Fortæl derudover eleverne, at de også skal overveje, hvordan deres liv ville se ud, hvis de ikke havde disse rettigheder.

Transkript

1 Frihedsrettighedernes betydning Sådan gør du Introduktion af elementet (5-10 minutter) Start med at fortælle eleverne, at de nu skal arbejde med grundlæggende demokratiske frihedsrettigheder herunder, hvad rettighederne handler om, hvem de gælder for, hvor de står beskrevet, og hvordan de gør brug af dem. Fortæl derudover eleverne, at de også skal overveje, hvordan deres liv ville se ud, hvis de ikke havde disse rettigheder. Du kan evt. starte helt åbent med at spørge eleverne: Hvad er en rettighed? Visning af Folketingsfilm og brainstorm i plenum (15 minutter) Fortæl eleverne, at I skal se en film, som Folketinget har lavet om grundlæggende demokratiske rettigheder. Bed eleverne om at lægge mærke til, hvilke rettigheder, der nævnes i filmen, hvad de handler om, og hvor de står beskrevet. Fortæl eleverne, at de kan notere ned undervejs. Vis Folketingets film om rettigheder i demokratiet. Du kan finde filmen her: Når I har set filmen, spørger du klassen, hvilke rettigheder, der nævnes i filmen og hvad de handler om, samt hvor de står beskrevet. (Rettighederne er Ytringsfrihed, Forsamlingsfrihed og Religionsfrihed - i filmen fortælles, at de står beskrevet i Grundloven). Når I har talt om, hvilke grundlæggende rettigheder, der nævnes i filmen fra Folketinget, spørger du eleverne: Kan I komme i tanker om demokratiske frihedsrettigheder, som ikke nævnes i filmen? Til eksempel nævnes Ligestilling, Ejendomsret og Retten til privatliv ikke direkte i filmen. Du kan fx spørge: Til ligestilling: Har alle altid haft ret til at stemme? Kan I komme i tanker om, hvilken frihedsret, der kan betyde noget for, at fx kvinder også kan stemme i dag? Til ejendomsret: Hvorfor må jeg ikke bare tage jeres computere og sige, at de er mine? Hvilken rettighed beskytter de ting, som er jeres? Til privatliv: Hvilken rettighed handler det om, at drengene i videoen ikke må tage billeder af en, der sidder på toilettet? Find sammen med klassen frem til en række demokratiske frihedsrettigheder, som de skal arbejde med i det efterfølgende gruppearbejde. Når I er færdige, kan klassen fx være nået frem til: Ytringsfrihed Forsamlingsfrihed Religionsfrihed 1 Sådan gør du Frihedsrettighedernes betydning

