Når der sammenlignes på tværs af alle målgrupper, er Rebild Kommune i klynge med 12 andre kommuner:

Transkript

1 Aktivitetsopfølgning Der er i den kvartalsvise aktivitetsopfølgning fokus på den foreløbige konsekvenser af refusionsreformen i Rebild Kommune. Baggrunden er det forhold, at de nye regler har været gældende i mere end et år, hvilket gør det muligt at gøre status over Rebild Kommunes udvikling i hjemtagelse af refusion. Refusionsreformen medførte en ny model for beregning af statsrefusioner til kommunerne, hvor refusionerne nedtrappes over tid i 4 varighedsintervaller. Således får kommunerne 80 % i refusion for en ledig eller sygemeldt de første 4 uger. Fra uge 5 reduceres refusionen til 40 %. Efter 27 uger reduceres den yderligere til 30 % og efter et år, er refusionen nede på 20 %, hvor den fortsætter ind til vedkommende har været uden offentlig forsørgelse i 52 uger inden for 3 år 1. Reformen indebar således et skifte fra refusioner baseret på, hvilken indsats de ledige og sygemeldte får til at tage udgangspunkt i, hvordan indsatsen virker. Statslige refusioner som tilskud til kommunernes udgifter til offentlig forsørgelse spiller en stor rolle for kommunernes økonomi. Derfor er det meget relevant at se på, hvor stor en del af kommunernes udgifter til forsørgelse, der dækkes af refusioner. Det er dog vigtigt at have sig for øje, at kommunerne med de højeste refusionsgrader ikke nødvendigvis kan siges at have den bedste økonomi. Det skyldes, at refusionsgraden ikke siger noget om udgiftsniveauet. Således kan en høj refusionsgrad kombineret med høje bruttoudgifter være dyrere for en kommune end den omvendte situation. Fx vil en pludselig større tilgang af ledige medføre en stigende gennemsnitlig refusionsgrad. I dette tilfælde kan den højere refusionsgrad ikke siges at være et udtryk for en positiv udvikling. Omvendt vil en kommune, som lykkes med at hjælpe mange ny-ledige i beskæftigelse, alt andet lige, opleve en lavere gennemsnitlig refusionsgrad, da de tilbageværende ledige med længere varigheder vil fylde mere i målgruppen. Her vil en lavere refusionsgrad være resultatet af en vellykket indsats. Disse udfordringer vil være større, når man ser på mindre målgrupper. Derfor er der i nærværende notat alene lavet sammenligninger mellem kommunerne med udgangspunkt i den samlet refusionsgrad. Samtidig er der i sammenligninger mellem kommuner inkluderet udviklingen i bruttoudgifter i samme periode. På den måde er der også taget højde for eventuelle forskelle i strategier på tværs af forsørgelsestyper. Rebild Kommune sammenlignet med klyngekommunerne I de følgende opgørelser sammenlignes udviklingen i Rebild med hele landet, Region Nordjylland og klyngen. Klyngen udgøres af en række kommuner med sammenlignelige rammevilkår. Når der sammenlignes på tværs af alle målgrupper, er Rebild Kommune i klynge med 12 andre kommuner: Ballerup Fanø Favrskov Fredensborg Gladsaxe Glostrup Greve Gribskov Hedensted Høje-Tåstrup København Odder 1 Perioder før 1. juli 2014 tælles ikke med. Side 1 af 5

2 Betegnelsen refusion er ikke helt retvisende. På de fleste områder udbetaler kommunerne forsørgelsesydelserne og hjemtager efterfølgende refusion. Men på enkelte områder medfinansierer kommunerne ydelserne, som udbetales andre steder, fx a-kasserne og Udbetaling Danmark. For sammenlignings skyld er alle opgørelserne herunder angivet med den kommunale andel, som betegner den del af forsørgelsesudgifterne, som kommunen selv finansierer. De permanente forsørgelsesydelser er ikke inkluderet i opgørelserne, da disse ikke er sammenlignelige med de øvrige ydelser. For det første gælder der særlige overgangsordninger, hvor det kun er nye sager, som omfattes af den nye refusionsordning. For det andet er der tale om permanente forsørgelsesordninger, hvor det som udgangspunkt ikke er muligt for kommunerne at hjælpe de pågældende borgere ud af offentlig forsørgelse igen. Besparelsespotentiale Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har i 2017 lavet en opgørelse af besparelsespotentiale blandt kommuner i samme klynge. Her tages der udgangspunkt i, hvor meget en kommune kunne spare årligt, hvis den var lige så god til at hente refusion, som den bedste i klyngen. Rebild er som nævnt i klynge med 12 kommuner og som det fremgår af nedenstående tabel, er Rebild i 1. kvartal 2017 bedst i klyngen. Det betyder, at Rebild Kommune ikke har et besparelsespotentiale. Omvendt ville de øvrige kommuner i klyngen samlet set kunne spare 279 mio. kr. årligt, hvis de alle var på niveau med Rebild Kommune. Samtidig ville Rebild Kommune miste næsten 4 mio. kr. årligt i refusion, hvis refusionsgraden lå på det gennemsnitlige niveau i klyngen. Besparelsespotentiale i klyngen Besparelsespotentiale Kommune (mio. kr.) Ballerup 12 Fanø 0 Favrskov 1 Fredensborg 4 Gladsaxe 11 Glostrup 6 Greve 4 Gribskov 4 Hedensted 3 Høje-Taastrup 17 København 215 Odder 2 Rebild 0 I alt 279 I det følgende ses der nærmere på udviklingen i refusionsgrad fra 1. kvartal 2016 til 1. kvartal 2017 i Rebild Kommune sammenlignet med klyngekommunerne, Nordjylland samt hele landet under et. Derefter ses der nærmere på udviklingen i Rebild Kommune for de enkelte forsørgelsesydelser. Side 2 af 5

