Tilbage til arbejde igen
|
|
- Mathilde Brandt
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tilbage til arbejde igen - når man har mistet KONTAKT & LINKS Ønsker du kontakt til en rådgiver i Landsforeningen Spædbarnsdød: Telefon: mandag - fredag kl Mail: forening@spaedbarnsdoed.dk Du kan læse mere på vores hjemmeside: spaedbarnsdoed.dk/arbejde-og-studie Regler og lovgivning på hjemmesiden: spaedbarnsdoed.dk/love-og-regler/ 24
2 Indholdsfortegnelse Indledning FØR OPSTART PÅ ARBEJDE INDLEDNING OG NORMALE SORGREAKTIONER side 3 TIL DIG SOM MEDARBEJDER side 6 TIL DIG SOM LEDER side 7 TIL DIG SOM KOLLEGA side 11 OPSTART PÅ ARBEJDE TIL DIG SOM MEDARBEJDER side 12 TIL DIG SOM LEDER side 14 TIL DIG SOM KOLLEGA side 15 DE FØRSTE 3 MÅNEDER PÅ ARBEJDE TIL DIG SOM MEDARBEJDER OG LEDER side 16 TIL DIG SOM KOLLEGA side 19 OPSUMMERING OG AFSLUTNING side 19 Sorg Sorg er en naturlig og sund reaktion, når man mister et barn, og livet gør ondt. Sorg tager den tid, sorg tager, før den enkelte har tilpasset sig det forandrede liv. At miste et barn er en kæmpe sorg uanset om barnet er dødt på et hvilket som helst tidspunkt i graviditeten, under fødslen eller i de første leveår. For mange tager det tid, før man igen er klar til at genoptage sin hidtidige hverdag med arbejde mm. Ofte kan det være svært både som medarbejder og leder at overskue, hvordan man mest hensigtsmæssigt kan vende tilbage til arbejdspladsen. Denne folder har til formål at give inspiration til dialog mellem dig som medarbejder, der er på vej tilbage til arbejde igen efter at have mistet dit barn, og dig som leder. Denne løbende dialog skulle gerne resultere i den bedst mulige opstart for både den ansatte og for arbejdspladsen. Det kan det være en god idé at medbringe folderen til de indledende samtaler. Folderen henvender sig også til dig som kollega, da du spiller en afgørende rolle i forhold til det daglige arbejde og arbejdsklima. Folderen indeholder derfor også gode råd, som forbereder dig på at tage godt imod din kollega, der har mistet sit barn. For at få den bedst mulige opstart på arbejdet er det vigtigt, at både leder og kolleger forbereder sig på at håndtere forælderens sorg og tilbagevenden så godt som muligt. For langt de fleste mennesker er arbejdet en meget vigtig del af deres faglige og sociale identitet. Ledere og kolleger kan bidrage med god støtte for den, der har mistet, og selve arbejdet kan give øget motivation samt skabe struktur og normalitet i hverdagen på ny. Indholdet i denne folder er forenklet, så husk, at du/i altid er velkomne til at ringe til Landsforeningen Spædbarnsdød og få rådgivning og faglig sparring i forhold til den konkrete situation. 2 3
3 FØR OPSTART PÅ ARBEJDE SORG OG NORMALE REAKTIONER At være i sorg er en individuel proces, der bl.a. afhænger af alder, køn, de relationer vi har til andre og den kultur, vi befinder os i. Sorg er ofte uforudsigelig og forløber ikke på en bestemt måde. Man kan heller ikke sige, at alle skal igennem bestemte faser for at komme videre. Jeg var så meget i tvivl om, hvornår og hvordan jeg skulle starte igen på arbejde. Jeg både frygtede min opstart og glædede mig til at komme væk hjemmefra. Mor Sorg er ikke en lineær proces, men kan svinge frem og tilbage, og nogle dage kan opleves som gode og lige herefter kan følge en dårlig dag. Til arbejdspladsen Som arbejdsplads er det vigtigt at tage medarbejderens sorg alvorligt. Jo mere der kan tages hensyn i forhold til de symptomer, som medarbejderen oplever, jo bedre. Hvis opstartsforløbet sigter mod fuld genoptagelse af arbejdstid- og opgaver, er det afgørende, at der indarbejdes skånehensyn i en periode. Derfor findes der heller ikke et rigtigt tidspunkt at vende tilbage til arbejdet på. Nogle forældre håber, at arbejdet kan give dem et frirum væk fra sorgen. Andre savner mest tilhørsforholdet til kollegerne og deres omsorg, og andre igen kan ikke forestille sig at kunne arbejde og oplever meget angst, udmattelse, præstationspres mv. Mange oplever, at det kan være svært at mærke sig selv og sine behov, når man er i sorg. Derfor kan samtaler med en rådgiver i Landsforeningen Spædbarnsdød, egen læge, eller godt støttende netværk være nødvendigt for at få en nærmere afklaring ift. behov og trivsel. SORGREAKTIONER Mange sorgreaktioner varer ofte længe efter, man har mistet sit spædbarn. Flere vil opleve koncentrationsvanskeligheder, træthed, uro og manglende motivation som følge af, at de har mistet. Dette er helt naturlige sorgreaktioner blandt mange andre. Det er sjældent hverken muligt eller hensigtsmæssigt at vente med at starte arbejde igen, til alle dine reaktioner og symptomer er væk. Det giver oftest en hurtigere bedring, hvis du starter op igen på nedsat tid og med passende skånevilkår, end hvis du starter på fuld tid og med for store krav. Følgende NORMALE reaktioner er særlig vigtige at tage hensyn til: Træthed: Kan ikke holde til nær så meget eller i så lang tid ad gangen, som før tabet Hukommelsesbesvær: Problemer med at huske og svært ved at koncentrere sig om selv simple opgaver Svært ved at lære nyt: Behov for at få forklaret ting/opgaver mange gange Svært ved at holde overblikket: Vanskeligt ved at blive afbrudt for meget og holde fokus, og ændringer i planer kan virke meget krævende Øget sanse-følsomhed: Tager mange flere lyde og sanser ind end normalt, hvilket trætter én Andre symptomer kan være: Søvnproblemer, kort-luntet, appetitændringer, svimmelhed, hyppige smerter i hoved/mave, manglende energi, lettere til tårer og nedsat lyst til social kontakt 4 5
