Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Bækkerenden og Hulhøjrenden. med opland

Transkript

1 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Bækkerenden og Hulhøjrenden med opland

2 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i oplandet til Bækkerenden og Hulhøjrenden Titel: Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i oplandet til Bækkerenden og Hulhøjrenden( ) Udarbejdet af: Udarbejdet for: Peter Johansen Slagelse Kommune Skov- & Landskabsingeniør Teknik- & Miljøforvaltningen Slagelse Kommune Dahlsvej 3 Entreprenørservice 4220 Korsør I perioden: Oktober - November 2006 Hjemmesider: Fotos: P. Johansen 2006 Nielsen et al Plantedirektoratet 2006 Copyright: Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse Kort: Gengivelse med Kort & Matrikelstyrelsens tilladelse Det er lettere og billigere, at udrydde den første plante end den første hektar!

3 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i oplandet til Bækkerenden og Hulhøjrenden Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 FIGURFORTEGNELSE... 2 BILAGSFORTEGNELSE INDSATSPLANENS GEOGRAFISKE UDBREDELSESOMRÅDE BEKÆMPELSESSTRATEGI STATUS OG OPFØLGNING TIDSFRISTER FOR BEKÆMPELSE KRAV TIL BEKÆMPELSESTIDSPUNKT Første bekæmpelse Anden bekæmpelse Tredje bekæmpelse SANKTIONSBESTEMMELSER OG PROCEDURE KÆMPE-BJØRNEKLOENS OPRINDELSE OG UDSEENDE BEKÆMPELSE AF KÆMPE-BJØRNEKLO SIKKERHED UNDER BEKÆMPELSE BEKÆMPELSESMETODER Opgravning / rodstikning Slåning Skærmkapning Kemisk bekæmpelse Alternative metoder LITTERATURLISTE...12 Det er lettere og billigere, at udrydde den første plante end den første hektar! 1

4 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i oplandet til Bækkerenden og Hulhøjrenden Figurfortegnelse FIGUR 1: Oversigtskort over indsatsplanens geografiske udbredelsesområde 3 FIGUR 2: Bladformation hos Heracleum mantegazzianum 7 FIGUR 3: Bladformation hos Heracleum sosnowskyi 7 FIGUR 4: Bladformation hos Heracleum persicum 7 FIGUR 5: Stadier af Kæmpe-Bjørneklo 7 FIGUR 6: Genvækst af Kæmpe-Bjørneklo efter slåning 8 FIGUR 7: Kæmpe-Bjørnekloens frø 8 FIGUR 8: Rodstikning med spade 9 FIGUR 9: Eksempel på genvækst 10 FIGUR 10: Skærmkapning med kniv 10 Bilagsfortegnelse BILAG 1: Oversigtskort (luftfoto 2004) BILAG 2: Registreringer kort 1-12 (luftfoto 2004) BILAG 3: Administrationsmodel for sanktionsbestemmelser BILAG 4: Vejledende bilag vedrørende bødeudmålingsprincipper Det er lettere og billigere, at udrydde den første plante end den første hektar! 2

