Klima- og miljøregnskab 2016

Transkript

1 Klima- og miljøregnskab 2016

2 Klima- og miljøregnskab 2016 REGION NORDJYLLAND Niels Bohrs Vej Aalborg Øst Telefon: Klimaregnskab Niras A/S Sortemosevej Allerød CVR-nr Tilsluttet F.R.I. Miljøregnskab DHI Agern Allé Hørsholm CVR nr. DK Telefon: Telefax: [email protected] Maj 2017

3 RESUMÉ I nærværende rapport præsenteres det andet samlede klima- og miljøregnskab for Region Nordjylland (RN). Rapporten indeholder regionens syvende klimaregnskab og afrapporterer for årene Klimaregnskabet er udarbejdet med udgangspunkt i RN s økonomiske regnskab for Klimaregnskabet har til formål at skabe overblik over samtlige kilder til klimapåvirkning fra regionens aktiviteter også kaldet klimafodaftryk. Klimaregnskabet skal derved hjælpe med at udpege indsatsområder til Regionens klimastrategi. Ved at kortlægge emissionerne for en årrække opnår regionen indsigt i den udvikling, der har fundet sted, og gennem de årlige opdateringer af klimaregnskabet vil effekten af virkemidlerne, under visse betingelser, kunne følges. Det første klimaregnskab blev udarbejdet for årene Klimaregnskabet afspejler de administrative ændringer fra , hvoraf den vigtigste ændring er, at Sygehus Thy-Mors og Sygehus Vendsyssel er lagt sammen til Regionshospital Nordjylland. Siden 2015 er regionens indsamlede affaldsmængder endvidere medtaget i klimaregnskabet. På linje med klimaregnskabet, har RN siden 2015 udarbejdet et Miljøregnskab, hvis resultater også præsenteres i indeværende rapport. Miljøregnskabet har til formål at skabe overblik over udviklingen i forbrug af vand samt miljøpåvirkningen fra spildevandsafledning af lægemidler og kemikalier fra regionens hospitaler. Resultater - Klimaregnskab Resultaterne i klimaregnskabet bevæger sig på to niveauer. Ét niveau viser regionens totale klimafodaftryk og derved regionens absolutte klimapåvirkning som virksomhed. Det andet niveau viser udledninger fra energiforbrug i bygninger og for transport, der er detaljeret yderligere for at opfylde den aftale RN har indgået med Danmarks Naturfredningsforening (DN). Nedenfor ses sammenhængen mellem det totale klimaregnskab og de dele af regnskabet, som er detaljeret som del af DNkortlægningen. Side 2 / 86

4 Figur 1 Sammenhæng mellem det fulde klimafodaftryk (hele lagkagen) og de detaljerede områder til DN (de fragmenterede stykker) De udledninger, der afrapporteres til DN, udgør (som i 2015) omkring 16 % af den samlede CO 2e-udledning, men omfatter samtidig nogle af de områder, som RN har størst mulighed for at påvirke. Oversigten nedenfor viser udviklingen i udledninger. Figur 2 Rapportering af udledninger til Danmarks Naturfredningsforening: Udledninger fra energi og transport opgives i absolutte tal med 2014 som baseline-år. Forbruget (energiforbrug) er graddagskorrigeret og emissionsfaktoren fastholdes på 2014 niveau, hvilket er i tråd med DN s retningslinjer for indrapportering. Region Nordjylland Område/delområde Energiforbrug i regionale bygninger i alt Total CO 2e udledning tons/år Ændring 2015 til 2016 Ændring baseline-år til % -4% Administrationen % -8% Specialsektoren % 24% Psykiatri % -2% Aalborg Universitetshospital % -10% Regionshospitalet Nordjylland % -3% Sygehus Apotek % 7% Transport (brændsler) i alt % 1% Brændsel, egne og leasede køretøjer og maskinpark % 4% Brændsel, medarbejdernes køretøjer % -2% Kollektiv transport i alt % -14% Fly % -14% I alt for Region Nordjylland % -4% Udledning ved årlig 2 % reduktion Side 3 / 86

5 I aftalen med DN har RN forpligtet sig til en reduktion på 2 % årligt inden for energiforbruget i regionens bygninger, brændsler brugt i regionens bilpark og medarbejdernes køretøjer samt al medarbejderflytransport. Grundet den udvikling regionen har undergået er det valgt at opdatere baseline året til En dybere begrundelse kan læses i kapitel 4. Som det ses i tabellen ovenfor er det ikke lykkedes at opfylde målsætningen for Energiforbruget stiger med 1 %. Udledningerne forbundet med transport falder samlet i DN afrapporteringen. Det procentmæssige største fald sker indenfor forbrug af brændsler i egne og leasede køretøjer og maskinpark, hvor der fra 2015 til 2016 sker et fald på 9 %. Dette skyldes et fald i forbruget af brændsler. For Brændsel til medarbejdernes køretøjer sker der henholdsvis et lille fald, for Fly sker der en stigning på 8 %. På næste side ses en oversigt over det samlede klimaregnskab fordelt på forskellige områder. Figur 3 Klimafodaftrykket i absolutte tal fordelt på områder CO2 udledninger (ton): Region Nordjylland Administrationen Apoteket Øvrig sundhed Psykiatrien Specialsektoren Aalborg Universitetshospital Regionshospital Nordjylland Total Overordnet set stiger udledningen fra Region Nordjylland med næsten 6 % fra 2015 til Det ses, at de to sygehuse tilsammen udgør mere end 50 % af regionens samlede udledning i 2016, hvor også Øvrig Sundhed udgør en stor post (30 %). Her skal der tages højde for, at der ligger en del afledte emissioner under Øvrig sundhed, som stammer fra andre regioner, staten og private hospitaler/klinikker. Sygehusene er således den største bidragsyder til regionens totale udledning. Klimafodaftrykket fra Transportområdet falder med 1 %, og udledningen fra Udstyr falder med 2 % fra 2015 til Forplejning falder med 7 %, hvilket bl.a. skyldes et fald i indkøb af fødevarer fx fra regionshospital Nordjylland og enheden Øvrig Sundhed. Udledningen fra Patientartikler stiger total set med 18 % fra 2015 til 2016, hvilket bl.a. tilskrives øgede udgifter til medicin på Aalborg Universitetshospital, såvel som mere CO 2-intensive indkøb i Psykiatrien. Klimafodaftrykket stiger med 14 % fra Bygninger og Arealer, hvilket primært tilskrives at Administrationen øger forbruget af varer og tjenesteydelser på dette område. Udledningen fra Bygninger og Arealer stiger endvidere for Regionshospital Nordjylland, bl.a. på grund af øgede udgifter (indkøb af tjenester og ydelser). Side 4 / 86

6 CO 2-udledningen fra Service og Administration øges med 7 % fra 2015 til Stigningen forekommer primært i Administrationen på grund af tilsvarende øgede udgifter på dette område. For området Øvrig Sundhed øges udledningen med 4 %, hvilket tilskrives årlige variationer. Fordelingen af RN s totale udledning i 2016 mellem scope 1,2 og 3 kan ses i nedenstående figur. Som det ses udgør scope 1 og 2 udledningen 15 %, mens scope 3 udgør 85 %. Dette illustrerer vigtigheden i at medtage scope 3, da den største del af udledningen forekommer her. Sammenlignet med 2015 falder udledningen fra scope 3 med 1 %, og ellers reflekterer fordelingen billedet for Resultater Miljøregnskab Miljøregnskabet for hospitalerne under Aalborg Universitetshospital (AAUH) og Regionshospital Nordjylland (RHN) har til formål at skabe overblik over udviklingen i forbrug af vand samt miljøpåvirkningen fra spildevandsafledning, herunder afledningen af lægemidler og kemikalier. Dette er det andet miljøregnskab, hvor det første dækkede årerne Opgørelsen af vandforbrug er udført for en 5-årig periode for hvert af hospitalerne i Region Nordjylland. Generelt set er der sket en reduktion i vandforbruget fra 2012 til 2016 på de hospitaler, som hører under AAUH. Nedlæggelser og omorganisering af hospitaler under RHN har påvirket opgørelserne, men der er dog også her sket et fald i vandforbruget i den 4-årige periode fra 2013 til For første gang er de samlede afledte mængder af A- og B-stoffer indeholdt i forbrugte lægemiddelstoffer og kemikalier opgjort. På nuværende tidspunkt (april 2017) er der for lægemiddelstoffer data til rådighed frem til og med De seneste data for kemikalieforbruget er fra Mængderne af forbrugte lægemiddelstoffer har svinget for årene fra 2012 til Dette kan til dels forklares ud fra, at opgørelserne i perioden er blevet forbedret. Der er i den samme periode sket et fald i antallet af miljøkritiske stoffer, der afledes fra hospitalerne. Opgørelserne for kemikalieforbruget og opdelingen i A- og B-stoffer for 2015 og 2016 var præget af en ændret kategorisering af rengøringsmidler og dermed er det ikke relevant at vurdere udviklingstendenser i kemikalieforbruget. Side 5 / 86

7 INDHOLDSFORTEGNELSE Resumé... 2 Resultater - Klimaregnskab... 2 Resultater Miljøregnskab BAGGRUND OG FORMÅL Baggrund Formål KLIMARESULTATER - Drift RN som samlet virksomhed Detaljering af transportområdet Aalborg Universitetshospital Regionshospital Nordjylland Psykiatrien Sygehusapoteket Øvrig sundhed Specialsektoren Administrationen KLIMARESULTATER - ANLÆG Anlæg Sundhedsområdet Anlæg Specialsektoren AFRAPPORTERING TIL DN MILJØREGNSKAB Baggrund & formål Metode Resultater - Vand og spildevand OPGØRELSE AF AFFALDSMÆNGDER KONKLUSION METODEBESKRIVELSE KLIMAAFRAPPORTERING Hvad er et klimaregnskab? Scope 1, 2 og DATAGRUNDLAG Klimafodaftryk DN afrapportering Datainput Emissionsfaktorer og beregninger Bilag 10.5 Bilag 1 Data til nøgletal Bilag 2 Energidata Side 6 / 86

8 Ordliste Klimafodaftryk Klimafodaftryk er en betegnelse for den samlede udledning af drivhusgasser forårsaget af en persons, en virksomheds eller et samfunds aktiviteter. Klimafodaftrykket inkluderer således direkte og indirekte udledninger. F.eks. har Danmark som samfund en række indirekte udledninger i udlandet, fordi vi efterspørger udenlandske varer. Scope 1: Direkte udledninger Direkte udledninger er f.eks. afbrænding af benzin i egne biler, naturgas i eget fyr eller udslip af metan fra eget dyrehold. De kaldes direkte udledninger, når en virksomhed har ejerskabet over de anlæg, køretøjer eller dyr, der forårsager udslippet. Scope 2: Indirekte udledninger fra energiforbrug Udledninger fra el- og fjernvarmeproduktion der finder sted, fordi virksomheder efterspørger energi. De kaldes indirekte udledninger, hvis virksomheden ikke ejer produktionsanlægget, som eksempelvis et kulkraftværk. Scope 3: Indirekte udledninger fra øvrigt forbrug Udledninger fra fremstilling af varer og services, der finder sted pga. virksomheders efterspørgsel. De kaldes indirekte udledninger, fordi udledningen finder sted på produktionsanlæg, der ikke er ejet af virksomheden. De indirekte udledninger inkluderer også transporten og bortskaffelsen af de efterspurgte varer og services. Drivhusgasser, CO 2e, CO 2 Klimapåvirkningen analyseres i henhold til IPCCs 1 karakteriseringsfaktorer og angives i CO 2e (CO 2 ækvivalenter). Øvrige indbefattede drivhusgasser (f.eks. CH 4, N 2O, NO) omregnes til den mængde CO 2, som ville medføre samme drivhuseffekt over en periode på 100 år. Hvor der i denne rapport er angivet CO 2, menes altid CO 2e, med mindre andet er angivet. Input-Output tabel Nationaløkonomisk tabel, der angiver handel mellem sektorer i Danmark og import og eksport. Miljøforstærket Input- Output tabel Input-Output tabel hvor en række miljøpåvirkninger, herunder drivhusgasudledninger, er koblet på. 1 Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC), grundlagt af UN til at vurdere globale klimaforandringer. Side 7 / 86

9 1 BAGGRUND OG FORMÅL 1.1 Baggrund Region Nordjylland har vedtaget en ny klimahandlingsplan gældende fra Klimahandlingsplanen fastsætter retningen for regionens kommende klimaindsatser, og omfatter udledningen fra alle tre scopes. Med udgangspunkt i resultaterne fra nærværende rapport, udpeges væsentlige indsatsområder, målsætninger og tilknyttede projekttiltag. Regionen har ligeledes et stærkt fokus på miljø, og siden 2015 har RN fået udarbejdet et miljøregnskab af Danmarks Hydrologiske Institut (DHI). Regnskabet indeholder en opgørelse af vand og spildevand, samt afledning af kemikalier og lægemiddelstoffer fra sygehusene i regionen. Resultaterne fra miljøregnskabet præsenteres i kapitel 10. RN har som den første region i Danmark indgået en klimaaftale med Danmarks Naturfredningsforening (DN), hvor denne rapport ligeledes fungerer som afrapportering for året Rapporteringen til DN præsenteres i kapitel 4. Siden 2015 er regionens indsamlede affaldsmængde endvidere medtaget i den årlige klima- og miljørapportering (kapitel 6). RN afrapporterer endvidere klimafodaftryk til Carbon Disclosure Project (CDP) 2. CDP er en non-profit organisation, som siden år 2000 har efterspurgt klimaregnskaber fra verdens største virksomheder på vegne af verdens største investorer. CDP rapporterne er således et værktøj, der bliver anvendt til at vurdere om virksomheder er en god langsigtet investering. Regionen er en af få offentlige virksomheder, som afrapporterer til CDP. Klimaregnskabet og RNs resultater med drivhusgasreduktion er dermed tilgængelige internationalt. Afrapporteringen åbner også for muligheden for at deltage i CDPs supply chain program, hvor RN gennem et internationalt anderkendt og ensartet spørgeskema kan efterspørge klimainformation fra de største leverandører. I denne rapport introduceres resultaterne fra klima- og miljøregnskaberne i fem kapitler: Klimaresultater for drift Klimaresultater for anlæg Afrapportering til DN Miljøresultater Opgørelse af affaldsmængder 2 Side 8 / 86

10 1.2 Formål Formålet med klima- og miljøregnskabet er at skabe et overblik over, hvilke af RNs aktiviteter, der giver anledning til de største klima- og miljøpåvirkninger. I den forbindelse vil klimaregnskabet hjælpe regionen med at identificere de områder, hvor der med fordel kan reduceres i udledningen og derigennem i klimafodaftrykket. Regionens klimaregnskab består reelt set af syv forskellige driftsregnskaber og to forskellige anlægsregnskaber for årene De syv driftsregnskaber er opdelt efter syv enheder, som alle administreres af regionen: Aalborg Universitetshospital Regionshospital Nordjylland Psykiatrien Apoteket Øvrig sundhed Specialsektoren Administrationen Alle syv enheder, også refereret til som sektorer eller virksomheder, indeholder en række underenheder. Driftsregnskaberne skal hjælpe til at få et billede af det generelle fodaftryk som følge af regionens daglige virke. Der ses bort fra ekstraordinære udgifter til eksempelvis byggerier og indkøb af dyrt specialudstyr, som i stedet inddrages via anlægsregnskaberne. Anlægsregnskaberne giver et billede af regionens klimafodaftryk som følge af de ekstraordinære udgifter, som ikke kendetegner et normalt år. Anlægsområderne er delt op i: Anlæg Sundhedsområdet Anlæg Specialsektoren Miljøregnskabet skaber et overblik over det årlige vandforbrug og herudfra afledning af spildevand på hospitalerne, og resultaterne kan sammenlignes på tværs af hospitaler via nøgletal. Det årlige forbrug af kemikalier (primært rengøringsmiddel) er opgjort for det enkelte hospital og danner basis for en vurdering af hospitalernes miljøpåvirkninger i form af afledning af miljøskadelige stoffer. Forbrug af lægemidler på hospitalerne rapporteres årligt at hospitalernes apoteker, og på baggrund af disse forbrugsdata er der ligeledes foretaget en vurdering af mulige miljøpåvirkninger fra lægemiddelstoffer fra det enkelte hospital. Side 9 / 86

11 2 KLIMARESULTATER - DRIFT I dette kapitel præsenteres resultaterne af klimakortlægningen for driftsregnskabet. Først præsenteres klimafodaftrykket for RN som samlet virksomhed, og dernæst hvordan udledningen fordeler sig på de syv enheder, som regionen er delt op i: Aalborg Universitetshospital Regionshospital Nordjylland Psykiatrien Apoteket Øvrig sundhed Specialsektoren Administrationen Både for RN som samlet virksomhed og hver sektor præsenteres den samlede udledning fordelt på områder, som kan være mulige indsatsområder i en klimastrategi: Bygninger og arealer Forplejning Patientartikler Service og administration Transport Udstyr Og for Øvrig sundhed: Øvrig sundhed eksterne ydelser (private og offentlige) Den samlede udvikling fra 2012 til 2016 vises på tabelform og som søjlediagram, og fordelingen på områder i 2016 vises i et lagkagediagram. Den totale udledning relateres derefter til relevante nøgletal, og udviklingen fra 2012 til 2016 illustreres på tabelform og som graf. I det følgende beskrives, hvad de enkelte områder i kortlægningen dækker over. Bygninger og arealer Bygninger og arealer dækker over energiforbrug i bygningerne (el, vand, fjernvarme, olie og gas), vedligehold af bygninger i form af renoveringsmaterialer og håndværkerudgifter, vedligehold af bygningsinstallationer, vedligehold af arealer, leje af lokaler samt forsikringer relateret til bygninger. Forplejning Forplejning dækker over indkøb og produktion af kost, køb af catering og repræsentation ved møder. Patientartikler Patientartikler dækker over de produkter og ydelser, som er direkte relateret til patienten typisk engangsartikler. Dette er bl.a. medicin, lægelige artikler, medicinske luftarter, testmaterialer og kemikalier, proteser, hjælpemidler, implantater, personlige hygiejnemidler, beskæftigelsesmaterialer og aktiviteter. Side 10 / 86

