Notat Statusanalyse og handleplan for arbejdet med inklusion
|
|
- Stig Berg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Børn, Unge og Fritidsforvaltning Middelfart Kommune Anlægsvej Ejby Dato: 26. maj 2014 Sagsnr.: Notat Statusanalyse og handleplan for arbejdet med inklusion Børn, Unge og Fritidsforvaltningen har siden december 2012 sammen med 9 og senere 19 andre kommuner haft et samarbejde med Inklusionsudvikling fra Undervisningsministeriet. I den aftalte ramme for de deltagende kommuner er indlagt to statusanalyser som evalueringsværktøj for arbejdet med inklusionsindsatser. I Børn, Unge og Fritidsforvaltningen eksisterede inden samarbejdet allerede en lang række tværfaglige værktøjer til understøttelse af inklusion og tidlig indsats. Børn- og Unges Signaler Den Røde Tråd 12 Inklusionsværktøjer Visitationsprocedure på dagtilbud, skoleområdet og træning og behandling Inklusionsteam Konsultative team i daginstitutioner En enklere hverdag Skolesundhedsprofiler SSP Sundhed med omtanke Ungestrategien Familieafdelingens arbejdsgrundlag I samarbejdsperioden med inklusionsudvikling foregår arbejdet med inklusion i 4 netværk med det fælles formål at sikre, at specialerne, frontpersonale og forældre samt kommunens økonomiske styringsmodeller og organisationsstrukturen bidrager til at understøtte inkluderende faglige og sociale fællesskaber, der fremmer børns læring, deltagelse og relationer i fællesskaber. Et netværk arbejder på en model i forhold til de økonomiske styringsmodeller til at understøtte inklusionsindsatser. Et andet netværk arbejder med organisationsstruktur. Et tredje net- 1
2 værk arbejder med den nødvendige kompetenceudvikling til ledelse og medarbejdere. Et fjerde netværk arbejder med en øget forældreinvolvering. I forbindelse med forældreinvolvering tager distriktsgrupper, der er tilknyttet netværket for forældreinvolvering fat på at starte en proces, hvor der skal udvikles en vision for forældreinvolvering i Middelfart Kommune. I april 2014 modtog Middelfart Kommune den første baselinerapport, som overordnet beskriver kommunens status på inklusionsområdet ud fra de data, som er tilgængelige i efteråret Rapporten er udarbejdet af Cubion på vegne af Inklusionsudvikling og Undervisningsministeriet. Kommunens status sammenholdes med gennemsnittet for de andre samarbejdskommuner. I 2014 og 2015 suppleres disse data med en række undersøgelser, som kan kvalificere og nuancere datamaterialet om kommunernes inklusionsarbejde. Baselinerapporten afdækker kommunens status på: En række tværkommunale parametre, som vurderes essentielle og generelle i kommunernes arbejde med øget inklusion (et inklusionsindeks opdelt på hhv. dagtilbud, skole og PPR) o Tværfagligt samarbejde og organisering af arbejdet o Kompetencer og ressourcer o Politisk ansvar og holdning o Medarbejdernes holdning o Forældresamarbejde o Udredning og visitation o Udviklings- og elevplaner o De ansattes (indenfor dagtilbud, skole og PPR) egen vurdering af, i hvilken grad arbejdet med inklusion lykkes Segregeringsgraden på dagtilbud og skoleområdet Trivselsgraden i 2. og 8. klasser i kommunen Udvalgte socioøkonomiske faktorer Hovedresultater I forhold til baseline for Middelfart Kommune viser det sig, at: Der er stor spredning på, hvordan de forskellige fagområder i kommunen vurderer status på de tværkommunale parametre. De ansatte på dagtilbudsområdet vurderer status på de tværkommunale parametre højere, end de ansatte på skoleområdet gør. Det gælder for fem ud af de seks tværkommunale parametre. Det er dog yderst vigtigt at understrege, at det er en aktuel statusmåling baseret på et varieret antal besvarelser for de enkelte fagområder, hvor antallet af besvarelser er særligt lav på dagtilbudsområdet.
