Oplæg 7. april Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen

Transkript

1 Oplæg 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen

2 Hvad gennemgår vi? Den skærpede underretningspligt i SEL 153 SSD-samarbejdet i SEL 49a Hvis vi når det et par udvalgte ændringer fra Barnets Reform

3 Hovedtræk af barnets reform De overordnede formål med reformen er: At sikre kontinuitet i anbringelsen At sikre stabil og nær voksenkontakt for udsatte børn At styrke hensynet til barnets tarv frem for hensynet til forældrene At sikre udsatte børns rettigheder At sikre en tidligere indsats At sikre mere kvalitet både i sagsbehandlingen og i indsatsen At sikre bedre rammer for kommunernes indsats herunder afbureaukratisering.

4 Servicelovens 153 fagpersoners underretningspligt Overordnet formål Det skal sikres, at børn og unge får en tryg og stabil opvækst. Der findes børn i Danmark, som er udsat for omsorgssvigt, og som ikke kommer til at klare sig godt, hvis ikke de får hjælp i tide. Derfor er forebyggelse og tidlig indsats centralt. Det er helt afgørende, at vi bliver i stand til at sikre en tidlig indsats, så børn kan få hjælp, inden problemerne vokser sig store, og det for alvor går galt. Den tidlige indsats er afhængig af, at de forskellige faggrupper kan samarbejde om at hjælpe de særligt sårbare børn. Herunder at der sker korrekt og rettidig underretning om børn og unge.

5 Baggrunden for ændringen Undersøgelser har peget på, at der ikke altid blev foretaget underretning efter de tidligere regler i bekg af 30. november Undersøgelse fra Ankestyrelsen i 2009 viste stor forskel på antallet af henvendelser og underretninger til kommunen Betydelig spredning mellem kommunerne Spredningen kan ikke umiddelbart forklares af forskelle i forhold til de problemer, som opleves blandt udsatte børn, unge og familier i kommunerne.

6 Baggrunden for ændringen (fortsat) Forskellen i underretningshyppigheden i kommunerne kan bl.a. skyldes følgende: Uklarhed mht. hvornår der er underretningspligt. Opfattelse af at normalsystemet først skal have prøvet at løse problemet, inden der underrettes. Opfattelse af at kommunen alligevel ikke i tilstrækkeligt omfang griber ind.

7 Lov om social service 153, stk. 1 - underretningspligt 153, stk. 1. Personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage, 1) at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte efter kapitel 11, 2) at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte efter kapitel 11 på grund af de vordende forældres forhold, eller 3) at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for vold eller andre overgreb.

8 Ordlyden af bekg. 1336, 1 - til sammenligning når de i deres virke bliver bekendt med forhold for et barn eller en ung under 18 år, der må give formodning om, at barnet eller den unge har behov for særlig støtte, eller når de i deres virke får kendskab til vordende forældre med problemer, der giver formodning om, at barnet vil få behov for særlig støtte umiddelbart efter fødslen. Ordlyden af SEL 153, stk. 1 er blevet klarere end ordlyden af bekg. 1336, 1

9 Hvem har underretningspligt Hvis du er offentligt ansat eller udøver offentligt hverv, har du skærpet underretningspligt. Den skærpede underretningspligt gælder, uanset hvor du er offentlig ansat, fx gælder den for ansatte i politiet, ved domstolene, i kommunale forvaltninger samt for ansatte ved statsforvaltningerne. Du har derfor skærpet underretningspligt, hvis du fx er socialrådgiver, lærer, pædagog/pædagogmedhjælper, dagplejer, sundhedsplejerske, sygeplejerske/læge, skole-psykolog eller ansat i PPR- eller SSP-medarbejder. Du har også skærpet underretningspligt, hvis du fx er ansat ved frie grundskoler og frie kostskoler, i dagpasningstilbud, der er drevet som selvejende institutioner, i private dagtilbud, der udfører opgaver efter aftale med kommunalbestyrelsen.

