Klar, parat, skolestart i seks kommuner Appendiks til DEAs undersøgelse af arbejdet med sammenhænge mellem dagtilbud og skole

Transkript

1 NOTAT 58 Januar 2018 Klar, parat, skolestart i seks kommuner Appendiks til DEAs undersøgelse af arbejdet med sammenhænge mellem dagtilbud og skole INDHOLD Indledning... 2 Sammenligning af de seks kommuner... 3 Overgangsaktiviteter i løbet af det seneste år... 3 Oplevede barrierer for samarbejdet... 6 Skoleparate børn Vurdering af samarbejdspartens arbejde Om det skoleforberedende arbejde i de seks kommuner Aalborg kommune Frederiksberg kommune Odense kommune Roskilde kommune Vejle kommune Viborg kommune Metode Blinde pletter Tænketanken DEA Fiolstræde København K Udarbejdet af: Karen-Lise Krog, juniorkonsulent Signe Emilie Bech Christensen, konsulent

2 Indledning Det har længe været dokumenteret, at overgangen mellem dagtilbud og skole er af stor vigtighed for børns trivsel. Eksempelvis viser studier, at børn, som oplever en succesfuld overgang, har større sandsynlighed for at klare sig godt i indskolingen (Fletcher 1997), og det er endda påvist, at overgangen til skolen påvirker eleverne på langt sigt i forhold til skolepræstationer, interesser og generel udvikling (Ramey & Ramey 1998). Danske dagtilbud skal blandt andet bidrage til, at børn er rustede til at starte i grundskolen og få en god start i det ordinære uddannelsessystem. I 2005 nedsatte regeringen en arbejdsgruppe kaldet Skolestartudvalget, som havde til opgave at vurdere hele indskolingsforløbet og komme med anbefalinger til et mere sammenhængende læringsforløb for børn indtil skolealderen og i de første år i skole og fritidsordning (UVM 2006). Af den nyeste aftaletekst for dagtilbudsområdet, Stærke dagtilbud alle børn skal med i fællesskabet (vedtaget den 9. juni 2017), fremgår det også, at der fortsat er behov for at styrke overgangen, og i forlængelse heraf følger initiativerne Bedre overgange via målrettede forløb for børn frem mod skolestart og Bedre udveksling af relevant viden om børnene (Regeringen 2017). I kommunerne er der da også stort fokus på børns overgang fra dagtilbud til skole. En KL-undersøgelse foretaget i 2016 blandt dagtilbudsforvaltninger viser, at 82 ud af 98 kommuner allerede har en kommunal strategi for, hvordan dagtilbud og skole skal samarbejde om en god overgang (KL 2016). En ting er ord på et stykke papir. En anden ting er, hvordan arbejdet med at skabe sammenhænge mellem dagtilbud og skoler i virkeligheden opleves af dagtilbuds- og indskolingsledere. Hvordan vurderer dagtilbuds- og indskolingsledere indsatsen om det skoleforberedende arbejde? Hvilke elementer af arbejdet lægger hhv. dagtilbuds- og indskolingsledere særlig vægt på? Og hvilke barrierer oplever ledere i dagtilbud og indskolinger i forhold til at skabe en sammenhængende overgang? DEA s undersøgelse er udarbejdet i det sidste halvår af Den bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt dagtilbudsledere i kommunale dagtilbud og indskolingsledere i folkeskoler i Danmarks 15 største kommuner 1 og er suppleret med kvalitative interviews med dagtilbuds- og indskolingslederne. Dette appendiks berører dog udelukkende svarene fra spørgeskemaundersøgelsen i seks udvalgte kommuner. Hensigten er at belyse kommunale forskelle og ligheder samt give mulighed for at dykke ned i svarene i de enkelte kommuner. De seks kommuner, som indgår i appendikset, er udvalgt på baggrund af, at de har de højeste svarprocenter, når begge respondentgrupper tages i betragtning. På den baggrund er følgende kommuner blevet udvalgt: Aalborg, Frederiksberg, Odense, Roskilde, Vejle og Viborg. Her varierer svarprocenten fra 49 pct. til 67 pct. se metodeafsnittet for yderligere uddybning. Appendiksets første del består af et sammenlignende afsnit, hvor de seks kommuner stilles over for hinanden. Afsnittet beskriver svarene om gennemførte overgangsaktiviteter, oplevede barrierer for samarbejdet, andelen af skoleparate børn og vurdering af samarbejdspartens arbejde. Anden del af appendikset går i dybden med kommunerne i hver deres afsnit. Her indgår figurer om dagtilbuds- og indskolingslederes vurdering af vigtigheden af at arbejde med bestemte elementer for at sikre en god overgang, samt deres vurdering af, om børnene kan det, der er behov for, når de starter i 0. klasse. 1 Følgende 15 kommuner indgår i den oprindelige spørgeskemaundersøgelse: København, Aarhus, Odense, Esbjerg, Vejle, Frederiksberg, Randers, Viborg, Kolding, Silkeborg, Herning, Horsens, Roskilde og Næstved. 2

3 Sammenligning af de seks kommuner Overgangsaktiviteter i løbet af det seneste år I spørgeskemaundersøgelsen har DEA spurgt dagtilbudsledere og indskolingsledere om, hvilke overgangsaktiviteter de har gennemført i løbet af det seneste år. Ved spørgsmålet har dagtilbuds- og indskolingsledere haft mulighed for at krydse af ved forskellige aktiviteter, hvoraf syv kategorier er fælles for begge respondentgrupper, mens tre kategorier udelukkende er rettet mod dagtilbudslederne. Nedenstående figur viser, hvor stor en andel af dagtilbuddene, der har tilkendegivet, at de gennemfører skolelignende aktiviteter i børnehaven. Nedenstående aktivitet udføres i dagtilbuddene og har derfor kun været en svarmulighed for dagtilbudslederne og ikke skolelederne. Figur 1: Skolelignende aktiviteter i børnehaven, hvor børnene leger med tal og bogstaver Aalborg 95% Viborg 96% Vejle 88% Roskilde 86% Odense 86% Frederiksberg 81% Note: Beregningerne er baseret på surveybesvarelser fra kommunale dagtilbud i seks kommuner. N = 234. Figuren er baseret på svaret Skolelignende aktiviteter i børnehaven, hvor børnene leger med tal og bogstaver på spørgsmålet Hvilke overgangsaktiviteter er gennemført i løbet af det seneste år?. Som det fremgår af ovenstående figur, udfører langt de fleste dagtilbud skolelignende aktiviteter, hvor børnene leger med tal og bogstaver. Svarene fra dagtilbudslederne i de seks udvalgte kommuner fordeler sig mellem 81 pct. i Frederiksberg kommune og 96 pct. i Viborg kommune. Senere i appendikset belyses, i hvilken grad dagtilbuds- og skoleledere vurderer det særligt vigtigt at arbejde med faglige elementer for at ruste børn til en god skolegang. Her gør en lignende forskel sig gældende blandt kommunerne. Den højeste andel af dagtilbudslederne, som vurderer, at det i høj grad eller i nogen grad er særligt vigtigt at arbejde med faglige elementer, er i Viborg kommune (66 pct., se figur 32), mens den laveste andel findes i Frederiksberg kommune (31 pct., se figur 16). Nedenstående figur viser, hvor stor en andel af hhv. dagtilbudsledere og indskolingsledere, der tilkendegiver, at de har været på besøg i hhv. skolen/fritidstilbuddet eller børnehaven. 3