3 På dagtilbudsområdet ligger Middelfart Kommune stort set på niveau med gennemsnittet af samarbejdskommunerne på fem ud af seks parametre. På skoleområdet ligger kommunen stort set på niveau med gennemsnittet på samtlige parametre. UR s vurderinger ligger en smule over gennemsnittet på tre ud af fire parametre og under gennemsnittet på ét parameter. UR har kun besvaret spørgsmål, der forholder sig til fire tværkommunale parametre. På spørgsmålet om fagområdernes egen vurdering af, i hvilken grad inklusionsindsatsen samlet set lykkes, ligger dagtilbudsområdet og UR højere placeret end skoleområdet. Det samme mønster gør sig gældende, når vi ser på gennemsnittene for samarbejdskommunerne. At dagtilbudsområdets og UR s vurderinger også på dette ene spørgsmål er mere positive end skoleområdets vurderinger understøtter den tendens vi så i inklusionsindekset, hvor dagtilbudsområdet og UR ud fra svar på en lang række spørgsmål fra statusanalysen placerer sig højere på de tværkommunale parametre end skoleområdet. Segregeringsgraden på skoleområdet i Middelfart Kommune ligger 1,8 procentpoint højere end gennemsnittet for hele landet. Segregeringsgraden på dagtilbudsområdet er på 0,8 %. Den gennemsnitlige trivsel blandt 8. klasses eleverne er på 4,2 på en skala fra 1-5. Data for 8. klasse kommer fra skolesundhedsprofiler, som kun blev udarbejdet i 0. og 8. klasse i Inden hovedresultater af baselinerapporten forelå, har Middelfart Kommune i samråd med konsulenter fra Inklusionsudvikling foretaget en dybere analyse for at kvalificere de næste inklusionsindsatser. Overvejelserne har hele tiden været, at når den endelige baseline rapport forelå, ville den blive præsenteret sammen med en plan for det videre arbejde med inklusion. I hovedtræk viste statusanalysen: Medarbejderne oplever inklusionsarbejdet som et projekt og ikke som ny praksis Designet er uoverskueligt Der mangler målsætning for indsatsen De handlingsrettede indsatser er ikke koordineret og der er forvirring om de forskellige tiltags enkeltbidrag Den enkelte medarbejder efterspørger praksis, viden og vejledning Der er stor forskel på ledernes og medarbejdernes oplevelse af status
4 De kommende tiltag har nogle få men klare mål: 1. Målet er at stille skarpt på de udfordringer de decentrale ledelser og medarbejdere oplever i forhold til kommunens inklusionsindsats. 2. Målet er at styrke kommunens grundlag for at opstille mere konkrete mål for, hvad kommunen ønsker at gøre bedre eller anderledes med de indsatser, der sættes i gang fremover. 3. Målet er at få udarbejdet en samlet tværgående handleguide med rammer og metoder for inklusionsindsatser og at ændre tænkningen fra sådan gør vi hos til sådan gør vi alle. Udover statusanalyse og baselinerapport viser undersøgelser og forskning, at en tværfaglig og målrettet indsats er essentiel i arbejdet med inklusion. I en rapport fra KORA(2013) viser undersøgelser (fx Mehlbye 2009), at der på det individuelle niveau viser sig behov for, at den enkelte medarbejder reagerer på de signaler på manglende trivsel, som børnene udsender, og har nogle redskaber til opsporingen af, hvilke børn der har behov for en særlig støtte eller indsats. På det kollektive niveau, det vil sige de faglige fællesskaber, er der brug for redskaber i den efterfølgende dialog i det indbyrdes samarbejde, fx den samarbejdende gruppe af pædagoger eller lærere ved drøftelsen af, hvorvidt barnet må betragtes som udsat. På det organisatoriske niveau er der brug for dialogredskaber og samarbejdsstrukturer for at styrke samarbejdet mellem forskellige fagprofessioner på tværs af afdelinger og forvaltninger. I samarbejde med de etablerede netværk og inklusionsudvikling er der udført en kortlægning af de værktøjer, der er udviklet for at understøtte skolers og institutioners pædagogiske praksis. Konklusionen på denne kortlægning blev, at vi allerede, har de nødvendige værktøjer til arbejdet med inklusion. Den opgave, der står tilbage, er at forbinde disse til en sammenhængende hverdagspraksis. På et chefinternat i Børn, Unge og Fritidsforvaltningen februar 2014 blev der udarbejdet et handlingsnotat som startskud til processen med at kvalificere den videre inklusionsindsats. Hovedbudskabet og målet med den videre udvikling af indsatsen handler ikke om at udvikle nye metoder og værktøjer. De findes allerede men skal kobles sammen i en sammenhængende hverdagspraksis. Opgaven fremad kan kort beskrives som etablering af en organisatorisk systematik og sammenhængskraft.
