Et diskussionsoplæg fra forskningsprojektet Pædagogers roller i forældresamarbejde
|
|
- Gerda Iversen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Et diskussionsoplæg fra forskningsprojektet Pædagogers roller i forældresamarbejde
2 Om forskningsprojektet Forskningsprojektet Pædagogers samfundsmæssige roller i forældresamarbejde undersøger: Hvad krav om tidlig læring og brudflader til andre idealer betyder for pædagog-forældresamarbejdet? Hvilke sociale positioner pædagoger og forældre til daglig etablerer i forhold til hinanden? Deriblandt hvad pædagoger og forældre forventer af hinanden før og omkring børns skolestart Forskningsprojektet omfatter Policy studier af et udvalg af transnationale, nationale og lokale dokumenter for daginstitutionsområdet Deltager seminarer for et udvalg af ledere, pædagoger og forældre fra fem daginstitutioner fra tre forskellige kommuner fordelt på land og by Etnografisk inspirerede hverdagslivsstudier i to af daginstitutionerne To hold pædagogstuderende har som led i bl.a. studiedage for 2 praktik været inddraget i projektet Du kan finde hele rapporten samt en kort introduktion til forskningsprojektet på: bupl.dk/forskning under støttede projekter. I rapporten kan I læse mere om teori, metoder og analyser. Læs interview med projektlederen og forskeren bag, Lene S. K. Schmidt i Børn&Unge Forskning ( i Børn&Unge nr. 14, side 37-41) 2
3 Introduktion til oplæg Det her er et diskussionsoplæg om pædagog-forældresamarbejde. Hvad betyder fx politiske krav og idealer om at styrke børns tidlige læring for pædagog-forældresamarbejde? Hvilke andre traditioner og idealer end krav om tidlig læring har betydning i praksis? Diskussionsoplægget er opbygget om temaerne; 1. Forældresamarbejde 2. Tidlig læring 3. Overgang til skolen Diskussioner kan fx ske til lederfora i forvaltning, i daginstitutioner på pædagogisk dag, personalemøder og forældremøder og i forældreorganisationer. I hvert tema er der et oplæg til diskussion for: 1) Pædagoger 2) Forældre 3) Ledere i daginstitutioner og medarbejdere i forvaltning Diskussionsspørgsmålene kan bruges som inspiration til fælles drøftelse. Selvom spørgsmålene er delt op til hver af grupperne, kan de også diskuteres på tværs. God diskussionslyst! 3 temaer Forældresamarbejde... s.4 Baggrund Oplæg til diskussen Tidlig læring... s.5 Baggrund Oplæg til diskussen Overgang til skolen... s.6 Baggrund Oplæg til diskussen 3
4 1 Forældresamarbejde Ved dagsordner om tidlig læring er der på ny fokus på forældresamarbejde. Idealet er, at læringsmiljøer skal omfatte både daginstitution og hjem. Politiske mål for tidlig læring er således nogen både pædagoger og forældre forventes at arbejde med. Et fokus på læringsmiljø i hjemmet udfordrer på ny skellet mellem offentlige og private sfærer. I forskningsprojektet finder vi, at der er tilbagevendende spørgsmål og diskussioner mellem pædagoger og forældre om: Hvilke roller vil vi gerne have i forhold til hinanden? I hvilket omfang kan og bør vi blande os i, hvad der foregår i daginstitutionen og i hjemmet? I den pædagogiske praksis er der historisk og aktuelt opbygget forskellige lokale traditioner, hverdagsrytmer og normer for pædagogers samarbejde med forældre. Det varierer hvilke former for relationer mellem daginstitution og hjem samt praksisser mellem pædagoger og forældre som ses som ideel. Det giver praksisser mellem pædagoger og forældre forskelligt indhold. Fx er der både formelle og uformelle samarbejdsformer, som ses afspejlet i eksempelvis velkomstpjecer, børneintra, opslag, sporadiske dialoger, beskeder, aflevere og hentesituationer Både de formelle og uformelle samarbejdsformer omfatter institutionelle normer og værdier for hvad der ses som det gode samarbejde. Herunder hvad pædagoger og forældre forventer af børn og hinanden I disse praksisser opstår der ofte modsatrettede hensyn i pædagog-forældresamarbejdet, og der etableres forskellige værdispørgsmål om, hvad der opfattes som godt og vigtigt for børn og deres hverdag. Det betyder, at forældre og pædagoger etablerer sociale positioner og løbende forhandler om disse i samarbejdet. Oplæg til diskussion // Forældresamarbejde Oplægget lægger op til at drøfte fx: Hvad forskellige relationer mellem daginstitution og hjem betyder for lokale praksisser mellem pædagoger og forældre? Hvilke værdier og normer afspejler de praksisser? Ledere og forvaltning Hvordan bliver forældre inddraget i forhold til kommunale og lokale politikker for daginstitutioner? Hvordan har I oplevet, at forskellige pædagogiske