12 Service og administration Service og administration dækker over alt relateret til drift og service. Her ligger bl.a. linned og beklædning, som er en stor udgift på hospitalerne, og kontorartikler o. lign. som bruges i administrationen, men derudover dækker kategorien primært over køb af services som rengøring, vask og rensning, diagnostiske analyser og undersøgelser, vagt, konsulentbistand, tolkebistand, kontingenter og abonnementer, personaleudgifter (ekskl. løn), kursusafgifter, undervisningsmateriale, forsikringer, abonnementer, forskningsprojekter og andre projekter og øvrige administrationsudgifter. Transport Transport dækker over både patient- og personaletransport, indkøb af brændstoffer til drift af egen bilpark samt indkøb og vedligehold af transportmidler. Udstyr Kategorien udstyr dækker over indkøb, leje og vedligehold af inventar, møbler, apparatur, instrumenter, maskiner, kommunikations- og IT udstyr. Udledningen forbundet med udstyr er alene relateret til produktionen og vedligeholdelsen af udstyret, og altså ikke til energiforbruget i brugsfasen. Figur 4 Kategoriseringen er bygget op omkring hospitalsfunktionen, der udgør Regionens hovedaktivitet. Øvrig sundhed eksterne ydelser (private og offentlige) Indenfor sektoren Øvrig sundhed går en del udgifter til andre regioner, staten, hospitaler i udlandet og privathospitaler og -klinikker. Da klimapåvirkningen forbundet med disse aktiviteter ligger uden for RN s egne virksomheder, er det valgt at samle disse i en særskilt kategori, kaldet Øvrig sundhed eksterne ydelser. Side 11 / 86

13 Udover at præsentere udledningen fordelt på områder, er udledningen for hver sektor beregnet i forhold til relevante nøgletal. Den data der ligger til grund for nøgletallene findes i bilag 1. Nøgletallene er kategoriseret som: Antal ansatte Opvarmet areal (m 2 ) Antal dag-/døgnpladser Antal sengedage Ambulante besøg Udskrivninger Totaløkonomi (kr.) I nedenstående skema ses hvilke nøgletal der benyttes for de forskellige enheder. X indikerer de nøgletal enhederne indeholder. Antal ansatte Opvarmet areal Antal dag- /døgnpladser Antal sengedage Ambulante besøg Udskrivninger Totaløkonomi RN Total X X X Regionshospital Nordjylland X X X X X X X X X X X X Psykiatrien X X X X X X Apoteket X X X Øvrig sundhed X X Specialsektoren X X X X Aalborg Universitetshospital Administrationen X X X Idéen med at beregne enhedernes udledning i forhold til et nøgletal er, at få opstillet parametre til at kortlægge klimapåvirkningen i forhold til den faktiske produktion. Det betyder, at man med et nøgletal kan korrigere for en øget produktionsudvidelse eller -nedlæggelse, og stadig benchmarke klimapåvirkningen år for år. Side 12 / 86

14 2.1 RN som samlet virksomhed Nedenstående figurer viser, hvordan den samlede udledning for driften af regionens enheder fordeler sig i Klimafodaftrykket fordelt på enheder Figur 5 RN total. Klimafodaftrykket i absolutte tal for 2016 fordelt på enheder CO2 udledninger (ton): Region Nordjylland Administrationen Apoteket Øvrig sundhed Psykiatrien Specialsektoren Aalborg Universitetshospital Regionshospital Nordjylland Total Figur 6 RN total. Udviklingen af klimafodaftrykket fra , fordelt på enheder Side 13 / 86

15 Figur 7 RN total. Enhedernes andel (%) af det samlede klimafodaftryk for 2016 Overordnet set stiger udledningen fra Region Nordjylland med næsten 6 % fra 2015 til Det ses, at de to sygehuse tilsammen udgør mere end 50 % af regionens samlede udledning i 2016, hvor også Øvrig Sundhed udgør en stor post (30 %). Her skal der tages højde for, at der ligger en del afledte emissioner under Øvrig sundhed, som stammer fra andre regioner, staten og private hospitaler/klinikker. Sygehusene er således den største bidragsyder til regionens totale udledning Fordeling på områder Figur 8 RN total. Klimafodaftrykket i absolutte tal fordelt på områder CO 2 udledninger (ton): Region Nordjylland Bygninger og arealer Forplejning Patientartikler Service og administration Transport Udstyr Øvrig sundhed Total Klimafodaftrykket fra Transportområdet falder med 1 %, og udledningen fra Udstyr falder med 2 % fra 2015 til Forplejning falder med 7 %, hvilket bl.a. skyldes et fald i indkøb af fødevarer fx fra regionshospital Nordjylland og enheden Øvrig Sundhed. Udledningen fra Patientartikler stiger total set med 18 % fra 2015 til 2016, hvilket bl.a. tilskrives øgede udgifter til medicin på Aalborg Universitetshospital, såvel som mere CO 2-intensive indkøb i Psykiatrien. Klimafodaftrykket stiger med 14 % fra Bygninger og Arealer, hvilket primært tilskrives at Administrationen øger forbruget af varer og tjenesteydelser på dette områ- Side 14 / 86

16 de. Udledningen fra Bygninger og Arealer stiger endvidere for Regionshospital Nordjylland, bl.a. på grund af øgede udgifter (indkøb af tjenester og ydelser). CO 2-udledningen fra Service og Administration øges med 7 % fra 2015 til Stigningen forekommer primært i Administrationen på grund af tilsvarende øgede udgifter på dette område. For området Øvrig Sundhed øges udledningen med 4 %, hvilket tilskrives årlige variationer. Figur 9 RN total. Udviklingen af klimafodaftrykket fra , fordelt på områder Figur 10 RN total. Områderne andel (%) af det samlede klimafodaftryk for 2016 Fordelingen af klimafodaftrykket iblandt de syv områder viser at det fortsat hovedsagligt er Bygninger og Arealer og Øvrig Sundhed, der medfører udledning af CO 2. Tilsammen udgør disse to enheder 45 % af den samlede udledning i Region Nordjylland, mens Udstyr, efterfulgt af Transport, er de sektorer med mindste klimapåvirk- Side 15 / 86

17 ning af de syv undersøgte. I det følgende beskrives alle områderne og de største bidragsydere under hvert enkelt område. Bygninger og arealer Den største bidragsyder til CO 2 fra Bygninger og Arealer er fjernvarmeforbruget som udgør små 34 %. Elforbruget udgør 29 % af udledningen og afbrænding af naturgas og olie udgør 5 %. Samlet set udgør energiforbrug således ca. 68 % af Bygninger og arealer. Denne fordeling ligger i tråd med udledningen i Elforbruget falder med 2 % fra 2015 til 2016, men den nationale emissionsfaktor for el stiger fra 192 g CO 2/kWh i 2015 til 243 g CO 2/kWh i Dette betyder at udledningen fra el stiger, selvom forbruget ikke stiger. De resterende udledninger fra Bygninger & Arealer stammer fra vedligehold af bygninger og arealer (22 %), indkøb af diverse anlæg f.eks. luftregulering (3 %), vandforbrug (1 %), ejendomsadministration (1 %) samt ydelser så som rengøring og rådgivning (1 %). Dertil kommer en del udledninger, som er relateret til anlægsregnskabet, hvor de store investeringer i opførelse og vedligehold af bygninger reelt ligger. Forplejning Det største bidrag til udledningen indenfor Forplejning stammer fra forbehandlet mad så som bagerbrød, færdige middagsretter og babymad (38 %). Madvarer brugt til møder og repræsentation udgør 28 % af udledningerne. Herefter udgør mejeriprodukter 19 % og kødprodukter 5 % af udledningerne, hvortil de sidste udledninger udgøres af mindre forbrug af bl.a. drikkevarer samt frugt og grønt. Patientartikler Forbruget af diverse lægeartikler udgør den største kilde til emissioner med 78 % af udledningen, mens medicin som enkeltprodukt også er en stor bidragsyder med 18 % af udledningen indenfor Patientartikler. Service og administration Service og administration er en bred kategori, hvor de to største bidragsydere er indkøb af services, som dækker over bl.a. konsulenthjælp, revision, vaskeri og rengøring (32 %) og indkøb af møbler (20 %). Herefter følger en række mindre poster, men som stadig er ansvarlige for store dele af udledninger. Indkøb af tekstiler (primært tøj og linned) udgør en stor enkeltpost for især sygehusene og udgør samlet knap 12 %. Herefter følger indkøb af diagnostiske undersøgelser og andet laboratorie arbejde (11%) og forbrug af uddannelsesservices (7%). Mindre bidragsydere indenfor området er forbrug af post og telekommunikationsservices, forsikringer mm. Transport Den største udledning i transportområdet er forbundet med Taxaservices, herunder siddende patientbefordring (25 %). Herefter følger Ambulancekørsel (A, B og C kørsel samt læge- og sengeambulancer) (23 %). Transportområdet er blevet yderligere detaljeret, se afsnit 2.2. Udstyr Side 16 / 86

18 På udstyrsområdet står indkøb af medicoudstyr og kliniske instrumenter for 33 %. Køb og vedligehold af computerudstyr for 25 %. Indkøb af møbler (15 %) samt leje af udstyr og maskiner (19 %) er de øvrige store bidragsydere indenfor kategorien. Øvrig sundhed eksterne ydelser Indenfor sektoren Øvrig sundhed er en stor andel relateret til eksterne ydelser. De eksterne ydelser dækker overvejende over forbrug af eksterne hospitalsaktiviteter, og i mindre grad forbrug af forskellige medicinske klinikker og sundheds- og socialarbejde generelt. Forbruget af eksterne ydelser varierer fra år til år, hvilket har en mærkbar indvirkning på det samlede regnskab Udvikling i forhold til nøgletal Figur 11 Udviklingen af relevante nøgletal fra CO 2/Nøgletal: Region Nordjylland Ton CO 2/Ansat 14,8 15,6 14,2 13,9 14,9 Kg CO 2/m2 299,3 312,5 281,6 271,5 306,0 g CO 2/kr. 54,1 53,4 50,1 46,5 50,7 De tre nøgletal viser en stigning i forhold til Stigningen i Ton CO 2/Ansat skyldes at der er sker et fald i antal ansatte samtidig med at den totale udledning stiger. Årsagen til en stigning i CO 2/m 2 er den samme: Det samlede areal falder, mens udledningen stiger. Tendensen for g CO 2/kr. har været faldende siden Fra 2015 til 2016 stiger den i midlertidig og ender på 2014 niveau. Årsagen til at nøgletallet stiger er at udgifterne falder og udledningen stiger. I 2015 blev der hentet gratis CO2-besparelser, da den nationale emissionsfaktor for el faldt med 33 % fra 2014 til Dette er ikke tilfældet for 2016, hvor emissionsfaktoren stiger med 21 % i forhold til året før. 2.2 Detaljering af transportområdet Regionens transport kan overordnet opdeles i patienttransport, personaletransport og fragt, hvor patienttransporten og personaletransporten er de to altoverskyggende poster. For Region Nordjyllands vedkommende dækker personaletransport over medarbejdernes kørsel i egen bil (personalebefordring), flytransport samt i mindre grad brug og vedligehold af regionens egen vognpark. Personalebefordringen, flytransporten samt de direkte udledninger ved afbrænding af benzin og diesel i regionens egne biler er medtaget og detaljeret i kortlægningen til DN. I forbindelse med opdateringen af klimaregnskabet 2012, blev transportområdet yderligere detaljeret med henblik på at udspecificere klimapåvirkningen ved regionens patienttransport og kunne monitorere på dette område fremadrettet. Patienttransporten opdeles i følgende transporttyper: Planlagt ambulance kørsel, Ambulancekørsel, Taxaservices (herunder siddende patientbefordring), Para- Side 17 / 86

19 mediciner samt Kørselsgodtgørelse, som enten går til patientkørsel i egen bil, offentlig befordring eller fly. Aalborg Universitetshospital samt Regionshospital Nordjylland er de to enheder, som står for størstedelen af regionens transportforbrug. I 2016 stod disse to enheder samlet for 78 % af regionens totale udledning forbundet med transport. I 2016 udledte regionen samlet tons CO 2 på transportområdet. Fordelingen på de forskellige transportformer kan ses i nedenstående tabel: Transportform Ton CO 2e 2015 Ton CO 2e 2016 Andel i % 2016 Patientkørsel i egen bil (godtgørelse) % Personalekørsel i egen bil (godtgørelse) % Planlagt ambulancekørsel (D-kørsel) % Paramediciner % Ambulancekørsel (A, B og C kørsel samt % læge- og sengeambulancer) Medarbejdernes flytransport % Taxaservices, herunder siddende patientbefordring % Godtgørelse af offentlig befordring % (patienter) Patientbefordring med fly % Afbrænding af brændsler i egne transportmidler % Andre processer % Total % Klimafodaftrykket fra Transportområdet stiger med 2 % ift Befordringsgodtgørelse fra transport i taxa og offentlig transport står for 41 % af udledningerne, sammenlignet med 49 % i Tilsvarende dette fald, stiger udledningen fra Ambulancekørsel (A, B og C kørsel samt læge- og sengeambulancer) 16 % til 23 %, hvilket medfører at den samlede udledning forbliver sammenlignelig med Udledningen fra Patientkørsel i egen bil (godtgørelse) falder fra 5 % til 2 %, mens fordelingen af øvrige transportkategorier forbliver uændret. Fra 2015 til Den relative fordeling på transportformer for de øvrige transportkategorier forbliver stort set uændrede fra 2015 til Side 18 / 86

20 2.3 Aalborg Universitetshospital Total udledning fordelt på områder Figur 12 Klimafodaftrykket i absolutte tal for 2016 fordelt på områder CO 2 udledninger (ton) Aalborg Universitetshospital Bygninger og arealer Forplejning Patientartikler Service og administration Transport Udstyr Total Figur 13 Aalborg Universitetshospital total. Udviklingen af klimafodaftrykket fra , fordelt på områder Side 19 / 86

21 Figur 14 Aalborg Universitetshospital total. Områdernes andel (%) af det samlede klimafodaftryk for Udvikling i forhold til nøgletal Figur 15 Udviklingen af relevante nøgletal fra CO 2 udledninger (ton) Aalborg Universitetshospital Ton CO 2/Ansat 11,26 11,30 11,50 11,11 12,00 Kg CO 2/m 2 258,02 263,83 261,90 246,36 274,24 Kg CO 2/sengedag 231,61 249,03 249,78 244,88 281,27 Kg CO 2/Ambulant besøg 119,42 115,40 111,56 101,45 103,96 Kg CO 2/Udskrivning 893,74 905,73 894,69 842,57 921,74 g CO 2/kr. 52,67 50,85 46,27 43,12 44,95 Side 20 / 86

22 Aalborg Universitetshospital er det hospital i regionen, som har den største indflydelse på den totale CO 2-udledning med en andel på 38 %. For Aalborg Universitetshospital faldt den samlede udledning fra 2009 og frem til Fra 2015 til 2016 stiger udledningen overordnet set med 6 %. For de fleste områder stiger udledningen med 4-5 %, mens der er en stigning på 11 % for Patientartikler. Den vigtigste udvikling skitseres nedenfor: Indkøbsposterne for området Bygninger og Arealer falder med 8 %. Ligeledes falder el- og varmeforbrug, hvilket er forventeligt da arealet for Aalborg Universitetshospital er faldet. At udledningen fra området alligevel stiger (4 %), skyldes indkøb af varer med en højere udledning. Den højere udledning fra Patientartikler (11 %) skyldes primært en stigning i indkøb af medicin på 21 %. Den højere udledning fra Service og administration (6%) skyldes indkøb af varer og services med en højere udledning. Udledningen fra transport stiger med 5 %. Der er en stigning for både flytransport, personalebefordring samt ambulancekørsel (ABC og D-kørsel). Ser vi på nøgletallene stiger samtlige nøgletal fra 2014 til Udgifterne for Aalborg Universitetshospital øges med 2 %, og antal ansatte med 4 %. Det opvarmede areal falder med 4 %, og antal sengedage falder med 7%. Antallet af ambulante besøg stiger med 4 %, og antallet af udskrivninger falder med 3 %. Stigningen for nøgletallene skal primært tilskrives den højere udledning for Side 21 / 86

23 2.4 Regionshospital Nordjylland Total udledning fordelt på områder Figur 16 Klimafodaftrykket i absolutte tal for 2016 fordelt på områder CO 2 udledninger (ton) Regionshospitalet Nordjylland Bygninger og arealer Forplejning Patientartikler Service og administration Transport Udstyr Total Figur 17 Regionshospital Nordjylland total. Udviklingen af klimafodaftrykket fra , fordelt på områder Side 22 / 86

24 Figur 18 Regionshospital Nordjylland total. Områdernes andel (%) af det samlede klimafodaftryk for Udvikling i forhold til nøgletal Figur 19 Udviklingen af relevante nøgletal fra CO 2/Nøgletal Regionshospital Nordjylland Ton CO 2/Ansat 9,70 9,81 9,67 8,67 9,35 Kg CO 2/m 2 131,81 135,16 127,59 113,98 132,34 Kg CO 2/sengedag 172,51 175,14 178,72 166,24 175,63 Kg CO 2/Ambulant besøg 106,64 108,68 94,62 82,37 88,48 Kg CO 2/Udskrivning 646,83 616,64 611,96 557,70 596,71 g CO 2/kr. 70,59 67,95 60,48 51,63 56,95 Regionshospital Nordjylland er en sammenlægning af Sygehus Thy-Mors og Sygehus Vendsyssel. Sammenlægningen gælder fra 2016, og i Figur 16, Figur 17 og Figur 19 fremgår årene 2012 til 2015 som en sum af Sygehus Thy-Mors og Sygehus Vendsyssel, for at kunne sammenligne med udledningen med år Hospitalet står for 12 % af regionens samlede udledning i For Regionshospital Nordjylland er den samlede udledning faldet frem til 2015, mens udledningen stiger med 7 % fra 2015 til Ved større organisatoriske ændringer ses ofte et udsving i udledningen. Den vigtigste udvikling skitseres nedenfor: Transport stiger med 43 % grundet en stigning i indenrigsflyvninger samt AC-kørsel. Side 23 / 86

