Skolepolitiske målsætninger. Fanø Skole.
|
|
- Merete Clausen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skolepolitiske målsætninger Fanø Skole 1
2 Indhold Indledning 1 Forord 2 Vision 3 Baggrund 4 Læring 4 Trivsel 6 Inklusion 8 Diagram skolepolitiske målsætninger 10 Dialog 12 Ledelse 14 Evalueringsprocedure 16 Organisation med tilhørende ansvarsområder 18 Indledning Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget introducerer de fem nye skolepolitiske målsætninger, og sætter en fælles retning for de kommende skoleår. De nye skolepolitiske målsætninger tager udgangspunkt i de tre nationale mål, som blev introduceret i forbindelse med folkeskolereformen: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Læringsmiljøet på Fanø Skole er præget af værdier om respekt, engagement, positiv adfærd, ansvarlighed og kompetence. De fem nye skolepolitiske målsætninger reflekterer ligeledes disse værdier. For at vi kan skabe læring i et miljø præget af værdierne er det afgørende, at vi er tydelige omkring hvor vi vil hen, hvorfor vi vil det, og ikke mindst hvordan vi kommer derhen. Kataloget kan benyttes som et supplement i tilrettelæggelsen af din undervisning. Indholdet bidrager med input til, hvordan du kan omsætte resultater til viden både i forhold til samarbejdet med den enkelte elev, dennes forældre, dine kollegaer samt skolens ledelse på den måde skaber vi læring der giver mening. 1
3 Forord Kataloget du sidder med indeholder et diagram over de skolepolitiske målsætninger, et fyldestgørende baggrundsmateriale, en evalueringsfigur samt et organisationsdiagram med tilhørende udpegede ansvarsområder. Diagrammet illustrerer de fem nye skolepolitiske mål. Diagrammet er udformet, så hvert mål tager udgangspunkt i et tema illustreret med en overskrift. For hvert mål er der formuleret 3 opfølgningspunkter, som sætter rammerne for arbejdet frem mod målet. Endeligt følges hvert mål op af en række resultatmål, der skaber overblik over hvorvidt vi når i mål med de målsætninger vi har sat os. Baggrundsmaterialet beskriver hvert af de fem skolepolitiske mål og uddyber med den nyeste viden på området. Diagrammet i kombination med baggrundsmaterialet - udpeger således rammen og retningen for skolens udvikling i de kommende skoleår. Materialet suppleres med et evalueringsværktøj, der understøtter arbejdet med de fem nye skolepolitiske målsætninger på alle niveauer. Endeligt specificeres ansvarsområder for hver af skolens parter i organisationsdiagrammet med tilhørende ansvarsområde. Vision Fanø Skole har en særlig ånd. En ånd der evner, at kombinere indsigt og udsyn. Indsigt i forhold til de særegne og unikke faktorer, der kendetegner Fanø Vesterhavet, kulturarven, heden, menneskene, trygheden og fordybelsen. Udsyn i forhold til de pulserende og dynamiske faktorer, der kendetegner den globaliserede verden - kultur, udvikling, samfund og folkeslag. På Fanø Skole er læring meget mere end dansk og matematik. På Fanø Skole kombinerer vi i fællesskab indsigten med udsynet. Det mener vi er afgørende for, at uddanne børn til at mestre eget liv. Børn der mestrer eget liv er fulde af livsmod, gejst og selvstændighed både nu og senere i livet. Netop derfor har vi en vision: Fanø Skole her uddannes dygtige børn med livsmod, gejst og selvstændighed 2 3
4 Baggrund Læring Skoledagen styres af elevernes læring Læringsmål formuleres med udgangspunkt i Fælles Forenklede Mål Elevernes udbytte af undervisningen inddrages i tilrettelæggelsen af nye forløb Skoledagen er præget af variation i undervisningsformer og inddragelse i det omkringliggende samfund jf. Åben Skole Hvordan Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Andelen af de allersvageste elever i dansk og matematik skal falde år for år Hvorfor dette mål? På Fanø Skole skal alle elever blive så dygtige de kan. Forskningen viser at elever der er fagligt dygtige trives bedre*. På Fanø Skole styres undervisningen med udgangspunkt i Fælles forenklede mål. Studier viser at de skoler, der arbejder med udgangspunkt i elevernes læring er de skoler, der opnår de bedste faglige resultater*. På Fanø Skole skal vi være skarpe til, at sætte tydelige læringsmål for- og med eleverne således, at det er målet der styrer aktiviteten og undervisningens indhold, og ikke omvendt. På Fanø Skole understøtter vi skolens parter i at arbejde med målstyret undervisning, og vi bidrager med kompetencer og redskaber, der muliggør at skoledagen styres af elevernes læring. *KL, 2015 Der er progression i antal samarbejdsaftaler med erhvervs- og foreningslivet i det omkringliggende samfund Elevernes udbytte evalueres med udgangspunkt i Fanø Kommunes evalueringsprocedure 4 5