5 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i oplandet til Bækkerenden og Hulhøjrenden Forord Kæmpe-Bjørneklo er ikke hjemmehørende i den danske natur, men den trives og spredes med stor hast. Den forstyrrer den økologiske balance i naturområderne, udkonkurrerer de oprindelige og hjemmehørende planter og dyr og giver anledning til øget erosion langs vandløb. Derudover indeholder Kæmpe-Bjørnekloens saft en gift, der sammen med sollys kan give alvorlige udslæt, forbrændinger m.m. for alle, der kommer i berøring med den. Indsatsplanen skal derfor medvirke til, at bibeholde et naturligt og artsrigt landskab i oplandet til Bækkerenden og Hulhøjrenden samt sikre rekreative interesser i området. I 2004 vedtog folketinget lov om drift af landbrugsjorder, der blandt andet gør det muligt at styrke indsatsen mod uønskede plantearter, herunder Kæmpe-Bjørneklo. I medfør af denne lov udkom i januar 2006 bekendtgørelse om bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo, der giver kommuner og amter forbedrede forudsætninger for en effektiv bekæmpelse. En endelig og vedtaget offentliggjort indsatsplan forpligter både offentlige og private grundejere til at bekæmpe planten på alle voksesteder. Denne indsatsplan bygger på en manuel registrering, hvor hver forekomst ned på individniveau er visuelt konstateret. Indsatsplanen adskiller sig fra mange udarbejdede indsatsplaner, ved ikke kun at koncentrere indsatsen i det vandløbsnære miljø. Indsatsplanen omfatter et større grøfte- og åsystem med alle tilstødende arealer, hvor der ikke foretages intensiv dyrkning dvs. at vådområder, enge, levende hegn m.m. er omfattet. Indsatsplanen er endnu et skridt mod en koordineret og målrettet bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. Indsatsplanen bør følges op af indsatsplaner tilstødende området denne indsatsplan omfatter, for derved at opnå en større effektivitet i bekæmpelsen af Kæmpe-Bjørneklo. På hjemmesiden findes yderligere beskrivelse af Kæmpe-Bjørnekloen samt en mere detaljeret gennemgang af bekæmpelsen. Indsatsplanen vil bibeholde sin gyldighed efter, at kommunalreformen træder i kraft pr. 1. januar Det er lettere og billigere, at udrydde den første plante end den første hektar!

6 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i oplandet til Bækkerenden og Hulhøjrenden 1.0 Indsatsplanens geografiske udbredelsesområde Kæmpe-Bjørnekloen er mest udbredt på fugtige, næringsrige samt lyseksponerede lokaliteter. Kæmpe- Bjørnekloen ses derfor oftest på arealer, hvor intensiv dyrkning er opgivet eller hvor naturtyper af lovgivningen er fredet og derved beskyttet mod udnyttelse. Det er derfor ofte i den dyrkningsfrizone langs vandløb samt engarealer, moser, levende hegn og skovbryn, at Kæmpe-Bjørnekloen vinder frem. Kæmpe-Bjørnekloen har ingen naturlige fjender i den danske natur og med dens store frøsætning samt store skyggende blade kan den hurtigt udkonkurrere den hjemmehørende flora. Frøene fra Kæmpe- Bjørnekloen spredes desuden hurtigt med vandstrømmen i åer og grøfter m.m. Indsatsplanen dækker, jævnfør nedenstående oversigtskort (figur 1), oplandet til Bækkerenden og Hulhøjrenden. Indsatsplanen skal gennem en koordineret og målrettet indsats sikre, at væksten i arealer med Kæmpe- Bjørneklo bremses og via den rette bekæmpelse reduceres. Indsatsplanen afdækker et sammenhængende grøfte- og åsystem med opland. Indsatsplanen omfatter et større og sammenhængende opland til en tidligere udarbejdet indsatsplan (Tude å fra Trelleborg til Storebælt). Derved er indsatsplanen endnu en brik i en koordineret og målrettet bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. For at opnå en effektiv bekæmpelse er det essentielt, at nabo- og omegnskommuner inddrages i bekæmpelsen samt ved udarbejdelse af fremtidige indsatsplaner. Spredningskorridorerne for Kæmpe- Bjørnekloen følger naturligvis ikke kommunegrænserne, hvilket nødvendiggøre et tværkommunalt samarbejde for at sikre effektiv bekæmpelse. Figur 1: Oversigtskort over indsatsplanens geografiske udbredelsesområde Det er lettere og billigere, at udrydde den første plante end den første hektar! 3

