet Health er en fusion af det tidligere Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Institut for Idræt fra det hidtidige Naturvidenskabelige Fakultet. ST: Hovedområdet Science and Technology er en fusion af de tidligere hovedområder: Det Naturvidenskabelige Fakultet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og Danmarks Miljøundersøgelser 2
3 Indholdsfortegnelse Indledning Identificering og svarprocent Beskæftigelsessituationen før påbegyndelse af en masteruddannelse Beskæftigelsessituationen efter færdiggørelse af en masteruddannelse Sammenhæng mellem masteruddannelse og beskæftigelse Bilag 1: Kvalitets- og kompetencekort for hovedområderne Bilag 2: Dataindsamlingen
4 Tabeloversigt Tabel 1.1. Masterdimittender fra AU fordelt på hovedområde, Antal personer. Tabel 1.2. Bortfald på grund af manglende identifikation. Alle årgange, Antal personer og procent. Tabel 1.3. Svarprocent fordelt på hovedområder, Tabel 2.1. Jobsituationen for dimittender fra masteruddannelser før påbegyndelsen af en masteruddannelse. Alle årgange, Procentvis fordeling på hovedområder. Tabel 2.2. Beskæftigede dimittender fra AU s masteruddannelser før påbegyndelsen af en masteruddannelse opdelt efter sektor. Alle årgange, Procent. Tabel 2.3. Beskæftigede masterdimittender før påbegyndelsen af en masteruddannelse opdelt på branche og hovedområde. Alle årgange, Procent. Tabel 2.4. Størrelsen på de beskæftigede masterdimittenders arbejdsplads før påbegyndelsen af en masteruddannelse. Alle årgange, Procent. Tabel 2.5. Jobfunktioner for de beskæftigede masterdimittender før påbegyndelsen af en masteruddannelse. Alle årgange, Procent. Tabel 2.6. Den månedlige bruttoindkomst, inkl. pensionsbidrag for de beskæftigede masterdimittender forud for påbegyndelsen af en masteruddannelse. Alle årgange, Procent. Tabel 2.7. Masterdimittendernes begrundelser for at tage en masteruddannelse. Alle årgange, Procent. Tabel 3.1. Jobsituationen for dimittender fra masteruddannelser efter endt masteruddannelse. Alle årgange, Procentvis fordeling på hovedområder. Tabel 3.2. Beskæftigede dimittender fra AU s masteruddannelser efter endt masteruddannelse opdelt efter sektor. Alle årgange, Procent. Tabel 3.3. Beskæftigede masterdimittender efter endt masteruddannelse opdelt på branche og hovedområde. Alle årgange, Procent. Tabel 3.4. Størrelsen på de beskæftigede masterdimittenders arbejdsplads efter endt masteruddannelse. Alle årgange, Procent. Tabel 3.5. Jobfunktioner for de beskæftigede masterdimittender efter endt masteruddannelse. Alle årgange, Procent. Tabel 3.6. Den månedlige bruttoindkomst, inkl. pensionsbidrag for de beskæftigede masterdimittender forud for påbegyndelsen af en masteruddannelse. Alle årgange, Procent. Tabel 3.7. Den faglige sammenhæng mellem masteruddannelse og job for de beskæftigede masterdimittender efter endt masteruddannelse. Alle årgange, Procent. Tabel 4.1. Betydningen af en gennemført masteruddannelse for masterdimittendernes nuværende job. Alle årgange, Procent. Tabel 4.2. Graden hvormed at masteruddannelsen har rustet masterdimittenderne til at møde konkrete udfordringer i arbejdslivet. Alle årgange, Procent. 4
5 Indledning Denne tabelsamling indeholder resultaterne af Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse 2012 for masterdimittender. Der afrapporteres for tre årgange henholdsvis 09/10, 10/11 og 11/12. Der afrapporteres samlet for de tre årgange. Fremover vil der blive gennemført en beskæftigelsesundersøgelse for masterdimittender hvert tredje år. I tabelsamlingen redegøres der for den overordnede beskæftigelsessituation. Der gives en nærmere karakteristika af beskæftigelsen før påbegyndelsen og efter afslutningen af en masteruddannelse. Afslutningsvis ses der på sammenhængen mellem masteruddannelse og beskæftigelse. Der rapporteres på hovedområdeniveau. Undersøgelsens datamateriale er desuden gjort tilgængeligt for de enkelte hovedområder med henblik på egne analyser. Beskæftigelsesundersøgelsens datamateriale er indsamlet ved strukturerede telefoninterviews med masterdimittender for de tre årgange. En række masterdimittender har ikke haft mulighed for at medvirke i et telefoninterview og har i stedet deltaget i undersøgelsen ved at besvare et spørgeskema tilsendt via . Hovedparten af masterdimittenderne har medvirket i undersøgelsen i efteråret 2012, mens en mindre andel fra hovedområde BSS har medvirket i vinteren 2010 eller foråret
6 1. Identificering og svarprocent Antallet af dimittender fra masteruddannelser på AU i de tre årgange 09/10, 10/11 og 11/12 er præsenteret i tabel 1.1. Tabel 1.1. Masterdimittender fra AU fordelt på hovedområde, Antal personer. Hovedområde Antal ARTS 533 BSS 260 HE 57 ST 12 Total 862 Kilde: Centrale udtræk fra forskellige dele af AU. En gruppe af de udsøgte individer havde hverken kendt telefonnummer eller adresse. På grund af den manglende identifikation af disse individer er de bortfaldet fra analysen. Det fremgår i tabel 1.2, hvor mange masterdimittender, der er bortfaldet. Tabel 1.2. Bortfald på grund af manglende identifikation. Alle årgange, Antal personer og procent. Antal Procent Identificeret Ikke identificeret I alt * Ikke identificeret dækker over de individer, der har hemmeligt/ukendt telefonnummer og/eller er adressebeskyttet/ har ukendt adresse. Derudover er to i gruppen af ikke identificerede individer afgået ved døden.. Tabel 1.3 viser svarprocenterne blandt de identificerede individer for de tre årgange fordelt på hovedområder. Tabel 1.3. Svarprocent fordelt på hovedområder, Procent. Hovedområde Procent ARTS 73 BSS 75 HE 67 ST 75 Total 74. I den resterende del af tabelsamlingen er hovedområdet Science and Tecnology udeladt. Dette skyldes, at kun 12 individer har gennemført en masteruddannelse inden for dette hovedområde i perioden (se tabel 1.1), og disse ville dermed forholdsvist nemt kunne identificeres. 6