5 Trivsel Trivsel og motivation til at lære nyt Læringsmål formuleres med udgangspunkt i den enkelte elevs læringsprogression Eleverne kender deres læringsmål og får passende udfordringer i undervisningen Elevernes trivsel er en central rettesnor i tilrettelæggelsen af undervisningen Hvordan Andelen af elever med en positiv progression i fagene matematik og dansk skal stige år for år Elevernes læringsmål udarbejdes med udgangspunkt i Fanø Kommunes evalueringsprocedure Hvorfor dette mål? På Fanø Skole skal elevernes trives. Elever der trives, lærer bedre*. På Fanø Skole er elevernes trivsel en central rettesnor i tilrettelæggelsen af undervisningen og en grundlæggende forudsætning for, hvordan skolen ser ud. Forskningen viser at elever, der forstår formålet med undervisningen, og inddrages i egne læringsmål, motiveres og lærer mere**. På Fanø Skole ønsker vi at understøtte elevernes motivation til at lære ved at inddrage eleven aktivt i formuleringen af læringsmål. Det betyder at vi foruden niveaumål også inddrager elevens læringsudvikling elevens lærings progression i tilrettelæggelsen af undervisningen så eleven oplever, at få passende udfordringer i undervisningen. *SFI, **KORA, Andelen af elever der trives skal stige år for år 6 7
6 Inklusion Inklusion og anerkendelse Læringsmål tager højde for den enkelte elevs ressourcer Eleverne udfordres der hvor de er, og udfordringerne er tilpasset den enkelte elev Der er fokus på det tværfaglige samarbejde i arbejdet med elever der har behov for en speciel indsats Hvordan Andelen af elever der er uddannelsesparate når de forlader skolen, skal være stigende Andelen af elever der forlader skolen med mindst 2 i karakter i både dansk og matematik skal være stigende Hvorfor dette mål? På Fanø Skole skal alle børn blive så dygtige de kan, og undervisningen skal tage udgangspunkt i de ressourcer som det enkelte barn besidder. Inklusion og anerkendelse forudsætter at undervisningen differentieres, så alle elever modtager den undervisning de har brug for. De børn der ikke får nok læringsudbytte ud af den almindelige undervisning skal tilbydes en specialindsats. For at vi kan tilbyde alle elever den undervisning de har behov for, skal vi være skarpe til at arbejde tværfagligt, og inddrage de kompetencer som de enkelte teams besidder*. *SFI,
7 Diagram skolepolitiske målsætninger Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dyg5ge de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold 5l faglige resultater Tilliden 5l og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Læring Trivsel Inklusion Dialog Ledelse Skoledagen styres af elevernes læring Trivsel og mo5va5on 5l at lære nyt Inklusion og anerkendelse Dialog og vidensdeling i et dynamisk team Tydelig retning for skolens udvikling Læringsmål formuleres med udgangspunkt i Fælles forenklede mål Læringsmål formuleres med udgangspunkt i den enkelte elevs læringsprogression Læringsmål tager højde for den enkelte elevs ressourcer Læringsmål tager udgangspunkt i dynamisk vidensdeling og dialog på tværs af teams Ledelsesteamet sikrer fælles forståelse for de skolepoli5ske mål der lægges 5l grund for udviklingen af skolen Elevernes udbyie af undervisningen inddrages i 5lreIelæggelsen af nye forløb Eleverne kender deres læringsmål og får passende udfordringer i undervisningen Eleverne udfordres der, hvor de er, og udfordringerne er 5lpasset den enkelte elev Skolens parter (forældre, bestyrelse, elever, medarbejderteams og ledelse) har et ansvar for, at de skolepoli5ske målsætninger opfyldes Ledelsesteamet prioriterer det som hovedopgave at synliggøre de ansvarsområder, som de