Mennesker, som kan klare sig selv, vil klare sig selv

Transkript

1 BEMÆRK: Budgetbemærkningerne baserer sig på Budgetopgørelse 2 pr. 1. september Konsekvenser af reduktioner som resultat af budgetforliget for er således ikke indarbejdet i foreliggende budgetbemærkninger Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget Mennesker, som kan klare sig selv, vil klare sig selv I Hjørring Kommune tror vi på, at alle borgere har et grundlæggende ønske om at kunne klare sig selv mest muligt og længst muligt. Det er således Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalgets ambition, at de borgere som af den ene eller den anden grund har brug for kommunens støtte eller hjælp i en kortere eller længere periode, opnår højst mulig grad af selvhjulpenhed og mestringsevne. Udgangspunktet for de tilbud og ydelser som kommunen leverer, er, at borgeren understøttes på en måde så borgerens egne ressourcer så vidt muligt bringes i spil, og at sigtet vedvarende er rettet mod hjælp til selvhjælp. Investering i sundhed, selvhjulpenhed og mestringsevne At understøtte hjælp til selvhjælp forudsætter investeringer. For at sikre de nødvendige ressourcer til investering i sundhed, selvhjulpenhed og mestringsevne er det afgørende, at den samlede drift på SÆH-området er så effektiv som muligt. Det er gennem den effektive drift, der frigøres midler til den fortsatte investering i forebyggelse og rehabilitering. Effektiv drift har to dimensioner: gør tingene effektivt gør de effektive ting. Den første dimension handler om at få mest muligt ud af de indsatser, der prioriteres, mens den anden dimension handler om at prioritere de indsatser, der giver mest værdi for borgerne. Investeringsstrategi i flerårigt perspektiv Investeringer i sundhed, selvhjulpenhed og mestringsevne giver ikke altid afkast indenfor et budgetår. Budgetlægningen på Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalgets område er derfor udarbejdet i et flerårigt perspektiv. 1

2 Det vil sige, at budgettet udarbejdes med henblik på at opnå balance samlet set i den 4 års budgetperiode. Eventuelle ubalancer i de enkelte budgetår kan således accepteres, så længe budgettet samlet set i 4 års perioden er i balance. Man kan læse mere om tilbud og aktiviteter på Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalgets område på kommunens hjemmeside eller på disse undersider: Sundhed og forebyggelse Hjørring Sundhedscenter Ældre Ældreboliger Handicap og psykiatri 2

3 Sundhed for borgere i Hjørring Kommune Den overordnede sundhedspolitiske ambition er - med borgerne i centrum - at skabe de bedst mulige betingelser for et sundere og bedre hverdagsliv i Hjørring Kommune. Ambitionen er bredt formuleret og favner alle kommunens borgere uanset helbredstilstand, beskæftigelse eller alder. Dermed afspejles, at sundhed ikke er et sektorspecifikt anliggende, og at sundhed tænkes på tværs af fagforvaltninger. Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget har sammen med Den Politiske Koordinationsgruppe for Sundhed en særlig rolle i forhold til at igangsætte og følge op på de andre fagudvalgs udarbejdelse af sundhedspolitiske handleplaner. Derudover har Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget et naturligt fokus på rehabilitering og sundhedsfremme i forhold til de ældre og handicappede, der i forvejen hører til områdets målgrupper, samt de borgere I Hjørring Kommune, der har behov for en specifik indsats jf. sundhedsaftalerne med Region Nordjylland. føre lavere udgifter til den aktivitetsbestemte medfinansiering af det regionale sundhedsvæsen. Det er målet at nedbringe udgifterne til den aktivitetsbestemte medfinansiering gennem rehabilitering og sundhedsfremmende indsatser. Den aktivitetsbestemte medfinansiering spiller således en central rolle i Sundheds.- Ældre- og Handicapudvalgets investeringsstrateg. Ved at investere i rehabilitering og sundhedsfremmende indsatser frigøres midler fra den aktivitetsbestemte medfinansiering, som så til gengæld kan bruges til at (gen)investere i rehabilitering og sundhedsfremmende indsatser. Målet er således at skabe en positiv spiral som illustreret i figur 1. Reducere udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering Endelig hører den kommunale aktivitetsbestemte medfinansiering af det regionale sundhedsvæsen til Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget ansvarsområde. Den aktivitetsbestemte medfinansiering kan betragtes som et overordnet udtryk for sundhedstilstanden blandt borgerne i Hjørring Kommune. En bedre sundhedstilstand vil alt andet lige med- Figur 1 Rehabilitering og sundhedsfremme Frigøre midler til investeringer 3

