KVALITETSRAPPORT STAVNSHOLTSKOLEN

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT STAVNSHOLTSKOLEN

2 Faglig vurdering ved slutningen af skoleåret 10/11 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der kun er fokus på styrker og udviklingsmuligheder. Analysen gennemføres primært med baggrund i den seneste statusanalyse. Faglig vurdering Styrker Udviklingspotentialer Generel faglig vurdering Fast struktureret evalueringssystematik (elevplaner, læse- og matematiktest, elevsamtaler m.v.) Fagteam Afdelingsopdelt skole, med organiseret model for overgangsordning mellem afdelingerne og etablerede årgangsteam Velbeskrevet og anvendt trivselspolitik Fagligt specialiserede lærere i afdelingerne Etableret trådløst It-netværk Projektarbejdsformen er en integreret arbejdsform i udskolingen. Resultaterne i den obligatoriske projektopgave er meget tilfredsstillende. Udbredt anvendelse af læringsstile og klasserumsstrukturer i indskolingsområdet Gode læseresultater Meget veletableret og velfungerende Læseløft systematik i indskolingen og på mellemtrinnet. Muligheder for inddragelse af det omkringliggende naturog kulturlandskab i undervisningen. Gode resultater i UndervisningsMiljøVurderingen Generel god forældreopbakning Læringsmiljø i overbygningen der understøtter differentierede arbejdsformer Brug af synlige mål i klasserummet Fastere struktur m.h.t. målfastsættelse af tværfaglige undervisningsforløb på årgangene Mulighed for fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen på årgangene Opbygning af læringsmiljø på mellemtrinnet Udbygge og strukturere samarbejdet mellem lærere og pædagoger i undervisningen i indskolingen Etablering af interaktive whiteboard tavler på mellemtrinnet og udskolingen Fokus på faglig læsning Brug af CD ord i den almene undervisning Inklusiv praksis.

3 Evalueringsværktøjer: Der er læse-, stave- og matematiktest i hele skoleforløbet Anvendelse af statusanalysen Systematisk ledelsesopfølgning på nationale test Handleplan på baggrund af UMV undersøgelsen Opstilling af individuelle mål i forbindelse med elevsamtalerne Evalueringsværktøjer: Indrage resultaterne fra statusanalysen i de enkelte klasser Udvikle anvendelsen af statusanalysen som evalueringsværktøj Brug af målsætning for fagligt og socialt udbytte ved planlægningen af tværfaglige forløb Specialpædago-gisk bistand, herunder holddannelse Dansk som andetsprog Etableret struktur i forhold til hhv. DSA, SPB og AKT gennem et koordinerende kompetence-center, hvor problemstilling afdækkes og indsatsmulighed koordineres og prioriteres Læsevejleder- og matematikvejlederordning Testlærer der sikrer en kvalificeret vurdering af elevens ressourcer Læseløft i indskolingen samt på 4. kl.trin Læsekursus som holddeling på 2. årgang Konsultativt forum, hvor forebyggende arbejde med elevers problemstillinger afklares med hhv. ledelse, psykolog, sundhedspleje og sagsbehandler fra Rådgivningen Samarbejdsmøder med deltagelse af ledelse, lærere, forældre, psykolog, FFO/klub og evt. sagsbehandler Skolekursus tilbud Sprogcenter, hvor elevens problemstillinger afdækkes og indsatsmulighed koordineres og prioriteres Skole/hjemvejlederordning Udvikling af brug af undervisningsdifferentiering, som sikrer udfordringer til både svage og stærke elever i den almene undervisning via brug af faste ressourcelærere i årgangene / afdelingen Fokus på læse- og skriveforhold på mellemtrinnet med opretholdelse af læseevner og læselyst Brug af holddannelse på tværs af årgangene Ressourcelærerordningen Projekt med lektie- og læsestøtte og forældrevejledning med de tosprogede forældre i indskolingen, i samarbejde med fritidshjem, som skole-hjemvejleder er tovholder på Ressourcelærere til undervisning i Dansk som andetsprog organiserer deres indsats i kortere kursusforløb

