SVINEAVL i Danmark. Udvikling af landrace gennem tiden

Transkript

1 SVINEAVL i Danmark Udvikling af landrace gennem tiden

2 SVINEAVL i Danmark Danmark er det førende lande i verden til svineavl

3 De tre racer i Danmark

4 De tre racer i Danmark Landracen 2200 søer i avl Forædlet med Engelske gener i slutning af 1800 tallet. Systematisk avl m. stambogføring ( ) Udvælgelsen var til baconproduktion og resultatet var længere gris med flere ribben (16-18 par) og koteletter. Anvendes primært som moderdyr I krydsning med Yorkshire Høj frugtbarhed og gode moderegenskaber

5 De tre racer i Danmark Yorkshire 2200 søer i avl Stammer oprindeligt fra England udviklet i 1700 tallet og importeret til DK i slutningen af 1800 tallet for at forbedre den uforædlede danske landrace Anvendes primært som moderdyr I krydsning med Landrace Gode moder- og slagteegenskaber -samt lav foderforbrug og høj tilvækst

6 De tre racer i Danmark Duroc 1800 søer i avl Den stammer fra USA og Canada importeret i I dag har DanAvl den største population af renracede Duroc i Europa. Anvendes primært som faderdyr I krydsning med Landrace og Yorkshire Lavt foderforbrug og høj daglig tilvækst samt gode slagteegenskaber

7 De tre racer i Danmark (L orne x Y so ) = LY (far nævnes først) (LY so x D orne ) = DLY slagtesvin

8 De tre racer i Danmark Hvorfor krydsningsdyr?

9 De tre racer i Danmark For at opnå krydsningsfrodighed - også kaldet heterosis (afledt af græsk heteroun 'gøre anderledes'), krydsningsfrodighed, betegnelse især brugt i planteforædling og dyreavl for den forøgede livskraft, som ses hos afkom af individer, der har forskellig genetisk baggrund.

10 De tre racer i Danmark

11 De tre racer i Danmark Krydsningsfrodighed Opnås især på de egenskaber der har en lav arvelighed - som egenskaben kuldstørrelse Her er en gevinst på +10% ved at krydse to forskellige racer

12 Svineavlen i Danmark DANAVL er det Danske avlsselskab Har eksisteret siden slutningen af 1800 tallet

13 Svineavlen i Danmark DANAVL har kontrakt med 26 avlsbesætninger ( søer) 132 opformeringsbesætninger ( søer) - som levere dyr til: 1888 produktionsbesætninger ( søer) Kilde svinebogen

14 Svineavlen i Danmark

15 Svineavlen i Danmark DANAVL har stor succes med at eksportere krydsningspolte til udlandet ( polte i 2013) De danske gener er eftertragtede

16 Svineavlen i Danmark DANAVL har stor succes med eksport af smågrise til udlandet Over 10 millioner smågrise eksporteret i 2014 til udlandet

17 Svineavlen i Danmark DANAVL har stor succes med eksport af ornesæd til udlandet doser D sæd eksporteret til udlandet (1,1 million I 2013)

18 Svineavlen i Danmark

19 Avlsmål for L og Y(revideret 2011)

20 Avlsmål for D (revideret 2011) Nyt avlsmål er sædcellernes Nyt avlsmål er evne til befrugtning sædcellernes evne til befrugtning

21 Svineavlen i Danmark

22 Dyret får både et navn og et personnummer

23 Avlsmål Avlsmålene justeres hver år alt efter hvad der er den bedste økonomiske sammensætning

24 Index et avlsværdital Avlsværdien udtrykkes i et indextal 100 = gennemsnittet for racen >100 = bedre end gennemsnittet <100 = dårligere end gennemsnittet På det pågældende tidspunkt (uge)

25 Index et avlsværdital

26 Index et avlsværdital Indextallet fremkommer på baggrund af et subindex for de enkelte avlsmål Disse ganges med en økonomisk værdi Lægges herefter sammen Ganges med en Std. faktor Lægges til sidst til 100

27 Hjemmeafprøvning polte/orner årligt give Info om Daglig tilvækst (0-100 kg) Kød% Styrke Kuldstørrelse (L & Y) Holdbarhed

28

29 Stationsafprøvning orner årligt give Info om Daglig tilvækst ( kg) Kød% Styrke Slagtesvind Foderudnyttelse (hver uge de bedste 56 D, 28 L og 28 Y)

30 Afprøvning

31 Udvælgelse Ved sortering i forbindelse med første brunst skal der være mindst 13 brugbare patter.

32 Polterekrutering En so holder bør have en udskiftning på ca. 50% pr. år Når en so udsættes bør den erstattes af en ny men hvorfra?

33 Indkøb Man kan vælge at indkøbe krydsningsdyr (LY eller YL) fra en avler eller opformeringsbesætning

34 Indkøb hitliste

35 Indkøb hitliste

36 Hjemmeavl Man kan også vælge at lave dem selv ZIG/ZAG krydsning (LY x Y eller YL x L) eller RENRACET KERNE (L x Y)

37 KerneStyring. Hvis man vælger at lave dem selv bør man anvende kernestyringsprogrammet så udvælgelse sker på baggrund af et index (udregnet på baggrund af slægtninge -altså et afstamnings index )

38 KS sædvalg DUROC Duroc KS orner står på station ca. 10 måneder 4,9 mio. doser D sæd i 2013 i DK D produktionssæd (slagtesvin) D+ (høj subindex på kød%) Top D (+15 indexpoint)

39 KS sædvalg

40 KS sædvalg L og Y L og Y KS orner står på station ca. 5-6 måneder YD produktionssæd (slagtesvin) L sæd (polte produktion) Y sæd (polte produktion)

41 KS - sædvalg Pietrain Hatting-KS har importeret orner fra Tyskland

42 KS - sædvalg

43 Genetisk selektion Hårprøver fra de bedste dyr sendes til USA (25% svarende til dyr) DNA testes på op til punkter. Vi har et mere sikkert index og heraf udvælgelse af avlsdyr Koster ca kr. pr. dyr, men billigere er også muligt..

44 Genetisk selektion

45 Betyder avlen noget? Årligt avlsfremgang er på index MEN m. Genetisk Selektion ses en forøget genetisk fremgang på op til % Et indexpoint giver en forbedret økonomi svarende til ca. 1 kr. pr slagtesvin

46 Nyttige Kilder: Danavls magasinet: %20Danavl/DanAvl_Aarsprofil14.pdf Årsberetning fra Avl og opformering: %20Danavl/DanAvl_Aarsprofil14.pdf