4 Rehabilitering, sundhedsfremme og forebyggelse er et perspektiv og en sigtelinje på alle områder af SÆH-udvalgets virkefelt. I Hjørring Sundhedscenter er samlet en række medarbejdere med særlig erfaring og viden om sundhedsfremme og forebyggelse, med henblik på at kvalificere sundhedsindsatserne. Nyt samlet Sundhedscenter I 2016 blev kommunens tilbud på sundhedsområdet fysisk samlet på én matrikel på Bidstrupvej 3. Den fysiske samling er forbundet med væsentlige fordele som f.eks. styrkelse af de faglige miljøer og en forenkling af administrative og logistiske arbejdsgange. Dertil kommer, at samlingen løser en række af de pladsproblemer der var i de tidligere lokaliteter. Udover at samle de nuværende sundhedsfunktioner under et tag, er etableret en ny tværsektoriel funktion mellem Hjørring Kommunes Sundhedspleje og Sygehus Vendsyssels Jordemodercenter i det nye sundhedscenter. Funktionen består af flere forskellige forebyggende og behandlende tilbud i forhold til en tidlig indsats til gravide familier og familier med spæd- og småbørn. Hjørring Sundhedscenter udgør desuden den fysiske ramme for kommunal fysioterapi, ergoterapi, genoptræning, rehabiliteringsforløb og forebyggelse. 4

5 Ældre borgere i Hjørring Kommune Hjælp til selvhjælp er nøgleordene, når det gælder om at bevare og måske styrke muligheden for at den enkelte borger kan klare de udfordringer, som hverdagen byder på. Hjælp til selvhjælp handler i første omgang om forebyggelse og et aktivt liv. Hvis kræfterne og ressourcerne svigter, vil Hjørring Kommune træde til med træning, hjælpemidler, praktisk hjælp og pleje. Samtidig vil kommunen arbejde for nye og utraditionelle løsninger på ældreområdet. Det betyder, at frivillige netværk får en større betydning i fremtiden, ligesom ny teknologi og nye tekniske hjælpemidler skal gøre dagligdagen lettere. Hjemmehjælp Hjemmehjælp ydes som hjælp til selvhjælp, dvs. som assistance til nødvendige opgaver eller dele heraf, som borgeren midlertidigt eller varigt er ude af stand til eller kun vanskeligt kan udføre på egen hånd eller ved familiens hjælp. Al hjemmehjælp ydes ud fra en rehabiliterende tilgang, uanset hvor omfattende behov den enkelte borger har. Fremtidens hjemmehjælp - er betegnelsen for den tilgang til hjemmehjælp som Hjørring Kommune siden 2015 har arbejdet med i forhold til borgere med behov for hjemmehjælp og rehabilitering efter Servicelovens 83 og 83a. Den centrale forskel fra tidligere tiders hjemmehjælp er, at alle borgere som søger og er berettiget til hjælp - og som i øvrigt vurderes at kunne få udbytte af et rehabiliteringsforløb - vil få bevilget et rehabiliteringsforløb. Når rehabiliteringsforløbet er gennemført tages stilling til hvilken indsats, der fremover er brug for. Det overordnede formål med Fremtidens Hjemmehjælp er at understøtte borgernes hjælp til selvhjælp. Målet er at styrke borgeren til længst muligt og i videst muligt omfang at kunne klare sig med mindst muligt assistance. 5

