KVALITETSRAPPORT 2014/15. Billund Kommune

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT Billund Kommune

2 Indholdsfortegnelse FORORD... 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 5 RESULTATER... 8 TRIVSEL INKLUSION KVALITETSOPLYSNINGER KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE

3 FORORD I forbindelse med folkeskolereformen kom der en ny bekendtgørelse for kvalitetsrapporten på skoleområdet. Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen nr. 698 af 23/06/2014 tilsiger, at der skal udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. Fristen for politisk godkendelse af kvalitetsrapporten er d. 31. marts i lige kalenderår. Børne- og Kulturudvalget besluttede d. 4. november 2014 at lovgivningen for udarbejdelse og vedtagelse af kvalitetsrapporten følges, så ledes at kvalitetsrapporten skal indeholde Karaktergivning ved folkeskolens 9. klasseprøver; herunder med de socioøkonomiske referencer Resultater af de nationale test i dansk og matematik Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse Den obligatoriske trivselsmåling Oplysninger om klager til Klagenævnet for Specialundervisning Kompetencedækningen for kommunens samlede skolevæsen Belysning af kommunens arbejde med inklusion for det samlede skolevæsen Herudover indeholder kvalitetsrapporten en sammenfattende vurdering på skoleniveau i forhold til de nationale mål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes bl.a. gennem respekt for professionel viden og praksis samt i forhold til de kommunale mål: Politik for udviklende fællesskaber Sciencestrategi LEIS IT/digitalisring Kvalitetsrapporten for skoleåret vil blive politisk godkendt inden d. 31. marts Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og den skal fungere som grundlag for dialog og kvalitetsudvikling. Byrådet har i forbindelse med budgetlægningen for godkendt, at arbejdet med målstyret kvalitetsudvikling på dagtilbuds- og skoleområdet i Billund Kommune skal foregå via Program for læringsledelse. Arbejdet skal understøtte såvel de politiske visioner for Børnenes Hovedstad, de lokale politikker, kvalitetsarbejdet i Billund Kommune samt de nationale mål. I forbindelse med programmet foretages der tre kortlægninger. Resultaterne samles i en læringsrapport der afdækker lærings- og trivselsresultater, påviser sammenhænge mellem pædagogiske indsatser og lærings- og trivselsresultater mv. Rapporten vil blive tilgængelig i lige år fra år Læringsrapporten er et supplement til kvalitetsrapporten. 2

4 LÆSEVEJLEDNING Formål med kvalitetsrapporten Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværkstøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og den skal fungere som grundlag for dialog og kvalitetsudvikling også på den enkelte skole. Med bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter i folkeskolen af 23/06/2014 er der et øget fokus på resultatet/effekten af undervisningen. Rapportens opbygning Børne- og Kulturforvaltningen har besluttet at anvende Rambølls skabelon til udarbejdelse af kvalitetsrapporterne. Dette for at sikre, at bekendtgørelsens krav om resultatoplysninger er inddraget samt for at skabe bedre overskuelighed ved, at der er en rapport for hver enkelt skole og en samlet rapport for Billund Kommunes skolevæsen. Kvalitetsrapporten på skoleniveau er opbygget med følgende hovedoverskrifter: Forord Læsevejledning Præsentation af skolen Sammenfattende helhedsvurdering Opfølgning på eventuelle handlingsplaner Resultater Kvalitetsoplysninger Kommunale mål og indsatsområder Skolebestyrelsens udtalelse Den kommunale kvalitetsrapport er opbygget med følgende overskrifter: Forord Læsevejledning Introduktion til skoleområdet Sammenfattende helhedsvurdering Resultater Trivsel Inklusion Kvalitetsoplysninger Kommunale mål og indsatsområder Kommunalbestyrelsens udtalelse 3

5 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET Præsentation af skoleområdet i Billund kommune: Billund Kommune har i alt 7 folkeskoler: BillundSkolen, Vestre Skole, Søndre Skole, Sdr. Omme Skole, Børne- og ungeuniverset Hejnsvig og Vorbasse Skole, alle overbygningsskoler til og med 9. klassse samt Stenderup Skole med klasse Der er samdrift og fælles ledelse mellem dagtilbud og skole på Vorbasse Skole og i Børne- og ungeuniverset Hejnsvig. I Stenderup er der udvidet SFO med børn fra 3 år til 3. klasse. Søndre Skole er modtageskole for 7. klasses elever fra Stenderup Skole og skolen rummer desuden specialklasserække og specialundervisningscenter. Vestre Skole er kommunens skole for modtageklasser. Elevtallet er pr. 6. september 2014 på i alt elever, inkl. specialklasserække, specialundervisningscenter og modtageklasser. Kommunens 10. klasse drives af Syddansk Erhvervsskole. Elevtallet er pr. 6. september Hertil kommer elever med bopæl udenfor kommunen. Politiske visioner for skolevæsnet Børnenes Hovedstad Børnenes Hovedstad er et offentligt-privat samarbejde mellem Billund Kommune og LEGO Fonden. Visionen er at Billund er Børnenes Hovedstad! Her lærer børn gennem leg og er skabende verdensborgere. Vejen mod målet rummer aktiviteter, projekter, produktion, udvikling, samarbejde og forskning, der gør Billund til Et godt sted for børn at vokse op og folde sig ud som skabende verdensborgere Et godt sted at bo og arbejde Et nationalt og internationalt centrum for nye erfaringer, viden og forskning, der understøtter læring gennem leg til gavn for børn over hele verden Den overordnede vision for Børnenes Hovedstad er foldet ud i tre felter med fokus på Leg, Læring & Kreativitet By i Børnehøjde Børnenes Hovedstad Erhverv På tværs af de tre områder er der fokus på at inddrage børn, på at dele viden, på hvordan vi skaber nyt (making) og på at fortælle og dele de gode historier om Børnenes Hovedstad. Inklusion og IT/digitalisering behandles under afsnittet "Kommunale mål og indsatsområder". Science og Udviklende fællesskaber behandles under "Øvrige kommunale fokusområder". LEIS behandles under Øvrige resultater under overskriften "Resultater" 4