4 I så fald kan dine symptomer blive forværret og udskudt. Derfor er det vigtigt, at opstartsforløbet er tilpasset dig, dine symptomer og den mængde arbejde, du kan klare lige nu. På den måde kan du gradvist genfinde din fulde arbejdsstyrke. Jo mere din arbejdsplads kan tage hensyn til dine symptomer under opstartsforløbet, jo hurtigere vil du typisk opleve en bedring af din tilstand. efter aftale med forælderen. Ligeledes må de forældre, der ikke oplever det gavnligt og nødvendigt at informere kolleger, respekteres. Det, at hun var så åben og fortalte, hvad hun ville, og hvordan hun ville støttes, gjorde, at vi blev hendes gode støttepersoner. Kollega Til arbejdspladsen Den sørgende føler sig ofte tappet for kræfter i en periode og vil ofte have behov for at reducere arbejdsindsatsen. Alle reagerer individuelt. Det er derfor vigtigt at tage udgangspunkt i, hvordan medarbejderen reagerer og ønsker at blive mødt. TIL DIG SOM MEDARBEJDER - når du lige har mistet Det er vigtigt, at du som medarbejder selv har overvejet og taget stilling til din tilbagevenden ud fra, hvad du magter lige nu. Vores erfaring og forskningen viser, at hvis du kan fortælle lidt om, hvad der er sket til dine kolleger og leder, letter dette samarbejdet senere. Det kan opleves krævende, at du som sørgende skal optræde som rollemodel. Dog er det et faktum, at ved at være tydelig opnår man oftest den bedste støtte og forståelse fra sine kolleger. Det er samtidig meget vigtigt at respektere, at mange ikke magter at informere kollegerne selv, men er taknemmelige, hvis lederen informerer Vigtigt at overveje: Ønsker du/oplever du behov for at informere dine kolleger? Hvordan ønsker du at informere din leder om, at du har mistet dit barn? Via mail, sms, telefonopkald, bede om et møde eller komme forbi arbejdspladsen? Ønsker du/magter du at informere dine kolleger? Via et møde, en fælles mail fra dig eller skal din leder stå for formidlingen? Hvad har du brug for fra din ledelse og kolleger? Skal alle dine kolleger have besked om dit tab eller kun de nærmeste kolleger? Har du nogle specifikke behov/ønsker fra dine nærmeste kolleger og leder? TIL DIG SOM LEDER når din medarbejder lige har mistet Det er meget individuelt, hvordan medarbejderen ønsker kolleger skal informeres om tabet, og hvordan vedkommende vil tages imod. Derfor er det vigtigt, at du som leder møder medarbejderen med stor fleksibilitet og åbenhed. Denne tilgang smitter som oftest positivt af på det psykiske arbejdsmiljø og lønner sig økonomisk på lang sigt. Mange arbejdspladser har psykosociale beredskabsplaner for, hvad der skal gøres i krisesituationer på arbejdspladsen. Dette 6 7
5 indbefatter medarbejdere, der har mistet et spædbarn. Når du har en medarbejder i sorg/krise, har du som leder flere vigtige opgaver. For eksempel: Formidle støtte og omsorg fra arbejdspladsen Afklare, hvad medarbejderen ønsker at fortælle kollegerne om tabsomstændigheden Formidle denne information til medarbejderne Repræsentere arbejdspladsen ved eventuel bisættelse/begravelse Støtte og tilrettelægge medarbejderens tilbagevenden til arbejdet Mobilisere kollegastøtte Tilpasse arbejdsopgaver Følge op og støtte op over tid Mobilisere intern og ekstern faglig hjælp, hvis nødvendigt Vi har erfaring for, at det er vigtigt, at du har gjort dig nogle overvejelser om din egen ageren og samarbejdet med din medarbejder både på kort og lang sigt. På næste side har vi skrevet nogle gode råd og spørgsmål, du kan overveje som forberedelse på den første kontakt til og indledende møder med medarbejderen. Den første kontakt med din medarbejder Overvej, hvordan du vil tage kontakt til din medarbejder? Vil du sende en mail eller ringe vedkommende op? Hvad vil du sige? Det vigtigste er ikke de ord, du bruger, men at du tager kontakt og her igennem viser omsorg og medfølelse. Sætninger du kan bruge: Jeg har hørt, hvad der er sket, og du skal vide, at både jeg og dine kolleger tænker på dig og føler med dig. Det gør mig virkelig ondt at høre det, der er sket for dig/jer. Du skal vide, at jeg og dine kolleger tænker på dig. Er kontakten tættere, kan der f.eks. siges: Hvis der er noget, jeg eller vi kan gøre, vil vi meget gerne stille op. Send gerne blomster og overvej, om I vil sende en hilsen/deltage ved en eventuel bisættelse eller begravelse. Aftal sammen med medarbejderen, hvordan du eventuelt skal videreformidle beskeden om dødsfaldet til resten af teamet/medarbejderne? Hvem skal vide hvad? Sørg for at have lavet klare aftaler med medarbejderen, særligt hvis I er en større arbejdsplads. Den kollektive støtte på arbejdspladsen mobiliseres bedst ved, at kolleger får besked om, hvad der er sket og hvordan medarbejderen ønsker at blive modtaget ved gensyn og senere opstart. Vær tålmodig og giv tid til at lytte. Forsøg at anerkende og give plads til de reaktioner, der måtte komme, og se ikke eventuelle reaktioner som syge eller unaturlige. Jeg vil så nødig give min medarbejder oplevelsen af, at jeg presser hende for meget. Samtidig mener jeg, det er vigtigt at bevare kontakten til hinanden. Leder på mindre virksomhed Inden din medarbejder starter op på arbejdspladsen Mange forældre er glade for omsorgen fra lederen. Nogle giver dog udtryk for, at det kan virke stressende, eller at de kan føle, at de skal forsvare, at de stadig er i sorg. Aftal derfor tydeligt med medarbejderen, hvor ofte du kontakter vedkommende, og hvad formålet er med samtalen. 8 9