25 CO 2-udledningen fra Bygninger og Arealer stiger med 15 %, hvilket skyldes øgede udgifter på dette området. Forbrug af el og varme forbliver stort set uændret fra 2015 til Der er et fald i CO 2-udledningen fra Forplejning på 25 %, hvilket bl.a. skyldes et fald i indkøb af fødevarer på mere end 30 %. Side 24 / 86

26 2.5 Psykiatrien Total udledning fordelt på områder Figur 20 Klimafodaftrykket i absolutte tal for 2016 fordelt på områder CO 2 udledninger (ton): Psykiatrien Bygninger og arealer Forplejning Patientartikler Service og administration Transport Udstyr Total Figur 21 Psykiatrien total. Udviklingen af klimafodaftrykket fra , fordelt på områder Side 25 / 86

27 Figur 22 Psykiatrien total. Områdernes andel (%) af det samlede klimafodaftryk for Udvikling i forhold til nøgletal Figur 23 Udviklingen af relevante nøgletal fra CO 2/Nøgletal: Psykiatrien Ton CO 2/Ansat 9,95 10,94 9,32 9,16 9,65 Kg CO 2/m 2 130,35 145,06 126,16 123,91 154,58 Kg CO 2/sengedag 117,15 131,84 116,91 118,74 129,46 Kg CO 2/Ambulant besøg 142,15 136,42 106,26 104,06 104,13 Kg CO 2/Udskrivning g CO 2/kr. 89,33 91,31 88,98 90,74 107,11 Psykiatrien står samlet set for 6 % af regionens udledning. Fra 2015 til 2016 stiger udledningen med 5 %, med de største stigninger indenfor Transport, Service og Administration samt patientartikler. Den vigtigste udvikling skitseres nedenfor: Udledningen fra transport stiger med 24 % grundet et øget forbrug forbundet med fly og personalebefordring. Udledningen fra Service og Administration samt Patientartikler stiger med hhv. 17 % og 18 %. Stigningen skyldes ikke et øget forbrug, men indkøb af varer og tjenester med et højere klimafodaftryk. Udledningen fra Bygninger og arealer stiger som resultat af øget forbrug af fjernvarme, naturgas og el. Det skal bemærkes at emissionsfaktorerne (g Side 26 / 86

28 CO 2/kWh) for både fjernvarme (fra Psykiatriens største fjernvarmeleverandør) og elektricitet stiger 2015 til Udledningen fra både Forplejning og Udstyr falder med 2 % fra 2015 til Ser vi på nøgletallene, falder Psykiatriens udgifter med 4 %, mens antallet af ansatte samt opvarmet areal forbliver uændret fra 2015 til Antallet af sengedage og udskrivninger falder med hhv. 3 % og 8 %, og der var ikke ændringer i antal ambulante besøg. g CO 2/kr. stiger med 18 %, da den samlede CO 2 udledning er steget, samtidig med at udgifterne er faldet. Trods et fald i det opvarmede areal, er forbrug af fjernvarme, naturgas og el steget. Side 27 / 86

29 2.6 Sygehusapoteket Total udledning fordelt på områder Figur 24 Klimafodaftrykket i absolutte tal for 2016 fordelt på områder CO 2 udledninger (ton): Sygehusapoteket Bygninger og arealer Forplejning Service og administration Transport Patientartikler Udstyr Total Figur 25 Sygehusapotek total. Udviklingen af klimafodaftrykket fra , fordelt på områder Side 28 / 86

30 Figur 26 Sygehusapotek total. Områdernes andel (%) af det samlede klimafodaftryk for Udvikling i forhold til nøgletal Figur 27 Udviklingen af relevante nøgletal fra CO 2/Nøgletal: Sygehusapoteket Ton CO 2/Ansat 13,70 13,02 12,75 10,41 10,30 Kg CO 2/m 2 243,20 240,67 248,14 203,77 202,74 g CO 2/kr. 80,21 105,13 99,49 79,33 111,72 Total set udgør udledningen fra Sygehusapoteket 1 % af regionens samlede klimafodaftryk. Med et fald på 1 % forbliver CO 2-udledningen fra Sygehusapoteket stort set uændret fra 2015 til Udviklingen skitseres nedenfor i absolutte tal, da en procentuel udvikling kan fremstå misvisende, når udgangsmængderne er små. Klimafodaftrykket fra Service og Administration stiger med 385 ton, da indkøb på dette område stiger med 45 % fra 2015 til Udledningen fra Forplejning er steget med 240 ton pga. en stigning i indkøb af fødevarer. Udledningen fra Transport, Patientartikler og Udstyr falder, hvilket skyldes et fald i indkøb for alle tre områder. For nøgletallene gælder, at de totale udgifter falder med 29 %. Da CO 2-udledningen ikke falder tilsvarende, stiger g CO 2/kr. fra 79 g CO2/kr. i 2015 til 112 g CO2/kr. i Side 29 / 86

31 Antal ansatte og arealet for Sygehusapoteket er stort set uændret siden Da CO 2-udledningen falder med 1 %, forekommer tilsvarende et lille fald i ton CO 2/ansat og kg CO 2/m 2. Side 30 / 86

32 2.7 Øvrig sundhed Total udledning fordelt på områder Figur 28 Klimafodaftrykket i absolutte tal for 2016 fordelt på områder CO 2 udledninger (ton): Øvrig sundhed Bygninger og arealer Forplejning Patientartikler Service og administration Transport Udstyr Øvrig sundhed Total Figur 29 Øvrig sundhed total. Udviklingen af klimafodaftrykket fra , fordelt på områder. Side 31 / 86

33 Figur 30 Øvrig sundhed total. Områdernes andel (%) af det samlede klimafodaftryk for Udvikling i forhold til nøgletal Figur 31 Udviklingen af relevante nøgletal fra CO 2/Nøgletal: Øvrig sundhed Ton CO 2/Ansat 135,63 151,13 98,85 91,97 104,33 g CO 2/kr. 44,39 44,53 42,28 39,43 44,51 Øvrig Sundhed udgør 30 % af regionens totale klimafodaftryk. Øvrig sundhed er en særlig sektor, da den hovedsageligt består af forbrug af eksterne sundhedsydelser, som RN har begrænset direkte indflydelse på. Den totale udledning for Øvrig Sundhed i 2016 er stort set uændret ift (en stigning på 1 %), dog er allokeringen af udledninger fordelt på områder ændret. Den vigtigste udvikling skitseres nedenfor: Der er en stigning i CO 2-udledning på 63 % for Patientartikler, hvilket tilskrives indkøb af patientartikler stiger med 81 %. Klimafodaftrykket fra Forplejning falder med 65 %, hvilket bl.a. skyldes et fald i indkøb af fødevarer. Udledningen fra Transport falder med næsten 40 %, hvilket bl.a. skyldes et fald i ambulancekørsel (D-kørsel) fra 2015 til I forhold til nøgletal falder udgifterne og antal ansatte fra Øvrig Sundhed med hhv. 10 % og 11 %. Da udledningen forbliver uændret fra 2015, stiger både ton CO 2/ansat, samt g CO 2/kr. Side 32 / 86

34 2.8 Specialsektoren Total udledning fordelt på områder Figur 32 Klimafodaftrykket i absolutte tal for 2016 fordelt på områder CO 2 udledninger (ton): Specialsektoren Bygninger og arealer Forplejning Patientartikler Service og administration Transport Udstyr Total Det skal bemærkes at der i klimaregnskabet for 2016 er udført historiske rettelser for to enheder under specialsektoren Solhuset, Bøgehuset samt Danalien nr. 6. For de to enheder har der været fejl i opgivelsen af fjernvarmeforbrug for 2012 til 2015, hvilket er identificeret i forbindelse med udarbejdelsen af klimaregnskabet for For begge enheder er det korrekte forbruget blevet identificeret og bagudrettet. De historiske rettelser for 2012 til 2015 reflekteres i Figur 32 og Figur 33, samt i de figurer der viser regionens samlede udledning. Fejlene er endvidere bagudrettede i Bilag 2 (energiark) for 2012 til Figur 33 Specialsektoren total. Udviklingen af klimafodaftrykket fra , fordelt på områder Side 33 / 86

35 Figur 34 Specialsektoren total. Områdernes andel (%) af det samlede klimafodaftryk for Udvikling i forhold til nøgletal Figur 35 Udviklingen af relevante nøgletal fra CO 2/Nøgletal: Specialsektoren Ton CO 2/Ansat 7,35 8,22 6,84 7,36 7,47 Kg CO 2/m2 195,75 194,97 172,05 173,71 176,53 Ton CO 2/ dag-/døgnplads 16,88 20,25 16,95 18,94 17,51 g CO 2/kr. 77,09 103,34 84,38 79,77 86,90 Specialsektoren står for 6 % af regionens samlede klimafodaftryk. Fra 2015 til 2016 falder CO 2-udledningen for de fleste områder, på nær Bygninger & Arealer samt Transport. Nedenfor skitseres den vigtigste udvikling: Klimafodaftrykket fra Bygninger & Arealer stiger med 11 %. Stigningen tilskrives et højere elforbrug, samt et øget forbrug at varer og tjenester. Absolut set udgør transport den næstmindste kilde til CO 2 for Specialsektoren. Udledningen fra transport stiger med 7 % fra 2015 til 2016, hvilket skyldes en stigning i udenrigsflyvninger. Udledningen fra Udstyr og Patientartikler falder med hhv. 13 % og 14 %. Dette stemmer overens med tilsvarende fald i indkøb på begge områder. Hvad angår nøgletal, falder Specialsektorens udgifter med 6 %, og antal ansatte med 1%. Det opvarmede areal stiger med 1 %, og antallet af dag-/døgnpladser øges med 11 % fra 2015 til Side 34 / 86

36 Når nøgletallene sammenholdes med udledningen, ses det at g CO 2/kr. stiger med 9 %, hvilket tilskrives at udgifterne falder og at den samlede udledning stiger en smule. Ton CO 2/dag/-døgnplads falder med næste 1 %, da antallet af dag/døgnpladser stiger med 11 %, og CO 2-udledningen ikke stiger tilsvarende. Kg CO 2/m 2 stiger med 2 %, da sektorens areal stiger fra m2 i 2015 til m2 i Side 35 / 86

37 2.9 Administrationen Total udledning fordelt på områder Figur 36 Klimafodaftrykket i absolutte tal for 2016 fordelt på områder CO2 udledninger (ton): Administrationen Bygninger og arealer Forplejning Service og administration Transport Udstyr Total Figur 37 Administrationen total. Udviklingen af klimafodaftrykket fra , fordelt på områder Side 36 / 86

38 Figur 38 Administrationen total. Områdernes andel (%) af det samlede klimafodaftryk for Udvikling i forhold til nøgletal Figur 39 Udviklingen af relevante nøgletal fra CO2/Nøgletal: Administrationen Ton CO 2/Ansat 12,39 10,17 11,92 12,13 15,35 Kg CO 2/m 2 381,69 259,73 280,99 274,39 367,39 g CO 2/kr. 63,16 56,16 65,18 66,27 67,71 CO 2-udledningen fra Administrationen udgør 7 % af regionens samlede klimafodaftryk. Udledningen fra administrationen stiger med 34 % fra 2015 til 2016, hvilket skyldes en markant stigning i CO 2-udledningen fra Bygninger og Arealer samt Service og Administration. Den vigtigste udvikling skitseres nedenfor: Udledningen fra bygninger og arealer stiger med ca. 70 %, hvilket primært skyldes et øget indkøb af varer og tjenester forbundet med området Bygninger og Arealer. Udledningen fra Service og Administration stiger med 66 %, da udgifterne på området stiger tilsvarende. Udledningen fra Udstyr falder til gengæld med 17 % fra 2015 til 2016, hvilket skyldes at transport forbundet med varer og services falder. Udledningen fra forplejning falder med 8 %, hvilket svarer til et fald i indkøb af forplejning. Når man ser på Administrationens nøgletal, stiger udgifterne med 30 % fra 2015 til Det opvarmede areal forbliver konstant, og antallet af ansatte stiger med 6 %. Side 37 / 86

39 Når nøgletallene sammenholdes med CO 2-udledningen i tabellen ovenfor, ses det at ton CO 2/ansat og g CO 2/kr. stiger grundet stigningen i CO 2. Stigningen i ansatte og udgifter er derved ikke høj nok til at gøre op for stigningen i CO 2 for de to nøgletal. Kg CO 2/m 2 stiger ligeledes fra 2015 til 2016, da arealet forbliver uændret. Side 38 / 86

40 3 KLIMARESULTATER - ANLÆG Anlægsregnskabet er meget følsomt overfor hvilke år, der er foretaget investeringer. Anlægsregnskabet kan derfor med fordel afskrives over en periode, hvis det ønskes at opstille målsætninger på anlægsdelen. Denne periode kan variere efter typen af investering, men bygninger afskrives typisk over år, mens hospitalsudstyr har en kortere afskrivningsperiode. Det vigtigste ved at inkludere anlæg i sit klimaregnskab er bevidstheden om de muligheder, der ligger for at vælge klimavenlige materialer og produkter ved større investeringer, hvad end det gælder opførelse og renovering af bygninger eller investeringer i udstyr og inventar. I forbindelse med de store anlægsinvesteringer, der skal foretages de kommende år, er det særligt relevant at arbejde med at nedbringe klimapåvirkningen, f.eks. ved at stille krav til valg af beton og andre materialer. Udledningerne forbundet med anlæg udgør 18 % af de samlede udledninger fra både anlæg og drift, sammenlignet med 13 % i Omfanget af udledningen fra anlæg betyder, at indsatser, der kan give energi- og ressourcebesparelser i driften er af mindst lige så stor betydning, når der skal lægges en grøn indkøbsstrategi for anlægsbudgettet. Anlægsregnskabet er delt op i to enheder: Sundhedsområdet Specialsektoren Som i driftsregnskabet er resultatet fordelt på mulige indsatsområder. Disse er for anlæg: Bygge og vedligeholdsarbejder Bygningsdele og -anlæg Udstyr, inventar og produkter De tre områder dækker over følgende: Bygge og vedligeholdsarbejder Denne kategori dækker over udgifter til arkitekter, ingeniører, håndværkere, byggepladskontor, advokatbistand, rejsegilde m.m. samt det energiforbrug, der indgår i anlægsregnskabet. Bygningsdele og anlæg Denne kategori dækker over de udgifter som går direkte til byggematerialer, bygningselementer eller bygningsinstallationer, som f.eks. elevatorer, VVS anlæg, kloakanlæg, vinduer og døre, facader, dørtelefoner, tekniske anlæg og installationer, gulve og køkkener. Udstyr, inventar og produkter Denne kategori dækker over diverse anskaffelser, som f.eks. busser, biler, inventar, apparatur og IT-udstyr. Side 39 / 86

41 3.1 Anlæg Sundhedsområdet Total udledning fordelt på områder Figur 40 Klimafodaftrykket i absolutte tal for 2016 fordelt på områder CO 2 udledninger (ton): Bygge og vedligeholdsarbejde Bygningsdele og -anlæg Udstyr, inventar og produkter Total Figur 41 Anlæg sundhedsområdet total. Udviklingen af klimafodaftrykket fra , fordelt på områder Anlægsregnskabet for sundhedsområdet stiger i udgifter hvilket medfører en stigning i udledninger på 56 %. Der sker stigninger indenfor alle tre områder. Udledningen fra Bygge- og vedligeholdsarbejder stiger med 67 % fra 2015 til 2016, herunder relateret til div. håndværksarbejder. Udledningen fra Bygningsdele- og anlæg, herunder køle-, ventilations- og øvrige VVS-anlæg, stiger med 21 %. Klimafodaftrykket fra Udstyr, Inventar og Produkter stiger med 19 %, grundet div. anskaffelser, herunder transportmidler, inventar og apparatur. Side 40 / 86

42 3.2 Anlæg Specialsektoren Total udledning fordelt på områder Figur 42 Klimafodaftrykket i absolutte tal for 2016 fordelt på områder CO 2 udledning (ton): Bygge og vedligeholdsarbejde Bygningsdele og -anlæg Udstyr, inventar og produkter Total Figur 43 Anlæg specialsektoren total. Udviklingen af klimafodaftrykket fra , fordelt på områder Klimafodaftrykket fra Specialsektorens anlægsregnskab når næsten en tredobling fra 2015 til Den største stigning (100 %) forekommer fra Bygge- og Vedligeholdsarbejder, og tilskrives primært udledninger forbundet med hovedentreprise/bygningsentrepriser, herunder relateret til div. håndværksarbejder og arkitektydelser. CO 2-udledningen fra Udstyr, Inventar og Produkter stiger med 17 % grundet div. anskaffelser, herunder forskellige transportmidler. Udledningen fra Bygningsdele- og anlæg stiger fra 0 ton til ton fra 2015 til 2016, hvilket tilskrives udledninger forbundet med hovedentreprise/bygningsentrepriser, herunder anskaffelser af div. VVS-, belysnings- og anlæg, ventilationsanlæg. Side 41 / 86