4 Stavnsholtskolens arbejde med fælleskommunale mål skoleåret Fælleskommunalt mål: Undervisningsdifferentiering Status: Alle medarbejdere på Stavnsholtskolen har i skoleåret arbejdet med det fælleskommunale mål At børn og unge sammen med forældrene og det pædagogiske personale opstiller mål for undervisningen og følger op på resultaterne. Der har i dette arbejde været fokus på, at der skulle opstilles individuelle synlige mål for den enkelte elev. For at bringe denne proces over i næste fase vil skolen i skoleåret arbejde med undervisningsdifferentiering. Det øgede fokus på de individulle mål og opfølgning for eleverne i skoleåret giver et godt afsæt til at sætte processer i gang omkring, hvordan vi forholder os til de individuelle faglige udgangspunkter, når vi planlægger undervisningen. Den overordnede vision i Furesø Kommune er: Alle børn og unge skal trives, udvikle sig og lære ud fra deres individuelle forudsætninger og som en del af sociale fællesskaber. Herudover står der i folkeskoleloven: 18. Undervisningens tilrettelæggelse, herunder valg af undervisnings- og arbejdsformer, metoder, undervisningsmidler og stofudvælgelse, skal i alle fag leve op til folkeskolens formål, mål for fag samt emner og varieres, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger. Stk. 2. Det påhviler skolelederen at sikre, at klasselæreren og klassens øvrige lærere planlægger og tilrettelægger undervisningen, så den rummer udfordringer for alle elever. Stk. 3. I de fag, hvor der er prøver, jf. 14, skal undervisningens indhold desuden fastlægges således, at kravene i de enkelte fag ved prøverne kan opfyldes. Stk. 4. På hvert klassetrin og i hvert fag samarbejder lærer og elev løbende om fastlæggelse af de mål, der søges opfyldt. Elevens arbejde tilrettelægges under hensyntagen til disse mål. Fastlæggelse af arbejdsformer, metoder og stofvalg skal i videst muligt omfang foregå i samarbejde mellem lærerne og eleverne. Stk. 5. Klasselæreren skal samarbejde med eleverne om løsning af særlige opgaver i forhold til klassen, og klasselærerens fag tillægges et antal årlige undervisningstimer til varetagelse af denne opgave.

5 Mål Fælleskommunalt mål under Faglighed: At børn og unge tilegner sig faglige kompetencer gennem en differentieret undervisning Detaljeret delmål Stavnsholtskolen skoleåret : At skabe forum for faglig debat om undervisningsdifferentiering på Stavnsholtskolen At eleverne oplever en sammenhæng mellem den indivuelle målfastsættelse og undervisningen på Stavnsholtskolen Tiltag Det fælleskommunale mål At børn og unge tilegner sig faglige kompetencer gennem en differentieret undervisning sættes på dagsordenen på det første PU møde i skoleåret Dette PU møde afholdes tirsdag d. 24. august. PU er ansvarlig for, at der laves en strategi for arbejdet med det fælleskommunale mål i samarbejde med skolens ledelse Pædagogisk eftermiddag med skolens pædagogiske personale: Afholdes d. 17. september 2010 kl Det fælleskommunale mål skal udfra PU s strategi bearbejdes, bla. med henblik på at komme frem til en fælles forståelse af hvilke tiltag der skal foretages, og hvilke tegn man ønsker at kunne identificere i løbet af skoleåret Videndelingdag på pædagogisk råd fredag d. 8. februar PU er sammen med skolens ledelse ansvarlig for planlægning af eftermiddagen Tegn Udarbejdes af involverede medarbejdere på PR møde d. 17. september 2010 Evaluering De fælleskommunale mål er genstand for evaluerende dialog på årgangsteammøder i foråret 2011, hvor nærmeste leder deltager PU udarbejder på mødet d. 24. august plan for evalueringen af arbejdet med det fælleskommunale mål Hvordan er det gået? Det enkelte årgangsteam har i årets løb haft ekstra fokus på undervisningsdifferentiering i årets arbejde Skolen har gennem skoleåret prioriteret betydelige ressourcer til at få implementeret en ressourcelærerordning på Stavnsholtskolen med henblik på at skabe bedre grundlag for en undervisning, der tager afsæt i elevernes læringsforudsætninger. Tilbagemeldinger fra lærerne tyder på, at der nu bliver gennemført flere forløb med bla. holddeling med øget brug af undervisningsdifferentiering Der er gennemført målrettet kompetenceudvikling i forhold til målsætningen med kursusforløb om ADHD, CD-Ord og Inklusiv praksis på Dp niveau Der er på skolen udarbejdet fælles ramme for evalueringssystematik

