AMK-Syd Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn

Transkript

1 AMK-Syd Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn November 2015

2 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en vifte af ydelser og indsatser, som administreres af jobcentre og a-kasser. Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Det er vigtigt at både RAR-medlemmer og andre aktører ift. den regionale beskæftigelsespolitik og indsats har et vidensgrundlag for at kunne forstå, udvikle og koordinere de indsatser, der er behov for regionalt. Notat skal sammen med hjemmesiderne rar-bm.dk, jobindsats.dk og star.dk bidrage til at skabe et fælles vidensgrundlag for RAR-medlemmerne samt øvrige interessenter i den fynske beskæftigelsesindsats. Notatet skal gøre det nemmere at vurdere og diskutere hvordan det går med beskæftigelsesindsatsen i de regionale arbejdsmarkedsområder (RAR). Notatet bør læses sammen med oversigtsnotatet over status på reformer og indsats på Fyn, hvor der gives et overblik over bl.a. jobcenterets målgrupper på offentlig forsørgelse. Indhold: Status og overblik på arbejdsmarkedet Notatet indleder med at vise udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen samlet og fordelt på jobcentre og brancher Afsnittet om jobomsætningen giver et billede af, hvor mange jobåbninger der er i området Dernæst følger et overblik over rekrutteringssituationen, hvor der først vises udvalgte tal fra rekrutterings-surveyen, samt den seneste udvikling i ledigheden. Til sidst vises de seneste forventninger til udviklingen på arbejdsmarkedet, herunder ledighedsudviklingen, beskæftigelsesudviklingen og arbejdsstyrken. Begreber og definitioner se bagerst i notatet Beskæftigelsesområdet kan være komplekst. Tit har begreber og definitioner stor betydning for de tal, der præsenteres, og hvad det er for konklusioner, der kan drages. Vi har valgt at medtage centrale definitioner bagerst i notatet. Til alle figurer er benyttet data fra Jobindsats.dk Oversigtsnotatet udarbejdes af STAR/Arbejdsmarkedskontor Syd til alle faste møder i RAR. 2

3 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) i RAR- Fyn, 1. kvartal kvartal 2015 Beskæftigelsen på Fyn har de seneste år været stigende. Som figur 1 viser, er den fynske beskæftigelse det seneste år steget med godt 600 fuldtidsbeskæftigede. Det svarer til en stigning på 0,4 pct. Der er således fremgang på det fynske arbejdsmarked, men ikke helt på niveau med udviklingen på landsplan, hvor lønmodtagerbeskæftigelsen har været stigende i samme periode med 1,2 pct. Kilde: DanmarksStatistik (LBESK31) og egne beregninger Figur 2: Udvikling i antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 2. kvartal kvartal 15 Kilde: DanmarksStatistik (LBESK31) og egne beregninger Tabel 1: Udvikling i antal fuldtidsbeskæftige lønmodtagere på Fyn opgjort på branche (arbejdssted), 2. kartal kvartal 2015 Branche DB kvartal kvartal 2014 Udvikling i antal Udvikling i procent Erhverv i alt ,4 % Landbrug mm ,7 % Industri mm ,2 % Bygge og anlæg ,0 % Handel og transport mm ,0 % Information og kommunikation ,1 % Finansiering og forsikring ,0 % Ejendomshandel og udlejning ,6 % Erhvervsservice ,2 % Offentlig adm., undervisning ,1 % Kultur, fritid og anden service ,7 % Kilde: DanmarksStatistik (LBESK31) og egne beregninger Note: Beskæftigelsestallene er baseret på e-indkomst og omfatter dermed kun lønmodtagere.da data er fra Danmarks Statistik kan de ikke sammenlignes med tal på jobindsats. Figur 2 viser således også, at beskæftigelsen udvikler sig forskelligt i landsdelene i Danmark. Det er især områderne med de helt store byer, der har størst fremgang i beskæftigelsen. Det er København og Østsjælland og Østjylland, og årsagen er blandt andet, at der er størst fremgang i den private service, der især er koncentreret omkring de største byer. Beskæftigelsen efter arbejdssted falder mest i Svendborg Kommune, men også Odense, Nyborg og Faaborg-Midtfyn har en mindre tilbagegang i beskæftigelsen. Beskæftigelsen er relativt steget mest på Langeland, i Kerteminde, Assens, Nordfyn og på Ærø. Ser vi i tabel 1 på udviklingen i beskæftigelsen fordelt på brancher, er det tydeligt, at fremgangen koncentrerer sig særligt inden for bygge og anlæg med en fremgang på 6 pct. Derudover ses der mindre stigninger inden for brancherne finansiering og forsikring og i ejendomshandel og udlejning samt kultur/fritid og beskeden stigning i handel og transport. Det største relative fald i antallet af fuldtidsbeskæftigede har været i landbruget, men der ses også mindre fald i bl.a. industrien og i den offentlige administration/undervisning, jf. tabel 1. Der forventes også i de kommende år en behersket vækst i beskæftigelsen. Ud fra fremskrivninger af beskæftigelsen på Fyn, på baggrund af prognoser fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, forventes beskæftigelsen på Fyn at stige samlet med i omegnen af 2 pct. i 2015 og 2016, svarende til godt personer. De største stigninger forventes inden for privat service, herunder også handel, men der forventes også stigninger inden for industrien og bygge og anlæg. 3