43 4 AFRAPPORTERING TIL DN I den indgåede aftale mellem Danmarks Naturfredningsforening (DN) og RN, har RN som klimaregion forpligtiget sig til at reducere CO 2 udslippet med minimum 2 % per år på udpegede indsatsområder. Det gælder i første omgang for Regionens egne virksomheder. Året 2009 har fungeret som baseline-år for de foregående års opgørelser. I starten af 2016 fik regionen udarbejdet en rapport som viser den udvikling der har været i regionens aktiviteter fra 2009 til Siden regionen begyndte at indrapportere til DN er der sket markante ændringer på regionens daværende sygehuse. Terndrup, Brovst, Dronninglund og Nykøbing Sygehuse er lukkede hen over perioden. Samtidig er der nybygget AMA i Hobro, Akutmodtagelser i Thisted og Hjørring, samt væsentlige ombygninger på Aalborg Universitetshospital. Udledningerne kan derfor ikke længere direkte sammenlignes med opgørelsen fra Regionen vil igen gennemgå markante forandringer når det nye Aalborg Universitetshospital tages i brug omkring Regionen og DN har derfor indgået en aftale om at udledningerne sammenholdes med 2014, som vil være det år baseline opdateres til. Ud fra energi- og transportdata udleveret af RN, er der i det følgende udarbejdet et detaljeret klimaregnskab for disse områder efter DN s vejledning. I aftalen fremgår det, at CO 2e udledninger skal opgøres for: A1. Regionens energiforbrug (el, fjernvarme og brændstof til fyring) i de af Regionens bygninger, som er i anvendelse til brug for Regionens aktiviteter, uanset om bygningerne er ejet eller lejet af Regionen, hvilket indbefatter Regionshuset, institutioner og sygehuse. I denne rapport er afrapporteringen opdelt i de otte enheder, som indgår i den fulde klimafodaftryksanalyse. A2. Energiforbrug (brændstof) i forbindelse med transport, herunder: Brændsel, egne og leasede køretøjer og maskinpark til drift af arealer Brændsel, medarbejdernes køretøjer Brændsel, kollektiv befordring, alene udgjort af flytransport Sammenholdt med det samlede klimafodaftryk dækker disse udledninger en mindre andel af de samlede udledninger forårsaget af RN. Det relative forhold mellem de afrapporterede DN udledninger og det samlede klimafodaftryk er illustreret i nedenstående diagram. Side 42 / 86

44 Figur 44 Koblingen mellem det overordnede klimafodaftryk og den detaljerede kortlægning til DN. De fragmenterede stykker analyseres i dette afsnit. Det ses, at A1 (el, fjernvarme og brændsler til fyring) fylder en stor del af området bygninger og arealer, mens A2 brændsler til transport (biler, fly og maskinpark) kun fylder en mindre del af transportområdet. Resultatet for beregningerne er samlet i de to nedenstående tabeller. Den første tabel er udført efter DN s retningslinjer. Her er emissionsfaktorerne for el og fjernvarme således fastholdt på 2014 niveau og varmeforbruget er klimakorrigeret. Dette gøres for at vise udviklingen renset for udefrakommende fald i emissionsfaktorer og korrigerer for kolde og varme år. De gule arealer viser de obligatoriske felter, som alle er udfyldte. Dertil kommer de blå felter, som er frivillige, hvoraf feltet for flytransport er udfyldt. Til klimakorrigering er der brugt en fordeling på 65/35 efter anvisning af Energistyrelsens Energistatistik. Tabellen nedenfor viser den totale CO 2e udledning for 2015 og 2016, samt baselineåret Side 43 / 86

45 Figur 45 Rapportering af udledninger til Danmarks Naturfredningsforening: Udledninger fra energi og transport opgives i absolutte tal med 2014 som baseline-år. Forbruget (energiforbrug) er graddagskorrigeret og emissionsfaktoren fastholdes på 2014 niveau, hvilket er i tråd med DN s retningslinjer for indrapportering. Region Nordjylland Område/delområde Energiforbrug i regionale bygninger i alt Total CO 2e udledning tons/år Ændring 2015 til 2016 Ændring baseline-år til % -4% Administrationen % -8% Specialsektoren % 24% Psykiatri % -2% Aalborg Universitetshospital % -10% Regionshospitalet Nordjylland % -3% Sygehus Apotek % 7% Transport (brændsler) i alt % 1% Brændsel, egne og leasede køretøjer og maskinpark % 4% Brændsel, medarbejdernes køretøjer % -2% Kollektiv transport i alt % -14% Fly % -14% I alt for Region Nordjylland % -4% Udledning ved årlig 2 % reduktion Samlet set stiger CO 2e udledningen med 1 % i perioden , hvilket betyder at regionen ikke når målsætningen om en årlig reduktion på 2 % ift. DN-målsætningen. Det ses dog at udledningen er faldet med 4 % siden baseline-året 2015, da udledningen faldt med 5 %* fra 2014 til 2015 når DN s retningslinier følges. *Det skal bemærkes, at grundet tilbagerettelser for Specialsektoren, levede regionen op til DN s målsætning i I klimaregnskabet for 2015 fremgår det imidlertid at dette ikke var tilfældet. Dette skyldes fejl i data i tidligere år, der først er identificeret i forbindelse med udarbejdelsen af klimaregnskabet for Se nærmere forklaring i afsnit 2.8. Side 44 / 86

46 Figur 46 Udledninger indenfor energi og transport i absolutte tal fordelt på områder i perioden med 2014 som baseline-år ved at bruge opdaterede emissionsfaktorer og ikke-klimakorrigerede forbrug. Region Nordjylland Total CO 2e udledning tons/år Område/delområde Ændring 2015 til 2016 Ændring baseline-år til 2016 Energiforbrug i regionale bygninger i alt % -9% Administrationen % -15% Specialsektoren % 25% Psykiatri % -3% Aalborg Universitetshospital (inkl. tidl. Himmerland) % -15% Regionshospitalet Nordjylland % -12% Sygehus Apotek % 4% Transport (brændsler) i alt % 1% Brændsel, egne og leasede køretøjer og maskinpark % 4% Brændsel, medarbejdernes køretøjer % -2% Kollektiv transport i alt % -14% Fly % -14% I alt for Region Nordjylland % -9% Udledning ved 2 % målsætningen Figur 46 er taget med for at vise, hvor stor forskel der er ved at benytte opdaterede emissionsfaktorer og ved ikke at inkludere klimakorrigering. I 2016 ses en stigning på 10 % ift på energiforbruget. Dette skyldes blandt andet en stigning på 21 % i den nationale emissionsfaktor for el. Udledningen fra forbruget af brændsler falder overordnet i forhold til 2015, men stiger marginalt i forhold til baselineåret For flytransport er der sket en stigning i udledningerne i 2016 i forhold til sidste år, mens der er sket et fald i forhold til baselineåret i I bilag 2 findes den samlede oversigt over udviklingen i energiforbrug på alle institutioner. A2: Energiforbrug i transport Udledningerne forbundet med transport falder samlet i DN afrapporteringen. Det procentmæssige største fald sker indenfor forbrug af brændsler i egne og leasede køretøjer og maskinpark, hvor der fra 2015 til 2016 sker et fald på 9 %. Dette skyldes et fald i forbruget af brændsler. For Brændsel til medarbejdernes køretøjer sker der henholdsvis et lille fald, for Fly sker der en stigning på 8 %. Det er dog kun ca. 15 % af transportudledningerne, der kortlægges i DN-opgørelsen, så resultaterne skal ses i sammenhæng med udviklingen inden for de øvrige områder som liggende og siddende patientbefordring, der er beskrevet særskilt. Indenfor de resterende 85 %, som bliver dækket i det samlede klimafodaftryk, er der ligele- Side 45 / 86

47 des fald i CO 2e emissionerne. De største fald sker indenfor planlagt ambulance kørsel samt patientkørsel i offentlig transport. A1: Energiforbrug i bygninger Nedenfor ses udviklingen i energiforbrug fordelt på el, fjernvarme og naturgas. Olieforbruget er så lavt at det ikke vil kunne ses på grafen. Figur 47 Udvikling i energiforbrug til bygninger Fra 2015 til 2016 falder naturgasforbruget med 16 %, og fjernevarmeforbruget falder med 1 %. Forbruget at elektricitet falder med 2 %. Side 46 / 86

48 Region Nordjyllands eksterne klimaaktiviteter 2015 Ud over forpligtelsen til at nedbringe CO 2-udledningen fra regionens egen virksomhed, rummer aftalen med Danmarks naturfredningsforening også et krav om at Region Nordjylland gennemfører indsatser for at nedbringe klimabelastningen i regionen som geografisk område. Denne indsats omtales som den eksterne del af klimaindsatsen, og er forankret i afdelingen for Regional Udvikling. I 2015 har følgende aktiviteter været gennemført: Industriel Symbiose Som en del af en national indsats har Regional Udvikling medvirket til at kortlægge hvilke virksomheder i Nordjylland som har affaldsprodukter der kan benyttes som råstof i andre virksomheder. Denne type indsats benævnes Industriel Symbiose. Der var en række match mellem virksomheder, især i forbindelse med produktion af overskudsvarme og mulighed for fjernkøling. Den nationale indsats er ophørt, men arbejdet forventes videreført i regionalt regi da alle involverede aktører er meget tilfredse med aktiviteterne. CESME Circular Economy in Small and Medium sized Enterprises Region Nordjylland indgår sammen med Væksthus Nordjylland I det EUfinansierede CESME projekt. Projektet fokuserer på at hjælpe små og mellemstore virksomheder i gang med cirkulær økonomi. Energiklynge Northern Connections Sammen med Businessregion North Denmark har Region Nordjylland startet projektet Northern Connections, som er et klynge- og innovationssamarbejde for energisektoren, ikke blot i Nordjylland men i store dele af Nordeuropa. Projektet kører i 3 år. House of Energy En række nordjyske klynge- og brancheorganisationer inden for energi- og klimaområdet er efter opfordring fra Region Nordjylland gået sammen om at danne en fælles klyngeorganisation. Dette sikrer en bedre koordination på tværs af projekter og indsatser indenfor vedvarende energi og klimaløsninger i regionen. Klimahandlingsplan Med henblik på at skabe overblik og øget fokus i Region Nordjyllands klimaarbejde er der i 2015 blevet udarbejdet en klimahandlingsplan. Klimahandlingsplanen sætter fokus på en række klimaindsatser som ikke umiddelbart vil kunne aflæses i den årlige afrapportering til Danmarks naturfredningsforening, men som alligevel er væsentlig skridt på vej mod mere bæredygtighed. Klimahandlingsplanen har følgende indsatsområder: Bygninger, Forbrug og indkøb, transport, energi og klimatilpasning. Folkemødet I samarbejde med Businessregion North Denmark havde Region Nordjylland en stand på Folkemødet hvor fokus var på innovative nordjyske løsninger. Her var især klima-løsninger i fokus med oplæg om fremstilling af bio-olie, genbrug af skrot fra havvindmøller og boreplatforme, brændselseffektive småfærger og bæredygtige hensyn i udbudspolitikken. Side 47 / 86

49 Aalborg Bæredygtighedsfestival Aalborg kommune har i de seneste år arrangeret en uges Bæredygtighedsfestival i september. I 2015 deltog Region Nordjylland på Bæredygtighedsfestivallens åbningsdag med en stand om bæredygtigt byggeri. Desuden var der offentlig rundvisning på det store sygehusbyggeri i Aalborg Øst, med fokus på byggeriets bæredygtighed. Klimatilpasningsworkshop I samarbejde med DI afviklede region Nordjylland i november 2015 en workshop om klimatilpasning for kommuner og forsyningsselskaber i Nordjylland. Udgangspunktet for workshoppen var en konstatering af, at der er et stort behov for klimatilpasning mange steder, og den tekniske viden og løsningerne findes. Men alligevel sker der mange steder ikke ret meget. Gennem dialog med workshoppens deltagere blev der i høj grad peget på en kompleks og ofte modstridende lovgivning som den væsentligste barriere for at iværksætte effektive løsninger. Strategisk energiplanlægning Region Nordjylland indgår sammen med de fleste af kommunerne i regionen i et flerårigt projekt om strategisk energiplanlægning. Formålet med projektet er at afdække hvilke ressourcer Nordjylland har til produktion af vedvarende energi, og sikre at disse kan udnyttes på tværs af diverse planlægningsgrænser. Projektet opstiller forskellige modeller og scenarier for Nordjyllands overgang til 100 % vedvarende eller CO2 neutral energi- og elforsyning, og opstiller i samme forbindelse beregninger for hvilke samfundsøkonomiske følger en sådan overgang vil have. Side 48 / 86

50 5 MILJØREGNSKAB Miljøregnskabet for hospitalerne under Aalborg Universitetshospital (AAUH) og Regionshospital Nordjylland (RHN) har til formål at skabe overblik over udviklingen i forbrug af vand samt miljøpåvirkningen fra spildevandsafledning, herunder afledningen af lægemidler og kemikalier. Dette er det andet miljøregnskab, hvor det første dækkede årerne [6]. 5.1 Baggrund & formål Region Nordjylland har siden 2010 udarbejdet et klimaregnskab, som skal skabe et overblik over samtlige kilder til klimapåvirkning fra regionens aktiviteter. Som tillæg til dette har regionen ønsket at skabe et overblik over vandforbrug og spildevandsmængder samt vandmiljøpåvirkninger fra hospitalerne i regionen. I tråd med klimaregnskabet er miljøregnskabet derfor en opgørelse af vand og spildevand samt afledning af kemikalier og lægemiddelstoffer fra Region Nordjyllands hospitaler. Det årlige forbrug af kemikalier er opgjort for det enkelte hospital og danner basis for en vurdering af hospitalernes miljøpåvirkninger i form af afledning af miljøskadelige stoffer. Forbrug af lægemidler på hospitalerne rapporteres årligt af Sygehusapotek Nordjylland som indberetter forbrugsdata til Sundhedsdatastyrelsen. På baggrund af disse forbrugsdata er der foretaget en vurdering af mulige miljøpåvirkninger fra lægemiddelstoffer fra det enkelte hospital. 5.2 Metode Kemikaliekortlægning Region Nordjylland har på baggrund af regionens indkøbssystem og sikkerhedsdatablade opgjort mængden af de enkelte indholdsstoffer i kemikalier, som er blevet anvendt på regionens hospitaler og andre institutioner og enheder. I indkøbssystemet er varerne inddelt i kategorier som f.eks. rengøringsmidler, maskinopvaskemidler og desinfektionsmidler. I 2015 blev opgørelsen udelukkende udført for varerne i kategorien rengøringsmidler, mens opgørelsen i 2016 også indeholdt varer fra kategorierne maskinopvaskemidler og desinfektionsmidler. Indholdsstofferne i kemikalierne er vurderet i forhold til tilslutningsvejledningens ABC-principper for vurdering af organiske stoffers miljøfarlighed ved tilledning til offentlige spildevandsanlæg [1]. Disse principper bygger på en inddeling af stoffer i tre kategorier på baggrund af stoffernes potentielle humane skadevirkning, biologiske nedbrydelighed og potentielle effekt over for vandlevende organismer: - A-stoffer har egenskaber, som gør, at de er uønskede i afløbssystemet. Stofferne bør erstattes eller reduceres til et minimum. - B-stoffer er stoffer, der ikke bør forekomme i så store mængder i det afledte spildevand, at miljømæssige effektgrænser overskrides. For udvalgte stoffer er der fastsat grænseværdier. Stofferne skal tillige reguleres efter princippet om anvendelse af den bedste tilgængelige teknik. Side 49 / 86

51 - C-stoffer er stoffer, som i kraft af deres egenskaber ikke giver anledning til fastsættelse af grænseværdier i afledt spildevand. Disse stoffer reguleres efter princippet om anvendelse af bedste tilgængelige teknik med lokalt fastsatte kravværdier svarende hertil Lægemidler Opgørelse af miljøpåvirkninger fra lægemidler udføres ud fra det enkelte hospitals forbrug af lægemidler, som årligt rapporteres. DHI beregner ud fra viden om indholdet af aktivstoffer i det enkelte lægemiddel, hvor meget af det specifikke lægemiddel (aktiv stof) der afledes. Herefter har DHI foretaget en vurdering af potentielle miljøpåvirkninger fra lægemiddelstofferne. DHI udarbejdede i 2015 en lægemiddelkortlægning for hospitalerne i Region Nordjylland, baseret på forbrugsdata fra 2012 [3]. Lægemiddelkortlægningen blev udført efter principperne i Forslag til administrationsgrundlag for lægemiddelstoffer i hospitalsspildevand - Anbefalede maksimale koncentrationer ved tilslutning til kloak [4] og Hospitalsspildevand værktøj til tilslutningstilladelser [5], som også bygger på principperne fra Tilslutningsvejledningen [1]. Forbrugsdata fra Lægemiddeldatastyrelsen har hidtil været leveret med godt et års forsinkelse til DHI, som derefter har gennemført en yderligere bearbejdning, for at kunne præsentere data, som det er gjort i denne rapport. Lægemiddelkortlægningen dækker nu 2012, 2013 og Lægemidlerne er opdelt i forbrugte A- og B- stoffer og der er tillige gennemført en vurdering af, hvilke lægemiddelstoffer, der er miljøkritiske. Til forskel fra ABC-vurderinger af kemikalier udføres risikovurderingen af lægemiddelstoffer for både A- og B- lægemiddelstoffer, idet lægemiddelstoffer ikke umiddelbart kan substitueres eller udfases grundet deres anvendelse til klinisk behandling. De miljøkritiske lægemiddelstoffer for hvert hospital er de stoffer, som har en potentiel effekt i vandmiljøet ud for det lokale renseanlæg, og som hospitalet er punktkilde til. Det vil sige, at hospitalets forbrug udgør mere end 2 % af det samlede forbrug af stoffet i oplandet til det lokale renseanlæg. Den potentielle miljøeffekt i vandområdet vurderes ud fra forholdet mellem PECvandområde (Predicted Environmental Concentration i vandområdet) og PNEC (Predicted No-Effect Concentration i vandmiljøet). I nærværende opgørelse er en PEC/PNEC værdi, der er større end 0,1, valgt som definition på, hvornår et stof er miljøkritisk. Dette skyldes, at vandmiljøkoncentrationen (PEC) anvendt i beregningerne, er årsgennemsnitsværdier, og den faktiske koncentration kan i perioder være højere. 5.3 Resultater - Vand og spildevand Tabel 1 viser vandforbruget på de administrative enheder Aalborg Universitetshospital og Regionshospital Nordjylland, og hvordan forbruget er fordelt på de matrikler. Vandforbruget udgør det afregnede forbrug af ledningsvand leveret til hospitalerne fra de lokale forsyningsselskaber. Side 50 / 86