6 Overvej, om det kan give mening, at din medarbejder kommer til et uformelt møde et stykke tid efter tabet? Dette afhænger naturligvis af relationen og tabshistorien. På hvilken måde vil du gå i dialog med din medarbejder om tilbagevenden? Hvad ønsker medarbejderen? Hvad er realistisk? Husk, at det først er realistisk for din medarbejder at mærke, om vedkommende er klar, kort før orloven eller sygemeldingen udløber. Tal om, hvilke arbejdsopgaver eller funktioner du/i tænker er realistiske at udføre i starten? Sænk helst kravene til medarbejderens indsats og tilpas dem vedkommendes situation og kapacitet. Vid, at der ofte går længere tid, før medarbejderen har tilpasset sig sin situation og genfundet balancen. Lyt derfor efter, når medarbejderen bringer sin tabshistorie i spil igen eller spørg selv ind til denne flere uger/ måneder efter. Mind dig selv og dine medarbejdere om, at mennesker, der mister deres spædbarn, generelt kan være ekstra sårbare og måske være mere irritable i perioder. Dette kræver mere tålmodighed fra dig og dine øvrige medarbejdere. TIL DIG SOM KOLLEGA når din kollega lige har mistet Som kollega kan du komme i tvivl om, hvordan du skal forholde dig. Det kan være vanskeligt at vide, hvad du kan sige eller gøre for at støtte din kollega i en svær tid. Er din relation til din kollega tæt, er du formentlig også selv berørt af, at barnet er dødt. Derfor hjælper det alle, hvis du er klar til at tage godt imod din kollega. Det er vigtigt, at du har gjort dig nogle overvejelser om din kollegas tilbagevenden. Vi ønsker at hjælpe dig på vej i denne proces med nogle gode råd. Vis, at du kender til kollegaens tab! Anerkend det! Det værste er at lade som ingenting! Hvordan ønsker du/i som arbejdsplads at tage imod din kollega? Tag gerne initiativ ofte har din kollega ikke overskud til at tage kontakt. Spørg direkte, hvad kollegaen har brug for fra dig. Kom med konkrete tilbud om at tale sammen, eventuelt gå en tur eller besøg hos kollegaen. Kom med en blomst, en middagsret eller andet. Tag det ikke personligt, hvis du bliver afvist, men tilbyd din hjælp igen på et senere tidspunkt. Vid, at din kollega kan bevæge sig ind og ud af sorgen. Vis, hvis du selv er berørt af tabet, men lad din kollega være i fokus. Tal med kolleger/venner/familie om dine egne reaktioner
7 Giv kun gode råd, hvis du bliver bedt om det. Sammenligninger med andre svære tab er ikke hjælpsomme. OPSTART PÅ ARBEJDET TIL DIG SOM MEDARBEJDER Nu er det blevet tid til at starte på arbejde, og det er du af mange grunde formentlig spændt på. Nedenfor kan du læse om nogle af de overvejelser og forberedelser, du kan gøre dig, for at din opstart bliver så god og balanceret som mulig. Min leder sagde til mig, at jeg kunne holde fri, lige så længe jeg havde brug for det. Samtidig lavede vi en plan for at tale sammen undervejs. Det gav mig ro og var meget vigtigt for min kone og mig. Det ville nok ikke være godt for alle. Far Det kan være en god idé at skabe overblik over alle dine tidligere arbejdsopgaver ved at skrive dem ned og inddele dem efter, hvor belastende de er. Giv dem f.eks. farverne grøn, gul og rød. Et sådant skema giver et godt overblik og kan bruges som udgangspunkt for en dialog med din leder om, hvornår de forskellige arbejdsopgaver kan/skal genindføres. Ofte kan det også være en idé at tale om at få et par nye og mere enkle arbejdsfunktioner. For de fleste er det også bedst at starte op på en eller anden form for nedsat arbejdstid. Dette kan f.eks. være kortere dage og/ eller færre dage. Mere om det senere. Hav gerne et statusmøde hver eller hver anden uge med din leder, hvor I kan tale om, hvordan det går og eventuelt justere planen. Benyt igen skemaet, hvis det giver mening, og vær ærlig i forhold til dine behov for justering af arbejdsopgaver qua dine ressourcer. Vær opmærksom på at gå langsomt frem, så du ikke får presset dig selv for meget. Det er bedre, at du når at kede dig en smule i dine funktioner, da dette kan være tegn på, at du er klar til at påtage dig flere arbejdsopgaver eller længere arbejdsdage
8 MULIGE FALDGRUBER UNDER OPSTARTEN Det kan være svært at vurdere, hvor meget du kan klare, og hvad der overbelaster dig. Mange mennesker kommer til at overvurdere, hvad de kan magte i starten, fordi de falder tilbage i gamle arbejdsvaner, og fordi de gerne vil tilbage til tidligere præstationsniveau. Gør, hvad du kan for at holde fokus på, hvad du magter lige nu og ikke på, hvad du plejede at kunne. Overhold dine nye grænser. Jo mere det lykkes dig at blive indenfor dine nye grænser, jo hurtigere vil du opleve at få mere overskud. Dermed forstørres dine ressourcer og kapacitet, og dine grænser bliver gradvist større og større. Jo mere du overskrider dine grænser, inden du er klar, jo længere tid tager det før, du føler dig fuldt arbejdsdygtig. TIL DIG SOM LEDER når medarbejderen starter op igen Husk, at det ofte kan være godt givet ud, at medarbejderen starter langsomt op både med tid og omfanget af arbejdsopgaver. Afklar derfor med medarbejderen, om det er ønskeligt med nedsat arbejdstid. Sæt dig ind i normale sorgreaktioner, så du har tilstrækkelig viden og kan støtte din medarbejder. Mange oplever mere træthed, koncentrationsvanskeligheder, hukommelsesbesvær mv. Ofte sætter man det ikke selv i forbindelse med sorgen, men føler sig blot utilstrækkelig. Fortæl derfor din medarbejder, hvis du oplever reaktioner, der kan være relateret til sorgen. Det kan være en kæmpe støtte at føle sig set og anerkendt i sorgen, og det kan spare medarbejderen for en sygemelding, hvis der bliver sat ind med omsorg og eventuelt professionel hjælp. Er der nogen efterreaktioner fra dig selv/ dine øvrige medarbejdere, du må tage hånd om? Aftal jævnlige statusmøder i opstartsfasen med henblik på at tilpasse medarbejderens arbejdsopgaver til