DEN VANSKELIGE OVERGANG TIL VOKSENLIVET

Transkript

1 DEN VANSKELIGE OVERGANG TIL VOKSENLIVET FOR TIDLIGERE ANBRAGTE BØRN OG UNGE

2 EN BARNDOM PRÆGET AF OVERGANGE Anbragte børn bliver udsat for flere overgange, som bliver en del af deres liv. 1. Overgangen fra skole/hjem til anbringelse, som i sig selv præges af omvæltninger i barnets liv 2. Overgangen fra anbringelsesstedet tilbage til forældrene, som også præges af turbulens og ind imellem ender med en ny anbringelse 3. Overgangen fra anbringelse til et uafhængigt liv som voksen

3 Adfærds problemer Skole problemer Opvækst vilkår Forældres ressourcer Relation mellem forældre og barn

4 OVERGANGEN TIL ET UAFHÆNGIGT VOKSENLIV Overgange repræsenterer et tidspunkt i den unges liv, hvor noget afsluttes, og andet påbegyndes. Når det handler om unge i overgangen fra anbringelse til et uafhængigt liv, tilføjes der facetter, som gør overgangen mere komprimeret og forceret og samtidig mere omfattende og usammenhængende En anbringelse er kompliceret på den måde, at den omfatter hele barnets liv, og det er derfor vanskeligt at finde en enkel måde at måle effekten af anbringelse på. Det mest meningsfulde er at undersøge, hvordan anbragte børn klarer overgangen til et uafhængigt voksenliv.

5 DEN NEGATIVE SPIRAL FORTSÆTTER Der findes mange undersøgelser, der rapporterer om lavt uddannelsesniveau, sociale og psykiske problemer som voksne, kriminalitet, arbejdsløshed og stofmisbrug Dette er den negative fortælling om unge i transitionen til voksenlivet, men der findes også konstruktive fortællinger

6 TAL OG ALLIGEVEL IKKE Jeg har ikke sat præcise tal på resultatet afhænger af hvilket alderstrin, man ser på, men billedet er også klart nok i sammenligning med andre unge, der ikke har været anbragte: Et stort antal tidligere anbragte børn har ikke aflagt folkeskolens afgangsprøve Karaktergennemsnittet er lavere Et stort flertal har ikke fuldført en ungdomsuddannelse Et stort flertal har ikke fuldført en kompetencegivende uddannelse Omkring halvdelen er i beskæftigelse som 30 årig Ca ¼ har begået kriminalitet Mange har kontakt til det psykiatriske system

7 ER ANBRAGTE BØRN OG UNGE EKSKLUDEREDE?

8 ER ANBRAGTE BØRN OG UNGE EKSKLUDEREDE? Nej, men erfaringer, der kan føre til eksklusion Betyder det omvendt, at anbragte børn og unge er inkluderede? Svaret er ikke entydigt. Der er stor risiko for social eksklusion som voksen

9 ET UAFHÆNGIGT VOKSENLIV Et liv, som unge selv styrer og planlægger. Det lægger unge selv vægt på, og det er værd at lytte til. Ifølge interviews med unge forstærker negative oplevelser en vanskelig overgang. Dårlige skoleoplevelser, få venskaber, dårlige forhold til voksne og ustabile anbringelser er en del af dette billede.

10 FORKLARINGER? Den vanskelige overgang kan forklares på flere måder 1. Unge lærer ikke de færdigheder, der er nødvendige 2. De problemer, der førte til anbringelse, gør unge mere sårbare i overgangen Væsentlige elementer i denne sårbarhed er bl.a. ustabile anbringelsesforløb, tab eller nedtoning af sociale bånd til biologisk familie samt negative oplevelser i skole og under anbringelsen.

11 HVORDAN FINDE VEJ TIL ET SELVSTÆNDIGT VOKSENLIV?

12 8 KARAKTERISTIKA 1. Livshistorie 2. Praktiske færdigheder 3. Relationer til familien 4. Relationer til venner eller andre voksne 5. Relationer til professionelle 6. Relation til arbejdsgiver 7. Aspirationer 8. Livskvalitet

13 ET GODT UDVIKLINGSMILJØ 1. Træning af unges sociale færdigheder og livsduelighed 2. Individualiseret opmærksomhed fra voksne og et ligeværdigt forhold mellem voksne og barn 3. Eventuelt aktiv involvering af forældre, som indebærer, at forældre inddrages aktivt i beslutninger om deres barn, og at forældre sensitiveres. 4. Muligheder for at udfolde egne kompetencer, deltage i væsentlige beslutninger, tilegne sig færdigheder og leve et selvstændigt liv som voksen 5. Mulighed for at deltage i et fælleskab, at kunne håndtere positionskamp og tilegne sig sociale kompetencer. 6. En klar programidé (om inddragelse mv.) midt i en organisatorisk modsætningsfyldt hverdag

14 TIDSORIENTERING I hverdagen er vi ikke kun optaget af fremtiden men fortiden fylder også meget. Fun Fact: I gennemsnit får mennesker omkring 4000 tanker hver dag. Hvad dagdrømme angår handler ca 1/3 om fortid, 1/3 om nutid og 1/3 om fremtiden.