52 Det er antaget, at spildevandsmængden er lig med vandforbruget. I 2016 blev der nedlagt to hospitaler: Dronninglund og Nykøbing Mors Sygehus, der tilhørte hver sin administrative enhed - henholdsvis Aalborg Universitetshospital og Thy-Mors Sygehus. Efterfølgende blev de administrative enheder Vendsyssel Sygehus og Thy- Mors Sygehus lagt sammen til Regionshospital Nordjylland. De to sygehuses vandforbrug indgår i det samlede vandforbrug for Aalborg Universitetshospital og Regionshospital Nordjylland i årene De nedlagte sygehuses vandforbrug fremgår af Tabel 2. Administrativ enhed Matrikler [m 3 ] [m 3 ] [m 3 ] [m 3 ] [m 3 ] Aalborg Universitetshospital Nord Syd Farsø Hobro Total Total, inkl. nedlagte Regionshospital Nordjylland Hjørring Frederikshavn Brønderslev Skagen Thisted Total Total, inkl. nedlagte Tabel 1 Vandforbrug ( ) på Aalborg Universitetshospital og Regionshospital Nordjylland fordelt på de enkelte sygehuse i regionen. I 2016 blev følgende sygehuse nedlagt: Dronninglund og Nykøbing Mors Sygehus. Administrativ enhed Matrikler [m 3 ] [m 3 ] [m 3 ] [m 3 ] Aalborg Universitetshospital Dronninglund Sygehus Sygehus Thy-Mors Nykøbing-Mors Sygehus Tabel 2 Vandforbrug på nedlagte sygehuse Nøgletal Udviklingen i relevante nøgletal for vandforbrug på hospitalerne i de to administrative enheder Aalborg Universitetshospital og Regionshospital Nordjylland er vist i Tabel 3, Tabel 4, Figur 48 og Figur 49. Generelt er tendensen, at vandforbruget i forhold til antallet af udskrevne patienter og i forhold til antallet af sengedage er svagt faldende fra 2012 til Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at der i den nævnte perioder er nedlagt hospitaler og ændret i de administrative enheders struktur. Dette har indflydelse på de opgjorte vandmængder, antal udskrevne patienter og antallet af sengedage pr. administrativ enhed, hvilket resulterer i større udsving i de beregnede nøgletal. Side 51 / 86

53 m 3 /udskrivning Aalborg Universitetshospital 2,00 1,92 1,97 1,95 1,50 1,50 Regionshospital Nordjylland 3,17 2,20 2,90 2,49 2,27 2,24 Sygehus Vendsyssel 3,24 2,42 3,88 3,11 2,65 Sygehus Thy-Mors 2,99 1,72 1,44 1,51 1,60 Tabel 3 Udviklingen i vandforbrug pr. udskrevet patient i perioden De to enheder Vendsyssel og Thy-Mors blev slået sammen efter m 3 /sengedage Aalborg Universitetshospital 0,52 0,50 0,54 0,54 0,44 0,46 Regionshospital Nordjylland 0,80 0,59 0,82 0,73 0,68 0,66 Sygehus Vendsyssel 0,78 0,60 0,93 0,78 0,69 Sygehus Thy-Mors 0,84 0,54 0,56 0,60 0,63 Tabel 4 Udviklingen i vandforbrug pr. sengedag i perioden De to enheder Vendsyssel og Thy-Mors blev slået sammen efter Side 52 / 86

54 Figur 48 Udviklingen i vandforbrug pr. udskrivning i perioden Figur 49 Udviklingen i vandforbrug pr. sengedag i perioden Resultater Kemikalier I 2016 blev indhentet oplysninger om forbruget af A- og B-stoffer indeholdt i kemikalier indkøbt på hospitaler i Region Nordjylland samt sygehusapoteket, psykiatrien, specialsektoren og fællesfunktionen. Opgørelse af A- og B-stoffer på de sidstnævnte funktioner blev for første gang udført for Tabel 5 viser mængden af A- og B- stoffer i kemikalier indkøbt i 2015 og Som nævnt blev opgørelsen i 2015 udelukkende udført på baggrund af varerne i kategorien rengøringsmidler, mens den i 2016 også har indeholdt varer fra kategorierne maskinopvaskemidler og desinfektionsmidler. Tilføjelsen af de to eks- Side 53 / 86

55 tra kategorier har betydet en stigning i mængden af både A- og B-stoffer fra 2015 til 2016 (se Tabel 5). Indholdet af de enkelte stoffer er på sikkerhedsdatablade ofte opgivet i intervaller (%), og derfor er mængden i tabellen også vist som intervaller. At produkterne er indkøbt i det pågældende år betyder ikke nødvendigvis, at de er anvendt samme år. kg/år A-stoffer B-stoffer AAUH Nord 0, , ,5-0,8 AAUH Syd 0,001-1, , AAUH Farsø 0 1,4-3, ,3-1,1 AAUH Hobro 0-3 2,3-7,9 0, ,7 RHN Hjørring ,6-21 RHN Thisted RHN Frederikshavn ,9-12 RHN Brønderslev 0-0, RHN Skagen - 0-0,10-0,12 Sygehusapoteket Psykiatrien - 0-0,5-0,8 Specialsektoren - 0-0,5-0,8 Fællesfunktioner Tabel 5 Mængden af A- og B-stoffer i kemikalier indkøbt i 2015 og 2016 på hospitaler i Region Nordjylland. Desuden er mængden af A- og B- stoffer i 2016 opgjort for sygehusapoteket, psykiatrien, specialsektoren og fællesfunktionerne (f.eks. Regionshuset og IT-huset). Mængden af A- og B- stoffer indkøbt på de enkelte hospitaler er illustreret i Tabel 5 og Figur 50. Udover den markante generelle stigning i mængden af indkøbte A- stoffer, som skyldes inkluderingen af flere varekategorier i opgørelsen, ses der på RHN Hjørring et stort indkøb af A-stoffer (både i 2015 og 2016). Denne mængde udgøres primært af natriumhypoklorit, der anvendes til desinfektion af vandet i to terapibassiner på henholdsvis RHN Hjørring og Skagen Gigt- og Rygcenter. Forbruget til begge bassiner er registeret på RHN Hjørring og er fordelt med ca. 2/3 på RHN Hjørring og 1/3 på RHN Skagen. Der findes på nuværende tidspunkt ikke andre rentable metoder til desinfektion af bassinvandet, og en substitution af natriumhypoklorit er derfor ikke mulig. Side 54 / 86

56 Figur 50 Udviklingen i forbruget (kg/år) af A-stoffer indeholdt i kemikalier fra 2015 til Figur 51 Udviklingen i forbruget (kg/år) af B-stoffer indeholdt i kemikalier fra 2015 til Den markante stigning i mængden af B-stoffer fra 2015 til 2016, kan forklares ud fra, at flere varekategorier er blevet inkluderet i kortlægningen i På AAUH Syd og RHN Thisted er den store stigning primært relateret til ét vaskemiddel til sengevask, der er kommet med i opgørelsen for På begge hospitaler er der forbrugt 975 L vaskemiddel, med et indhold på 1-10% af B-stoffet N-(2-ethylhexyl)isononan- 1-amid. Risikovurderingen af B-stofferne viser, at én stofgruppe overskrider den miljømæssige effektgrænse i vandområdet ud for renseanlægget, der er knyttet til RHN Thisted (se Tabel 5). Miljørisikoen (PEC/PNEC) er beregnet ud fra et maksimal forbrugt mængde kvaternære ammoniumforbindelser (98 kg/år), en fjernelsesgrad på 87% i renseanlægget og 20 gange fortynding i vandområdet. Stofgruppen omfatter kvaternære ammoniumforbindelser (benzyl-c12-14-alkyldimethylchlorider, CAS nr. Side 55 / 86

57 ) som udgør en miljømæssig risiko i vandområdet ud for Thisted Renseanlæg. For RHN Thisted er miljørisikoen 2,0 og dermed over effektgrænsen på 1. På grund af den større spildevandsmængde på renseanlægget Aalborg Vest, der behandler spildevandet fra AAUH syd, er miljørisikoen (0,4) for kvaternære ammoniumforbindelser mindre for vandområdet ud for renseanlæg Aalborg Vest og miljørisikoen er under effektgrænsen. Ud over de kvaternære ammoniumforbindelser indgår i der i det ovennævnte vaskemiddel til sengevask, også to A-stoffer N,N-bis(2-hydroxyethyl)glycin, natrium salt, (CAS ) og N,N-didecyl-N-methylpoly(oxyethyl)ammonium propionate (CAS ). Processerne for sengevask er forskellig på hospitalerne i Region Nordjylland og fordi der bruges store mængder af vaskemidlet med kvaternære ammoniumforbindelser på RHN Thisted og AAUH Syd, vil Region Nordjylland undersøge mulighederne for at anvende et mere miljøvenligt vaskemiddel til sengevask på de to hospitaler. Matrikel Indholdsstof Anvendt mængde [kg/år] Flow på renseanlæg [m 3 /år] CASnr. Vandområdekoncentration (PEC) [µg/l] Miljørisiko PEC/PNEC RHN Thisted AAUH Syd Kvaternære ammoniumforbindelser benzyl-c alkyldimethylchlorider Kvaternære ammoniumforbindelser benzyl-c alkyldimethylchlorider ,18 2, ,03 0,4 Tabel 6 Oversigt over miljørisiko for kvaternære ammoniumforbindelser, som er indeholdt i vaskemidler til sengevask Resultater Lægemiddelstoffer Forbrugsdata fra Lægemiddeldatastyrelsen har hidtil været leveret med godt et års forsinkelse til DHI, som derefter har gennemført en yderligere bearbejdning, for at kunne præsentere data, som det er gjort i denne rapport. Lægemiddelkortlægningen dækker nu 2012, 2013 og Tabel 7 viser mængden (kg/år) af A- og B-stoffer i lægemidler, som er forbrugt på hospitalerne i Region Nordjylland i 2012, 2013 og Risikovurderingen af lægemiddelstofferne resulterede i et antal potentielt miljøkritiske lægemidler for hvert hospital, som det også fremgår af [3]. Risikoen er beregnet i forhold til miljømæssige effektgrænser, der er baseret på miljødata for det enkelte stofs effekter på akvatiske organismer (f.eks. alger, krebsdyr og fisk). Disse miljødata er i nogle tilfælde begrænsede, og derfor er risikoen angivet som en potentiel risiko. Side 56 / 86

58 A-stoffer [kg/år] B-stoffer [kg/år] Miljøkritiske [antal] Matrikel AAUH Nord AAUH Syd AAUH Farsø AAUH Hobro RHN Hjørring RHN Thisted RHN Frederikshavn RHN Brønderslev Tabel 7 Mængden af A- og B-stoffer i lægemidler forbrugt på regionens hospitalet i 2012, 2013 og 2014 samt antallet at potentielt miljøkritiske lægemidler udledt fra de enkelte hospitaler På baggrund af opgørelsen af A- og B-lægemiddelstoffer og Kommunernes Landsforenings værktøj [5] kan hospitaler rangeres som større eller mindre forureningskilder. Ved anvendelse af denne metode rangeres Aalborg Universitetshospital, Syd, som en større kilde, mens de øvrige hospitaler udgør mindre kilder. Mængden af A- og B-stoffer anvendt på de enkelte hospitaler er desuden illustreret i Figur 52 og Figur 53, hvoraf det fremgår, at der er sket en stigning i forbruget fra 2012 til Opgørelsen af A- og B-stoffer samt miljøkritiske stoffer blev første gang gennemført i Siden er datagrundlaget blevet forbedret, og derfor er stigningen fra 2012 til 2013 ikke alene udtryk for et stigende forbrug. Fra 2013 til 2014 er der både sket et fald i forbruget af A- og B-stoffer og et fald i antallet af anvendte miljøkritiske stoffer (se Figur 54). kg/år A-stoffer AAUH Nord AAUH Syd AAUH Farsø AAUH Hobro RHN Hjørring RHN Thisted RHN Frederikshavn RHN Brønderslev Figur 52 Udvikling i forbruget (kg/år) af A-stoffer indeholdt i lægemiddelstoffer fra 2012 til Side 57 / 86

59 Figur 53 Udvikling i forbruget (kg/år) af B-stoffer indeholdt i lægemiddelstoffer fra 2012 til Figur 54 Antallet af miljøkritiske lægemiddelstoffer udledt fra hospitalerne fra 2012 til Beregnes mængden af anvendte A- og B-stoffer på baggrund af antal sengedage ses, at forbruget er større for AAUH end for RHN. Årsagen er, at der på AAUH er specialiserede patientbehandlinger, som kun finder sted der (Se Tabel 8). Side 58 / 86

60 Adm. Enhed Enhed A-stoffer B-stoffer AAUH kg/år AAUH g/sengedag 1,4 1,6 1,5 6,7 7,1 6,7 RHN kg/år RHN g/sengedag 0,8 1,1 1,1 5,9 4,4 4,6 Tabel 8 Mængden målt som kg/år og g/sengedag af A- og B-stoffer forbrugt på de to enheder Aalborg Universitetshospital og Regionshospital Nordjylland i 2012, 2013 og Figur 55 og Figur 55 illustrerer udviklingen i forbruget A- og B-stoffer beregnet som g/sengedag. Samlet set er der sket et fald fra 2012 til 2014 i mængden af anvendte B-stoffer for AAUH og RHN tilsammen. For A-stoffer ses et fald fra 2013 til Figur 55 Mængden (g/sengedag) af A-stoffer indeholdt i lægemiddelstoffer anvendt på AAUH og RHN i 2012, 2013 og Side 59 / 86

61 Figur 56 Mængden (g/sengedag) af B-stoffer indeholdt i lægemiddelstoffer anvendt på AAUH og RHN i 2012, 2013 og Nye lægemiddelstoffer I henhold til vilkårene i tilslutningstilladelserne for hospitalerne i Region Nordjylland skal der hvert år udarbejdes en opgørelse og vurdering af nye lægemidler, som er blevet brugt på hospitalerne siden sidste opgørelse. Denne opgørelse blev udarbejdet første gang i 2016 og går tilbage til Data er indhentet fra Sundhedsdatastyrelsen. De eksisterende lægemiddelkortlægninger, som er rapporteret i Lægemiddelkortlægning på sygehuse i Region Nordjylland [3], er udarbejdet på baggrund af data for De nye lægemiddelstoffer er fundet ved at sammenligne det enkelte hospitals forbrug af lægemiddelstoffer i 2012 med forbruget i Der blev fundet ni lægemidler på hospitalerne, som er markedsført efter 2012 (se Tabel 9). Størstedelen af lægemiddelstofferne i Figur 65 er ikke miljøvurderet og dermed eksisterer der ikke PNEC-værdier for stoffernes økotoksikologiske effekter over for vandlevende organismer. I EMA s Guideline [7] er grænseværdien for lægemiddelstofkoncentrationer sat til 0,01 µg/ og det er beregnede koncentrationer af lægemiddelstoffer i vandmiljøet, der er sammenligningsgrundlaget. Udgangspunktet for lægemiddelstofkoncentrationerne er forbrugsdata og en konservativ antagelse om at der ikke sker omsætning i renseanlæggene. I Tabel 9 er beregnede vandområdekoncentrationer >0,01 µg/l markeret med fed. For lægemiddelstoffer med beregnede spildevandskoncentrationer over 1 µg/l er der gennemført miljøvurdering. Det vil sige at lægemiddelstofferne ursodeoxycholsyre og enzalutamid er miljøvurderet. Ursodeoxycholsyre blev vurderet som et C- stof, mens enzalutamid blev vurderet som A-stof, og PNEC-værdien er beregnet. Miljørisikoen beregnes som forholdet mellem PECvandområde (Predicted Environmental Concentration i vandområdet) og PNEC (Predicted No-Effect Concentration i vandmiljøet). For enzalutamid er miljørisikoen i vandområdet ud for RHN Frederiks- Side 60 / 86

62 havn beregnet til 0,3 ud fra PNEC-værdien og PEC. Da miljørisikoen er >0,1 og RHN Frederikshavns betragtes som en punktkilde, er enzalutamid dermed miljøkritisk og indgår som et af de 11 miljøkritiske stoffer på RHN Frederikshavn (se Tabel 7). Matrikel Lægemiddelstof Forbrugt mængde [g] ATCkode Spildevandskoncentration [µg/l] Koncentration i vandområdet [µg/l] R03AC19 Olodaterol 0,0008 0, , AAUH Syd A05AA02 Ursodeoxycholsyre 300 3,65 0,004 S01XA22 Ocriplasmin 0,0025 0, , J05AX15 Sofosbuvir 11 0,14 0,002 J05AX14 Daclatasvir 1,68 0,02 0,0001 AAUH Nord AAUH Hobro S02CA05 Fluocinolonacetonid og antiinfektiva 0,03 0,0009 0,00001 R03AC19 Olodaterol 0, , , G04BD12 Mirabegron 1,5 0,05 0,003 A10BH04 Alogliptin 0,35 0,03 0,00002 G04BD12 Mirabegron 4,5 0,40 0,001 N06AX26 Vortioxetin 0,14 0,01 0,00001 RHN Thisted G04BD12 Mirabegron 9 0,49 0,003 RHN Hjørring RHN Frederikshavn RHN Brønderslev A05AA02 Ursodeoxycholsyre 325 7,15 0,04 G04BD12 Mirabegron 1,5 0,032 0,026 L02BB04 Enzalutamid ,00 0,001 R03AC19 Olodaterol 0,0002 0, , Tabel 9 Oversigt over nye lægemiddelstoffer, som er markedsført efter 2012 og anvendt på hospitaler i Region Nordjylland i Spildevandsmålinger I hospitalernes tilslutningstilladelser er der stillet vilkår om, at der skal udføres målinger på spildevandet for almindelige spildevandsparametre, tungmetaller, miljøfarlige stoffer og indhold af lægemiddelstoffer. I 2016 blev der gennemført måleprogrammer på regionens ni hospitaler. Heraf har syv af hospitalerne mere end én målebrønd (se Tabel 10). Side 61 / 86

