KVALITETSRAPPORT FOR ULSTRUP SKOLE

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT FOR ULSTRUP SKOLE 2017

2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 3.2 Elevernes faglige niveau, når de forlader folkeskolen 3.3 Overgang til ungdomsuddannelse 3.4 Tilliden til og trivslen i folkeskolen 3.5 Øvrige kommunale indsatsområder Skolens arbejde med digitale læringsmiljøer Forældretilfredshed 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 5. OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE 5.1. Uddannelsesstatus 6. TRIVSEL 6.1. Trivsel i klasse 6.2. Trivsel i klasse 7. KVALITETSOPLYSNINGER 7.1. Kompetencedækning 8. FORÆLDRETILFREDSHED 9. HANDLEPLANER 10. OPFØLGNING PÅ TIDLIGERE HANDLEPLANER 11. SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE

4

5 1. FORORD Om kvalitetsrapporten Kvalitetsrapporten er et mål- og resultatstyringsværktøj for folkeskoleområdet, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning og fungere som grundlag for fremadrettet lokal dialog og kvalitetsudvikling. Det fremgår af folkeskoleloven, at der skal udarbejdes en kvalitetsrapport for hele kommunen med obligatoriske oplysninger. Rapporten skal udarbejdes hvert andet år. Favrskov Byråd har desuden besluttet, at den enkelte skole skal udarbejde en kvalitetsrapport med obligatoriske oplysninger og status på udvalgte kommunale indsatser, selvom det ikke er et krav, at den enkelte skole har sin egen rapport. Den enkelte skoles kvalitetsrapport er et mål- og resultatstyringsværktøj for såvel skoleledelse som skolebestyrelse. Det er intentionen, at den skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på skoleniveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Skolerapporten beskriver kort de nationale mål for folkeskolens udvikling og de aktuelle kommunale indsatser, der skal vurderes i en sammenfattende helhedsvurdering. Rapporten indeholder de obligatoriske resultater, der skal lægges til grund for vurderingen af den enkelte skoles niveau ifølge bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter i folkeskolen. Desuden indeholder rapporten evt. lokale handleplaner og opfølgning på evt. tidligere handleplaner. Alle skoler er blevet bedt om at udvikle handleplaner, hvis mindre end 80 pct. af eleverne var gode til at læse og regne ved årets nationale test. Endvidere er den enkelte skole blevet bedt om at udarbejde en handleplan for elevtrivsel, hvis skolen vurderer, at der er udfordringer. Om data Rapportens resultater er fra foråret og sommeren 2017, og den indeholder derudover sammenligninger med tidligere opnåede resultater. Data i kvalitetsrapporten stammer fra Undervisningsministeriets ledelsesinformationssystem ( der skal anvendes ved udarbejdelse af kvalitetsrapporten. Den eneste undtagelse er data fra forældretilfredshedsundersøgelsen på skole- og SFOområdet, som er gennemført på alle folkeskoler i Favrskov Kommune i efteråret Oplysninger om resultater i de obligatoriske nationale test, der er en del af de nationale resultatmål, er underlagt fortrolighed ifølge folkeskoleloven og må derfor ikke offentliggøres. Omtalen af resultaterne skal derfor ske på en måde som gør det muligt at læse og forstå udviklingen, selvom resultaterne ikke må nævnes direkte.

6 Nationalt fastsatte mål De nationale mål er: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Målene er operationaliseret i følgende måltal: Mål 1: Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Mål 2: Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Mål 3: Elevernes trivsel skal øges. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Målene sætter retning for udviklingen i folkeskolen og giver samtidig mulighed for at følge, hvordan det går med folkeskoleelevernes faglighed og trivsel. De er dermed også retningsgivende for skolebestyrelsens arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod: At eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Blandt andet skal flere elever opnå karakteren 2 i dansk og matematik At folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse Mål og måltal kan følges i kvalitetsrapporten. Byrådet skal desuden sikre, at lærerne i kommunens folkeskoler har undervisningskompetence i de fag, som de underviser i (tidligere linjefagskompetence) ifølge folkeskoleloven. Udviklingen følges via kvalitetsrapporten. Målsætningen er fuld kompetencedækning i skoleåret 2020/21. Ved fuld kompetencedækning forstås, at 95 pct. af undervisningen i fagene varetages af lærere med undervisningskompetence eller tilsvarende faglig kompetence.

