Bilag 5. Tilskud og udligning

Transkript

1 Bilag 5 Tilskud og udligning 22. april 2013 Sagsbehandler: JTP Dok.nr.: 2013/ Kommunaldirektørområdet Økonomiafdelingen Indledning Der er en række ændringer på både skat og T/U (tilskud-udligning) fra 2014 i budget 2013 til BF2014 i 1. finansielle orientering. Tilsammen skønnes ændringerne at forbedre kommunens økonomi med 31,9 mio. kr. i 2014, fordelt på et merprovenu på skattesiden på 100,8 mio. kr. og et mindreprovenu på udligningssiden på 68,9 mio. kr. De primære årsager til forbedringen er: - Frederiksbergs udskrivningsgrundlag i 2014 skønnes ca. 400 mio. kr. højere end overslagsår 2014 i budget Der anvendes en ny metode, som tager højde for befolkningsvæksten i kommunen, og det forøger skønnet. Med de seneste befolkningsprognoser forventes der en befolkningsvækst på Frederiksberg på 4,9 pct. fra , og på landsplan en vækst på 1,1 pct. På skattesiden forventes et merprovenu på 100,8 mio. kr. mens der på udligningssiden forventes merudgifter på 68,9 mio. kr. Grunden til, at merudgifterne på udligningssiden ikke er højere, skyldes dels de strukturelle forskydninger årene imellem på de sociale og demografiske kriterier og ikke mindst et højere kommunalt bloktilskud. - Kommunernes balancetilskud er hævet med i alt 4,5 mia. kr. sammenlignet med 2014 i B2013. Balancetilskuddet er bla. hævet med 3 mia. kr. til styrket finansiering af kommunernes økonomi. Det samlede bloktilskud ender med at være 2,3 mia. højere, når der er korrigeret for ændret skøn for budgetgaranti og lov- og cirkulæreprogram. Dog er der kun 1 mia. kr. ekstra til fordeling efter folketal, fordi finansieringen af landsudligningen bliver 1,3 mia. kr. dyrere. (Se side 7 og 8 for en grundig gennemgang af ændringen i bloktilskuddet) De nuværende skøn for udskrivningsgrundlag og beregningsgrundlaget (bla. enhedsbeløb og kriterieværdier) i udligningsordningerne bliver først opgjort af Økonomi- og Indenrigsministeriet til sommer. Det må derfor forventes, at nuværende skøn ændrer sig til 2. finansielle orientering. Notatet indeholder en teknisk gennemgang af den forventede udvikling i tilskud og udligning for budget 2014 og overslagsår. Dette skøn sammenlignes med overslagsårene ( ) i budget Efterfølgende forklares ændringerne i de væsentligste udligningsordninger fra budget 2013 til dette nye skøn.

2 Skøn til 1. finansielle orientering Tabel 1 viser skønnet for tilskud/udligning og de samlede skatteindtægter. Tallene er baseret på KL s tilskudsmodel. Tabel 1: Oversigt over budgetforslag kr Udligning og generelle tilskud Udlændinge tilskud Særlige tilskud Refusion af købsmoms Forsigtig prognose ifht. KL I alt Efterregulering af tidl. Tilskudsår I alt inkl. efterregulering Beskæftigelsestilskud m. efterreg I alt T+U Skat inkl efterregulering Skat ekskl. efterregulering I alt T+U og Skatteindtægter ekskl. besk. Tilskud Heraf efterregulering Skat Heraf efterregulering T+U Tabel 2 viser de samlede indtægter på T/U og på skattesiden i det vedtagne budget Grundlaget for budget 2013 er opdatering af tilskudsmodellen pr. juli 2012 og Økonomisk redegørelse fra august Tabel 2: Budget kr Udligning og generelle tilskud Udlændinge tilskud Særlige tilskud Refusion af købsmoms Forsigtig prognose ifht. KL I alt Efterregulering af tidl. Tilskudsår I alt inkl. efterregulering Beskæftigelsestilskud m. efterreg I alt T+U Skat inkl. efterregulering Skat ekskl. efterregulering I alt T+U og Skatteindtægter ekskl. besk. Tilskud Heraf efterregulering Skat Heraf efterregulering T+U