3 Kommunal andel af forsørgelsesudgifter Samlet kommunal andel Udvikling i Område 1. kvt kvt Udvikling fra 1. kvt til 1. kvt bruttoudgifter Ballerup 70,4% 70,5% +0,1% -4,2 % Favrskov 67,8% 68,2% +0,4% -9,9 % Fredensborg 69,4% 69,3% -0,2% -3,0 % Gladsaxe 69,6% 69,9% +0,3% -6,1 % Glostrup 70,5% 70,3% -0,2% -7,3 % Greve 68,6% 69,0% +0,4% -5,7 % Gribskov 68,6% 68,9% +0,3% -6,1 % Hedensted 68,4% 68,7% +0,3% -7,8 % Høje-Taastrup 70,9% 71,0% +0,1% -4,0 % København 71,2% 70,8% -0,4% -4,5 % Odder 68,7% 69,0% +0,3% -11,4 % Rebild 68,0% 67,8% -0,2% -10,6 % Klynge 69,3% 69,4% +0,1% -6,7 % Nordjylland 69,6% 69,6% -0,1% -6,3 % Hele landet 70,0% 69,9% 0,0% -5,1 % Note: Fanø er ikke medtaget i opgørelsen, da kommunens størrelse medfører store udsving. Som det fremgår af tabellen herover, havde Rebild Kommune den næstlaveste medfinansieringsgrad i klyngen i 1. kvartal 2016 efter Favrskov. Men i 1. kvartal 2017 har Rebild Kommune den laveste medfinansieringsgrad i klyngen. Samtidig er niveauet lavere end i både Nordjylland og hele landet. Denne positive udvikling er sket samtidig med, at Rebilds reduktion i bruttoudgifter er ca. dobbelt så stor som gennemsnittet i klyngen. Således indikerer ovenstående, at Rebild Kommune klarer sig godt i konkurrence med sammenlignelige kommuner under de nye refusionsregler. Udvikling i Rebild Kommune I tabellen herunder ses udviklingen i den kommunale andel af forsørgelsesudgifterne på de store områder i Rebild Kommune fra 1. kvartal 2016 til 1. kvartal Samtidig er udviklingen i bruttoudgifterne på området inkluderet. Endelig er 2017-niveauet for hhv. hele landet og Region Nordjylland inkluderet som sammenligningsgrundlag. Dette er gjort for at kunne vurdere, om både niveauet og udviklingerne er særlige for Rebild Kommune eller om der er tale om en national eller regional tendens, som skyldes noget mere strukturelt som fx reformer og konjunkturer. Side 3 af 5