7 Kommunen skal derfor sikre, at kompetencedækningen løbende øges. Kompetencedækningen skal være mindst: 85 pct. i pct. i 2018 De seneste resultater i denne rapport er som nævnt fra foråret Elevernes trivsel følges via en obligatorisk national trivselsmåling. Skolens overordnede resultater indgår i kvalitetsrapporten, resultaterne er tilgængelige i mere detaljeret form via Kommunale indsatser På baggrund af den seneste kvalitetsrapport for folkeskolen har Byrådet iværksat tiltag for at understøtte arbejdet med følgende indsatser: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne Øget progression i læring og trivsel Flere i erhvervsuddannelse Øget digitalisering arbejde med digitale læringsmiljøer Skolens vurdering af de lokale resultater indgår i afsnittet Sammenfattende helhedsvurdering. Desuden indeholder skolerapporten de overordnede lokale resultater af den netop gennemførte forældretilfredshedsundersøgelse på skole- og SFO-området. Skolens vurdering af disse resultater indgår ligeledes i den sammenfattende helhedsvurdering.

8 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN Ulstrup Skole er en mellemstor folkeskole med 359 elever fra årgang. Skolen har to klasser på alle årgange, og klassekvotienten varierer fra 14 til 21. Skolen er beliggende centralt i Ulstrup by, hvor der er godt indbyggere. Herudover kommer eleverne fra et stort opland. Ulstrup Skole har gode fysiske rammer med forholdsvis ny indskolingsafdeling (2002), med fælleslokaler for skole og SFO. SFO består dels af SFO for årgang dels af tilbud om klub for 4. til 6. årgang. Skolen er afdelingsopdelt i tre afdelinger (0.-2. årgang, årgang, årgang). Skolens lærere og pædagoger er hver tilknyttet én afdeling, og de har, som udgangspunkt, al deres undervisning inden for én afdeling. Skolens faglokaler er forholdsvis velholdte, de fleste steder er der gode, store klasselokaler med tilhørende fællesområder til de enkelte årgange, samlingssal i den tidligere gymnastiksal og Café (Radisen) med hjemmefremstillet mad hver dag. Idrætsundervisning foregår i og ved Ulstruphallerne, der ligger 100 m fra skolen. Biblioteks- og mediatekfunktionen varetages i kombi biblioteket Ulstrup Bibliotek, der er sammenbygget med skolen og er skolens pædagogiske servicecenter og lokalsamfundets folkebibliotek i ét. I oktober 2017 åbnede kommunen et Sundhedscenter i samme bygning. Dette har medført, at stadig flere borgere har deres daglige gang på skolen. Ulstrup Skole er praktikskole for Silkeborg Seminarium.

