ROSKILDE KOMMUNES KVALITETSRAPPORT FOR SKOLEÅRET. KVALITETSRAPPORT for skoleåret 11/12

Transkript

1 ROSKILDE KOMMUNES KVALITETSRAPPORT FOR SKOLEÅRET

2 FORORD Folkeskolen er en helt central kommunal kerneopgave. Byrådets politiske vision er en folkeskole for alle, hvor forskellighed og mangfoldighed ses som en styrke. En folkeskole, der kan rumme og give udfordringer til den enkelte elev samt tilgodese fællesskabet. En folkeskole, hvor eleverne trives, udvikles og får lyst til at lære. De samme tanker ligger i regeringens udspil til en skolereform. Vi har en god folkeskole i Roskilde, med dygtige lærere, som hver dag har fokus på elevernes faglige færdigheder og på, at de udvikler de kompetencer, de får brug for, når de skal videre efter folkeskolen og klare sig i samfundet. Men selvfølgelig er der også områder, hvor vi kan blive bedre. Kvalitetsrapporten er med til at afdække nogle af de områder, hvor der er udfordringer. De er ikke nye. Men måske er tiden nu inde til at finde nye svar på dem. Det er det, regeringens udspil til folkeskolereform handler om, og det er det, vores arbejde lokalt med Fremtidens Folkeskole handler om. Kvalitetsrapportens hovedkonklusion er, at det faglige niveau i kommunens skoler generelt er tilfredsstillende. Det er glædeligt, for den faglige kvalitet skal selvfølgelig være i orden, når vi skal ruste vore børn og unge til at klare sig godt videre frem. Vi har et politisk mål om, at andelen af sikre læsere på alle klassetrin skal stige frem til Skolerne har i høj grad løftet den opgave i de små klasser, men vi kan forbedre læseresultaterne i de store klassetrin. Kvalitetsrapporten viser, at vi også har en udfordring i, at andelen af lærere, der underviser i deres linjefag, er faldende. Rapporten konkluderer, at den udvikling skal vendes, og det er jeg helt enig i. Vi har et politisk mål om, at tosprogede elever skal klare sig på lige fod med alle andre børn ved Folkeskolens Afgangsprøver. Kvalitetsrapporten viser, at vi har fået væsentligt flere lærere med efteruddannelse på området, og vi kan se, at der er fremgang i resultaterne for de tosprogede elever ved afgangsprøven. Det er rigtig godt, men vi er ikke i mål endnu. Forskellen er stadig for stor på tosprogede og etnisk danske elevers karakterer. Fra politisk hold har vi også opstillet et mål om yderligere at styrke skolernes gode samarbejde med forældrene. Her konkluderer rapporten, at skolerne inddrager forældre i at skabe en inkluderende klasse eller skole, bl.a. ved at forældrene aktivt deltager i deres børns skolegang og er med til at skabe gode relationer. Det er for mig samtidig en anerkendelse af det gode samarbejde, der er mellem skolerne, deres bestyrelser og forældrene. Alt i alt er kvalitetsrapporten spændende læsning, og den dokumenterer det gode arbejde, lærerne dagligt yder for børnene. Politisk ønsker vi en evalueringskultur, hvor den pædagogiske praksis, elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i tilrettelæggelsen af undervisningen evalueres og hvor resultaterne anvendes til, at skolerne kan tilbyde den bedst mulige undervisning. Det er kvalitetsrapporten et væsentligt bidrag til. Kvalitetsrapporten er tilgængelig for alle på Roskilde Kommunes hjemmeside. Tak til alle, som har ydet bidrag til kvalitetsrapporten for 2011/2012, herunder ikke mindst skolebestyrelserne. Mette Truesen Formand for Skole- og Børneudvalget 2

3 INDHOLD Kvalitetsrapporten for 2011/2012 kort fortalt Sammenfattende vurdering af det faglige niveau i Roskilde Kommunes skolevæsen Opfølgning på kvalitetsrapporten for 2009/2010 Rammebetingelser Pædagogiske processer Den specialpædagogiske bistand Undervisningen i dansk som andetsprog Skolefritidsordning Resultater Roskilde Ungdomsskole, Fjordskolen og Nordgårdsskolen Bilag 1: Nøgletal 3

4 KVALITETSRAPPORTEN FOR 2011/2012 KORT FORTALT I 2006 besluttede Folketinget, at kommunerne hvert år skal forholde sig til kvaliteten og det faglige niveau i kommunens skolevæsen gennem en kvalitetsrapport. Kommunens kvalitetsrapport udarbejdes hvert andet år på baggrund af de enkelte skolers kvalitetsrapporter og forvaltningens vurdering af disse. De enkelte skolebestyrelser har endvidere udtalt sig om egen skoles kvalitetsrapport og forvaltningens vurdering af skolens kvalitetsrapport. Bilagsdelen med nøgletallene for skolevæsnet udarbejdes og forelægges Byrådet hvert år. Overordnet viser kvalitetsrapporten for skoleåret 2011/2012, at det faglige niveau på Roskilde Kommunes folkeskoler er tilfredsstillende. Denne konklusion bygger på en samlet vurdering af kvalitetsrapportens tre hovedoverskrifter: Skolernes rammebetingelser, de pædagogiske processer og skolernes resultater. I de følgende afsnit uddybes de tre hovedoverskrifter. Til sidst omtales forvaltningens anbefalinger. Rammebetingelser Skolerne er opmærksomme på, at eleverne bør undervises af linjefagsuddannede lærere eller lærere med tilsvarende kompetencer. Udviklingen i andelen af linjefagsuddannede lærere eller lærere med tilsvarende kompetencer gældende for alle fag ser således ud i de seneste tre år: 77 % i 2009/2010, 76 % i 2010/2011 og 73 % i 2011/2012. Forvaltningen vurderer, at andelen af lærere med linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer skal øges. Skolerne har fokus på kompetenceudvikling og efteruddannelse af lærere. I så høj grad som muligt afsættes midler til såvel længerevarende uddannelsesforløb som deltagelse i lokale kurser og temadage. Mange skoler giver udtryk for, at det er en udfordring at få resurserne til at række til behovet for kompetenceudvikling og efteruddannelse. Det kommunale for elevfravær er på 5 %. Dette er samme procent som sidste år. Den kommunale spredning mellem skolernes lige elevfravær er i år fra 3,4 % til 7,2 %. Skolerne har i høj grad fokus på elevfraværet og fraværsårsagerne, og der arbejdes målrettet på at nedbringe fraværet. Det landslige elevfravær for 2011/ 2012 udgjorde 5,4 %. Pædagogiske processer Skolerne arbejder kvalificeret med at videreudvikle den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse. 4