enkelte parter på skolen skal varetage Skoledagen er præget af varia5on i undervisningsformer og inddragelse af det omkringliggende samfund jvf. Åben Skole Elevernes trivsel er en central reiesnor i 5lreIelæggelsen af undervisningen Der er fokus på det tværfaglige samarbejde i arbejdet med elever der har behov for en speciel indsats Skolens parter ved hvilken rolle de skal udfylde i opfyldelsen af de faglige og skolepoli5ske målsætninger Dialog og tydelige rammer på tværs af skolens parter prioriteres og kvalificeres Andelen af de allerdyg5gste elever i dansk og matema5k skal s5ge år for år Andelen af elever med en posi5v progression i fagene matema5k og dansk skal s5ge år for år Andelen af elever der er uddannalsesparate når de forlader skolen, skal være s5gende Formidling af resultatdata 5l skolens parter skal kvalificeres, så resultaterne kan formidles på en ledorståelig måde Organisering af ansvarsområder fordelt på de enkelte parter på skolen illustreres i skolens organisa5onsdiagram Andelen af de allersvageste elever i dansk og matema5k skal falde år for år Elevernes læringsmål udarbejdes med udgangspunkt i Fanø Kommunes evalueringsprocedure Andelen af elever der forlader skolen med mindst 2 i karakter i både dansk og matema5k skal være s5gende Organiseringen af dialog på tværs af parterne på skolen tager udgangspunkt i Fanø Kommunes evalueringsprocedure Der udarbejdes en ledelsesberetning på baggrund af de skitserede opera5onaliseringsmål Der er progression i antal samarbejdsanaler med erhvervs - og foreningslivet i det omkringliggende samfund Andelen af elever der trives skal s5ge år for år Andelen af medarbejdere med en god trivsel skal være s5gende Elevernes udbyie evalueres med udgangspunkt i Fanø Kommunes evalueringsprocedure 10 11
8 Dialog Dialog og vidensdeling i et dynamisk team Læringsmål tager udgangspunkt i dynamisk vidensdeling og dialog på tværs af team Skolens parter (forældre, bestyrelse, elever, medarbejderteams og ledelse) har et ansvar for, at de faglige og skolepolitiske målsætninger opfyldes Skolens parter ved, hvilken rolle de skal udfylde i opfyldelsen af de faglige og skolepolitiske målsætninger Hvordan Formidling af resultatdata til skolens parter skal kvalificeres, så resultaterne kan formidles på en letforståelig måde Hvorfor dette mål? På Fanø Skole ønsker vi at bidrage til, at skabe trivsel på alle niveauer. Elever der undervises af medarbejdere som trives, lærer bedre*. På Fanø Skole ønsker vi at skabe trivsel blandt skolens parter ved, at understøtte vidensdeling og dialog på tværs af faggrupper. Studier viser at medarbejdere, der arbejder på baggrund af målstyring trives markant bedre end medarbejdere der er ansat på skoler som har samme fokus, men som ikke følger op på resultaterne, og hvor den understøttende dialog ikke prioriteres**. På Fanø Skole ønsker vi at understøtte at skolens parter trives ved at bidrage med redskaber, der kan muliggøre dialog og vidensdeling. *SFI, **KORA, 2015 Organiseringen af dialog på tværs af parterne på skolen tager udgangspunkt i Fanø Kommunes evalueringsprocedure Andelen af medarbejdere med en god trivsel skal være stigende 12 13
9 Ledelse Tydelig retning for skolens udvikling Ledelsesteamet sikrer fælles forståelse for de skolepolitiske mål, der lægges til grund for udviklingen af skolen Ledelsesteamet prioriterer det som hovedopgave, at synliggøre de ansvarsområder, som de enkelte parter på skolen skal varetage Dialog og tydelige rammer på tværs af skolens parter prioriteres og kvalificeres Hvordan Organisering af ansvarsområder fordelt på de enkelte parter på skolen illustreres i skolens organisationsdiagram Hvorfor dette mål? På Fanø Skole skal skolens parter have en fælles forståelse for skolens udvikling. Studier viser at en tydelig ledelsesstil, hvor lederen sikrer retning og en fælles forståelse for de skolepolitiske mål, smitter af på forventningerne til medarbejderne, og dermed resultaterne*. På Fanø Skole prioriterer vi en tydelig dialog mellem ledelsesteamet og skolens parter, og understøtter processen med redskaber og kompetenceudvikling, så skolens parter opnår en fælles forståelse for skolens udvikling**. *KORA, 2015, **SFI, 2011 Der udarbejdes en ledelsesberetning på baggrund af de skitserede operationaliseringsmål 14 15