ledelses- og praksis former, øget digitalisering mv. får betydning for lokale traditioner for forældresamarbejde? Hvordan kan de forskellige daginstitutioner sikres råderum til at udvikle samarbejdsformer under hensyn til deres lokale forhold? Hvad betyder et fokus på fx børns tidlige læring og overgang til skole for, hvad der i forældresamarbejde bliver lagt vægt på? Hvad indebærer det for øvrige dele af samarbejdet? Pædagoger Hvilke traditioner har I for at samarbejde med forældre? Hvilke muligheder for deltagelse giver det forældre? Hvad er pædagogisk i fokus hos jer? I hvilket omfang har dagsordner om børns tidlige læring og/ overgang til skole betydning for forældresamarbejde? Hvad betyder det for øvrige dele af samarbejdet? Hvilke normer og værdier for forældre er afspejlet i jeres mundtlige og skriftlige praksisser om samarbejde? Hvordan imødekommer jeres værdier og normer forskellige familier og børn, og tilgodeser de i praksis nogen mere end andre? Hvad gør I, når forældre og I har forskellige syn på, hvad samarbejdet skal omfatte, og hvad der er godt for børn? Forældre Hvordan ser I jeres rolle som forældre til et barn i daginstitution? Hvilke former for samarbejde giver jer gode muligheder for deltagelse som forældre, og hvilke finder I kan være en hindring? Hvad er vigtigt for jer i forhold til børnenes hverdag? Hvad mener I pædagoger har brug for at vide om hjemlige forhold for barnet, og hvad forventer I at vide om barnets dagligdag i institutionen? Hvad gør I som forældre, når der opstår forskellige forståelser og værdier i forhold til, hvad samarbejdet skal omfatte? 4
5 2 Tidlig læring Tidlig læring er en del af dagsordner for daginstitutionsområdet. Det politiske fokus er både rettet mod læringsmiljøer og børns individuelle læring. Et fokus på læring er efterhånden blevet så selvfølgeliggjort, at der ofte ikke bliver stillet spørgsmålstegn ved det længere. Pædagoger og forældre forventes at vurdere børn ud fra, om deres læring styrkes. Det betyder, at pædagoger og forældre ofte vurderer børnene og hinanden ud fra kravene fremfor at vurdere selve kravene og forventningerne. Dette tema oplæg rejser spørgsmål til fx: Hvor meget af det, som pædagoger, forældre og børn laver sammen, skal handle om læring? Hvad betyder et fokus på læring for børns hverdag, og hvilke idealer afspejler det? Politisk er der fokus på læringsmiljøet og det enkeltes barns tidlige læring. Det får betydning for, hvad der kan og bliver lagt vægt på i pædagogisk praksis, og hvilke udvekslinger om børn der forventes at finde sted mellem pædagoger og forældre. Det øgede fokus på tidlig læring og læringsmiljøer betyder, at pædagoger og forældre ofte vurderer børnene og hinanden. Det sker frem for kritisk at vurdere de valgte og anvendte tiltag, og de mål de lægger op til, skal opfyldes. Der er samtidig lokale traditioner for pædagog og forældresamarbejde, som ofte har et bredere fokus end alene tidlig læring. Desuden er der også pædagoger og forældre, som opretter institutioner eller prioriterer pædagogikker med et andet fokus som alternativer til dagsordner om tidlig læring. I forhold til et øget fokus på børns tidlige læring er der en tendens til at se bort fra, hvor mål, idealer og tiltag, for hvad pædagoger og forældre forventes at samarbejde om kommer fra. Det sætter dog stadig værdier og normer for både daginstitution og hjem om hvad der er god praksis, og hvad der ikke er, og hvad der bliver set som vigtigt for, at børn kan få mulighed for at lære, trives og udvikle sig. Oplæg til diskussion // Tidlig læring Oplægget lægger op til, at I drøfter krav og tiltag om tidlig læring, og hvilke idealer de afspejler. Fx: Hvad betyder krav om fokus på børns læring for pædagog-forældresamarbejdet? Hvordan spiller den lokalt udviklede pædagogik sammen med tiltagene og omvendt? Ledere og forvaltning Hvordan drøfter I, når der kommer nye, internationale, nationale og lokale krav og tiltag om fokus på børns tidlige læring? Hvad betyder det, hvor krav og tiltag om tidlig læring kommer fra for de idealer for pædagoger og forældre, som der bliver sat? Hvilke forskellige syn på læring har vundet udbredelse hos jer? Hvordan tilgodeser I, ud over børns tidlige læring, de øvrige formålsbestemmelser for daginstitutioner? Hvordan arbejder I med at sikre råderum for kommunalpolitikker og institutioners lokale handlerum? Pædagoger Når både daginstitution og hjem bliver set som læringsmiljøer, hvilke udfordringer kan det rejse for pædagogers og forældres roller i forhold hinanden? Hvad kan