7 2. Beskæftigelsessituationen før påbegyndelse af en masteruddannelse Tabel 2.1 viser jobsituationen for dimittender fra masteruddannelser på AU før påbegyndelsen af en masteruddannelse. Tabel 2.1. Jobsituationen for dimittender fra masteruddannelser før påbegyndelsen af en masteruddannelse. Alle årgange, Procentvis fordeling på hovedområder. I beskæftigelse På orlov med ubetinget ret til tilbagevenden Under uddannelse Uden beskæftigelse Uden for arbejdsmarkedet Antal svar Masterdimittender interviewet i 2010 og 2011 har ikke angivet deres beskæftigelsessituation. Disse har dog angivet hvilken sektor, de var beskæftiget i, og hvis dette spørgsmål er besvaret, antages det, at de var beskæftigede.. Det fremgår af tabel 2.1, at langt hovedparten af dimittenderne fra masteruddannelser på AU var i beskæftigelse før påbegyndelsen af en masteruddannelse. Nedenfor uddybes masterdimittendernes beskæftigelsessituation før påbegyndelsen af en masteruddannelse. Først præsenteres en karakteristik af i hvilken sektor samt inden for hvilken branche, masterdimittenderne arbejdede. Dernæst præsenteres en karakteristik af størrelsen på masterdimittendernes arbejdspladser og der er en beskrivelse af deres jobfunktioner samt indkomstniveau. Afslutningsvis ses der i dette afsnit på begrundelser for at tage en masteruddannelse. Tabel 2.2 viser, hvilken sektor masterdimittenderne fra AU var ansat i før påbegyndelsen af en masteruddannelse. Tabel 2.2. Beskæftigede dimittender fra AU s masteruddannelser før påbegyndelsen af en masteruddannelse opdelt efter sektor. Alle årgange, Procent. I det private erhvervsliv I staten I region I kommune I en interesseorganisation eller forening Selvstændig erhvervsdrivende Andet Antal svar Pga. afrunding summeres der ikke alle steder til 100%.. 7
8 Det fremgår af tabel 2.2, at en stor del af masterdimittenderne før påbegyndelsen af en masteruddannelse var ansat i den offentlige sektor, dvs. i staten, region eller i en kommune. Godt en fjerdedel af masterdimittenderne var ansat i det private erhvervsliv før påbegyndelsen af en masteruddannelse. Det er ligeledes blevet undersøgt, hvilke brancher masterdimittenderne var beskæftiget indenfor før påbegyndelsen af en masteruddannelse. Tallene gælder for alle masterdimittender, uanset hvilken sektor de var ansat i. Tabel 2.3. Beskæftigede masterdimittender før påbegyndelsen af en masteruddannelse opdelt på branche og hovedområde. Alle årgange, Procent. Sundhedssektoren og medicinalindustrien Industri Bygge- og anlægsvirksomhed It og telekommunikation Handel Finans og forsikring Advokatvirksomhed Offentlig administration Kultur og turisme Medier og kommunikation Konsulent- og rådgivningsvirksomhed Reklame- og markedsføringsvirksomhed Transport- og servicevirksomhed Universiteter, sektorforsknings- og andre offentlige forskningsinstitutioner Ikke-offentlig forskningsvirksomhed Undervisningsinstitution (seminarier, gymnasiale uddannelser, grundskoler og lign) Andet Antal svar Pga. afrunding summeres der ikke alle steder til 100%. Tabel 2.4 viser hvilken størrelse arbejdsplads, masterdimittenderne var beskæftiget på før påbegyndelsen af en masteruddannelse. 8
9 Tabel 2.4. Størrelsen på de beskæftigede masterdimittenders arbejdsplads før påbegyndelsen af en masteruddannelse. Alle årgange, Procent. I en lille virksomhed/organisation (mindre end 50 ansatte) I en mellemstor virksomhed/organisation ( ansatte) I en stor virksomhed/organisation (mere end 250 ansatte) Antal svar Pga. afrunding summeres der ikke alle steder til 100%. Det fremgår af tabel 2.4, at hovedparten af masterdimittenderne forud for påbegyndelsen af en masteruddannelse var beskæftiget i en stor virksomhed eller organisation. Det skal her bemærkes, at respondenterne er blevet bedt om at angive størrelsen af hele virksomheden og ikke blot den afdeling, hvor de selv sad. Tabel 2.5 viser hvilke jobfunktioner, der indgik i masterdimittendernes job forud for påbegyndelsen af en masteruddannelse. Tabel 2.5. Jobfunktioner for de beskæftigede masterdimittender før påbegyndelsen af en masteruddannelse. Alle årgange, Procent. Undervisning Ledelse uden personaleansvar (f.eks. mellem/afdelingsledere) Ledelse med personaleansvar (f.eks. direktører) Masterdimittender interviewet i 2010 og 2011 er ikke blevet spurgt om, hvorvidt de underviste som en del af deres job. Det varierer meget mellem hovedområderne, hvor stor en andel, der har undervist forud for påbegyndelsen af en masteruddannelse. Mest udbredt er det for masterdimittender fra ARTS og HE. Det varierer også meget mellem hovedområderne i forhold til, hvor stor en andel, der har haft ledelse med personaleansvar. Dette er mest udbredt for masterdimittender fra BSS. Tabel 2.6 viser, indenfor hvilke intervaller masterdimittenderne har angivet, at deres indkomst lå forud for påbegyndelsen af en masteruddannelse. 9
10 Tabel 2.6. Den månedlige bruttoindkomst, inkl. pensionsbidrag for de beskæftigede masterdimittender forud for påbegyndelsen af en masteruddannelse. Alle årgange, Procent. Under kr kr kr kr kr kr kr kr Over kr Antal svar Pga. afrunding summeres der ikke alle steder til 100%. I undersøgelsen blev der også spurgt ind til, hvorfor masterdimittenderne valgte at tage en masteruddannelse. Tabel 2.7 afspejler dette. Tabel 2.7. Masterdimittendernes begrundelser for at tage en masteruddannelse. Alle årgange, Procent. For at opnå specialisering indenfor eget faglige felt For at opnå (flere) kompetencer indenfor ledelse For at skifte fagligt område For at opnå nye specialistfunktioner Masterdimittender interviewet i 2010 og 2011 indgår ikke i tabellen. De hyppigste begrundelser for at tage en masteruddannelse er for at opnå specialisering indenfor eget faglige felt samt for at opnå nye specialistfunktioner. 10
11 3. Beskæftigelsessituationen efter færdiggørelse af en masteruddannelse Tabel 3.1 viser jobsituationen for dimittender fra masteruddannelser på AU efter færdiggørelse af en masteruddannelse. Tabel 3.1. Jobsituationen for dimittender fra masteruddannelser efter endt masteruddannelse. Alle årgange, Procentvis fordeling på hovedområder. I beskæftigelse Ph.d.-studerende På orlov med ubetinget ret til tilbagevenden Under uddannelse Uden beskæftigelse Uden for arbejdsmarkedet Antal svar Masterdimittender interviewet i 2010 og 2011 har ikke angivet deres beskæftigelsessituation. Disse har dog angivet hvilken sektor, de er beskæftiget i, og hvis dette spørgsmål er besvaret, antages det, at de er beskæftigede. Det fremgår af tabel 3.1, at langt hovedparten af dimittenderne fra masteruddannelser på AU er i beskæftigelse efter færdiggørelsen af en masteruddannelse. Nedenfor uddybes masterdimittendernes beskæftigelsessituation efter færdiggørelsen af en masteruddannelse. Afsnittet følger samme struktur som afsnittet ovenfor. Derfor præsenteres først en karakteristik af i hvilken sektor samt inden for hvilken branche, masterdimittenderne arbejder efter færdiggørelsen af en masteruddannelse. Dernæst præsenteres en karakteristik af størrelsen på masterdimittendernes arbejdspladser samt en beskrivelse af deres jobfunktioner og indkomstniveau. Afslutningsvis ses der i dette afsnit på den faglige sammenhæng mellem masteruddannelse og job. Tabel 3.2 viser hvilken sektor masterdimittenderne fra AU var ansat i efter færdiggørelsen af en masteruddannelse. 11