7 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i oplandet til Bækkerenden og Hulhøjrenden 2.0 Bekæmpelsesstrategi Korsør Kommune har hidtidigt koncentreret bekæmpelsen af Kæmpe-Bjørneklo til de kommunale arealer, men uanset bekæmpelsesmetode kan bekæmpelsen være spildt, hvis der spredes nye spiringsdygtige frø fra ubehandlede arealer i nærheden. Indsatsplanen omfatter derfor arealer, der ikke er underlagt intensiv dyrkning. En langsigtet bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo kræver kortlægning, planlægning, konsekvent udførelse samt opfølgning. Det er essentielt for en effektiv bekæmpelse, at både offentlige og private grundejere er opmærksomme på planten og bekæmper den overalt, hvor den dukker op. Kontinuiteten af bekæmpelsen er afgørende, da manglende bekæmpelse af planten bare et enkelt år kan give problemer mange år frem. Af bekendtgørelse nr. 17 af 13. januar 2006 om bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo fremgår det, at indsatsplanen grundlæggende skal fastsætte, at forekomster af Kæmpe-Bjørneklo skal bekæmpes effektivt inden udløbet af en eller flere angivne frister. Bekendtgørelse nr. 17 af 13. januar 2006, der er udstedt i medfør af lov om drift af landbrugsjorder (Fødevareministeriet 2004), præciserer i 2 stk. 1 hvad effektiv bekæmpelse er. Effektiv bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo skal medføre, at den enkelte plante inden for indsatsområdet dør. Bekæmpelsen skal endvidere udføres på en sådan måde, at den enkelte plante på intet tidspunkt i indsatsperioden reproducerer sig selv (Plantedirektoratet 2006). Vedtagelse og offentliggørelse af en endelig indsatsplan forpligter alle inden for indsatsområdet til at bekæmpe effektivt. Bekæmpes planten ikke som foreskrevet i indsatsplanen, kan de offentlige myndigheder påbyde den pågældende ejer at foretage bekæmpelsen. Sker bekæmpelsen imidlertid ikke inden for den i påbudet angivne tidsfrist kan de offentlige myndigheder foretage bekæmpelsen og grundejeren straffes herfor med bøde (yderligere uddybning fremgår af kapitel 3.0 tidsfrister for bekæmpelse). Den offentlige myndighed foretager kontrol for at sikre overholdelse af indsatsplanen samt udstedte påbud. Det er lettere og billigere, at udrydde den første plante end den første hektar! 4

8 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i oplandet til Bækkerenden og Hulhøjrenden 2.1 Status og opfølgning Det langsigtede mål med bekæmpelsen er, at få udryddet og bremset spredningen af Kæmpe-Bjørneklo i den danske natur. For at opnå en effektiv bekæmpelse bør flere indsatsplaner udarbejdes. Erfaringer fra denne indsatsplan kan bruges ved udarbejdelsen af indsatsplaner for øvrige bestande af Kæmpe- Bjørneklo i Ny Slagelse Kommune og omegnskommunerne. Medarbejdere fra Slagelse Kommune har i oktober 2006 registreret udbredelsen af Kæmpe-Bjørneklo indenfor indsatsområdet; Bækkerenden og Hulhøjrenden med opland (se bilag 1 for oversigtskort). Der er registreret store bestande af Kæmpe-Bjørneklo på flere arealer inden for indsatsområdet samt en lang række små bestande og enkeltstående planter. Registreringerne fremgår af bilag 2 kort Kæmpe-Bjørnekloen har med sin forekomst langs grøfter og åer gode forudsætninger for at sprede sig yderligere. Det er derfor vigtigt, at kontrollere udbredelsen kontinuerligt. Hvis nye bestande af Kæmpe- Bjørneklo opdages er man forpligtet til at videregive informationerne til den kommunale myndighed. Indrapporteringsprocedure fremgår af: Indrapporteringsprocedure efter 1. januar 2007 vil fremgå af hjemmesiden inden den nuværende indrapporteringsmulighed stopper. Indrapporteringen gør det muligt, at lave regelmæssige statusopgørelser for bekæmpelsen og giver mulighed for at revidere kortene over Kæmpe-Bjørnekloens udbredelse. Indrapporteringen kan desuden anvendes som evalueringsgrundlag for indsatsplanen og dennes effekt. Indsatsplanen evalueres første gang i På det tidspunkt vil det være muligt, at vurdere hvorvidt indsatsplanen har den ønskede effekt på Kæmpe-Bjørnekloen. Herefter revideres indsatsplanen og et bilag til den oprindelige indsatsplan udarbejdes. Den reviderede indsatsplan skal indeholde en oversigt over bekæmpelsesindsatsen for hvert år siden indsatsplanens offentliggørelse. Endvidere skal den indeholde en oversigt over igangværende bekæmpelse samt en aktuel status for udbredelsen af Kæmpe-Bjørneklo i oplandet til Bækkerenden og Hulhøjrenden. Det er lettere og billigere, at udrydde den første plante end den første hektar! 5