6 Der er udviklet fælles retningslinier for elevplaner, elevsamtaler og skole-hjem samtaler på skolen med henblik på at styrke evalueringen og den efterfølgende inddragelse af evalueringen i planlægningen af efterfølgende forløb Der er i året revideret i principperne for fagfordeling med øget fokus på årgangsteamet, da denne organisationsform underbygger differentieret undervisning Hvordan følges der op på målet? Hvert årgangseteam skal i skoleåret spejle deres årsplaner i forhold til ressourcelærernes lektioner med henblik på at gennemføre flere forløb på årgangen og i klassen, hvor undervisningen planlægges, gennemføres og evalueres af faglærerne i tæt samarbejde med ressourcelærerne Der afholdes i skoleåret pædagogisk weekend med fokus på forpligtende teamsamarbejde på årgangene med undervisningen og tilpasningen af undervisningen til de enkelte elever som et af omdrejningspunkterne. I kommende fagfordeling sættes der yderligere fokus på at centrere lærerne omkring en enkelt årgang og dermed skabe grundlag for øget fleksibilitet i de enkelte årgangsteam. En fleksibilitet der giver rum til at inkluderende tiltag i undervisningen bliver mere realiserbare end i faste skemaer. Specifikt arbejder 4. årgang med pilotprojekt om fleksibel skemalægning

7 Fælleskommunalt mål: At børn og unge udvikler selvværd og selvtillid Status: Erfaringsmæssigt kan samarbejdet mellem skolen og hjemmet være præget af uafklaret forventningsafstemning To-sprogede elevers afgangsprøvekarakterer er lavere end gennemsnittet for alle elever i kommunen. Sprog- og kulturbarriere i forhold til deltagelse i sociale fællesskaber Mål: Etablering af samarbejde mellem pædagoger og lærere med henblik på udvikling af Læringsfællesskab mellem skole, fritid og forældre i indskolingen primært rettet mod to-sprogede børn og forældre Tiltag: Ledelsesgruppen udarbejder konkret ramme for projektet. Keld udarbejder udkast til dette og indkalder ledelsesgruppen til møde. Drøftet i starten af skoleåret Ledelsesgruppen indkalder sprogcenter og fritid til møde angående projektet Indhold og metoder udformes af de implicerede lærere og pædagoger De implicerede lærere, pædagoger og ledere udarbejder Deltagelseskriterier for projektet Tegn: De inviterede nydanske forældre deltager i Læringsfællesskabet Læringsfællesskabet implementeres Evaluering: Ledelsesgruppen iværksætter evaluering senest januar 2011 med henblik på de beskrevede tiltag Ledelsesgruppen er ligeledes ansvarlig for, at der iværksættes en evalueringsproces i juni 2011 Hvordan er det gået? Arbejdet omkring udvikling af samarbejdsrelationerne til de to-sprogede forældre har i skoleåret primært været organiseret omkring skolens Skole-hjemvejlederfunktion. Derigennem er der etableret kontakt til et antal forældre, som dækker ca 20 af skolens to-sprogede elever. Kontakten er etableret i kraft af hjemmebesøg. Kontakten har markant forbedret forældrenes viden om og medvirken til et gensidigt godt skole-hjemsamarbejde. Klasselærere fra berørte klasser melder positivt tilbage om forbedrede relationer i samarbejdet med forældrene

8 Der er etableret strukturerede overleveringsformer fra børnehaverne og til fritids / undervisningsområderne omkring børn fra tosprogede hjem. Såvel pædagoger fra FFO, børnehaveklasseledere og DSA lærere er inddraget heri. God effekt, idet der nu kan arbejdes direkte videre i skolen med afsæt i det sprogarbejde og skole-hjemsamarbejde, børnehaverne har opbygget Hvordan følges der op på målet? Skole-hjemvejlederfunktionen videreføres. Overleveringsmodel udvikles Læringsfællesskabsprojekt revurderes