4 Jobomsætning Fig 3: Udvikling i jobomsætningen i RAR-Fyn opgjort pr. år ( ) Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger (særkørsel) Fig 4: Udvikling i jobomsætningen fordelt på kommuner fra maj maj 2015 Både under høj- og lavkonjunkturer er der en høj jobomsætning på det danske arbejdsmarked. I hele landet er der årligt mellem jobåbninger. På Fyn har der siden 2009 været mellem 49- og jobåbninger. Som figur 3 viser, har jobomsætningen været stigende de seneste år. Den årlige jobomsætning har bortset fra 2013 været stigende siden 2010 og jobomsætningen og dermed aktiviteten på det fynske arbejdsmarked er i dag i omegnen af 20 pct. større end lige efter krisen. Samlet set har der på Fyn været en stigning i jobomsætningen på 2,5 pct., hvilket svarer til godt omsatte job. Det er især Odense Kommune, der fylder i den fynske jobomsætning, hvor Odense udgør lige under halvdelen af jobomsætningen på Fyn. Jobomsætningen er stigende i stort set alle de fynske kommuner også i kommuner, der oplever en lille tilbagegang i beskæftigelsen. Det drejer sig eksempelvis om Svendborg, Odense, Nyborg og Faaborg-Midtfyn, og selvom beskæftigelsen er midlertidigt stagnerende kan der stadigvæk kommunalt være fremgang i jobåbningerne og muligheder på arbejdsmarkedet. Fordelt på brancher er jobomsætningen på Fyn størst inden for den offentlige sektor samt brancherne handel og transport, erhvervsservice, industri og bygge og anlæg og der ses ligeledes en lille fremgang i jobomsætningen i alle de største brancheområder i forhold til samme periode året før. Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger (særkørsel) Fig 5: Jobomsætningen i RAR-Fyn fordelt på brancher, maj maj 2015, sammenlignet med 12 måneder inden Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger (særkørsel) 4