3 Det første skøn for budget 2014 viser jf. tabel 3 en samlet merindtægt på skat og tilskud/udligning i 2014 på 31,9 mio. kr. sammenlignet med overslagsår 2014 i budget Mindreindtægten på T/U-siden udgør 68,9 mio. kr. mens merindtægten på skattesiden udgør 100,8 mio. kr. Afvigelserne fremgår af tabel 3, og de væsentligste årsager beskrives under tabellen, mens de uddybende forklaringer fremgår af efterfølgende afsnit. Tabel 3: Forskel mellem budgetforslag 2014 og overslagsår i Budget kr i alt Udligning og generelle tilskud Udlændinge tilskud Særlige tilskud Refusion af købsmoms Forsigtig prognose ifht. KL I alt Efterregulering af tidl. Tilskudsår I alt inkl. efterregulering Beskæftigelsestilskud m. efterreg Skatter inkl. efterregulering jf. bilag Skatter ekskl. efterregulering jf. bilag Samlet ændring Skat, T+U ekskl. besk.- tilskud Heraf efterregulering Skat Heraf efterregulering T+U Udligning og generelle tilskud vedr. 2014: - Landsudligningen medfører mindreindtægter på 48,6 mio. kr., jf. tabel 6 - Hovedstadsudligningen medfører mindreindtægter på 41,6 mio. kr., jf. tabel 6 - Forøgelse af rest-bloktilskudspuljen i forhold til skønnet fra juli 2012 (budgetgaranti og videreført ekstraordinært finansieringstilskud) medfører merindtægter på 20,8 mio. kr. (efter modregning af landsudligning og tilskud til kommuner med særlige strukturelle problemer), jf. tabel 6 - Udligning af selskabsskat medfører merindtægter på 4,8 mio. kr., jf. tabel 6 Skat vedr. 2014: - På skattesiden er der tale om en merindtægt på 100,8 mio. kr., som beskrives særskilt i bilag 4. Udligning og generelle tilskud På udligning og de generelle tilskudsordninger forventes der mindreindtægter på 58,9 mio. kr. i 2014 sammenlignet med overslagsår 2014 i budget 2013 jf. tabel 3 (og 6). Den væsentligste forklaring er forværring af lands- og hovedstadsudligning med hhv. 3

4 48,6 mio. kr. og 41,6 mio. kr., der hovedsageligt skyldes et højere skøn for udskrivningsgrundlaget på Frederiksberg. Det fremgår endvidere af tabel 6, at der i 2015 og 2016 er mindreindtægter på hhv. 135,4 og 162,5 mio. kr. af samme årsag, som uddybes nedenfor. Tabel 4: Skøn over udligning og generelle tilskud BF kr I alt kommunal udligning Landsudligning Hovedstadsudligning Korrektion for overudligning Overudligningsbidrag Særligt overudligningsbidrag Rest-bloktilskudspulje Udligning af selskabsskat I alt udligning og generelle tilskud Tabel 5: Skøn over udligning og generelle tilskud B kr I alt kommunal udligning Landsudligning Hovedstadsudligning Korrektion for overudligning Overudligningsbidrag Særligt overudligningsbidrag Rest-bloktilskudspulje Udligning af selskabsskat I alt udligning og generelle tilskud Tabel 6: Forskelle i forhold til B kr i alt I alt kommunal udligning Landsudligning Hovedstadsudligning Korrektion for overudligning Overudligningsbidrag Særligt overudligningsbidrag Rest-bloktilskudspulje Udligning af selskabsskat I alt udligning og generelle tilskud

