DET ER TID TIL HANDLING FOREBYGGELSE ER EN POLITISK VINDERSAG

Transkript

1 DET ER TID TIL HANDLING FOREBYGGELSE ER EN POLITISK VINDERSAG Lene Sillasen Administrerende direktør Sundheds og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune 11. maj

2 Det Nationale Forebyggelsesråd Er et uafhængigt sagkyndigt råd, der er nedsat med det formål at forbedre sundheden i hele befolkningen og styrke indsatsen for at forlænge danskerne middellevetid Skal bl.a. bidrage til debat om forebyggelse og sundhedsfremme og inspirere aktører og miljøer på forebyggelsesområdet Har 13 medlemmer: Lene Sillasen formand Bente Gravesen Børge Koch Dorthe Heide Eva Borg Finn Diderichsen Jean Hald Jensen Lars Foged Mogens Lindhard Morten Grønbæk Morten Freil Simon Prahm Torben Jørgensen 11. maj

3 Sundhed er et fælles ansvar og ikke en privat sag Økonomisk problem Sundhedsudgifterne vokser Vi får ikke nok ud af investeringerne målt som flere sunde leveår per $ er vi langt efter Det samlede økonomiske pres på velfærdsudgifterne er stort vi kan ikke finansiere en fortsat vækst i udgifterne. Behov for omstilling Sundhedspolitisk problem Vi lever for kort og med for mange sygdomme, der kan forebygges Dårlig sundhed har en negativ effekt på arbejdsstyrkens kvantitet og kvalitet det er ikke kun et spørgsmål om uddannelse og økonomi Der er betydelig social og geografisk ulighed i sundhed det kan ikke kun være et ansvar for de mindre ressourcestærke i samfundets udkant 11. maj

4 Et fælles ansvar for en ambitiøs indsats Forebyggelsen skal systematiseres og forankres driftsmæssigt i faste strukturer og med nationale mål Befolkningen skal umærkeligt ændre adfærd Bedre sundhedsmæssig default Det er et fælles ansvar for: De tre administrative niveauer: Stat, region og kommune De mange sektorer: skole, arbejdsliv, socialsektor, sundhedsvæsen, detailhandel, miljø, trafik etc. Myndigheder, organisationer og individer 11. maj

5 En gennemgribende omstilling af forebyggelsen Nationale mål og standarder Sundhedsfremmende rammer og målrettede tilbud Forankring i eksisterende strukturer Ensartet prioritering på tværs af sektorer Større effekt på folkesundheden Systematik og konsolidering Fra viden til handling En bedre indsats Prioritering og tydeligere incitamenter Udnyttelse af potentialet 11. maj

6 Forebyggelse på tre niveauer Forebygge sygdom/fremme sundhed En omstilling af hverdagslivet for alle. Velfærdssamfundet kan drives billigere og bedre Forebygge forværring af og reducere risiko for kronisk sygdom Tidlig opsporing og målrettede tilbud i primær sektor med nationale standarder Forebygge indlæggelser Klar og aftalt arbejdsdeling i sundhedsvæsenet for patienternes skyld 11. maj

7 Forebygge sygdom og fremme sundhed Sundhed ind i hverdagen Radikal omstilling af velfærdssamfundet. Omgivelserne skal i udgangspunktet indrettes til en sund levevis og fremme sundheden Fx Fra passiv til aktiverende ydelser i hjemmeplejen Forebyggelse implementeres tydeligere i arbejdsmiljølovgivningen og i aftalerne mellem arbejdsmarkedets parter Bevægelse i børn og unges hverdagsliv Bevægelse ind i hverdagen udgør et særligt potentiale for at fremme folkesundheden 11. maj

8 Forebygge forværring af og reducere risiko for kronisk sygdom Målrettede forebyggelsestilbud og tidlig opsporing Tidlig opsporing Etablering af en driftsstruktur og ensartede sundhedsydelser og sundhedstilbud i primærsektor Minimumskrav til udbuddet af sundhedstilbud i kommunerne Nationale standarder med retningslinier for indholdet i de kommunale sundhedstilbud Borgerrettet og patientrettet forebyggelse skal tænkes sammen Der er et særligt potentiale i at sætte rygestop i systematisk i drift 11. maj

9 Forebygge indlæggelser Sammenhængende patientforløb Etablering af et sammenhængende sundhedsvæsen Etablering af klar arbejdsdeling med udgangspunkt i LEONprincippet Medfinansieringsstrukturen skal fremme incitamenterne for at forebygge Monitorering med henblik på kvalitetssikring, målstyring og fortsat udvikling Der er et særligt potentiale i at udnytte mulighederne i sundhedsaftalerne til at sikre sammenhængende patientforløb og målstyring 11. maj

10 Fælles retning og prioritering Finn Diderichsen Københavns Universitet Institut for Folkesundhedsvidenskab 11. maj

11 Den store udfordring: Forebyggelsesarbejdet er i dag uprioriteret, splittet, ukoordineret og dermed ineffektivt Ingen kvalitetssikring og standarder som i den øvrige sundhedspolitik Det kræver fælles nationale prioriteringer og mål 11. maj

12 De nationale mål skal Handle om risikofaktorer som har stor betydning for befolkningens sundhed (både gennemsnit og ulighed) Vi skal råde over virkemidler med hvilke vi omkostningseffektivt kan påvirke dem Vi skal kunne måle og følge op på risikofaktorerne, for at se om vi er på rette vej 11. maj