2 De tre rettigheder ovenfor vil være de væsentligste at tale om og nå frem til. Derudover kan klassen fx være nået frem til: Ejendomsret Privatliv Ligestilling Tal med klassen om, hvor rettighederne kan stå beskrevet: Fx Grundloven, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), FNs Erklæring om Menneskerettigheder, Børnekonventionen, EU's Charter om Grundlæggende Rettigheder. Du kan evt. også tale med eleverne om, hvad rettighedernes placering betyder for, hvem rettighederne gælder for rent geografisk eller statsborgerskabsmæssigt (fx for alle mennesker i hele verden, i EU eller kun danske statsborgere). Når klassen er nået frem til en række demokratiske frihedsrettigheder og I har talt om, hvor rettighederne kan stå beskrevet, sætter du dem i gang med gruppearbejdet. Inden I sætter dem i gang, kan du evt. lade dem udfylde powerpointen Fill in the blanks, hvor de ovennævnte rettigheder er sat ind (du kan ændre rettighederne til dem klassen har fundet frem til). Eleverne kan selv skrive hvad fx ytringsfrihed betyder for dem. Du kan lade dem fremlægge på klassen og hver elev kan gemme sin power point og så kigge på den igen efter gruppearbejdet, for at se om han/hun har ændret holdning. Gruppearbejde (30 minutter) I gruppearbejdet skal eleverne sammen undersøge, hvad rettighederne handler om, hvem de gælder for, hvor de står beskrevet, hvordan man gør brug af rettigheden, og hvornår de selv eller andre sidst har gjort brug af den. Inddel klassen i grupper af 4-5 elever. Hver gruppe skal arbejde med en rettighed, som de senere skal præsentere for resten af klassen. Giv eleverne et valg: Spørg dem, om der er nogen rettigheder, som de godt kunne tænke sig at arbejde med. Hvis eleverne ikke selv har et bud på, hvad de gerne vil arbejde med, så fordeler du rettighederne imellem grupperne. Hver gruppe skal hente skemaet Frihedsrettighedernes ABC. Når hver gruppe har udfyldt deres skema, kan alle gruppernes skemaer samles, så klassen har en samlet Frihedsrettighedernes ABC. Grupperne skal udfylde skemaets kolonner. Kolonnerne dækker over: Rettighedskolonnen: Her skal eleverne skrive, hvilken rettighed, det handler om. Herunder skal de også skrive, hvornår rettigheden er fra hvornår er den blevet en del af lovgivningen eller en konvention? Hvor-kolonnen: Her skal eleverne skrive, hvor rettigheden står beskrevet (fx i Grundlovens paragraf XX, eller Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel YY, FNs Erklæring og Menneskerettigheders artikel ZZ, Børnekonventionens artikel XX, EU's Charter om Grundlæggende Rettigheder artikel YY) Hvad-kolonnen: Her skal eleverne skrive, hvad rettigheden handler om. De skal skrive ordlyden fra loven eller konventionen. Og så de fx prøver at definere, hvad der fx tæller som en ytring, hvis det handler om ytringsfrihed. Her kan eleverne også skrive, hvor grænserne for rettigheden går. 2 Sådan gør du Frihedsrettighedernes betydning

3 Hvem-kolonnen: Her skal eleverne skive, hvem rettigheden gælder for og hvem den fx ikke gælder for. Gælder rettighederne i Grundloven fx for alle mennesker? Hvordan-kolonnen: Her skal eleverne skrive og komme med eksempler på, hvordan og hvornår man gør brug af rettigheden. Fx hvordan man gør brug af ytringsfrihed ved at sige, hvad man mener offentligt såsom at sige noget i klassen, skrive sin holdning på de sociale medier, skrive debatindlæg, lave kunst osv. Hvornår-kolonnen: Her skal eleverne komme med eksempler på, hvornår de sidst gjorde brug af rettigheden eller hvornår de sidst hørte om, at der var nogen, der gjorde brug af rettigheden. Fortæl eleverne, at hvis rettigheden står beskrevet flere steder (fx både i Grundloven og i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention), så skal de udfylde en række for hver fordi der kan være forskel på, hvad der præcist står i hhv. paragraffen eller artiklen. Og så vil de også bagefter kunne sammenligne og se, om der er forskelle og ligheder og hvorfor der kan være forskelle og ligheder. Fortæl eleverne, at de er velkomne til at finde information og eksempler på nettet. Når de gør det og bruger det, skal de, som altid, huske at angive, hvor de har fundet deres information hvor de har deres viden fra. Efter introduktionen til gruppearbejdet, arbejder eleverne i grupperne med at udfylde skemaet. Opsamling i plenum (25 minutter) Når de 30 minutter er gået, samler I op i klassen. Hver gruppe præsenterer, hvad de er nået frem til i deres undersøgelse. De går kolonerne i deres skema igennem. Når alle grupperne har præsenteret deres rettigheder, kan I fx tale om: Hvilke muligheder for handling er det, frihedsrettighederne giver dem hvad er det, de kan gøre, fordi de har rettigheder? Og er der nogen pligter forbundet med rettighederne? Hvilke ligheder og forskelle har de fundet på den måde, som rettighederne er beskrevet og hvorfor tror de, at det er sådan? Var der noget, der overraskede dem i deres undersøgelser? Når I har talt om eleverne undersøgelse, afslutter I med en demokratisk refleksion i klassen. Hvis I har udfyldt Fill in the blanks kan du lade dem genbesøge deres power point og tænke over, om de har ændret holdning til de enkelte rettigheder. Demokratisk refleksion (15 minutter) Som afslutning på elementet, har I en kort demokratisk refleksion i klassen. Refleksionsspørgsmålene kan fx være: Kan I forestille jer et liv, hvor I ikke har de rettigheder, som I har i Danmark hvordan ville det se ud? Hvad er det, I kan gøre i dag, som I ikke ville kunne gøre, hvis I ikke havde jeres rettigheder? Kan I komme i tanker om tidspunkter i historien eller andre lande, hvor der var eller er unge, som ikke har de samme rettigheder, som jer? Hvordan adskiller deres liv sig fra jeres? 3 Sådan gør du Frihedsrettighedernes betydning