4 Figur 2: Besøg i skolen/fritidstilbuddet eller børnehaven Frederiksberg Odense Roskilde Vejle Viborg Aalborg 13% 8 99% 62% 86% 65% 93% 8 66% 96% 95% 74% 92% 71% 94% Børnehaven har været på besøg i skolen/fritidstilbuddet Skolen/fritidstilbuddet har været på besøg i børnehaven Note: Beregningerne er baseret på surveybesvarelser fra kommunale dagtilbud og folkeskoler i seks kommuner. N = 328 (234 dagtilbud og 94 skoler). Figuren er baseret på svarene Børnehaven har været på besøg på skolen/fritidstilbuddet og Skolen/fritidstilbuddet har været på besøg i børnehaven på spørgsmålet Hvilke overgangsaktiviteter er gennemført i løbet af det seneste år?. Ovenstående figur viser, at der på tværs af kommuner gennemføres mange overgangsbesøg i kommunerne, men at særligt dagtilbuddene besøger skolen/fritidstilbuddet. Over 90 pct. af dagtilbuddene og indskolingerne inden for alle seks kommuner svarer, at børnehaven har besøgt skolen/fritidstilbuddet i løbet af det seneste år. Andelen af skoler/fritidstilbud, som har været på besøg i børnehaven, er noget lavere. Andelen af dagtilbud, som har oplevet besøg fra skolen/fritidstilbuddet, svinger fra 13 pct. i Frederiksberg kommune til 71 pct. i Odense kommune, mens andelen af indskolingsledere, som svarer, at der har været arrangeret besøg i børnehaven, ligger mellem 20 pct. i Frederiksberg kommune og 87 pct. i Aalborg og Vejle kommune. 4

5 Nedenstående figur viser, hvor mange hhv. dagtilbudsledere og indskolingsledere, der tilkendegiver, at de følger op på det enkelte barns trivsel de første måneder efter skolestart. Figur 3: Opfølgning på det enkelte barns trivsel de første måneder efter skolestart Frederiks berg Odense Roskilde Vejle Viborg Aalborg 12% 21% 23% 21% 31% 43% 4 58% Note: Beregningerne er baseret på surveybesvarelser fra kommunale dagtilbud og folkeskoler i seks kommuner. N = 328 (234 dagtilbud og 94 skoler). Figuren er baseret på svaret Opfølgning på det enkelte barns trivsel de første måneder af skolestart på spørgsmålet Hvilke overgangsaktiviteter er gennemført i løbet af det seneste år?. Opfølgning på det enkelte barns trivsel de første måneder efter skolestart er blandt de overgangsaktiviteter, som færrest dagtilbuds- og indskolingsledere tilkendegiver, at de har gennemført inden for det seneste år. Andelen er særlig lav blandt dagtilbuddene. Vejle er den kommune, hvor flest dagtilbud laver opfølgning de første måneder efter skolestart, og her er det alligevel under hvert tredje dagtilbud (31 pct.), som har gennemført opfølgning det seneste år. Andelen blandt skolerne er ligeledes højest i Vejle (60 pct.) og dernæst i Aalborg (58 pct.). I Frederiksberg tilkendegiver færrest, at de følger op på det enkelte barns trivsel efter skolestart. Én ud af fem indskolingsledere tilkendegiver, at det har været tilfældet inden for det seneste år. 5

6 Oplevede barrierer for samarbejdet I spørgeskemaundersøgelsen bliver dagtilbuds- og indskolingslederne spurgt ind til, om de oplever barrierer for samarbejdet om at skabe en sammenhængende overgang mellem dagtilbud og skole. Her er der mulighed for at krydse af ved forskellige typer af barrierer eller angive, at man ikke oplever barrierer for samarbejdet. Følgende fire figurer illustrerer fire af svarmulighederne fordelt på dagtilbuds- og indskolingsledere i de seks kommuner. Hvis man ser på dagtilbuds- og indskolingslederne inden for hver kommune, er andelene, som oplever de forskellige barrierer, i mange tilfælde relativt ens, hvilket er et udtryk for, at der hersker en fælles forståelse om barriererne for samarbejdet i hver enkelt kommune. Der er imidlertid forskelle internt i kommunerne ved nogle barrierer. De interne forskelle og ligheder inden for kommunerne samt forskelle og ligheder blandt de seks kommuner bliver belyst på de næste sider. Figur 4: Manglende ressourcer Frederiks berg Odense Roskilde Vejle Viborg Aalborg 14% 15% 19% 19% 19% 25% 26% 32% 5% 15% 25% 35% Note: Beregningerne er baseret på surveybesvarelser fra kommunale dagtilbud og folkeskoler i seks kommuner. N = 328 (234 dagtilbud og 94 skoler). Figuren er baseret på svaret Manglende ressourcer på spørgsmålet Oplever du barrierer for samarbejdet om at skabe en sammenhængende overgang mellem dagtilbud og skole/fritidstilbud?. Ovenstående figur viser, at dagtilbuddene i højere grad oplever manglende ressourcer som en barriere, end indskolingerne gør. I nogle kommuner ligger dagtilbuds- og indskolingsledernes svarprocenter imidlertid tæt på hinanden. Det er især tilfældet i Odense (hhv. 26 pct. og 25 pct.) og Frederiksberg (hhv. 20 pct. og 19 pct.). Oplevelsen af manglende ressourcer varierer omvendt blandt dagtilbuds- og indskolingslederne i Vejle (hhv. 7 pct. og 19 pct.) og Roskilde (hhv. 10 pct. og 32 pct.). Her finder særligt dagtilbudslederne de manglende ressourcer som en barriere for samarbejdet. 6

7 Nedenstående figur viser andelen, som tilkendegiver, at manglende forventningsafstemning og kendskab til samarbejdspartens praksis er en barriere. Figur 5: Manglende forventningsafstemning og kendskab til samarbejdspartens praksis Frederiksb erg Odense Roskilde Vejle Viborg Aalborg 6% 11% 14% 16% 16% 2 31% 5% 15% 25% 35% Note: Beregningerne er baseret på surveybesvarelser fra kommunale dagtilbud og folkeskoler i seks kommuner. N = 328 (234 dagtilbud og 94 skoler). Figuren er baseret på svaret Manglende forventningsafstemning og kendskab til samarbejdspartens praksis på spørgsmålet Oplever du barrierer for samarbejdet om at skabe en sammenhængende overgang mellem dagtilbud og skole/fritidstilbud?. Som det fremgår af ovenstående figur, er dagtilbuds- og indskolingsledere internt i fem ud af de seks kommuner relativt enige om, hvorvidt manglende forventningsafstemning og kendskab til samarbejdspartens praksis udgør en barriere for samarbejdet. Viborg kommune adskiller sig dog, da 27 pct. af kommunens dagtilbudslederne oplever manglende forventningsafstemning og kendskab til samarbejdspartens praksis som en barriere, mens det kun gælder for 7 pct. af indskolingslederne. Andelen af dagtilbudslederne i Frederiksberg kommune, som oplever manglende forventningsafstemning og kendskab som en barriere, er ligeledes højere end andelen af kommunens indskolingsledere (hhv. 31 pct. og 20 pct.). Frederiksberg og Viborg har derudover den største andel af dagtilbudsledere, som oplever, at manglende forventningsafstemning og kendskab til samarbejdspartens praksis er en barriere for samarbejdet om at skabe en sammenhængende overgang mellem dagtilbud og skole/fritidstilbud. Nedenstående figur viser, hvor stor en andel, der tilkendegiver, at det høje antal dagtilbud/skoler, hvorfra man modtager/hvortil man sender børn, er en barriere. 7