det betyde for pædagogers roller, hvis de skal vejlede forældre i at skabe læringsmiljøer i en hjemlig kontekst, hvor de ikke selv er til stede? Hvis fokus på tidlig læring bliver det, som pædagoger og forældre vurderer barnet og hinanden ud fra, hvad tænker I så, det kan betyde for samarbejdet bredt set? Hvilke erfaringer har I med, hvad det kan betyde at skulle vurdere børns læring fx ud fra mål og metoder? Hvad gør I, hvis mål og metoder tilgodeser nogen forældre og børn mere end andre? I hvilket omfang udtrykker forældre ønsker om, at I arbejder med børns læring? Hvilke andre forventninger udtrykker forældre for deres barns hverdag i daginstitutionen? Forældre Hvilke ønsker har I for samarbejdet med pædagogerne om jeres eget barn? Og i hvilket omfang tænker I, at idealer om tidlig læring bidrager til eller vanskeliggør samarbejdet? Hvad tænker I om, at børns hjemlige miljø betragtes som et læringsmiljø? Hvad finder I der er vigtigt ved at være forældre? Hvad tænker I om at være med til at evaluere egne børns læring, og ved I hvad vurderingerne anvendes til? Hvordan kan I som forældre få viden om og indflydelse på, hvad der politisk prioriteres for daginstitutionsområdet og lokalt? 5
6 3 Overgang til skole I forhold til skolestart er der politisk et fokus på samarbejde mellem skole, daginstitution og hjem. Der er aktuelt et mål om, at alle børn skal starte i skole, det år de fylder 6. I relationer mellem daginstitution, skole og hjem samarbejder pædagoger, forældre og kommende lærere om, hvad der skønnes at være brug for i barnets overgang til skole. De vurderer også, om barnet er klar til denne overgang. Ideen om at skabe overgange for børn mellem daginstitution og skole hviler historisk og aktuelt på et ideal om, at barnet skal opleve kontinuitet fremfor brud og forandring. Det rejser bl.a. en diskussion i det pædagogiske felt om, hvorvidt børnene skal være klar til skolen, eller om skolen skal være klar til børnene. En anden diskussion går på, om hvorvidt og hvordan daginstitutionen har en berettigelse i sig selv for børns tidlige barndom, eller om den skal tjene som et middel til skolen. Et tilbagevendende spørgsmål er om sammenhæng og kontinuitet i overgange altid er at foretrække for børn, eller om brud og skift også kan omfatte potentialer for børn. Barnets overgang til skole omfatter en kompleks og tilbagevendende problemstilling om, hvornår børn vurderes at være klar til at starte i skole, samt hvordan og af hvem det skal defineres og vurderes. Der er ofte kommunale og lokale krav til daginstitutioner om at vurdere og evaluere børnene i overgangen til skole og der anvendes forskellige tests og skemaer i udvekslingen af viden om børn mellem hjem, daginstitution og skole. Dette rejser spørgsmål om, hvad skoleparathed er, og hvad skoleparathed kan genkendes som mellem forskellige aktører. Dog varierer det, om pædagogers praksis har vægt på aktiviteter, der ses som skoleforberedende, eller om der arbejdes med pædagogiske aktiviteter i mere bred forstand. Det rejser spørgsmål om hvilke rum, redskaber og aktiviteter, der skal være omdrejningspunkt for større børn, og hvordan der kan være plads til at arbejde varieret i lokal pædagogisk praksis. I daginstitutioner er der forskellige hverdagsrytmer og praksisformer, der er rettet mod at forberede de større børn til overgangen til skole. Der arbejdes fx med storebørnsgrupper og skolegrupper. Disse gruppeopdelinger rejser bl.a. spørgsmål om, hvad det betyder at opdele børn efter alder i praksis, og med hvilket omfang og intensitet det sker. Oplæg til diskussion // Overgang til skolen Oplægget lægger op til at drøfte: De idealer og tiltag, der er omkring børns overgang til skole. Fx: Hvad tiltagene kan betyde for relationer mellem daginstitution, skole og hjem samt de måder voksne ser og vurderer børn på? Ledere og forvaltning Hvad betyder fokus på overgang til skolen for forældresamarbejdet? Hvordan er forældrenes perspektiver på deres børn medtaget? Hvilken betydning har evaluering, når børn skal starte i skole? Hvilke fordele og ulemper er der ved fx brug af test og skemaer til vurdering af børn? Hvordan bliver et barn, der bliver vurderet som parat til skole beskrevet? Hvad kendetegner de vurderinger, og er de hensigtsmæssige i forhold til alle forældre og børn? Er der bestemte kategorier af familier og børn, som der især bliver lagt mærke til og beskrevet som udfordrede? Og hvilke konsekvenser kan det have for et barn at blive beskrevet og forstået sådan? Pædagoger Hvilke kommunale og lokale