5 I den efterfølgende proces har været inddraget en række interessenter. Forvaltningens MEDudvalg har i flere omgange drøftet og bidraget med deres vinkel. De tilslutter sig målet om en tværgående handleguide. Parallelt med forløbet i Forvaltnings MED, har lederne på skoler og institutioner jævnligt været inddraget i de overvejelser og løsninger, der blev arbejdes på. Dette forløb er afsluttet med, at alle ledere i Børn, Unge og Fritidsforvaltningen på en temadag april 2014 er blevet præsenteret for et bud på en tværgående handleguide version 1. (Bilag 1) På dagen kom lederne med deres vurdering af handleguidens styrker, udfordringer, muligheder og potentiale. Alle input er sammenskrevet og videregivet til en tværfaglig sammensat fokusgruppe (netværk 2) med repræsentanter fra både ledere og medarbejdere centralt og decentralt. I samarbejde med en driftsgruppe skal fokusgruppen kvalificere den tværgående handleguide. Tidsplan: Juni 2014: Orientering til Børn, Unge og Kulturudvalget og Skoleudvalget om de igangværende inklusionsindsatser på baggrund af statusanalyse og baselinerapporter. Herunder præsentation af den tværgående handleguide version 1. August 2014: Temadrøftelse i Børn, Unge og Kulturudvalget og Skoleudvalget om de politiske mål for arbejdet med inklusion. Præsentation af status på inklusionsindsatser og herunder den tværgående handleguide til medarbejderniveauet centralt og decentralt i forvaltningen. September 2014: Forslag til konkrete politiske mål sendes i høring d og besluttes i Børn, Unge og Kulturudvalget og Skoleudvalget d Oktober 2014: Alle medarbejdere i Børn, Unge og Fritidsforvaltningen præsenteres for den nye tværgående handleguide fra uge 43. Staben bidrager med en kommunikationsstrategi til sikring af at alle informeres om den nye handleguide.
6 Forklaring til bilag 1 Den tværgående handleguide Fra bekymring til handling Ideen er at handleguiden skal udvikles elektronisk, således at den enkelte kan klikke sig rundt i guiden og hente viden om egen rolle, andres rolle, procedurer, skabeloner og værktøjer. Indtil da er guiden vision 1 illustreret gennem forskellige dokumenter. Der skal videreudvikles på modellen. Side 1 er forsiden fra bekymring til handling. Side 2 beskriver den enkelte medarbejders rolle og mulige handlinger. Side 3 beskriver kollegateamets roller og mulige handlinger Side 3 beskriver det konsultative teams roller og mulige handlinger Side 4 beskriver det tværfaglige møde samt mødets rollefordeling og mulige handlinger Fra bekymring til handling Klassens/gruppens/barnets adfærd ses i den sociale og/eller faglige kontekst, hvori barnet indgår. Den enkelte medarbejder Hvad gør jeg? Positiv udvikling Den enkelte medarbejder, der har en bekymring for et barn forsøger at finde en løsning sammen med barnet og barnets forældre Kollegateam Hvad gør vi? Positiv udvikling Kollegaer sparrer og reflekterer på den pædagogiske og eller didaktiske praksis. Analyserer omgivelsernes påvirkning af konkrete børns trivsel Konsultative team med lederdeltagelse Hvad gør vi? Positiv udvikling Sparring med fokus på egen praksis At undervisnings- /læringsdifferentiering er fællesnævner for handlemuligheder At der er fokus på trivsel i de forskellige læringsmiljøer og fællesskaber Tværfagligt møde Hvad gør vi? Positiv udvikling Afklare og afdække problemet i sin helhed Danne en fælles viden Give gensidig inspiration til det videre arbejde Udfærdige en handleplan for en indsats Aftale ansvarsfordeling om, hvem der gør hvad og hvornår
7 side2 Den enkelte Hvad gør jeg? Hvornår Opfølgning medarbejder: Dagplejer Dagplejepædagog Daginstitutionspæda gog SFOpædagog Skolepædagog Lærer Fys- ergoterapeut Sundhedsplejerske Tandplejer/tandlæge side 3 Jeg deler min bekymring med barnet og/eller forældrene på baggrund af Trivselsskemaet. Der udarbejdes SMTTE model (Effekt, mål, tegn og Evaluering) Dagligt foretages refleksioner over egen praksis. Ved en positiv udvikling ved den iværksatte indsats afsluttes forløbet her. Ved yderligere behov tages det op i kollegateamet. Kollegateam Hvad gør jeg? Hvornår Opfølgning Team i: Dagplejen Daginstitutioner Skolen Børneergoterapeut /fysioterapeuter Sundhedsplejen Tandplejen Ad hoc: Skole- /dagtilbudsledere Jeg deler min bekymring i mit kollegateam. Ved behov for yderligere tiltag opstilles oversigt over effekt, mål, tegn, tiltag og evaluerings aftale(smtte) 1 Hver uge Ved en positiv udvikling ved den iværksatte indsats afsluttes forløbet her. Ved yderligere behov tages det op i det konsultative team. Vurderes det nødvendigt indkaldes i samarbejde med lederen til et tværfagligt møde.