8 Figur 6: Det høje antal dagtilbud/skoler, hvorfra vi modtager/hvortil vi sender børn Frederiks berg Odense Roskilde Vejle Viborg Aalborg 12% 16% 21% 19% 19% 26% 25% 32% 5% 15% 25% 35% 45% Note: Beregningerne er baseret på surveybesvarelser fra kommunale dagtilbud og folkeskoler i seks kommuner. N = 328 (234 dagtilbud og 94 skoler). Figuren er baseret på svarene Det høje antal dagtilbud, hvorfra vi modtager børn og Det høje antal skoler, hvortil vi sender børn på spørgsmålet Oplever du barrierer for samarbejdet om at skabe en sammenhængende overgang mellem dagtilbud og skole/fritidstilbud?. Andelene er højest for indskolingslederne i Frederiksberg kommune (40 pct.) og dagtilbudslederne i Roskilde kommune (32 pct.), mens barrieren opleves som mindst presserende for indskolingslederne i Viborg kommune (7 pct.) og Vejle kommune (7 pct.). Nedenstående figur hvor stor en andel, der ikke oplever, at der er barrierer for arbejdet om at skabe en sammenhængende overgang mellem dagtilbud og skole. 8

9 Figur 7: Der er ingen barrierer Frederiksb erg Odense Roskilde Vejle Viborg Aalborg 39% 3 39% 4 56% 5 58% 65% 8 Note: Beregningerne er baseret på surveybesvarelser fra kommunale dagtilbud og folkeskoler i seks kommuner. N = 328 (234 dagtilbud og 94 skoler). Figuren er baseret på svaret Nej, der er ingen barrierer på spørgsmålet Oplever du barrierer for samarbejdet om at skabe en sammenhængende overgang mellem dagtilbud og skole/fritidstilbud?. Som det fremgår af ovenstående figur, oplever en del af dagtilbuds- og indskolingslederne ingen barrierer for samarbejdet om at skabe en sammenhængende overgang. Andelen er højest for indskolingslederne i Vejle kommune (87 pct.), mens flere af de andre kommuner ligger omkring 50 pct. Mange dagtilbuds- og indskolingsledere giver altså udtryk for, at samarbejdet om overgangen kan forløbe på en hensigtsmæssig måde uden et stort antal barrierer, der først skal overvindes. Odense er den kommune, hvor færrest svarer Nej, ingen barrierer. Det gælder for hhv. 39 pct. af dagtilbudslederne og 37 pct. af indskolingslederne. Ud fra figur 4, 5 og 6 er det dog tydeligt, at dagtilbuds- og indskolingslederne i Odense kommune fordeler sig relativt ens ved de oplevede barrierer. 9

10 Skoleparate børn I DEAs spørgeskemaundersøgelse er indskolingslederne blevet bedt om at vurdere, hvor stor en andel af de nye 0. klasseelever i 2016, der var rustede til at gå i skole. Nedenstående figur viser, deres svar fordelt på de seks kommuner. Figur 8: Andel af børn, som startede i 0. klasse i 2016, der var rustede til at gå i skole 5% 11% 3% 3% 3% 5% 5% 13% 16% 5 42% 58% 36% 16% 13% 19% Frederiksberg Odense Roskilde Vejle Viborg Aalborg Ca pct. Ca pct. Ca pct. Ca pct. Ca pct. Ca pct. Ca pct. Ca pct. Ca pct. Ca pct. Note: Beregningerne er baseret på surveybesvarelser fra folkeskoler i seks kommuner. N = 94 skoler. Spørgsmålsformulering: Hvor stor en andel af de børn, som startede i 0. klasse i 2016, vurderer du, var rustede til at gå i skole?. Ovenstående figur viser, at indskolingslederne i Frederiksberg og Viborg kommune er de mest positive i vurderingen af, hvor mange børn der var rustede til at gå i skole. I disse kommuner vurderer hhv. 40 pct. og 36 pct. af indskolingslederne, at ni ud af 10 børn eller alle børn var rustede til at gå skole, da de startede i 0. klasse i Det generelle billede viser også, at de fleste børn vurderes skoleparate. Den største grupper af indskolingsledere i alle seks kommuner placerer sig inden for kategorien, hvor otte til ni ud af 10 børn vurderes som værende rustede til at gå i skole. Billedet er mere broget i Odense og Aalborg kommune, og her vurderer flere indskolingsledere, at væsentligt færre af børnene i 0.klasse i 2016 var rustede til at gå i skole. Eksempelvis vurderer sammenlagt 16 pct. af indskolingslederne i Odense, at kun to til tre eller tre til fire ud af 10 børn var rustede til at gå i skole. 10

11 Vurdering af samarbejdspartens arbejde I DEAs spørgeskemaundersøgelse er dagtilbuds- og indskolingslederne blevet bedt om at vurdere, i hvilken grad samarbejdsparten formår at skabe en sammenhængende overgang, så alle børn oplever en god skolegang. Følgende to figurer viser hhv. dagtilbudsledernes og indskolingslederne svar på spørgsmålet. Figur 9: I hvilken grad, vurderer du, at indskolingerne formår at skabe en sammenhængende overgang, så alle børn oplever en god skolestart? Viborg 38% 54% 8% Vejle 25% 69% 3% 3% Roskilde 43% 46% 4% Odense 32% 54% 8% 5% Frederiksberg 31% 38% 6% 25% Aalborg 56% 3% 1% Ved ikke Note: Beregningerne er baseret på surveybesvarelser fra kommunale dagtilbud i seks kommuner. N = 234. Spørgsmålsformulering: I hvilken grad, vurderer du, at indskolingerne formår at skabe en sammenhængende overgang, så alle børn oplever en god skolestart?. slederne er generelt positive over for indskolingernes arbejde med at skabe en sammenhængende overgang. I Viborg, Vejle og Aalborg svarer over 90 pct. af dagtilbudslederne, at indskolingerne i høj grad eller i nogen grad formår at skabe en sammenhængende overgang, og i Roskilde og Odense kommune ligger det ligeledes på over 85 pct. I alle seks kommuner svarer mindst 25 pct. af dagtilbudslederne, at indskolingerne i høj grad formår at skabe en sammenhængende overgang, og i Roskilde og Aalborg kommune gælder det hhv. 43 pct. og 40 pct. af dagtilbudslederne. 11