6 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Den sammenfattende helhedsvurdering er, at der på hver enkelt skole er en stor optagethed af at udvikle skolen med henblik på at udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan, at mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater samt at styrke tilliden til og trivslen gennem respekt for professionel viden og praksis. Med afsæt i ovenstående optagethed har skolerne arbejdet med de ændringer, som skolereformen og den nye arbejdstidsaftale har medført. På nogle skoler har dette ført til ændringer i ledelsesteamet. Bl.a. har flere skoler valgt at udvide ledelsen, at ændre organisationen for skolen og samarbejdsstrukturerne. Dette bl.a. for at skabe en mere afdelingsopdelt skole og for at imødekomme et ændret behov hos det pædagogiske personale som følge af de forandringer, som skolereformen har medført. Flere skoler har fokus på udvikling af teamsamarbejdet og særligt arbejdet med målstyret læring er i fokus. På vorbasse Skole deltog det pædagogiske personale i Undervisningsministeriets udviklingsprogram vedr. Forenklede Fælles Mål og på BillundSkolen er teamsamarbejde og Målstyret undervisning to ud af tre indsatsområder. I Børne- og ungeuniverset Hejnsvig arbejdes der tæt sammen i afdelingsteam, hvor der er stor sokus på undervisningsfifferentiering i forbindelse med aldersblandede klasser i både indskoling og på mellemtrin. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan På alle skoler arbejdes der målrettet på at udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Det sker gennem fortsat kvalificering af det pædagogiske personales kompetencer samt gennem forskellige tiltag: Fokus på forskellige måder at organisere undervisningen på, fx: ugeskemarevolutionen, projektarbejde, holddannelse, eksperimenterende arbejdsformer, elev elevlæring og digitale læremidler. Dette understøtter et læringsmiljø, hvor eleverne bliver udfordret med udgangspunkt i faglige forudsætninger og ressourcer. Løbende evaluering af læringsforløb og elevernes læringsudbytte sker som et led i enten klasse-, årgang- eller fagteam for at være i stand til at sætte nye læringsmål for næste læringsforløb. Fokus på kvalificeret materialevalg i forhold til læringsmålene samt valg af materialer, som understøtter individuelle læringsmål for eleverne, fx LEIS og digitale læremidler. Fokus på implementering af målstyret undervisning. Fokus på tilrettelæggelse af den understøttende undervisning, så den tilgodeser den enkelte elev eller grupper af elever mest muligt. Uddannelse af vejledere. Fokus på bevægelse som en integreret del af undervisningen. Dertil kommer flere lokale tiltag, som alle har til formål at udfordre og synliggøre elevernes potentiale og ressourcer. Resultaterne for skolerne i Billund Kommune viser, trods ovenstående tiltag, at i forhold til det nationale resultatmål om, at 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test, er vi ikke nået i mål. Enkelte skoler når dette mål på en eller flere årgange. Andelen af de "allerdygtigste" elever i de nationale test er steget på kommunalt plan i læsning på 4. årgang samt i matematik på både 3. og 6. årgang. Det betyder, at man på flere skoler er gode til at udfordre de alledygtigste elever og får deres potentialer i spil. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test er faldet på kommunalt niveau på flere årgange i både læsning og matematik. Det nationale mål er her, at andelen af elever med dårlige resultater skal falde år og for år, dette mål bliver delvist opfyldt. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 5

7 Alle skoler har et stort fokus på at mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Flere skoler nævner bl.a. et tæt forældresamarbejde, som et stærkt fundament i dette arbejde. Dette samarbejde ses bl.a. ved de obligatoriske skole-hjem-samtaler, gennem løbende opfølgning på aftaler, ved skriftlig kommunikation via skole-intra (beskeder og kontaktbog) samt gennem elevplanerne. I forhold til børn i udsatte positioner nævner flere skoler samarbejdet i klasse- og årgangsteam som det forum, hvor der sker en analyse af det enkelte barns problemstillinger og herefter udarbejdelse af handleplaner. Inddragelse af faglige vejledere, ressourcepersoner, ledelse og eksterne aktører sker også i arbejdet med at mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Derudover nævnes det, at skolebestyrelserne har fokus på at udarbejde principper for skole-hjem-samarbejdet samt forældreinvolvering og ansvar. I forhold til at mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater er der grund til at fremhæve Sdr. Omme Skole. Skolens karaktergennemsnit ved folkeskolens bundne prøver ligger en hel karakter over den socioøkonomiske reference. Men også BillundSkolen, Vestre Skole, Hejnsvig Skole og Vorbasse skoles karaktergennemsnit ligger over den socioøkonomiske reference. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Flere skoler giver udtryk for at der er et tæt og tillidsfuldt forhold mellem forældrene og skolen. Dette ses bl.a. ved en generel stor forældreopbakning til skolernes møder og arrangementer. Samtidig oplever flere skoler et respektfuldt og konstruktivt samarbejde med forældrene. I januar til marts 2015 deltog alle elever i Billund Kommune i den obligatoriske trivselsmåling. Resultaterne af denne måling giver på nogle områder anledning til opmærksomhed, bl.a. at kun 62% af eleverne i klasse er glade for deres klasse - dette tal er på landsplan 71%. Flere skoler nævner da også, at resultatet af trivselsundersøgelsen som et godt og brugbart redskab i arbejdet med at udpege og målrette indsatser forhold til at styrke trivslen i skolen. Der arbejdes også med at udvikle den pædagogiske praksis og faglighed på baggrund af viden og iagttagelser for herigennem at styrke tilliden til den professionelle tilgang til arbejdet med trivslen i skolen. At lærerne har undervisningskompetence i de fag, de underviser i, er med til at styrke tilliden til en høj grad af faglighed og professionalisme. Kompetencedækningen i Billund Kommune viser, at der både på kommunalt plan og lokalt på skolerne er behov for kompetenceløft i flere fag. I andre fag ses det, at vi på nuværende tidspunkt opfylder det nationale mål om en kompetencedækning på 85% i Politik for udviklende fællesskaber Med byrådets vedtagelse af Politik for udviklende fællesskaber er der i Billund Kommune skabt en fælles forståelsesramme for arbejdet i skolerne med at udvikle positive og anerkendende fællesskaber, hvor værdierne inddragelse, ejerskab, kvalitet, sammenhæng og dialog er i centrum. Skolerne beskriver et igangværende arbejde med udviklende fællesskaber, herunder også et arbejde med kompetenceudvikling hos det pædagogiske personale. Flere skoler nævner konkrete tiltag i arbejdet med udviklende fællesskaber, fx: At skabe en grundæggende forståelse hos forældrene for de udviklende fællesskabers positive betydning for alle elever gennem forældremøder, samt dialog mellem forældre, pædagogisk personale og ledelse. Folder om AKT virksomhed med beskrivelse af forebyggende, foregribende og indgribende indsatser, der understøtter udviklende fællesskaber. Implementering af aldersblandede klasser med det formål at skabe robuste læringsmiljøer, hvor eleverne kan se sig selv som udgangspunkt for forandring. Implementering af leveregler, bl.a. med fokus på det, som ønskes mere af. Tilknytning af ressourcepædagog, hvis opgave bestod i at understøtte elevernes trivsel og optimere samarbejdet mellem skole og hjem. Aktionslæringsforløb med Rasmus Alenkær som supervisor 6