5 Samarbejdet mellem skole og hjem fungerer tilfredsstillende, og alle skoler har udarbejdet retningslinjer for samarbejdet mellem skole og hjem. Skolerne inddrager forældre i at skabe en inkluderende klasse/skole fx ved at være aktivt deltagende i deres barns skolegang og ved at være med til at skabe gode relationer. Det kommunale fokuspunkt omhandler opfølgning af skolernes LP-kortlægningsundersøgelse for 2008 og 2010 og aktiviteter forbundet hermed. Det er forvaltningens vurdering, at skolerne arbejder kvalificeret med LP-kortlægningsresultaterne og bruger dem som grundlag for at optimere deres samlede indsats for at være en inkluderende skole for alle børn samt at arbejde med udvikling af læringsmiljøer. Forvaltningen vurderer, at en de største udfordringer for skolevæsenet fortsat er, hvordan den inkluderende skole kan fungere så optimalt som muligt i praksis. I den inkluderende folkeskole har den specialpædagogiske bistand fokus på at inkludere elever med særlige behov i skolernes almenundervisning. Dette stiller krav til lærernes kompetencer og kompetenceudvikling. Udviklingen i andelen af lærere med linjefagsuddannelse i specialpædagog eller med tilsvarende kompetencer ser således ud i de seneste tre år: 62 % i 2009/2010, 49 % i 2010/2011 og 56 % i 2011/2012. Forvaltningen vurderer, at skolerne har for få lærere med linjefagsuddannelse i specialpædagogik eller med tilsvarende kompetencer. Andelen er dog øget i første kvartal 2013, idet 22 lærere og pædagoger har afsluttet en linjefagsuddannelse i specialpædagogik. Forvaltningen vurderer, at skolerne har arbejdet målrettet med at videreudvikle området med dansk som andetsprog. En massiv efteruddannelse af lærere og pædagoger i Roskilde fra 2010 til 2013 har betydet, at antallet af lærere med efteruddannelse på tosprogsområdet er steget fra 43 % til 70 %. I samme periode er der en fremgang for tosprogede elevers karakterer ved Folkeskolens Afgangsprøve. Dog er fremgangen ikke stor nok, og der er stadig en stor forskel i karakterer mellem tosprogede og etnisk danske elever. Forvaltningen vurderer, at alle SFOer arbejder kvalificeret med deres mål- og indholdsbeskrivelser. SFO og skoler arbejder med at udvikle indholdet og et ligeværdigt samarbejde mellem pædagoger og lærere. Der er stor forskel på, hvor mange timer personalet i de enkelte SFOer anvender i forbindelse med deltagelse i undervisningen. Procentsatsen varierer fra 2,4 % til 13 %. Der er ikke krav om, hvor mange timer SFOen skal deltage i skolens undervisning, ture og aktiviteter. Gennemsnittet for SFOens deltagelse er steget fra 4,6 % i 2009/2010 til 5,9 % i 2011/2012. Resultater i 2012 Resultatet af læseprøven viser, at skolerne i har 84 % sikre læsere på 1. klassetrin. Resultatet af læseprøven viser, at skolerne i har 87 % sikre læsere på 3. klassetrin. 5

6 Resultatet af læseprøven viser, at skolerne i har 22 % sikre læsere i skønlitterær læsning og 13 % sikre læsere i faglig læsning på 6. klassetrin. Resultatet af læseprøven viser, at skolerne i har 43 % sikre læsere i skønlitterær læsning og 35 % sikre læsere i faglig læsning på 8. klassetrin. Resultatet for dansk læsning i folkeskolens afgangsprøve for 9. klassetrin viser et på 6,9. Landstet er i 2012 på 6,5. I forlængelse af den kommunale indsats i årene er der gennem en læsehandleplan fokus på at forbedre skolernes læseresultater. Det er et politisk mål i byrådets skolepolitik, at andelen af sikre læsere på alle klassetrin stiger frem til Andelen af sikre læsere i 1.klasse skal således mindst udgøre 85 %, andelen af sikre læsere i 3. klasse skal mindst udgøre 92 % og andelen af sikre læsere i 6. og 8. klasse skal mindst udgøre 80 %. Forvaltningen vurderer, at læseresultaterne for 6. og 8. klassetrin ikke er tilfredsstillende, og at de skal forbedres. Forvaltningens anbefalinger Selvom det faglige niveau i kommunens skolevæsen er tilfredsstillende, er der også områder, hvor der er behov for opmærksomhed og videreudvikling. Derfor indeholder kvalitetsrapporten en række anbefalinger for det samlede skolevæsen: Skolerne har fokus på kompetenceudvikling og efteruddannelse af lærere med særlig henblik på linjefagsuddannelse Der uddannes flere linjefagsuddannede lærere i specialpædagogik Skolerne har fortsat fokus på at nedbringe elevfraværet Skolerne vælger konkrete fokuspunkter og inddrager forældre i deres arbejde med at være en inkluderende skole Handleplan for pædagogiske og undervisningsmæssige aktiviteter for tosprogede børn i Roskilde Kommunes folkeskoler implementeres og forankres Alle skoler udvikler et ligeværdigt samarbejde mellem pædagoger og lærere SFOer udarbejder mål og succeskriterier for fem mål og indholdstemaer Den 4-årige læsehandleplan til styrkelse af elevernes læsekompetence implementeres og forankres i forhold til alle skolens fag Der arbejdes fortsat på at forbedre elevernes generelle læseresultater Resultater for læsning på 6. og 8. klassetrin skal markant forbedres Regeringen har fremlagt et udspil til reform af folkeskolen, som forsøger at finde nye svar på de udfordringer, skolen står overfor. Det er både faglige, sociale og pædagogiske udfordringer, som også afspejler sig i de nævnte anbefalinger, Udover anbefalingerne for skoleområdet som helhed er der også udarbejdet vurderinger med anbefalinger til de enkelte skoler. Disse vurderinger kan ses på kommunens hjemmeside: 6

7 SAMMENFATTENDE VURDERING AF DET FAGLIGE NIVEAU I ROSKILDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN I Folkeskolelovens 40 a stk. 3 står, hvis kvalitetsrapporten viser, at det faglige niveau på en skole ud fra en helhedsvurdering, som det bl.a. kommer til udtryk i testresultater og prøveresultater, ikke er tilfredsstillende, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en handlingsplan med henblik på at forbedre niveauet på skolen. Det er forvaltningens helhedsvurdering, at det faglige niveau på Roskilde Kommunes folkeskoler er tilfredsstillende. Forvaltningens vurdering er foretaget på baggrund af skolernes beskrivelser i de enkelte skolers kvalitetsrapporter og skolernes opfølgninger på sidste kvalitetsrapporter. Endvidere indgår resultaterne fra de nationale test i den sammenfattende helhedsvurdering. I forvaltningens helhedsvurdering indgår desuden overvejelser i forhold til alle delområder i kvalitetsrapporten, samt overvejelser om skolernes faglige niveau set ud fra den overordnede sammenhæng mellem skolernes rammebetingelser, de pædagogiske processer og skolernes resultater. For uddybende oplysninger om det faglige niveau på de enkelte skoler henvises til de enkelte skolers kvalitetsrapporter og forvaltningens vurderinger af disse. I den forbindelse kan det oplyses, at forvaltningen i vurderingen af de enkelte skoler har beskrevet skolernes styrkesider og områder, hvor der er behov for forbedringer. Endvidere har forvaltningen vurderet skolernes opfølgning på sidste kvalitetsrapports anbefalinger. Det er forvaltningens klare forventning, at skolerne også inden næste kvalitetsrapport om to år fortsat arbejder på at forbedre det faglige niveau og videreudvikle de områder, hvor der er peget på behov for forbedringer. Ifølge regeringens udkast til den nye folkeskolereform kan der ske forenklinger i forhold til udarbejdelsen af fremtidige kvalitetsrapporter. 7