5 Landsudligning Landsudligningen udviser jf. tabel 6 en forværring fra B2013 til 1. FO 2014, på 48,6 mio. kr. i Skønnet for overslagsårene indebærer desuden en yderligere forværring, så den samlet over perioden bliver 283,0 mio. kr. Forværringen skyldes en forbedring af det strukturelle underskud, som udtrykker forholdet mellem en kommunes udgiftsbehov og dens skattegrundlag. Udgiftsbehovet opgøres efter en liste socioøkonomiske faktorer, mens skattegrundlaget udregnes ud fra en gennemsnitlig skatteprocent for alle kommuner. Et forbedret strukturelt underskud betyder, kommunens evne til at dække eget udgiftsbehov via skatter er forbedret relativt ifht. andre kommuner. Tabel 7 viser den konkrete udregning for 2014 med de respektive beregningsgrundlag, som indgår i 1. FO 2014 og B2013. Skønnet for udgiftsbehovet stiger med 17,6 mio. kr., men da skønnet for folketallet samtidig er relativt højere, er der et reelt fald i udgiftsbehovet pr. indbygger (156 kr.), hvilket reducerer det strukturelle underskud. Beskatningsgrundlaget stiger relativt mere end befolkningsvæksten og reducerer ligeledes det strukturelle underskud. Kommunens strukturelle underskud falder, og konsekvensen er mindreindtægter fra landsudligningen. Samme logik gør sig gældende i overslagsårene Tabel 7: Forskelle i landsudligningen FO 2014 i B 2013 Forskel A. Udgiftsbehov (mio. kr.) ,6 - Udgiftsbehov, alle kommuner (mio. kr.) B. Folketal C. Udgiftsbehov pr. indb. (A/B) kr D. Beskatningsgrundlag (mio. kr.) E. Beskatningsgrundlag pr. indb. (D/B) kr F. Skattetryksfaktor 0,2491 0,2491 0,0001 G. Beregnede skatteindtægter pr. indb. (E*F) H. Strukturelt underskud pr. indbygger (G-C) I. Udligning (H*0,58*B) (mio. kr.) -1,7-50,4 48,6 Hovedstadsudligning Hovedstadsudligningen udviser som landsudligning en forværring fra B2013 til 1. FO, som beløber sig til 41,6 mio. kr. i Metoden til beregning af det strukturelle underskud er principielt det samme som for landsudligningen, men dog er de socioøkonomiske faktorer forskellige, og skattetryksfaktoren beregnes anderledes. Som det fremgår af tabel 8, indebærer det opdaterede befolkningsskøn et reduceret udgiftsbehov både nominelt og pr. indbygger, samtidig med at beskatningsgrundlaget øges. Tilsammen betyder ændringerne et forøget strukturelt overskud, som medfører et øget bidrag til de andre kommuner i hovedstadsområdet på 41,6 mio. kr. i 2014 (stigende i overslagsårene jf. tabel 6). 5

6 Tabel 8: Forskelle i hovedstadsudligningen i 1.FO B2013 Forskel A. Udgiftsbehov (mio. kr.) B. Folketal C. Udgiftsbehov pr. indb. (A/B) kr D. Beskatningsgrundlag (mio. kr.) E. Beskatningsgrundlag pr. indb. (D/B) kr F. Skattetryksfaktor 0,2951 0,2948 0,0003 G. Beregnede skatteindtægter pr. indb. (E*F) H. Strukturelt underskud pr. indbygger (G-C) I. Udligning (H*0,27*B) (mio. kr.) 260,3 218,7 41,6 Overudligning Overudligningen viser netto merindtægter på 5,8 mio. kr. i Heraf vedrører 6,4 mio. kr. den almindelige overudligning jf. tabel 9, 0,1 mio. kr. korrektion for overudligning, mens en merudgift på 0,8 mio. kr. vedrører særligt udligningsbidrag. Merindtægten fra overudligningsordning skyldes, at kommunens maksimale udligningsniveau for 2014 falder marginalt fra 0,2308 i budget 2013 til 0,2305 i budgetforslag Dette skyldes en lille stigning i skattetryksfaktoren for hovedstadsområdet samt en forbedring af det strukturelle underskud. Frederiksberg kommunes maksimale udligningsniveau bliver lavere. Når hovedstadsområdet skattetryksfaktor stiger, og dermed rammes loftet senere. Frederiksberg modtager derfor et større bidrag fra ordningen. Tabel 9: Overudligningsbidrag 1.FO 2014 i B 2013 Forskel Satser A. Overudligningsgrænse 0,92 0,92 B. Udskrivningsprocent i FK 23,1% 23,1% C. Udligningsniveau hovedstadsområdet 0,27 0,27 D. Skattetryksfaktor hele landet 0,2491 0,2491 0,0001 E. Skattetryksfaktor hovedstadsområdet 0,2951 0,2948 0,0003 Beregning af maksimalt udligningsniveau F. 92 pct. af udskrivningsprocent (A)*(B) 0,2125 0,2125 G. -58 pct. af fælles skattetryksfaktor (-0,58*(D)) -0,1445-0,1445 0,0000 H. i alt sum (F)+(G) 0,0680 0,0681 0,0000 I. Maks. Udligningsniveau (H)/(E) 0,2305 0,2308-0,0004 Hvis det maksimale udligningsniveau (I) er mindre end 0,27 beregnes overudligningsbidrag som: J. Folketal K. Strukturelt underskud, hovedstadsudligning (kr.) L. Overudligningsbidrag beregnes som [(I)-(C)]*(J)*(K) (mio. kr.) -38,121-31,723-6,397 (+=udgift, -= indtægt) 6