12 Nedenstående figur viser indskolingsledernes vurderinger af dagtilbuddenes indsats. Figur 10: I hvilken grad, vurderer du, at dagtilbuddene formår at ruste børnene til en god skolegang? Viborg Vejle 4 4 Roskilde Odense 3 53% 11% Frederiksberg Aalborg 35% 58% 6% Ved ikke Note: Beregningerne er baseret på surveybesvarelser fra folkeskoler i seks kommuner. N = 94. Spørgsmålsformulering: I hvilken grad, vurderer du, at dagtilbuddene formår at ruste børnene til en god skolegang?. slederne er ligeledes positive over for dagtilbuddenes arbejde med at ruste børnene til en god skolegang, og inden for hver kommune vurderer langt de fleste, at dagtilbuddene i høj grad eller i nogen grad formår at ruste børnene. Viborg og Vejle har de største andele af indskolingsledere, som mener, at dagtilbuddene i høj grad formår at ruste børnene. Det gælder omkring halvdelen (hhv. 47 pct. og 50 pct.) af indskolingslederne i de to kommuner. Den største andel af indskolingsledere, som mener, at dagtilbuddene kun i mindre grad formår at ruste børnene, findes i Frederiksberg (20 pct.). 12

13 Om det skoleforberedende arbejde i de seks kommuner Den resterende del af appendikset dykker ned i svarene i hver enkelt af de seks kommuner. I hvert afsnit illustrerer de to første figurer, hvordan kommunens dagtilbuds- og indskolingslederes vurderer vigtigheden af at arbejde med ni udvalgte elementer for at ruste børn til en god skolestart. De ni elementer inddeles i kropslige og socioemotionelle samt kognitive og faglige elementer. De to efterfølgende figurer viser dagtilbuds- og indskolingsledernes vurdering af, i hvilken grad børnene kan det, der er behov for, når de starter i skole. Denne vurdering vedrører de samme ni elementer, som ligeledes opdeles i kropslige og socioemotionelle samt kognitive og faglige elementer. Aalborg kommune Nedenstående to figurer viser, i hvilken grad indskolingsledere og dagtilbudsledere i Aalborg kommune vurderer det særligt vigtigt at arbejde med kropslige og socioemotionelle elementer samt kognitive og faglige elementer. Figur 11: Vigtigheden af at arbejde med kropslige og socioemotionelle elementer for at ruste børn til en god skolegang 1% 19% 29% 1% 1% 14% 14% 8% 3 13% 52% 58% 85% 85% 19% 13% Kan sidde stille Er generelt selvhjulpen Kan indgå i fællesskaber og selv danne venskaber Kropslige elementer 55% Socioemotionelle elementer 35% Udviser robusthed ved at kunne modtage kritik uden at tage det personligt Note: Beregningerne er baseret på surveybesvarelser fra kommunale dagtilbud og folkeskoler i Aalborg kommune. N = 104 (73 dagtilbud og 31 skoler). Spørgsmålsformulering: I hvilken grad er det særligt vigtigt at arbejde med følgende elementer, når det handler om at ruste børn til en god skolegang?. 13

14 Figur 12: Vigtigheden af at arbejde med kognitive og faglige elementer for at ruste børn til en god skolegang 1% 34% 13% 35% 4% 3% 5% 6% 21% 15% 35% 45% 5% 6% 5% 3% 44% 41% 61% 65% 75% 79% 64% 61% 52% 48% 42% 4 26% 32% 8% 3% 3% Udviser vedholdenhed og giver ikke op, når det handler om leg og læring Kan fordybe sig i leg og læring Kan modtage og forstå en kollektiv besked Kender bogstaverne og deres lyde Kender tallene Kognitive elementer Faglige elementer Note: Beregningerne er baseret på surveybesvarelser fra kommunale dagtilbud og folkeskoler i Aalborg kommune. N = 104 (73 dagtilbud og 31 skoler). Spørgsmålsformulering: I hvilken grad er det særligt vigtigt at arbejde med følgende elementer, når det handler om at ruste børn til en god skolegang?. Ovenstående to figurer viser, at både dagtilbuds- og indskolingsledere i Aalborg kommune vurderer de faglige elementer som mindre vigtige for at ruste børn til en god skolegang. Særligt indskolingslederne vurderer, at det i mindre grad eller slet ikke er vigtigt, at børnene kender bogstaverne og deres lyde (71 pct.), eller at de kender tallene (64 pct.). slederne vurderer altså særskilt de faglige elementer vigtigere, end indskolingslederne gør. s- og indskolingslederne er enige om, at de vigtigste elementer for at ruste børn til en god skolegang er, at børnene er generelt selvhjulpne, og at de kan indgå i fællesskaber og selv danne venskaber. Andelene er identiske ved disse to kategorier, og hhv. 85 pct. af dagtilbudslederne og 90 pct. af indskolingslederne svarer, at det i høj grad er særligt vigtigt at arbejde med. Nedenstående to figurer viser, i hvilken grad hhv. dagtilbudsledere og indskolingsledere vurderer, at børnene kan det, der er behov for, når de starter i 0. klasse. 14

15 Figur 13: Kan børnene det, der er behov for, når de starter i 0. klasse? Kropslige og socioemotionelle elementer 1% 3% 8% 6% 4% 1% 16% 23% 74% 71% 74% 61% 32% 16% 13% 16% 19% 3% 56% Kan sidde stille Er generelt selvhjulpen Kan indgå i fællesskaber og selv danne venskaber Kropslige elementer 74% Socioemotionelle elementer 35% 61% Udviser robusthed ved at kunne modtage kritik uden at tage det personligt Note: Beregningerne er baseret på surveybesvarelser fra kommunale dagtilbud og folkeskoler i Aalborg kommune. N = 104 (73 dagtilbud og 31 skoler). Spørgsmålsformulering: I hvilken grad, vurderer du, at børnene kan det, der er behov for, når de starter i 0. klasse?. 15

16 Figur 14: Kan børnene det, der er behov for, når de starter i 0. klasse? Kognitive og faglige elementer 1% 1% 1% 1% 4% 3% 1% 3% 13% 23% 15% 12% 63% 29% 71% 6% 51% 4 81% 6% 45% 49% 39% 52% 68% 15% 52% 39% 6% 73% 35% 52% 14% Udviser vedholdenhed og giver ikke op, når det handler om leg og læring Kan fordybe sig i leg og læring Kognitive elementer Kan modtage og forstå en kollektiv besked Kender bogstaverne og deres lyde Faglige elementer Kender tallene Note: Beregningerne er baseret på surveybesvarelser fra kommunale dagtilbud og folkeskoler i Aalborg kommune. N = 104 (73 dagtilbud og 31 skoler). Spørgsmålsformulering: I hvilken grad, vurderer du, at børnene kan det, der er behov for, når de starter i 0. klasse?. Som det fremgår af ovenstående to figurer, er der en større andel af indskolingsledere end dagtilbudsledere, som vurderer, at børnene ikke kan det, der er behov for, når det gælder de faglige elementer om at kende bogstaver og tal. Her svarer hhv. 52 pct. og 35 pct. af indskolingslederne i mindre grad, mens det kun er tilfældet for hhv. 15 pct. og 12 pct. af dagtilbudslederne. s- og indskolingslederne ser også forskelligt på, om børnene udviser robusthed ved at kunne modtage kritik uden at tage det personligt, og om børnene kan modtage og forstå en kollektiv besked. Her svarer hhv. 35 pct. og 39 pct. af indskolingslederne, at børnene i mindre grad kan det, der er behov for ved skolestart, mens kun 10 pct. og 4 pct. af dagtilbudslederne svarer ligeså. 16