15 HVAD OPTAGER MENNESKER I ARBEJDE? Spørgsmål Jeg håber at --- forblive rask hele livet Jeg har til hensigt at --- passe mit arbejde Jeg ville ikke synes om det, hvis --- andre blander sig i mine personlige forhold Jeg ønsker at --- andre skal være god ved mig Jeg synes det er trist at --- arbejde har så høj en prioritet i Danmark Det ville irritere mig meget, hvis --- arbejdsgiver hele tiden afbryder ens arbejde Jeg forsøger at undgå --- arbejdsløshed Tema at frede sig selv at realisere sig selv i professionelle aktiviteter at have social kontakt til andre at have kontakt til andre, der vil én noget at realisere sig selv i professionelle aktiviteter at realisere sig selv i professionelle aktiviteter at realisere sig selv i professionelle aktiviteter

16 Motivational Structure Questionnaire (MSQ)

17 GENKENDELIGT BILLEDE? HVORDAN TACKLES DET? Unge egne ord At få ro på, at få styr på økonomien og struktur på hverdagen samt billigere bolig Ikke rigtig noget, men at få flere penge, komme i praksis, tabe sig Kaos har brug for orden og finde jobbet Holde op med at spille, få et arbejde og bedre økonomi, møde flere nye mennesker At få mere struktur på hverdagen, bedre økonomi

18 PROBLEMSTILLINGER I AKTIVERING Egne ord At få ro på, at få styr på økonomien og struktur på hverdagen samt billigere bolig Ikke rigtig noget, men at få flere penge, komme i praksis, tabe sig Kaos har brug for orden og finde jobbet Holde op med at spille, få et arbejde og bedre økonomi, møde flere nye mennesker At få mere struktur på hverdagen, bedre økonomi Egne vurdering af ressourcer Høj vigtighed og stor kontrol, dog ikke hvad angår bolig Der er ikke rigtig noget, der er vigtigt, men kontrollen over begivenhederne opleves stor hvad praktiske ting angår og middel hvad penge angår Høj vigtighed og stor kontrol Meget vigtigt men lav kontrol Vigtigt men lav kontrol ved ikke hvordan

19 næsten

20 AFSTEMNING - ATTUNEMENT Frigørelse og bevidsthed om at det kan være anderledes Dannelse af ny figur på nethinden Implementering

21 unlocking hjem unlocking arbejde figur hjem figur arbejde vigtighed sandsynlighed kontrol skridt

22 TILBAGE TIL TIDLIGERE ANBRAGTE BØRN OG UNGE

23 Hvad dagdrømme angår handler ca 1/3 om fortid, 1/3 om nutid og 1/3 om fremtiden.

24 EN BREDSPEKTRET INTERVENTION Et konfliktuelt forhold til forældre eller et oppositionelt forhold mellem forældre og institution kan gøre det vanskeligere for den unge at komme videre. Accentuering (visse sider af fortiden fremhæves, mens andre nedtones) Timing og sekvens Inddragelse af de unge i beslutninger, der vedrører dem selv Tydelig feedback på, hvad de kan Kampen for et selvstændigt liv mixes med fortidens negative oplevelser og ambivalente følelser, der fremhæves eller forstærkes i overgangen og bemægtiger sig den unges tanker og drejer orientering mod fremtiden over mod at klare dagen og vejen.

25 AT VÆRE UNDER ANBRINGELSE FYLDER At være under anbringelse fylder tankerne sammen med tidligere og måske også nuværende svigt. Mange anbringelser, sammenbrud, genanbringelser, stigmatisering og mistet tillid til systemet skaber et paradoks med at være afhængig af systemet og være sig selv på vej til et uafhængigt liv. Mange sidder med en følelse af at være afviste af familie og venner, og spørgsmålet er om efterværn er tunede til de unge eller om unge oplever etikette at være tidligere anbragt.

26 Den eneste man kan stole på er sig selv Min fortid vil naturligvis altid være med mig

27 TVETYDIGHEDER Ambivalente følelser og accentuering af fortiden giver dilemmaer. 1. Et fokus på at udforske mulighederne i voksenlivet og et fokus på at fastholde bånd til familie og venner 2. At længes efter en familie og at undgå at blive som dem 3. At udvikle autonomi og træffe egne beslutninger og være en del af systemet Kampen for drømme, ønsker og ambitioner unge har samme ambitioner som andre men billedet af fremtiden er fragmenteret

28 Jeg tænker ikke for meget på fremtiden fordi det plejer at stresse mig

29 AFGØRENDE ER Evnen til at være uafhængig af andres vurderinger, skaffe sig venner, være målorienteret og acceptere hjælp, når det er nødvendigt. Problemet er, at dette er vanskeligt for mange unge, primært på grund af negative oplevelser tidligere i deres barndom. Det er et åbent spørgsmål om stabilitet i anbringelsen kan fremme disse ressourcer hos de unge. Frygten for nederlag og for ikke at leve op til andres forventninger gør overgangen vanskelig. Hos unge, der oplever, at voksne ikke viser dem interesse, melder tvivlen sig. Til gengæld er det også sådan, at overgangen lettes, når voksne viser tålmodighed, bygger videre på de unges egne ønsker og afstemmer deres reaktioner efter de unge.

30 TAK FOR ORDET