8 OPFØLGNING PÅ KVALITETSRAPPORTEN FOR SKOLEÅRET 2009/2010 Opfølgning på kvalitetsrapporten for skoleåret 2009/2010 er fordelt på følgende hovedområder: Afholdelse af dialogmøder mellem de enkelte skoler og forvaltningen. Nøgletalsrapport for skoleåret 2010/2011. Den politisk besluttede opfølgning for det samlede skolevæsen Lokale indsatser Det er forvaltningens vurdering, at kvalitetsrapporten med dens anbefalinger og opfølgninger er med til på alle niveauer at sætte fokus på og belyse vigtige områder for det samlede skolevæsen. Afholdelse af dialogmøder mellem de enkelte skoler og forvaltningen Efter Byrådets godkendelse i december 2010 af Roskilde Kommunes kvalitetsrapport for skoleåret 2009/2010 blev der afholdt dialogmøder mellem de enkelte skoler og forvaltningen. Ved at følge op på skolernes kvalitetsrapporter ved dialogmøder sikres, at rapporterne bliver et dynamisk redskab med et overordnet udviklingsperspektiv. Forvaltningen fungerer her som sparrings- og dialogpartner for skolerne og deres arbejde med pædagogisk udvikling, fx i forlængelse af anbefalingerne til de enkelte skoler og til de kommunale fokuspunkter. Det er også her, at skolerne kan sætte områder på dagsordenen, som specifikt er udfordringer og relevante for den enkelte skole. Dialogmøderne er et væsentligt supplement til den skriftlige rapport, hvor skolernes opnåede resultater og udfordringer udfoldes og fremtidige indsatser planlægges. Nøgletalsrapport for skoleåret 2010/2011 Roskilde Kommune har benyttet sig af udfordringsretten og udarbejder på den baggrund kvalitetsrapporter i de lige år. En oversigt over nøgletallene udarbejdes hvert år, og således udsendtes i 2010/2011 en nøgletalsrapport. Her var der særlig opmærksomhed på elevernes faglige resultater og lærernes uddannelsesniveau. Begge områder kan genfindes i de politiske beslutninger om fx læsning. Den politisk besluttede opfølgning for det samlede skolevæsen Lokale indsatser Med baggrund i kvalitetsrapportens resultater blev det besluttet at følge op på følgende områder: Decentralisering af specialundervisningen For at skabe en yderligere udvikling af inklusionen blev specialundervisningen per 1. januar 2012 decentraliseret ved, at 92 ud af 165 mio. kr. til specialundervisningsområdet blev udlagt til de enkelte skoler. De enkelte skolers budget til specialundervisning er dermed øget i forhold til budgettet i seneste kvalitetsrapport, men skolens ansvarsområde er tilsvarende øget. Målet med decentraliseringen er, at nedbringe andelen af elever i særlige tilbud til 3 % af den samlede elevgruppe i Skolerne skal fremover sørge for at opstille undervisningstilbud til en større andel af deres elever, som har særlige undervisningsbehov, og udvikle tiltag, der kan fremme inklusionen. Indsatsen følges løbende gennem specifikke evalueringsrapporter og LP-modellens kortlægningsundersøgelser, der bl.a. sætter fokus på elevernes trivsel. 8

9 Langt de fleste skoler har allerede taget nye initiativer med henblik på inklusion af flest mulige elever. PPR har sat ekstra fokus på konsultativt arbejde med henblik på at understøtte udviklingen af inkluderende fællesskaber på skolerne. Decentraliseringen af specialundervisningen forventes fuldt implementeret over en fem års periode. I implementeringsperioden udarbejdes kvartalsopfølgninger og helårsevalueringer. Læsehandleplan Fra august 2012 er iværksat en 4-årig handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetence. Indsatsen er målrettet faglig læsning for klasse samt sprog- og læringsindsats i SFO. Handleplanen indeholder målsætninger, der udmøntes i konkrete tiltag, herunder er der et væsentligt fokus på kompetenceudvikling af lærere og pædagoger. Samlet set skal planen sikre en målrettet indsats for at øge elevernes læseresultater. Hver skole udarbejder en lokal læsehandleplan på baggrund af den fælleskommunale plan. Denne plan skal i løbet af de kommende år implementeres og forankres i forhold til alle skolens fag. Udviklingen i læseresultaterne følges løbende gennem årlige læsetests, som også indgår i kvalitetsrapportens nøgletal. Læringscentre Fra har der været et udviklingsarbejde på skolerne, som har betydet at Roskilde Kommune er gået fra at have skolebiblioteker til at have læringscentre. I skolens læringscenter kan elever og lærere låne bøger, digitale læremidler og udstyr. Her vejleder et team af skolebibliotekarer og it-vejledere elever og lærere i forhold til fagenes mål og elevernes fritidsinteresser. Læringscentret er i dag en central del af skolernes læringsmiljø, og fungerer som skolens innovative, formidlende og pædagogiske læringscenter for både elever og lærere. Læringscentrets opgave er at skabe gode forudsætninger for undervisning og læring i samarbejde med elever, lærere og ledelse. Centrale opgaver for læringscentret Vejledning af lærere og elever ud fra fagenes mål og didaktiske metoder Varetage vejledningsopgaver i forbindelse med elever og læreres læringsprocesser Iværksætte initiativer, der bidrager til skolens stadige, pædagogiske udvikling Stille fysiske og virtuelle læringsressourcer til rådighed for lærernes undervisning og den enkelte elevs alsidige, personlige og faglige udvikling Være kulturformidlende og kulturskabende Samarbejde med eksterne samarbejdspartnere fx folkebiblioteket Implementering af ny it- og medieplan Digitalisering er et stort omdrejningspunkt for den udvikling, der har været gennem de seneste år på området. Skolens arbejde med mediehandleplaner, samarbejdet med Skole-It og forvaltningen er forankret her. Digitale læremidler udvikles og formidles via læringscentrene og i samarbejde med forvaltningen ( Roskilde-Pakken ). I den politiske proces og i kvalitetsrapporten sker der løbende en opfølgning på andre områder som undervisningen i dansk som andetsprog, digitalisering i folkeskolen og skole/hjemsamarbejdet. 9

