Undervisningsbeskrivelse

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Forårssemester 2017, eksamen maj-juni 2017 Institution Kolding Hf & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Kemi C Lise Dybkjær kec13 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Titel 5 Titel 6 Titel 7 Atomet og det periodiske system Ioner og ionforbindelser Kovalent binding og molekyler Mængdeberegninger Organisk kemi Syre-base reaktioner og ph Redoxreaktioner Side 1 af 7

2 Titel 1 Atomet og det periodiske system - Afsnit 1.1 (side 7-10) Atomteorien (fra Atomteorien er nøje knyttet til ) - Afsnit 1.2 (side 13-14) Atomets opbygning (fra Atomkernen har en positiv elektrisk ladning til Oprindeligt troede man ) - Afsnit 1.4 Grundstoffernes periodesystem (fra side 19 Vi forlader nu Mendelejevs system til side 20 I de fleste tilfælde... ) - Afsnit 1.5 (side 23-26) Atomernes elektronsystem Anvendelse af grundstofsymboler og kemiske formler. Afstemning af simple reaktionsskemaer. Atomets opbygning og elektronstruktur. Grundstoffernes periodiske system. Metaller og ikke-metaller. Tilstandsformer. Ædelgasreglen. 10,71 timer á 60 minutter Introduktion til faget, det kemiske fagsprog og formelsprog. Kemiens byggesten. Opskrivning og afstemning af simple kemiske reaktioner. Den opnåede viden bruges i de efterfølgende forløb. Klasseundervisning, studiespørgsmål, opgaveregning. Titel 2 Ioner og ionforbindelser - Afsnit 2.1 (side 31-33) Natriumchlorid. - Afsnit 2.2 (side 34-36) 'Ionforbindelser med simple ioner. - Afsnit 2.3 (side 37-38) Eksempler på ionforbindelser - Afsnit 2.5 (side 41-44) Ionforbindelsers egenskaber - Afsnit 2.6 (side 46-47) Fældningsreaktioner Oversigt Laboratorieudstyr. Side 2 af 7

3 Ioners og ionforbindelsers formler og navne. Ionforbindelsers opbygning og egenskaber. Fældningsreaktioner. Demonstrationsøvelser: - Letopløselige og tungtopløselige ionforbindelser og fældningsreaktioner - NaCl opløses i vand og inddampes - Fældningsreaktioner 13,39 timer Stoffers opbygning, modeller. Forståelse af princip for elektronafgivelse og optagelse. Navngivning. Betegnelse på kemisk udstyr. Der er fokuseret på stoffer, som kursisterne møder i hverdagen (perspektivering af faglig viden til hverdagen). Viden fra 1. forløb anvendes i dette forløb. Klasseundervisning, studiespørgsmål, eksperimentelt arbejde, opgaveregning. Titel 3 Kovalent binding og molekyler - Afsnit 3.1 (side 53) Navngivning - Afsnit 3.3 (side 56-57) Kovalent binding - Afsnit 3.4 (side 57-60) Eksempler på kovalente bindinger (til Vi har indtil nu haft på s. 59) - Afsnit 3.7 (side 67-70) Elektronegativitet - Afsnit 3.8 (side 71-74) Polære bindinger og polære molekyler Teori i vejledning til journaløvelsen Polære og upolære stoffer. Opbygning og navngivning af molekyler. Kovalent binding. Blandbarhed. Side 3 af 7

4 Elektronprikmodeller. Elektronegativitet. Polære og upolære stoffer. Emulgator. - Polære og upolære stoffer 10,71 timer Stoffers opbygning, modeller. Forskelle på ionforbindelser og molekyler. Laboratoriesikkerhed. Observationer ved eksperimenter, journalførelse under laboratorieøvelser. Viden fra 1. forløb anvendes i dette forløb. Klasseundervisning, opgaveregning, studiespørgsmål, eksperimentelt arbejde. Titel 4 Mængdeberegninger - Afsnit 4.3 Stofmængde (fra side 85 Heraf kan vi se, at 1 mol side 87) - Afsnit 4.4 (side 89-93) Kemiske mængdeberegninger - Afsnit 5.3 (side ) Stofmængdekoncentration (til s. 106 Man fortynder ) 1 side med metode til mængdeberegning vha. beregningsskema. Stofmængde og mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer ved brug af formlen m = M n Stofmængdekoncentration, titreranalyser, mængdeberegninger ved brug af formlen n = c V i masse % Rapportøvelser: - Opvarmning af natron - Saltindhold i brød Side 4 af 7

5 13,39 timer Anvendelse af afstemte reaktionsskemaer. Brug af formler og enheder. Sammenhæng mellem observation og teori. Indhente og anvende kemisk information fra forskellige kilder (varedeklaration). Anvendelse af viden fra om fældningsreaktioner og tilstandsformer fra tidligere forløb. Anvendelse af simpelt laboratorieudstyr (titrering). Identifikation og vurdering af fejlkilder. Skriftlig formidling (rapportskrivning). Klasseundervisning, studiespørgsmål, opgaveregning, gruppearbejde, eksperimentelt arbejde. Titel 5 Organisk kemi - Afsnit 6.1 (side ) Organisk kemi - Afsnit 6.2 (side ) Carbonatomets bindingsforhold - Afsnit 6.3 (side ) Alkaner - Afsnit 6.4 (side ) Alkaners egenskaber (til Alkanerne er som nævnt reaktionstræges på side 131) Navngivning af alkaner. Forbrænding. Alkaners fysiske og kemiske egenskaber. - Forbrænding af stearinsyre 8,04 timer Vægt på forsvarlig omgang med organiske kemikalier (heptan). Carbonhydriders tilstandsformer og anvendelse i hverdagen. Klasseundervisning, studiespørgsmål, opgaveregning, gruppearbejde, eksperimentelt arbejde. Side 5 af 7

6 Titel 6 Syre-base reaktioner og ph - Afsnit 7.1 (side ) Et eksempel på en syre-basereaktion (til side 155 I en syre-basereaktion sprænges ) - Afsnit 7.2 (side ) Syrer - Afsnit 7.3 (side ) Baser - Afsnit 7.4 (side ) Syrers og basers styrker - Afsnit 7.5 (side ) ph begrebet (undtaget teksten fra Vand er yderst svag som både syre på side 162 til I eksempel 14 er den aktuelle på side 163) - Afsnit 7.6 (side ) Måling af ph - Afsnit 7.7 (side ) Syre-basetitrering Oversigt Syrer og deres korresponderende baser Definition på syrer og baser, stærke og svage syrer, syre-base reaktioner, ph-begrebet (ikke ph-beregning). Syre-baseindikatorer. - Identificering af 4 saltopløsninger - Syre-basetitrering 13,39 timer Fokus på at give kursisterne en forståelse for, hvad syrer, baser og ph er. Eksempler fra hverdagen. Klasseundervisning, studiespørgsmål, opgaveregning, gruppearbejde, eksperimentelt arbejde. Side 6 af 7

7 Titel 7 Redoxreaktioner - Afsnit 8.1 (side ) Oxidation og reduktion - Afsnit 8.2 (side ) Spændingsrækken (dog er reaktion med dihydrogen ikke gennemgået) Definition af oxidation og reduktion, redoxreaktioner. Spændingsrækken. - Spændingsrækken 5,36 timer - Klasseundervisning, eksperimentelt arbejde, gruppearbejde. Side 7 af 7