10 Personlig pligt Din underretningspligt er en personlig pligt. At pligten er personlig betyder, at du er forpligtet til at reagere og handle, når du har kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung har behov for særlig støtte. Du har dermed som enkeltperson pligt til at kontakte socialforvaltningen i kommunen og videregive din bekymring for barnet eller den unge. Din underretningspligt går forud for din tavshedspligt. Du kan i yderste konsekvens blive straffet, hvis du ikke underretter (straffelovens 141)

11 Hvornår skal der underrettes? Du har pligt til at underrette hvis du får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte efter servicelovens kapitel 11. hvis du vurderer, at et endnu ufødt barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte på grund af de vordende forældres forhold. OBS: Du SKAL underrette med det samme, hvis du får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung har været udsat for vold eller andre overgreb (eksempelvis seksuelle overgreb eller indespærring)

12 Lov om social service kap. 11 Særlig støtte efter servicelovens kapitel 11 kan eksempelvis dreje sig om: støtteforanstaltninger i form af en behandlingsindsats, en støtteperson i hjemmet, en kontaktperson, en aflastningsfamilie, at barnet skal søge daginstitution, skole, uddannelsesinstitution eller lign. uden samtykke forældrepålæg efter SEL 57a eller en anbringelse

13 Hvem foretager vurderingen efter lov om social service? Underretteren skal ikke foretage en vurdering af, om barnet eller den unge opfylder betingelserne for at opnå særlig støtte efter servicelovens regler. Det er socialforvaltningens opgave. Hvis der er grund til at foretage en underretning, er det vigtigt, at det gøres med det samme. Der skal ikke først forsøges i eget regi - at løse de problemer, som reglerne om særlig støtte efter servicelovens kapitel 11 sigter mod at løse. Der kan således være en risiko for, at der underrettes for sent, hvis der vælges først at afprøve alle muligheder for støtte i eget regi, før der foretages en underretning. Selvom der er foretaget underretning, skal der fortsat benyttes de hjælpemuligheder, som findes i eget regi. Der er ikke underretningspligt, hvis barnets eller den unges vanskeligheder har en karakter, som bør løses med en særlig specialpædagogisk indsats efter folkeskolelovens regler eller særlig støtte efter dagtilbudsloven.

14 Hovedregel inddragelse af forældre Før der underrettes, bør forældrene som hovedregel orienteres om, at der vil blive sendt en underretning til socialforvaltningen. Der bør også forsøges at få samtykke fra forældremyndighedsindehaveren til at kontakte socialforvaltningen om bekymringen. Skulle det ske, at forældrene ikke vil give samtykke, skal der alligevel underrettes socialforvaltningen, fordi underretningspligten går forud for tavshedspligten. Undtagelse om inddragelse i næste dias.

15 Undtagelse - inddragelse af forældre Hvis der underrettes, fordi der er kendskab til eller grund til at antage, at forældrene har udsat barnet eller den unge for vold, seksuelt misbrug eller andre overgreb, bør forældrene ikke orienteres eller gøres forsøg på at indhente samtykke. En orientering af forældrene kan indebære, at politiets muligheder for efterforskning forringes. Som udgangspunkt vil det være socialforvaltningen, der tager stilling til, om der skal foretages politianmeldelse. I den forbindelse bør socialforvaltningen og politiet sammen vurdere sagen, herunder hvordan den eller de mistænkte orienteres.

16 Hvad skal underretningen indeholde? Følgende punkter kan inddrages underretningen: Kontaktoplysninger på barnet og på den, der har forældremyndigheden. Baggrunden for at underrette. Observationer vedrørende barnet og familien. Generel beskrivelse af barnets fysiske, psykiske og sociale forhold, ressourcer og vanskeligheder. Samarbejdet med forældrene. Barnets fremmøde. Underretters forhold til barnet. Andre oplysninger om barnet, som er vigtige. Hvis underretningen er gennemgået med forældrene, så beskriv deres kommentarer/reaktioner Hvis underretningen er sendt uden forældrenes viden, skal dette begrundes.

17 Hvordan ved underretteren om der sker noget? Kommunens socialforvaltning skal senest seks hverdage efter modtagelsen af en underretning sende en bekræftelse på, at underretningen er modtaget. Som noget nyt har fagpersoner mulighed for at få oplyst, hvorvidt underretningen har givet socialforvaltningen anledning til handling. Kommunen skal oplyse, om der er iværksat undersøgelser eller foranstaltninger vedrørende barnet eller den unge, som underretningen angår. Pligten gælder som udgangspunkt alle tilfælde, med mindre særlige forhold gør sig gældende. Men servicelovens 153, stk. 3, giver ikke mulighed for, at underretter kan få oplysninger om indholdet eller omfanget af foranstaltningerne eller undersøgelserne.