17 Frederiksberg kommune Nedenstående to figurer viser, i hvilken grad dagtilbuds- og indskolingsledere i Frederiksberg kommune vurderer det særligt vigtigt at arbejde med kropslige og socioemotionelle elementer samt kognitive og faglige elementer. Figur 15: Vigtigheden af at arbejde med kropslige og socioemotionelle elementer for at ruste børn til en god skolegang 6% 6% 25% 69% 19% Kan sidde stille Er generelt selvhjulpen Kan indgå i fællesskaber og selv danne venskaber Kropslige elementer 25% Socioemotionelle elementer Udviser robusthed ved at kunne modtage kritik uden at tage det personligt Note: Beregningerne er baseret på surveybesvarelser fra kommunale dagtilbud og folkeskoler i Frederiksberg kommune. N = 21 (16 dagtilbud og 5 skoler). Spørgsmålsformulering: I hvilken grad er det særligt vigtigt at arbejde med følgende elementer, når det handler om at ruste børn til en god skolegang?. 17

18 Figur 16: Vigtigheden af at arbejde med kognitive og faglige elementer for at ruste børn til en god skolegang 6% 6% 19% 6% 44% 69% 63% 94% 81% 25% 25% 6% 6% Udviser vedholdenhed og giver ikke op, når det handler om leg og læring Kan fordybe sig i leg og læring Kognitive elementer Kan modtage og forstå en kollektiv besked Kender bogstaverne og deres lyde Faglige elementer Kender tallene Note: Beregningerne er baseret på surveybesvarelser fra kommunale dagtilbud og folkeskoler i Frederiksberg kommune. N = 21 (16 dagtilbud og 5 skoler). Spørgsmålsformulering: I hvilken grad er det særligt vigtigt at arbejde med følgende elementer, når det handler om at ruste børn til en god skolegang?. Som det fremgår af figur 15 og 16, er dagtilbuds- og indskolingsledere i Frederiksberg kommune enige om, at de vigtigste elementer for at ruste børn til en god skolegang er, at børnene er selvhjulpne, og at de kan indgå i fællesskaber og selv danne venskaber. Begge grupper er ligeledes enige om, at de faglige elementer er mindre vigtige at arbejde med, men her er der større variation i vurderingerne. 20 pct. af indskolingslederne vurderer, at det slet ikke er vigtigt at arbejde med, at børnene kender bogstaver og tal, mens 31 pct. af dagtilbudslederne vurderer, at det i høj grad eller i nogen grad er vigtigt. slederne vurderer altså særskilt de faglige elementer vigtigere, end indskolingslederne gør. s- og indskolingslederne fordeler sig forskelligt, når de vurderer vigtigheden af at arbejde med, at børnene kan fordybe sig i leg og læring. 94 pct. af dagtilbudslederne finder det i høj grad vigtigt, mens det kun gælder 20 pct. af indskolingslederne. Samtidig svarer 20 pct. af indskolingslederne, at arbejdet med børnenes fordybelse i leg og læring i mindre grad er vigtigt. Nedenstående to figurer viser, i hvilken grad hhv. dagtilbudsledere og indskolingsledere i Frederiksberg kommune vurderer, at børnene kan det, der er behov for, når de starter i 0. klasse. 18

19 Figur 17: Kan børnene det, der er behov for, når de starter i 0. klasse? Kropslige og socioemotionelle elementer 31% 19% 38% 75% 63% 69% 63% 25% Kan sidde stille Er generelt selvhjulpen Kan indgå i fællesskaber og selv danne venskaber Kropslige elementer 19% Socioemotionelle elementer Udviser robusthed ved at kunne modtage kritik uden at tage det personligt Note: Beregningerne er baseret på surveybesvarelser fra kommunale dagtilbud og folkeskoler i Frederiksberg kommune. N = 21 (16 dagtilbud og 5 skoler). Spørgsmålsformulering: I hvilken grad, vurderer du, at børnene kan det, der er behov for, når de starter i 0. klasse?. 19

20 Figur 18: Kan børnene det, der er behov for, når de starter i 0. klasse? Kognitive og faglige elementer 25% 19% 19% 56% 19% 31% 44% Udviser vedholdenhed og giver ikke op, når det handler om leg og læring Kan fordybe sig i leg og læring Kognitive elementer Kan modtage og forstå en kollektiv besked Kender bogstaverne og deres lyde 38% Faglige elementer Kender tallene Note: Beregningerne er baseret på surveybesvarelser fra kommunale dagtilbud og folkeskoler i Frederiksberg kommune. N = 21 (16 dagtilbud og 5 skoler). Spørgsmålsformulering: I hvilken grad, vurderer du, at børnene kan det, der er behov for, når de starter i 0. klasse?. Figur 17 og 18 illustrerer, at dagtilbudslederne generelt vurderer børnenes kompetencer ved skolestart mere positivt end indskolingslederne. Det forholder sig kun anderledes ved de faglige elementer, hvor alle indskolingsledere svarer, at børnene i høj grad eller i nogen grad kan det, der er behov for, mens 19 pct. af dagtilbudslederne svarer, at det kun i mindre grad er tilfældet. s- og indskolingsledere i Frederiksberg kommune er mest uenige i, hvorvidt børnene kan det, der er behov for, i vurderingerne af, om børnene kan sidde stille, og om de udviser robusthed ved at kunne modtage kritik uden at tage det personligt. I begge tilfælde svarer 60 pct. af indskolingslederne, at børnene i mindre grad lever op til kravene. Derimod svarer alle dagtilbudsledere i høj grad eller i nogen grad til, om børnene kan sidde stille, mens 19 pct. svarer i mindre grad i vurderingen af, om børnene udviser den fornødne robusthed ved skolestart. 20

21 Odense kommune Følgende to figurer viser, i hvilken grad dagtilbuds- og indskolingsledere i Odense kommune vurderer det særligt vigtigt at arbejde med kropslige og socioemotionelle elementer samt kognitive og faglige elementer. Figur 19: Vigtigheden af at arbejde med kropslige og socioemotionelle elementer for at ruste børn til en god skolegang 42% 15% 16% 5% 42% 25% 26% 66% 14% 53% 5% 85% 84% 95% 58% Kan sidde stille Er generelt selvhjulpen Kan indgå i fællesskaber og selv danne venskaber Kropslige elementer 64% Socioemotionelle elementer 42% 32% Udviser robusthed ved at kunne modtage kritik uden at tage det personligt Note: Beregningerne er baseret på surveybesvarelser fra kommunale dagtilbud og folkeskoler i Odense kommune. N = 78 (59 dagtilbud og 19 skoler). Spørgsmålsformulering: I hvilken grad er det særligt vigtigt at arbejde med følgende elementer, når det handler om at ruste børn til en god skolegang?. 21