6 85% Ældreområdet Målkurve for andel selvhjulpne borgere (Andel 65+ udenfor hjemmepleje og plejecentre) Ældrecentre Kommunens 14 ældrecentre danner ramme om 588 plejeboliger egnet til særligt plejekrævende borgere. Hver enkelt plejebolig er at betragte som borgerens egen bolig, hvor hjælpen til pleje 24 timer i døgnet er indenfor rækkevidde. 80% 75% Figur 2 81,0% 80,7% 80,4% 80,0% Plejeboliger Antal pladser* Faste somatiske plejeboliger 405 Faste skærmede plejeboliger 105 Midlertidge pladser 58 I alt 588 Samlet personalenormering 508 *) Reduktionsforslaget om at nedlægge plejeboligkapacitet i lyset af vigende efterspørgsel efter plejeboligedels medføre et lavere samlet antal pladser og dels en ændret fordeling mellem faste og midlertidige pladser. Figur 2 viser en målkurve for andelen af selvhjulpne borgere blandt de 65+ årige frem mod Målkurven er udtryk for, at antallet af borgere som får hjælp i hjemmeplejen eller på ældrecentrene holdes konstant, selvom antallet af 65+ årige er stigende. De senere års udvikling i andelen af selvhjulpne antyder at målsætningen er realistisk at indfri. Ældrecentrene tager afsæt i Det gode Hverdagsliv, hvor der er fokus på den enkelte borgers liv og værdier. Det vil sige, at der er fokus på fællesskab og aktiviteter i hverdagen, som bringer det hjemlige liv ind, som en naturlig del af plejecenterets daglige rytme livshistorien er en væsentlig faktor for samarbejdet mellem den enkelte borger og dennes kontaktperson den enkelte borger sættes i centrum for dermed at kunne fortsætte sit liv og sin hverdag med livskvalitet og egne værdier 6

7 Ældrecentre tager også hånd om et stigende antal borgere med demens, der ikke længere kan bo i eget hjem. De særlige behov, der skal sikre borgere med demens en god omsorg, leveres ofte i skærmede demensafsnit. Der ses dog en udvikling i retning af, at flere og flere borgere med demens også bor i de somatiske afsnit. Udviklingen i samfundet, hvor sundhedstilstanden begynder at slå igennem, viser, at borgere, der får tildelt en plejebolig, ofte er komplekse, hvor mange har én eller flere diagnoser. Der ses f.eks. en stigning i forhold til ældre med psykiske sygdomme. kvalitetsstandard/servicekontrakt. hvordan sikres borgernes mestringsevne af eget liv (hvordan skaber vi rammerne og muligheden for at borgeren forbliver længst mulig i eget liv ) muligheder for velfærdsteknologiske bidrag til den rehabiliterende indsat på ældrecentrene tværfaglighed og vidensdeling som redskaber i den rehabiliterende tilgang/kultur styrkelse af tidlig opsporing og triagering. Kompleksiteten i de øgede behov hos borgerne kræver til stadighed øgede faglige kompetencer hos medarbejdere på plejecentre. Der arbejdes med en række udviklingsmål for plejecentrene: synliggørelse og dokumentation af hvordan og hvor meget rehabiliteringsindsatsen på de midlertidige pladser virker kompetenceudvikling af medarbejdere på midlertidige pladser. fortsat udvikling af og fokus på samarbejdet med frivillige. Der er derudover igangsat et udviklingsarbejde med henblik på at afklare rammerne for, hvad fremtidens plejecentre skal kunne levere. Her sættes fokus på: 7

8 Borgere med handicap og udsatte i Hjørring Kommune Den overordnede handicappolitiske vision for Hjørring Kommune er at være et inkluderende lokalsamfund, hvor der er fællesskab, lige rettigheder, pligter og udfoldelsesmuligheder for alle. Borgere med handicap skal sikres mulighed for deltagelse i samfundslivet. Fokus på misbrugsområdet I de senere år har der været en stigende efterspørgsel på både ambulant og døgnbehandling for alkohol- og stofmisbrug. Hjørring Kommune har kun selv en begrænset tilbudsvifte på Behandlingscenter Nordenfjord, hvorfor en del af behandlingerne har været i eksterne tilbud. Der er stort fokus på at udvikle og målrette behandlingen mod metoder med størst mulig effekt. Sundheds-, Ældre- og Handicapområdet har desuden ansvaret for opgaveløsningen på voksenhandicapområdet. Opgaverne fordeler sig på bostøtte, botilbud og dagtilbud for såvel fysisk som psykisk handicappede borgere og/eller særligt udsatte borgere, herunder alkohol- og stofmisbrug. Det er de enkelte fagforvaltninger, der har ansvaret for at igangsætte og følge op på initiativer på hver deres område, mens Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget har rollen som koordinator og sekretariat for handicappolitiske tiltag på tværs af forvaltningerne. Interne og eksterne tilbud Borgere med handicap i Hjørring Kommune kan tilbydes en indsats i enten kommunens egne tilbud eller i private, regionale eller andre kommunale tilbud. Årsagen til køb af pladser i eksterne tilbud kan være, at Hjørring Kommune ikke har kapacitet eller ikke har et relevant tilbud til borgere, der har behov for en højt specialiseret indsats. Hjørring Kommune har pt. 4 dagtilbud, 23 botilbud og 5 bostøttecentre, der har følgende antal pladser: 8