traditioner har I for at arbejde med børns skift og overgange mellem daginstitution og skole? Hvad betyder det i pædagogisk praksis at have fokus på at forberede børn til de skal starte i skole? Hvad betyder det for, hvad der prioriteres og nedprioriteres i praksis? Hvad forventer I af børn, inden de skal starte en ny hverdag i skole? Hvilken betydning får disse forventninger for, hvordan I vurderer og forstår børnene? Og tilgodeser det nogle børn mere end andre? Hvis I udveksler viden med skolen om børn, på hvilken måde inddrager I så forældrenes perspektiver på barnet? Og er der nogen forældre og børn der skabes større forståelse for end andre? Forældre I hvilket omfang mener I, der skal være opmærksomhed på barnets skift og overgang til skole i daginstitutionen? Hvis der i jeres børns daginstitution bliver arbejdet pædagogisk med at forberede børnene til skole, hvad oplever I, det betyder for jeres børns hverdag? Hvad tænker I om test og vurderinger af børn? Hvis børn ved overgangen til skolen vurderes, hvad kan det så betyde for synet på barnet? Hvis jeres barn bliver testet eller vurderet, hvilke muligheder har I så for at viderebringe egne perspektiver af barnet og hvordan? 6
7 7
8 September 2017 BUPL Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund Diskussionsmaterialet er udarbejdet af Diskussions materialet er udarbejdet af Lene S. K. Schmidt og Kit Stender Petersen, begge fra Professionshøjskolen Absalon, og er udviklet sammen med lektorer og adjunkter i pædagoguddannelse: Lena Højgaard Jannsen, Helle Arnskov Nielsen og Sys Bisgaard, alle fra Professionshøjskolen Absalon. En særlig tak til ledere, pædagoger og forældre fra de deltagende daginstitutioner samt pædagogstuderende for vigtige bidrag til forskningsprojektet og diskussionsoplægget. Grafisk design: Jeanne Olsen // Illustrationer: Mikkel Henssel. 8
Store og små politikker for pædagoger og forældre
Store og små politikker for pædagoger og forældre Konferencen: Pædagogers og forældres samarbejde Absalon, Center for Pædagogik Lene S. K. Schmidt, Docent 25 maj 2018 Forskningsprojektet: Pædagogers samfundsmæssige
Læs merePÆDAGOGERS SAMFUNDSMÆSSIGE ROLLER I FORÆLDRESAMARBEJDE. Lene S. K. Schmidt, Center for Pædagogik, Professionshøjskolen Absalon
PÆDAGOGERS SAMFUNDSMÆSSIGE ROLLER I FORÆLDRESAMARBEJDE Lene S. K. Schmidt, Center for Pædagogik, Professionshøjskolen Absalon Indhold Tak... 3 Projektets deltagere... 3 Resumé... 4 Indledning... 8 Makro-
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereTILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Sct. Georgsgården
TILSYN 2018 Tilsynsnotat Børnehaven Sct. Georgsgården 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: Børnehaven Sct.Georgs Gården Dato for tilsynet: 9 januar 2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra
Læs merePÆDAGOGISK GRUNDLAG FOR DAGINSTITUTIONER
SKABELON PÆDAGOGISK GRUNDLAG FOR DAGINSTITUTIONER Byggeri - en særlig mulighed for nytænkning af den pædagogiske praksis Når en daginstitution skal udvides eller ombygges, opstår der en særlig mulighed
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale grundlag
Læs mereVeje til et styrket forældresamarbejde
www.eva.dk Veje til et styrket forældresamarbejde KL s dagtilbudskonference 17. maj 2017, v. Laura Detlefsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) - en statslig organisation, der udforsker og udvikler kvaliteten
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereINKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I
INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I Inklusion i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en Inklusionspulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb
Læs mereTILSYN Tilsynsnotat. Børnehuset Galaksen
TILSYN 2019 Tilsynsnotat Børnehuset Galaksen 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: Galaksen Dato for tilsynet: 09.01.-2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra institutionen: Leder samt 2 pædagoger
Læs mere10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber
10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet
Læs mereIndhold: Formål og rammebeskrivelse 2 Samarbejdet om det skolestartende barn 3 Overgangspædagogik og skoleparathed...4 Beskrivelse af et barn i
Indhold: Formål og rammebeskrivelse 2 Samarbejdet om det skolestartende barn 3 Overgangspædagogik og skoleparathed...4 Beskrivelse af et barn i overgang 5 Årshjul 7 Skoleparthed 14 Brobygning fællesplatform
Læs mereLangelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?