10 RAMMEBETINGELSER I kvalitetsrapporten redegøres for følgende tre områder I hvilket omfang planlagte timer bliver gennemført I hvilket omfang undervisningen varetages af lærere med linjefagsuddannelse i faget eller med kompetencer svarende til linjefagsuddannelse Kompetenceudvikling og efteruddannelse af lærere Forvaltningen har i år, ligesom i rapporten for skoleåret 2009/2010, haft fokus på elevfravær. Generel beskrivelse af rammebetingelserne for Roskilde Kommunes skoler Omfang af gennemførte planlagte timer I skoleåret 2011/2012 har skolerne aflyst 1 % af de planlagte timer. Det er samme lave procentdel som i de tre foregående år. Flere skoler søger at forhindre at aflyse timer ved at de selvstyrende lærerteams selv dækker lærerfravær. Omfang af undervisning varetaget af lærere med linjefagsuddannelse i faget eller med kompetencer svarende til linjefagsuddannelse 1) Skolerne er opmærksomme på, at et højt fagligt niveau hos elever sikres bedst ved et højt uddannelsesniveau hos lærere. Det betyder, at skolerne har fokus på kompetenceudvikling og efteruddannelse. Skolerne har endvidere fokus på, at elever bør undervises af lærere med linjefagsuddannelse eller med tilsvarende kompetencer. For at have tilsvarende kompetencer skal lærernes grunduddannelse være suppleret med et eller flere længere uddannelsesforløb. Andelen af lærere med linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer gældende for alle fag ser således ud i skoleårene : 2007/ % 2008/ % 2009/ % 2010/ % 2011/ % 1) Opgørelsen over omfanget af lærere med linjefagsuddannelse eller kompetencer svarende dertil i dansk som andetsprog og specialpædagogik findes i de respektive afsnit. Faldet i andelen af lærere med linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer drøftes med skolelederne på dialogmøder mellem skolen og forvaltningen. Kompetenceudvikling og efteruddannelse af lærere Bredt set har skolerne fokus på at afsætte midler til forskellige former for kompetenceudvikling og efteruddannelse af lærere, fx længerevarende uddannelsesforløb såvel som kortere kurser og temadage. Skolerne peger særligt på behovet for kompetenceudvikling omkring inklusion, som følge af decentraliseringen af specialundervisningen. Desuden udtrykker flere skoler, at de har udfordringer i forbindelse med at inddrage digitale medier i undervisningen. Mange skoler udtrykker, ligesom i sidste kvalitetsrapport, at det er en udfordring at få resurserne til at dække behovet for kompetenceudvikling. 10

11 Elevfravær Skolerne arbejder med at nedbringe elevernes fravær på mange forskellige måder, fx ved at have handleplaner for hvordan skolen håndterer elever med meget fravær, og for hvordan skolen og elevens familie i et samarbejde kan forbedre elevens trivsel med henblik på at fraværet mindskes. Elevfravær fra ser således ud 2007/ % 2008/ % 2009/ % 2010/ % 2011/ % Fraværet opgøres i tre kategorier. I 2011/2012 fordeler fraværet sig således: Fravær grundet sygdom 3,1% Lovligt fravær 1,6 % Ulovligt fravær 0,7 % Spredningen mellem skolernes lige elevfravær er i år fra 3,4 % til 7,2 %. I sidste kvalitetsrapport fra 2009/2010 var der en spredning mellem 4,0 % og 6,8 %. Forvaltningens anbefalinger At skolerne fortsat har fokus på kompetenceudvikling og efteruddannelse af skolernes lærere med særligt henblik på linjefagsuddannelser At lærernes muligheder for kompetenceudvikling indenfor inklusion gennem LP-metoden, AKT medarbejdere og familieklasser styrkes At lærernes muligheder for kompetenceudvikling indenfor pædagogisk anvendelse af digitale medier i undervisningen understøttes af Roskilde Kommunes nye it og medieplan for børn mellem 0-16 år At skolerne fortsat har fokus på at nedbringe elevfravær 11

12 PÆDAGOGISKE PROCESSER I kvalitetsrapporten beskrives og vurderes tre områder vedrørende de pædagogiske processer på skolerne: 1. Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og inddragelse af eleverne i undervisningens tilrettelæggelse 2. Samarbejdet mellem skole og hjem 3. Opfølgning af skolernes LP-kortlægningsundersøgelse for 2008 og 2010 og aktiviteter forbundet hermed som et særligt kommunalt fokuspunkt. I de to foregående kvalitetsrapporter var det kommunale fokuspunkt teamsamarbejde. Løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og inddragelse af eleverne i undervisningens tilrettelæggelse Ifølge Folkeskoleloven skal der på alle klassetrin løbende foretages en alsidig evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. Dette skal foregå som en integreret del af undervisningen. Formålet med evalueringen er, at lærere, elever og forældre får informationer om, undervisningen har givet det forventede resultat, og på hvilken måde en videre undervisning skal planægges og gennemføres. Forvaltningen vurderer, at skolerne arbejder kvalificeret med en løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. Ligesom det er forvaltningens vurdering, at skolerne bruger mange forskellige evalueringsmetoder afhængig af genstanden for evaluering og elevernes alder. Evalueringerne drøftes i lærerteams, med forældre og elever. Eksempler på evalueringsmetoder Obligatoriske og frivillige nationale tests og prøver Lærerobservationer Portfolio Logbog Fremlæggelser Elevsamtaler Gruppesamtaler Videooptagelser Fokusskemaer. Elevplaner Skolerne udarbejder minimum en årlig elevplan per elev. Elevplanerne indeholder faglige og sociale mål og benyttes blandt andet i samtaler mellem hjem og skole. Skolerne bruger forskellige skabeloner, fx er nogle udviklet af skolerne selv, andre benytter formularer fra eksempelvis UNI C eller Mikroværkstedet. 12