10 Evalueringsprocedure Understøttende redskaber Børne og kulturudvalget Velfærdsforvaltningen Skoleledelse Kvalitetsrapport Ledelsesberetning Budgetopfølgning Dialogmøder Kvalitetsrapport Ledelsesberetning Budgetopfølgning LUS og LTUS Dialogmøder MUS & TUS Vejledningsforløb tests Meebook Evaluering af læringsforløb Elev- og forældresamtale Elevplaner tests Skolens medarbejdere Skolebestyrelse Elev Forældre 16 17
11 Organisation med tilhørende ansvarsområder Skolelederen udgør sammen med viceskolelederen, SFO lederen samt administrativ leder et ledelsesteam, der udfører den daglige ledelse i forhold til skolens medarbejdere og er ansvarlig for samarbejdet med skolebestyrelse, MED-Udvalg m.v. Ledelsesteamet udøver ledelse i henhold til Folkeskolelovens 45. SFO lederen leder personalet i SFO og indgår i ledelsesteamet. SFO lederen deltager i lederteamets møder for så vidt angår koordinering af forhold vedrørende indskolingen. Den enkelte leder har kompetence og ansvar for egne områder. Den daglige ledelse udøves i et tæt samarbejde. Skolebestyrelse Elevråd Skolens lærere er primært tilknyttet et af skolens fire områder. Indskolingen (0.-3- klasse), mellemtrin (4.-6. klasse), og udskolingen ( klasse) samt P-klassen (skolens specialklasse). Der vil være praktiske vanskeligheder forbundet med at gennemføre et princip om at den enkelte lærer kun er tilknyttet et område, men det er hensigten at princippet søges efterlevet så vidt muligt af hensyn til fordelen ved at et områdes lærere kan blive et fast sammentømret team. Ledelses-team: Skoleleder Viceskoleleder SFO-leder Adm. leder Den enkelte lærer er desuden tilknyttet et eller flere årgangsteams, der som udgangspunkt formeres omkring de årgange, undervisningen foregår i. Lærerne er også tilknyttet fagteams, der primært sikrer den faglige sammenhæng og udvikling indenfor og på tværs af skolens områder. Skoleledelsen tager initiativ til at der afsættes tid fra lærernes udviklingstid til gennemførelse af fællesaktiviteter i områdeteams, fagbaserede teams og i årgangsteams. I hvert områder er der for en tidsbegrænset periode valgt en afdelingskoordinator, der sikrer mødeafholdelse/mødeledelse af områdets mødeaktiviteter, koordination mellem afdelingens lærere og fælles udvikling af afdelingerne. De fagbaserede teams har en formand til, at sikre initiativer og fællesaktivitet i den faglige fælles udvikling. Indskoling klasse Mellem-trin klasse Udskoling 7.-9.klasse P-klasse Den enkelte lærer refererer formelt til skoleledelsen
12 Skolens lokaludvalg har til formål at sikre dialog mellem medarbejdere og ledelse i forhold, der omfattes af MED-aftalen. Møder afholdes i henhold til aftalens bestemmelser. For at understøtte dialogen mellem medarbejdere og ledelse forudsættes det, at skolens ledelse dels tager initiativ til en løbende dialog med TR og AMR, dels sørger for at der er et højt informationsniveau på hele skolen. Personalemøde for alle ansatte afholdes jævnligt, hvor b.la. skoleudvikling er på dagsordenen. Personalemøde i SFO afholdes hver 14. dag med deltagelse af ledelse, pædagoger og medhjælpere. SFO-leder ansvarlig herfor. Arbejdsmiljøudvalg består af AM-leder og AM-repræsentant, der holder møde efter behov og i øvrigt efter gældende regler herom
13 Velfærdsforvaltningen, februar 2017 Alle borgere skal sikres velfærd - uanset udgangspunkt 22 Casa Grafika - Fanø
Fanø Skole her uddannes dygtige børn med livsmod, gejst og selvstændighed
Indhold Indledning... 1 Læsevejledning... 2 Vision... 3 Diagram- skolepolitiske målsætninger... 4 Baggrund... 5 Evalueringsprocedure... 15 Organisation med tilhørende ansvarsområder... 16 Indledning Dette
Læs mereFanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning
Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i
Læs mereSkoledagen styres af elevernes læring
LÆRING Skoledagen styres af elevernes læring Læringsmål formuleres med udgangspunkt i Fælles Forenklede Mål Elevernes udbytte af undervisningen inddrages i tilrettelæggelsen af nye forløb Skoledagen er