9 Interne tilbud handicapområdet Antal pladser Dagtilbud - beskyttet beskæftigelse 60 Dagtilbud - aktivitets- og samvær 130 Botilbud 226 I alt 416 Nye botilbud i 2016 Opgangsfællesskabet Penta på St. Kirkestræde Botilbud med 5 pladser til yngre borgere med aspergers syndrom, udviklingsforstyrrelse eller lignede diagnoser indenfor autismespektret. Ny styringsmodel for botilbudsområdet På Botilbudsområdet er en ny styringsmodel under udvikling. Modellen ligner tildelingsmodellen til plejecentrene på ældreområdet, og er dermed en pakkemodel, hvor hver borger bliver visiteret en pakke. Ideen er, at der skal være en direkte sammenhæng mellem borgernes pakker og botilbuddenes driftsgrundlag. Modellen forventes at være fuldt ud implementeret ultimo 2017 Øverste etage Bispecentret Botilbud med 8 pladser til yngre borgere med lettere udviklingshæmning. Begge nye tilbud er døgndækket. LEON-princippet Udgangspunktet for al aktivitet er LEON-princippet (LEON = Laveste Effektive OmkostningsNiveau). Det betyder, at indsats og ydelser leveres på det mest effektive niveau nederst i pyramiden, som angivet i figur 3. At tage udgangspunkt i LEON-princippet vil blandt andet sige, at botilbud i videst muligt omfang tilbydes i nærområdet i Hjørring Kommune, hvorved netværks- og familierelationer og dermed hjælp til selvhjælp kan styrkes, samtidig med, at et vedvarende fokus på mestringsevne i den pædagogiske indsats kan sikres. 9

10 Figur 3 Specialliserede hellhedstilbud Botillbud med døgndækning Botilbud uden døgndækning Bostøttecentret (støtte i eget hjem og evt. dagtilbud) Andel borgere i Hjørring Kommunes tilbud 80% 70% 60% 50% 40% Handicapområdet Andel af borgere i Hjørring Kommunes egne handicaptilbud Intern andel af bo- og dagtilbud inkl. bostøtte Inkl. bostøtte Ekskl. bostøtte Gennem de senere år har andelen af borgere i Hjørring Kommunes egne tilbud sammenlignet med købte pladser i andre kommuner da også været stigende, som det fremgår af figur 4 herunder. Det fremgår, at andelen for botilbud har været nogenlunde stabil henover årene, men at den samlede andel, hvori bostøtte indgår har været stigende. Figur 4 En øget tilgang Voksenhandicapområdet har i de senere år gennemgået en markant udvikling præget af opdrift. Opdriften skyldes især en tilgang af borgere med psykiatriske diagnoser samtidig med, at det generelt gælder, at middellevetiden for borgere med handicap nærmere sig middellevetiden for befolkningen som helhed. Tilgangen har således gennem flere år været større end afgangen. 10

11 Prognoser peger på, at der også i de kommende år vil være tale om opdrift. Alt andet lige synes der at være tale om en opdrift, der kan håndteres indenfor de vedtagne budgetrammer for budgetperioden. Mio. kr. pr. md. 35 Udgiftsniveau for bo-og dagtilbud på handicapområdet Prognoseusikkerhed Regnskab/budgetforudsætninger Figur 5 11

12 Sundheds- Ældre og Handicapudvalgets samlede budgetramme: B2017 B2018 B2019 B2020 Sektor SundhedÆldre Sundhed Ældre Aktivitetsbestemt medfinansiering Sektor Handicap Interne tilbud Eksterne tilbud Sektor Sikringsområdet Sektor Socialtilsyn Nord Udvalget i alt