13 Afhængig af elevernes alder og fagets karakter inddrages eleverne i beslutninger om henholdsvis undervisningsemner, metoder og arbejdsformer. Inddragelse kan blandt andet ske ved: At eleverne vælger tema og arbejdsform i projekter og opgaver At eleverne er med til at bestemme emner i årsplaner At eleverne inddrages i brainstorming om et undervisningstema inden det startes At eleverne evaluerer egen læring og planlægger egen indsats Forvaltningens anbefalinger Alle skoler indsætter skolebestyrelsens principper vedrørende pædagogiske processer i næste kvalitetsrapport Alle skoler oplyser, hvilke elevplaner skolen anvender i næste kvalitetsrapport Alle skolers skabeloner til elevplaner offentliggøres på skolernes intranet til inspiration Samarbejdet mellem skole og hjem Ifølge Folkeskoleloven er det skolebestyrelsens ansvar, at der udarbejdes principper om tilrettelæggelsen af indholdet af samarbejdet mellem skole og hjem. I denne kvalitetsrapport er fokus rettet mod, hvordan skolerne inddrager forældre i samarbejdet om at skabe en inkluderende klasse/skole. Fx inviterer flere skoleledere og lærere forældre til at indgå i et forpligtende samarbejde allerede fra børnenes skolestart. Et samarbejde, hvor forældre kan deltage aktivt i deres barns skolegang, og hvor der er fokus på, hvordan forældre kan være med til at skabe gode relationer. Eksempler på samarbejde om den inkluderende klasse/skole Forældrenes rolle som den skjulte klassekammerat Dele viden og italesætte konkrete problematikker på fx forældremøder Forældre til forældre samt forældre til elev orientering om særlige problematikker forbundet med konkrete diagnoser Forældrenetværk Fællesspisningsarrangementer Legeordninger Forvaltningens anbefalinger At skolerne i næste kvalitetsrapport beskriver, hvordan de arbejder med at skabe åbenhed og et forpligtende samarbejde mellem skole og hjem At skolerne i næste kvalitetsrapport i højere grad beskriver, hvilke konkrete initiativer/indhold de iværksætter for at inddrage forældre, når inklusion giver særlige udfordringer At skolerne i næste kvalitetsrapport i højere grad beskriver, hvordan skoleledelsen bakker op om udfordringer, når inklusion giver særlige udfordringer 13

14 Opfølgning af skolernes LP-kortlægningsundersøgelse for 2008 og 2010 og aktiviteter forbundet hermed Som en del af skolepolitikkens fokusering på inklusion blev det politisk besluttet at anvende LP-modellen på skoleområdet fra august Læringsmiljø og Pædagogisk analyse eller LP-modellen indeholder en række analytiske redskaber på et systemisk teorigrundlag og en systematik til at løse pædagogiske problematikker i skolen, hvilket øger muligheden for at inkludere og bibeholde flere elever i almenområdet end tidligere. Den treårige periode fra 2008 til 2011 blev anvendt til at implementere LP-modellen på alle niveauer i kommunens folkeskoler ved et omfattende efteruddannelsesprogram for lærere, pædagoger og ledere. Næste treårs periode fra 2011 til 2014 kaldes institutionaliseringsperioden, hvor der er fokus på at opretholde og udvikle erfaringer og kompetencer. Arbejdet med LP-modellen evalueres løbende gennem erfaringsopsamlinger fra skolernes team og via kvalitetsrapporten. På baggrund af beskrivelserne i skolernes kvalitetsrapporter vurderer forvaltningen, at alle skoler ser LP kortlægningsundersøgelserne som et værdifuldt redskab til at skabe fokus i deres arbejde med inklusion. Fx skriver en skole at LP arbejdet er et integreret værktøj i lærernes og pædagogernes arbejde med den enkelte elev, med grupper af elever og med hele klasser. Alle skoler drøfter kortlægningsundersøgelsernes resultater i skoleledelsen og i lærergruppen fx i teamsamtaler og på klassekonferencer. Flere skoler har samarbejdet med en LP konsulent, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning eller Dansk Center for Undervisningsmidler for at finde frem til skolens særlige fokusområder for udvikling. Udviklingsbehovene omhandler primært relationsarbejde, trivsel, klasseledelse og struktur. Nogle skoler har inddraget forældre i drøftelser af kortlægningsresultaterne fx på skolebestyrelsesmøder og ved skole/hjem samtaler. Mange skoler har gode erfaringer med at samarbejde, dele viden og idéudvikle i netværk med fx i LP tovholdergrupper og i AKT- teams. Desuden bruger skolerne deres analyseresultater som pejlemærker for kompetenceudvikling. Det er forvaltningens vurdering at skolerne arbejder kvalificeret med LP kortlægningsresultaterne og bruger dem som grundlag for at optimere deres samlede indsats for at være en inkluderende skole. Forvaltningens anbefalinger At skoler fortsat arbejder på at udvikle nye indsatser for at inddrage forældre i samarbejdet om at være en inkluderende skole At alle skoler vælger konkrete fokuspunkter for deres arbejde med inklusion 14

15 DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND Formålet med den specialpædagogiske bistand er at fremme udviklingen af elever med særlige behov i overensstemmelse med de krav, der er angivet i folkeskoleloven. Som led i tankerne om den inkluderende folkeskole er den specialpædagogiske bistand mere end blot traditionel specialundervisning. Der er stort fokus på at inkludere eleverne i skolernes almenundervisning. Der er fokus på at inkludere elever med vanskeligheder indenfor de traditionelle faglige vanskeligheder og generelle indlæringsvanskeligheder i almenundervisningen. Det samme gælder elever med vanskeligheder indenfor adfærd, kontakt og trivsel samt elever med forskellige diagnoser. Dette stiller krav til lærernes kompetencer, og det er vigtigt at skolerne fokuserer på både speciallærernes som de øvrige læreres kompetenceudvikling. Den 1. januar 2012 er specialundervisningen i Roskilde Kommune blevet decentraliseret. En yderligere beskrivelse af decentraliseringen af specialundervisningen findes under afsnittet Lokale indsatser. Den specialpædagogiske bistand omfatter Rådgivning til forældre, lærere, pædagoger eller andre, hvis indsats har væsentlig betydning for elevens udvikling Kompenserende it-redskaber Differentieret undervisning Holdundervisning Personlig assistance til eleven i forbindelse med praktiske vanskeligheder Særligt tilrettelagte aktiviteter, der kan gives i tilslutning til elevens specialundervisning AKT Adfærd, Kontakt og Trivsel 15

16 Kompetencecentre De fleste skoler har nu et kompetencecenter, hvori den specialpædagogiske bistand organiseres. Forvaltningen vurderer, at det fortsat er vigtigt, at skolerne har velfungerende kompetencecentre, hvor de specialpædagogiske ressourcer samles. Herved sikres størst mulig fleksibilitet, således det enkelte barn får det bedst mulige undervisningstilbud. Kompetencecentret skal ses som en integreret del af skolens liv og medvirke til at sikre den løbende debat om den inkluderende folkeskole. LP-modellen LP-modellen er et vigtigt redskab i arbejdet med den specialpædagogiske bistand. Læs mere om skolernes arbejde med LP-modellen i afsnittet Pædagogiske processer. Linjefag i specialpædagogik Andelen af lærere med linjefagsuddannelse i specialpædagogik eller tilsvarende kompetencer ser således ud i skoleårene : 2007/ % 2008/ % 2009/ % 2010/ % 2011/ % Mange lærere med speciale i specialpædagogik går i disse år på pension. I en årrække har lærere ikke haft linjefag i specialpædagogik i deres læreruddannelse, hvorfor mange lærere ikke kan rubriceres i gruppen af lærere med linjefag eller med tilsvarende kompetencer. Forvaltningen vurderer, at skolerne har for få lærere med linjefagsuddannelse i specialpædagogik eller med tilsvarende kompetencer. Andelen er dog øget i første kvartal 2013, idet 22 lærere og pædagoger har afsluttet en linjefagsuddannelse i specialpædagogik. Forvaltningens anbefalinger At skolerne tænker inklusionstiltag ind i den specialpædagogiske bistand At skolerne beskriver principper og retningslinjer for kompetencecentrene At alle skoler etablerer et kompetencecenter At der uddannes flere linjefagslærere med speciale i specialpædagogik 16