ressourcerne. Måske skal der kun justeres sjældent for på denne måde at give ro. Brems gerne din medarbejder, hvis du fornemmer at vedkommende presser sig selv for hårdt ud i flere/nye arbejdsopgaver. Find sammen den passende balance. Vær forberedt på, at nogle medarbejdere kan have brug for at gå yderligere ned i tid i perioder, da sorgen ofte bevæger sig i bølger. Nogle medarbejdere har brug for længere tid og mere ro til at finde sig til rette med arbejdslivet igen, og de har derfor brug for minimal forandring i arbejdsfunktioner mv. Statusmøderne kan i disse tilfælde bruges til at bevare en god kontakt, mens optimeringen bør udskydes. TIL DIG SOM KOLLEGA når din kollega starter op igen Som kollega kan du komme i tvivl om, hvordan du skal forholde dig. Mange kolleger oplever, at det er vanskeligt at finde ud af, hvad de konkret skal gøre eller sige for at støtte i en svær tid. At trække sig væk fra vedkommende føles ikke rart for nogen af parterne og skaber ofte en besværlig afstand. Alt afhængig af hvor nær din relation er til din kollega, kan du overveje følgende konkrete forslag, der har til formål at bygge bro mellem jer
9 Hvad kan være godt at sige til din kollega: Er der noget specielt, jeg kan gøre for at hjælpe dig? Jeg tænker på dig. Jeg er her, hvis du får brug for mig. Hvis du ønsker at snakke om det, der er sket, så vil jeg meget gerne lytte. Hvis du oplever, at jeg glemmer, hvad du har oplevet, så mind mig om det. Jeg er virkelig optaget af, hvordan du har det. Jeg vil gøre mit bedste for at forstå, hvordan du har det. DE FØRSTE TRE MÅNEDER kom godt i gang TIL DIG SOM MEDARBEJDER OG LEDER Som før nævnt er det afgørende, at dine arbejdstimer ikke er for højt sat fra start. Hellere starte ud med få timer og gå op i tid, end at starte ud med mange timer og gå ned i tid. Mentalt er det mere krævende, og du har som medarbejder selvfølgelig brug for at opleve stigende ressourcer og små succeser fremfor det modsatte. Derfor kan det være en god idé at benytte jer af nogle konkrete arbejdstidsskemaer (se nedenfor), som kan hjælpe jer til at planlægge opstartsperioden. Disse skemaer giver tilmed et godt overblik over den udvikling, der sker, og skal selvfølgelig vurderes og eventuelt justeres løbende. Nogle medarbejdere kan begynde med flere timer ugentligt, hvis de vender tilbage til meget velordnede og overkommelige arbejdsvilkår. Andre har brug for få timer et par dage om ugen i opstarten. Særligt medarbejdere med meget udadvendte aktiviteter kan opleve det som krævende. FORSLAG TIL DEN FØRSTE TID PÅ ARBEJDE: Hold gerne fast i den/de ugentlige fridage så længe som muligt under opstartsforløbet. Det er vigtigt at have mulighed for at restituere i løbet af ugen. Forslag til optrapning af arbejdstimer over tid: Du er som medarbejder klar til næste trin, når du har kedet dig lidt på nuværende trin og kan mærke, at du har flere ressourcer at give af. Husk, at du stadig skal have energi til livet ved siden af arbejdet. Det er naturligvis meget individuelt, hvornår vi oplever at være klar til at arbejde på fuld styrke igen. Hold derfor jævnlige møder for at finde den bedst mulige balance mellem dine ressourcer her og nu og dine arbejdsopgaver/funktioner
10 Virksomhedspraktik på egen arbejdsplads Der kan også være mulighed for at etablere et virksomhedspraktikforløb på din egen arbejdsplads med det formål at få nogle andre og mere skånsomme arbejdsopgaver mod at arbejdspladsen modtager økonomisk støtte i den aktuelle periode. (Jf. Sygedagpengeloven, kap. 6, 13 c.) Hvilke hensyn? Nedenfor har vi listet en række principper for, hvad medarbejder og leder kan overveje, når indholdet af opstartsforløbet sammensættes: Opgavemængden skal tilpasses den nedsatte tid. Arbejdsdagen bør planlægges så struktureret og forudsigeligt som muligt. Især den første måned kan planlægges i detaljer. TIL DIG SOM KOLLEGA Det er vigtigt, at kolleger og leder balancerer mellem at være både støttende og professionelle i et godt stykke tid efter tabet. Dette bidrager til at normalisere arbejdsdagen og livet for medarbejderen, der har mistet sit spædbarn. Det er naturligvis individuelt, hvor meget kontakt og hensyn medarbejderen ønsker fra kolleger og leder. Mange oplever, at støtten aftager efter 3-6 måneder. Måske fordi mange tror, at sorgen forsvinder, bliver glemt eller de er usikre på, hvordan medarbejderen reelt har det. Vær generelt ikke bange for at rippe op i et sår hos din kollega. Det værste er sket, og du kan ikke gøre det værre. Giv lidt omsorg, hvis du ser at vedkommende er lidt stille. Omtal barnet ved navn (hvis forælderen selv bruger et navn). Markér årsdagen eller andre mindedage for det mistede spædbarn med en hilsen (såfremt medarbejderen selv markerer dagen). OPSUMMERING: HVAD KAN DU GØRE SOM LEDER OG KOLLEGA? Det vigtigste leder og arbejdskolleger kan gøre er at skabe et arbejdsklima, som tillader, at medarbejderen kan have forskellige sorgreaktioner og give vedkommende lov til at have en varierende arbejdskapacitet. Udarbejd en konkret og afgrænset liste over opgaver, der er DINE dit ansvar. Opgaver herudover er ikke dit ansvar. Listen kan evt. være tilgængelig for andre kolleger/ledere. Start med få opgaver. Helst kendte og rutineprægede. Udskyd opgaver, der kræver stor koncentration til om nogle uger/måneder. Endnu et par gode råd: Fortsæt gerne med at tage initiativer, som viser, Jeg/vi har omsorg for dig. Det kan være at spørge: Hvordan går det med dig? eller sende en mail en gang imellem med et lignende spørgsmål. Inviter til sociale arrangementer med kolleger uden for arbejdstiden. Mens lederen har hovedansvar for at lede og igangsætte tiltag, vil effekten af tiltagene være afhængig af, om kollegerne deltager. Nogle tiltag vil være formelle og igangsættes tidligt, og andre vil være uformelle og indgå i de daglige omgangsformer, som ideelt set varer ved over tid
