PRAKSISPULJEN Afrapporteringsskabelon

Transkript

1 PRAKSISPULJEN Afrapporteringsskabelon Afrapporteringen er et led i Ergoterapeutforeningens dokumentation af, hvad Praksispuljens midler anvendes til. Informationerne går i første omgang til Bevillingsudvalget. På sigt er det planen at informationerne skal offentliggøres gennem en database, som alle medlemmer skal have adgang til. Alle felter skal udfyldes. 1.Projekt Nøgleordene skal være centrale emner /temaer, der kendetegner projektet. Nøgleordene skal fungere som søgeord i en fremtidig database. Projektets titel Implementering af CMOP (Canadian Model of Occupational Performance) til børn mellem 0-6 år. Bevillingsnr. PP 1/04-5 Resume af formål og baggrund Der er tale om et metodeudviklingsprojekt for børneergoterapeuter og børnefysioterapeuter i Aalborg Kommune. Formålet er at fordybe os i begrebsmodellen og afprøve teorierne i praksis. Baggrunden har været et ønske om at udvikle en måde at arbejde på, som sikrer kvalitet og målbevidsthed i forhold til vores kerneydelser. Kerneydelserne er: Forebyggende arbejde Undersøgelse af henviste børn Rådgivning og vejledning til forældre og fagpersoner Fysio- og ergoterapeutisk behandling af børn Børneergo- og fysioterapeuterne i Aalborg Kommune er et tilbud, der retter sig mod børn i alderen 0-6 år. Se endvidere vores ansøgning til praksispuljen pkt. 1 og 4 Projektets metode / undersøgelse I 2004 søgte vi om at vores projekt kunne indgå i en resultatlønaftale med Aalborg kommune vedrørende implementering af CMOP. Aftalen indeholdt et målstyringsredskab som har været retningsgivende for vores proces. Vi forpligtede os på at nå de opstillede procesorienterede mål. Ved udarbejdelsen af aftalen var kvalitetsenheden i Aalborg Kommune behjælpelig med at konkretisere, hvad vi ville måles på. Vores implementeringsproces fortsatte i 2005 og er foregået som en vekselvirkning mellem indhentning af ny viden gennem undervisning, afprøvning af bestemte temaer vedr. CMOP, evalueringer bl.a. gennem interview og diskussioner i gruppen og med opsummering af behov for ny viden, indhentning af ny viden igen, afprøvning, evaluering o.s.v (bilag 1)

2 Projektets resultater Vi vil beskrive projektets resultater udfra fem nøgleord: 1. Fælles referenceramme 2. Kvalitativ standard 3. Klientcentreret tilgang 4. Kompetenceudvikling 5. Tværfaglig ergo-fysioterapeutisk proces med implementering af CMOP Ad 1. Fælles referenceramme Den canadiske model rummer en tilgang, som har hjulpet os til at udvikle vores forståelse af praksis. Vores fælles ramme har været let at forstå for andre, og har vakt respekt og anerkendelse hos vores samarbejdspartnere og vores overordnede. Ved at arbejde med et fælles projekt på hele arbejdspladsen og over lang tid, har vi delt mange tanker om centrale begreber i CMOP, og diskuteret vores forståelse. Vi har alle kunnet følge de processer, vi hver især har været i gang med. På vores arbejdsplads har det været medarbejdernes fælles beslutning, at vi gerne ville arbejde med processen at implementere CMOP til børn. Tovholderne har hele tiden været opmærksomme på, om der fortsat var opbakning til at fortsætte. Der har været en stigende erkendelse af, at vi tilegner os forståelser af centrale begreber vedr. CMOP på forskellig måde og i forskelligt tempo. Vi finder at modellen rummer plads til en høj grad af individuel metodefrihed og plads til vores forskellige faglighed, mens vi stadig har CMOP som en overordnet forståelsesramme. Vi er opmærksomme på, at nye medarbejdere kommer med en tilgang, hvor de ikke har været del af den proces, der har fundet sted. Det er en opgave at introducere CMOP som et grundlag for arbejdet her, og samtidig være åben for den inspiration som nye medarbejdere bringer med i kraft af viden og erfaring. Vi må være opmærksomme på den forskel det giver, at nye medarbejdere ikke som udgangspunkt selv har valgt at arbejde ud fra CMOP. Ad. 2. Kvalitativ standard Vi har fundet frem til, at OPPM er god at strukturere vores indsats efter. (Bilag 2). Vi har brugt OPPM, som en fælles tværfaglig arbejdsproces model i vores projekt. Vi har forpligtet os på, at vi forholder os til de syv punkter i OPPM i forhold til alle de børn, vi får henvist. Det betyder at vi udfylder et OPPM skema for hvert barn. Skemaet bruges som terapeutens personlige arbejdspapir. Skemaet er en hjælp til at tydeliggøre vores arbejdsproces sammen med forældre og samarbejdspartnere.