Langelinieskolens målsætning 2013-2018 Vision hvor vil vi gerne hen som skole? På Langelinieskolen skaber vi stærke og inkluderende læringsrum for vores elever. Ved afslutningen af 9. klasse har alle elever
Læs mereICDP i forældrepartnerskabet. Instituttet i samarbejde med...
ICDP i forældrepartnerskabet Instituttet i samarbejde med... Projektet Hvorfor Kvaliteten af det enkelte dagtilbud og forældreinddragelse er afgørende elementer i arbejdet med at skabe lige mulighed for
Læs mereProjekt Selvhjulpenhed og selvregulering fra børnehave til skole
Projekt Selvhjulpenhed og selvregulering fra børnehave til skole PPR konference 2019 Mimi Visbjerg, afdelingsleder for indskoling Mette Ahnfeldt-Mollerup, pædagogisk teamleder i dagtilbud Pi Klinkvort,
Læs mereTILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Møllegården
TILSYN 2019 Tilsynsnotat Børnehaven Møllegården 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: Børnehaven Møllegården Dato for tilsynet: 14. februar 2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra institutionen:
Læs mereOmrådet retter sig mod systematisk og vidensbaseret refleksion over og bidrag til udvikling og innovation i pædagogisk praksis.
Uddannelsesplan for Modul 13 - Praktikperiode 3 - DTP Institutionens navn: Børnehaven Over Vejen Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder,
Læs mereDEN GODE OVERGANG. fra børnehave til skole
DEN GODE OVERGANG fra børnehave til skole DEN GODE OVERGANG fra børnehave til skole Indledning Vi skaber gode overgange for børn og unge, skriver vi i vores Børne- og Ungepolitik. Derfor har vi i Vejle
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereProcesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Læs mereFra børnehavebarn til skolebarn
Fra børnehavebarn til skolebarn - Mål og principper for den gode overgang fra dagtilbud til skole Et skriv til dig, der er med til at sende børnehavebørn afsted i skole og dig, der tager imod nye skolebørn
Læs mereFælles - om en god skolestart
Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til
Læs mereDEN GODE OVERGANG. til børnehave
DEN GODE OVERGANG til børnehave DEN GODE OVERGANG til børnehave Indledning I Danmark går stort set alle børn i alderen 0-6 år et dagtilbud 1 hver dag. Det giver dagtilbuddene en unik rolle i forhold til
Læs mereBilag 6 - Opsamling på evaluering af indsatsområde - Personlige og sociale kompetencer
I hvilken oplever I at mål er nået og effekter er opnået hos jer? I mindre I nogen I høj I meget høj Ikke sat kryds MÅL: For børn 3 11 9 90 % af børnene er i trivsel og er socialt robuste børn, der er
Læs mereNy drejebog for indskolingen. Peter Mikkelsen og Dorrit Christensen. CESOB
Ny drejebog for indskolingen Peter Mikkelsen og Dorrit Christensen. CESOB Målet med projekt Den Røde Tråd 1. At udvikle et fælles fagligt fundament for resiliens fremmende læringsmiljøer 2. At det fælles
Læs mereHANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET
HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET Indhold Handleplan for inklusion i Skovvangsområdet.... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper.... 3 Aktører....
Læs mereSKOLE-HJEM-SAMARBEJDE
SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE Udviklingsredskab Kære lærere og pædagoger Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen med vidensnotatet om skole-hjem-samarbejde,
Læs mereWorkshop Forældresamarbejde 29.februar 2018
Workshop Forældresamarbejde 29.februar 2018 Ved Sisse Winther Oreskov, Einar Gylling Dørup og Camilla Wessman Program Intro til workshop. Kort om sektorprojektet Indledning forældresamarbejde på dagsordenen
Læs mereOrganisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale
Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et
Læs mereStyrket pædagogisk læreplan - fra papir til praksis
Styrket pædagogisk læreplan - fra papir til praksis Workshop på TR-uddannelsesdage, BUPL Nordsjælland 21. marts 2018 v/rikke Wettendorff, Forbundskontoret Program 1. Kort overblik: hvor står vi nu? 2.
Læs mereBilag 4 - Opsamling på evaluering af indsatsområde - Overgange
I hvilken oplever I at mål er nået og effekter er opnået hos jer? MÅL for indsatsen med sammenhæng i børns overgang fra hjemmet til dagtilbud, fra dagpleje til børnehaven og i mellem grupperne i 0-6 års
Læs mereFremtidens pædagoger fremtidens pædagoguddannelse
Fremtidens pædagoger fremtidens pædagoguddannelse Professionshøjskolernes sigtelinjer for, hvad fremtidens pædagoger skal kunne, og hvordan pædagoguddannelsen kan styrkes for at understøtte det. Danmark
Læs mereFÆLLES OM EN GOD SKOLESTART
FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD START 3 INDLEDNING Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Derudover henvender
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015
Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring
Læs mereOmrådet retter sig mod systematisk og vidensbaseret refleksion over og bidrag til udvikling og innovation i pædagogisk praksis.