8 Etablering af ressourcecenter som et rådgivende organ for det pædagogiske personale i forhold til faglig supervision, sparring i forhold elevernes læring og trivsel samt praksisnær støtte og vejledning. Der er opmærksomhed fra skolerne på at skabe tid hos det pædagogiske personale til samarbejdet om opgaven i at udvikle fællesskaber, hvor barnet eller den unge oplever sig værdsat og møder nyskabende og udviklende læringsmiljøer. I forhold til ledelsesteamenes besvarelser af spørgeskemaer vedr. inklusion ses en lille tilbagegang i deres vurdering af inklusion, samlet set. I forhold til et fælles værdigrundlag i arbejdet med inkluderende læringsmiljøer ses en tilbagegang fra 3,8 i 2013/14 til 3,5 i. Der vurderes også en lille tilbagegang i forhold til tydelig organisering i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer, mens vurderingen af høj kvalitet i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer er status quo i forhold til året før. Sciencestrategi Den overordnede vurdering er, at der på alle skoler arbejdes målrettet med science. Flere skoler har udarbejdet en sciencestrategi, mens andre skoler har som mål at udarbejde mål og kriterier for undervisningen i de naturfaglige fag. Alle skolers 8. klasser deltog ved den kommunale sciencedag afholdt af Campus Grindsted og flere 8. klasser var på besøg ved DM i Skills i Fredericia. Af lokale tiltag kan nævnes En ekstra ugentlig lektion i Natur/teknologi Arbejde med projekter indenfor programmet Unge forskere Uddannelse af naturfagsvejleder Mere ledelsesmæssig fokus på inddragelse af LEIS samt opprioritering af plads til LEIS, både fysisk og som et led i at understøtte opstillede læringsmål. Eksperimenterende, legende og innovativ læring er bærende elementer i projekt og emneuger. Tæt samarbejde mellem dagtilbud og indskoling, hvor der lægges vægt på eksperimenterende læringsforløb, der udvikler fantasi, innovation og nysgerrighed. 7

9 RESULTATER Sammen med folkeskolereformen kom også tre nationale mål for folkeskolen: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem professionel viden og praksis Udfra disse nationale mål er der afledt tre nationale resultatmål: Mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år andelen af elever med dårlige resultater i dansk og mateamatik skal reduceres år for får Elevernes trivsel skal øges I afsnittet "Resultater" redegøres for, hvordan skolerne i Billund Kommune placerer sig i forhold til landsgennemnsittet målt i forhold til disse 4 nationale resultetmål. Bliver alle så dygtige, som de kan? I forhold til det nationale mål om at folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan, redegøres der i det følgende for, hvordan folkeskolerne i Billund Kommune opfylder resultatmålet: mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever, som er 'gode' til læsning og matematik er mindst 80%,, kommuneniveau Dansk, læsning Matematik 2.klasse 4.klasse 6.klasse 8.klasse 3.klasse 6.klasse BillundSkolen Nej Nej Ja Ja Ja Ja Grindsted Søndre Skole Nej Nej Nej Nej Nej Nej Grindsted Vestre Skole Nej Nej Nej Nej Nej Nej Hejnsvig Skole Nej Nej Nej Nej Ja Nej Sdr Omme Skole Nej Nej Nej Nej Nej Ja Stenderup Skole Ja Ja Nej - Nej Nej Vorbasse Skole Nej Ja Nej Nej Nej Nej Kommunen, Nej Nej Nej Nej Nej Nej Kommunen, 2013/14 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Kommunen, 2012/13 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Landstal, Nej Nej Nej Nej Nej Nej 8

10 Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning og matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver, at andelen er mindst 80%, Nej angiver, at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler er ikke medregnet i kommuneopgørelsen og landsopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) I forhold til den nationale resultatmål om at 80% af eleverne skal være gode til at læse i de nationale test viser ovenstående tabel, at BillundSkolen på både 6. og 8. årgang har opfyldt målet, at Stenderup Skole opfylder målet på både 2. og 4. årgang og at Vorbasse Skole opfylder resultatmålet på 4. årgang. Det nationale resultatmål om at 80% af alle elever skal være gode til at regne i de nationale test er opnået på BillundSkolen i både 3. og 6. klasse samt på Hejnsvig Skole på 3. årgang og på Sdr. Omme Skole på 6. årgang. Samlet set viser ovenstående tabel dog, at resultatmålet om, at mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test ikke er nået i Billund Kommune. Af skolernes kvalitetsrapporter fremgår det, at ovenstående resultatmål er en udfordring for flere skoler og der nævnes bla. følgende tiltag, som iværkstættes: Udvikling af strukturer, der systematisk og målrettet følger op på resultaterne af de nationale test. Udvikling af læse- og matematikkonferencer, som en del af de professionelle læringsfællesskaber. Her skal der følges op på og sættes mål for den enkelte elev/elevgruppe. Løbende evalueringer, for at fremme at eleverne bliver så dygtige som muligt. Målrettet fokus for skolernes lærere på progression for den enkelte elevs læringsresultater. 9

11 Udviklingen fra 2012/13 til i andelen af elever med gode resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse Dansk læsning, 6. klasse Dansk læsning, 4. klasse Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, for både kommunen og landet som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for kommunen i fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere i henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene og data stammer fra Styrelsen for It og Læring (LIS). Ovenstående grafer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Således ses at udviklingen fra 6. klasse til 8. klasse i læsning i Bilund Kommune er steget mere end landsgennemnittet, mens udviklingen for de elever som i 2012/13 gik i 4. klasse er steget med det, der svarer til landsgennemsnittet. Udviklingen for elever i 4. klasse i skoleåret er faldet og dette fald er større end det fald, man ser på landsplan. Der viser sig et behov for opmærksomhed på den negative udvikling på de yngre årgange. 10

12 Udviklingen fra 2011/12 til i andelen af elever med gode resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, for både kommune og landet, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for kommunen i fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode til at regne i henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene og data stammer fra Styrelsen for It og Læring (LIS). Grafen viser en stigning i andelen af elever med gode resultater i matematik i de nationale test. Den kommunale stigning er 5,8 procentpoint, mens stigningen på landsplan er 11,0 procentpoint. 11