22 Figur 20: Vigtigheden af at arbejde med kognitive og faglige elementer for at ruste børn til en god skolegang 3% 5% 5% 12% 14% 14% 11% 5% 11% 3 42% 4 39% 39% 85% 86% 86% 74% 79% 58% 53% 53% 4 51% 16% 5% Udviser vedholdenhed og giver ikke op, når det handler om leg og læring Kan fordybe sig i leg og læring Kognitive elementer Kan modtage og forstå en kollektiv besked Kender bogstaverne og deres lyde Faglige elementer 11% Kender tallene Note: Beregningerne er baseret på surveybesvarelser fra kommunale dagtilbud og folkeskoler i Odense kommune. N = 78 (59 dagtilbud og 19 skoler). Spørgsmålsformulering: I hvilken grad er det særligt vigtigt at arbejde med følgende elementer, når det handler om at ruste børn til en god skolegang?. Figur 19 og 20 viser, at der blandt dagtilbuds- og indskolingslederne i Odense kommune eksisterer en fælles forståelse for, hvilke elementer der er særligt vigtige at arbejde med for at ruste børn til en god skolegang. Alle dagtilbuds- og indskolingsledere svarer, at det i høj grad eller i nogen grad er vigtigt at arbejde med, at børnene er generelt selvhjulpne, at de kan indgå i fællesskaber og selv danne venskaber, og at de kan modtage og forstå en kollektiv besked. Næsten alle svarer også inden for de to samme kategorier, når det kommer til vigtigheden af, at børnene udviser vedholdenhed, og at de kan fordybe sig i leg og læring. s- og indskolingslederne er samtidig enige om, at de faglige elementer er mindre vigtige for at ruste børn til en god skolegang. Især indskolingslederne vurderer det i mindre grad eller slet ikke vigtigt at arbejde med, at børnene kender bogstaver og tal. Andelen af dagtilbudsledere, som svarer i mindre grad eller slet ikke, er lavere end andelen af indskolingsledere, men det er alligevel de faglige elementer, som flest dagtilbudslederne vurderer som mindre vigtige, hvis man kigger på tværs af de ni elementer. Nedenstående to figurer viser, i hvilken grad hhv. dagtilbudsledere og indskolingsledere vurderer, at børnene kan det, der er behov for, når de starter i 0. klasse. 22

23 Figur 21: Kan børnene det, der er behov for, når de starter i 0. klasse? Kropslige og socioemotionelle elementer 14% 42% 39% 5% 5% 16% 16% 24% 42% 44% 78% 4 61% 68% 49% 63% 56% 53% 8% 11% 11% 21% Kan sidde stille Er generelt selvhjulpen Kan indgå i fællesskaber og selv danne venskaber Kropslige elementer Socioemotionelle elementer Udviser robusthed ved at kunne modtage kritik uden at tage det personligt Note: Beregningerne er baseret på surveybesvarelser fra kommunale dagtilbud og folkeskoler i Odense kommune. N = 78 (59 dagtilbud og 19 skoler). Spørgsmålsformulering: I hvilken grad, vurderer du, at børnene kan det, der er behov for, når de starter i 0. klasse?. 23

24 Figur 22: Kan børnene det, der er behov for, når de starter i 0. klasse? Kognitive og faglige elementer 63% 5% 3% 3% 2% 2% 1 32% 24% 26% 3 42% 4 58% 4 31% 58% 11% 54% 53% 16% 39% 58% 69% 53% 75% 5% 5% Udviser vedholdenhed og giver ikke op, når det handler om leg og læring Kan fordybe sig i leg og læring Kognitive elementer Kan modtage og forstå en kollektiv besked Kender bogstaverne og deres lyde Faglige elementer 53% Kender tallene Note: Beregningerne er baseret på surveybesvarelser fra kommunale dagtilbud og folkeskoler i Odense kommune. N = 78 (59 dagtilbud og 19 skoler). Spørgsmålsformulering: I hvilken grad, vurderer du, at børnene kan det, der er behov for, når de starter i 0. klasse?. Som det fremgår af figur 21 og 22, vurderer dagtilbudslederne i Odense kommune generelt børnenes kompetencer ved skolestart højere, end indskolingslederne gør. Næsten halvdelen af indskolingslederne (47 pct.) svarer, at børnene i mindre grad eller slet ikke kan det, der er behov for, når det gælder de faglige elementer samt at udvise robusthed, mens andelen af dagtilbudslederne, som svarer det samme, ligger noget lavere. Især ved de kognitive elementer er der uoverensstemmelse mellem dagtilbuds- og indskolingsledernes vurdering. Her svarer ca. hver tredje af indskolingslederne, at børnene i mindre grad eller slet ikke kan det, der er behov for, mens kun mellem 3 pct. og 7 pct. af dagtilbudslederne vurderer, at det er tilfældet. 24

25 Roskilde kommune Følgende to figurer viser, i hvilken grad dagtilbuds- og indskolingsledere i Roskilde kommune vurderer det særligt vigtigt at arbejde med kropslige og socioemotionelle elementer samt kognitive og faglige elementer. Figur 23: Vigtigheden af at arbejde med kropslige og socioemotionelle elementer for at ruste børn til en god skolegang 4% 4% 4% 4% 14% 36% 89% 89% 61% 32% Kan sidde stille Er generelt selvhjulpen Kan indgå i fællesskaber og selv danne venskaber Kropslige elementer Socioemotionelle elementer Udviser robusthed ved at kunne modtage kritik uden at tage det personligt Note: Beregningerne er baseret på surveybesvarelser fra kommunale dagtilbud og folkeskoler i Roskilde kommune. N = 38 (28 dagtilbud og 10 skoler). Spørgsmålsformulering: I hvilken grad er det særligt vigtigt at arbejde med følgende elementer, når det handler om at ruste børn til en god skolegang?. 25

26 Figur 24: Vigtigheden af at arbejde med kognitive og faglige elementer for at ruste børn til en god skolegang 4% 4% 4% 4% 21% 21% 36% 5 4% 61% 75% 75% 32% 39% Udviser vedholdenhed og giver ikke op, når det handler om leg og læring Kan fordybe sig i leg og læring Kognitive elementer Kan modtage og forstå en kollektiv besked Kender bogstaverne og deres lyde Faglige elementer Kender tallene Note: Beregningerne er baseret på surveybesvarelser fra kommunale dagtilbud og folkeskoler i Roskilde kommune. N = 38 (28 dagtilbud og 10 skoler). Spørgsmålsformulering: I hvilken grad er det særligt vigtigt at arbejde med følgende elementer, når det handler om at ruste børn til en god skolegang?. Ovenstående to figurer viser, at dagtilbuds- og indskolingslederne i Roskilde kommune generelt er enige om vigtigheden af at arbejde med de forskellige elementer. Når man behandler de to svarkategorier i høj grad og i nogen grad sammen over for de to svarkategorier i mindre grad og slet ikke, er dagtilbuds- og indskolingsledernes vurderinger af de ni elementer meget ens. Flest dagtilbuds- og indskolingsledere vurderer det særligt vigtigt at arbejde med børnenes selvhjulpenhed samt deres kompetencer i forhold til at indgå i fællesskaber og selv danne venskaber, mens færrest svarer, at det i høj grad eller i nogen grad er vigtigt, at børnene kender bogstaver og tal. Ved netop de faglige elementer svarer hele 30 pct. af indskolingslederne, at det slet ikke er vigtigt at arbejde med for at ruste børn til en god skolegang. Det gælder kun fire pct. af dagtilbudslederne. Ser man derimod på andelen af dagtilbuds- og indskolingsledere, som enten svarer i mindre grad eller slet ikke, ligger både dagtilbuds- og indskolingslederne på ca. 60 pct. ved de faglige elementer. Nedenstående to figurer viser, i hvilken grad hhv. dagtilbudsledere og indskolingsledere vurderer, at børnene kan det, der er behov for, når de starter i 0. klasse. 26