Uddannelsesplan for Modul 13 - Praktikperiode 3 - DTP Institutionens navn: Daginstitutionen Palmeallé Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder,
Læs mereForventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015
Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Praktikstedets forventninger Forventninger til vejledning I børnehusene i Skørping er vi glade for at tage imod studerende. Vi er åbne, og læringsaktiviteter
Læs mereInspirationsmateriale til udvikling af det lokale forældresamarbejde set i et inklusionsperspektiv
Inspirationsmateriale til udvikling af det lokale forældresamarbejde set i et inklusionsperspektiv Januar 2013 Et NUBU projekt 2011-2012 Anette Nielsen, Doris Overgaard Larsen & Christian Quvang Videncenterkonsulenter
Læs mereBørnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk
Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager
Læs mereINKLUSION Strategiske pejlemærker
Personalet tilrettelægger de pædagogiske aktiviteter, så der er fokus på relationer mellem børnene og mellem børn og voksne Vi inddeler børnene i forskellige grupper for at børnene lærer hinanden at kende.
Læs mere4-8 års pædagogik i Stevns Kommune Education + Care = Educare
4-8 års pædagogik i Stevns Kommune Education + Care = Educare S. 1/5 FÆLLES PÆDAGOGISK GRUNDSYN Educare kan ses som et fælles pædagogisk grundsyn. Med educare begrebet åbnes op for en forståelse, hvor
Læs mereTILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Himmelblå
TILSYN 2019 Tilsynsnotat Børnehaven Himmelblå 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: Børnehuset Himmelblå Dato for tilsynet: 8. marts 2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra institutionen: Dagtilbudsleder
Læs mereTårnby Kommune Pædagogisk UdviklingsCenter
Tårnby Kommune Pædagogisk UdviklingsCenter Plan for overgange Evaluering 2012 Baggrund for evalueringen Af Overgangsplan fra daginstitution til fritidsinstitution og skole fremgår det, at udvalget vedrørende
Læs merePædagogisk plan for (Per
Pædagogisk plan for (Per Petersen) (Projekt ro i garderoben) (Projekt natur) 6. EVALUERING I evaluering skal vi: - Beskrive vores formål med evalueringen tydelig. - Beskrive hvordan vi vil dokumentere
Læs merePædagogfaglighed i fritid og skole
Pædagogfaglighed i fritid og skole Et inspirationshæfte til pædagoger, lærere, SFO- og skoleledere Pædagogfaglighed i fritid og skole // 1 Indhold Refleksionsredskab I samarbejdet med dine: Refleksionsredskab...2
Læs mereReferat. Børne-, Fritids- og Kulturudvalget Dialogmøde med 0-6 års området Tirsdag den 20. maj 2014 i Køjevængets Børneinstitution kl
Referat Børne-, Fritids- og Kulturudvalget Dialogmøde med 0-6 års området Tirsdag den 20. maj 2014 i Køjevængets Børneinstitution kl. 17.00 18.30 Indhold Side 1) Velkomst og præsentation v/udvalgsformanden...2
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereInkluderende pædagogik og specialundervisning
2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse
Læs mereStyrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef
Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø
Læs mereDEN RØDE TRÅD. Dragør Kommunes strategi og drejebog for overgange fra børnehave til SFO og skole. Dragør kommune
DEN RØDE TRÅD Dragør Kommunes strategi og drejebog for overgange fra børnehave til SFO og skole Dragør kommune Redigeret oktober 2017 0 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Formål...2 1. Fælles grundfaglighed...3
Læs mereLTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse
LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Daginstitution Version 4.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede
Læs mereSammenhæng for børn og unge. Videndeling og koordination i overgangen mellem dagtilbud og grundskole
Sammenhæng for børn og unge Videndeling og koordination i overgangen mellem dagtilbud og grundskole Undersøgelsens baggrund og formål Børn og unge møder i deres første leveår mange forskellige fagprofessionelle
Læs mereArtikel. Eksplorativ dialog og kommunikation. Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato:
Artikel Eksplorativ dialog og kommunikation Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato: 11.05.2017 Det har så stor betydning for forældresamarbejdet, hvordan samtaler mellem lærere, pædagoger, dagplejere
Læs mereVejledning til sprogvurderinger. -Dagtilbud og indskoling
Vejledning til sprogvurderinger - og indskoling September 2016 I Holbæk Kommune arbejder vi systematisk og fagligt med udvikling af børns sprog og læsekompetencer. For at sikre pædagoger og lærere de bedste