12 Tabel 3.2. Beskæftigede dimittender fra AU s masteruddannelser efter endt masteruddannelse opdelt efter sektor. Alle årgange, Procent. I det private erhvervsliv I staten I region I kommune I en interesseorganisation eller forening Andet Antal svar Pga. afrunding summeres der ikke alle steder til 100%. Det fremgår af tabel 3.2, at knap to-tredjedele af masterdimittenderne var ansat i den offentlige sektor efter færdiggørelsen af en masteruddannelse, mens knap en tredjedel var ansat i det private erhvervsliv. Det er ligeledes blevet undersøgt, hvilke brancher masterdimittenderne er beskæftiget indenfor efter færdiggørelsen af en masteruddannelse. Tallene gælder for alle masterdimittender, uanset hvilken sektor de var ansat i. 12
13 Tabel 3.3. Beskæftigede masterdimittender efter endt masteruddannelse opdelt på branche og hovedområde. Alle årgange, Procent. Sundhedssektoren og medicinalindustrien Industri Bygge- og anlægsvirksomhed It og telekommunikation Handel Finans og forsikring Advokatvirksomhed Offentlig administration Kultur og turisme Medier og kommunikation Konsulent- og rådgivningsvirksomhed Reklame- og markedsføringsvirksomhed Transport- og servicevirksomhed Universiteter, sektorforsknings- og andre offentlige forskningsinstitutioner Ikke-offentlig forskningsvirksomhed Undervisningsinstitution (seminarier, gymnasiale uddannelser, grundskoler og lign) Andet Antal svar Pga. afrunding summeres der ikke alle steder til 100%. Tabel 3.4 afspejler hvilken størrelse arbejdsplads, masterdimittenderne er beskæftiget på efter færdiggørelsen af en masteruddannelse. Tabel 3.4. Størrelsen på de beskæftigede masterdimittenders arbejdsplads efter endt masteruddannelse. Alle årgange, Procent. I en lille virksomhed/organisation (mindre end 50 ansatte) I en mellemstor virksomhed/organisation ( ansatte) I en stor virksomhed/organisation (mere end 250 ansatte) Antal svar Pga. afrunding summeres der ikke alle steder til 100%. Det fremgår af tabel 3.4, at hovedparten af masterdimittenderne efter færdiggørelsen af en masteruddannelse var beskæftiget i en stor virksomhed eller organisation. 13
14 Tabel 3.5 afspejler hvilke jobfunktioner, der indgår i masterdimittendernes job efter færdiggørelsen af en masteruddannelse. Tabel 3.5. Jobfunktioner for de beskæftigede masterdimittender efter endt masteruddannelse. Alle årgange, Procent. Undervisning Ledelse uden personaleansvar (f.eks. mellem/afdelingsledere) Ledelse med personaleansvar (f.eks. direktører) Masterdimittender interviewet i 2010 og 2011 er ikke blevet spurgt om, hvorvidt de underviste som en del af deres job.. Cirka en tredjedel af alle masterdimittender underviser efter endt masteruddannelse. Andelen af masterdimittender, der underviser som en del af deres job efter endt masteruddannelse er væsentlig større for masterdimittender fra ARTS og HE end for masterdimittender fra BSS. Andelen af masterdimittender, der har ledelse uden personaleansvar efter endt masteruddannelse er cirka den samme for de tre hovedområder. Hvad angår ledelse med personaleansvar er andelen af masterdimittender her væsentligt højere for BSS end de to øvrige hovedområder. Tabel 3.6 viser, indenfor hvilke intervaller masterdimittenderne har angivet, at deres indkomst ligger efter færdiggørelsen af en masteruddannelse. Tabel 3.6. Den månedlige bruttoindkomst, inkl. pensionsbidrag for de beskæftigede masterdimittender efter endt masteruddannelse. Alle årgange, Procent. Under kr kr kr kr kr kr kr kr Over kr Ved ikke/ Ønsker ikke at svare Antal svar Pga. afrunding summeres der ikke alle steder til 100%. I undersøgelsen blev der også spurgt ind til, den faglige sammenhæng mellem masteruddannelse og masterdimittendernes job. Tabel 3.7 afspejler dette. 14
15 Tabel 3.7. Den faglige sammenhæng mellem masteruddannelse og job for de beskæftigede masterdimittender efter endt masteruddannelse. Alle årgange, Procent. Jobbet ligger inden for uddannelsens faglige område Jobbet ligger uden for uddannelsens faglige område, men kræver generelle kvalifikationer erhvervet via uddannelsen Der er ingen naturlig sammenhæng mellem uddannelsen og mit nuværende job Antal svar Pga. afrunding summeres der ikke alle steder til 100%. Masterdimittender interviewet i 2010 og 2011 indgår ikke i tabellen. Det viser sig, at for hovedparten af masterdimittenderne ligger deres job inden for uddannelsens faglige område. 4. Sammenhæng mellem masteruddannelse og beskæftigelse I dette afsnit ses der på, hvordan masterdimittenderne har oplevet sammenhængen mellem de færdigheder og kompetencer, som de har erhvervet gennem en masteruddannelse og så det efterfølgende arbejdsliv. Tabel 4.1 afspejler, hvordan fuldførelsen af en masteruddannelse har påvirket masterdimittendernes nuværende job. Tabel 4.1. Betydningen af en gennemført masteruddannelse for masterdimittendernes nuværende job. Alle årgange, Procent. Fået eller opnået nye ansvarsområder eller større ansvar Fået større formel beslutningskompetence Opnået nye specialistfunktioner Fået nyt job på et nyt felt Skiftet arbejdsplads Fået en bonus Fået en månedlig lønforhøjelse Masterdimittender interviewet i 2010 og 2011 indgår ikke i tabellen. Tabel 4.1 viser, at omkring en ud af tre masterdimittender har fået eller opnået nye ansvarsområder eller større ansvar efter fuldførelsen af en masteruddannelse. En lidt mindre andel har opnået nye specialistfunktioner, mens 23 procent har fået en månedlig lønforhøjelse. 15
16 Det er desuden blevet undersøgt i hvilken grad, at masterdimittenderne mener, at masteruddannelsen overordnet set har rustet dem til at møde konkrete udfordringer i arbejdslivet. Tabel 4.2 afspejler dette. Tabel 4.2. Graden hvormed at masteruddannelsen har rustet masterdimittenderne til at møde konkrete udfordringer i arbejdslivet. Alle årgange, Procent. I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Antal svar Pga. afrunding summeres der ikke alle steder til 100%. Størstedelen af masterdimittenderne mener, at fuldførelsen af en masteruddannelse i høj eller nogen grad har rustet dem til at møde konkrete udfordringer i arbejdslivet. 16