27 Figur 25: Kan børnene det, der er behov for, når de starter i 0. klasse? Kropslige og socioemotionelle elementer 4% 4% 11% 11% 32% 86% 75% 86% 64% Kan sidde stille Er generelt selvhjulpen Kan indgå i fællesskaber og selv danne venskaber Kropslige elementer 14% Socioemotionelle elementer Udviser robusthed ved at kunne modtage kritik uden at tage det personligt Note: Beregningerne er baseret på surveybesvarelser fra kommunale dagtilbud og folkeskoler i Roskilde kommune. N = 38 (28 dagtilbud og 10 skoler). Spørgsmålsformulering: I hvilken grad, vurderer du, at børnene kan det, der er behov for, når de starter i 0. klasse?. 27

28 Figur 26: Kan børnene det, der er behov for, når de starter i 0. klasse? Kognitive og faglige elementer 61% 4% 39% 4% 54% 14% 68% 11% 71% 32% 5 43% 18% 18% Udviser vedholdenhed og giver ikke op, når det handler om leg og læring Kan fordybe sig i leg og læring Kognitive elementer Kan modtage og forstå en kollektiv besked Kender bogstaverne og deres lyde Faglige elementer Kender tallene Note: Beregningerne er baseret på surveybesvarelser fra kommunale dagtilbud og folkeskoler i Roskilde kommune. N = 38 (28 dagtilbud og 10 skoler). Spørgsmålsformulering: I hvilken grad, vurderer du, at børnene kan det, der er behov for, når de starter i 0. klasse?. Figur 25 og 26 illustrerer, at dagtilbudslederne i Roskilde kommune generelt er mere positive end indskolingslederne i deres vurdering af børnenes kompetencer ved skolestart. Tendensen er især tydelig i vurderingen af de faglige elementer. 60 pct. af indskolingslederne vurderer, at børnene i mindre grad eller slet ikke kan det, der er behov for, når det gælder kendskabet til bogstaver og tal. Ingen dagtilbudsledere svarer inden for kategorien slet ikke, men hhv. 14 pct. og 11 pct. vurderer, at børnene i mindre grad kan det, der er behov for. s- og indskolingslederne er enige om, at børnene klarer sig bedst i forhold til at være generelt selvhjulpne. Her svarer alle indskolingslederne, at børnene i høj grad eller i nogen grad kan det, der er behov for, mens 96 pct. af dagtilbudslederne svarer ligeså. 28

29 Vejle kommune Følgende to figurer viser, i hvilken grad dagtilbuds- og indskolingsledere i Vejle kommune vurderer det særligt vigtigt at arbejde med kropslige og socioemotionelle elementer samt kognitive og faglige elementer. Figur 27: Vigtigheden af at arbejde med kropslige og socioemotionelle elementer for at ruste børn til en god skolegang 3% 13% 9% 13% 3% 2 25% 63% 4 34% 91% % 75% Kan sidde stille Er generelt selvhjulpen Kan indgå i fællesskaber og selv danne venskaber Kropslige elementer Socioemotionelle elementer 4 Udviser robusthed ved at kunne modtage kritik uden at tage det personligt Note: Beregningerne er baseret på surveybesvarelser fra kommunale dagtilbud og folkeskoler i Vejle kommune. N = 47 (32 dagtilbud og 15 skoler). Spørgsmålsformulering: I hvilken grad er det særligt vigtigt at arbejde med følgende elementer, når det handler om at ruste børn til en god skolegang?. 29

30 Figur 28: Vigtigheden af at arbejde med kognitive og faglige elementer for at ruste børn til en god skolegang 13% 3% 13% 6% 13% 6% 13% 33% 33% 33% 41% 41% 88% 9 88% 73% 73% % 9% 13% 13% 3% Udviser vedholdenhed og giver ikke op, når det handler om leg og læring Kan fordybe sig i leg og læring Kan modtage og forstå en kollektiv besked Kender bogstaverne og deres lyde Kender tallene Kognitive elementer Faglige elementer Note: Beregningerne er baseret på surveybesvarelser fra kommunale dagtilbud og folkeskoler i Vejle kommune. N = 47 (32 dagtilbud og 15 skoler). Spørgsmålsformulering: I hvilken grad er det særligt vigtigt at arbejde med følgende elementer, når det handler om at ruste børn til en god skolegang?. Som det fremgår af figur 27 og 28, hersker der enighed blandt Vejle kommunes dagtilbuds- og indskolingslederne om vigtigheden af at arbejde med de ni elementer for at ruste børn til en god skolestart. Næsten alle dagtilbuds- og indskolingsledere vurderer, at de kropslige, de socioemotionelle og de kognitive elementer i høj grad eller i nogen grad er særligt vigtige at arbejde med. Når det kommer til de faglige elementer, er der større uenighed om vigtigheden for det skoleforberedende arbejde. Andelen af dagtilbuds- og indskolingsledere, som vurderer, at de faglige elementer i mindre grad eller slet ikke er vigtige, er de højeste på tværs af de ni elementer, men over halvdelen af dagtilbudslederne svarer alligevel, at børnenes kendskab til bogstaver og tal i høj grad eller i nogen grad er vigtigt for at ruste dem til en god skolegang. slederne vurderer altså særskilt de faglige elementer vigtigere, end indskolingslederne gør. Nedenstående to figurer viser, i hvilken grad hhv. dagtilbudsledere og indskolingsledere vurderer, at børnene kan det, der er behov for, når de starter i 0. klasse. 30

31 Figur 29: Kan børnene det, der er behov for, når de starter i 0. klasse? Kropslige og socioemotionelle elementer 13% 3% 3% 13% 13% 34% 56% 6 56% 8 84% 63% 31% 33% Kan sidde stille Er generelt selvhjulpen Kan indgå i fællesskaber og selv danne venskaber Kropslige elementer 31% Socioemotionelle elementer Udviser robusthed ved at kunne modtage kritik uden at tage det personligt Note: Beregningerne er baseret på surveybesvarelser fra kommunale dagtilbud og folkeskoler i Vejle kommune. N = 47 (32 dagtilbud og 15 skoler). Spørgsmålsformulering: I hvilken grad, vurderer du, at børnene kan det, der er behov for, når de starter i 0. klasse?. 31