Læs mereDigitale medier i dagtilbud Nye medier - nye pædagogiske redskaber
Digitale medier i dagtilbud Nye medier - nye pædagogiske redskaber Scan koden og få inspiration til gode apps, digital leg og meget mere Digitale medier Digitale medier fylder meget i børns liv og dagligdag
Læs mereProfessionshøjskolerne
TIDSSKRIFT FOR PROFESSIONSSTUDIER 26 Tema: Professionshøjskoler i 10 år 54 Professionshøjskolerne spørgsmålet om videnscirkulation og inddragelse af studerende Lene S.K. Schmidt, docent, ph.d., Professionshøjskolen
Læs mereDen gode overgang I Børkop
Samarbejdsaftale 2017-2018 Den gode overgang I Børkop Fra Lilholtgård, Borggården og Børnehuset til Englystskolen Den næste bid af verden er skolen - Hvordan møder jeg verden? Samarbejdsaftalen har til
Læs mereLÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række
Læs mereNationale moduler i pædagoguddannelsen
11. april. 2014 Nationale moduler i pædagoguddannelsen Godkendt af ekspertgruppen på møde den 11. april 2014 Køn, seksualitet og mangfoldighed Pædagogens grundfaglighed Modulet indeholder forskellige diskurser
Læs mereLÆRING, LEG & BEVÆGELSE
LÆRING, LEG & BEVÆGELSE Præsentation af oplægsholdere Dagtilbudsleder Karin Andreasen, som vil præsentere de overordnet visioner og tanker bag projektet. Pædagogisk leder Nete Rosenkilde, som vil præsentere
Læs merePointer fra forskning om kvalitet
www.eva.dk Pointer fra forskning om kvalitet Opstartsseminar i kommunalt partnerskab d. 20. september 2017 Hvorfor skal vi fokusere på kvalitet i dagtilbud? Bedre livsmuligheder - særligt for børn fra
Læs mereBUPL s vision for fremtidens skole
BUPL s vision for fremtidens skole 2 / / BUPL s vision for fremtidens skole BUPL s Vision for fremtidens folkeskole Fremtidens folkeskole skal være udvidede fysiske og sociale rum, som er inkluderende,
Læs mereSammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016
Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste
Læs mereKonference: Trivsel og kampen mod mobning et fælles ansvar
Konference: Trivsel og kampen mod mobning et fælles ansvar Læringskonsulenterne inviterer til to regionale konferencer om trivsel og antimobning - den 7. december i København og den 14. december i Vejle.
Læs mereTirsdag den 5. maj 2009 kl til onsdag den 13. maj 2009 kl
EMBEDSEKSAMEN I PSYKOLOGI KANDIDATUDDANNELSEN Studieadministration GRUNDFAG B: PÆDAGOGISK PSYKOLOGI (2000-ORDNINGEN) Tirsdag den 5. maj 2009 kl. 12.00 til onsdag den 13. maj 2009 kl. 12.00 Et af følgende
Læs mereUbberud Skole. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn
Ubberud Skole for dig og dit barn Børne og ungeforvaltningen Skoleafdelingen Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ www.odense.dk/dss Udgivet April 2013 for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen
Læs mereStatusrapport om inklusion
Statusrapport om inklusion Rebild Kommune Dagtilbudsområdet TILRETTET VERSION 19.09.12 Indhold Forord 3 1 Status på arbejdet med inklusion 5 2 Rådgivning og vejledning 6 3 Kompetencer 11 4 Fælles retning
Læs mereDidaktik i børnehaven
Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereGuide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde
Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Kære ledere og personale I 2012 arbejdede det pædagogiske kvalitetsudvalg
Læs mereSammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik
Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik 2019-2023 Indledning Dagtilbuds- og skolepolitikken er blevet til i en inddragende proces, hvor forældrerepræsentanter, ledere, medarbejdere,
Læs mereRammer om det gode måltid. Guide til daginstitutionen
Rammer om det gode måltid Guide til daginstitutionen Fødevarestyrelsens arbejde med sundere mad- og måltidsvaner i daginstitutionen Officielle anbefalinger Sund og velsmagende mad Rammer om det gode måltid
Læs mereLÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune
LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune formålet med det fælles læringsgrundlag er, at alle børn og unge lærer at mestre eget liv. læringsgrundlaget skal sikre, at
Læs mereINDHOLD. Indledning 3. Strategi for tidlig forebyggende indsats 5. Strategiens formål og mål 6. Strategiens fokusområder 7. Tema 1 7.
INDHOLD Indledning 3 Strategi for tidlig forebyggende indsats 5 Strategiens formål og mål 6 Strategiens fokusområder 7 Tema 1 7 Tema 2 8 Tema 3 9 Tema 4 10 Indledning Alle børn og unge i Lyngby-Taarbæk
Læs mereHvad siger de unge uledsagede flygtninge selv om at være i Danmark?