Læs mereSkolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret 3 opfølgningspunkter,
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mereAlle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereGreve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Læs mereSTRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE
STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE 2017-2019 vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østerbro 2 4720 Præstø Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Afdeling for Skoler INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BAGGRUND... 4
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereLedelsesgrundlag for Engdalskolen
Ledelsesgrundlag for Engdalskolen Vision for ledelse Engdalskolen er en anerkendende skole, som udvikler livsmod og livsduelighed inden for fællesskabet rammer. Det betyder, at ledelsen i dialog med medarbejderne,
Læs mereDrejebog folkeskolereformen vs. 2
Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,
Læs merePOLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT
POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget
Læs mereNotat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Læs mereKompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres
Læs mereTema Beskrivelse Tegn
September 2018 Lokal handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionspolitik fra 2016, og på baggrund af skolernes udviklingsplan og de otte skolepolitiske mål.
Læs mereStrategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014
Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform
FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...
Læs mereHØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15
HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de
Læs mereTemaaften om status og udvikling
Temaaften om status og udvikling 17.00 18.30 1. Velkomst og indledning 2. Status - Planlægning af kommende skoleår - Elevernes skoledag - Medarbejdernes arbejdsdag - Nyt år og ny bygning -> 2016 4. Skoleudvikling
Læs mereGør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen
Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund
Læs mereKvalitetsrapport Ledelsesberetning Skoleåret 2016/2017
Kvalitetsrapport Ledelsesberetning Skoleåret 2016/2017 Fanø Skole, januar 2018 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte mål
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereLæsepolitiske retningslinjer SKU
Læsepolitiske retningslinjer SKU 15.12.15 Ændringer # Målstyret undervisning og løbende evaluering med fokus på progression # Fælles ansvar om elevernes læseudvikling # indførelse af sproglig udvikling
Læs mereFolkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen
Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer
Læs mereFrederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer
Læs merePÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen
PÆDAGOGISK STRATEGI Ellebækskolen Med den Pædagogiske Strategi beskriver Ellebækskolen den overordnede pædagogiske målsætning frem mod 2022. Den pædagogiske målsætning tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereRESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT
SKOLEREFORM RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT Lærernes udvidede undervisningstid Kompetenceudvikling Aarhusaftale Fleksible rammer APV -Ekstraordinær Sygefravær Tilrettelæggelse af en mere varieret
Læs mereSkolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd
Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Undersøgelse omkring den nye folkeskolereform. Velkommen til spørgeskemaet for skolebestyrelsesformænd. Juni 2014 Spørgsmålene handler om din oplevelse
Læs mereSkolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret
Læs mereStrategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs mereStillings- og personprofil Skoleleder
Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55
Læs mereEgebækskolen. Den nye folkeskolereform
Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at
Læs mereSkolereformen Forældresamtalerne. - en invitation til et udviklingsarbejde og et medansvar!