9 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING På Ulstrup skole prioriteres såvel et højt fagligt niveau, som den enkelte elevs trivsel og læringsmiljøet i den enkelte klasse. I alle klasser er der oprettet forældreråd, som gennem fællesarrangementer, oprettelse af legegrupper mv. understøtter trivselsarbejdet. Den nationale trivselsundersøgelse i 2017 viser stor glæde ved at gå i skole og stor tryghed og tillid til de voksne. Den viser, at der er positive fremskridt siden sidste trivselsmåling. Dette gør sig i store træk gældende på alle vores årgange. Resultaterne af de nationale test anvendes af årgangenes faglærere i samarbejde med skolens PLC og ledelse. Der afholdes to årlige læringssamtaler (jan/feb. og maj/juni), som tager sit udgangspunkt i elevernes læringsprogression i blandt andet de nationale test, men også andre kvalitative og kvantitative test og målinger. Skolens medarbejdere er organiseret i tre selvstyrende afdelingsteam. I indskolingsteamet arbejder lærere og pædagoger tæt sammen så sammenhængen mellem skole og SFO sikres. Der arbejdes kontinuerligt med at skabe den bedst mulige varierende og sammenhængende skoledag for eleverne på alle vores årgange. Det er de selvstyrende årgange - og afdelingsteam, som arbejder med dette, inden for de af ledelsen udstukne rammer. På Ulstrup Skole ønsker vi en fuld integration af den fagdelte og den understøttende undervisning, så skoledagen for eleverne opleves som varieret og sammenhængende. I teamenes planlægning skal der tages højde for at de lovmæssige krav om at skoleugen i gennemsnit skal indeholde minimum 45 minutters daglig motion og bevægelse. Bevægelsen i undervisningen er der et yderligere fokus på i skoleåret 17/18, da Ulstrup Skole deltager i projektet "Krop og Kompetence", som er et samarbejde mellem bl.a. DGI og VIA - Århus. For at alle elever skal blive så dygtige som muligt og trives så godt som muligt og på Ulstrup skole sætter vi fokus på at: * Klasserumsledelse - der er en klar struktur og en tydelig dagsorden. * Eleverne kender målet for læringssituationerne i den sammenhængende og varierede skoledag. * Eleverne motiveres og tager medejerskab - dette gøres bl.a. vha. medinddragelse. * At der kontinuerligt er fokus på elevernes faglige og alsidige udvikling, samt på deres trivsel. *At eleverne på Ulstrup Skole oplever en hverdag, der er for dem er meningsgivende. Resultaterne for vores afgangsprøve er stadig et fokusområde. Ulstrup Skole deltager i et treårigt ministerielt projekt "Projekt fagligt løft - for eleverne i udskolingen". Deltagelsen i dette projekt har til formål at styrke det faglige niveau i dansk og matematik. Målet er at antallet af elever der får karakteren 4 eller derover øges.

10 Erfaringerne fra de første år med understøttende undervisning er blevet anvendt til justering af strukturen. I skemalægningen er fagtimerne, så vidt det er muligt, parallellagt på årgangene, dette er gjort for at give de bedste muligheder for holddeling og samarbejde på tværs af elevgrupper og årgange. I udskolingen har vi fortsat samlet den understøttende undervisningen og valgfagstimerne på én ugedag. Eleverne fra vælger sig ind på én af de tre linjer. Vores tre udskolingslinjer "Global", "Krop og Bevægelse" og "Håndværk og Design". Linjedagstanken styrker elevernes medejerskab og motivation for deltagelse i faget. Det rammesætter også, at eleverne på tværs af de tre årgange har fælles læring situationer. Der evalueres i foråret 2018 på denne struktur. 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? Sammenfattende om Ulstrup skoles resultater. DANSK Målsætningen med 80% elever der gode til at læse nås ikke på 2., 4. og 8.årgang i år. Målsætningen nås for vores 6. årgang. Målsætningen med 80% elever der gode til at regne nås på såvel 3.årgang og på 6.årgang. På læseområdet noterer vi et fald af antallet af "gode" læsere på 4. årgang. Dette gør sig også gældende for vores 8.årgang. For vores 6.årgang kan vi notere os en fremgang. Antallet af elever med "dårligt" resultat i de nationale test i dansk læsning er ikke faldet på 4., 6. eller 8.årgang. Andelen er steget med lidt under 10% for alle tre årganges vedkommende. Andelen af de "allerdygtigste" elever i dansk læsning er steget med 9% på 8.årgang. På 6.årgang er andelen faldet med ca. 13%. På 4.årgang er den faldet med små 4%. MATEMATIK Målsætningen med 80% elever der er gode til matematik er opfyldt både på vores 3. og vores 6.årgang. Vi noterer os at andelen af de "gode" elever i matematik for den samme årgang over tre år (3.årgang 14/15-6.årgang 16/17) er steget med 12,9 %. Dette er næsten 4 % højre end kommunegennemsnittet. Antallet af de allerdygtigste elever i nationale test i matematik for den samme årgang (3.årgang 14/15-6.årgang 16/17) er steget med 12,9 %. Dette er to procent højere end den kommunale stigning. Antallet af elever med "dårligt" resultat i de nationale test i Matematik fra årgang er steget med 3,2%. Vi er opmærksomme på en eventuel polarisering i forhold til, hvilket resultat eleverne opnår i de nationale test.