8 side 4. Det tværfaglige møde Hvad gør jeg? Hvornår? Opfølgning? Medarbejder med bekymringen Skole-/dagtilbudsleder Forældre Den unge Rep. fra UR Rep. fra Sundhedstjenesten. Socialrådgiver Relevante fagpersoner i forhold til bekymringen. Skole- eller dagtilbudsledere er mødeleder og laver dagsorden til de faste møder. Skabelon til mødeindkaldelse, handleplan og referat. Centrale fagpersoner i BUF kan ved behov indkalde til et tværfagligt møde. Fast 4 gange årligt og efter behov. Efter mødet følges handleplanen i den aftalte periode. Ved næste møde evalueres og eventuel udarbejdes der nye mål og inddragelse af andre fagpersoner. Det er den, der har bekymringen, der indkalder til et tværfagligt møde og har ansvaret for at lave dagsorden og referat.
Baselinerapport Middelfart Kommune
Baselinerapport Middelfart Kommune Evaluering af kommunale samarbejdsprojekter med Undervisningsministeriet om: Hvordan kommuner bedst lykkes med omstillingen til øget inklusion i dagtilbud, skoler og
Læs mereStatusrapport om inklusion
Statusrapport om inklusion Rebild Kommune Dagtilbudsområdet TILRETTET VERSION 19.09.12 Indhold Forord 3 1 Status på arbejdet med inklusion 5 2 Rådgivning og vejledning 6 3 Kompetencer 11 4 Fælles retning
Læs mereStatusrapport om inklusion
Statusrapport om inklusion Rebild Kommune Skole- og fritidsområdet TILRETTET VERSION 19.09.12 Indhold Forord 3 1 Status på arbejdet med inklusion 5 2 Rådgivning og vejledning 6 3 Kompetencer 12 4 Fælles
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs merePolitik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 27. april 2017 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion handler om at høre til, og om at de enkelte børn er del af
Læs mereTema 2 Ledelse og Metoderne
Tema 2 Ledelse og Metoderne Genbesøg i : Oplæg; kort præsentation af modellens redskaber. v/ projektleder Britta Hilding Jeppesen, Viborg kommune Tidlig opsporing og indsats VIL: At alle børn og unge skal
Læs mereSÅDAN ER VI ORGANISERET
SÅDAN ER VI ORGANISERET SÅDAN ER VI ORGANISERET I dette kapitel vil vi kort introducere dig for organiseringen af det tværfaglige samarbejde i Børneog Familieforvaltningen i Jammerbugt Kommune. Du vil
Læs mereTEMADRØFTELSE BØRNE-, FRITIDS- OG KULTURUDVALGET 2. MAJ Indsatser for inklusion og børnefællesskaber på dagtilbudsområdet
TEMADRØFTELSE BØRNE-, FRITIDS- OG KULTURUDVALGET 2. MAJ 2018 Indsatser for inklusion og børnefællesskaber på dagtilbudsområdet Forslag til den nye formålsparagraf Dagtilbudsområdet er reguleret af dagtilbudsloven,
Læs mereCubion værdiskabende udvikling TVÆRKOMMUNAL BASELINERAPPORT
TVÆRKOMMUNAL BASELINERAPPORT Februar 2014 Evaluering af kommunale samarbejdsprojekter med Inklusionsudvikling, Undervisningsministeriet om: Hvordan kommuner bedst lykkes med omstillingen til øget inklusion
Læs mereDet er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen.
Forslag 11 Organisering af det tværfaglige samarbejde Beskrivelse Som led i formulering af delpolitikken for børn og unge med særlige behov, har en arbejdsgruppe på tværs af direktørområderne Børn og Unge
Læs mereNOTAT. Ressourceteams, netværksmøder og sparringsmøder. Baggrund for ressourceteams:
NOTAT Dato Børne- og Ungeforvaltningen Afdelingen for dagtilbud Ressourceteams, netværksmøder og sparringsmøder Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge www.koege.dk Baggrund for ressourceteams: I Dagtilbudsloven,
Læs mereTitel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune
Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn
Læs mereBaselinerapport Lolland Kommune
Baselinerapport Lolland Kommune Evaluering af kommunale samarbejdsprojekter med Undervisningsministeriet om: Hvordan kommuner bedst lykkes med omstillingen til øget inklusion i dagtilbud, skoler og fritidstilbud.
Læs mere1. Der delegeres et økonomisk ansvar for specialundervisning og specialtilbud til skolerne så incitamentet til at inkludere flere børn forstærkes.