17 UNDERVISNINGEN I DANSK SOM ANDETSPROG Dansk som andetsprog er et særligt fagområde, som omfatter Basisundervisning for elever, der skal i gang med at lære dansk. Undervisningen varetages pt. i modtageklasser på Hedegårdenes skole (en klasse) og på Tjørnegårdskolen (to klasser) Supplerende undervisning for tosprogede elever, der fortsat har brug for sprogbaseret støtte. Undervisningen tilrettelægges som en dimension i den øvrige undervisning eller kan i særlige tilfælde organiseres som holdundervisning udenfor den almindelige skoletid Undervisningen i dansk som andetsprog vedrører alle skolens lærere og skal indarbejdes som en dimension i alle fag. Undervisningen skal tage udgangspunkt i den enkelte elevs fagfaglige og andetsproglige udvikling. Generel beskrivelse og vurdering af undervisningen i dansk som andetsprog i Roskilde Kommunes skolevæsen På baggrund af beskrivelserne i skolernes kvalitetsrapporter vurderer forvaltningen, at skolerne i de forløbne år har arbejdet målrettet med at videreudvikle området. For eksempel er antallet af lærere med linjefag i dansk som andetsprog steget kraftigt, ligeledes ses en fremgang for tosprogede elevers karakterer ved Folkeskolens Afgangsprøve. Der er dog stadig fokus på, at arbejde på en forbedring af de tosprogede elevers resultater. Lærere med linjefag i dansk som andetsprog eller med tilsvarende kompetencer Efteruddannelse af lærere indenfor området medvirker til en mere kvalificeret og struktureret undervisning samt en mere sikker skelnen mellem de elever, der har brug for undervisning i dansk som andetsprog og de, der har behov for specialundervisning. Andelen af lærere med linjefagsuddannelse i dansk som andetsprog eller tilsvarende kompetencer ser således ud i skoleårene : 2007/ % 2008/ % 2009/ % 2010/ % 2011/ % 17

18 Kommunale indsatsområder til udvikling af undervisningen og dens kvalitet Handleplan for pædagogiske og undervisningsmæssige aktiviteter for tosprogede børn i Roskilde Kommunes Folkeskoler tegner den overordnede ramme for arbejdet med tosprogede børn. Målet for handleplanen er at udligne den nuværende karakterforskel mellem tosprogede og etnisk danske elever ved folkeskolens afgangsprøve. Målsætningen er, at Roskilde Kommunes undervisningstilbud indenfor tosprogsområdet skal udvikles og styrkes yderligere, således at tosprogede elever kan tilgodeses med relevante undervisningstilbud, der gør dem i stand til at gennemføre et folkeskoleforløb på lige fod med etnisk danske elever og give dem en tilstrækkelig faglig basis til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Herudover arbejdes med følgende indsatser: Alle skoler med tosprogede elever udarbejder lokale handleplaner for tosprogs området, der overordnet dækker 3 områder: organisering af undervisningen, skole-hjem-samarbejdet og SFO 10 skoler deltager i Undervisningsministeriets Tosprogstaskforces kampagne to sprog en udfordring. Kampagnen har som formål, at så mange skoler som muligt på landsplan udarbejder handleplaner for tosprogsområdet. Der gennemføres en omfattende efteruddannelsesplan for tosprogsområdet. 70 lærere har pt. været på 60-timers basis-kursus i dansk som andetsprog og 90 lærere på kursus i dansk som andetsprog i fagene. Et stort antal lærere har deltaget i temadage om dansk som andetsprog Forvaltningens anbefalinger Fokus skal i den kommende periode lægges på implementering og forankring af Handleplan for pædagogiske og undervisningsmæssige aktiviteter for tosprogede børn i Roskilde Kommunes Folkeskoler Dette skal ske i tæt tilknytning til arbejdet med læsehandleplanen herunder sprogindsats i SFO Skolerne skal arbejde på at forbedre de tosprogede elevers resultater ved folkeskolens afgangsprøve 18

19 SKOLEFRITIDSORDNING SFO er et pædagogisk tilbud til børn, som er optaget i skolen eller har den alder, hvor de vil kunne optages i børnehaveklasse. SFOen bidrager til at opfylde folkeskolens formål ved at fremme børns trivsel, udvikling og læring. Det pædagogiske arbejde i SFOen understøtter børnenes selvvalgte aktiviteter og indeholder samtidig pædagogisk tilrettelagte aktiviteter. SFOen er omfattet af folkeskolelovens almindelige bestemmelser om folkeskolens styrelse. Generel beskrivelse og vurdering af SFO i Roskilde Kommunes skolevæsen Folkeskoleloven stiller krav om en mål- og indholdsbeskrivelse for det pædagogiske arbejde i SFOen. Mål- og indholdsbeskrivelserne for de enkelte skoler har desuden været fremlagt og godkendt i de respektive skolebestyrelser. SFOerne har beskrevet deres arbejde i med fem mål- og indholdstemaer i de enkelte skolers kvalitetsrapporter. I beskrivelserne er der særlig fokus på en uddybning af samarbejdet mellem pædagoger og lærere. Udover dette har SFOerne haft fokus på At udvikle og strukturere samarbejdet mellem pædagoger og lærere At udvikle et ligeværdigt samarbejde mellem lærere og pædagoger, hvor ledelsen udmelder rammer og tid til samarbejdet. Fx har en SFO god erfaring med at samarbejde ud fra et fælles mål- og værdigrundlag med fokus på børnenes trivsel og sociale kompetencer At udvikle arbejdet med klassens sociale liv fx ved hjælp af LP- og AKT-metoder At inddrage krop, bevægelse og sundhed i dagligdagen Tre SFOer er blevet certificeret som idræts-sfoer, hvilket betyder, at der nu er fire certificerede idræts-sfoer i Roskilde Kommune Nogle skoler har valgt at have ét fælles klasseråd per klasse og har derfor nedlagt deres SFO-forældreråd Forvaltningen vurderer, at alle SFOer arbejder kvalificeret med mål- og indholdsbeskrivelserne. I skoleårene 2013/2014 og 2014/2015 fortsætter SFOerne arbejdet med at opsætte konkrete mål og succeskriterier. Tre fritidshjem henholdsvis Peder Syv, Gadstrup og Dåstrup Fritidscenter er omorganiseret til SFO i