11 3.2 Elevernes faglige niveau, når de forlader folkeskolen Elevernes niveau til de afsluttende prøver har været faldende over de sidste par år. Specielt drengenes præstation i matematik har været udfordret. Pigerne i dansk har også scoret lavere. Andelen af elever der scorer karakteren 02 eller derover er for pigernes vedkommende nærmest uændret, mens procentdelen af drengene er faldet. Vi har et fokus på dette, og er med i det nationale projekt "fagligt løft i udskolingen". Dette er startet op i efteråret 2017, og strækker sig over tre år. Vi har til prøverne sommeren 2017 scoret lidt under vores socioøkonomiske beregning. Her har vi i de to foregående år scoret lidt over. 3.3 Overgang til ungdomsuddannelse Ulstrup skole ligger som udgangspunkt tæt på det kommunale procentsats. Dette ser vi som værende positivt ift. vores socioøkonomiske grundlag. Vi arbejder for, at vores procentsats øges. 3.4 Tilliden til og trivslen i folkeskolen Elevernes trivsel er stigende for vores 0.-3.klasse og den er uændret for vores klasse. Der er til stadighed et fokus på elevernes trivsel, og også en italesættelse af, at gode læringssituationer også er en vigtig basis i forhold til trivslen for såvel den enkelte elev som for klasse og årgangen som helhed. Vi tror på at elevernes faglighed og elevernes trivsel supplere og understøtter hindanden. 3.5 Øvrige kommunale indsatsområder Skolens arbejde med digitale læringsmiljøer Synlig læring, trivsel og dannelse for alle Læringsplatformen Meebook er implementeret på Ulstrup skole med henblik på at formidle læringsforløb med mål, forløbsbeskrivelser og evaluering. To skoler har medvirket i eksterne evalueringer og en skole har med afsæt i et lederkompetenceudviklingsforløb og digital forandringsledelse fået iværksat en god proces. Implementering skal forventes at tage tid. Forvaltningen har understøttet processen med en speciel indsats i forhold til de yngste og en mere målrettet proces for digitale elevplaner i Meebook. Digitale lege- og læringsformer Med henblik på at skabe sammenhæng i et 0-18-års perspektiv har indskolinger og dagtilbud, der har ønsket det, deltaget i projekt Leg og læring med mikro-robotter, mens mellemtrin- og udskoling har deltaget i projekt Digitalt design og laserskæring. Udvalgte SFO er har deltaget i Socialt Udviklingscenter (SUS)- projekt om digitale, inkluderende lege. Herudover har der været afholdt Fremtidstræf på 5. og 6. årgang med design, mediefortælling og programmering som omdrejningspunkt, mens der i en indskoling har været