Skolereformen Forældresamtalerne - en invitation til et udviklingsarbejde og et medansvar! Skolereformens 3 hovedmål O Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. O Folkeskolen
Læs mere4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION
4F modellen Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION 01.2015 Hensigten med publikationen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes tilgang til professionelle læringsfællesskaber
Læs mereDen nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Læs mereTema Beskrivelse Tegn
Handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionsstrategi 2016 og på baggrund af Rammenotat folkeskolereformen vs. 3.0. Jf. rammenotatet skal hver skole skal have
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse
Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen
Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen
Læs mereSkolebestyrelsens principper
Indledning... 2 Skolens drift... 3 1. Undervisningens organisering... 3 2. Dækning af undervisning ved undervisers fravær... 3 3. Skolens arbejde med elevernes læringsmål... 4 4. SFO og Puk... 4 5. Arbejdets
Læs mereSkolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd
Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Undersøgelse omkring Folkeskolereformen. Velkommen til spørgeskemaet for skolebestyrelsesformænd. 2016 Spørgsmålene handler om din oplevelse af skolebestyrelsens
Læs mereFolkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2?
Folkeskolereformen ÅR 2 Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen trådte i kraft i august 2014. Ét år er gået, og vi vil i dette nyhedsbrev give
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereVed skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen
Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen Desiderius Erasmus Vi voksne, er her for børnenes skyld!!! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske
Læs mereVision Vi gør børn og unge livsduelige, - så de kan, vil og tør møde udfordringer
Skolen ved Bülowsvej Vision Vi gør børn og unge livsduelige, - så de kan, vil og tør møde udfordringer Værdier Menneskesyn: Vi er anerkendende, troværdige og lyttende og skaber et forpligtende og inkluderende
Læs mereSkolereform. Dialogmøde 3. September 2013
1 Skolereform Dialogmøde 3. September 2013 Målsætning 2 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige
Læs mereOplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018
Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring
Læs mereHolddannelse i folkeskolens ældste klasser
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets
Læs mereSkolen skal sikre helheden i barnets læring og livserfaring gennem forpligtende samarbejde med det omgivende samfund.
Skolepolitik Lolland Kommune fra skoleåret 2014 2016 Børne- og Skoleudvalget den 16.januar 2014 Skolepolitikken er politisk godkendt som administrativt politikpapir, hvor der skal fokuseres på dannelse,
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereSkolebestyrelsens principper
Skolebestyrelsens principper Indhold Indledning... 3 Skolens drift... 3 1. Undervisningens organisering... 3 2. Dækning af undervisning ved undervisers fravær... 4 3. Skolens arbejde med elevernes læringsmål...
Læs mereLangelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?
Langelinieskolens målsætning 2013-2018 Vision hvor vil vi gerne hen som skole? På Langelinieskolen skaber vi stærke og inkluderende læringsrum for vores elever. Ved afslutningen af 9. klasse har alle elever
Læs mereBilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Læs mereRammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune
Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu
Læs mereSkolereform har tre overordnede formål:
Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereHvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen
Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen
Læs mereINTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK. Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018
INTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018 Kompetencefordelingen på folkeskoleområdet Ledelseskompetence Folketingets arbejdsfelt National lovgivning Bekendtgørelse om obligatoriske
Læs mereSkolens vision og Folkeskolereformen på Rantzausminde Skole
Skolens vision og Folkeskolereformen på Rantzausminde Skole Folkeskolereformen De nationale mål er: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereFOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN
FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer
Læs mereProjektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows
Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereKvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1
Kvalitetsrapport 2016/17 marts 2018 stevns kommune 1 Baggrund for kvalitetsrapporten Der er formuleret tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereBilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 07-02-2014 Sagsnr. 2014-0013853 Bilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform.