Handleplan for en bevægelse for inklusion. Indledning: I denne handleplan bliver hovedområderne for indsatser, der knytter sig til inklusionspolitikken beskrevet. Målet for denne handleplan er derfor at
Læs mereTil forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg
Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At
Læs mereHandleplan for den sammenhængende børnepolitik
Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Indledning Alle børn og unge i Glostup skal have mulighed for at blive i stand til at mestre deres liv og udfolde deres potentialer. Med den sammenhængende
Læs mereHvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved:
Til KL Bikubenfonden, udsatte børn i dagtilbud Kommuneberetning fra Aalborg august 2010 Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: I 2007 fik vi bevilget midler til kompetenceløft
Læs mereBørne-, Unge- og Familieudvalget
Børne-, Unge- og Familieudvalget Tillægsdagsorden Dato 08. januar 2014 Mødetidspunkt 18:30 Sted Medlemmer Fraværende Lokale 2, Vordingborg Rådhus Kirsten Overgaard (formand), Helle Mandrup Tønnesen (næstformand),
Læs mereViborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2013 1 Formål Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede
Læs mereDialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes.
Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen af andre faggrupper,
Læs mereVejledning til Dialogmøde.
Vejledning til Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs merePolitik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk
Læs mereInklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.
Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Fælles værdier giver fælles retning, og styrer måden vi tænker og handler på 3 3. Fælles overordnede
Læs mereRESULTATER AF KLUNDERSØGELSE PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET, EFTERÅR 2016
RESULTATER AF KLUNDERSØGELSE PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET, EFTERÅR 2016 BLANDT DE KOMMUNALE DAGTILBUDSFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale dagtilbudsforvaltninger Gennemført november-december
Læs mereWORKSHOP 8 PPR SOM RÅDGIVNINGSENHED BLIKKET UDEFRA
NYBORG D. 20. JUNI 2017 PPR KONFERENCE WORKSHOP 8 PPR SOM RÅDGIVNINGSENHED BLIKKET UDEFRA Jonas Wittendorff, teamleder, Center for Udgående Kvalitetsarbejde, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet & Hanne
Læs mereBilag 3 Ressourceteam på institutionsområdet
Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETNOTAT Bilag 3 Ressourceteam på institutionsområdet Baggrund Det er i forbindelse med debatmøderne om chancelighed blevet understreget, at der er behov at styrke samarbejdet
Læs mereNORDSTRANDENS VUGGESTUE Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
NORDSTRANDENS VUGGESTUE Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT 2018 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 DIALOGPROFIL 4 2.1 Læreplanstemaerne 4 2.2 Trivsel 6 2.3 Sundhed 7 3 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER
Læs mereLæring og Samarbejde
Kontrakter Børn og Unge 2015-17 Læring og Samarbejde Strategiområde A: Det gode børneliv. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering A.1. Læring og inklusion: Styrkelse og konsolidering
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereRammen for den forebyggende og konsultative indsats
Rammen for den forebyggende og konsultative indsats Gribskov Kommune maj 2014 Baggrund 2007 Tidlig Indsats model implementeres (tværfaglig og tværorganisatorisk model) Målet for vores inklusionsandel Styring
Læs mereNOTAT: Evaluering af socialrådgivere på skoler og daginstitutioner, maj 2013
Velfærd Familie og Børn Sagsnr. 197704 Brevid. 1680118 Ref. PIWI Dir. tlf. 46 31 59 62 piawi@roskilde.dk NOTAT: Evaluering af socialrådgivere på skoler og daginstitutioner, maj 2013 29. maj 2013 Resume
Læs mereOVERGANG OG SAMARBEJDE FRA SFO TIL KLUB
OVERGANG OG SAMARBEJDE FRA SFO TIL KLUB INDLEDNING Denne beskrivelse er den fælles ramme og de fælles retningslinjer for samarbejdet om overgang fra SFO til klub et samarbejde, der skal sikre den trygge
Læs mereKvalitetsstandard for dagtilbudsområdet
2014 Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet Sags-id: 28.00.00-P20-6-13 Inden for følgende områder: o Læringsmiljøer o Inklusion o Tidlig forebyggende indsats o Overgang fra dagpleje til daginstitution
Læs mereBekymrende fravær. Handleguide for børn med bekymrende fravær
Bekymrende fravær Handleguide for børn med bekymrende fravær Baggrund Alle børn og unge har ret til at deltage i sunde fællesskaber, og Viborg Kommune understøtter deres deltagelsesmuligheder. Lys i øjnene
Læs mereViborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015
Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2015 1 FORMÅL Formålet med trivselsskemaet er understøtte
Læs mereBedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt
Bedre Tværfaglig Indsats -kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til den samarbejdsmodel kaldet Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor
Læs mere2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:
Gladsaxe Kommune Familieafdelingen august 2006 Sammenhængende børnepolitik i Gladsaxe kommune 1. Indledning Gladsaxe Kommunes Sammenhængende børnepolitik 2007-2009 skal sikre sammenhæng i overgangene mellem
Læs merei dagplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Tidlig forebyggende indsats i dagplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune Baggrund Nationalt Kommunerne i Danmark har ifølge serviceloven forpligtet sig til at yde en støtte, der skal være tidlig og helhedsorienteret,
Læs mereSagsgange og handleguides for dagplejen.