17 I mindre grad <-----Opnået gennem udd-----> I høj grad Figur 4.1. Kvalitets- og kompetencekort for hele AU. Behov i arbejdet i forhold til kompetencer opnået gennem uddannelsen. Alle årgange, Behov i arbejdet i forhold til kompetencer opnået gennem uddannelsen Indsigt i og evne til at anvende videnskabelig metode Teoretisk viden inden for fagområdet Evnen til at tilegne sig ny viden Evnen til at finde relevante informationer Evnen til at indgå i nye netværk Praktisk anvendelig viden inden for fagområdet Evnen til at indgå tværfagligt samarbejde Evnen til at håndtere komplekse problemstillinger Formidlings- og præsentationsteknik I mindre grad <-----Behov i arbejdet-----> I høj grad Note: Den lodrette og vandrette linje i figuren viser gennemsnitsværdien af kompetenceindikatorerne for alle AUs Masterdimittender. Kvalitets- og kompetencekortet viser, at en stor del af kvalifikationerne og kompetencerne ligger omkring en skrålinje fra nederste venstre til øverste højre hjørne. Det indikerer, at mange af de behov masterdimittenderne oplever i deres arbejde, matches af de færdigheder, der opnås i uddannelsen. Der er dog enkelte færdigheder, som ligger udenfor diagonalen. Især oplever mange masterdimittender et mindre behov for indsigt i og evne til at anvende videnskabelig metode, end det niveau, der opnås gennem uddannelsen. Den lodrette og den vandrette linje i figuren viser gennemsnitsværdien af alle kompetenceindikatorerne for alle AUs masterdimittender på de 3 undersøgte årgange. I bilag 1 ses kvalitets- og kompetencekort for hovedområderne ARTS, BSS og HE. I disse figurer viser den lodrette og vandrette linje i figuren gennemsnitsværdien af hovedområdets egne masterdimittender for derved at øge det hovedområdespecifikke informationsindhold i figurene.. 17
18 I mindre grad <-----Opnået gennem udd-----> I høj grad Bilag 1: Kvalitets- og kompetencekort for hovedområderne Figur B1. Kvalitets- og kompetencekort for ARTS. Behov i arbejdet i forhold til kompetencer opnået gennem uddannelsen. Alle årgange, ARTS - Behov i arbejdet i forhold til kompetencer opnået gennem uddannelsen Indsigt i og evne til at anvende videnskabelig metode Teoretisk viden inden for fagområdet Evnen til at håndtere komplekse problemstillinger Evnen til at tilegne sig ny viden Praktisk anvendelig viden inden for fagområdet Evnen til at finde relevante informationer Evnen til at indgå tværfagligt samarbejde Evnen til at indgå i nye netværk Formidlings- og præsentationsteknik I mindre grad <-----Behov i arbejdet-----> I høj grad Note: Den lodrette og vandrette linje i figuren viser gennemsnitsværdien af kompetenceindikatorerne for alle ARTS Masterdimittender. 18
19 I mindre grad <-----Opnået gennem udd-----> I høj grad Figur B2. Kvalitets- og kompetencekort for BSS. Behov i arbejdet i forhold til kompetencer opnået gennem uddannelsen. Alle årgange, BSS - Behov i arbejdet i forhold til kompetencer opnået gennem uddannelsen Teoretisk viden inden for fagområdet Praktisk anvendelig viden inden for fagområdet Evnen til at tilegne sig ny viden Evnen til at finde relevante informationer Evnen til at håndtere komplekse problemstillinger Indsigt i og evne til at anvende videnskabelig metode Evnen til at indgå i nye netværk Evnen til at indgå tværfagligt samarbejde Formidlings- og præsentationsteknik I mindre grad <-----Behov i arbejdet-----> I høj grad Note: Den lodrette og vandrette linje i figuren viser gennemsnitsværdien af kompetenceindikatorerne for alle BSS Masterdimittender. 19
20 I mindre grad <-----Opnået gennem udd-----> I høj grad Figur B3. Kvalitets- og kompetencekort for HE. Behov i arbejdet i forhold til kompetencer opnået gennem uddannelsen. Alle årgange, HE - Behov i arbejdet i forhold til kompetencer opnået gennem uddannelsen Indsigt i og evne til at anvende videnskabelig metode Teoretisk viden inden for fagområdet Evnen til at tilegne sig ny viden Evnen til at finde relevante informationer Evnen til at håndtere komplekse problemstillinger Evnen til at indgå i nye netværk Praktisk anvendelig viden inden for fagområdet Formidlings- og præsentationsteknik Evnen til at indgå tværfagligt samarbejde I mindre grad <-----Behov i arbejdet-----> I høj grad Note: Den lodrette og vandrette linje i figuren viser gennemsnitsværdien af kompetenceindikatorerne for alle HE Masterdimittender. 20
21 Bilag 2: Dataindsamlingen Fra AU studieadministration modtog CFA en komplet liste over alle masterdimittender på årgangene 09/10, 10/11 og 11/12. AU Studieadministration havde allerede indsamlet data for enkelte uddannelser på BSS for dimittender fra vinteren 2010 og foråret 2011, men for de resterende dimittender er data indsamlet i efteråret De fire hovedområder på AU har haft meget forskelligt antal masteruddannelser, hvor ARTS og BSS har haft langt flest dimittender, se også tabel 1.1. Baseret på kontaktinformationer på masterdimittenderne i listen fra AU Studieadministration, er alle masterdimittender blevet kontaktet per telefon for et struktureret interview, hvor et korps af interviewere har indtastet besvarelserne i en elektronisk database. Beskæftigelsesundersøgelsens datamateriale er primært indsamlet ved strukturerede telefoninterviews med masterdimittender for de tre årgange, se også nedenfor. En række masterdimittender har ikke haft mulighed for at medvirke i et telefoninterview og har i stedet deltaget i undersøgelsen ved at besvare et spørgeskema tilsendt via . Hovedparten af masterdimittenderne har medvirket i undersøgelsen i efteråret 2012, mens en mindre andel fra hovedområde BSS har medvirket i vinteren 2010 eller foråret En stor del af masterdimittenderne havde ikke et kendt eller anvendeligt telefonnummer ved undersøgelsens opstart. For disse er der fundet et eller flere telefonnumre, som matchede deres navn og adresse eller som matchede andre kendetegn. Nogle masterdimittender havde skjult telefonnummer, skjult ny adresse eller var på anden vis ikke mulige at finde. Ligeledes viste det sig, at nogle af de fundne kontaktoplysninger ikke duede, således at også disse ikke kunne kontaktes, se tabel 1.2. Alle disse 14% af masterdimittenderne kunne derfor ikke kontaktes på nogen måde og indgår ikke i undersøgelsen. De resterende masterdimittender blev alle først forsøgt kontaktet på telefon på forskellige tider af dagen og aftenen. Mange gennemførte interview ved første opringning, andre blev forsøgt kontaktet flere