9 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i oplandet til Bækkerenden og Hulhøjrenden 3.0 Tidsfrister for bekæmpelse 3.1 Krav til bekæmpelsestidspunkt Kæmpe-Bjørneklo skal bekæmpes i hele vækstsæsonen for at leve op til kravene om effektiv bekæmpelse, der forudsætter at planten ikke reproducerer sig og at den enkelte plante dør. Der er herunder fastsat tre tidspunkter, hvor der forinden skal være foretaget effektiv bekæmpelse Første bekæmpelse For at leve op til indsatsplanens formål om effektiv bekæmpelse skal 1. bekæmpelse have fundet sted inden 1. maj Anden bekæmpelse For at leve op til indsatsplanens formål om effektiv bekæmpelse skal 2. bekæmpelse have fundet sted inden 15. juli Tredje bekæmpelse For at leve op til indsatsplanens formål om effektiv bekæmpelse skal 3. bekæmpelse have fundet sted inden 1. oktober. 3.2 Sanktionsbestemmelser og procedure Af bekendtgørelse nr. 17 af 13. januar 2006 fremgår det, at indsatsplanen grundlæggende skal fastsætte, at forekomster af Kæmpe-Bjørneklo skal bekæmpes effektivt inden udløbet af en eller flere angivne frister. Af bekendtgørelsens 5 stk. 1 fremgår det, at: Hvis indsatsplanens bestemmelser om bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo ikke overholdes, kan kommunalbestyrelsen påbyde den pågældende ejer at foretage bekæmpelsen. Ejeren skal gives en frist på ikke under 14 dage til at foretage bekæmpelsen. (Plantedirektoratet 2006) Det skal af påbuddet fremgå, at kommunalbestyrelsen kan foretage bekæmpelsen, hvis påbuddet ikke efterkommes. Det skal endvidere fremgå, hvornår kommunalbestyrelsen vil foretage kontrol af, om påbuddet er efterkommet, idet bekæmpelse efter kommunalbestyrelsens foranstaltning kan iværksættes ved samme lejlighed (Plantedirektoratet 2006). Af bekendtgørelsens 8 fremgår det, at: Undladelse af at efterkomme et påbud meddelt i medfør af 5, stk. 1, straffes med bøde. (Plantedirektoratet 2006) Administrationsmodel for sanktionsbestemmelser samt vejledende bilag om bødeudmålingsprincipper, begge udarbejdet af Plantedirektoratet 2006, fremgår af indsatsplanens bilag 3 og 4. Det er lettere og billigere, at udrydde den første plante end den første hektar! 6

10 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i oplandet til Bækkerenden og Hulhøjrenden 4.0 Kæmpe-Bjørnekloens oprindelse og udseende Betegnelsen Kæmpe-Bjørneklo dækker over en gruppering af arter indenfor Heracleum slægten. Grupperingen involverer Heracleum mantegazzianum, Heracleum sosnowskyi og Heracleum persicum. H. mantegazzianum og H. sosnowskyi har deres oprindelse i Kaukasus, hvor H. persicum har sin oprindelse i Tyrkiet, Iran og Irak. Arterne kan blive 3-4 meter høje og stænglerne opnår normalt en diameter på 5-10 cm. H. mantegazzianum er den største og kraftigste af de tre arter, hvor H. persicum er den mest spinkle med en stængeldiameter på ca. 2 cm. (figur 2, 3 og 4 illustrerer forskellene på bladformationerne de tre arter imellem). De tre arter blomstre alle i skærme, hvor blomsterne er hvide til let gullige. Skærmene kan i særlige tilfælde opnå en diameter på 80 cm. Kæmpe-Bjørnekloen blomstrer i juni og juli og frøene spredes fra august til oktober. Planten producerer i gennemsnit frø. Selvom en del af frøene ikke er spiringsdygtige, har Kæmpe-Bjørnekloen en enorm formeringsevne (frø er illustreret i figur 7). Figur 2: Bladformation hos Heracleum mantegazzianum (Nielsen et al. 2005) Figur 3: Bladformation hos Heracleum sosnowskyi (Nielsen et al. 2005) Figur 4: Bladformation hos Heracleum persicum (Nielsen et al. 2005) Den mest udbredte art i Danmark er H. mantegazzianum og er den som med stor hast spredes i det danske landskab. For at opnå effektiv bekæmpelse, er det vigtigt at kunne identificere planten i alle stadier. Et udsnit af stadier hos H. mantegazzianum er derfor visualiseret herunder (figur 5). Figur 5: Udviklingsstadier hos Kæmpe-Bjørneklo (Heracleum mantegazzianum). Foto: P. Johansen 2006 Det er lettere og billigere, at udrydde den første plante end den første hektar! 7