Sagsgange og handleguides for dagplejen. Brugen af trivselsskemaerne er et led i den tidlige forebyggelse og indsats som Vejen Kommune har stort fokus på. Vejen Kommunes definition på forebyggelse opdeles
Læs mereDen tværfaglige model. Handleguide for ledere og medarbejdere i Børn & Unge
Den tværfaglige model Handleguide for ledere og medarbejdere i Børn & Unge Forord I Børn & Unge i Viborg Kommune er der stor opmærksomhed på de krav, der i dag stilles til landets kommuner. I takt med
Læs mereTilsynsrapport. Generelt om tilsyn hvad føres der tilsyn med? Det pædagogiske tilsyn - tilsynsbesøg
Tilsynsrapport Generelt om tilsyn hvad føres der tilsyn med? jf. dagtilbudsloven skal kommunalbestyrelsen føre tilsyn med følgende forhold: Økonomiske forhold - herunder udvalgte budget- og regnskabsmæssige
Læs mereDe sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune
De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad
Læs mereRingkøbing-Skjern Kommune BEKYMRENDE ELEVFRAVÆR EN HANDLEVEJLEDNING
BEKYMRENDE ELEVFRAVÆR EN HANDLEVEJLEDNING INDLEDNING Børn med bekymrende skolefravær skal hjælpes. Bekymrende fravær fra skolen er et fælles problem. Det er ikke alene den enkeltes elevs, families eller
Læs mereViborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015
Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2015 1 FORMÅL Formålet med trivselsskemaet er understøtte
Læs mereViborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2012 1 Formål Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede
Læs mereProcesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Læs mereTil medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere
Til medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk
Læs mereViborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,
Læs mereKommissorium. Udarbejdet august Projektnavn. LP i skolerne. Projektperiode. August 2012 Juni StyregruppeformandProjektleder.
Kommissorium Udarbejdet august 2012 Projektnavn LP i skolerne Projektperiode August 2012 Juni 2015 StyregruppeformandProjektleder Peder Hanghøj 1. Formål Formålet er at fastholde og styrke en gennemgående
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereStyrket Tværfagligt Samarbejde
Styrket Tværfagligt Samarbejde Børn og Kultur 01-11-2018 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Mål... 5 Mål og handlinger... 7 Organisering mv.... 8 Samarbejdet mellem PPR, sundhed og forebyggelse, Familierådgivningen
Læs mereKvalitetsstandard for dagtilbudsområdet
2014 Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet Sags-id: 28.00.00-P20-6-13 Inden for følgende områder: o Læringsmiljøer o Inklusion o Tidlig forebyggende indsats o Overgang fra dagpleje til daginstitution
Læs mereNotat vedr. tilsyn på dagtilbudsområdet i Randers Kommune i 2015
Notat Vedrørende: Notat vedr. tilsyn på dagtilbudsområdet i 2015 Sagsnavn: Tilsyn dagtilbud 2015 Sagsnummer: 28.09.00-K09-1-15 Skrevet af: Bitten Laursen og Anders Beck Pedersen E-mail: bitten.laursen@randers.dk
Læs mereUdviklingsplan for kvalitet i sagsbehandlingen af udsatte børn og unge i Fanø Kommune
Udviklingsplan for kvalitet i sagsbehandlingen af udsatte børn og unge i Fanø Kommune Indledning Fanø Kommunes Udviklingsplan for kvalitet i sagsbehandlingen af udsatte børn og unge, tager afsæt i analyser
Læs mereHandleplan for tosprogsområdet MFK
Handleplan for tosprogsområdet MFK Helhedsindsats. At praktisere en tværfaglig og heldhedsorienteret tilgang til opgaveløsningen. Fælles tværfagligt koordinerende team i børne-familieområdet. Èn indgang
Læs mereViborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2015 1 FORMÅL Formålet med trivselsskemaet er understøtte de fagprofessionelle
Læs mereHANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET
HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET Indhold Handleplan for inklusion i Skovvangsområdet.... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper.... 3 Aktører....