63 Prøvetagnings Antal Antal prøver Prøver under Parameter over Kommentar -sted brønde udtaget i 2016 kravværdier ud af samtlige prøver kravværdier AAUH Nord 5 7 6/7 LAS (800 µg/l), Bundefældeligt stof (50 ml/l), kviksølv (3 µg/l) I Brønd P1 blev d målt LAS 1600 µg/l og bundfældeligt stof 56 ml/l og i Brønd S 3,5 µg/l for kviksølv. I Brønd B blev d målt 230 ml/l bundfældeligt stof. AAUH Syd /18 ph (6,5-9) og kviksølv (3 µg/l) Kortvarige forhøjede værdier over ph 9 i Brønd 903 i 3 prøver. Kviksølv målt til 5 µ/l i en blandprøve. Kravværdi for kviksølv er 3 µg/l. AAUH Hobro 1 1 0/1 ph (6,5-9) og DEHP ph målinger fra d viste hyppige værdier under ph 6.5 og over ph 9. Den målte DEHP konc. på 11 µg/l er ikke en overskridelse. Mariagerfjord Kommune har oplyst at kravværdien ændres ved næste revision af tilslutningstilladelsen. AAUH Farsø 1 2 0/2 ph (6,5-9) Kortvarige ph-værdier over 9. RHN Hjørring /12 ph (6,5-9) Typisk forhøjede ph-værdier mellem kl. 13 og 16 i to af de fire brønde. I alle fire brønde er ph kortvarigt over 9. RHN Frederikshavn 2 6 6/6 Ingen målinger over kravværdierne. RHN Brønderslev 1 4 4/4 Ingen målinger over kravværdierne. RHN Thisted blandprøver 7/12 ph (6,5-9) og LAS (800 µg/l) Kortvarige forhøjede phværdier i brøndene 1, 2 og 5. I blandprøven fra d var konc. af LAS 800 µg/l og nitrifikationshæmning 31%. Tabel 10 Oversigt over prøvetagninger på hospitaler i regionen i 2016 samt kommentarer til parametre, der har være forhøjet i forhold til tilslutningstilladelsernes kravværdier. Spildevandsprøverne fra RHN Frederikshavn og Brønderslev overholdt alle tilslutningstilladelsernes kravværdier. I en af de fem brønde ved AAUH Nord blev der målt forhøjet LAS koncentration på mg/l. Tilsvarende var LAS koncentrationen i en blandprøve fra RHN Thisted forhøjet (800 µg/l) sammenlignet med kravværdien på 700 µg/l. Region Nordjylland arbejder generelt for udfasning af brugen af LAS. På AAUH Nord og Syd blev der i brønd S og 903 målt forhøjede koncentrationer af kviksølv på henholdsvis 3,5 og 5 µg/l. Grænseværdien er 3 µg/l. Side 62 / 86

64 På AAUH Nord blev der i brønd B og P1 målt forhøjede koncentrationer af bundfældeligt stof på henholdsvis 230 ml/l og 56 ml/l. Grænseværdien er 50 ml/l. For fem af hospitalerne blev der konstateret kortvarige forhøjede ph værdier, dvs. ph-værdier over 9. I spildevandet fra RHN Hjørring optrådte forhøjede ph-værdier i perioder på 2-3 timer i løbet af et døgn. I tilslutningstilladelsen for AAUH Hobro fra 2014 var grænseværdien for DEHP fastsat jf. spildevandsvejledningen fra Efterfølgende er grænseværdien for DEHP i de fleste tilslutningstilladelser justeret i forhold til de gældende miljøkvalitetskrav for vandområder, således at kravværdien for DEHP nu er 87 µg/l Resistente bakterier Forekomsten af resistente bakterier på hospitaler er et stort samfundsmæssigt fokuspunkt. Spredning af resistente bakterier via spildevand og vandmiljøet udgør en potentiel risiko for kloakarbejdere, medarbejdere på renseanlæg samt alle, som er i kontakt med vandmiljøet (badegæster, fiskere m.fl.). Antibiotikaresistens opstår typisk i tarmen hos patienter ved anvendelse af antibiotika, og herfra spredes de resistente bakterier via afføring til spildevand. Samtidig kan resistente bakterier opstå ved forekomst af antibiotika/kemikalier i spildevandet, som selekterer de resistente bakterier ved at hæmme væksten af de følsomme bakterier. På hospitaler anvendes meget antibiotika, og det er derfor nærliggende at forvente en stor andel af resistente bakterier i spildevandet fra hospitaler. Der er på nuværende tidspunkt kun i begrænset omfang udført undersøgelser af forekomsten af antibiotikaresistente bakterier i spildevand fra danske hospitaler. Der er dog igangværende undersøgelser på flere hospitaler, heriblandt Herlev Hospital og Slagelse Sygehus. I Region Nordjylland er der i 2016 gennemført en række undersøgelser for resistente bakterier på Aalborg Universitetshospital - Syd, RHN Hjørring og Thisted Sygehus. Disse resultaterne er endnu ikke rapporteret (april 2017) Referencer, Miljøregnskab [1] Miljøstyrelsen, Tilslutning af industrispildevand til offentlige spildevandsanlæg. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 2, 2006 [2] Bekendtgørelse nr af 30/11/2015. Særbidragsbekendtgørelsen. [3] Region Nordjylland, Lægemiddelkortlægning på sygehuse i Region Nordjylland. Rapport udarbejdet af DHI, juni 2015 [4] Kommunernes Landsforening, Forslag til administrationsgrundlag for lægemiddelstoffer i hospitalsspildevand - Anbefalede maksimale koncentrationer ved tilslutning til kloak. Rapport udarbejdet af DHI, 2013 [5] Arbejdsgruppen om kommunal regulering af lægemiddelstoffer i tilslutningstilladelser under Kommunernes Landsforening (KL), Side 63 / 86

65 Hospitalsspildevand værktøj til tilslutningstilladelser. December 2013 [6] Region Nordjylland: Klimaregnskab Udarbejdet af NIRAS 2016 [7] EMA (European Medical Agency), Guideline on the environmental risk assessment of medical products for human use. EMEA/CHMP/SWP/4447/00, June 2006 Side 64 / 86

66 6 OPGØRELSE AF AFFALDSMÆNGDER Siden 2015 er regionens indsamlede affaldsmængde medtaget i den årlige klimaog miljørapportering. Arbejdet med indsamling af affaldsdata er stadig under udvikling, og når datagrundlaget er repræsentativt, vil affald optræde som et separat opgørelsesområde i klimaregnskabet. For at øge dataindsamlingen og kvaliteten af data er der i tillæg til klima- og miljøregnskabet for 2016 udarbejdet en detaljeret guide til indsamling af affaldsdata for Tabellen nedenfor viser affald fordelt på enheder for Der er i alt opgjort henholdsvis kg og liter affald. Dagsrenovationen er den kategori hvor der er indrapporteret mest affald. 42 % af den opgjorte affaldsmængde (i kg) hører under kategorien dagsrenovation. For affaldsmængder i liter hører 37 % af affaldsmængden til kategorien dagsrenovation. Hospitaler Sygehusapoteket Administrationen Anlæg Specialsektoren Total kg Total liter* kg liter kg kg ~ liter ~ Dagsrenovation liter 42% 37% Pap/papir kg kg kg kg kg ~ 5% liter ~ 4% liter Blandet erhvervsaffald kg kg kg kg ~ 3% liter ~ 2% liter Madaffald kg kg 196 liter kg kg ~ 1% liter ~ 3% liter Glas 410 kg 200 kg 270 kg 880 kg ~ 0% Farligt affald kg 33 kg 690 kg kg kg ~ 1% Medicinaffald 10 kg 10 kg ~ 0% liter ~ 6% liter Brændbart affald kg kg kg kg ~ 21% Sygehusaffald kg liter liter kg ~ 7% liter ~ 17% Elektronik kg kg kg ~ 1% Jern kg kg kg kg ~ 2% Plastaffald kg 330 kg kg 300 kg kg ~ 0% liter ~ 1% liter Andet kg kg ~ 0% Haveaffald kg kg kg ~ 1% Anlægsaffald kg ~ 0% Total ~ 72% ~ 4% kg ~ 0% liter ~ 11% kg ~ 2% 196 liter ~ 0% kg ~ 20% kg ~ 6% liter ~ 85% kg ~ 100% liter ~ 100% Figur 57 Oversigt over mængder indsamlet affald fra regionen * Ikke affaldsmængder for Psykiatrien og Øvrig Sundhed. Side 65 / 86

67 I 2015 var der indsamlet data for fire områder (daværende Sygehus Thy-Mors, Administrationen, Sygehusapoteket samt Specialsektoren). Som det fremgår af tabellen er der i år indsamlet data for hospitalerne, Sygehusapoteket, Administrationen, Specialsektoren, samt for Anlæg. Affaldskategorierne i tabellen er aggregerede på baggrund af en lang række kategorier optalt og systematiseret for Eftersom datagrundlaget ikke er det samme for 2015 og 2016, er det ikke muligt at vurdere ændrede trends i affaldsgenerering mellem de to år, og den indsamlede affaldsmængde for 2016 sammenstilles derfor ikke med Side 66 / 86

68 7 KONKLUSION Udviklingen over tid i det totale klimafodaftryk viser, at RN har haft en generel stigning i udslippet fra , herefter en reduktion hvert år fra , stigning i 2013 og endelig et fald i både 2014 og 2015 år. Nøgletallene har udviklet sig forskelligt over samme periode. Fra 2015 til 2016 stiger udledningen igen, hvilket også gælder nøgletallene. Nærværende klimaregnskabet viser at regionens samlede klimafodaftryk stiger med små 6 % fra 2015 til Udledningen falder for områderne Forplejning, Transport, og Udstyr, mens der er en stigning for Øvrig Sundhed, Service & Administration samt Bygninger og Arealer. For sidstnævnte skal det pointeres at den nationale emissionsfaktor for el stiger med 21 %, så selvom forbruget ikke stiger mærkbart er der en højere udledning fra elektricitet. I 2016 står de to sygehuse for mere end 50 % af regionens samlede udledning, og enheden Øvrig Sundhed udgør 30 %. Fordelingen af RN s totale udledning i 2016 mellem scope 1,2 og 3 viser at scope 3 udgør 85 % af den samlede udledning, hvilket er et fald på 1 % fra Scope 1 og 2 udgør de resterende 15 %. I 2010 indgik Region Nordjylland som den første region i Danmark, en klimaaftale med DN, og derved den første region, der opstiller bindende reduktionsmål. I 2012 afrapporterede RN for første gang det fulde klimaregnskab til Carbon Disclosure Project (CDP). Dermed blev RN den første offentlige virksomhed i Norden, der afrapporterer til CDP og gør stadig dette. Foruden at indrapportere til CDP s Climate change program, har Region Nordjylland sidste år ligeledes valgt at indrapportere til States and regions programmet. Den del af kortlægningen, der relaterer sig til DN aftalen, behandler områderne energiforbrug og dele af transporten, og disse kortlægges mere detaljeret sammenholdt med de tilsvarende områder i den totale kortlægning. Til gengæld fylder DN indsatsområderne kun ca. 15 % af det samlede klimafodaftryk. DN-aftalen om en årlig reduktion på 2 % ift. det nye baseline-år, 2014, blev opfyldt i 2015 med en reduktion på hele 5 %. Målsætningen blev ikke opfyldt for 2016, hvor udledningen stiger med 1 %. Ses der udelukkende på hvordan regionen kan forbedre sin klimapræstation vil det være oplagt at kigge på energieffektive og grønne indkøb, energiforbruget i bygninger samt forbruget af transportservices. Regionen har arbejdet med at bygge nye energieffektive bygninger bl.a. de nye sundhedshuse, men der er stadig mulighed for effektivisering af eksisterende bygninger. Indenfor transportområdet vil en forbedring af dataene gøre det muligt for regionen at arbejde mere målrettet med sænkning af udledningerne. Dette er gældende for taxa (siddende patientbefordring) samt offentlig befordring, hvor et forbedret datagrundlag vil gøre det muligt at monitorere på disse områder på samme måde som de andre områder. Et område regionen burde kigge nærmere på er Cirkulær Økonomi. I den nyligt udgivne rapport Potential for Denmark as a circular economy fra Ellen McArthur foundation udpeges affaldsreduktion og genbrug på de danske hospitaler som en ud af 10 større muligheder indenfor implementering af cirkulær økonomi i Danmark. Ved at tænke logistik, lagerstyring og genanvendelse af affald Side 67 / 86

69 sammen, samt ved at benytte en symbiose tilgang, vil der kunne findes mere gunstige afsætninger for specifikke restprodukter ved at matche dem med konkrete ressourcebehov hos interesserede aftagere. Ved at lave denne øvelse for alle hospitaler og sygehuse vil man kunne optimere mest muligt og derfor komme nærmere en vision hvor de samlede omkostninger og miljøbelastninger fra Region Nordjylland restprodukter nedbringes. Her tænkes på alle de typer affald der opstår ved hospitalsdrift altså både tørre fraktioner som glas, plastik mm. men også madaffald. Et andet fokusområde som beskrives i Ellen McArthur foundation rapporten er mulighederne for at lave Performance models in procurement eller på dansk funktionsudbud. Ved et funktionsudbud, betaler kunden, f.eks. hospitalet, for en ydelse fremfor et produkt. Rapporten vurderer, at hospitalerne kan spare mio. euro frem til 2035 ved at overgå fra konventionelle udbud til funktionsudbud. Side 68 / 86

70 8 METODEBESKRIVELSE I følgende afsnit præsenteres de anvendte metoder og datagrundlaget for udarbejdelsen af indeværende klima- og miljørapport. Klimaafrapporteringen er foretaget af NIRAS, mens afrapporteringen af miljø er foretaget af DHI, og metode-afsnittet vil derfor ligeledes inddeles mellem disse to kategorier. 9 KLIMAAFRAPPORTERING 9.1 Hvad er et klimaregnskab? Et klimaregnskab er, som navnet antyder, en kortlægning over, hvor meget en virksomhed påvirker det globale klima gennem sine aktiviteter 3. I de fleste virksomheders klimaregnskaber ligger fokus i klimaafrapporteringen og indsatser på el- og varmeforbruget og evt. direkte afbrænding af brændsler i forbindelse med transport. Dette er meget naturligt, da kortlægningsdata på disse områder er tilgængelige, og energibesparelser på el- og varme og transport har været et emne siden energikriserne i 70 erne. RNs påvirkning af det globale klima begrænser sig imidlertid ikke til el- og varmeforbruget og transport. Alle de varer og services som RN forbruger for at opretholde sin virksomhed, primært hospitalsdrift, har en effekt på det globale klima. Hvad enten der er tale om en seng, byggematerialer eller medicin er produkterne blevet produceret, transporteret og skal før eller siden bortskaffes. I hvert led af kæden sker der en udledning af drivhusgasser, som påvirker det globale klima. Herunder er et eksempel på et madprodukt, der illustrerer de livscyklusfaser, et produkt typisk gennemløber. 3 Drivhusgasserne analyseres i henhold til IPCCs karakteriseringsfaktorer og angives i CO 2-e. Side 69 / 86

71 Figur 583 Livscylussen af et fødevareprodukt fra vugge gil grav Man kan sige, at så længe klimaafrapporteringen udelukkende omhandler el- og varmeforbruget, har vi kun fat i brugsfasen. I eksemplet svarer det til det el-forbrug, der er forbundet med opvarmningen af maden, der hvor maden spises, ikke medtages. For virksomheder, der har arbejdet med miljø og klima gennem længere tid, er det derfor et naturligt næste skridt at kortlægge den globale klimapåvirkning fra virksomhedens aktiviteter. Den globale klimapåvirkning kaldes populært for virksomhedens klimafodaftryk, og det er det udtryk, der vil blive anvendt fremadrettet i denne rapport. Kortlægning af virksomheders klimafodaftryk får større og større betydning på det globale marked. Mange større koncerner og offentlige institutioner er begyndt at stille krav til klimadokumentation fra underleverandører og samarbejdspartnere, netop for at påvirke de øvrige led i produkternes livscyklus. Det mest kendte eksempel er verdens største dagligvarebutik, Walmart, der stiller klimakrav til samtlige af sine over underleverandører Scope 1, 2 og 3 Ved beregning af virksomheders klimafodaftryk bliver udledningerne kategoriseret i enten direkte eller indirekte udledninger. Direkte udledninger er defineret som udledninger, der er direkte forårsaget af en kilde, som virksomheden ejer eller kon- 4 Side 70 / 86