7 Statstilskud / Rest-bloktilskud Det samlede bloktilskud for 2014 er forøget 2,3 mia. kr. i forhold til skønnet fra juli 2012 på baggrund af opdaterede skøn for budgetgarantien (3,8 mia. kr.), opdateret skøn for det samlede balancetilskud 2013 (-0,8 mia. kr.) samt skøn for effekter af lovog cirkulæreprogrammet (-0,6 mia. kr.). Af det øgede bloktilskud går 1,3 mia. kr. til finansiering af landsudligningen (kommunernes samlede strukturelle underskud). De resterende 1,0 mia. kr. fordeles efter betalingskommunebefolkningstal, og Frederiksbergs andel heraf er 19,2 mio. kr. Forskellen op til den samlede forøgelse på 20,7 mio. kr. fra tabel 6 opstår ved, at 1. finansiel orientering indeholder en større befolkningsandel for Frederiksberg end budget Balancetilskud Formålet med balancetilskuddet er at sikre, at kommunerne har finansiering til det udgiftsniveau, der indgår i økonomiaftalerne. Når skønnet for kommunernes udgifter øges eller indtægterne sænkes, så øges balancetilskuddet. Tabel 10 viser forudsætningerne i KL s opgørelse af balancetilskuddet. På udgiftssiden er skønnet opgjort efter budget 2013 og indarbejdet lovændringer samt opdaterede forventninger til pris- og lønudviklingen. Reduktionen på 3,9 mia. kr. dækker over en omprioritering af 2 mia. kr. mellem serviceudgifter og anlæg jf. forståelsen mellem KL og regeringen. For serviceudgifterne er de væsentligste ændringer desuden konsekvensen af, at serviceudgifterne baseres på kommunernes samlede budgetter for 2013, som er under det forventede niveau, og at pris- og lønudviklingen er lavere end tidligere forventet jf. overenskomstforligene på det offentlige område. For overførselsudgifterne er der korrigeret for ændret lovgivning vedr. kommunal medfinansiering af førtidspension, tilbagetrækningsreformen samt den øvrige lovgivning i lov- og cirkulæreprogrammet. På indtægtssiden er den væsentligste afvigelse et forværret skøn for de kommunale indkomstskatter på landsplan som følge af fortsat økonomisk krise. Det opdaterede skatteskøn dækker desuden over forværringer af indtægter vedr. ejendomsskatter men tilsvarende forbedring af indtægter vedr. selskabsskat. De enkelte afvigelser på skattesiden konkretiseres for Frederiksberg i bilag 4. Det seneste skøn for indkomstskatten for 2014 er højere på Frederiksberg end i budget 2013, hvilket hovedsageligt skyldes, at kommunens befolkningstilvækst indarbejdes. Bloktilskuddet er i udgangspunktet sænket med 2,2 mia. kr., som forklares af ændret skøn for pris- og lønfremskrivningen (jf. overenskomstforlig) samt ændringer i lov- og cirkulæreprogrammet. Samtidig vurderes det, at kommunerne under ét har et behov for styrket finansiering, hvorfor tilskuddet til finansiering fra 2013 videreføres med et beløb på 3 mia. kr. 7