11 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i oplandet til Bækkerenden og Hulhøjrenden 5.0 Bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Kæmpe-Bjørnekloen skal bekæmpes før den når at sætte spiringsdygtige frø. Ved slåning og afgræsning som bekæmpelsesform danner planten hurtigt nye blade samt blomsterstand. Efter gentagende slåning sætter Kæmpe-Bjørnekloen blomsterskærmen tæt på jorden, hvilket er illustreret i figur 6. Gentagende slåning / klipning udtømmer næringsreserven i planten. Grundet Kæmpe-Bjørnekloens store genvækst skal den bekæmpes 2-3 gange i løbet af vækstsæsonen for at hindre frøproduktion. Evnen til at reproducerer sig varierer fra lokalitet til lokalitet. Bekæmpelsen skal starte tidligt i vækstsæsonen uanset hvilken bekæmpelsesmetode, der anvendes. Bekæmpelsen skal indledes i marts april, hvor de første planter spirer. Figur 6: Genvækst af KæmpeBjørneklo efter slåning. Foto: P. Johansen, 2006 Erfaringsmæssigt skal bekæmpelsen være udført inden medio juli for at være mest effektiv. Effektiv bekæmpelse af Kæmpe-Bjørnekloen medfører, at den enkelte plante dør og at den enkelte plante på intet tidspunkt i indsatsperioden reproducerer sig selv. Bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo skal ske kontinuert over en 10-årig periode for at få udryddet de eksisterende bestande samt den frøbank, der findes i jorden. Bekæmpelsesmetoder fremgår af afsnit 5.2. Det er lettere og billigere, at udrydde den første plante end den første hektar! Figur 7: Kæmpe-Bjørnekloens frø Foto: P. Johansen, 2006 Det er lettere og billigere, at udrydde den første plante end den første hektar! 8

12 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i oplandet til Bækkerenden og Hulhøjrenden 5.1 Sikkerhed under bekæmpelse Alle som opholder sig i et område med Kæmpe-Bjørneklo bør være opmærksom på sundhedsfaren. Kæmpe-Bjørneklo udskiller en giftig klar væske, som i kontakt med huden og i kombination med ultraviolet lys medfører forbrændinger og overfølsomhedsreaktioner på huden. På grund af risikoen for stænk af den giftige saft på huden bør der ved bekæmpelse bæres vandafvisende syntetisk tøj og beskyttelsesbriller / ansigtsvisir. Bomulds- og lærredstøj frarådes, da det opsuger plantesaften og kan desuden gennembores af plantens hår (Nielsen et al. 2005). 5.2 Bekæmpelsesmetoder Der findes flere muligheder for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. Ofte kan en kombination af metoderne være den mest effektive. Metoderne omfatter en række manuelle og mekaniske metoder, græsning samt kemisk bekæmpelse. I denne indsatsplan nævnes kun de metoder, som er anvendelige i indsatsområdet. Alternative bekæmpelsesmetoder og yderligere uddybning fremgår af hjemmesiden: Bekæmpelsesmetoden vælges ud fra det stadie Kæmpe-Bjørnekloen befinder sig i. Et udsnit af udviklingsstadier fremgår af figur Opgravning / rodstikning I mindre bestande kan små nyspirede planter enten trækkes op af jorden eller graves op med rod. Rodstikning eller opgravning udføres normalt med en skarpsleben spade. Rodstikningen skal finde sted tidligt i foråret og gentages midt på sommeren. Det anbefales, at roden hugges over cm. under jordoverfladen. Det er vigtigt, at der stikkes under vækstpunkterne så roden ikke kan skyde igen (Nielsen et al, 2005). Rodstikning er illustreret i figur 8. Planterne skal altid fjernes fra arealet for at undgå, at de slår rod igen eller laver nye skud. Metoderne er særlig velegnede til enlige planter og mindre bestande, og er anvendelig i ujævnt terræn, hvor det ikke er muligt at færdes med maskiner. Det kan dog være umuligt at opgrave eller rodstikke planter i meget hård jord (Calov og Hansen 2004). Opgravning og rodstikning udføres lettest og mest effektivt, mens planterne er forholdsvis små. Er planterne blevet over ca. en halv Figur 8: Rodstikning med spade. meter høje, kan det være en fordel at slå dem med le først. Det er en (Nielsen et al, 2005) effektiv, men arbejdskrævende bekæmpelsesmetode. I ældre bestande, hvor jorden indeholder en frøbank af spiringsdygtige frø, skal behandlingen udføres tidligt på året, når de første planter viser sig og gentages mindst 2-3 gange i løbet af vækstsæsonen (Calov og Hansen 2004). Det er lettere og billigere, at udrydde den første plante end den første hektar! 9