3 OPPM har også været anvendelig til at tydeliggøre vores arbejdsproces i PR sammenhæng, når vi formidler det vi gør til husets gæster, f.eks. folk der er på studiebesøg. Vi bruger arbejdsprocesmodellens syv punkter således: Trin 1: Formulere, vurdere og prioritere aktivitetsproblematikker hos barn og familie: Vi lægger vægt på at få afklaret og prioriteret de vigtigste aktivitetsproblematikker. Vi har nu mulighed for at bruge COPM som grundlag for vores første interview. Når vi benytter talsætningen i COPM får vi et mere præcis udtryk for aktivitetsproblemernes betydning, udførelse og tilfredshed. Ved talsætningen bliver det ligeledes tydeligt, om de forskellige personer omkring barnet har forskellige opfattelser af barnets problematik. Vi har fået kendskab til mulighederne i COPM, men i praksis benyttes skemaet i mindre grad på dette tidspunkt i processen. Vi har fået mere fokus på, hvor vigtigt problemet er, for den der henvender sig og for barnet, og vi har fået fokus på, hvem der er den primære klient. Trin 2: Vælge teoretisk grundlag Vi har som terapeuter været nødt til at gøre vores teoretiske grundlag klart, så vi er i stand til at formidle det, til dem vi arbejder sammen med. Vi er blevet mere bevidste om, hvad der er vores fagspecifikke andel i samarbejdet omkring et barn. Vi har hermed også fået større bevidsthed omkring samarbejdspartnernes kerneydelser. Vi har konkret ændret i vores beskrivelse af målgruppe, informationspjece, og henvisningsskema, så det i højere grad afspejler en mere aktivitetsorienteret tilgang, frem for som tidligere en mere medicinsk tilgang. Trin 3 og 4: Identificere komponenter i aktivitetsudøvelsen og i omgivelserne; Identificere barnets stærke sider og ressourcer i omgivelserne. Vi har fået større fokus på omgivelsernes betydning for barnets aktivitetsudførelse, og mere fokus på aktivitets- og deltagelsesaspektet. Vi er blevet mere opmærksomme på at se barnet i dets egne omgivelser, og der hvor aktivitetsproblemet viser sig i hverdagen. Vores indsats i forhold til barnet tager udgangspunkt i de beskrevne aktivitetsproblematikker. Vi beskriver i højere grad barnets potentialer og ressourcer i relation til aktivitetsudøvelse i omgivelserne, frem for at beskrive barnets fejl og mangler. Rapporterne er blevet mere forskellige, og målrettede til den problematik vi er blevet bedt om at forholde os til, frem for at beskrive alt hvad vi ser i en undersøgelse. Det er ikke i alle tilfælde der udarbejdes en skriftlig rapport, det afhænger af, hvad man bliver enige om, der er brug for. Vi giver mere plads til dialogen i formidlingen, frem for at vi fremlægger vores undersøgelse. Trin 5: Forhandle mål for indsatsen og udvikle handlingsplan Ansvaret for målsætningen deles med forældre, samarbejdspartnere og nogle gange barnet. Målene kan opstilles såvel under vores første samtale, i forbindelse med formidlingen af undersøgelsen, eller ved et efterfølgende forløb.