12 arbejdet systematisk med udvikling af en innovationsdidaktik. Af andre udviklingstiltag kan nævnes animated learning som didaktisk tilgang, mens der i aktionslæringsforløb er blevet udviklet nye digitale lege. Kapacitetsopbygning Skoler og forvaltning har tilbudt faglige kompetenceløft bredt i organisationen og understøttet videndeling gennem netværksdeltagelse for ressourcepersoner. Adgang til velfungerende it for alle KL har i efteråret 2016 foretaget en landsdækkende undersøgelse for skolerne, hvor Favrskov kommune er placeret i en top ti i forhold til brugeroplevelse af velfungerende it og sikkerhed. Personalet og elever oplever, at netværket og it-udstyr fungerer godt i både klasse- og faglokaler samt indvendige fællesarealer. 25 % af eleverne svarer, at skolernes it anvendelse er godt i forhold til det de skal bruge det til, og 69 % tilkendegiver, at få periodiske fejl kan forstyrre undervisningen. 94 % af besvarelserne ligger således i den mest positive ende, mens 6 % oplever ustabilitet og forstyrrelser gradueret på tre niveauer. Samlet vurdering Favrskov kommune har fuldt ud deltaget i Undervisningsministeriets fireårige projekt om styrkelse af it i folkeskolen, som afsluttes ved udgang af I dette projekt har der været fokuseret på digitale læremidler, læringsplatforme, ny samarbejds- og kommunikationsformer, udvikling af infrastruktur, demonstrationsskoleprojekt og kompetenceløft. I lighed med erfaringer fra dette projekt opleves det i Favrskov Kommune at: it understøtter undervisningsdifferentiering, varieret brug af medieudtryk og læringsformer støtter elever med særlige behov samt brug af forskellige læringsstile. it har en positiv effekt på elevernes motivation, da det er anderledes og bygger på spil, konkurrence samt kommunikation kendt fra elevernes fritidsliv. it muliggør autencitet i form af opdaterede ressourcer, mulighed for at udgive til rigtige modtagere og rammer til realistisk simulering. it fremmer samskabende læring, hvor især muligheden for at dele i Google har åbnet mulighed for reel fælles produktion og feedback. it fremmer en evalueringskultur i forhold til selvrettende prøver ved færdighedsrelaterede aktiviteter og ved brug af dedikerede evalueringsværktøjer i Meebook og Google. it understøtter inklusion i et fagligt og socialt fællesskab gennem brug af læse-og skriveværktøjer, inkluderende lege, stilladserende værktøjer og større variation af aktiviteter. It vurderes i øvrigt at have en tidsmæssig effekt i forhold til de pædagogiske medarbejderes forberedelse og evaluering i skolen i form af: generelt at kunne nå mere på samme tid. øget brug af didaktiserede portaler. brug af selvrettende opgaver og tests.

13 For medarbejdernes vedkommende fremmer brug af Google Docs samarbejde og videndeling. Medarbejdere tilkendegiver stor tilfredshed og oplevet høj effekt med brug af dette værktøj Forældretilfredshed I forhold til forældrenes tilfredshed med Ulstrup Skole og SFO, så ligger vi over hele linjen med en scorer på 3,5 ud af 5. Det vil sige, at ca. 60% af forældrene er meget tilfredse eller tilfredse med Skole- og SFOtilbuddet på Ulstrup Skole. Vi kan notere os, at der er meget stor tilfredshed med vores fysiske ramme for SFO en.

14 4. RESULTATER 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Undervisningsministeriet oplyser i noter til testresultaterne, at en sammenligning med måltal før 2014/15 skal ske med en vis forsigtighed på grund af ændring af kriterier i dansk, læsning, i 2. klasse og udsving i matematik mellem 2013/14 og 2014/15, idet der er foretaget en omfattende kvalitetssikring og genberegning, der med stor sandsynlighed har påvirket testresultaterne på disse områder. Derfor er det alene måltal fra 2014/15 og frem, der anvendes herunder. Tabel 1. Oversigt over om andelen af elever, som er 'gode' til dansk læsning og matematik er mindst 80% for den samme årgang Dansk, læsning Matematik 8. klasse, 6. klasse, 4. klasse, 2. klasse, 6. klasse, 3. klasse, 16/17 16/17 16/17 16/17 16/17 16/17 16/17 14/15 16/17 14/15 16/17 14/15 16/17 16/17 16/17 Skolen Nej Nej Ja Nej Nej Ja Nej Ja Ja Kommunen Ja Nej Ja Nej Nej Ja Ja Ja Ja Figur 1. Udviklingen, i andelen af de "gode" elever i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "4. kl. ift. 2. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere

15 på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).

16 4.1.2 Andel af de 'allerdygtigste' elever i de nationale test Tabel 2. Oversigt over om andelen af de allerdygtigste elever for den samme årgang er steget Dansk, læsning 4. kl. 16/17 ift. 6. kl. 16/17 ift. 8. kl. 16/17 ift. 2kl. 14/15 4kl. 14/15 6kl. 14/15 Skolen Nej Nej Ja Kommunen Ja Nej Ja Figur 3. Udviklingen, i andelen af de "allerdygtigste" elever i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "4. kl. ift. 2. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de 'allerdygtigste' læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange i kommunen. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).