13 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i oplandet til Bækkerenden og Hulhøjrenden Slåning Kæmpe-Bjørneklo kan bekæmpes ved slåning, da gentagende behandlinger udsulter planterne og kan forhindre blomstring og frøsætning. Planterne vil hurtigt danne nye skud, og slåningen skal gentages 2-3 gange i løbet af vækstsæsonen for at forhindre næringsoplagring i roden og efterfølgende blomstring og frøsætning (Nielsen et al, 2005). Små bestande og bestande, der er svært tilgængelige eksempelvis langs vandløb og skråninger kan slås manuelt. Til slåningen anvendes redskaber som le eller kratrydder, der gør det muligt at overskære stænglen uden at komme i kontakt med planten. Mekanisk slåning af større arealer kan klares maskinelt med redskaber som slagleklipper, rotorklipper eller grønthøster. Slåningen skal foretages så grundigt, at ingen planter ligger og vokser videre på jorden. Det er vigtigt, at planterne ikke når at sætte frø mellem slåningerne. Det kræver opmærksomhed, at afslåede planter kan sætte nye skud og blomstre på meget korte stængler, se figur 6 og 9. De enkelte planters levetid forlænges ofte ved slåning, men i takt med udsultningen tynder det ud i bestanden. Figur 9: Eksempel på genvækst (Plantedirektoratet 2006) Skærmkapning Skærmkapning kan være lige så effektiv som slåning af hele planten, men i områder med rekreative interesser eller anden færdsel frarådes brug af skærmkapning, da planten fortsat står der og muligheden for at få saften på sig stadig er til stede. Planter, hvor de blomstrende skærme fjernes, gendanner meget let nye blomstrende skærme og levedygtige frø af normal størrelse og med samme spiringsprocent (Nielsen et al. 2005). Tidspunktet for skærmkapningen er afgørende for behandlingens effektivitet. Skærmene skal skæres af efter planten har blomstret, men før frøene er modne. Skærmkapning er mest effektiv, hvis den udføres, når den endestillede hovedskærm begynder at blomstre. Selv på dette tidspunkt vil en vis genvækst ikke kunne undgås, og alle bestande skal efterfølgende kontrolleres. Metoden bør anvendes som en nødløsning, hvis bekæmpelse ikke har været mulig tidligere på sæsonen (Nielsen et al. 2005). Figur 10: Skærmkapning med kniv (Calov og Hansen 2004) Det er lettere og billigere, at udrydde den første plante end den første hektar! 10