5 Rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig 6: Udvikling i forgæves rekrutteringer (mangel), 1 halvår halvår 2015, hele landet Kilde: Star rekrutteringssurvey, Tabel 2: Forgæves rekrutteringer opgjort på brancher i RAR-Fyn, forår 2015 Branche Antal Pct. ift. beskæftigede Information og kommunikation 123 2,4 Ejendomshandel og udlejning 38 1,6 Videnservice 89 1,3 Handel 182 0,7 Industri 90 0,5 Rejsebureau, rengøring og anden operationel service 49 0,5 Bygge og anlæg 51 0,5 Samlet 753 0,4 Hotel og restauration 18 0,3 Sundhed og socialvæsen 71 0,2 Alle andre 42 0,9 Kilde: Star rekrutteringssurvey, forår 2015 Fig 7. Andel stillingskategorier efter balancestatus i Arbejdsmarkedsbalancen, forår 2015 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udarbejder hvert halvår Arbejdsmarkedsbalancer for hvert af de 8 RAR-områder. Til udarbejdelsen af Arbejdsmarkedsbalancen gennemføres survey, hvor ca af virksomhederne i Danmark besvarer spørgsmål, om de har oplevet forgæves rekrutteringer. Rekrutteringsproblemerne på landsplan svarer til virksomhederne måtte opgive at ansætte de ønskede medarbejdere til stillinger. Det svarer til 0,5 procent af den samlede beskæftigelse i Danmark og der ses en stigende udvikling. Der er omkring jobåbninger årligt på det danske arbejdsmarked. Set i forhold hertil, udgør antallet af forgæves rekrutteringer i foråret 2015 således en begrænset andel. Fyn udgør 753 forgæves rekrutteringer af det samlede antal på landsplan på Omfanget på Fyn svarer til 0,4 procent af den samlede fynske beskæftigelse og er således på niveau med omfanget for hele landet. På Fyn er der virksomheder inden for nogle erhvervsgrupper, der har sværere ved at rekruttere end andre. Som det fremgår af tabel 2, ses det største antal forgæves rekrutteringer i branchen handel med 182 forgæves rekrutteringer. Det svarer til en andel på 0,7 pct. af beskæftigelsen i branchen. Her efter følger information og kommunikation med 123 forgæves rekrutteringer, mens der i industri har været 90 forgæves rekrutteringer. Figur 7 viser, hvordan jobmulighederne aktuelt er for ca. 860 stillingsbetegnelser på Fyn via Arbejdsmarkedsbalancen, hvor de enkelte stillingsbetegnelser placeres i fire forskellige kategorier fra mindre gode jobmuligheder til mangelområder. Baggrunden for balancen er at sammenholde statistiske oplysninger om ledighed, mangel på arbejdskraft, beskæftigelse og jobåbninger på det syddanske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedsbalancen viser, at størstedelen af stillingsbetegnelserne på det fynske arbejdsmarked er placeret i kategorierne gode eller rigtige gode jobmuligheder, mens 38,6 pct. er placeret i mindre gode beskæftigelsesmuligheder. Det er en lidt højere andel end niveauet for hele landet og skal bl.a. ses i lyset af, at der på Fyn er en lidt højere ledighed sammenlignet med landsniveauet. Kilde: Arbejdsmarkedsbalancen og rekrutteringssurvey, forår

6 Udvikling i ledigheden Fig. 8: Udvikling i bruttoledigheden i RAR Fyn og hele landet, sæsonkorrigeret antal ledige, okt okt 2015 % Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Hele landet Fig 9: Udvikling i ledighed, okt 14 - okt 15 Landsdel Fyn Ledigheden har de seneste år været faldende på Fyn. På Fyn er den sæsonkorrigerede ledighed faldet med 32 personer fra oktober 2014 til oktober 2015 på Fyn. Den sæsonkorrigerede ledighed er nu på personer eller 5,3 pct. af arbejdsstyrken på Fyn Fyn har med 5,3 pct. ledige i arbejdsstyrken en ledighed, der ligger over landsgennemsnittet på 4,5 pct. Den laveste ledighed er i Middelfart kommune og den højeste ledighed er i Odense kommune. Der ses variationer i kommunernes ledighedsudvikling. Det største fald i ledigheden ses i Nyborg med 9 pct. i det seneste år efterfulgt af Svendborg, Ærø og Assens. Alle de fynske kommuner. Der ses således også fald i ledighed i Odense med et mindre fald på 2,7 procent. Det fremgår af figur 10, at der har været et samlet fald i de forsikrede ledige på 4,6 pct. Ser man på udviklingen for de forskellige a-kasser, så kan der her ses store forskelle. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Fig. 10: Ledighedsudviklingen fordelt på a-kasser, okt 14 okt 15 Ledigheden er faldet for størsteparten af a- kassegrupperne undtagen blandt andet for Akademikernes, økonomer, Fødevareforbundet NNF og Danske Sundhedsorganisationer (DSA), hvor der ses stigende ledighed. I a-kasser målrettet industri og byggefag er det især 3F og elektrikerne, der har faldende ledighed. Der er blandt andet 200 færre 3F ere ledige i oktober end samme måned året før. Det gælder også for FOA og HK, der har fald på henholdsvis 70 og 130 fuldtidsledige. Der er en mindre stigning i ledigheden for byggefagenes a- kasse, men ledigheden er i forvejen meget lav, så stigningen dækker meget få personer. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger 6