17 4.1.3 Andel af elever med 'dårlige' resultater i de nationale test Tabel 3. Oversigt over om andelen af elever med dårlige resultater for den samme årgang er faldet Dansk, læsning 4. kl. 16/17 ift. 6. kl. 16/17 ift. 8. kl. 16/17 ift. 2kl. 14/15 4kl. 14/15 6kl. 14/15 Skolen Nej Nej Nej Kommunen Nej Ja Ja Figur 5. Udviklingen, i andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "4. kl. ift. 2. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som dårlige til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af dårlige til at læse på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange i kommunen. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).

18 4.2 Elevernes faglige niveau når de forlader skolen Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse Tabel 4. Karaktergennemsnit ved FP9 i dansk, matematik og bundne prøvefag Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Skolen, 16/17 6,7 4,9 6,1 Skolen, 15/16 6,9 6,2 7,0 Skolen, 14/15 6,9 6,6 7,1 Kommunen, 16/17 7,2 7,3 7,3 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Tabel 5. Karaktergennemsnit ved FP9 i dansk, matematik og bundne prøvefag, opdelt på køn Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 16/17 6,0 7,3 4,6 5,1 5,8 6,4 Skolen, 15/16 5,9 8,2 6,5 5,9 6,5 7,8 Skolen, 14/15 5,7 8,1 6,1 7,1 5,9 8,3 Kommunen, 16/17 6,5 8,1 7,4 7,2 6,9 7,8 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning.

19 4.2.2 Socioøkonomiske referencer for 9. klasse Tabel 6. Socioøkonomiske referencer for 9. klasse, bundne prøver i alt ved FP9 Socioøkonomiske referencer for 9. klasse, bundne prøver i alt ved FP9 Karaktergennemsnit Socioøk. reference Skolen, 16/17 6,1 6,4 Skolen, 15/16 7,0 6,7 Skolen, 14/15 7,1 6,7 Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Specialklasser er ikke indeholdt i tabellen. Dansk Orden er ikke medregnet. En stjernemarkering angiver, at skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt fra dens socioøkonomiske reference. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Andel af elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik Figur 7. Andel elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning.

20 Figur 8. Andel elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik, opdelt på køn Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning.

21 5. OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE 5.1 Uddannelsesstatus Figur 9. Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik.

22 6. TRIVSEL 6.1 Trivsel i klasse Svarfordeling på udvalgte spørgsmål Figur 10.1 Er du glad for din klasse? Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). Figur 10.2 Føler du dig alene i skolen? Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS).

23 Figur 10.3 Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). Figur 10.4 Er du glad for dine lærere? Figur 10.5 Er lærerne gode til at hjælpe dig?

24 Figur 10.6 Lærer du noget spændende i skolen? Figur 10.7 Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS).

25 6.2 Trivsel i klasse Samlet resultat på tværs af temaer Figur 11. Indikatorer for trivsel opdelt på temaer i 16/17 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS).

26 6.2.2 Svarfordeling for gennemsnittet på forskellige temaer Figur 12.1 Social trivsel Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Ovenstående figur viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). Figur 12.2 Faglig trivsel Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Ovenstående figur viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS).

27 Figur 12.3 Støtte og inspiration Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Ovenstående figur viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). Figur 12.4 Ro og orden Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Ovenstående figur viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS).

28 7. KVALITETSOPLYSNINGER 7.1 Kompetencedækning Figur 13.1 Samlet kompetencedækning Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning.

29 Figur 13.2 Kompetencedækning opdelt på fag i 16/17 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning.

30 Figur 13.3 Kompetencedækning opdelt på klassetrin i 16/17 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Generelt er vores kompetencedækning lig med eller højere end gennemsnittet for kommunen. Dette er kun med undtagelse af 3.klasse. Det kan bemærkes, at vi i dansk og matematik har 100% dækningsgrad.