9 Stavnsholtskolens arbejde med fælleskommunale mål skoleåret Fælleskommunalt mål: At børn og unge udvikler selvværd og selvtillid Status: I indskolingen er vi i opstartsfasen i etablering af en samarbejdskultur mellem lærere og pædagoger med henblik på udvikling af inkluderende læringsmiljøer. Der er for skoleåret fastsatte rammer for dette samarbejde mellem lærere og pædagoger med fastlagte fælles årgangsteammøder, fælles planlægning af større arrangementer i afdelingen. Bestyrelsen har vedtaget overordnet vision for samarbejdet. Mål: At børn og unge udvikler selvværd og selvtillid med særlig fokus på elever i indskolingen, og inden for rammerne af inkluderende læringsmiljøer. Tiltag: Fremme brugen af differentierede undervisningsmetoder ved samarbejde mellem lærere og pædagoger Tilgodese elevernes behov for fysisk aktivitet og udfoldelse i løbet af skoledagen. Skal fremgå af årgangsteamets årsplaner Lærer og pædagoger forbereder på fastlagte møder gennemførelse og evaluering af forløb, der spejler målet om inkluderende læringsmiljøer med inddragelse af følgende fokuspunkter: o Elever som ikke udnytter deres potentialer såvel som elever, der har svært ved at indgå i de eksisterende fællesskaber o Tosprogede elever o Evaluering af opstillede mål, herunder elevplaner og elevsamtaler o Det fælles skole-hjemsamarbejde Tegn: Aktiviteter i læringsmiljøet bærer præg af fælles planlægning, gennemførelse og evaluering lærer og pædagoger imellem Elever oplever sammenhæng og helhed i hverdagen med deraf afledt effekt på selvværd og selvtillid Eleverne oplever differentierede metoder i undervisningsmiljøerne Eleverne er mere fysisk og kropsligt aktive i undervisningen Eleverne styrkes i begrebs- og sprogudvikling Evaluering: Målet er i fokus på årets elevsamtaler Løbende opfølgning på planlagte mødeaktiviteter i løbet af skoleåret Forældretilbagemeldinger ved årets skole-hjemsamtaler

10 Fælleskommunalt mål: - Undervisningsdifferentiering Status: Stavnsholtskolen har de sidste tre år arbejdet målrettet med at forandre skolen organisatorisk, så medarbejderne i dag er organiseret i afdelings- og årgangsteam. Denne organisationsform har medført, at der er udviklet et tættere og forpligtende samarbejde mellem lærerne på afdelingsniveau og på de enkelte årgange. Derudover har forandringen medført en øget specialisering af de enkelte lærere. Samarbejdskulturen og den øgede specialisering medfører, at skolen er i stand til at sætte fokus på at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der i højere grad tilgodeser de enkelte elevers læringsforudsætninger. Dette afsæt bringer os over til, at vi i kommende skoleår vil skabe grundlag for øget holddeling på årgangene med målet om at skabe undervisning, der i højere grad tilgodeser de enkelte elevers læringsforudsætninger. Ved øget brug af holddeling på årgangene ligger der det perspektiv, at medarbejderne på årgangene i højere grad ser årgangens samlede elevgruppe som genstand for planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Øget brug af holddeling er forskningsmæssigt et af de tiltag, som giver tydelig effekt i forhold til graden af undervisningsdifferentiering. På denne baggrund er netop fokuserede holddelingsforløb et centralt tiltag og udviklingspotentiale i forhold til målsætningen om øget brug af undervisningsdifferentiering. Mål At børn og unge tilegner sig faglige kompetencer gennem en differentieret undervisning ved nye former for holddeling Tiltag Øget brug af holddeling på årgangene i fagligt fokuserede tidsafgrænsede forløb Ressourcelærerne indgår i samarbejde med faglærerne omkring planlægning, gennemførelse og evaluering af fokuserede holddelingsforløb Pilotprojekt på 4. årgang, hvor teamet tænker undervisningsdifferentiering ud fra en fleksibel skemamodel Tegn Planlægning af holddelingsforløb i skoleåret fremgår af årsplanen Årsplaner på årgangen med planlagte holddelingsforløb Lærerne identificerer, at eleverne i højere grad tilegner sig læring i forhold til deres læringsforudsætninger i holddelingsforløb At statusanalysen viser, at eleverne i højere grad svarer, at de møder opgaver, som de finder udfordrende i forhold til deres faglige niveau Lærerne på 4. årgang oplever, at eleverne på årgangen profiterer af en fleksibel skemalægning med deraf afledt flere holddelingsforløb I elevsamtalerne eleverne giver udtryk for, at holddelingsforløbene har medført bedre grundlag for læring og udvikling

11 Evaluering Opfølgning gennem evaluerende dialog på årgangsteammøder i foråret 2012, hvor teamet med nærmeste leder følger op på brugen af holddelingsforløb på årgangen. I dialogen vil være særligt fokus på samarbejdet mellem resurselærere og faglærere om holddelingsforløbene og I elevsamtaler søges der afdækket fra elevniveau, om de gennemførte holddelingsforløb har medført en undervisning, der i højere grad tilgodeser de individuelle læringsforudsætninger