14 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i oplandet til Bækkerenden og Hulhøjrenden Kemisk bekæmpelse Kemisk bekæmpelse anses for en billig og effektiv metode til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørnekloen. Det er i Danmark tilladt at anvende Glyphosat til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo, også på arealer indtil 2 meter fra vandløb. Bekæmpelse med Glyphosat er effektivt, men udrydder også al anden vegetation. De rekreative interesser og den artsrige vegetation indenfor indsatsområdet gør, at sprøjtning kun bør ske med rygsprøjte og afskærmet sprøjtelanse, med en weed-viper eller ved pensling. Ellers er den ikkekemiske bekæmpelse at foretrække (Nielsen et al. 2005). Sprøjtning skal ske i tørt og vindstille vejr. Hvis den kemiske bekæmpelse anvendes anbefales det, at starte tidligt om foråret når planterne er cm. høje og det er muligt, at trænge ind i midten af bestanden. Behandlingen gentages 2-3 gange i løbet af sæsonen (efter konstateret behov). Grundet sprøjtemidlers skadelige effekt på miljøet og grundvandet anbefales metoden kun anvendt i begrænset omfang. Der bør generelt udvises stor forsigtighed ved anvendelse af sprøjtemidler i nærheden af vådområder og ikke alle steder er det tilladt at sprøjte. Der kan især være begrænsninger på arealer, som er omfattet af 3 i Naturbeskyttelsesloven, langs vandløb (2 meter bræmme), ved vandhuller og søer, på brakmarker samt på arealer med tilskud fra MVJ-ordninger (MiljøVenlige Jordbrugsforanstaltninger) Alternative metoder Ved bekæmpelse af store arealer er græsning et godt og effektivt alternativ. Effekten svarer i princippet til slåning. Dyrene fjerner de fleste overjordiske plantedele, hæmmer fotosyntese og tømmer dermed den næring, der er oplagret i roden. Erfaringerne med husdyrgrænsning stammer hovedsagelig fra brugen af får, men kvæg kan også finde planten velsmagende. Bekæmpelse med får kan på flere arealer indenfor indsatsområdet anvendes og vil være et valg, som skåner eksisterende flora. Husk: Afskårede blomsterskærme eller andet plantemateriale fra Kæmpe-Bjørnekloen, der skal bortskaffes, skal afleveres på genbrugsstationerne i klare sække. Planter som rodstikkes eller trækkes op bør fjernes fra arealet for at undgå spiringsrisikoen. Det er lettere og billigere, at udrydde den første plante end den første hektar! 11

15 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i oplandet til Bækkerenden og Hulhøjrenden 6.0 Litteraturliste Calov, G., Hansen, J. P., (2004): Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Stenløse Kommune ( ). Stenløse Kommune, Stenløse. Fødevareministeriet, 2004: Lov om drift af landbrugsjorder. Lov nr. 434 af 9. juni Tilgængelig online den 24/7 2006: Nielsen, C., H.P. Ravn, W. Nentwig and M. Wade (red.), Kæmpe-Bjørneklo forebyggelse og bekæmpelse. Strategi for håndtering af en invasiv plante i Europa. Udgivet af: Skov & Landskab, Hørsholm. Plantedirektoratet, 2006: Bekendtgørelse om bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. Bekendtgørelse nr. 17 af 13. januar Tilgængelig online den 24/7 2006: Plantedirektoratet, 2006a: Bekæmpelse af Kæmpebjørneklo. Plantedirektoratet. Tilgængelig online den 25/7 2006: Plantedirektoratet, 2006: Vejledende bilag vedr. bødeudmålingsprincipper. Plantedirektoratet. Tilgængelig online den 22/8 2006: Plantedirektoratet, 2006: Administrationsmodel for sanktionsbestemmelser i medfør af bekendtgørelse om bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Plantedirektoratet. Tilgængelig online den 22/8 2006: Det er lettere og billigere, at udrydde den første plante end den første hektar! 12

16 Oversigtskort Indsatsplan: Bækkerenden og Hulhøjrenden med opland W N S E 1:15000 Afgræsning indsats2.shp Kommunegrænser.shp Bjørneklo over 50.shp Bjørneklo 5-50.shp Bjørneklo 1-5.shp P3_vandloeb_polyline.shp Grøft.shp

17 Oversigtskort 1-12 Indsatsplan: Bækkerenden og Hulhøjrenden med opland W N S E 1:15000 Afgræsning indsats2.shp Arbejdskort forlev.shp Kommunegrænser.shp Bjørneklo over 50.shp Bjørneklo 5-50.shp Bjørneklo 1-5.shp P3_vandloeb_polyline.shp Grøft.shp