11 Målsætningen for god støtte bør være at give opmærksomhed og kontinuerligt tilpasse og tilrettelægge arbejdssituationen sammen med medarbejderen, der har mistet. Støttetiltag er meget vigtige og bør tilrettelægges sådan, at medarbejderen både får mulighed for at tænke på noget andet og til at snakke om det, der er svært, hvis vedkommende har brug for det. Dette opnås ved, at både lederen og kollegerne viser empati, respekt, medmenneskelighed og omtanke. Hvis du som leder eller kollega ser, at dødsfaldet fortsætter med at slide meget på din kollega, så anbefal vedkommende at søge hjælp. Lad der ikke gå måneder, for så kan problemerne blive sværere. Held og lykke med opstarten
12 22 23
Efter stress. - om at komme tilbage på arbejde efter stress. En guide til borgere med stress
Efter stress - om at komme tilbage på arbejde efter stress En guide til borgere med stress INDLEDNING Det er svært at skulle på arbejde igen, efter at have været sygemeldt med stress. Der er mange spørgsmål,
Læs mereEfter stress? - om at komme tilbage på arbejde efter stress. Arbejdsmedicin Regionshospitalet Herning
Efter stress? - om at komme tilbage på arbejde efter stress Arbejdsmedicin Regionshospitalet Herning PÅ ARBEJDE IGEN Det er svært at skulle på arbejde igen efter at have været sygemeldt med stress. Der
Læs mereEfter stress? - om at komme tilbage på arbejde efter stress. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning
Efter stress? - om at komme tilbage på arbejde efter stress Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning INDLEDNING Det er svært at skulle på arbejde igen efter at have været sygemeldt med stress.
Læs mereEfter stress? - om at komme tilbage på arbejde efter stress. Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest
Efter stress? - om at komme tilbage på arbejde efter stress Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest INDLEDNING Det er svært at skulle på arbejde igen efter at have været sygemeldt med stress. Der
Læs mereEfter stress? - om at komme tilbage på arbejde efter stress. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning
Efter stress? - om at komme tilbage på arbejde efter stress Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning INDLEDNING Det er svært at skulle på arbejde igen efter at have været sygemeldt med stress.
Læs mereDu er ikke ved at blive sindssyg, du skal nok blive normal igen. Det tager bare tid ofte meget længere tid, end du havde regnet med.
1 PAS PÅ DIG SELV! Stress er ligesom en sygdom. Influenza er kroppens reaktion på et virus angreb. Stress er kroppens naturlige reaktion på en kortvarig belastning. Når denne belastning er vedvarende over
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereNår du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn
ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug
Læs mereJeg jo ikke lige psykolog men
Jeg jo ikke lige psykolog men v/erhvervspsykolog Signe Ferrer-Larsen Drøft med sidemanden Hvorfor er denne workshop relevant for dig? Når det kommer til trivsel og psykisk arbejdsmiljø: Hvad er det for
Læs mereØrsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle børn og medarbejdere trives, og hvor alle former for stress og tilløb til stress bekæmpes.
Stresspolitik 2016 Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle børn og medarbejdere trives, og hvor alle former for stress og tilløb til stress bekæmpes. Definitioner omkring stress: Positivt
Læs mereJeg jo ikke lige psykolog men
Jeg jo ikke lige psykolog men v/ Arbejds- og Organisationspsykolog Signe Ferrer-Larsen Drøft med sidemanden Hvorfor er denne workshop relevant for dig? Når det kommer til trivsel og psykisk arbejdsmiljø:
Læs mereTrivsel og Psykisk arbejdsmiljø
Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs merePårørende - reaktioner og gode råd
Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.
Læs mereTEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK
TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Indhold Vi forebygger Som medarbejder Som gruppe Som leder Som ledelse Som organisation Hvad er stress Hvis det går galt hvad så? TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Trivsel hænger tæt
Læs mereSådan gør du, når en medarbejder har stress
Sådan gør du, når en medarbejder har stress Dansk Psykolog Forening TIL LEDEREN 3 1. Hvad kan du som leder gøre? Som leder er der en række praktiske ting, du kan gøre, hvis din medarbejder har stress.
Læs mereSORGPLAN. Formålet med sorgplanen er at have et beredskab, hvis uheldet eller ulykken er ude.
Vildbjerg Skole SORGPLAN Formålet med sorgplanen er at have et beredskab, hvis uheldet eller ulykken er ude. Planen handler om skolens holdning og handling i forbindelse med alvorlige ulykker, traumatiske
Læs mereKræftens Bekæmpelse / Maren Moltsen / 21/03/2018. Tilbage til arbejdet efter langvarig sygemelding Workshop - Arbejdsmiljødagene
Kræftens Bekæmpelse / Maren Moltsen / 21/03/2018 Tilbage til arbejdet efter langvarig sygemelding Workshop - Arbejdsmiljødagene Hvem er jeg? Mangeårig erfaring fra beskæftigelsesområdet, bl.a. Jobcenter,
Læs mereSORTEDAMSKOLENS SORG- OG KRISEPLAN
SORTEDAMSKOLENS SORG- OG KRISEPLAN Opdateret april 2018 Indholdsfortegnelse Forord: 3 1. I tilfælde af død i en elevs nærmeste familie 3 2. I tilfælde af alvorlig sygdom i en elevs nærmeste familie 4 3.