8 Samlet set forøges balancetilskuddet med 4,5 mia. kr. i forhold til skønnet i budget 2013, idet det vurderes, at kommunerne på trods af mindreudgifter på 3,9 mia. kr., ikke har finansiering til at fastholde udgiftsniveauet. Tabel 10: Beregning af balancetilskud for KL s skøn for hele landet Mia. kr. BF2014 B2013 Forskel Nettoudgifter på serviceområdet 230,3 235,7-5,4 Udgifter til medfinansiering 19,6 19,7 Indtægter vedr. den centrale refusionsordning -1,9-2,0 Nettoudgifter på overførselsområdet 63,4 64,5-1,0 Nettoanlægsudgifter 12,2 9,8 2,4 Nettorenteudgifter, finansforskydninger, likviditetsforbrug m.m. -0,2-0,2 0,1 Udviklingsbidrag til regionerne 0,7 0,7 0,0 Udgifter i alt 324,3 328,1-3,9 Skatteindtægter herunder Forskudsskat -222,8-225,4 2,5 Afregning vedrørende tidligere år inkl. udligning 0,2-0,5 0,7 Dødsboskat -0,2-0,2 0,0 Selskabsskat -5,0-4,1-0,9 Grundskyld -23,2-23,6 0,4 Andre ejendomsskatter -3,7-4,2 0,5 Det skrå skatteloft 0,2 0,3-0,1 Øvrige skatter og afgifter -0,3-0,3 0,0 Skatter i alt -254,8-257,9 3,1 Bloktilskud mv. -72,5-74,7 2,2 Låneadgang vedr. anlæg -0,8-0,8 0,0 Styrket finansiering 3,0 0,0 3 Indtægter i alt -325,1-333,4 8,3 Behov for mertilskud afrundet (balancetilskud) -0,8-5,3 4,5 Særlige tilskud Budgetforslaget udviser ingen særlige ændringer i forhold til 2014 i oprindeligt budget 2013 (jf. tabel 3). Dog er det værd at bemærke, at Frederiksberg i 2013 modtog et tilskud på 15,8 mio. kr. fra tilskudspulje til kommuner, som i dele af kommunen har en høj andel af borgere med sociale problemer. Puljen udgjorde 400 mio. kr. i 2013 og fordeles efter ansøgning fra kommuner. Hvis Frederiksberg ansøger om og modtager tilskud, vil det udgøre en merindtægt i forhold til de opgjorte tal for tilskud/udligning. Efterreguleringer Tre år efter tilskudsåret bliver kommuner, der har valgt selvbudgettering, afregnet for eventuelle efterreguleringer. Efterreguleringen beregnes som forskellen mellem modtaget udligning og generelle tilskud beregnet på baggrund af de foreløbige beløb i tilskudsåret og det endeligt opgjorte beløb. I budgetforslaget indgår en samlet merindtægt på 3 mio. kr., når overslagsårene i budget 2013 sammenlignes med 2014 i budgetforslaget 8

9 (jf. tabel 1). Efterreguleringen skal ses i forhold til korrektionerne på skattesiden, jf. bilag 4. I bilag 4 findes en samlet opgørelse af efterreguleringen hvor valget af selvbudgettering i 2011 vurderes at have været en fordel. Med det nuværende skøn for 2011, opnår Frederiksberg et netto merprovenu på 20,1 mio. kr. ifht. statsgarantien for Bemærk endvidere, at Frederiksberg kommune i 2012 og 2013 valgte statsgaranti, hvorfor der ikke efterreguleres i 2015 og Jens Tannert Pedersen Fuldmægtig 9