7 Forventninger til ledighed og beskæftigelse (fremskrivninger) Fig 11: Fremskrivning af beskæftigelsen fordelt på sektorer, Fig 12: Udvikling i ledigheden for RAR-Fyn, fremskrivning fra 2. kvartal kvartal 2016 Af figur 11 fremgår det, at der frem til år 2016 forventes en stigning i beskæftigelsen på ca beskæftigede. Det svarer til en samlet stigning i perioden på 1,6 pct. Det er overvejende den private servicesektor, som tegner sig for denne stigning i beskæftigelsen. Her forventes det, at der kommer ca flere i job. Derudover er der også fremgang i beskæftigelsen i henholdsvis industri og i bygge/anlægssektoren. Udviklingen skal ses i en forventning om fremgang i den danske økonomi med stigende indenlandsk forbrug og stigende eksport. Der er desuden en mindre fremgang i den offentlige sektor i perioden, hvilket dækker over en mindre stigning i 2015, mens den offentlige beskæftigelse ventes mere eller mindre uændret i Endelig ventes der et lille fald i beskæftigelsen i landbrugssektoren. Ser man nærmere på fremskrivningen af ledigheden, så forventes denne at falde i takt med, at der sker en stigning i beskæftigelsen. Det fremgår af figur 12, at ledigheden fra 2014 til 2016 ventes at falde med ca. 600 bruttoledige, hvilket svarer til et fald på ca. 5,5 pct. Ser man i tabel 3 nærmere på, hvordan udviklingen i ledigheden forventes at udvikle sig fordelt på a-kasser, så kan det ses, at de største fald forventes hos tekniske funktionærer og byggefag, hvor der forventes et fald i ledigheden på henholdsvis ca. 13 pct. og 11 pct. Tabel 3: Fremskrivning af ledigheden i RAR-Fyn fordelt på a-kasser Måling Antal 4kv 2014 Antal 4kv 2016 Udvikling i antal Udvikling i procent Tekniske funktionærer % Selvstændige % Øvrige A-kasser % Nærings- og % Metalarbejdere % Ikke forsikrede % Handels- og Kontorfunktionærer (HK) % Funktionærer og tjenestemænd % Faglig Fælles A-kasse (3F) % Fag og Arbejde % Byggefag % Akademikere % I alt % 7