Læs mereOmsorgsplan for Jerne Børnehave
Omsorgsplan for Jerne Børnehave Mange forskellige ting kan fylde et barn med følelsen af at have mistet. Man kan sige, at sorgen har mange ansigter og ikke kun handler om at miste en af dem, der står os
Læs mereStresspolitik. 11. marts 2013
Rougsøvej 168 8950 Ørsted Ørsted, den 14. marts 2013 Stresspolitik 11. marts 2013 Overordnet mål: Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle medarbejdere trives, og hvor alle former for
Læs mereStress. Erhvervspsykolog Anja Dahl Vejle 18/08/16. Hvad kan du som leder være opmærksom på. Tlf.: dahl.dk
Erhvervspsykolog Anja Dahl Vejle Tlf.: 51 35 51 32 anja@anja- dahl.dk Arbejder indenfor områderne: Psykisk arbejdsmiljø Organisationsudvikling Lederudvikling 18. august 2016 www.anja- dahl.dk 1 Stress
Læs mereNår en af skolens ansatte får kendskab til en hændelse omtalt i dette hæfte, kontaktes skolens ledelse straks.
Lind Skole SORGPLAN Indledning En sorgplan er et fælles grundlag at handle ud fra. Vi kan aldrig få en færdig handleplan, for hvert ulykkestilfælde vil være enkeltstående og kan ikke forberedes i detaljer.
Læs mere10 gode råd. til dig som arbejder sammen med en hjerneskadet kollega. HJERNESKADECENTRET BOMI
10 gode råd til dig som arbejder sammen med en hjerneskadet kollega. HJERNESKADECENTRET BOMI De nærmeste kolleger skal vide, hvad den hjerneskadede medarbejders begrænsninger betyder i hverdagen på arbejdspladsen.
Læs mereKRÆFT OG ANDEN ALVORLIG SYGDOM PÅ ARBEJDSPLADSEN
TekSam Temadag d. 15. november 2018 KRÆFT OG ANDEN ALVORLIG SYGDOM PÅ ARBEJDSPLADSEN Ditte Marie Bruun & Helene Holm Burén Kræftens Bekæmpelse dmb@cancer.dk PROGRAM Velkomst og præsentation Kræft i tal
Læs mereTrækronerne omsorgsplan september Når nogen mister
Trækronerne omsorgsplan september 2006 Når nogen mister Når børn bearbejder sorg Børns sorgproces er anderledes end voksnes. Børn går ofte ind og ud af sorgen og har en naturlig evne til at fortrænge voldsomme
Læs mereGuide: Sådan tackler du stress
Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress
Læs mereNår børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)
Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til
Læs mereTVIS SKOLE HANDLEPLANER FOR SORG-KRISESITUATIONER
TVIS SKOLE HANDLEPLANER FOR SORG-KRISESITUATIONER Dette er Tvis Skoles handleplan til brug for ansatte på skolen i sorgkrisesituationer. En sådan handleplan kan aldrig være udtømmende og skal naturligvis
Læs mereManual i udarbejdelse af en trivselspolitik
Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Skabelon til en stress og trivselshåndteringspolitik Som et led i organisationens overordnede strategi med at fremme trivsel, er det vigtigt at have nogle gennemarbejdede
Læs mereRetningslinjer i forhold til stress
Retningslinjer i forhold til stress Retningslinjer i forhold til stress...1 Formål...3 Forebyggelse, identificering og håndtering af stress et fælles ansvar...4 Centrale initiativer...4 Lokale initiativer...6
Læs mereGiv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn.
Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Maj 2016 1 Denne folder er lavet til medarbejdere i Bording Børnehave. Du kan finde vores kommunale beredskabsplan
Læs mereOmsorgshandleplan. Omsorg er andet end ord det er interesse, bekymring for én man holder af. Indholdsfortegnelse
Side 1 Omsorgshandleplan. Hvorfor lave en omsorgsplan? For at få et redskab til at håndtere situationer, hvor børn mister så hverken du selv eller børnene kommer til at står alene i svære situationer.
Læs mereStresspolitik for Bakkehusene:
Bælum d. 21. august 2014 Stresspolitik for Bakkehusene: Formål: Formålet med en stresshåndteringspolitik i Bakkehusene er at forebygge stress, da stress indvirker negativt på den enkelte, dennes arbejdsindsats
Læs mereRevideret sept. 2012 (Udarbejdet 1. gang i 2007)
Revideret sept. 2012 (Udarbejdet 1. gang i 2007) SYGE-OG FRAVÆRSPOLITIK I KARLA GRØN Indledning: I Karla Grøn har vi lavet en syge - og fraværspolitik, der dels beskriver hvordan vi forholder os til sygdom
Læs mereOmsorgsplan. Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. Sorg
Omsorgsplan Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. 1. Skilsmisse, alvorlig sygdom o.l. 2. Når et barn mister i nærmeste familie 3. Når børnehaven Bakgården
Læs mereSvært ved at holde fokus?
Svært ved at holde fokus? - om stress og kognitive vanskeligheder Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest Introduktion Ved længerevarende stress oplever mange koncentrationsbesvær, svigtende hukommelse
Læs mereTrivselsundersøgelse i ABB Fredericia April 2010
Trivselsundersøgelse i ABB Fredericia April 2010 I forbindelse med mit HD studie i organisation er jeg ved at skrive en afhandling med titlen Trivsel i ABB Og i den forbindelse skal jeg lave en spørgeskemaundersøgelse.
Læs mereSorghandleplan for Mariagerfjord 10. klassecenter
Sorghandleplan for Mariagerfjord 10. klassecenter Nogle ord om emnet: Når den unge mister eller er udsat for andre alvorlige hændelser, påhviler det de voksne, der har daglig omgang med den unge, at tage
Læs mereNoter til forældre, som har mistet et barn
Noter til forældre, som har mistet et barn En vejledning til forældre, som har mistet et barn Udgivet af Forældreforeningen VI HAR MISTET ET BARN At miste et barn er noget af det sværeste, man kan blive
Læs mereSådan håndterer du stress blandt medarbejderne
Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden, og den henvender sig til dig, der er leder. I pjecen finder
Læs mereUdover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Formål...1
Bilag 2 27.april 2011 HR/CNE/MAJAH Materiale til ledere til sygefraværssamtalen Udover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Indhold Formål...1
Læs mereOmsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.