13 Andel af de 'allerdygtigste' elever i de nationale test Oversigt over om andelen af de allerdygtigste elever er steget, skoleniveau fra 2013/14 til Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse BillundSkolen Nej Ja Nej Ja Ja Ja Grindsted Søndre Skole Nej Ja Ja Nej Nej Ja Grindsted Vestre Skole Nej Ja Ja Ja Ja Ja Hejnsvig Skole Nej Ja Nej Nej Nej Nej Sdr Omme Skole Nej Nej Ja Nej Nej Nej Stenderup Skole Nej Nej Nej - Ja Nej Vorbasse Skole Nej Nej Nej Nej Ja Nej Kommunen, ift. 2013/14 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Ja Nej Nej Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Landstal, ift. Nej Ja Nej Ja Ja Ja 2013/14 Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver, at andelen er steget, Nej angiver, at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler er ikke medregnet i kommune- og landsopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Oversigten viser, at andelen af de allerdygtigste elever er steget på flere årgange på flere af kommunens skoler. Det betyder, at man flere steder er gode til at udfordre de allerdygtigste elever og får deres potentialer i spil. Flere skoler skriver i deres kvalitetsrapport, at man vil bruge oversigten til bl.a.at sytematisere arbejdsmetoder, elevsammensætning, faglige forudsætninger samt lærerkompetencer hos de klasser, hvor det er lykkedes at få andelen af de allerdygtigste elever til at stige. Målet med dette er " at det der virker, vil vi gøre mere af". 12

14 Udviklingen fra 2012/13 til i andelen af de allerdygtigste elever til at læse ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse Dansk læsning, 6. klasse Dansk læsning, 4. klasse Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de allerdygtigste til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, for både kommunen og landet som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for kommunen i fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de 'allerdygtigste' læsere i henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene og data stammer fra Styrelsen for It og Læring (LIS). Grafen viser udviklingen for den samme årgang over tid og viser, at andelen af de allerdygtigste elever i læsning fra 6. klasse til 8. klasse er steget med 2,4 procentpoint i Billund Kommune, mens den på landsplan er steget med 5,1 procentpoint. Andelen af de allerdytigtigste elever er fra 4. til 6. klasse faldet en anelse mere end landsgennemsnittet, mens andelen af de allerdygtigste elever fra 2. til 4. klasse er steget en anelse mere end landsgennemsnittet. 13

15 Udviklingen fra 2011/12 til i andelen af de allerdygtigste elever til matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de allerdygtigste til matematik ved de nationale test i 2011/12 er, for både kommunen og landet som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for kommunen i fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til matematik, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af allerdygtigste til matematik i henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene og data stammer fra Styrelsen for It og Læring (LIS). Ovenstående graf viser, at andelen af de allerdygtigste elever i matematik i de nationale test er steget i Billund Kommune, dog svarer stigningen ikke til den gennemsnitlige stigning på landsplan. 14

16 Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever med dårlige resultater er faldet, skoleniveau fra 2013/14 til Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse BillundSkolen Nej Nej Ja Ja Nej Ja Grindsted Søndre Skole Ja Ja Ja Ja Nej Ja Grindsted Vestre Skole Nej Nej Nej Nej Ja Nej Hejnsvig Skole Nej Ja Nej Nej Ja Ja Sdr Omme Skole Ja Nej Ja Nej Nej Ja Stenderup Skole Ja Ja Nej - Ja Nej Vorbasse Skole Ja Ja Ja Nej Nej Ja Kommunen, ift. 2013/14 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Ja Ja Nej Nej Ja Ja Nej Ja Ja Ja Nej Landstal, ift. Nej Nej Ja Nej Ja Ja 2013/14 Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning og matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver, at andelen er faldet, Nej angiver, at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler er ikke medregnet i kommune- og landsopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Et af resultatmålene for folkeskolen er, at andelen af elever med "dårlige" resultater i nationale test i læsning og matematik skal falde år for år. I ovenstående oversigt viser et "ja", at andelen af elever med dårlige resultater er faldet. Oversigten viser, at på flere af kommunens skoler er andelen af elever med et dårligt resultat på den kriteriebaserede skala faldet. På kommunalt niveau er der i forhold til læsning på 4. årgang sket en posititv udvikling og på 6. årgang viser udviklingen sig stabil, da skolerne de seneste 2 år har vist et fald i andelen af elever med "dårlige" resulteter. I forhold til matematik ses der også et fald i andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test.for eksempel ser Hejnsvig Skole et fald på både 3. og 6. årgang, mens Vestre Skole og Stenderup Skole ligeledes oplever et fald på 3. årgang. Både BillundSkolen, Søndre Skole, Sdr. Omme Skole og Vorbasse Skole ser en faldende tendens i andelen af elever med dårlige resultater. På kommunalt niveau ses et fald på 6. årgang, hvilket er en positiv udvikling i forhold til året før. 15

17 Udviklingen fra 2012/13 til i andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse Dansk læsning, 6. klasse Dansk læsning, 4. klasse Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der der var dårlige til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, for både kommunen og landet som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for kommunen i fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som dårlige til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af dårlige til at læse til matematik i henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene og data stammer fra Styrelsen for It og Læring (LIS). Øverste graf viser, at andelen af elever med dårlige resultater i Billund Kommune er for den samme årgang faldet med 4,4 procentpoint, mens den på landsplan kun er faldet 1,2 procentpoint. For elever på 6. årgang i skoleåret er andelen af elever med dårlige resultater faldet med 1,5 procentpoint, hvilket næsten svarer til landsgennemsnittet. Andelen af elever med dårlige resultater i læsning på 4. årgang er steget med 0,9 procentpoint i Billund Kommune, mens der på landsplan ses en stigning på 3,4 procentpoint. 16

18 Udviklingen fra 2011/12 til i andelen af elever med dårlige resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de karakteriseret som dårlige til matematik ved de nationale test i 2011/12 er, for både kommunen og landet som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for kommunen i fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som dårlige til matematik, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af dårlige til matematik på i henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene og data stammer fra Styrelsen for It og Læring (LIS). Grafen viser, at andelen af elever med dårlige resultater i matematik er steget med 2,6 procentpoint, mens der på landsplan ses et fald på 1,5 procentpoint. I følge skolernes kvalitetsrapporter er der store lokale forskelle i Billund Kommune: I Sdr. Omme ses et fald i andelen af elever med dårlige resultater i matematik på 11,6 procentpoint og på Søndre Skole er dette fald på 6,1 procentpoint. I Vorbasse er der en stigning i andelen af elever med dårlige resultater på 15,7 procentpoint og på Vestre Skole er denne stigning på 9,1 procentpoint. 17