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereSkoleafdelingen Kirkevej Dragør. Dragør - Det rådgivende skoleudvalg Kommissorium for arbejdet i 17. stk. 4. Tlf.
Dragør - Det rådgivende skoleudvalg Kommissorium for arbejdet i 17. stk. 4 Folkeskolerne i Danmark slog den 1. august 2014 dørene op til første skoledag i den nye folkeskolereforms tegn. Ambitionerne for
Læs mereFolkeskolereformen 2013
Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen
Læs mereHyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform
Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform
Læs mereOplæg for deltagere på messen.
1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt
Læs mereHolbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis
Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Revideret d. 14. marts 2017 Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores
Læs mereStrategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre
Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt
Læs mereFOLKESKOLEREFORM 2014
NY hverdag NYE rum NY adresse NYELANDVEJ - en skole i forandring De tre mål: Alle elever skal udfordres, så de bliver så dygtige, de kan Det betyder at: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til
Læs mereSKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)
SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger
Kommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i Folkeskolereformen af 13. juni 2013. For at understøtte planlægningen
Læs mereBilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus
Læs mereCenter for Undervisning
Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,
Læs mereVisions- og strategiplan for Jyllinge Skole
Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis
Læs mereLæringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/
Læringscentret lige nu Læreruddannelsen Zahle, 18/11 2014 Det pædagogiske læringscenters rolle i virkeliggørelsen af reformen Det pædagogiske læringscenter og reformen I skal være med til at understøtte
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole 2015 2020 Skole og Undervisning november 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereBroskolens uddannelsesplan for lærerstuderende
Broskolens uddannelsesplan for lærerstuderende Skolen er på 420 elever fordelt på børnehaveklasse til og med 9.klasse i 2 spor. Desuden har vi en SFO samt en Junior- og Ungdomsklub. Alle enheder kender
Læs mereHvordan styrker man evalueringskapaciteten i kommunerne? Konsulent, Jais Brændgaard Heilesen"
Hvordan styrker man evalueringskapaciteten i kommunerne? Konsulent, Jais Brændgaard Heilesen" Hvorfor bruge energi på evaluering i kommunerne?" Evaluering er interessant, fordi det kan udvikle vores praksis
Læs mereUdkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring
Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver
Læs mereSkole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.
Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der
Læs mereUdarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1
Udarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1 Et princip skal formuleres så det både udtrykker skolens værdier, sætter retning for skolen og samtidig er til at arbejde med i praksis. Et princip sætter
Læs mereMÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV
MÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV - MED ET SÆRLIGT BLIK PÅ DATAINFORMERET LÆRINGSLEDELSE Souschef Martin Trangbæk Jensen Højmeskolen HØJMESKOLEN Indsatser 2015: Digitalt understøttede læringsmål
Læs mereSkolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014
Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereVelkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår
Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Sind har det som faldskærme de virker kun, når de er åbne Skolereform læringsreform
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereNotat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Læs mereVelkommen til valgmøde
Velkommen til valgmøde Gladsaxe Kommune Vadgård Skole 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til
Læs mereOrganisation og ledelsesgrundlag
Organisation og ledelsesgrundlag Faglighed og fællesskab Vi danner fremtiden sammen 1. Ledelse og organisation Marienhoffskolens ledelse består af: Skolelederen udgør sammen med viceskolelederen og afdelingslederen
Læs mereBørn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning
Børn og Unge-udvalget d. 15. maj Folkeskolereformen - Følgeforskning Følgeforskningsprogrammet To overordnede spørgsmål Hvordan implementeres elementerne i reformen? Hvilke effekter har indsatserne i reformen?
Læs mereIndledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.
Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...
Læs mere