Omsorgsplan for Børnehuset Giraffen Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.dk 0 Målet med en omsorgsplan, er at give en nødvendig og tilstrækkelig
Læs mereSorgpolitik for Sorø Akademis Skole
Sorgpolitik for Sorø Akademis Skole Følgende er handleplan for elever og ansatte på skolen i forbindelse med dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser. På Sorø Akademis Skole har vi hvert år elever,
Læs mereAnerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på.
Anerkendelse I forhold til Børn Vi bruger trivselslinealen, tras, trasmo, sprogvurdering, SMTTE, mindmapping som metode for at møde barnet med et trivsels- og læringsperspektiv. Vi skal være nysgerrige
Læs mereOMSORG. Omsorgsplan. Ved alvorlig sygdom, ulykker eller dødsfald på Antvorskov Skole
OMSORG Omsorgsplan Ved alvorlig sygdom, ulykker eller dødsfald på Antvorskov Skole revideret marts 2017 Indhold Indledning... 3 Omsorgsgruppe... 3 Kriser opstået uden for skoletiden... 3 Om sorg og krise
Læs mereAktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk
Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring
Læs mereBørnepanel Styrket Indsats november 2016
Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn
Læs mereKrise- og sorgplan for Susålandets skole
Krise- og sorgplan for Susålandets skole Denne plan er udarbejdet med det formål, at skolen har et fælles grundlag at handle ud fra i situationer hvor ulykker eller dødsfald rammer skolen. Planen er opdelt
Læs mereSÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge
Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE
Læs merePå Den Classenske Legatskole har vi udarbejdet en handleplan, der skal bruges, når det der ikke må ske, sker.
Forord : At alle kan rammes af sorg, kan ingen umiddelbart forhindre. Men som voksne har vi et særligt ansvar for, at børn, som kommer ud for forskellige former for sorg, ikke føler sig isoleret i en uoverskuelig
Læs mereTilbage på arbejde efter stresssygemelding
Tilbage på arbejde efter stresssygemelding Er din kollega eller en af dine ansatte sygemeldt med arbejdsrelateret stress? Vil du være bedre rustet til at hjælpe vedkommende tilbage på job, til gavn for
Læs mereGuide til lederen. sådan hjælper du bedst en stress-sygemeldt medarbejder tilbage til arbejdet.
Guide til lederen sådan hjælper du bedst en stress-sygemeldt medarbejder tilbage til arbejdet. Indledning Dette er en guide, der skal hjælpe dig som leder med at håndtere medarbejdere med stress. Her finder
Læs mereStressansvarlighed på alle niveauer Ansvaret for at undgå og/eller håndtere stressproblematikker i dagligdagen ligger på flere niveauer.
Trivselspolitik for Hoven Friskole og Børnehus Indledning Målet med en trivselspolitik er at forebygge, modvirke og håndtere stress, da stress indvirker negativt på den enkelte, dennes arbejdsindsats og
Læs mereBilag 8. Interview med Simon
Interview med Simon 5 10 15 20 25 30 Simon: Det er Simon. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Simon: Hej. Cecilia: Hej. Tak fordi du havde tid til at snakke. Simon: Jamen ingen problem, ingen problem. Cecilia:
Læs mereSmå børn kan have svært ved at skelne fantasi og virkelighed fra hinanden og her er det godt at vi som hjælper kender barnets historie.
Sorg og kriseplan for Espebo Børnecenter: Når børn mister eller er udsat for andre alvorlige hændelser, påhviler det de voksne, der har daglig omgang med barnet at tage hånd om situationen. Det er der
Læs merePsykologisk kriseintervention
Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Indhold Forord... 4 1. Struktur, omsorg og information...5 Struktur... 5 Omsorg... 5 Information... 6 2. Børns typiske krisereaktioner...7
Læs merePsykologisk kriseintervention
Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Lay out: Vejen Kommune Tekst: Psykologenheden Fotos: Colourbox.dk Ordrenr.: 639-16 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Januar 2016 Indhold
Læs mereErhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst
Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst I mange år har vi i Erhvervspsykologerne hjulpet mennesker med stress, eller stærke oplevelser af at føle sig presset, relateret til en arbejdsmæssig kontekst.
Læs mereSociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker
Pædagogik og værdier: Barnet skal blive så dygtig som det overhovedet kan! Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med
Læs mereBørneneuropsykolog Pia Stendevad. Søskende til børn med epilepsi
Børneneuropsykolog Pia Stendevad Søskende til børn med epilepsi 1 Emner Information Samtale Følelser Opmærksomhed Aflastning 2 At håndtere sygdom Stille Talende Usynlig Hjælper Flygter Nedtoner osv. 3
Læs mereSådan spotter du stress og mistrivsel
Sådan spotter du stress og mistrivsel Kend de små tegn og reager v/erhvervspsykolog Signe Ferrer-Larsen IGLO: Stress kommer til udtryk og skal håndteres på flere niveauer på arbejdspladsen Individ Gruppe
Læs mereBehandling af arbejdsbetinget stress
Behandling af arbejdsbetinget stress Erfaringer fra en stressklinik Ved Cand. Psych. Eva Borgen Paulsen & Cand. Psych. Sara Lundhus Løkken Stress Center a/s www.lokkenstresscenter.dk Indhold Om Løkken
Læs mereVision - Formål. Politikken har til formål: Definition
Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at
Læs mereEr du stressramt? en vejledning. dm.dk
1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode
Læs mereRetningslinjer for identificering, forebyggelse og håndtering af arbejdsbetinget stress
Retningslinjer for identificering, forebyggelse og håndtering af arbejdsbetinget stress Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereUdarbejdet af: LSW, DOM & AJ
Udarbejdet af: LSW, DOM & AJ 1 Der er sorg nok til alle og det kommer også til nogen af os. Derfor har vi på Vorbasse Skole udarbejdet en handleplan om sorg og krise. Denne plan skal opfattes som et redskab,
Læs mereIndledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?
Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,
Læs mereDen oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng
Den oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed
Læs mereIndledning side 2. Definition på sorg og krise side 3. Arbejdet med børn/unge i sorg og krise side 4
Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Definition på sorg og krise side 3 Arbejdet med børn/unge i sorg og krise side 4 Handlerplanerne: - Forældres skilsmisse side 5 - Dødsfald eller alvorlig ulykke på
Læs mereStress hos personer med hjerneskade -
Stress hos personer med hjerneskade - i forbindelse med tilbagevenden til arbejdsmarkedet Hjerneskadecentrets 20 års jubilæumskonference 1. oktober 2010 1 Faktorer, der kan medvirke til at udløse stress
Læs mereCase 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte
Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær
Læs mereRÅDGIVNING. Gode råd om den vanskelige samtale
RÅDGIVNING Gode råd om den vanskelige samtale Indhold Hvad er en vanskelig samtale? 3 Hvorfor afholde den vanskelige samtale? 4 Hvorfor bliver samtalen vanskelig? 4 Forberedelse af den vanskelige samtale
Læs mereSorgplan for Ejsing Friskole og pasningsdel
Sorgplan for Ejsing Friskole og pasningsdel Her i organisationen ønsker vi, at have en sorgplan så vi er forberedte hvis det værst tænkelige skulle ske. I det nedenstående er det beskrevet flere for skellige
Læs mereVeje til at mestre langvarige smerter
Veje til at mestre langvarige smerter Til dig, der har smerter På de kommende sider kan du finde enkle og gode råd til hvordan du kan arbejde på at mestre dit liv med smerter og forbedre din livskvalitet.
Læs mereHvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser
Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades
Læs mereNeurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig
VI TAGER HÅND OM HINANDEN Hospitalsenheden Vest Britta Mørk Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig 1 Formålet med denne trivsels- og stressfolder til alle medarbejdere
Læs merePårørende. Livet tæt på psykisk sygdom
Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk
Læs mere4 trin, der får en stressramt til at slippe stress og genvinde balance, overskud og energi
4 trin, der får en stressramt til at slippe stress og genvinde balance, overskud og energi Trin 1: Genskab energibalancen Stress opstår, når vi gennem længere tid har brugt mere energi, end vi har fyldt
Læs mereGODE RÅD TIL DIG SOM MENTEE
GODE RÅD TIL DIG SOM MENTEE Før du søger Gør dig det klart, hvad du gerne vil have ud af mentorforløbet Der er masser af gode grunde til at indgå i et mentorforløb. Men inden du søger om at få en mentor,
Læs mereSorgen forsvinder aldrig
Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn
Læs mereSorg og krise. Handleplan ved. Skilsmisse, sygdom og dødsfald. Det er omsorg i praksis, når et barn føler sig set, hørt og forstået
Sorg og krise Handleplan ved Skilsmisse, sygdom og dødsfald Det er omsorg i praksis, når et barn føler sig set, hørt og forstået Indholdsfortegnelse: Side 1 Målsætning Side 2 Omsorgshandleplan - skilsmisse
Læs mereHandleplan vedrørende sorg og krise.
Handleplan vedrørende sorg og krise. 1. Dødsfald af barn. 2. Dødsfald af forældre/søskende. 3. Dødsfald af bedsteforældre/andre nære voksne til børn i Nældebjerg. 4. Dødsfald af personale. 5. Alvorlig
Læs mereLederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR
Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende 2 VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereTRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)
TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende
Læs mereAT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital
AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til
Læs mereSorg & kriseplan Grøndalsvængets Skole
Sorg & kriseplan Grøndalsvængets Skole 1 Indhold Indledning... 3 Ved dødsfald blandt elever... 3 Ved dødsfald eller ulykke i skoletiden... 4 Ved dødsfald blandt personale:... 4 Ved dødsfald i nær relation
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs mereGuider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Karrieresamtaleguide til ledere og chef
Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Karrieresamtaleguide til ledere og chef En samtaleguide, som I kan bruge, når I skal navigere igennem karrieresamtalen med den erfarne leder senkarrieresamtalen.
Læs mereMed udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan.
Handicapområde Guldborgsunds handleplan i forbindelse med stress på arbejdspladsen. Med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan.
Læs mereVærdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.
Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi
Læs mereDer kan være stor forskel på, hvordan man handler fra barn til barn fra situation til situation.
Sorg- og kriseplan - godkendt i MIO oktober 2013 Principper for børn og personale i krise: Der kan være stor forskel på, hvordan man handler fra barn til barn fra situation til situation. Skilsmisse, alvorlig
Læs mereOmsorgsplan Vodskov skole
Omsorgsplan Vodskov skole -delt sorg er halv sorg Formålet med omsorgsplanen er at vejlede hele skolens personale, hvis en medarbejder eller elev bliver udsat for sorg eller krise. At trøste kræver ikke
Læs mereSorg- og krisehandleplan for Munkegårdsskolen
Dato: 16. august 2012 Sorg- og krisehandleplan for Munkegårdsskolen Munkegårdsskolens sorg- og krisehandleplan er udarbejdet med det formål, at skolen har et fælles grundlag at handle ud fra i situationer,
Læs mereHandlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren
Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død Grævlingehulen Klintholm Filuren Introduktion I krise, ulykke og sorg er det godt at have en plan for, hvad vi bør og skal gøre. Følgende handlingsplan
Læs mereHvordan tager vi hånd om hinanden?
Hvordan tager vi hånd om hinanden? Nedenstående omsorgsplan er udarbejdet af i september 2008 af Dagplejens forældrebestyrelse i Ikast-Brande Kommune og tænkt som en vejledning i hvordan vi tager hånd
Læs mereBeredskabsplan for personalet
Beredskabsplan for personalet Esbjerg Kommune 2012 Beredskabsplan for personalet Her følger Bofællesskaberne Edelsvejs beredskabsplan ved ulykke, sygdom, dødsfald og tab blandt personalet. KONTAKTPERSONER
Læs mere