19 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag fordelt på fag og prøvedisciplin, kommuneniveau Bundne prøvefag i alt Dansk samlet Matematik samlet Dansk læsning Dansk mundtlig Kommunen, 7,0 7,0 7,2 6,4 7,8 Kommunen, 2013/14 6,6 6,6 6,2 6,2 7,8 Kommunen, 2012/13 6,9 6,7 7,0 6,1 7,8 Dansk orden Landstal, 7,0 6,9 7, Dansk retskrivning Dansk skriftlig Matematik problemløsn. Matematik færdigheder Engelsk Fysik/kemi Kommunen, 7,1 6,6 7,0 7,5 7,2 6,5 Kommunen, 2013/14 6,0 6,4 6,2 6,4 7,4 6,5 Kommunen, 2012/13 6,5 6,5 6,5 7,5 7,5 6,5 Landstal, ,7 6,7 Note: Specialskoler og klasser er ikke indeholdt i tallene. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning. Elevernes faglige niveau, når de forlader en folkeskole i Billund Kommune er generelt stigende. Dog skal det bemærkes, at der i engelsk viser sig en svag faldende tendens og kommunen ligger her under landsgennemsnittet. I engelsk og fysik/kemi ligger kommunens folkeskoler henholdsvis 0,5 og 0,2 procentpoint under landsgennemsnittet, hvorimod skolerne i de fag, hvor der er leveret data, ligger enten på linie med landsgennemsnittet eller en anelse over. Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag, fordelt på fag og køn, kommuneniveau Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Kommunen, 6,0 8,2 7,1 7,5 6,3 7,9 Kommunen, 2013/14 6,0 7,2 6,6 5,9 6,3 6,8 Kommunen, 2012/13 5,9 7,6 7,1 6,9 6,4 7,3 Landstal, 6,3 7,6 7,2 7,0 6,7 7,4 Note: Specialskoler og klasser er ikke indeholdt i tallene. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Karaktergennemsnittet fordelt på køn viser, at der er behov for en opmærksomhed på drengenes læringsstragier, da de både i dansk, matematik og i de bundne prøvefag ligger under pigernes karaktergennemsnit. Resultatet viser et behov for forskellige undervisningsformer, holddannlese, differentierede mål og strukturer i undervisningen samt en nysgerrighed på, hvordan drengene bedst tilegner sig viden og færdigheder. 18

20 Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag,, skoleniveau Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) BillundSkolen 7,3 7,0 7,2 Grindsted Søndre Skole 6,6 6,8 6,7 Grindsted Vestre Skole 6,5 7,3 6,7 Hejnsvig Skole 6,0 6,7 6,3 Sdr Omme Skole 7,7 8,2 7,8 Vorbasse Skole 7,0 7,7 7,1 Kommunen, 7,0 7,2 7,0 Landstal, 6,9 7,0 7,0 Note: Specialskoler og specialklasser er ikke indeholdt i kommune og landsopgørelsen. Specialklasser er ligeledes ikke indeholdt i opgørelsen for skoler som ikke er specialskoler. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning. Ovenstående tabel viser, at samlet ligger Billund Kommunes skoler over landsgennemsnittet i forhold til folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik og på højde med landsgennemsnittet i de bundne prøvefag. 3 af kommunens skoler ligger dog under landsgennemsnittet i dansk, mens 4 skoler ligger på eller over landsgennemsnittet for matematik. Socioøkonomiske referencer for 9. klasse Socioøkonomiske referencer for 9. klasse, bundne prøver i alt ved Folkeskolens Afgangsprøve, skoleniveau 2013/ /13 Socioøk. reference Socioøk. reference Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Socioøk. reference BillundSkolen 7,2 6,9 7,5 7,0 6,7 6,4 Grindsted Søndre Skole 6,7 6,9 6,0 6,2 7,3 6,8 Grindsted Vestre Skole 6,7 6,3 6,3 6,2 6,6 6,4 Hejnsvig Skole 6,3 6,2 5,8 5,8 6,3 6,1 Sdr Omme Skole 7,8 6,8* 6,3 6,1 7,4 6,7* Vorbasse Skole 7,1 6,7 6,9 6,7 6,7 6,5 Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Dansk Orden er ikke medregnet. Specialskoler og klasser samt kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i tallene. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke. En stjernemarkering angiver, at skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt (ved 95% signifikansniveau) fra dens socioøkonomiske reference. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Tabellen viser, at karaktergennemsnittet i folkeskolerne i Billund Kommune enten ligger over den socioøkonomiske referenceramme eller lige under. Samtidig ses det, at i forhold til skoleårret 2013/14, at der er på 5 af kommunens 6 skoler med afgangsklasser er en stigning i karaktergennemsnittet, kun Søndre Skole oplever ikke denne stigning. Sdr. Omme Skole udmærker sig ved at ligge markant over den socioøkonomiske reference, hvilket også var gældende i skoleåret 2012/13. I følge flere skolers kvalitetsrapporter glæder skolelederne sig over, at karaktergennemsnittet er stigende og at man ligger over den socioøkonomiske reference. 19

21 Andel af 9. klasseelever med 02 eller derover i både dansk og matematik Andel af elever i 9. klasse med karakteren 02 eller derover i både dansk og matematik fordelt på køn, kommuneniveau Note: Specialskoler og klasser er ikke indeholdt i tallene. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning. I følge "Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse" opfylder elever, som ønsker en erhvervsuddannelse, de faglige forudsætninger for at være uddannelsesparat, hvis de har mindst 2,0 i gennemsnit af standpunktkaraktererne i hvert af fagene dansk og matematik ( 9). Andelen af elever i Billund Kommune med karakteren 02 eller derover i dansk og matematik er stigende i forhold til 2013/14 og der viser sig en generel stigning for pigerne i forhold til tidligere år. Drengene ligger et procentpoint under landsgennemsnittet på kommune niveau. I følge enkelte skolers kvalitetsrapporter giver især andelen af drenge med karakteren 02 eller derover anledning til et øget fokus på deres præstationer og læringsudbytte. Andel af elever i 9. klasse med karakteren 02 eller derover i både dansk og matematik,, skoleniveau Note: Specialskoler og klasser er ikke indeholdt i tallene. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Ovenstående tabel viser andelen af elever med karakteren 02 eller derover fordelt på skoleniveau. På Vorbasse Skole har alle elever i skoleåret fået karakteren 02 eller derover, hvorimod der på hejnsvig Skole kun er 77%, som har opnået dette. Kvalitetsrapporten for Hejnsvig Skole viser, at 100% af pigerne opnåede karakteren 02 eller derover, mens kun 67% af drengene opnåede et tilsvarende resultet. Dette forklares med, at drengegruppen i dette skoleår var forholdsvis lille, da 2 elever af forskellige årsager ikke indgår i opgørelsen og at en enkelt elevs resultaer derfor har stor påvirkning på resultatet i opgørelsen. 20