31 8. FORÆLDRETILFREDSHED Fordeling opdelt på hovedtemaer Figuren viser resultater for *HLD2, 0A, 0B, INDS, INDS, INDS, JUP, JUP, PLU, FØRS, MAR, SAT, 0H1, 0H2, 1H1, 1H2, 2H1, 2H2, 3H1, 3H2, 4H1, 4H2, 5H1, 5H2, 6H1, 6H2, 7H1, 7H2, 8H1, 8H2, 9H1, 9H2 og *WEB i alle skoleår. Kilde: Rambøll Brugertilfredshedsundersøgelse. Fordeling opdelt på hovedtemaer Figuren viser resultater for *HLD2, 0A, 0B, INDS, INDS, INDS, JUP, JUP, PLU, FØRS, MAR, SAT, 0H1, 0H2, 1H1, 1H2, 2H1, 2H2, 3H1, 3H2, 4H1, 4H2, 5H1, 5H2, 6H1, 6H2, 7H1, 7H2, 8H1, 8H2, 9H1, 9H2 og *WEB i alle skoleår. Kilde: Rambøll Brugertilfredshedsundersøgelse

32 9. HANDLEPLANER Handleplan for fagligt løft - 80% procent af eleverne er gode læsere og gode til matematik Sammenhæng/status: Mål: Det overordnede mål er at 80% andelen nås på alle årgange. Delmål: At årgange der er i "risikozone" med mere end 20% elever med "dårlige" resultater afdækkes tidligt. At andelen af "dygtigste" elever stiger på alle årgange At andelen af "dårligste" elever falder på alle årgange. Tiltag: De Nationale test, frivillige og obligatoriske, anvendes systematisk og i sammenhæng så udviklingen for den enkelte årgang på henholdsvis og 8. årgang følges fra 1.frivillige test i begyndelsen af teståret over den obligatoriske test i slutningen af teståret til 2. frivillige test i begyndelsen af det efterfølgende skoleår. Med udgangspunkt i resultaterne for hhv. de frivillige nationale test og de obligatoriske nationale test afholdes der i perioden jan/feb. og april/maj læringssamtaler for årgangene. Her deltager det pågældende årgangsteam, en medarbejder som sidder i PLC og en ledelsesrepræsentant. Der er fokus på elevernes læringsprogression, tiltag i læringssituationerne i forhold til de konkrete udfordringer, der ses blandt eleverne på årgangen, men også på videndeling om hvad der virker i forhold til elevernes læringsprogression. Der opsættes konkrete mål i forhold til elevernes læring og læringsprogression, og delmålene konkretiseres - dette gør sig gældende i forhold til målet og i forhold til vejen dertil. Dette kan være for såvel årgange, for grupper af elever som for enkelt elever. Tegn: Eleverne, elevgrupperne opnår de af lærerne opstillede mål og/eller delmål, dette afspejles i resultaterne i de efterfølgende nationale test, og i den daglige kvalitative evaluering mellem lærer og elev/elevgruppe. Evaluering: I den efterfølgende læringssamtale følges der op på, om målene blev nået, og hvordan de blev nået. Det stilles skarpt på, hvad der muliggjorde eller udfordrede dette.

33 Handleplan for inklusion Sammenhæng/status: At eleverne føler sig inkluderet gennem hele dagen og tiden, de er på Ulstrup Skole, ved vi er vigtigt for elevernes læring og trivsel. Vi kan aflæse i trivselsmålingen, at vi for 0.-3.klasse ligge ca.10% under kommunen ift. spørgsmålet "føler du dig alene i skolen (figur 10.2). Samme procent gør sig gældende ift. figur 12.1 "social trivsel" for 4.-9.årgang. Mål: Alle personaler skal blive så dygtige som muligt, så de både menneskeligt og pædagogisk har forudsætningerne for at kunne inkludere vores elever, så vi kan leve op til lovgrundlaget for at inkludere 97% af vores elever. At personalet oplever sig kompetente til at inkludere såvel de socialt, relationelt og fagligt dygtige elever, som de elever, der er udfordret på disse parametre. Tiltag: At arbejde hen i mod, at overgangene i elevernes hverdag (Skole/SFO) og hele skoletid ((dagtilbud/skole) (indskoling/mellemtrin) (mellemtrin/udskoling)) bliver løftet og løst på den bedst mulige måde. Vores pædagogiske personale overleverer mest mulig overlevering af viden, fagligt, socialt og relationelt i forhold til vores elever. At synliggøre den "røde tråd" for eleverne i forhold til den enkelte skole- og SFO-dag, som for elevernes samlede skoleforløb. Formalisering af denne videndeling i samarbejde med det pædagogiske personale - hvornår og hvordan gøres dette mest hensigtsmæssigt, så vi sikrer bedst mulig trivsel og mest mulig læring for eleverne. PLC og ledelsen arbejder med dette. Tegn: At resultaterne for elevernes trivselsmåling og i forældretilfredshedsundersøgelsen bliver endnu bedre. Evaluering: Gennemgang af resultaterne for kommende trivselsmålinger og forældretilfredshedsundersøgelser. Tilbagemeldinger fra personalet, fra forældremøderne og fra skole/hjem-samtalerne.