gange. Havde respondenten ikke tid med det samme, forsøgte interviewerne at aftale en tid, hvor de kunne ringe tilbage og gennemføre interviewet. I tilfælde, hvor respondenterne ikke havde mulighed for eller ikke ønskede at deltage i et telefoninterview, blev de tilbudt at besvare et spørgeskema tilsendt til dem via , så de kunne deltage i undersøgelsen. Det ønskede en del respondenter, som således besvarede undersøgelsen via e-survey et. Endelig var der en restgruppe af respondenter, som det ikke var muligt at komme i kontakt med telefonisk, selvom de blev forsøgt kontaktet otte gange på forskellige tider af døgnet. De fik i stedet tilsendt et brev, hvor de fik muligheden for at deltage i undersøgelsen enten ved at bestille et telefoninterview per telefon eller eller ved at følge et link til e-survey et i det udsendte brev. I sidste ende blev der indsamlet besvarelser fra godt to-tredjedele af alle de mulige respondenter, nemlig 470 masterdimittender, se tabel 1.2 og
Beskæftigelsesundersøgelse Rapport for masterdimittender
Beskæftigelsesundersøgelse 2015 Rapport for masterdimittender Juni 2016 Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse 2015 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Institut for Statskundskab,
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse Rapport for masterdimittender
Beskæftigelsesundersøgelse 2017 Rapport for masterdimittender April 2017 Universitets beskæftigelsesundersøgelse 2017 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Institut for Statskundskab,, Universitet
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2011
Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Rapport for kandidatdimittender Januar 2012 For 2011 findes også rapporter for bachelordimittender og ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater.
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2011
Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Rapport for ph.d.-dimittender Januar 2012 For 2011 findes også rapporter for bachelordimittender og kandidatdimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater.
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for kandidater
Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Tabelsamling for kandidater Januar 2011 Beskæftigelsesundersøgelsen 2010 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2011
Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Rapport for bachelordimittender Januar 2012 For 2011 findes også rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater.
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2012
Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Rapport for kandidatdimittender Maj 2013 Version 6. maj 2013 For 2012 findes også rapport for ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. AU
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for ph.d.er
Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Tabelsamling for ph.d.er Januar 2011 Beskæftigelsesundersøgelsen 2010 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2014
Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for kandidatdimittender Maj 2015 For 2014 findes også rapport for ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2011
Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Opsummering af årets resultater Januar 2012 For 2011 findes separate rapporter for bachelordimittender, kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. AU Beskæftigelsesundersøgelsen
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for bachelorer
Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Tabelsamling for bachelorer Januar 2011 Beskæftigelsesundersøgelsen 2010 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2013
Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Rapport for kandidatdimittender Marts 2014 For 2013 findes også rapport for ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse
Læs mereSpørgeguide/spørgeskema beskæftigelsesundersøgelse masterdimittender 2012
Spørgeguide/spørgeskema beskæftigelsesundersøgelse masterdimittender 2012 Indledning (ved telefoninterview) Goddag, det er xx fra Aarhus Universitet Jeg ringer til dig, fordi vi er i gang med at lave en
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse Rapport for ph.d.-dimittender
Beskæftigelsesundersøgelse 2015 Rapport for ph.d.-dimittender Juni 2016 Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse 2015 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Institut for Statskundskab,
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2012
Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Opsummering af årets resultater Maj 2013 Version 6. maj 2013 For 2012 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. AU Beskæftigelsesundersøgelsen
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2016
Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Rapport for kandidatdimittender Februar 2017 For 2016 findes også rapport for ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse Rapport for ph.d.-dimittender
Beskæftigelsesundersøgelse 2017 Rapport for ph.d.-dimittender Marts 2017 Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse 2017 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Institut for Statskundskab,
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse Rapport for ph.d.-dimittender
Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Rapport for ph.d.-dimittender Februar 2017 Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse 2016 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Institut for Statskundskab,
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2016
Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Opsummering af årets resultater Februar 2017 For 2016 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2013
Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2014
Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Opsummering af årets resultater Maj 2015 For 2014 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2014
Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for ph.d.-dimittender Maj 2015 For 2014 findes også en rapport for kandidatdimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2013
Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Rapport for ph.d.-dimittender Marts 2014 For 2013 findes også en rapport for kandidatdimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater for hele Aarhus Universitet.