22 21

23 Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) Det er besluttet fra politisk side, at mindst 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsudannelse. For at opfylde denne målsætning er der sat forskellige initiativer i gang, bl.a. inden for grundskolen. Følgende tabel viser, hvordan skolerne i Billund Kommune placerer sig i forhold til at opfylde 95 % - målsætningen. Uddannelsesparathed Andel af elever i 9. klasse, der vurderes uddannelsesparate fordelt på køn, kommuneniveau Note: Andelen af elever, der vurderes uddannelsesparat pr. 1. marts til deres 1. prioritetsvalg i forhold til antal elever, som har søgt en ungdomsuddannelse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) I følge "Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse", kapitel to skal elever i bl.a. folkeskolen have en vurdering af, om de har de nødvendige faglige, sociale og personlige forudsætninger for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse (uddannelsesparathed). Denne proces indledes i 8. klasse. Vurderingen tager bl.a. udganspunkt i elevens faglige forudsætninger på baggrund af elevens opnåede standpunktskarakterer. Derudover skal der ske en vurdering af elevens sociale og personlige forudsætninger, herunder 1) Motivation for uddannelse og lyst til læring. 2) Selvstændighed, herunder at eleven tager initiativ i opgaveløsninger. 3) Ansvarlighed, herunder at eleven er forberedt til timerne. 4) Mødestabilitet, herunder rettidighed og lavt fravær. 5) Valgparat i forhold til det forestående valg af ungdomsuddannelse eller andet. Ovenstående graf viser, at der er en faldende tendens til uddannelsesparathed hos pigerne, men at vi i kommunen ligger indenfor 95%-målsætningen. Der viser sig også en faldende tendens hos drengene og at vi her ligger under landsgennemsnittet og målsætningen. Også dette kalder på en opmærksomhed på især drengenes motivation og lyst samt selvstændighed og ansvarlighed i for hold til deres læring, udvikling og trivsel. Der tegner sig en stor forskel lokalt på skolerne i forhold til uddannelsesparathedsvurdering. Således har to skoler vurderet, at samlige af deres elever er uddannelsesparete efter 9. klasse og 2 skoler vurderer, at alle piger er uddannelsesparate. På 3 af kommunens 6 skoler med overbygning viser der sig dog et billede af, at der skal en øget opmærksomhed på drengene. For Hejnsvig Skole mangler der data på dette område. 22

24 Andel af elever i 10. klasse, der vurderes uddannelsesparate fordelt på køn, kommuneniveau Note: Andelen af elever, der vurderes uddannelsesparat pr. 1. marts til deres 1. prioritetsvalg i forhold til antal elever, som har søgt en ungdomsuddannelse Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Andelen af elever i 10. klasse som vurderes uddannelsesparate ligger på 92% for pigerne og 93% for drengene. Her tegner der sig et billede af en svag tendens til at en større andel af drengene er uddannelsesparate. Samlet set vurderes 92% af eleverne i kommunens 10. klasse uddannelsesparate, mens landsgennemsnittet ligger på 89%. Andel elever, der vurderes uddannelsesparate fordelt på klassetrin og køn,, skoleniveau 9. Klasse 10. Klasse Drenge Piger Drenge Piger 10. klassecenter Grindsted, Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle 93% 92% BillundSkolen 85% 100% Grindsted Søndre Skole 87% 80% Grindsted Vestre Skole 69% 90% Hejnsvig Skole 100% Sdr Omme Skole 100% 100% Vorbasse Skole 100% 100% Kommunen, 85% 96% 93% 92% Note: Andelen af elever, der vurderes uddannelsesparat pr. 1. marts til deres 1. prioritetsvalg i forhold til antal elever, som har søgt en ungdomsuddannelse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Ovenstående tabel viser, at på to af kommunens seks skoler med overbygning vurderes alle elever uddannelsesparate, mens alle piger vurderes uddannelsesparate på to andre skoler. Den store spredning i vurdering vedr. uddannenlsesparathed giver anledning til opfølgning på proceduren omkring vurderingen. Et af målene med denne opfølgnng kunne være en fælles forståelse på kommunalt niveau blandt ledelser, lærere og UU. 23

25 Tilmelding til ungdomsuddannelse Andel elever i 9. klasse, der har søgt 10. klasse og ungdomsuddannelse opdelt på køn, kommuneniveau Note: Ungdomsuddannelse dækker over erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU). På trods af, at grafen afspejler de tilgængelige data i LIS, kan der forekomme enkelte barer i grafen, som ikke summer til '100%'. Det er elevernes 1. prioritetsvalg, der indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Grafen viser, at 38% af pigerne i skoleåret valgte en ungdomsuddannelse mod 47% året før. Ligeledes ses et fald hos drengene i valg af ungdomsuddannelse, da 41% af drengene valgte ungdomsuddannelse mod 47% det foregående år. 62% af pigerne valgte 10. klasse mod 53% året før, mens 58% af drengene valgte 10. klasse mod 53% det foregående år. Der mangler data vedr "øvrige", hvorfor det ikke er muligt at kommentere på dette. 24

26 Andel elever i 10. klasse, der har søgt 10. klasse og ungdomsuddannelse opdelt på køn, kommuneniveau Note: Ungdomsuddannelse dækker over erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU). Det er elevernes 1. prioritetsvalg, der indgår i beregningen. På trods af, at grafen afspejler de tilgængelige data i LIS, kan der forekomme enkelte barer i grafen, som ikke summer til '100%'. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Grafen viser, at 97% af drengene og 92% af pigerne i 10. klasse valgte enten 10. klasse eller ungdomsudannelse. Det giver et gennemsnit på kommunalt niveau på 94%. Andel elever, der har søgt 10. klasse og ungdomsuddannelse opdelt på klassetrin og køn,, skoleniveau 9.klasse, 10. klasse, Ungdomsuddannelse 10. Klasse Ungdoms-uddannelse 10. klassecenter Grindsted, Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle 94,2% BillundSkolen 45,9% 54,1% Grindsted Søndre Skole 29,9% 68,7% Grindsted Vestre Skole 44,2% 55,8% Hejnsvig Skole 41,7% 58,3% Sdr Omme Skole 48,6% 51,4% Vorbasse Skole 28,6% 71,4% Kommunen, 40,0% 94,2% Note: Ungdomsuddannelse dækker over erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU). Det er elevernes 1. prioritetsvalg, der indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Tabellen viser, at 40% af kommunens 9. klasseelever og 94,2% af eleverne fra 10. klasse vælger at fortsætte på en ungdomsuddannelse. 25