18 Hvordan følger underretteren med i det videre forløb? Det kan i mange tilfælde være en god idé at bede forældrene om samtykke til at underretteren må informeres om, hvilke foranstaltninger der evt. er igangsat. Det vil kunne styrke det tværfaglige samarbejde mellem socialforvaltningen og den pågældende fagperson, således at den samlede indsats over for det pågældende barn eller den unge målrettes og bliver mere helhedsorienteret. (Et samtykke er nødvendigt efter PDL)

19 Hvad hvis nu der ikke sker noget i sagen? Personer, der efter 153 har foretaget en underretning til kommunen, kan underrette Ankestyrelsen om dette med henblik på, at Ankestyrelsen kan tage sagen op af egen drift, jf. SEL 65, stk. 5. Det kan ske, hvis der er bekymring for, at kommunalbestyrelsen i en konkret sag ikke reagerer som nødvendigt. Det kan også ske i tilfælde af, at en afgørelse ikke i nødvendigt omfang tager hensyn til barnets eller den unges bedste.

20 SSD-modellen Som en del af Barnets Reform er der skabt mulighed for, at Socialforvaltning, Skole, Sundhedsplejerske og Dagtilbud vil kunne udveksle oplysninger om et bestemt barn, når de samarbejder om at forebygge og afhjælpe udsathed. Denne model kaldes SSDmodellen eller SSD-samarbejdet. (burde vel egentlig hedde SSSD-modellen ) De nye regler om SSD-samarbejdet i Barnets Reform trådte i kraft den 1. januar 2011.

21 Lov om social service 49a Fra 1. januar 2011 er der indført en ny bestemmelse i servicelovens 49 a. Bestemmelsen giver mulighed for at udveksle oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde om rent private forhold vedrørende et barns eller en ungs personlige eller familiemæssige forhold. Oplysningerne kan udveksles uden samtykke fra forældrene eller den unge, når udvekslingen af oplysninger er nødvendig som led i det tidlige eller forebyggende samarbejde om udsatte børn og unge. Formålet med det tværfaglige SSD-samarbejde er at sikre en tidlig og forebyggende indsats over for børn og unge, som mistrives

22 Hvad kan SSD-samarbejdet bruges til? SSD-samarbejdet kan hjælpe med til på et tidligt tidspunkt at få afklaret, om en konkret faglig bekymring for et barn eller en ung kan løses inden for de eksisterende rammer, eller der er behov for en underretning og særlig støtte efter servicelovens regler

23 Hvem er omfattet af SSD-samarbejdet? Der er mulighed for at udveksle oplysninger i SSD-samarbejdet efter servicelovens 49 a, hvis fagpersonen er ansat i: En kommunal forvaltning, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge. Eksempelvis socialforvaltningen og Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning (PPR). En skole eller en skolefritidsordning. Den kommunale sundhedstjeneste som sundhedsplejerske eller læge. Et kommunalt dagtilbud (dagpleje, vuggestue/daginstitution, fritidshjem). En selvejende eller en privat institution eller friskole, som løser opgaver for en kommune inden for social- og undervisningsområdet.

24 Hvem er ikke omfattet af SSD-samarbejdet? Klubtilbud, spejderklubber og sportsforeninger er f.eks. ikke omfattet af SSD-samarbejdet. Tandlæger, tandplejere og privatpraktiserende læger er heller ikke omfattet af SSD-samarbejdet.

25 Inddragelse af forældrene/barnet Det er vigtigt, at forældrene så vidt muligt inddrages i afklaringen og løsningen af et eventuelt problem. Forældrene skal således som udgangspunkt altid kontaktes, hvis det vurderes, at et barn eller en ung ikke trives. Dette skal gøres af hensyn til barnets eller den unges trivsel og for at underbygge tillidsforholdet til og fagpersonens fremtidige samarbejde med den berørte familie. Forældrene skal derfor også så vidt muligt inddrages i overvejelserne om, at problemet tages op i en tværfaglig gruppe. De skal som udgangspunkt også inviteres til at deltage i de drøftelser, der foregår. (Husk særlig fremgangsmåde ved vold mv.)

26 Indhentelse af forældre/unges samtykke Fagpersonen skal forsøge eller have overvejet muligheden for at indhente et samtykke fra indehaver af forældremyndighed, før der udveksles fortrolige oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde uden samtykke. OBS: Husk fremgangsmåde ved vold mv. I nogle tilfælde vil det være relevant at forsøge at få samtykke fra unge under 18 år udover et samtykke fra forældremyndighedsindehaveren. Det vil afhænge af en konkret vurdering af den unges modenhed, om der skal forsøges at indhente et samtykke. Men når den unge er 15 år, bør det som udgangspunkt forsøges at indhente et samtykke, før der udveksles fortrolige oplysninger i det tværfaglige SSDsamarbejde.