Hvad siger de unge uledsagede flygtninge selv om at være i Danmark? Integrationsnetkonference 31.5.2018 Lars Christian Aagerup, Professionshøjskolen Absalon 4. juni 2018 Oplægget Præsentation af mig Af
Læs merePædagogisk kontinuitet. Helhed og sammenhæng i børns liv Samarbejde mellem dagtilbud til skole
Pædagogisk kontinuitet Helhed og sammenhæng i børns liv Samarbejde mellem dagtilbud til skole Introduktion til Pædagogisk Kontinuitet Baggrund for opstart af projektet Pædagogisk kontinuitet siden 2006
Læs merePrimære aktører: Forældrene, den pædagog som kender barnet bedst i SFO og den modtagende pædagog i klub Barnet/den unge kan deltage
Sammenhængskraft mellem SFO og klub Overgangsmodellen er obligatorisk. I modellen vil der være mulighed for KAN opgaver til inspiration og som aftales lokalt. Overgangssamtale for børn i rød position Alle
Læs mereHvad ved vi om daginstitutionens betydning for børn i udsatte positioner
Pædagogisk Indblik 01 01 Hvad ved vi om daginstitutionens betydning for børn i udsatte positioner Af Kirsten Elisa Petersen 1 Hvilke børn taler vi om, når vi taler om børn i udsatte positioner? Hvorfor
Læs mereStrategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området
vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015
Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mereDialogkort om skolens forældresamarbejde
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Dialogkort om skolens forældresamarbejde Dato December 2017 Udviklet for Undervisningsministeriet Udviklet af Professionshøjskolen
Læs mereRetningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune
Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Center for Børn og Undervisning 2015 Indhold Indledning... 2 1. Mødeaktiviteter for ledere, pædagoger, børnehaveklasseledere
Læs mereForårs SFO skal være medvirkende til, at børnene får et godt afsæt for den første tid i skolen.
Evaluering af Forårs SFO I forbindelse med beslutningen om Sammen om de yngste i Børn- og Ungeudvalget d. 11. juni 2013, blev det besluttet, at der pr. 1. marts 2014 etableres obligatorisk forårs SFO på
Læs merePÆDAGOGENS ARBEJDE i helhedsskolen
PÆDAGOGENS ARBEJDE i helhedsskolen Dette er et kortfattet sammendrag af en kvalitativ undersøgelse af pædagogens arbejde i helhedsskolen i Vejle Kommunes 14 folkeskoler. Undersøgelsen er udført for Vejle
Læs meredebatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag
debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag Pædagogmedhjælperens fag Mål og værdier for det pædagogiske arbejde i daginstitutioner og skolefritidsordninger og pædagogmedhjælperens ideelle rolle i dette arbejde.
Læs mereDen gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt
Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Indledning Denne samarbejdsaftale omfatter kommende skolebørn i Sønderbroskolens skoledistrikt. Samarbejdsaftalen er baseret på
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,
Læs mereIndskolingen Næsby Skole 2014/2015
Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og
Læs mereMiniPAS-konsulent. Bliv uddannet. 6 MiniPAS - ET UNIKT PÆDAGOGISK ANALYSEREDSKAB. Det får du ud af uddannelsen som MiniPAS-konsulent
Det får du ud af uddannelsen som MiniPAS-konsulent en indsigt i at skabe optimeret læring og befordre personlig social udvikling for barnet en udvikling af dine egne pædagogiske modeller, så du til dine
Læs mereVinding Børnehus Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Herning Kommune KVALITETSRAPPORT 2017 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BØRNENES PROFIL 3 1.1 Børnenes kompetencer (læreplanstemaerne) 3 1.2 Børnenes trivsel 5 1.3 Børnenes sundhed 6 2 SPROGVURDERING
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereStyrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud
Styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud Hvad er det nye grundlæggende læringssyn og de væsentligste fokuspunkter fra et uddannelsesmæssigt og pædagogisk perspektiv? Christian Aabro, Lektor, KP Pia
Læs mereMedarbejder-Udviklings-Samtale. Klynge C KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen
Medarbejder-Udviklings-Samtale Klynge C 2017 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 1 Medarbejder-Udviklings-Samtale Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en mulighed for, at du kan drøfte
Læs mereSPROG- OG LÆSE- KOMPETENCER HOS TOSPROGEDE ELEVER
SPROG- OG LÆSE- KOMPETENCER HOS TOSPROGEDE ELEVER Udviklingsredskab til lærere og pædagoger Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pædagoger der arbejder med at styrke sprog- og læsekompetencer
Læs mereInformation om 2. praktik juni Trine Ankerstjerne Praktikkoordinator UCC
Information om 2. praktik juni 2014 Trine Ankerstjerne Praktikkoordinator UCC Arbejdsvilkår mv. i 2. og 3. praktik I 2.- og 3. praktikperiode har de studerende et gennemsnitligt timetal på 32,5 timer om
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og
Læs mere