8 Arbejdsstyrke og beskæftigelse Fig 13: Udvikling i arbejdsstyrken og beskæftigelsen i RAR-Fyn, fremskrivning fra I dette afsnit vil der blive set lidt nærmere på udviklingen i arbejdsstyrken på kortere sigt. Det fremgår af figur 13, at antallet af beskæftigede i 2013 var på ca Dette var det laveste antal beskæftigede siden 1995, dog skyldes dette, at arbejdsstyrken tilsvarende er på sit laveste niveau siden Ser man nærmere på antallet af arbejdsløse, så var der i år 2013 ca ledige, mod ca i Dette er dog stadig ca flere, end da ledigheden var på sit laveste i Der er lavet flere reformer, der skal være med til at øge arbejdsstyrken, bl.a. tilbagetrækningsreformen, dagpengereform etc.. Det forventes ifølge Finansministeriet og De Økonomiske Vismænd, at strukturerne på arbejdsmarkedet i alle årene frem mod 2020 forbedres, svarende til et løft i arbejdsudbuddet på personer om året. Fig 14: Fremskrivning af arbejdsstyrken på RAR-område og kommuner, Det betyder, at bl.a. regeringen i Økonomisk Redegørelse (august 2015) vurderer, at der i den kommende prognoseperiode ikke vil komme generelle og alvorlige mangelproblemer de nærmeste år. Men der vil ses mangelproblemer på baggrund af personer med de rette kvalifikationer eksempelvis ingeniører. Der er ligeledes en risiko på lidt længere sigt for, at de udbudte kvalifikationer ikke kan følge med efterspørgslen. Derfor skal uddannelsesniveauet løftes: De unge skal være bedre og bedre uddannede, og arbejdsstyrken skal videre- og efteruddannes. Det sidste kan samtidig være med til at skabe jobåbninger til dem, som har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet. Som det kan ses af figur 14, så er der forskelle på, hvordan arbejdsstyrken forventes at udvikle sig frem mod år Samlet set forventes der på Fyn at være en stigning i arbejdsstyrken på 1,2 pct. Fordelt på kommuner har bl.a. den største kommune på Fyn, Odense, en relativ fremgang på 1,7 pct. primært på grund af stigende tilflytning. Andre kommuner med stigninger er Kerteminde og Nyborg. På Langeland kan det ses, at der forventes et fald i arbejdsstyrken. 8

9 Begreber og definitioner Lønmodtager beskæftigelsen (fig. 1, 2 og tabel 1): I figurerne vises antallet af beskæftigede lønmodtagere. Tallene angiver antallet af lønmodtagere, der har modtaget lønudbetaling inden for et område. Tallene er opgjort som antal fuldtidsbeskæftigede. Det er vigtigt at bemærke, at der er mindre forskelle mellem definitionen hos DST og den definition, der anvendes i Jobindsats. Derfor er tallene ikke direkte sammenlignelige. Data er hentet fra Jobindsats. Jobomsætning (fig. 3-5): Målingen opgør i den valgte periode antallet af tilfælde, hvor en person er startet i et nyt job. Ansættelserne tager udgangspunkt i lønudbetalinger i eindkomst, da vi ikke har oplysninger om start og sluttidspunkter for ansættelser. En ansættelse er defineret ved en lønudbetaling fra en arbejdsgiver til en person i en periode, hvor der i perioden før ikke var en lønudbetaling fra samme arbejdsgiver til samme person eller slet ingen lønudbetaling til den pågældende person. Data er hentet fra Jobindsats. Forgæves rekrutteringer (fig. 6 og tabel 2): Antallet af forgæves rekrutteringer anvendes til at sige noget om mangelsituationen. En forgæves rekruttering er defineret som en virksomhed, der ikke har fået besat en jobåbning med den type arbejdskraft, der efterspurgtes. Rekrutteringerne opgøres samlet og på brancher. Data er hentet fra Rekruttering, forår 2015, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Balancestatus (fig. 7): Opgørelsen over balancestatus er et samlet overblik over, hvor mange stillingskategorier der kan identificeres som et område med paradoks, mangel på arbejdskraft, mindre gode beskæftigelsesmuligheder eller gode beskæftigelsesmuligheder. Data er hentet fra Rekruttering, forår 2015, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Bruttoledigheden (fig. 8-10): Bruttoledigheden er defineret som antallet af ledige personer (dvs. ledige såvel som aktiverede). Tallene er sæsonkorrigeret (fig. 8) og opgjort med absolutte værdier, samt opgjort på a-kasser. Data er hentet fra Danmarks Statistik. Fremskrivninger af beskæftigelse, ledighed og arbejdsstyrke (fig. 11, 12, 13, 14 og tabel 3): Med udgangspunkt i den seneste Register Baseret Arbejdsstyrkestatistik (RAS) fremskrives beskæftigelsen, arbejdsstyrken og ledigheden. Fremskrivningen sker på baggrund af ØIM-prognose. Egne beregninger pba. indhentede data fra Danmarks Statistik 9