27 Der ses dog store lokale forskelle, fx. vælger under 30% på Søndre Skole og Vorbasse Skole at fortsætte på en ungdomsudannelse, mens over 40% på BillundSkolen, Vestre Skole og Hejnsvig vælger at fortsætte på en ungdomsudannelse. Uddannelsesstatus Uddannelsesstatus 9 måneder efter afsluttet 9. klasse, kommuneniveau Note: Elever, som har fuldført et grundforløb på erhvervsuddannelserne tæller som værende i gang med en erhvervsuddannelse, selvom de ikke er i gang med et hovedforløb 9 mdr. efter afgang fra 9. klasse. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. På trods af, at grafen afspejler de tilgængelige data i LIS, kan der forekomme enkelte barer i grafen, som ikke summerer til '100%'. 9. klasseelever der fortsætter i 10. klasse, er indeholdt i kategorien Ikke påbegyndt ungdomsuddannelse i tallene for 9. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Ovenstående graf viser, at Billund Kommune som helhed placerer sig godt i forhold til landsgennemsnittet. Det betyder, at af de elever som efter 9. klasse i skoleåret 201/13 påbegyndte en ungdomsuddannelse er 88% stadig i gang mod 81,1% på landsplan. Uddannelsesstatus 9 måneder efter afsluttet 10. klasse, kommuneniveau Note: Elever, som har fuldført et grundforløb på erhvervsuddannelserne tæller som værende i gang med en erhvervsuddannelse, selvom de ikke er i gang med et hovedforløb 9 mdr. efter afgang fra 10. klasse. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 10. klasse. På trods af, at grafen afspejler de tilgængelige data i LIS, kan der forekomme enkelte barer i grafen, som ikke summerer til '100%'. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 26

28 Også for elever som forlod 10. klasse i skoleåret 2012/13 ligger Billund Kommune over landsgennemsnittet. 84,9% af eleverne er stadig i gang med en ungdomsuddannelse efter 9 måneder mod et landsgennemsnit på 73,7%. Dog viser grafen også, at der er grund til at være opmærksom på de 9,4% af eleverne, som har afbrudt deres ungdomsuddannelse efter 9 måneder, da landstallet her kun er på 7,3%. 5,7% af elever, som har afsluttet 10. klasse, er ikke i gang med en ungdomsuddannelse mod 19,0% på landsplan. Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 mdr. efter afsluttet 9. klasse, kommuneniveau Note: Andel, der fastholdes i ungdomsuddannelse er en person som er i gang med en ungdomsuddannelse ni måneder efter at have forladt grundskolen. Denne tæller som værende i gang uanset om personen har afbrudt en eller flere ungdomsuddannelser i perioden 0-9 måneder. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Denne og følgende graf viser, at, samlet set, er 98% af eleverne efter afsluttet 9. klasse stadig i gang med en ungdomsuddannnelse efter 9 måneder, mens 90% af eleverne efter afsluttet 10. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse efter 9 måneder. Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 mdr. efter afsluttet 10. klasse, kommuneniveau Note: Andel, der fastholdes i ungdomsuddannelse er en person som er i gang med en ungdomsuddannelse ni måneder efter at have forladt grundskolen. Denne tæller som værende i gang uanset om personen har afbrudt en eller flere ungdomsuddannelser i perioden 0-9 måneder. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 10. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Andel, der er i gang med en ungdomsuddannelse 27

29 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder, 15 måneder efter afsluttet 9. klasse, samt andel af elever, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse, kommuneniveau Note: At have gennemført mindst én ungdomsuddannelse efter 6 år vil sige, at man forventes enten at have gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. For landstal er seneste år 2014 for tallene for 3 måneder og 6 år (forventet). Seneste landstal for 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Ovenstående graf viser, at 43% af eleverne i Billund Kommune 3 måneder efter afluttet 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse og at 80% af eleverne, der har afsluttet 9.klasse også har fuldført mindst en ungdosmuddannelse 6 år senere. Disse tal ligger lidt højere end landstallene. Andel elever, der 3 måneder efter afsluttet 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse, opdelt på type, kommuneniveau Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Ovenstående graf viser, hvordan andelen af elever, der har afsluttet 9. klasse, fordeler sig på typer af ungdomsuddannelser efter 3 måneder. 32,8% er i gang med en gymnasial uddannelse, mens 9,9% er i gang med erhvervsfaglige uddannelser. På landsplan er disse tal henholdsvis 34,1% og 7,3%. 28

30 Andel elever, der 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse, opdelt på type, kommuneniveau Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Grafen viser, at 67,3% af elever, der 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er i gang med en gymnasial uddannelse, mens 19,4% er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse. Både i forhold til gymnasiale uddannelser, erhvervsfaglige uddannelser samt STU er der sket et fald i forhold til På alle tre typer følger vi dog landsgennemsnittet. I forhold til 2013 er andelen af elever, der er i gang med en gymnasial uddannelse faldet 3 procentpoint, andelen af elever, der er i gang med en erhvevsfaglig uddannelse er steget Andel elever, der forventes at fuldføre mindst én ungdomsuddannelse inden 6 år efter afsluttet 9. klasse opdelt på type, kommuneniveau Note: At have gennemført mindst én ungdomsuddannelse efter 6 år vil sige, at man forventes enten at have gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. I Billund kommune forventes det at 60,0% af elever efter afsluttet 9. klasse fuldfører mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år. For 2013 var dette tal 63,1%. 19,4 procent forventes at fuldføre en erhvervsfaglig uddannelse, dette tal har været stabilt de seneste 3 tre år. Det forventes at henholdsvis 1,4% og 1,1% gennemfører et STU-forløb eller en videregående uddannelse uden gennemførelse af en ungdomsuddannelse. Disse tal har også været stabil de seneste tre år. 29

31 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 og 15 måneder efter afsluttet 9. eller 10. klasse, skoleniveau 3 måneder 15 måneder Klasse 9. Klasse BillundSkolen 50,0% 88,5% Grindsted Søndre Skole 49,3% 89,9% Grindsted Vestre Skole 40,3% 83,9% Hejnsvig Skole 96,6% Sdr Omme Skole 39,3% 84,4% Vorbasse Skole 90,3% Kommunen 42,7% 88,4% Note: Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet klassetrinnet. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Tabellen viser, hvordan andelen af elever, der er i gang med en ungdomsudannelse efter henholdsvis 3 og 15 måneder fordeler sig på skoleniveau. På kommunalt niveau er 88,4% af eleverne efter afsluttet 9. eller 10. klasse i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. klasse. Her ses forholdsvis store lokale forskelle, i det 96,6% af eleverne fra Hejnsvig Skole er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. klasse, mens dette er gældende for 83,9% af eleverne fra vestre skole. Andel elever, der har gennemført mindst én ungdomsuddannelse inden for 6 år efter afsluttet 9. klasse, kommuneniveau Note: At have gennemført mindst én ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Grafen viser, at 76% af eleverne 6 år efter afsluttet 9. klasse har gennemført mindst en ungdomsuddannelse. På landsplan er dette tal 75%. Grafen viser yderligere at dette tal er faldende for Billund Kommune, hvorfor der er grund til en øget opmærksomhed. 30