27 Efterfølgende orientering og inddragelse hvis ej samtykke Hvis forældrene ikke har givet samtykke til den tværfaglige drøftelse, og hvis den tværfaglige drøftelse fører til en beslutning om at indlede et nærmere samarbejde mellem flere myndigheder og faggrupper, bør forældrene og børn over 15 år efterfølgende orienteres og inddrages i samarbejdet.

28 Kun én drøftelse En konkret problemstilling eller bekymring vedrørende et barn kan kun drøftes én gang uden samtykke, medmindre særlige forhold gør sig gældende. Drøftelsen skal være nødvendig, og der må ikke gives oplysninger, som det ikke er nødvendigt at drøfte.

29 Rammerne for SSD-samarbejdet Alle kommuner har pligt til at sikre, at der arbejdes tværfagligt og helhedsorienteret. Det vil dog være op til den enkelte kommune at beslutte, hvordan det tværfaglige samarbejde bedst organiseres. Men SEL 49a forudsætter at der oprettes et SSD-samarbejde.

30 Hvis du vil vide mere!! Se mere på Servicestyrelsens hjemmeside Bl.a. e-learningsmodul på:

31 Præcisering af SEL 46 - formålsparagraffen Fem konkrete mål skal sikre, at indsatsen gives tidligt og helhedsorienteret med et klart formål, ligesom de hensyn og principper, der er beskrevet, skal afspejle den konkrete undersøgelse og indsats. De fem mål er ligestillede og skal tilsammen danne en fælles ramme for indsatsen. Støtten skal: sikre et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder nære og stabile relationer og øvrige netværk sikre barnets eller den unges muligheder for personlig udvikling og opbygning af kompetencer til at kunne indgå i sociale relationer og netværk sikre barnets eller den unges skolegang og integration i uddannelsessystemet fremme barnets eller den unges sundhed og trivsel forberede barnet eller den unge til et selvstændigt voksenliv

32 SEL 65 Ankestyrelsens beføjelser uden klage 65, stk. 1 Ankestyrelsen kan af egen drift tage sager om særlig støtte til børn og unge op, når det må antages, at en kommunalbestyrelse i en konkret sag ikke har foretaget de fornødne sagsbehandlingsskridt eller ikke har truffet de fornødne afgørelser i overensstemmelse med barnets eller den unges bedste. Ankestyrelsen kan da pålægge kommunalbestyrelsen at foretage de fornødne sagsbehandlingsskridt eller at træffe de fornødne afgørelser. Stk. 2 Hvis der er behov for foranstaltninger efter 52 eller 52 a og kommunalbestyrelsen undlader at iværksætte disse i fornødent omfang, kan Ankestyrelsen selv træffe en foreløbig afgørelse om foranstaltninger.

33 SEL 65 Ankestyrelsens beføjelser uden klage (fortsat) Stk. 3 Ankestyrelsen kan endvidere selv træffe afgørelse efter 51, 58, 63 og 68 a. Stk. 4 Ankestyrelsen kan pålægge kommunalbestyrelsen at gennemføre afgørelser efter stk. 1-3 og kan desuden bestemme, at afgørelserne skal gennemføres inden for en nærmere angivet tidsfrist, når det må anses for nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges bedste. Stk. 5 Hvis borgere, fagpersoner eller andre har grund til at antage, at kommunalbestyrelsen ikke har foretaget eller truffet de i loven foreskrevne fornødne sagsbehandlingsskridt eller afgørelser i overensstemmelse med barnets eller den unges bedste, kan disse underrette Ankestyrelsen. Ankestyrelsen vurderer herefter, om der er grundlag for at tage sagen op efter stk. 1.

34 SEL 70, stk. 2 mindst to årlige tilsynsbesøg Ved anbringelse uden for hjemmet skal vurderingen af indsatsen efter stk. 1 og af behovet for revision af handleplanen ske på baggrund af det løbende tilsyn med barnet eller den unge, jf. 148, stk. 1, og efter kontakt med forældremyndighedsindehaveren. Tilsynet efter 148, stk. 1, skal omfatte mindst to årlige tilsynsbesøg på anbringelsesstedet, hvor kommunen taler med barnet eller den unge. Samtalen skal så vidt muligt finde sted uden tilstedeværelse af ansatte fra anbringelsesstedet. Vurderingen skal omfatte en stillingtagen til, hvorvidt andre forhold end de hidtil beskrevne, jf. 140, er relevante, og i så fald skal disse indgå i en revideret handleplan.

35 Kilder Servicestyrelsens hjemmeside