4 Det tilstræbes at gøre målsætningen skriftlig, for at gøre det tydeligt hvad vi arbejder hen i mod, og tydeliggøre aftaler om, hvem der gør hvad. Målsætningen bruges som et redskab, når indsatsen skal evalueres. Trin 6: Implementere vores del af handlingsplanen Vi kan tilbyde rådgivning, vejledning og behandling. Dette kan foregå i vores lokaler eller i barnets omgivelser. Vi er blevet mere opmærksomme på betydningen af at arbejde med barnets aktivitetsproblematikker i dets egne omgivelser, og gør det i højere grad. Der er altid forældre, pædagog eller andre nære personer med, når vi er sammen med barnet. Trin 7: Evaluere resultater og aktivitetsudøvelse Vi følger altid op på forløbet, men opfølgningen kan have vidt forskellig karakter. Dels spørger vi altid til, hvad forældre og samarbejdspartnere oplever der er kommet ud af indsatsen, dels reflekterer vi selv over egen praksis. COPM er ikke på dette tidspunkt et redskab vi bruger systematisk. Vi har ikke på nuværende tidspunkt et evalueringsredskab som vi kan måle på. Ad. 3. Klientcentreret tilgang Tankegangen om klientcentrering har været meget betydningsfuld. Selvom vi har haft en forestilling om, at vi altid har arbejdet med det udgangspunkt, har en øget bevidsthed om dette begreb fået os til at kigge på vores egen praksis og medført ændringer. Vi oplever at indførelsen af CMOP har været en hjælp til at sikre samarbejdet om barnet, øget vores bevidsthed om hvad forældrene siger, og givet større sammenhæng i hvad de beder om, og hvad de får. Vi gør det mere synligt, når vi går ud over det, de har bedt om. Hos børnefysio- og ergoterapeuterne har vi altid haft det udgangspunkt at det er forældrenes børn. Vi indbyder skriftligt eller mundtligt til et første møde, og lægger op til at forældrene kan bestemme, hvor vi skal mødes, og hvem der skal deltage. I praksis mødes vi ofte i børnehave eller dagpleje, hvor dagplejer eller pædagog er til stede sammen med forældrene. Børnene vi ser, er 0-6 år gamle og er typisk ikke til stede ved den første snak. Når vi mødes, lægger vi op til at forældre og samarbejdspartnere fortæller om barnet og dets hverdag, og baggrunden for at vi er bedt om at komme. Vi når frem til at få konkretiseret de vigtigste aktivitetsproblematikker, deres betydning, udførelse og tilfredshed. Her må vi skelne mellem f.eks. far, mor og pædagogs opfattelse, og hvordan de tænker sig det er for barnet. COPM hjælper til at tydeliggøre aktivitetsproblemerne, og også de forskellige opfattelser der kan være af problemerne, og de bekymringer der kan være. Dette giver anledning til en fælles drøftelse af, om der skal gøres noget, og hvad der er vigtigst at arbejde med, og hvordan det kan foregå. Der laves aftaler om, hvem der gør hvad. Vi må forholde os til, hvem der er klienten. Barnet kan somme tider selv give udtryk for aktivitetsproblemer. Forældrene kan give udtryk for, hvad de oplever barnet har brug for at kunne for at udføre og deltage i de daglige aktiviteter, der indgår i det liv de lever. På samme måde kan fagpersonerne, der kender barnet, have deres mening om

5 hvad barnet har brug for at kunne. Konkret har den klientcentrerede tilgang medført ændringer i teksten i vores informationspjece, og vores henvisningsskema er ændret, så der er en større betoning af at beskrive aktivitetsproblematikker. Henvisningsskemaet er dog ikke godkendt til brug i kommunen endnu. Vi har også løbende diskuteret hvordan vores rapporter skulle udformes. Tidligere har vi beskrevet hvad barnet kan og ikke kan, og det har fyldt mest, hvad barnet ikke kan. Vi prøver nu at have større fokus på at beskrive barnets aktivitetsudførelse og ressourcer. Ad. 4. Kompetenceudvikling. Udgangspunktet for ændringerne i vores praksis, har været øget viden og refleksion over centrale begreber i CMOP og i vores fag. Det har i høj grad handlet om, at se vores praksis indenfor en klientcentreret ramme, hvor vi tør stå ved at aktivitetsudførelsen er omdrejningspunktet for vores indsats. Der har således været tale om en proces, der nu har strakt sig over mere end tre år. Vi har taget udgangspunkt i at indhente teoretisk viden, som har givet anledning til at vi har lavet fælles aftaler om at afprøve konkrete redskaber. Herved har vi fået nogle nye erfaringer og ny erkendelse, som i nogen grad har ændret vores måde at tænke på. Det er ikke revolutionerende ændringer, vi taler om, snarere en faglig bevidstgørelse på et grundlag vi vidste noget om i forvejen. Kunsten har så været at koble den nye erkendelse med den konkrete daglige praksis. Vi har skullet forholde os til alt, hvad vi gør, og alt det vi tror vi gør. Vores erfaring er, at hvis man som arbejdsplads beslutter sig for et metodeudviklingsprojekt, der indebærer forandringer med afsæt i en ændret tankegang, er det vigtigt, at arbejdspladsen er parat til at yde det, der skal til. Man kan ikke på forhånd sige, hvor lang tid ting tager, men man kan følge op på, hvor man er i processen. Det er tidskrævende, energikrævende og følelsesmæssigt involverende, når man skal forholde sig til vaner, rutiner, tænkemåder og i hvilket omfang der er begrundelser for at ændre sin egen eller hele arbejdspladsens praksis. Det er vigtigt at have fingeren på pulsen, hvor den enkelte er i processen, da lysten til forandringen er forudsætningen for, at der faktisk sker ændringer. Det er vigtigt, at der er tovholdere, der har tiden og energien til at have et overblik over processen og til at planlægge og inspirere det fortsatte forløb, så processen ikke glider ud i sandet. Vi har benyttet et overordnet styringsredskab, som vi lærte at kende gennem et resultatlønsprojekt med Aalborg Kommune. Dette har hjulpet os til at overskue processen og justere planer undervejs uden at miste overblikket helt. CMOP er en overordnet ramme, som vi har prøvet at tilegne os gennem et fælles undervisningsforløb, fælles diskussioner og afprøvning i teams bestående af en fysioterapeut og en ergoterapeut. Vi er meget bevidste om, at trods det fælles grundlag, tilegner vi dele af modellen på forskellig måde, og i forskellige tempi. Det skal der være plads til. Samtidig skal det også være muligt at komme som ny medarbejder og finde sine ben i en proces, der allerede er i gang. Undervejs har der været fælles beslutninger om at prøve at arbejde på