4 Hvad skal der til for at sikre jeres rettigheder (fx en retsstat eller domstole)? Kan I komme i tanker om noget, der kan være med til at udfordre eller begrænse jeres rettigheder (fx terrorlovgivning og racismeparagraffen)? Hvad tænker I om det? Er det i orden at begrænse frihedsrettigheder hvis nej, hvorfor ikke? Hvis ja, hvad synes I så er vigtigt at tage højde for, hvis man vil begrænse frihedsrettigheder (fx frihed over for tryghed/sikkerhed)? Hvorfor er vores rettigheder vigtige? Har alle mennesker de samme rettigheder? Hvis ja, hvorfor og hvordan? Hvis nej, hvorfor har alle mennesker ikke de samme rettigheder? Du noterer løbende elevernes refleksioner og tanker på tavlen. Hvis du vil arbejde videre med frihedsrettigheder Hvis du gerne vil arbejde videre med, hvordan eleverne kan gøre brug af deres frihedsrettigheder, kan du finde mere inspiration i materialerne her: Dogmeregler for god debatkultur: I dogmereglerne for den gode debatkultur arbejder eleverne med, hvordan de gør brug af deres ytringsfrihed, og hvorfor debatkulturen er vigtig for den demokratiske samtale. Foreningspakke om fællesskab og foreningsdemokrati: I foreningspakken er eleverne på besøg hos/får besøg af en forening med fokus på det forpligtende fællesskab i en forening. Hermed får eleverne konkret erfaring med, hvad forenings- og forsamlingsfrihed betyder i praksis og hvilke muligheder frihedsrettigheden giver dem. Elevdemokrati og elevinddragelse: I elementet arbejder eleverne med, hvordan de kan få indflydelse på deres egen skole. Hermed opnår de træning i at bruge deres ytringsfrihed, ligesom det også vil være en mulighed for at demonstrere, hvad de kan bruge deres forenings- og forsamlingsfrihed til. Debatmødepakke til involvering af lokalpolitikere: I elementet inviteres en række lokalpolitikere til at komme og gennemføre en debat med hinanden og eleverne. I den forbindelse trænes eleverne i at anvende deres ytringsfrihed, ligesom det også er en anledning til at overveje, hvordan forsamlingsfriheden giver dem mulighed for at mødes og debattere politiske emner. Sæt dit aftryk: I sæt dit aftryk skal eleverne blive enige om, planlægge og gennemføre et projekt, der sætter et aftryk på deres lokalsamfund. I den forbindelse har eleverne mulighed for både at opnå erfaringer med at bruge deres ytringsfrihed, forsamlings/foreningsfrihed, religionsfrihed, ejendomsret, privatliv og ligestilling. Det afhænger af, hvilket projekt eleverne vælger at gennemføre. Sådan fanger du din politikers opmærksomhed: I øvelsen skal eleverne udvælge et emne og udarbejde et indlæg i form af et læserbrev, en kort kronik eller et blogindlæg. Hermed trænes de i at bruge deres ytringsfrihed. Dilemmaleg: I dilemmalegen opdager eleverne, hvilke holdninger, de har, og de lærer at udtrykke dem. De trænes i at argumentere for deres holdninger og forholde sig til andres argumenter. Hermed trænes eleverne i at bruge deres ytringsfrihed. 4 Sådan gør du Frihedsrettighedernes betydning

5 Caseøvelsen Den svære samtale : I caseøvelsen arbejder eleverne med at føre svære samtaler om fx religion, seksualitet og familiekonflikter. De diskuterer, hvordan man bedst griber samtalerne an med udgangspunkt i deres egne dogmeregler. I den forbindelse kan eleverne også tale om eksempelvis ligestilling, privatliv, ejendomsret og betydningen af religionsfrihed. 5 Sådan gør du Frihedsrettighedernes betydning