Læs mereInklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune
Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune 0-18 års området, juni 2016 Inklusion I de seneste år er der blevet arbejdet meget med inklusion og med at udvikle en inkluderende
Læs mereLangsigtede mål , samt delmål for 2016
Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt
Læs mereInklusion på Skibet Skole
Inklusion på Skibet Skole Definition Inklusion er, at man sammen kan leve forskelligt i verden og ikke i forskellige verdener. Arbejdet og processen er allerede i fuld gang Inklusionsaften for forældre
Læs mereInput til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave
Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde
Læs mereDigitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen
Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen Indhold Indledning... 3 Mål... 3 Leg, læring og trivsel...5 Professionelle læringsfællesskaber...6 Samarbejde mellem institution og forældre...6 Rammer
Læs mereDagplejen Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Dagplejen Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT 2018 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 DIALOGPROFIL 4 2.1 Læreplanstemaerne 4 2.2 Trivsel 6 2.3 Sundhed 7 2 1 FORORD I Dragør Kommune bliver der
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereBaggrund Udfordringen i Albertslund Kommune
Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens
Læs merePjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje
Pjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje ] Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk
Læs mereSamarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter
Børne- og Ungdomsforvaltningen FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen 2016 Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter I Københavns Kommunes fritidsinstitutioner og -centre og skoler
Læs mereKrudtuglen 2013. Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: 28.00.00-A00-3-13
Krudtuglen 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 5 3.1 Institutionens lærings- og
Læs mereKvalitetsrapport Dagplejen Delrapport
Kvalitetsrapport Dagplejen 2017-2018 Delrapport 1 Indhold 1. Forord... 3 1.1 Kvalitetsmåling på dagtilbudsområdet... 3 1.2 Målsætninger og opfølgning... 3 1.3 Opfølgning på kvalitetsrapporten... 5 2. Resultater
Læs mereFerslev Skole. Inklusion begynder i hovedet.
Ferslev Skole Inklusion begynder i hovedet. Handleplan for inklusion Forældreinformation Januar 2013 1 Indledning Inklusion betyder, at alle børn har lov til at gå på distriktsskolen og flere børn kan
Læs mereProjektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner
Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres
Læs merePartnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge
Dato 28.02.13 Dok.nr. 27463-13 Sagsnr. 13/1996 Ref. lcor Projektplan Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Titel Baggrund Formål Mål Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Byrådet
Læs mereFælles Indsats status maj 2019
Fælles Indsats status maj 2019 Baseret på projektets baseline marts 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Introduktion til projekt Fælles Indsats...3 Fælles indsats indgår i kontraktmål for
Læs mereCover for uddybende materiale vedr. organiseringen af den faglige support samt arbejdet med ressourceteams.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Sundhed og Indkøb NOTAT Til Aflæggerbordet - BUU Cover for uddybende materiale vedr. organiseringen af den faglige support samt arbejdet med ressourceteams.
Læs mereStandard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats
Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Politisk målsætning for tidlig indsats Her angives målsætningen, der udtrykkes i den sammenhængende børnepolitik Den samlede indsats for børn og unge
Læs mereBørn og Unge Nyt nyhedsbrev til medarbejdere i Børn og Unge
Børn og Unge Nyt nyhedsbrev til medarbejdere i Børn og Unge Byrådet vedtog onsdag den 26. januar en samlet plan for at sikre Aarhus Kommunes økonomi. Beslutningen betyder samtidig en række ændringer i
Læs merePPR i en kommunal organisation 0-18 år. PPR Konference, Nyborg Strand Den 20. juni 2017
PPR i en kommunal organisation 0-18 år PPR Konference, Nyborg Strand Den 20. juni 2017 1 Tak for invitationen vi er Malene Hein Damgaard, chefpsykolog PPR, leder af Fællesrådgivningen for Børn og Unge
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereLyngby-Taarbæk Kommune, Center for Uddannelse og Pædagogik. Retningslinjer for pædagogisk tilsyn med dagtilbud Side 1 af 11
Lyngby-Taarbæk Kommune, Center for Uddannelse og Pædagogik Retningslinjer for pædagogisk tilsyn med dagtilbud 2019 Side 1 af 11 Indhold Retningslinjer for pædagogisk tilsyn med daginstitutioner...3 Retsgrundlaget