20 Mål- og indholdstemaer Mål for samspillet mellem SFOens pædagogiske aktiviteter, skolens undervisning og samarbejdet mellem skole og hjem Beskrivelse af den overordnede ramme for de pædagogiske aktiviteter og det samarbejde med forældrene, der foregår i skolefritidsordningen I hvilket omfang og i givet fald på hvilken måde SFOen tilbyder lektiestøtte I hvilket omfang og i givet fald på hvilken måde SFOen gør en målrettet indsats i forhold til støtte eller udfordringer til børn med særlige behov, forudsætninger m.v. I hvilket omfang og i givet fald på hvilken måde SFOen inddrager krop, bevægelse og sundhed i hverdagen, herunder i hvilket omfang det sker i samarbejde med idrætsforeninger eller lignende. Samarbejde mellem SFO og indskoling Formålet med et samarbejde mellem SFO og indskoling er blandt andet at skabe trivsel for børnene. I beskrivelserne af samarbejdet mellem SFO og indskoling er der fokus på, hvordan pædagogers kvalifikationer og kompetencer indgår i undervisningsdelen. Det er fortsat et udviklingspunkt for nogle skoler at planlægge et ligeværdigt samarbejdet i fællesskab. Gennemsnittet for SFOernes anvendelse af timer i forbindelse med pædagogers deltagelse i undervisningen, ture og aktiviteter er steget fra 4,6 % i 2009/2010 til 5,9, % i 2011/2012. Der er stor forskel på hvor mange timer pædagoger fra SFOer deltager i undervisningen på de enkelte skoler. Spændet ligger mellem 2,4 % til 13,0 % af SFOens samlede normering. Forvaltningens anbefalinger At SFOers pædagogiske arbejde videreudvikles og styrke At alle skoler udvikler et ligeværdigt samarbejde mellem pædagoger og lærere At der udarbejdes mål og succeskriterier for: - Forældresamarbejdet - Samspillet mellem SFO og skole - Indsats for børn med særlige behov - Krop, bevægelse og sundhed - Børnenes eget valg af aktiviteter I næste kvalitetsrapport 2013/2014 skal SFOer evaluere: - Om mål og succeskriterier er nået - Hvordan det ses i praksis, at målene er nået 20

21 RESULTATER Gode læsekompetencer er en vigtig forudsætning for, at tilegne sig tilstrækkelig viden i folkeskolen. Undersøgelser viser, at en afgørende faktor for at gennemføre en ungdomsuddannelse er læsekompetencerne. Forvaltningen har fortsat fokus på læsning som et kommunalt indsatsområde, hvor en læsehandleplan blev iværksat fra august Indsatsen skal ses i relation til læsekompetencens store betydning for alle fag, men med særligt fokus på mellemtrin og overbygning. Nationale test De nationale test er et værktøj til den løbende evaluering, som blandt andet kan bidrage til lærerens planlægning af undervisningen. Testene afprøver udvalgte områder, der er egnet til at blive testet på en computer. Der er i skoleåret gennemført nationale test i følgende fag/klassetrin: Dansk; 2., 4., 6., og 8. klasse Matematik: 3. og 6. klasse Engelsk 7. klasse Geografi, biologi og fysik/kemi: 8.klasse Resultaterne af de nationale test er ikke medtaget i kvalitetsrapporten, da de ifølge Folkeskoleloven 55b er fortrolige. Det betyder, at kun de personer, der direkte har brug for elevens resultater kan få dem. Det vil sige eleven selv, forældrene, elevens lærere i faget, skolelederen og forvaltningen. ROSKILDE KOMMUNE SKOLERS RESULTATER FOR 2011/2012 Resultatet af læseprøven i 2012 viser at skolerne i har 84 % sikre læsere på 1. klassetrin. I 2011 var tet 84 % Resultatet af læseprøven viser at skolerne i har 87 % sikre læsere på 3. klassetrin. I 2011 var tet 87 % Resultatet af læseprøven i 2012 viser, at skolerne i har 22 % sikre læsere i skønlitterær læsning og 13 % sikre læsere i faglig læsning på 6. klassetrin. I 2011 var tet på 24 % sikre læsere i skønlitterær læsning og 10 % sikre læsere i faglig læsning på 6. klassetrin. Resultatet af læseprøven i 2012 viser, at skolerne i har 43 % sikre læsere i skønlitterær læsning og 35 % sikre læsere i faglig læsning på 8. klassetrin. I 2011 var tet på 47 % sikre læsere i skønlitterær læsning og 38 % sikre læsere i faglig læsning på 8. klassetrin. 21

22 I forlængelse af den kommunale indsats i årene er der fokus på dansk læsning i folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse. Det kommunale er fra 2011 til 2012 steget med 0,21, fra 6,68 i 2011 til 6,89 i Det kommunale for 10. klasses afgangsprøve er i 2012 på 6,77 Testresultater for hver enkel skole indgår i forvaltningens samlede vurdering af skolernes faglige niveau. En yderligere beskrivelse af det faglige niveau kan læses i afsnit 3. Forvaltningens anbefalinger At der fortsat arbejdes på at forbedre de generelle læseresultater for skolerne i Roskilde Kommune. At skolerne fokuserer på en markant forbedring af resultaterne for andelen af sikre læsere på 6. og 8. klassetrin 22

23 ROSKILDE UNGDOMSSKOLE, FJORDSKOLEN OG NORDGÅRDSSKOLEN Roskilde Ungdomsskole Ungdomsskolens tilbud er et gratis kommunalt fritidsundervisningstilbud for unge bosiddende i Roskilde kommune i aldersgruppen år. Hovedparten af Ungdomsskolens undervisning gennemføres af omkring 250 deltidslærere med vidt forskellig uddannelsesmæssig baggrund. Det væsentligste her er, at underviserne har erhvervet sig kvalifikationer, der modsvarer de unges ønsker om faglig kvalitet samtidig med, at vedkommende evner at skabe den positive stemning, der er grundlaget for elevernes trivsel og læring. Roskilde Ungdomsskoles tilbud omfatter Almenundervisning Den almene undervisning indeholder en meget bred vifte af undervisnings- og aktivitetstilbud rettet mod de unges ønsker og behov. Ungdomsskolen tilbyder herunder en række lektiehjælpskurser. Ungdomsskolen ønsker at fastholde et højt elevtal. I den forbindelse tilstræbes at - Tilbuddet lever op til lovens krav om alsidighed og mangfoldighed - Eleverne får øget deres dannelse og faglige kompetencer, så de også øger deres udbytte af undervisningen i folkeskolen, gymnasiet eller på anden ungdomsuddannelse Forebyggende projekter Ungdomsskolen samarbejder bl.a. med Unge Team, UU, SSP, idrætsforeninger og klubber om etablering af undervisning og aktiviteter for særlige elevgrupper, som af sociale eller skolefaglige grunde har behov herfor. Hensigten er fx at forebygge begyndende kriminalitet eller hindre frafald fra en uddannelse. Ungdomsskolen ønsker at udbygge samarbejdsrelationerne med henblik på - At udbygge samarbejdet med de nævnte organisationer - At opbygge kurserne målrettet til de meget forskellige elevgrupper 23