6 bestemte måder, men det udelukker ikke, at vi lægger vægt på en høj grad af metodefrihed og fleksibilitet både fagligt og personligt i måden at anvende modellen på. Ad. 5. Tværfaglig fysio- ergoterapeutisk proces med implementering af canadisk begrebsmodel. Vi har følt os som pionerer i forhold til at implementere CMOP tværfagligt for ergo- og fysioterapeuter i et forebyggende tilbud til børn fra 0-6 år. Vi har ikke kendskab til, at man andre steder i landet har valgt CMOP som en fælles referenceramme for begge faggrupper. Hos børnefysio- og ergoterapeuterne i Aalborg Kommune arbejder vi meget tæt tværfagligt. Det vil sige, at vi tager på et første besøg sammen, vi undersøger, skriver rapport og formidler undersøgelsesresultater sammen. Det var derfor utænkeligt at implementere den canadiske model kun for den ene faggruppe. Vores fysioterapeutkollegaer har fra starten, efter en dags introduktion fra tovholderne, kunnet se mulighederne i, og haft lyst til at arbejde med den canadiske begrebsmodel. Det har derfor været en fælles beslutning at implementere modellen på arbejdspladsen. Efter bevillingen fra Ergoterapeutforeningens praksispulje har Aalborg Kommune givet et tilsvarende beløb til at dække fysioterapeuternes andel af projektet. Vi er i fællesskab blevet mere fortrolige med CMOP og OPPM er blevet et arbejdspapir for begge faggrupper. Det mindsker risikoen for at vi snakker indforstået, og det øger diskussionsgrundlaget, når vi er forskellige faggrupper i en implementeringsproces. Vi er i højere grad blevet tvunget til at sætte ord på det vi gør, og det vi mener. Dette har øget bevidstheden om vores egen faglighed, og gjort os bedre i stand til at forklare til andre, hvad vi står for. Fysioterapeutkollegerne har indimellem udtrykt bekymring for, at de kunne miste noget af deres faglighed, ved at arbejde efter en model, der er udarbejdet af ergoterapeuter, og med noget der er kernebegreber i ergoterapi. Det er vores oplevelse, at vi i begyndelsen af processen var mere firkantede i forståelsen af CMOP, hvor vi efterhånden har arbejdet os hen imod en mere fleksibel måde at anvende modellen på, uden at det på nogen måde går ud over intentionen med CMOP snarere tværtimod. Der ligger stadig muligheder og udfordringer for begge faggrupper i at dykke dybere i de begreber, der relaterer til modellen. Ord som interview, undersøgelse, klient og klientcentrering, omgivelsesaspektet, deltagelse, målsætning, handling og evaluering er eksempler på centrale begreber for mange faggrupper, og inspirerer os til fortsat refleksion over, hvordan vi forstår og anvender disse begreber. Det øger såvel en faglig bevidsthed som en forståelse af, hvordan ergo- og fysioterapi adskiller sig fra hinanden, og hvor der er ligheder. Næste skridt på vores vej, har vi aftalt, er at prøve at koble viden om ICF til vores brug af den canadiske model til små børn. Vi ved ikke, hvad der vil komme ud af det. Bilagsliste: Bilag 1: internt arbejdspapir OPPM Bilag 2: litteraturliste

7 Projektets formidling Afrapporteringen sendes til orientering til: Kvalitetschefen i Aalborg Kommune Centerleder for Specialcenteret for Børn og Unge i Aalborg Kommune 2. Arbejdsplads / kontaktperson Arbejdsplads Børnefysio- og ergoterapeuterne Navn på kontaktperson Kate Mortensen, Ulla Madsen Medlemsnr. Stilling ergoterapeuter Adresse Lerumbakken 11 A By Nørresundby Postnummer 9400 Telefon Mail-adresse ktm-social@aalborg.dk uwm-social@aalborg.dk Dato for afrapportering