Læs mereNotat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats
Notat Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats Krav til sprogvurdering og sprogunderstøttende indsats Sprogvurderinger af 3-årige
Læs mereUdviklingsaftale for Dagtilbudsområdet
Dagtilbudsområdet Udviklingsaftale 2014-2015 Center for Dagtilbud og Kultur Udviklingsaftale for Dagtilbudsområdet 2014-2015 1 Side 2 / 6 Indledning Denne udviklingsaftale er indgået mellem Chefen for
Læs mereFaglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR
Faglige pejlemærker for den tidlige og forebyggende indsats i PPR Baggrund Som led i projektet Investering i den tidlige og forebyggende indsats i PPR er der udviklet faglige pejlemærker for den tidlige
Læs mereHjørring Kommune. 2. Oversigt over politikker, strategier og øvrigt på Børne-, Fritids- og. Undervisningsudvalgets område
Hjørring Kommune Sag nr. 85.02.02-A26-1-17 03-01-2018 Side 1. Bilag 3 Oversigt over politikker, strategier og øvrigt på Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalgets område 1. Overleveringsmateriale til det
Læs mereBedre Tværfaglig Indsats. kort fortalt
Bedre Tværfaglig Indsats kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til samarbejdsmodellen Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor udsatte
Læs mereDe Gode Overgange. Dagpleje/vuggestue børnehave. Skive det er RENT LIV SKIVE.DK
De Gode Overgange Dagpleje/vuggestue børnehave Skive det er RENT LIV Indledning Forskning i børns liv og udvikling peger på at samarbejdet mellem de voksne omkring barnet, mellem forældre og fagprofessionelle
Læs mereNotat Status over it strategi Dagtilbud & Skole
Notat Status over it strategi Dagtilbud & Skole 2016-2020 14. marts 2018 Formål Målet er, at børn og elever i Assens Kommune bliver kritiske undersøgere, analyserende modtagere, kreative producenter og
Læs mereNetværksmødet når familien og professionelle samarbejder
Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er
Læs mereDagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013
Dagtilbudspolitik Godkendt i Nyborg Byråd 19.03.2013 Dagtilbudspolitik i Nyborg Kommune Fra pasningsgaranti til kvalitetsgaranti! Dagtilbudspolitikken for 2013 2017 er den første politik for børns udvikling
Læs mereAug Kommissorium for ressourceteams
Aug. 2015 Kommissorium for ressourceteams Inklusion er på dagsordenen og der er udarbejdet en inklusionsstrategi i Dragør Kommune. I forlængelse af denne har forvaltningen fundet det nødvendigt at organisere
Læs mereDen nye tværfaglige model for det tidlige og forebyggende samarbejde i Børn og Unge (september 2009)
Den nye tværfaglige model for det tidlige og forebyggende samarbejde i Børn og Unge (september 2009) Baggrunden for den nye tværfaglige model i Børn og Unge Ny administrativ organisation i Viborg Kommune
Læs mere6 til 10 år. Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing
Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing 1 FORMÅL Formålet med trivselsskemaet er understøtte de fagprofessionelle
Læs mereBørne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud
Børne og Ungeforvaltningen 2014-15 På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud 1 En strategi for inklusion i dagtilbud Dette hæfte beskriver en strategi for inklusion i dagtilbud i Køge Kommune. Strategien
Læs mereAlmen indsats. Almen forebyggende indsats
SAMARBEJDE En struktur for samarbejdet omkring børn og unge, der mistrives og har behov for er fra forskellige faggrupper i Børn & Kultur 1 Formål Almen Almen Indsatsniveauer Særlig Indsats fra almensystemet
Læs mereKvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger
Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger 1 Indledning Inklusion har præget den offentlige debat siden 2012, hvor der blev gennemført
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereBørnehaven Sølyst Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Børnehaven Sølyst Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT 2018 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 DIALOGPROFIL 4 2.1 Læreplanstemaerne 4 2.2 Trivsel 6 2.3 Sundhed 7 3 SPROGVURDERING 8 3.1 Børnenes
Læs mereSpørgeskemaundersøgelsen er en meget afgørende del af det samlede projekt og vi sætter derfor meget stor pris på din besvarelse.
Projekt 'Udsatte børn i dagtilbud' Din kommune er én ud af 10 kommuner, der indgår i et samarbejdsprojekt med KL om tidlig opsporing og inklusion af udsatte børn i dagtilbud. Denne spørgeskemaundersøgelse
Læs mereRetningslinjer for samarbejde og vidensudveksling mellem dagtilbud og øvrige aktører
Retningslinjer for samarbejde og vidensudveksling mellem dagtilbud og øvrige aktører Forældre, skole, sundhedspleje, PPR samt Familierådgivningen og Børnehandicaprådgivningen 2 Kære læser Med Retningslinjer
Læs mere