24 Prøveforberedende undervisning Ungdomsskolen tilbyder prøveforberedende undervisning til elever, som enten har brug for at forbedre deres standpunkt i et prøvefag, komme tilbage fra en efterskole i utide eller tidligere har fravalgt et prøvefag i folkeskolen. Ungdomsskolen tilstræber, at individualisere undervisningen med henblik på at maksimere hver enkelt elevs udbytte. Knallertundervisning Knallertundervisningen er etableret med henblik på at forbedre trafiksikkerheden blandt unge knallertkørere. Ungdomsskolen tilstræber en høj deltagelses- og gennemførelsesprocent med henblik på at nedbringe antallet af knallertuheld med unge. Elevernes fremmøde Den lige fremmødeprocent skønnes at ligge omkring %. Ungdomsskolen gennemfører forskelligartede tiltag for at sikre størst muligt fremmøde, fx tilbydes mange kurser tidsmæssigt komprimerede. Ungdomsskolen tilstræber at fastholde eleverne med henblik på, at de oplever kontinuitet i undervisningen og dermed sikrer deres udbytte af denne. Evaluering og undervisningsmiljøvurdering Ungdomsskolen gennemfører både midtvejsevaluering og slutevaluering med udgangspunkt i et spørgeskema. Desuden udfyldes et undervisningsmiljøvurderingsskema. Ungdomsskolens ledelse uddrager essensen af evalueringerne med henblik på at forbedre undervisningens kvalitet. Ungdomsskolen tilstræber, at en stadig større andel af eleverne giver positive tilbagemeldinger på evaluerings- og miljøvurderingsskemaerne. Fjordskolen Fjordskolen er Roskilde Kommunes specialskole og SFO. Skolen består af to afdelinger: Fjordskolen Lysholm: specialskole og SFO for 50 elever fortrinsvis med generelle og specifikke indlæringsvanskeligheder. Cirka 60 % af Lysholms elever kommer fra Roskilde Kommune. Fjordskolen Hedevang: specialskole og SFO for 85 elever med autisme spektrum forstyrrelser (ASF) og ADHD. Omkring 80 % af eleverne på Hedevang er Roskilde borgere. Fjordskolens mål er at bidrage mest muligt til den enkelte elevs udvikling og livskvalitet. Livskvalitet betragtes som en forudsætning for elevernes udvikling og læring. Der stræbes således efter, at hverdagen skal præges af glæde, tryghed, optimisme og anerkendelse. Fjordskolens læringsmiljø udgøres af faglig undervisning inden for rammerne af bekendtgørelsen for specialundervisning, Folkeskoleloven, mål- & indholdsbeskrivelsen i SFO samt personlig og social vejledning og støtte. Fjordskolens undervisning, SFOens pædagogiske aktiviteter og forældresamarbejdet er helhedsorienteret og flerfagligt. Den enkelte elev på Fjordskolen støttes i at arbejde aktivt for egen læring, udvikling og livskvalitet. Skolen arbejder specifikt med Roskilde Kommunes læsehandleplan. Derudover arbejdes der med målfastsættelse, evaluering og dokumentation. 24

25 Fjordskolens specialiserede tilbud er tilpasset den enkelte elev, hvor undervisningen foregår i en vekselvirkning mellem klasse-, hold- og individuel undervisning. Eleverne mødes og undervises ud fra en forståelse for deres særlige forudsætninger, og skolen stræber efter stadig forbedring og udvikling af elevernes kompetencer med henblik på størst mulig inklusion. Det betyder at udvikling af personlige og sociale kompetencer spiller en central rolle i undervisningen. Nordgårdsskolen Nordgårdsskolen er Roskilde Kommunes skole/dagbehandlingstilbud til børn og unge med alvorlige følelsesmæssige, sociale og/eller neurologiske vanskeligheder. Skoletilbuddet består fra 1. august 2010 af tre afdelinger: Nordlyset, Nordstjernen og Nordkaperen i alt normeret til 28 elever. Nordgårdsskolens mål er at udvikle eleven til at fungere bedst muligt følelsesmæssigt, kognitivt, socialt og adfærdsmæssigt. Skole/ dagbehandlingen består af både skole- og fritidsdel, hvor behandling og undervisning går hånd i hånd. Der arbejdes ud fra en ressource- og relationsorienterede tænkning. En del af behandlingsarbejdet består i at støtte forældre i at handle afstemt i forhold til barnets reaktioner. Nordgårdsskolen vægter kompetenceudvikling meget højt, og pædagoger og lærere har afsluttet en 3-årig kursusrække i Behandling og undervisning af elever med tilknytningsforstyrrelser. Der har herudover været afholdt to fælles dagskurser og supervision omkring affektiv pædagogik. I den kommende tid vil kompetenceudviklingen komme til at handle om mentalisering og Theraplay. De individuelle elevplaner har en vigtig rolle både behandlings- og undervisningsmæssigt, og der er derfor blevet arbejdet ihærdigt på at få disse optimeret. Der er blevet lavet nye guidelines, og interne konferencer er blevet ændret til behandlingsmøder, hvorved primærpædagog og lærer kommer i endnu tættere dialog med familierådgiver, psykolog og ledelse, når linjerne for undervisning og behandling udstikkes. Målet har været/er at elevplanerne bliver endnu mere skarpe og præcise både mht. beskrivelsen af eleverne og det videre behandlings- og undervisningsforløb. 25

26 Elever, lærere mv. (1) Kommunetotal Kommunetotal Kommune-total Kommunetotal Kommunetotal Antal elever Andelen af elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog 7 % 8 % 7,1 % 8 % 4,9 % Antal spor pr. klassetrin 2,7 2,7 2,4 2,4 2,4 Antal elever pr. klasse 20,1 20,4 20,5 20,0 20,6 Antal elever pr. lærer 10,4 12,0 12,4 12,3 13,3 Procentandel elever i SFO 99 % 98 % 95,8 % 97 % 98,3 % (1) Eksklusiv TCR og specialskoler Computere Antallet af elever pr. computer med internetopkobling (under 5 år gammel) 4,7 4,3 4,3 4,0 4,1 26