32 Figur 30: Kan børnene det, der er behov for, når de starter i 0. klasse? Kognitive og faglige elementer 3% 63% 34% 2 73% 4 53% 93% 41% 59% 4 4 3% 3% Udviser vedholdenhed og giver ikke op, når det handler om leg og læring Kan fordybe sig i leg og læring Kognitive elementer Kan modtage og forstå en kollektiv besked 19% 63% 16% 53% 33% Kender bogstaverne og deres lyde 19% 66% 13% Faglige elementer 53% 33% Kender tallene Note: Beregningerne er baseret på surveybesvarelser fra kommunale dagtilbud og folkeskoler i Vejle kommune. N = 47 (32 dagtilbud og 15 skoler). Spørgsmålsformulering: I hvilken grad, vurderer du, at børnene kan det, der er behov for, når de starter i 0. klasse?. Figur 29 og 30 viser, at mange dagtilbuds- og indskolingslederne i Vejle kommune vurderer, at børnene kan det, der er behov for, når de starter i 0. klasse. Børnene vurderes særligt positivt i forhold til deres grad af selvhjulpenhed og deres fordybelse sig i leg og læring. Der er imidlertid elementer, hvor både dagtilbuds- og indskolingsledere vurderer, at børnene ikke lever op til det, der er behov for ved skolestart. 22 pct. af dagtilbudslederne og hele 60 pct. af indskolingslederne svarer, at børnene i mindre grad eller slet ikke kan det, der er behov for, når det gælder de faglige elementer. Mange af indskolingslederne oplever ligeledes, at børnene i mindre grad kan modtage og forstå en kollektiv besked (47 pct.) eller udviser robusthed (40 pct.). Ved disse to elementer er dagtilbudslederne mere positive i deres vurdering af børnenes kompetencer. 32

33 Viborg kommune Nedenstående to figurer viser, i hvilken grad dagtilbuds- og indskolingsledere i Viborg kommune vurderer det særligt vigtigt at arbejde med kropslige og socioemotionelle elementer samt kognitive og faglige elementer. Figur 31: Vigtigheden af at arbejde med kropslige og socioemotionelle elementer for at ruste børn til en god skolegang 15% 21% 15% 14% 8% 12% 35% 29% 69% 5 85% 86% 92% 36% 15% 21% 54% Kan sidde stille Er generelt selvhjulpen Kan indgå i fællesskaber og selv danne venskaber Kropslige elementer Socioemotionelle elementer 36% Udviser robusthed ved at kunne modtage kritik uden at tage det personligt Note: Beregningerne er baseret på surveybesvarelser fra kommunale dagtilbud og folkeskoler i Viborg kommune. N = 40 (26 dagtilbud og 14 skoler). Spørgsmålsformulering: I hvilken grad er det særligt vigtigt at arbejde med følgende elementer, når det handler om at ruste børn til en god skolegang?. 33

34 Figur 32: Vigtigheden af at arbejde med kognitive og faglige elementer for at ruste børn til en god skolegang 5 31% 8% 19% 43% 35% 14% 14% 35% 64% 43% 69% 29% 73% 5 58% 36% 54% 8% 12% Udviser vedholdenhed og giver ikke op, når det handler om leg og læring Kan fordybe sig i leg og læring Kognitive elementer Kan modtage og forstå en kollektiv besked Kender bogstaverne og deres lyde Faglige elementer 36% Kender tallene Note: Beregningerne er baseret på surveybesvarelser fra kommunale dagtilbud og folkeskoler i Viborg kommune. N = 40 (26 dagtilbud og 14 skoler). Spørgsmålsformulering: I hvilken grad er det særligt vigtigt at arbejde med følgende elementer, når det handler om at ruste børn til en god skolegang?. Ovenstående to figurer illustrerer, at Viborg kommunes dagtilbuds- og indskolingsledere er relativt enige om vigtigheden af at arbejde med de forskellige elementer for at ruste børn til en god skolegang. Langt de fleste dagtilbuds- og indskolingsledere vurderer de kropslige, socioemotionelle og kognitive elementer som vigtige, og særligt børnenes selvhjulpenhed bliver anset af både dagtilbuds- og indskolingsledere (hhv. 85 pct. og 86 pct.) som værende i høj grad vigtig for det skoleforberedende arbejde. s- og indskolingslederne opfatter de faglige elementer som mindre vigtige for at ruste børnene til at starte i skole. 64 pct. af indskolingslederne mener, at børnenes kendskab til bogstaver og tal i mindre grad eller slet ikke er vigtigt, mens lidt over hver tredje dagtilbudsleder svarer, at de faglige elementer i mindre grad er vigtige. slederne vurderer altså særskilt de faglige elementer vigtigere, end indskolingslederne gør. Nedenstående to figurer viser, i hvilken grad hhv. dagtilbudsledere og indskolingsledere vurderer, at børnene kan det, der er behov for, når de starter i 0. klasse. 34

35 Figur 33: Kan børnene det, der er behov for, når de starter i 0. klasse? Kropslige og socioemotionelle elementer 12% 23% 14% 15% 36% 5 54% 7 12% 93% 7 43% 46% 5 29% Kan sidde stille Er generelt selvhjulpen Kan indgå i fællesskaber og selv danne venskaber Kropslige elementer 65% 19% Socioemotionelle elementer 5 Udviser robusthed ved at kunne modtage kritik uden at tage det personligt Note: Beregningerne er baseret på surveybesvarelser fra kommunale dagtilbud og folkeskoler i Viborg kommune. N = 40 (26 dagtilbud og 14 skoler). Spørgsmålsformulering: I hvilken grad, vurderer du, at børnene kan det, der er behov for, når de starter i 0. klasse?. 35

36 Figur 34: Kan børnene det, der er behov for, når de starter i 0. klasse? Kognitive og faglige elementer 8% 65% 2 36% 5 4% 42% 54% 21% 64% 14% 8% 46% 46% 14% 71% 14% 8% 65% 2 8% Udviser vedholdenhed og giver ikke op, når det handler om leg og læring Kan fordybe sig i leg og læring Kognitive elementer Kan modtage og forstå en kollektiv besked 36% 43% 14% Kender bogstaverne og deres lyde 65% 2 Faglige elementer 36% 43% 14% Kender tallene Note: Beregningerne er baseret på surveybesvarelser fra kommunale dagtilbud og folkeskoler i Viborg kommune. N = 40 (26 dagtilbud og 14 skoler). Spørgsmålsformulering: I hvilken grad, vurderer du, at børnene kan det, der er behov for, når de starter i 0. klasse?. Figur 33 og 34 viser, at dagtilbudslederne generelt vurderer børnenes kompetencer ved skolestart bedre, end indskolingslederne gør. Det gælder især ved vurderingen af børnenes robusthed, vedholdenhed, fordybelse i leg og læring samt kendskab til bogstaver og tal. De største forskelle i dagtilbuds- og indskolingsledernes vurderinger ses ved de faglige elementer, hvor otte pct. af dagtilbudslederne og 43 pct. af indskolingslederne vurderer, at børnene i mindre grad eller slet ikke kan det, der er behov for, når de starter i 0. klasse. Både dagtilbuds- og indskolingsledere vurderer børnenes kompetencer mest positivt, når det kommer til graden af selvhjulpenhed. Her vurderer hhv. 77 pct. og 43 pct., at børnene i høj grad kan det, der er behov for, mens de resterende svarer i nogen grad. 36