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2010 Opsummering
Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Opsummering Januar 2011 Beskæftigelsesundersøgelsen 2010 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet for studieudvalget
Læs mereTak fordi du vil deltage i Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse for bachelorer.
Kære bachelor fra Aarhus Universitet, Tak fordi du vil deltage i Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse for bachelorer. Undersøgelsen skal kortlægge beskæftigelsessituationen for bachelorer, der
Læs mereTak fordi du vil deltage i Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse for kandidater.
Kære kandidat fra Aarhus Universitet, Tak fordi du vil deltage i Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse for kandidater. Undersøgelsen skal kortlægge beskæftigelsessituationen for kandidater, der
Læs mereBachelor/diplomingeniørundersøgelsen
Bachelor/diplomingeniørundersøgelsen 1. Anden uddannelse efter BA hvis JA Afslut 2. Nuværende jobsituation job/orlov uden job Ingen tidligere beskæftigelse nuværende beskæftigelse 3. Seneste beskæftigelse
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012
Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...
Læs mereAARHUS UNIVERSITET BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE 2007
AARHUS UNIVERSITET BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE 2007 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...4 Formål... 4 Datagrundlag: Indsamling, metode og repræsentativitet... 4 De vigtigste resultater... 6 2. Beskæftigelsessituationen...7
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen. Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015
Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015 Udarbejdet af Kvalitetsmedarbejder Ulrik Pontoppidan, Erhvervsakademi Aarhus, marts 2015 Indholdsfortegnelse
Læs mereBeskæftigelsesrapport 2012
Beskæftigelsesrapport 2012 Konklusioner Forsat høj besvarelsesprocent, 70 % for kandidater og 77 % for ph.d.er Ph.d.-undersøgelsen: Fortsat høj beskæftigelse for ph.d.er 80 % har job enten før de bliver
Læs mereErhvervsvejledningsudvalget -beskæftigelsesrapport 2009
Konklusioner I alt 673 breve er udsendt og besvarelsesprocenten er 64 %, hvilket er noget lavere end i 2008, men stadig den højeste på Universitetet. Svarprocenten blandt bachelorstuderende har været så
Læs mereDimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse
Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009
Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 06-08 pr. 1. august 0 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, Oktober 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...
Læs mereDimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015
Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Indhold Indledning... 2 Lidt om dimittenderne... 2 Beskæftigelsessituation... 3 Dimittender i ansættelsesforhold... 3 Selvstændige/iværksætter...
Læs mereIDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI
Rapport for IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Idræt og Idrætsteknologi 2014 blev foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet i samarbejde med School of Medicine
Læs mereIDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI
Rapport for IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Idræt og Idrætsteknologi 2013 blev foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet i samarbejde med School of Medicine
Læs mereDimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Mekatronik. 1. Indledning
Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Mekatronik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang pr. 1. januar 2009
Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 2006-2008 pr. 1. januar 2009 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, april 2009 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1.
Læs mereSammenstilling af kandidatundersøgelser for kandidatuddannelserne i Idræt og Idrætsteknologi 2013, 2014 og 2015
School of Medicine and Health LMJ 18. September Sammensling af kandidatundersøgelser for kandidatuddannelserne i Idræt og Idrætsteknologi, og Indledning Som led i arbejdet med at kvalitetssikre og -udvikle
Læs mereTak fordi du vil deltage i Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse for ph.d.er.
Kære ph.d.er fra Aarhus Universitet, Tak fordi du vil deltage i Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse for ph.d.er. Undersøgelsen skal kortlægge beskæftigelsessituationen for ph.d.er, der er dimitteret
Læs mere10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år.
Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i produktionsteknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.
Læs mereOpsamling på kandidatundersøgelsen for Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab
School of Medicine and Health LMJ 21. september Opsamling på kandidatundersøgelsen for Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Indledning Som led i arbejdet med at kvalitetssikre og -udvikle uddannelser
Læs mereBeskæftigelsesrapport 2011
Beskæftigelsesrapport 2011 Konklusioner Forsat høj besvarelsesprocent, 74 % for kandidater og 78 % for ph.d.er Ph.d.-undersøgelsen: Fortsat høj beskæftigelse for ph.d.er alle er i job efter 5 år. 75 %
Læs mereDimittendundersøgelsen (2015)
Dimittendundersøgelsen (2015) Innovation and Business 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser. Undersøgelsen
Læs mereDimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse
Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.
Læs mereDimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i Konstruktionsteknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse
Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i Konstruktionsteknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.
Læs mereDimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Global Management and Manufacturing
1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser. Undersøgelsen er rettet mod dimittender fra perioden 1. januar
Læs mereDimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i robotteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse
Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i robotteknologi 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.
Læs mere1.0 Indledning:...3. 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode...
Tabelrapport: Sådan fik de jobbet 2014 Indhold 1.0 Indledning:...3 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode...5 2.0
Læs mereKære diplomingeniør fra Aarhus Universitet (herunder tidligere Ingeniørhøjskolen i Århus
Kære diplomingeniør fra Aarhus Universitet (herunder tidligere Ingeniørhøjskolen i Århus (IHA)), Tak fordi du vil deltage i Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse for diplomingeniører. Undersøgelsen
Læs mereDanske lærebøger på universiteterne
Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger
Læs mereDimittendundersøgelse 2015 Kandidatuddannelsen i kemi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse
Dimittendundersøgelse 2015 Kandidatuddannelsen i kemi 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser. Undersøgelsen
Læs mereNOTAT Sygeplejerskernes oplevelse af arbejdstilrettelæggelse
Louise Kryspin Sørensen September 2016 NOTAT Sygeplejerskernes oplevelse af arbejdstilrettelæggelse DSR har i foråret 2015 indhentet data om sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø og helbred (SATH). I denne
Læs mereK A N D I D ATundersøgelsen
K A N D I D ATundersøgelsen 2007 TYSK ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Kandidaternes første job...3 2. Kandidaternes forsatte karriere...7 3. Kandidaternes vej til første job...10 4. Kandidaternes studietid...15
Læs mereSådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job
DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med
Læs mereDimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011
AARHUS UNIVERSITET HEALTH Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011 Dimittendundersøgelsen er udarbejdet af: Svend Sabroe, Professor, Studieleder for Den
Læs mereDimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse
Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.