72 trollerer. Indirekte udledninger opstår som konsekvens af virksomhedens forbrug af energi, produkter og ydelser som følge af de aktiviteter den afrapporterende virksomhed har, men hvor virksomheden ikke har direkte kontrol eller ejerskab over udledningskilden. De direkte og indirekte udledninger inddeles i følgende scopes jf. Green House Gas Protocol 5 : Scope 1: Alle direkte udledninger forårsaget af virksomheden, f.eks. afbrænding af brændsler i egne biler og i egne kedler til energiproduktion. Scope 2: Alle indirekte udledninger forårsaget af virksomhedens indkøb af energi, herunder el og fjernvarme. Scope 3: Alle andre indirekte udledninger forårsaget af virksomhedens indkøb af varer og services, f.eks. indkøb af IT udstyr, konsulentydelser, mad, outsourcede aktiviteter, rejser, reklamer, marketing, affald osv. Figur 594 Udledninger fordelt på scope 1-3 jf. GHG protocol. For de fleste virksomheder er scope 3 udledninger den største post. Dette gælder også hospitalsvirksomheder, da der udover energi (scope 1 og 2) skal anvendes store mængder produkter og services (scope 3) for at levere sundhedsydelser. Scope 3 udledninger er traditionelt de sværeste udledninger at kortlægge, da det kan være vanskeligt at finde data på mængderne af det enkelte forbrug og ikke mindst udledningen forbundet med produkterne i deres livscyklus. 5 Green House Gas Protocol (GHG Protocol) er den mest anerkendte internationale ramme, hvorunder virksomheder forstår, opgør og håndterer drivhusgasudledninger. Side 71 / 86

73 RN har ikke desto mindre med denne rapport valgt at udarbejde et klimaregnskab, der inkluderer hele virksomhedens klimafodaftryk og dermed hele scope 1, 2 og 3. Dette er interessant i forhold til afrapporteringen til CDP, da kun 14 % af virksomhederne afrapporterer dele af scope 3 og næsten ingen har hele scope 3 med. 10 DATAGRUNDLAG I følgende kortlægning af regionens klimapåvirkning anvendes klimafodaftrykket til at kortlægge samtlige udledninger indenfor alle tre scopes. Styrken ved metoden er, at man kan benytte virksomhedens regnskabsdata som grundlag til at kortlægge scope 3. Sammen med den traditionelle metode, hvor fysisk data anvendes til at kortlægge scope 1 og 2, skabes en hybrid tilgang. For at opfylde klimaaftalen med DN om at blive en klimaregion, er bestemte indsatsområder fremhævede i denne kortlægning. Følgende afsnit beskriver kort de to kortlægningsmetoder, der anvendes til at udarbejde RN s klimaregnskab, samt hvordan de to metoder understøtter hinanden i den samlede kortlægning. Yderligere beskrives datagrundlaget i klimakortlægningen Klimafodaftryk Klimafodaftrykket beregnes med udgangspunkt i nationale økonomiske tabeller også kaldet Input Output (IO) tabeller. IO tabeller er omfattende matricer, der kortlægger alle de aktiviteter, der opstår mellem sektorer/industrier indenfor et land. Aktiviteterne refererer til produkter eller ydelser som produceres og sælges mellem sektorerne. Flowet af produkter og ydelser er beskrevet ud fra monetære enheder dvs. koblet op på økonomien mellem sektorerne over en periode på et år. Ved at koble aktiviteterne sammen med nationale udledninger for hver enkelt sektor kan man beregne en CO 2-udledning per krone for en given aktivitet. Visse aktiviteter opgøres i fysiske enheder (kg, kwh, l, m 3 ), da det er mere præcist at beregne CO 2-emissioner på baggrund af et reelt forbrug eksempelvis for el, varme og brændsler frem for at bruge økonomien. Derfor kaldes den anvendte metode også en hybrid IO metode, da den både anvender økonomiske og fysiske nøgletal. Metoden adskiller sig fra andre kortlægningsmetoder ved at sikre en fuldstændig kortlægning af alle virksomhedens aktiviteter (økonomi), og sikrer en præcis kortlægning af emissionerne forbundet med energiforbrug og afbrænding af brændsler (fysiske enheder). Beregningerne foretages i livscyklusvurderings-softwaren SimaPro 6. En mere uddybende beskrivelse af IO modellen er vedlagt i metoderapporten DN afrapportering 6 Computerprogram benyttet til at lave livscyklusberegninger. Side 72 / 86

74 Den indgåede aftale mellem DN og RN fører til forpligtigelser, som kræver en bestemt udspecificering af visse klimapåvirkninger. Klimapåvirkninger skal opgøres for regionens egne aktiviteter som virksomhed og udspecificeres indenfor områderne: A1 Energiforbrug (el og varme) i bygninger A1 Brændsel til fyring i bygninger A2 Brændsel, egne og leasede køretøjer og maskinpark A2 Brændsel, medarbejderkøretøjer A2 Kollektiv transport 7 Betegnelserne A1 og A2 refererer til RNs aftale med DN. Set i relation til det overordnede klimafodaftryk er dette en detaljeringsgrad, der går et spadestik dybere. De ovenstående områder berører både scope 1,2 og 3 udledninger, men i modsætning til det samlede klimafodaftryk dækker de ikke samtlige udledninger indenfor de tre scopes. Resultaterne for DNs indsatsområder er præsenteret i afsnit 6, og her tydeliggøres det også, hvor meget DN kortlægningen fylder i forhold til det samlede klimafodaftryk Datainput Beregningerne i klimaregnskabet bygger på data fra de økonomiske regnskaber for årene samt RNs opgørelse af el, varme og transport i samme periode. Økonomiske udgifter forbundet med skatter, afgifter, investeringer og lønninger bidrager ikke til Regionens klimafodaftryk og medtages derfor ikke i opgørelsen. Den anvendte Input Output tabel er den danske tabel, der bygger på statistisk data fra Da de økonomiske regnskaber er fra , omregnes tallene, så de svarer til prisniveauet i Dette gøres ved at bruge forbrugerprisindekset fra Danmarks Statistik Scope 1 Direkte emissioner Scope 1 udledninger bygger på data for forbruget af brændsler. RN forbruger både brændsler til lokal energiproduktion, dvs. afbrænding af brændsler til fyring, og som brændstof i deres transportmidler og maskinpark. Forbruget af brændsler til fyring er opgjort i liter eller m 3, mens brændsler til transport og maskinpark er beregnet på baggrund af økonomiske data. Set i relation til RNs aftale med DN, er beregningerne af regionens scope 1 udledninger altså udført på baggrund af følgende data: A1 Brændsel til fyring Olie (l) Gas (m 3 ) 7 I RN afrapporteringen til DN inkluderes fly i kollektiv transport. Side 73 / 86

75 A2 Brændstof i egne og leasede køretøjer samt i maskiner til drift af arealer Diesel/benzin (kr.) Scope 2 Indirekte emissioner ved kollektivt energiforbrug Scope 2 udledningerne bygger på data for forbrug af el og fjernvarme i RN fordelt på de otte enheder. Til DN afrapporteringen er data leveret på bygningsniveau for de enkelte virksomheder, da en udledning per m 2 er påkrævet. Til beregning af emissionerne for kollektivt energiforbrug bruges følgende datainput: A1 kollektiv energi El (kwh) Fjernvarme (kwh) Scope 3 Indirekte emissioner ved øvrigt forbrug Scope 3 udledningerne bygger primært på data fra det økonomiske regnskab. Indenfor transport området har regionen gradvist forbedret deres datasæt så mere og mere opgives i km. Data i form af km findes for kørselsgodtgørelse, ambulancekørsel, planlagt ambulance kørsel, paramediciner samt fly. Dette er meget positivt da kørselsgodtgørelse og fly står for den største del af de samlede udgifter til personaletransport i Regionen. Da det ikke er muligt at udspecificere personaletransport i bus, tog og færge er kollektiv transport i denne afrapportering lig med flytransport. Scope 3 udledninger er dermed beregnet på følgende baggrundsdata: A2 Brændstof ved medarbejderes kørsel i privat bil Antal kørte km A2 Brændstof ved kollektiv transport (fly) Antal km der er fløjet Øvrige emissioner forbundet med transport og alt øvrigt forbrug Kr. Opgørelse af indkøb af fødevarer Kg Kr. Siden klimaregnskabet for 2013 har regionen kunne skaffe fødevareopgørelser i kilo for samtlige enheder der indkøber råvarer til madproduktion. Kiloopgørelserne dækker store vareindkøb, der hovedsageligt bliver brugt i storkøkkener til at lave patient- og personalemad. Før 2013 fandtes kun opgørelser i kr. med undtagelse i Side 74 / 86

76 2012 hvor visse enheder havde en opgørelse. Det forbedrede datasæt har betydet større præcision i emissionsberegningerne for Forplejning. Kiloopgørelserne indgives som ét samlet tal for hele regionen, og det er dermed ikke muligt at dele fordelingen af de forskellige fødevarekategorier op på de forskellige enheder. For øvrige madvarer opgøres fødevareindkøb stadig i kr. Ligesom i 2013 har Psykiatrien indkøbt færdiglavet mad fra firmaet Nordjysk Mad I/S. Dette forbrug opgøres i kr Emissionsfaktorer og beregninger Ved beregning af alle de emissioner, som har datainput i form af kr., bruges IO modellen, som for nogle typer forbrug direkte regner i udledning pr. kr. og for andre typer forbrug først omregner til kg. Når en IO proces anvendes til en regnskabspost i et klimaregnskab antages det, at den pågældende regnskabspost aftager et gennemsnitsprodukt fra denne IO proces. Dette medfører en usikkerhed, som er afhængig af, hvor godt matchet mellem regnskabsposten og IO processen er. Den IO proces, der bedst repræsenterer regnskabsposten, vælges, men er regnskabsposten meget generel (f.eks. anskaffelser) og indeholder mange forskellige produkttyper, er usikkerheden stor. Det omvendte kan også være tilfældet, hvis en regnskabspost er meget specifik, men hvor IO processen er så overordnet, at den indeholder for mange forskellige produkttyper, f.eks. den oprindelige proces for kemikalier, som bl.a. indeholder medicin. Både IO processen kemikalier og en række andre IO processer er i forbindelse med Region Nordjyllands klimaregnskab for 2010 blevet justeret, fordi de indledningsvis var for overordnede i henhold til den detaljeringsgrad regnskabsposterne var opdelt i. Samtlige justeringer er beskrevet i metoderapporten. I forbindelse med regnskabet for 2011 er den del af regionens transport, som omhandler patientbefordring blevet detaljeret. På baggrund af den overordnet IO proces, som dækker over alle typer landtransport er der designet en ny proces, som dækker mere specifikt over persontransport med taxa og lignende. Denne proces bruges direkte til at repræsentere siddende patientbefordring. I 2012 er dataene blevet yderligere detaljeret og der er designet tre nye processer, som repræsenterer den planlagte ambulancekørsel (D-kørsel), ambulancekørsel samt paramediciner kørsel. Dette ses i nedenstående figur og tabel. Figur 55 Detaljerede transportprocesser til RN. IO Proces: Landtransport Taxa (modificeret) Fragt (land) Tog Planlagt ambulance Ambulance Paramediciner Bustransport Her bruges følgende parametre for takster og brændstofforbrug oplyst af regionen: Transportform Takst Brændstofforbrug Planlagt ambulancekørsel (D-kørsel): 14,56 kr. /km 7,46 km/l Side 75 / 86

77 Ambulancekørsel (A, B og C kørsel samt læge- og sengeambulancer): 8,14 kr./km 7,59 km/l Paramedicinerkørsel 9,25 kr./km 11,48 km/l Disse varierer fra år til år, da de er baserede på gennemsnitsforbrug for de enkelte år. Parametrene i overstående tabel er baseret på 2015 data. For patientkørsel i egen bil er designet en proces for bilkørsel, som svarer til brug af en gennemsnitlig personbil med en udledning på 196 g CO 2e/km. Omregningen fra kr. til km. er sket ved at bruge taksten for kørselsgodtgørelse på 2,10 kr./km. Til beregning af udledninger for energiforbrug og personalets kørselsgodtgørelse, er det økonomiske input fra regnskabet erstattet med fysiske data opgjort af regionen, og der er designet specifikke processer. I det følgende beskrives, hvordan beregningerne er foretaget i klimaregnskabet El (A1 kollektiv energi) For elforbrug bruges gennemsnitlig dansk el opgivet af Energinet.dk. Udledningen per kwh er sat til 243 g CO 2e for 2015 og der er dermed sket en stigning på 21 % ift Dette er inklusiv tabet i distributionsnettet, som Energinet.dk anslår til 5 % og udregnet vha. 125 % metoden. I forhold til at beregne målopfyldelsen i DN aftalen for er emissionsfaktoren i en særskilt beregning fastholdt på 2009 niveau (Figur 70) Fjernvarme (A1 kollektiv energi) For fjernvarme er designet en række processer i SimaPro, der repræsenterer fjernvarmeproduktion i Nordjylland. Processerne bygger på fjernvarmeproduktionen fra en række forsyningsvirksomheder, hvor udledningerne er beregnet med udgangspunkt i værkernes brændselssammensætning og mængder til varmeproduktion. Informationen stammer fra Energistyrelsens energiproducenttælling. Da energiproducenttællingen først offentligøres i 3. kvartal har det været nødvendigt at benytte energiproducenttællingen fra 2014 til klimaregnskabet for For klimaregnskaberne fra benyttes energiproducenttællingen for I forhold til at beregne målopfyldelsen i DN aftalen, er emissionsfaktoren i en særskilt beregning fastholdt på 2009 niveau I nedenstående tabel ses en oversigt over forsyningsvirksomhederne samt deres emissionsfaktor. Figur 60 Oversigt over forsyningsvirk-somhederne i RN med emissionsfaktorer for 2009, 2013, 2014 og Forsyningsvirksomheder 2009 g /kwh 2013 g/kwh 2014 g/kwh 2015 g/kwh Aars Fjernvarmeforsyning Ålestrup Varmeværk a.m.b.a. 5 1,04 0,5 1,9 Brønderslev forsyning A/S Brovst Fjernvarme Forsyningsvirksomhederne Aalborg Frederikshavn Fjernvarme Hadsund Bys Fjernvarmeværk A.m.b.a 5 4,28 2,7 1,1 Hjørring varmeforsyning Hurup fjernvarme ,5 Side 76 / 86

78 Jetsmarksværket Løgstør fjernvarme Mariager Fjernvarme 0,3 0,12 0,01 0,2 Nykøbing Mors Fjernvarmeværk Sindal Varmeforsyning A.m.b.a Skagen Varmeværk a.m.b.a Støvring Kraftvarmeværk A.m.b.a ,5 Sæby Varmeværk A.m.b.a ,5 Thisted Varmeforsyning a.m.b.a Vrå Varmeværk A.m.b.a Gas og olie (A1 - Brændsel til fyring) Ved beregning af klimafodaftrykket for forbrug af gas og olie medtages både downstream emissionerne ved udvinding af gassen og olie samt de direkte emissioner forbundet med afbrændingen. I afrapporteringen til DN forventes kun detaljering af emissionerne forbundet med afbrændingen. For forbruget af gas og olie i regionens bygninger er de økonomiske input derfor erstattet med de fysiske forbrug, og emissionerne forbundet med afbrændingen er trukket ud. Der regnes med følgende faktorer, som anvist i DNs vejledning: Gas: g CO 2e/Nm 3 Olie: g CO 2e/l De øvrige indirekte emissioner, som ikke er tilknyttet selve afbrændingen, medtages i det fulde klimafodaftryk Kørselsgodtgørelse (A2 - Brændstof ved medarbejderes kørsel i privat bil) Ved beregning af klimafodaftrykket for biltransport, regnes både emissioner som følge af produktion og vedligeholdelse af biler samt afbrænding af brændsler, når bilen bruges. I afrapporteringen til DN medtages både emissioner som følge af produktion og vedligeholdelse af biler samt afbrænding af brændsler, når bilen bruges, selvom der kun forventes at emissioner fra afbrænding medtages. Der regnes med følgende emissionsfaktor for kørsel i bil: Bilkørsel: 164 g CO 2e/km Direkte brændstofforbrug (A2 Brændstof i egne og leasede køretøjer samt i maskiner til drift af arealer) De direkte emissioner som følge af brændstofforbrug i regionens egne køretøjer og maskiner beregnes på baggrund af IO processen _42 Refined petroleum products and fuels. Processen regner kr. om til kg og medtager både downstream emissioner ved udvinding af brændslerne, samt de direkte emissioner som følge af afbrændingen. Både direkte og indirekte emissioner medtages i afrapportering til DN Flytransport (A2 Kollektiv transport) Side 77 / 86

79 Det er muligt at udregne CO 2 emissionerne forbundet med flytransport ved at benytte to forskellige processer. Den første er en IO proces, som benyttes, hvis dataene opgives i monetære værdier. Hvis man derimod har adgang til rejste kilometer er IO processen ikke længere mulig at bruge, derfor benyttes en proces fra livscyklusvurderingsdatabasen Ecoinvent. Det ses at ved at benytte Ecoinvent processen til at udregne udledningerne, bliver udledningen mindre. Dette skyldes i høj grad, at der i Ecoinvent processen ikke indgår faktoren radiative forcing (RFI). Ifølge IPCC påvirker CO 2 emissioner udledt i luftrummet 2,7 gange mere, end hvis de havde været udledt på jordoverfladen, hvis turen er over 400 km. Den anden store usikkerhed er, at prisen på en flyrejse kan ændre sig ufattelig meget, hvilket derfor ændrer, hvor mange kr. man betaler pr. kilometer. Hvis man f.eks. køber en flyrejse til New York i god tid koster denne kr., mens den kan koste kr., hvis man køber den i sidste øjeblik. Antallet af kilometer er den samme, men prisen er dobbelt så høj. IO processen tager ikke højde for dette, men benytter sig af en gennemsnitspris. Endeligt medtager Ecoinvent processen ikke emissioner som følge af produktion og vedligeholdelse af flyet. Fly Indenrigs : 166 g CO 2e/person km. Fly Udenrigs : 286,2 g CO 2e/person km. Side 78 / 86