18 1 Oversigtskort 1 Indsatsplan: Bækkerenden og Hulhøjrenden med opland N 1:5200 Afgræsning indsats2.shp Arbejdskort forlev.shp Bjørneklo over 50.shp Bjørneklo 5-50.shp Bjørneklo 1-5.shp P3_vandloeb_polyline.shp

19 2 Oversigtskort 2 Indsatsplan: Bækkerenden og Hulhøjrenden med opland N 1:5500 Afgræsning indsats2.shp Arbejdskort forlev.shp Bjørneklo over 50.shp Bjørneklo 5-50.shp Bjørneklo 1-5.shp P3_vandloeb_polyline.shp

20 3 Oversigtskort 3 Indsatsplan: Bækkerenden og Hulhøjrenden med opland N 1:5200 Afgræsning indsats2.shp Arbejdskort forlev.shp Bjørneklo over 50.shp Bjørneklo 5-50.shp Bjørneklo 1-5.shp P3_vandloeb_polyline.shp

21 4 6 Oversigtskort 4 Indsatsplan: Bækkerenden og Hulhøjrenden med opland N 1:5000 Afgræsning indsats2.shp Arbejdskort forlev.shp Bjørneklo over 50.shp Bjørneklo 5-50.shp Bjørneklo 1-5.shp P3_vandloeb_polyline.shp

22 5 7 Oversigtskort 5 Indsatsplan: Bækkerenden og Hulhøjrenden med opland N 1:5000 Afgræsning indsats2.shp Arbejdskort forlev.shp Bjørneklo over 50.shp Bjørneklo 5-50.shp Bjørneklo 1-5.shp P3_vandloeb_polyline.shp

23 6 Oversigtskort 6 Indsatsplan: Bækkerenden og Hulhøjrenden med opland N 1:5000 Afgræsning indsats2.shp Arbejdskort forlev.shp Bjørneklo over 50.shp Bjørneklo 5-50.shp Bjørneklo 1-5.shp P3_vandloeb_polyline.shp

24 7 Oversigtskort 7 Indsatsplan: Bækkerenden og Hulhøjrenden med opland N 1:4500 Afgræsning indsats2.shp Arbejdskort forlev.shp Bjørneklo over 50.shp Bjørneklo 5-50.shp Bjørneklo 1-5.shp P3_vandloeb_polyline.shp

25 8 Oversigtskort 8 Indsatsplan: Bækkerenden og Hulhøjrenden med opland N 1:5200 Afgræsning indsats2.shp Arbejdskort forlev.shp Bjørneklo over 50.shp Bjørneklo 5-50.shp Bjørneklo 1-5.shp P3_vandloeb_polyline.shp

26 9 Oversigtskort 9 Indsatsplan: Bækkerenden og Hulhøjrenden med opland N 1:5200 Afgræsning indsats2.shp Arbejdskort forlev.shp Bjørneklo over 50.shp Bjørneklo 5-50.shp Bjørneklo 1-5.shp P3_vandloeb_polyline.shp

27 10 Oversigtskort 10 Indsatsplan: Bækkerenden og Hulhøjrenden med opland N 1:5200 Afgræsning indsats2.shp Arbejdskort forlev.shp Bjørneklo over 50.shp Bjørneklo 5-50.shp Bjørneklo 1-5.shp P3_vandloeb_polyline.shp

28 11 8 Oversigtskort 11 Indsatsplan: Bækkerenden og Hulhøjrenden med opland N 1:5000 Afgræsning indsats2.shp Arbejdskort forlev.shp Bjørneklo over 50.shp Bjørneklo 5-50.shp Bjørneklo 1-5.shp P3_vandloeb_polyline.shp

29 12 Oversigtskort 12 Indsatsplan: Bækkerenden og Hulhøjrenden med opland N 1:7000 Afgræsning indsats2.shp Arbejdskort forlev.shp Bjørneklo over 50.shp Bjørneklo 5-50.shp Bjørneklo 1-5.shp P3_vandloeb_polyline.shp