Læs mereDET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET
DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for KANDIDATUDDANNELSEN I KLINISK VIDENSKAB OG TEKNOLOGI AAU AALBORG UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige
Læs merePhD-undersøgelsen (hvis forladt AU som PhD)
PhD-undersøgelsen (hvis forladt AU som PhD) 1. Nuværende jobsituation job/orlov uden job Ingen tidligere beskæftigelse nuværende beskæftigelse 2. Seneste beskæftigelse (kompetencebehov i seneste job) 3.
Læs mereFaktaark: Studiejob. De væsentligste resultater fra undersøgelsen er:
Faktaark: Studiejob Dette faktaark omhandler studiejobs blandt Djøf Studerendes medlemmer, herunder tidsforbrug, faglig relevans og forskelle mellem bachelor og kandidatstuderende. Resultaterne stammer
Læs mereDimittendundersøgelse for UCN efter- og videreuddannelse 2016
Dimittendundersøgelse for UCN efter- og videreuddannelse 2016 Akademiuddannelse innovation, produkt & produktion som er en del af Teknologi Efterår 2015 Indhold Indledning Side 3 Udvalgte resultater Side
Læs mereDimittendundersøgelse for UCN efter- og videreuddannelse 2016
Dimittendundersøgelse for UCN efter- og videreuddannelse 216 Akademiuddannelse i international handel og marked som er en del af Ledelse og Organisation Efterår 215 Indhold Indledning Side 3 Udvalgte resultater
Læs mereDimittendundersøgelse for UCN efter- og videreuddannelse 2016
Dimittendundersøgelse for UCN efter- og videreuddannelse 2016 Pædagogiske Diplomuddannelser som er en del af Pædagogik Efterår 2015 Indhold Indledning Side 3 Udvalgte resultater Side 4 Undersøgelsen og
Læs mereDimittendundersøgelse for UCN efter- og videreuddannelse 2016
Dimittendundersøgelse for UCN efter- og videreuddannelse 216 Akademiuddannelse i Sundhedspraksis som er en del af Sundhed Efterår 215 Indhold Indledning Side 3 Udvalgte resultater Side 4 Undersøgelsen
Læs mereDimittendundersøgelse 2014
Dimittendundersøgelse 2014 Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus Maj 2014 Indhold 1. Om undersøgelsen... 1 2. Dataindsamlingen... 1 3. Spørgeskemaet... 1 4. Dimittendernes beskæftigelsessituation... 2 5. Dimittendernes
Læs mereSelvledelse. Selvledelse blandt bibliotekarer
Indholdsfortegnelse Forside... 1 Selvledelse... 1 Selvledelse blandt bibliotekarer... 1 Baggrundsvariable... 2 Indflydelse... 5 Klare mål og forventninger... 7 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 9
Læs merePsykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet
ARBEJDSMILJØSEKTIONEN, AARHUS UNIVERSITET Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet Analyse af AU, hovedområder og køn December 2009 2 Indholdsfortegnelse Svarprocenter...3
Læs mereProfessionshøjskolen Metropol. Dimittendundersøgelse 2016
Professionshøjskolen Metropol Dimittendundersøgelse 2016 Februar 2017 Kolofon Dato 10. marts 2017 Dimittendundersøgelse på grunduddannelserne 2016 Ledelses- og Kommunikationssekretariatet Professionshøjskolen
Læs mereErgoterapeutuddannelsen. Dimittendundersøgelse 2016
Ergoterapeutuddannelsen Dimittendundersøgelse 2016 Februar 2017 Kolofon Dato 9. februar 2017 Dimittendundersøgelse på grunduddannelserne 2016 Ledelses- og Kommunikationssekretariatet Professionshøjskolen
Læs mereDimittendundersøgelse 2013 Diplomingeniøruddannelsen i Kemiteknik
Indledning Det Tekniske Fakultet udarbejder fra 2012 uddannelsesspecifikke dimittendundersøgelser på alle uddannelsesretninger. Undersøgelserne vil omfatte de seneste tre årgange, der er dimitteret fra
Læs mereSammenstilling af kandidatundersøgelser for Kandidatuddannelsen i Medicin med Industriel specialisering (MedIS) - 2012, 2013, 2014 og 2015
School of Medicine and Health LMJ 15. september Sammensling af kandidatundersøgelser for Kandidatuddannelsen i Medicin med Industriel specialisering (MedIS) -,, og Indledning Som led i arbejdet med at
Læs mereProfessionsbachelor i Beredskab, Katastrofeog Risikomanagement. Dimittendundersøgelse 2016
Professionsbachelor i Beredskab, Katastrofeog Risikomanagement Dimittendundersøgelse 2016 Februar 2017 Kolofon Dato 10. februar 2017 Dimittendundersøgelse på grunduddannelserne 2016 Ledelses- og Kommunikationssekretariatet
Læs mereDimittendundersøgelse 2012 Civilingeniøruddannelsen i Konstruktionsteknik
Indledning Det Tekniske Fakultet udarbejder fra 2012 uddannelsesspecifikke dimittendundersøgelser på alle uddannelsesretninger. Undersøgelserne vil omfatte de seneste tre årgange, der er dimitteret fra
Læs mereArbejdsvilkå r ved de tidligere og nuværende sektorforsknings-institutioner. Tabelsamling. Dansk Center for Forskningsanalyse,
Arbejdsvilkå r ved de tidligere og nuværende sektorforsknings-institutioner Tabelsamling Dansk Center for Forskningsanalyse, Institut for Statskundskab Aarhus Universitet Marts 2012 Carter Bloch Heidi
Læs mereDimittendundersøgelse 2017 Det Jyske Musikkonservatorium
Dimittendundersøgelse 2017 Det Jyske Musikkonservatorium Indholdsfortegnelse Læsevejledning... 3 Datagrundlag... 4 Dataindsamling... 4 Dimittendernes uddannelse... 5 Dimittendernes lønnede arbejde/job...