13 Forebyggelsesrådets 9 nationale mål: Dagligrygere Udsættelse for passiv rygning Alkoholstorforbrug Aktiv transport til og fra arbejde Fysisk aktivitet i fritiden Saltindtag Indtag af frugt og grønt Dagligt forbrug af sukkerholdige drikke Overvægt og fedme 11. maj

14 Skal vi yderligere mindske den sociale ulighed i sundhed, skal der desuden sættes fokus på bl.a. børns vilkår, arbejdsmiljøforhold og marginaliseringen i samfundet. De 9 mål opfylder alle tre kriterier om potentiale, effektivitet og monitorering. De 9 mål kræver at der samarbejdes på tværs af sektorer og administrative niveauer. De 9 mål er også en forudsætning for at det kan ske 11. maj

15 Næste skridt : Det vil øge gennemslagskraften om den politiske ambitionsniveau udformes som kvantitative niveauer for de 9 mål Det vil være lettere at fastsætte realistiske niveauer, og at tolke udviklingen, om vi bruger de 9 mål,end om vi bruger mål om middellevetid Vi behøver fastsætte standarder for hvad som er god effektiv forebyggelsespraksis for at nå de 9 mål 11. maj

16 Sundhed ind i hverdagen med fokus på bevægelse og fysisk aktivitet Simon Prahm GAM3 Urban Sports Organization 11. maj

17 Her anbefaler vi, at der sættes ind: Aktiv transport både lokalt og regionalt Daginstitutioner, skoler og ungdomsuddannelser Byrum der fremmer bevægelse 11. maj

18 11. maj

19 Målrettet tidlig opsporing og målrettede forebyggelsestilbud Lars Foged Praktiserende læge i Skjern Praksisudviklingskonsulent i Region Midt 11. maj

20 Har vi et problem? 11. maj

21 Har vi en plan? Almen praksis i klemme? Samarbejdet med kommunerne?? 11. maj

22 Ja, vi har en plan Læger i hele landet Velorganiserede praksis Kendte kommunale tilbud Borgerrettet Patientrettet Samordning Arbejdsdeling 11. maj

23 Har vi et dilemma? SYG Borgerrettet Tidlig opsporing? Patientrettet RASK 11. maj

24 Tidlig opsporing og indsats hvordan? Aktuelt: Ustruktureret opsporing De raske, ressourcestærke tager tiden fra... Behov for samordning! Ønsket: når viden, tid og kræfter haves: Målrettet, planlagt, evidensbaseret Ebeltoft modellen, Nordjyske Model, andre modeller? Mest krudt på de borgere, som har behov Finde de rette personer og den rette anledning! Samordne tilbud mellem læger og kommunen! 11. maj

25 Vi fandt et samarbejde da tiden var moden! maj

26 Vi har en fremtid! 11. maj

27 Sammenhængende patientforløb i sundhedsvæsenet Morten Freil Danske Patienter 11. maj

28 Baggrund Flere kronikere 1.7 mio. danskere Halvdelen har mere end én kronisk diagnose Stort potentiale Forbedre indsatsen for den enkelte patient Forebygge komplikationer Forebygge unødvendige indlæggelser 11. maj

29 Rådet mener De borgere, der er blevet syge skal have de bedste muligheder for at mestre eget liv og genvinde eller fastholde evnen til egenomsorg og på den måde sikres flere gode leveår på trods af sygdom. Det gælder også de borgere, der har færrest ressourcer til at tage vare på egen sundhed og agere på tværs af sektorerne i sundhedsvæsenet og kommunerne. 11. maj

30 Sammenhængende indsats Bæredygtig og velkoordineret infrastruktur En klar arbejdsfordeling mellem hospitaler, almen praksis og kommuner (efter LEON princippet) Smidig og effektiv kommunikation med og om patienterne Finansiering der understøtter sammenhæng og kontinuitet 11. maj

31 Rådet anbefaler: Ændret medfinansieringsstruktur Fremme incitamenter for en intensiv forebyggende indsats af høj faglig kvalitet Anspore til styrket infrastruktur for en systematisk og driftsbaseret kommunal forebyggelse af unødvendige indlæggelser Mere medfinansiering for forebyggelige indlæggelser (f.eks. dehydrering) Mindre medfinansiering for uundgåelige indlæggelser (f.eks. fødsler) Understøtte at opgaver løses på lavest mulige effektive omkostningsniveau 11. maj

32 Rådet anbefaler: Øget brug af sundhedsaftaler Sundhedsaftaler skal sikre: At patientens vej gennem hele sundhedsvæsenet optimeres Mere planlægning og tættere samarbejde mellem sygehus, almen praksis og kommune Gøres via: Udvikling og intensiveret brug af forløbsprogrammer Pligt til at redegøre for den sammenhængende rehabiliteringsindsats Sundhedsaftaler skal bruges mere offensivt Opfølgning gennem målstyring og dokumentation 11. maj

33 Rådet anbefaler: Monitorering af indsats og effekt Implementering af evidensbaserede metoder Udvikling af nationale indikatorer til monitorering af indsats og effekt i det samlede sundhedsvæsen Indikatorer, der afspejler udviklingen i opgaveglidningen og nye arbejdsdelinger mellem sektorer Indikatorer skal anvendes til at evaluere sundhedsaftalernes effekt 11. maj

34 11. maj