80 BILAG 10.5 Bilag 1 Data til nøgletal Virksomhed: Antal ansatte: Region Nordjylland Aalborg Universitetshospital Regionshospital Nordjylland Psykiatrien Sygehusapoteket Øvrig sundhed Specialsektoren Administrationen Virksomhed: Opvarmet areal m Region Nordjylland Aalborg Universitetshospital Regionshospital Nordjylland Psykiatrien Sygehusapoteket Øvrig sundhed Specialsektoren Administrationen Side 79 / 86

81 Virksomhed: Antal dag-/døgnpladser Region Nordjylland Aalborg Universitetshospital Regionshospital Nordjylland Psykiatrien Sygehusapoteket Øvrig sundhed Specialsektoren Administrationen Virksomhed: Antal sengedage: Region Nordjylland Aalborg Universitetshospital Regionshospital Nordjylland Psykiatrien Sygehusapoteket Øvrig sundhed Specialsektoren Administrationen Virksomhed: Ambulante besøg: Region Nordjylland Aalborg Universitetshospital Regionshospital Nordjylland Psykiatrien Sygehusapoteket Øvrig sundhed Specialsektoren Administrationen Side 80 / 86

82 Virksomhed: Udskrivninger: Region Nordjylland Aalborg Universitetshospital Regionshospital Nordjylland Psykiatrien Sygehusapoteket Øvrig sundhed Specialsektoren Administrationen Virksomhed: Økonomi kr.: Region Nordjylland Aalborg Universitetshospital Regionshospital Nordjylland Psykiatrien Sygehusapoteket Øvrig sundhed Specialsektoren Administrationen Side 81 / 86

83 10.6 Bilag 2 Energidata Energi 2016 Område År Lokalitet Areal opvarmet Vand Fjv N-gas EL fra nettet EL Olie m2 m3 MWh m3 KWh MWh liter tons tons tons tons tons kg Aalborg Universitetshospital 2016 Sygehus Syd Aalborg Universitetshospital 2016 Sygehus Nord Aalborg Universitetshospital (tidl. Himmerland) 2016 Farsø Sygehus Aalborg Universitetshospital (tidl. Himmerland) 2016 Hobro Sygehus Aalborg Universitetshospital (tidl. Himmerland) 2016 Sundhedsservicefunktioner eksterne Aalborg Universitetshospital Total Regionshospitalet Nordjylland (tidl. Vendsyssel Sygehus) 2016 Hjørring Sygehus Regionshospitalet Nordjylland (tidl. Vendsyssel Sygehus) 2016 Frederikshavn Sygehus Regionshospitalet Nordjylland (tidl. Vendsyssel Sygehus) 2016 Skagen Sygehus Regionshospitalet Nordjylland (tidl. Vendsyssel Sygehus) 2016 Brønderslev Sygehus Regionshospitalet Nordjylland (tidl. Thy-Mors Sygehus) 2016 Thisted Sygehus Regionshospitalet Nordjylland (tidl. Thy-Mors Sygehus) 2016 Nykøbing Sygehus Regionshospitalet Nordjylland Total Psykiatri 2016 Mølleparkvej Psykiatri 2016 Brandevej, Aalborg Psykiatri 2016 Brønderslev Psykiatriske Sygehus, Brslv Psykiatri 2016 Brønderslev Psykiatriske Sygehus, Frh Psykiatri 2016 Brønderslev Psykiatriske Sygehus, Hjørring Psykiatri 2016 Afdeling Thy/Mors, Thisted Psykiatri 2016 Øvrige eksterne psykiatriske beh Psykiatri Total Administrationen 2016 Regionshuset Administrationen 2016 IT Huset Administrationen Total Sygehusapotek 2016 Sygehusapotek, Porsvej 1, 9000 Aalborg Sygehusapotek Total 2016 Sygehusapotek Specialsektoren 2016 Solhuset, Bøgehuset Specialsektoren 2016 Kompasset, Saturnvej Specialsektoren 2016 Danalien Specialsektoren 2016 Danalien Specialsektoren 2016 Boform Vestervang Specialsektoren 2016 Skovvænget Specialsektoren 2016 Boform Brovst Specialsektoren 2016 Døvblinde centret Specialsektoren 2016 Kloden Specialsektoren 2016 Solsiden Specialsektoren 2016 Boform Aas Specialsektoren 2016 Østerskoven Specialsektoren 2016 Visborggård Specialsektoren 2016 Aalborg skolen Specialsektoren 2016 Kærvang, Tranevej Specialsektoren 2016 Kærvang, Asylgade Specialsektoren 2016 Strandgaarden Fyrvejen Specialsektoren 2016 Skovhuset Bodilhjortsvej Specialsektoren 2016 Højbjerghus, Støvring Specialsektoren 2016 Søhuset, Dyrskuevej, Års Specialsektoren 2016 Sødisbakke Specialsektoren 2016 Specialbørnehjemmet Nørresundby Specialsektoren 2016 Specialbørnehjemmet Nygården Specialsektoren Total Fjv: CO2 EL: CO2e N-Gas: CO2e Olie: CO2e Total CO2e CO2e/m 2 Side 82 / 86

84 Energi 2015 Område År Lokalitet Areal opvarmet Vand Fjv N-gas EL Olie Fjv: CO2 EL: CO2e N-Gas: CO2e Olie: CO2e Total CO2e CO2e/m2 m2 m3 MWh m3 MWh liter tons tons tons tons tons kg Aalborg Sygehus 2015 Sygehus Syd Aalborg Sygehus 2015 Sygehus Nord Aalborg Sygehus 2015 Dronninglund Sygehus Aalborg Sygehus (tidl. Himmerland) 2015 Farsø Sygehus Aalborg Sygehus (tidl. Himmerland) 2015 Hobro Sygehus Aalborg Sygehus (tidl. Himmerland) 2015 Sundhedsservicefunktioner eksterne Aalborg Sygehus Total Vendsyssel Sygehus 2015 Hjørring Sygehus Vendsyssel Sygehus 2015 Frederikshavn Sygehus Vendsyssel Sygehus 2015 Skagen Sygehus Vendsyssel Sygehus 2015 Brønderslev Sygehus Vendsyssel Sygehus Total Thy-Mors Sygehus 2015 Thisted Sygehus Thy-Mors Sygehus 2015 Nykøbing Sygehus Thy-Mors Sygehus Total Psykiatri 2015 Mølleparkvej Psykiatri 2015 Brandevej, Aalborg Psykiatri 2015 Brønderslev Psykiatriske Sygehus, Brslv Psykiatri 2015 Brønderslev Psykiatriske Sygehus, Frh Psykiatri 2015 Brønderslev Psykiatriske Sygehus, Hjørring Psykiatri 2015 Afdeling Thy/Mors, Thisted Psykiatri 2015 Øvrige eksterne psykiatriske beh Psykiatri Total Administrationen 2015 Regionshuset Administrationen 2015 IT Huset Administrationen 2015 Jammerbugt sundhedshus (Tidl. Brovst Sygehus) Administrationen 2015 Sundhedshus Hurup Administrationen 2015 Sundhedshus Pandrup Administrationen Total Sygehusapotek Total 2015 Sygehusapotek Specialsektoren 2015 Solhuset, Bøgehuset Specialsektoren 2015 Kompasset, Saturnvej Specialsektoren 2015 Danalien Specialsektoren 2015 Danalien Specialsektoren 2015 Boform Vestervang Specialsektoren 2015 Skovvænget Specialsektoren 2015 Boform Brovst Specialsektoren 2015 Døvblinde centret Specialsektoren 2015 Kloden Specialsektoren 2015 Solsiden Specialsektoren 2015 Boform Aas Specialsektoren 2015 Østerskoven Specialsektoren 2015 Visborggård Specialsektoren 2015 Aalborg skolen Specialsektoren 2015 Kærvang, Tranevej Specialsektoren 2015 Kærvang, Asylgade Specialsektoren 2015 Strandgaarden Fyrvejen Specialsektoren 2015 Skovhuset Bodilhjortsvej Specialsektoren 2015 Højbjerghus, Støvring Specialsektoren 2015 Søhuset, Dyrskuevej, Års Specialsektoren 2015 Sødisbakke Specialsektoren 2015 Specialbørnehjemmet Nørresundby Specialsektoren Total Side 83 / 86

85 Energi 2014 Område År Lokalitet Areal opvarmet Vand Fjv N-gas EL Olie Fjv: CO2 EL: CO2e N-Gas: CO2e m2 m3 MWh m3 MWh liter tons tons tons tons tons kg Aalborg Sygehus 2014 Sygehus Syd Aalborg Sygehus 2014 Sygehus Nord Aalborg Sygehus 2014 Dronninglund Sygehus Aalborg Sygehus Total Himmerland Sygehus 2014 Farsø Sygehus Himmerland Sygehus 2014 Hobro Sygehus Himmerland Sygehus 2014 Sundhedsservicefunktioner eksterne Himmerland Sygehus Total Vendsyssel Sygehus 2014 Hjørring Sygehus Vendsyssel Sygehus 2014 Frederikshavn Sygehus Vendsyssel Sygehus 2014 Skagen Sygehus Vendsyssel Sygehus 2014 Brønderslev Sygehus Vendsyssel Sygehus Total Thy-Mors Sygehus 2014 Thisted Sygehus Thy-Mors Sygehus 2014 Nykøbing Sygehus Thy-Mors Sygehus Total Psykiatri 2014 Mølleparkvej Psykiatri 2014 Brandevej, Aalborg Psykiatri 2014 Brønderslev Psykiatriske Sygehus, Brslv Psykiatri 2014 Brønderslev Psykiatriske Sygehus, Frh Psykiatri 2014 Brønderslev Psykiatriske Sygehus, Hjørring Psykiatri 2014 Afdeling Thy/Mors, Thisted Psykiatri 2014 Øvrige eksterne psykiatriske beh Psykiatri Total Administrationen 2014 Regionshuset Administrationen 2014 IT Huset Administrationen 2014 Jammerbugt sundhedshus (Tidl. Brovst Sygehus) Administrationen 2014 Sundhedshus Hurup Administrationen 2014 Sundhedshus Sæby Administrationen Total Sygehusapotek Total 2014 Sygehusapotek Specialsektoren 2014 Solhuset, Bøgehuset Specialsektoren 2014 Danalien Specialsektoren 2014 Danalien Specialsektoren 2014 Boform Vestervang Specialsektoren 2014 Skovvænget Specialsektoren 2014 Boform Brovst Specialsektoren 2014 Døvblinde centret Specialsektoren 2014 Kloden Specialsektoren 2014 Solsiden Specialsektoren 2014 Boform Aas Specialsektoren 2014 Østerskoven Specialsektoren 2014 Visborggård Specialsektoren 2014 Aalborg skolen Specialsektoren 2014 Kærvang, Tranevej Specialsektoren 2014 Kærvang, Asylgade Specialsektoren 2014 Strandgaarden Fyrvejen Specialsektoren 2014 Skovhuset Bodilhjortsvej Specialsektoren 2014 Højbjerghus, Støvring Specialsektoren 2014 Nygaarden Specialsektoren 2014 Søhuset, Dyrskuevej, Års Specialsektoren 2014 Sødisbakke Specialsektoren 2014 Specialbørnehjemmet Nørresundby Specialsektoren Total Olie: CO2e Total CO2e CO2e/ m2 Side 84 / 86

86 Energi 2013 Område År Lokalitet Areal opvarmet Vand Fjv N-gas EL Olie Fjv: CO2 EL: CO2e N-Gas: CO2e m2 m3 MWh m3 MWh liter tons tons tons tons tons kg Aalborg Sygehus 2013 Sygehus Syd Aalborg Sygehus 2013 Sygehus Nord Aalborg Sygehus 2013 Dronninglund Sygehus Aalborg Sygehus Total Himmerland Sygehus 2013 Farsø Sygehus Himmerland Sygehus 2013 Hobro Sygehus Himmerland Sygehus 2013 Sundhedsservicefunktioner eksterne Himmerland Sygehus Total Vendsyssel Sygehus 2013 Hjørring Sygehus Vendsyssel Sygehus 2013 Frederikshavn Sygehus Vendsyssel Sygehus 2013 Skagen Sygehus Vendsyssel Sygehus 2013 Brønderslev Sygehus Vendsyssel Sygehus Total Thy-Mors Sygehus 2013 Thisted Sygehus Thy-Mors Sygehus 2013 Nykøbing Sygehus Thy-Mors Sygehus Total Psykiatri 2013 Mølleparkvej Psykiatri 2013 Brandevej, Aalborg Psykiatri 2013 Brønderslev Psykiatriske Sygehus, Brslv Psykiatri 2013 Brønderslev Psykiatriske Sygehus, Frh Psykiatri 2013 Brønderslev Psykiatriske Sygehus, Hjørring Psykiatri 2013 Afdeling Thy/Mors, Thisted Psykiatri 2013 Øvrige eksterne psykiatriske beh Psykiatri Total Administrationen 2013 Regionshuset Administrationen 2013 IT Huset Administrationen 2013 Jammerbugt sundhedshus (Tidl. Brovst Sygehus) Administrationen Total Sygehusapotek Total 2013 Sygehusapotek Specialsektoren 2013 Solhuset, Bøgehuset Specialsektoren 2013 Danalien Specialsektoren 2013 Danalien Specialsektoren 2013 Boform Vestervang Specialsektoren 2013 Skovvænget Specialsektoren 2013 Boform Brovst Specialsektoren 2013 Døvblinde centret Specialsektoren 2013 Kloden Specialsektoren 2013 Solsiden Specialsektoren 2013 Minibo Specialsektoren 2013 Rehab center for flygtninge Specialsektoren 2013 Boform Aas Specialsektoren 2013 Daghus Morsø Specialsektoren 2013 Taleinstituttet Specialsektoren 2013 Østerskoven Specialsektoren 2013 Daghus Thisted Specialsektoren 2013 Inst. For Syn og teknologi Specialsektoren 2013 Visborggård Specialsektoren 2013 Aalborg skolen Specialsektoren 2013 Kærvang, Tranevej Specialsektoren 2013 Kærvang, Asylgade Specialsektoren 2013 Strandgaarden Fyrvejen Specialsektoren 2013 Skovhuset Bodilhjortsvej Specialsektoren 2013 Højbjerghus, Støvring Specialsektoren 2013 Nordens Allé Specialsektoren 2013 Nygaarden Specialsektoren 2013 Søhuset, Dyrskuevej, Års Specialsektoren 2013 Sødisbakke Specialsektoren Total Olie: CO2e Total CO2e CO2e/ m2 Side 85 / 86

87 Energi 2012 Område År Lokalitet Areal opvarmet Vand Fjv N-gas EL Olie Fjv: CO2 EL: CO2e N-Gas: CO2e Olie: CO2e Total CO2e CO2e/m2 m2 m3 MWh m3 MWh liter tons tons tons tons tons kg Aalborg Sygehus 2012 Sygehus Syd Aalborg Sygehus 2012 Sygehus Nord Aalborg Sygehus 2012 Brovst Sygehus Aalborg Sygehus 2012 Dronninglund Sygehus Aalborg Sygehus Total Himmerland Sygehus 2012 Farsø Sygehus Himmerland Sygehus 2012 Hobro Sygehus Himmerland Sygehus 2012 Sundhedsservicefunktioner eksterne Himmerland Sygehus Total Vendsyssel Sygehus 2012 Hjørring Sygehus Vendsyssel Sygehus 2012 Frederikshavn Sygehus Vendsyssel Sygehus 2012 Skagen Sygehus Vendsyssel Sygehus 2012 Brønderslev Sygehus Vendsyssel Sygehus Total Thy-Mors Sygehus 2012 Thisted Sygehus Thy-Mors Sygehus 2012 Nykøbing Sygehus Thy-Mors Sygehus Total Psykiatri 2012 Mølleparkvej Psykiatri 2012 Brandevej, Aalborg Psykiatri 2012 Brønderslev Psykiatriske Sygehus, Brslv Psykiatri 2012 Brønderslev Psykiatriske Sygehus, Frh Psykiatri 2012 Brønderslev Psykiatriske Sygehus, Hjørring Psykiatri 2012 Afdeling Thy/Mors, Thisted Psykiatri 2012 Øvrige eksterne psykiatriske beh Psykiatri Total Administrationen 2012 Regionshuset Administrationen 2012 IT Huset Administrationen Total Sygehusapotek Total 2012 Sygehusapotek Specialsektoren 2012 Solhuset, Bøgehuset Specialsektoren 2012 Danalien Specialsektoren 2012 Danalien Specialsektoren 2012 Boform Vestervang Specialsektoren 2012 Skovvænget Specialsektoren 2012 Boform Brovst Specialsektoren 2012 Døvblinde centret Specialsektoren 2012 Solsiden Specialsektoren 2012 Minibo Specialsektoren 2012 Boform Aas Specialsektoren 2012 Daghus Morsø Specialsektoren 2012 Taleinstituttet Specialsektoren 2012 Østerskoven Specialsektoren 2012 Daghus Thisted Specialsektoren 2012 Inst. For Syn og teknologi Specialsektoren 2012 Visborggård Specialsektoren 2012 Aalborg skolen Specialsektoren 2012 Kærvang, Tranevej Specialsektoren 2012 Kærvang, Asylgade Specialsektoren 2012 Strandgaarden Fyrvejen Specialsektoren 2012 Skovhuset Bodilhjortsvej Specialsektoren 2012 Højbjerghus, Støvring Specialsektoren 2012 Nordens Allé Specialsektoren 2012 Nygaarden Specialsektoren 2012 Søhuset, Dyrskuevej, Års Specialsektoren 2012 Sødisbakke Specialsektoren Total Side 86 / 86

88 Aalborg Sygehus Ortopædkirugien Hobrovej 41, 4 sal 9000 Aalborg Tlf [email protected]