34 Handleplan for implementering af IT og læringsplatforme Sammenhæng/status: Vores pædagogiske personale og vores elever benytter sig af IT og læringsplatforme (MeeBook) - samt brugen af IT-kompenserende hjælpemidler. Internetportalerne Alinea og Gyldendal benyttes af vores pædagogiske personale. Vores elever i 2.-6.klasse har chromebooks i forholdet 1:1 og vores elever i klasse har Pc er i samme forhold. Mål: At vores elever på 0. og 1.årgang også får chormebooks i forholdet 1:1. Tiltag: Der indkøbes som udgangspunkt chormebooks til 0. og 1. årgang i foråret Tegn: At alle elever har hver sit device, når vi når starter skoleåret 2018/2019. Evaluering: Alle vores elever et device tilgængeligt i læringssituationerne.

35 10. OPFØLGNING PÅ TIDLIGERE HANDLEPLANER Der er udarbejdet handleplaner for henholdsvis "Mindst 80% dygtige læsere" og "Mindst 80% dygtige til at regne". Årgangskonferencerne er blevet gennemført som planlagt, der er i særlig grad udarbejdet handleplaner for de elever med de dårligste resultater. For alle årgange konstateres en resultatfremgang fra 1. frivillige til den obligatoriske test. Der arbejdes videre med handleplanen for inklusion og med de, i denne rapport, tilføjede mål og tiltag.

36 11. SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Skolebestyrelsen tager generelt kvalitetsrapporten til efterretning og udtaler følgende: Fokusområde i forhold til fagligt løft af eleverne på Ulstrup Skole På Ulstrup Skole skal der fortsat være fokus på at løfte det faglige niveau for alle børn. Alle børn kan blive endnu dygtigere: både de fagligt stærke og de fagligt svage. 80% af eleverne på Ulstrup Skole skal leve op til kravet om at være gode læsere og gode til matematik. Gennem to årlige læringssamtaler arbejdes med at øge fokus på elevernes læring, deres læringsprogression og omsættelse og brug af konkret data som udgangspunkt for kommende læringssituationerne. Som den røde tråd arbejdes der på alle årgangene med udgangspunkt i målene i Uddannelsesparathedsvurderingen (8.årgang). Overgang til ungdomsuddannelserne Ulstrup Skole ligger et par procent over det kommunale gennemsnit i forhold til, hvor mange elever, der efter tre måneder er i gang med en ungdomsuddannelse (tallene sommeren 2016). Inklusion og trivsel Det er bemærket, at andelen af elever fra 0.-3.årgang, der er glade for deres klasse, er steget markant fra skoleåret 2015/16 til skoleåret 2016/17. Vi er nysgerrige på, hvad dette skyldes. Trivslen for 4. 9.årgang er uændret den ligger fortsat tæt op ad de kommunale tal. Bestyrelsen ønsker et stadigt fokus på arbejdet med den gode klasse/årgang. Vi har i bestyrelsen i januar 2018 sat gang i en revidering af principperne for forældresamarbejdet. Det er forventningen, at dette arbejde støtter op om skolen og de pædagogiske og didaktiske indsatser, så eleverne på Ulstrup Skole kommer til at trives endnu bedre og lærer mest muligt.