Læs mereDimittendundersøgelse Idræt & Sundhed 2016
Dimittendundersøgelse Idræt & Sundhed 2016 Uddannelse & Kvalitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Dimittendundersøgelsen er gennemfør i december-januar og omhandler i alt 129 respondenter, der alle
Læs mereSocialrådgiveruddannelsen. Dimittendundersøgelse 2016
Socialrådgiveruddannelsen Dimittendundersøgelse 2016 Februar 2017 Kolofon Dato 10. februar 2017 Dimittendundersøgelse på grunduddannelserne 2016 Ledelses- og Kommunikationssekretariatet Professionshøjskolen
Læs mereProfessionsbachelor i Kristendom, Kultur og Kommunikation UC Diakonissestiftelsen. Dimittendundersøgelse 2016
Professionsbachelor i Kristendom, Kultur og Kommunikation UC Diakonissestiftelsen Dimittendundersøgelse 2016 Februar 2017 Kolofon Dato 27. februar 2017 Dimittendundersøgelse på grunduddannelserne 2016
Læs mereGlobal Nutrition and Health. Dimittendundersøgelse 2016
Global Nutrition and Health Dimittendundersøgelse 2016 August 2017 Kolofon Dato 23. august 2017 Dimittendundersøgelse på grunduddannelserne 2016 Ledelses- og Kommunikationssekretariatet Professionshøjskolen
Læs mereAnalyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet
Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet Sommer 2014 Udarbejdet af: Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Tlf: 70 237 238 Partner Allan Falch www.tele-mark.dk info@tele-mark.dk
Læs mereNotat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere
Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for
Læs mereEvaluering af kandidat- og suppleringsuddannelserne, efterår 2009
Evaluering af kandidat- og suppleringsuddannelserne, efterår 2009 Som en del af kvalitetssikringen af uddannelserne ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, AU, foretages der efter hvert afsluttet semester
Læs mereAFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN. Friluftsvejleder
AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN Friluftsvejleder Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Datagrundlag... 3 Er dimittendundersøgelsen repræsentativ for alle dimittender?... 4 Læsevejledning... 5 Akademiuddannelsen
Læs mereSelvledelse. Selvledelse blandt akademikere
Indholdsfortegnelse Selvledelse blandt akademikere... 1 Baggrundsvariable... 2 Indflydelse... 5 Klare mål og forventninger... 7 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 9 Stress og selvledelse... 10 Balance
Læs mereBehov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet
VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave
Læs mereForskning og udviklingsarbejde i Danmark
Forskning og udviklingsarbejde i Danmark 1967-2006 Af Per S. Lauridsen Ebbe K. Graversen CFA Notat: 2009 REVISED 2013 Aarhus University School of Business and Social Sciences Department of Political Science
Læs mereDimittendundersøgelse Det Kongelige Danske Musikkonservatorium
Dimittendundersøgelse 2017 Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 1 Indholdsfortegnelse Læsevejledning... 3 Datagrundlag... 4 Dataindsamling... 4 Dimittendernes uddannelse... 5 Dimittendernes lønnede
Læs mereDET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET
DIMITTENDUNDERSØGELSE 2015 DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for KANDIDATUDDANNELSEN I IDRÆT AAU AALBORG UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige kvalitetssikring
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer
November 2008 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 2005-2007 pr. 1. august 2008 Udarbejdet af: Gitte Damgaard, Erhvervsakademiet, Århus Købmandsskole Indholdsfortegnelse 1. Indledning...
Læs mereDET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET
DIMITTENDUNDERSØGELSE 2015 DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for BACHELORUDDANNELSEN I IDRÆT AAU AALBORG UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige kvalitetssikring
Læs mereLæreruddannelsen. Dimittendundersøgelse 2016
Læreruddannelsen Dimittendundersøgelse 2016 Februar 2017 Kolofon Dato 10. februar 2017 Dimittendundersøgelse på grunduddannelserne 2016 Ledelses- og Kommunikationssekretariatet Professionshøjskolen Metropol
Læs mereDimittendundersøgelse 2011
DET BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET FOR FØDEVARER, VETERINÆRMEDICIN OG NATURRESSOURCER KØBENHAVNS UNIVERSITET Dimittendundersøgelse 2011 Human ernæring Malene Bødker Kim Nørgaard Helmersen Lotte Lynggaard-Johansen
Læs mereDet vil tage cirka 10 minutter at besvare spørgsmålene. Du kommer i gang med spørgeskemaet ved at klikke næste nederst på siden.
DIMITTENDUNDERSØGELSE 2016 Velkommen til dimittendundersøgelsen for Kære dimittend, Som studieleder på din akademiuddannelse fremsender jeg hermed en dimittendundersøgelse, som jeg vil opfordre
Læs mereLedelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge
Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning
Læs mereBachelor/diplomingeniørundersøgelsen
Bachelor/diplomingeniørundersøgelsen 1. Anden uddannelse efter BA hvis JA Afslut 2. Nuværende jobsituation job/orlov uden job Ingen tidligere beskæftigelse nuværende beskæftigelse 3. Seneste beskæftigelse
Læs mereDIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET
DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for KANDIDATUDDANNELSEN I LANDINSPEKTØRVIDENSKAB AAU KØBENHAVN UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige
Læs mereNyuddannede djøferes kompetencer
Nyuddannede djøferes kompetencer Indhold Ref. KAB/- 04.07.2014 Om undersøgelsen...1 Erhvervserfaring og anden praktisk erfaring inden det første job...2 Det første job...3 Forberedelsen til arbejdsmarkedet...4
Læs mereDimittendundersøgelse 2017
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Dimittendundersøgelse 2017 Akademiuddannelsen i Odontologisk Praksis Jasmin Maria Christiansen
Læs mereSelvledelse blandt akademikere Baggrundsvariable Indflydelse Klare mål og forventninger... 8
Indholdsfortegnelse Selvledelse blandt akademikere... 3 Baggrundsvariable... 4 Indflydelse... 6 Klare mål og forventninger... 8 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 10 Stress og selvledelse... 11 Balance
Læs mere