4 Rebild Kommunes andel af forsørgelsesudgifter Sammenligning (1. kvt. 2017) Ydelse 1. kvt kvt Udvikling i Udvikling bruttoudgifter Hele landet Region Nordjylland Arbejdsløshedsdagpenge 63,8% 61,6% -2,2% -15 % 64,1 % 64,1 % Integrationsydelse 49,0% 73,8% +24,8% +376 % 74,6 % 74,4 % Jobafklaringsforløb 77,9% 78,7% +0,8% -4 % 78,7 % 78,7 % Kontanthjælp 77,0% 77,4% +0,4% -32 % 78,1 % 78,2 % Ressourceforløb 77,5% 79,9% +2,4% +44 % 79,7 % 79,7 % Revalideringsydelse 80,0% 79,2% -0,8% -13 % 79,1 % 79,5 % Sygedagpenge 60,4% 59,7% -0,7% -9 % 61,8 % 62,0 % Uddannelseshjælp 74,0% 73,1% -0,9% -25 % 74,8 % 74,7 % I alt 68,0% 67,8% -0,2% -11 % 69,9 % 69,6 % Tabellen viser, at det samlede fald i den kommunale andel af forsørgelsesudgifterne på 0,2 % dækker over forskellige tendenser på de enkelte ydelser. Som beskrevet i indledningen, er refusionsgraden ikke nødvendigvis et godt udtryk for resultaterne af indsatsen på enkelte områder. Det ses samtidig, at der er har været store udsving i bruttoudgifterne på de enkelte ydelser. Gennemgangen af de enkelte områder herunder viser også, at udviklingerne ikke alene et udtryk for effekten af indsatsen i Rebild Kommune. Det er afgørende for kommunens finansieringsgrad på de enkelte områder, om de ledige/sygemeldte typisk har anciennitet på offentlig forsørgelse, når de starter på ydelsen. Arbejdsløshedsdagpenge Eftersom dagpengemodtagere ofte ikke har historik med offentlig forsørgelse op til dagpengeforløbet, er den positive udvikling i høj grad et udtryk for kortere ledighedsforløb for gruppen af dagpengemodtagere og således en velfungerende indsats. Arbejdsløshedsdagpenge er et område, som særligt bidrager til Rebild Kommunes gode resultater. Her er Rebild Kommunes andel af forsørgelsesudgifterne 3. lavest i hele landet kun overgået af Samsø og Morsø. Integrationsydelse Integrationsydelsen blev indført i efteråret 2015, hvor alle nye ledige omfattet af integrationsloven i stedet for kontanthjælp fik integrationsydelse. Fra 2. halvår 2016 overgik hele målgruppen til integrationsydelse. Så den voldsomme stigning skyldes primært tekniske ændringer i målgruppen. Men det har betydet, at den gennemsnitlige varighed for ledige på integrationsydelse blev længere. Dertil kommer, at eftersom tilgangen til målgruppen ikke har været så stor som forventet, fylder integrationsborgerne på det laveste refusionstrin mere end forventet. Det har yderligere bidraget til en højere kommunal andel af forsørgelsesudgifterne. Jobafklaringsforløb Antallet af personer i jobafklaringsforløb steg kraftigt frem til foråret 2016, hvor efter niveauet først blev stabiliseret og sidenhen nedbragt en smule. Personer i jobafklaringsforløb rammer relativt hurtigt det laveste refusionstrin, hvorfor stigningen er et udtryk for, at tilgangen til målgruppen udgør en mindre del af den samlede gruppe. Kontanthjælp Side 4 af 5

5 På kontanthjælpsområdet er den kommunale andel steget fra 2016 til Men eftersom en stor andel af målgruppen er overgået til integrationsydelse, er det i høj grad tekniske årsager, der kan forklare udviklingen. Kontanthjælpsområdet er dog et særligt fokusområde i Jobcenter Rebild og følges således tæt. Ressourceforløb Området er præget af en løbende tilgang, som overstiger afgangen og dermed medfører en stigning i antallet i målgruppen. Stigningen i medfinansieringsgraden er ikke overraskende, da ordningen er målrettet personer langt fra arbejdsmarkedet. De har ofte længere historik på offentlig forsørgelse, hvorfor de fleste kan forventes at ligge på det laveste refusionstrin, hvilket niveauet for hele landet og Nordjylland også indikerer. Revalideringsydelse Revalidering er en ordning der har været anvendt mindre i de senere år. Således har der fra 2016 til 2017 også været et fald i de samlede bruttoudgifter på 13 %. Faldet i den kommunale medfinansiering er et udtryk for at der er tale om en forholdsvis lille målgruppe og at nogle få afsluttede revalideringsforløb med længere varighed i kombination med nogle få nystartede forløb kan medføre forskydninger i refusionsniveauet. Sygedagpenge På sygedagpengeområdet er udviklingen fra 2016 til 2017 positiv. Den kommunale medfinansieringsgrad er faldet samtidig med at de samlede udgifter er reduceret. Det positive understreges samtidig ved en sammenligning med hele landet og Region Nordjylland, hvor medfinansieringsgraden er højere. Uddannelseshjælp På uddannelseshjælp er udviklingen ligeledes positiv. Den kommunale medfinansieringsgrad er faldet og samtidig lavere end i hele landet og Region Nordjylland. Men at dette fald er sket samtidig med en reduktion i bruttoudgifterne på 25 % er bemærkelsesværdigt. Samlet set viser og understreger gennemgangen af de enkelte områder meget godt to af notatets pointer: For det første oplever Rebild Kommune samlet set en positiv udvikling og klarer sig dermed godt i sammenligning med andre kommuner. For det andet ses der samtidig en række forhold på de enkelte områder, som har stor indflydelse på, hvordan refusionsgraden udvikler sig. Side 5 af 5