32 Andel elever, der har gennemført mindst én ungdomsuddannelse inden for 6 år efter afsluttet 9. klasse, opdelt på type, kommuneniveau Note: At have gennemført mindst én ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Elever, der har gennemført både en gymnasial og erhvervsfaglig uddannelse er ikke skilt ud. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Ovenstående graf vise, hvordan andelen af elever, der har gennemført mindst en ungdomsuddannelse 6 år efter afsluttet 9. klasse fordeler sig på type. I Billund Kommune har 47% gennemført en gymnasial uddannelse, hvilket er et fald i forhold til tidligere år. 22% har gennemført en erhvervsfaglig uddannelse, dette tal har været stabilt de seneste 3 år. 3% har gennemført et STU-forløb mod 1% på landsplan. 24% har ingen ungdoms- eller videregårende uddannelse 6 år efter afsluttet 9. klasse. Dette er en stigning i forhold til tidligere år, mens tallet ligger lige under landsgennemsnittet. 31

33 32

34 Øvrige resultater 33

35 Elevernes anvendelse af LEIS-materialer i indskoling og mellemtrin/udskoling Andel af eleverne som svarer "Ja" til spørgsmålet: "Har du brugt LEGO i undervisningen inden for det sidste år?", opdelt på skoletrin Kilde: Kommunens besvarelse af spørgeskema. I skoleåret 2012/13 fik alle skoler i Billund Kommune et LEIS-lokale, (LEGO Education Innovation Studio) og der har i samarbejde med LEGO Fonden kørt et treårigt pilotprojekt, hvor alle lærere bl.a. har haft mulighed for at deltage i kursusvirksomhed med henblik på at inddrage LEGO-materialer i undervisningen og dermed i børns læring. Samarbejdet mellem skolerne og LEGO Fonden blev evalueret i efteråret 2014 og dette gav anledning til iværksættelse af en spørgeskemaundersøgelse blandt elever og det undervisende personale på alle kommunens skoler vedr. anvendelsen af LEIS. Denne undersøgelse blev færdiggjort i efteråret 2015 og er tænkt som baseline for fremtideige undersøgelser. Samtidig blev der opsat mål for anvendelsen af LEIS i skolerne ligesom der blev udarbejdet en funktionsbeskrivelse for LEIS-vejledere på skolerne. Mål for anvendelse af LEIS i skolerne: Ved skoleårets start 2015/16 er målet 70% Ved skoleårets start 2016/17 er målet 80% Ved skoleårets start 2017/18 er målet 100% Der evalueres hvert år i oktober. Formålet med LEIS (fase II) er først og fremmest at understøtte visionen for Børnenes Hovedstad, defineret gennem flg. del-ambitioner: 2. I Børnenes Hovedstad udvikles kreativiteten hos børn i alle aldre. Den øgede kreativitet opnås ved at anvende leg som vejen til læring. 3. Billund er globalt anerkendt som det sted, hvor viden om leg, læring og kreativitet skabes og leves i praksis. 6. Institutioner og organisationer, der arbejder med børn professionelt, udvikler og afprøver løbende ny viden og metoder. Formålet med LEIS er i denne sammenhæng: 1. At understøtte børns evne til og glæde ved at arbejde kreativt 2. At udvikle børns kreativitet via praksisnære læringsforløb 3. At understøtte skabende læreprocesser 4. At skabe mulighed for fordybelse, engagement og at eksperimentere 5. Med læring igennem leg udvikle børns basis forudsætninger for at lære igennem hele livet 34

36 6. At inspirere pædagogisk personale i Billund Kommune til at eksperimentere med anderledes tilgange til læring igennem leg 7. At medvirke til at alle børn i Billund Kommune har adgang til forskellige former for læring igennem leg. Arbejdet i den nuværende fase II i samarbejdet mellem LEGO Fonden og Billund Kommune om LEIS bliver at forankre og udbrede anvendelsen af LEIS, denne opgave vil være ankret på kommunalt og skoleledelsesniveau. LEGO Fonden har forpligtet sig til fortsat at inspirere og bidrage med nye materialer. Resultaterne som der kommenteres på i nærværende kvalitetsrapport er produktet af ovennævnte spørgskemaundersøgelse blandt elever og det undervisende personale i Billund Kommune. For skolerne som helhed tegner der sig et billede af at anvendelsen af LEIS er meget udbredt. Således svarer 82% af eleverne i indskolingen, at de har anvendt LEGO i undervisningen indenfor det sidste år. Dette tal er lidt mindre, nemlig 72% for mellemtrin og udskoling. Der tegner sig dog store lokale forskelle. På Vorbasse Skole og i Stenderup svarede alle elever i indskolingen "ja" til at de havde brugt LEGO i undervisningen, mens dette tal var 37% på Søndre Skole. Andel af eleverne som angiver, at have brugt LEGO i undervisningen på følgende spørgsmål: "I hvilke fag har du brugt LEGO i undervisningen inden for det sidste år?", opdelt på skoletrin BillundSkol en Grindsted Søndre Skole Grindsted Vestre Skole Hejnsvig Skole Sdr Omme Skole Stenderup Skole Vorbasse Skole Kommunen Dansk, indsk. 97,0% 22,4% 73,3% 0,0% 73,6% 84,1% 86,7% 69,8% Dansk, udsk./mltr. 65,3% 28,1% 30,2% 43,5% 40,3% 43,8% 32,6% 38,2% Engelsk, indsk. 0,0% 2,0% 1,4% 0,0% 26,4% 86,4% 46,7% 15,8% Engelsk, udsk./mltr. Fransk, udsk./mltr. Historie, udsk./mltr. Kristendomskun dskab, indsk. Kristendomskun dskab, udsk./mltr. Samfundsfag, udsk./mltr. Tysk, udsk./mltr. Biologi, udsk./mltr. Fysik/kemi, udsk./mltr. Geografi, udsk./mltr. Matematik, indsk. Matematik, udsk./mltr. Natur/teknologi, indsk. 15,8% 1,5% 23,4% 7,1% 2,8% 46,9% 14,1% 14,1% 0,0% 0,7% 0,5% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,3% 2,0% 8,1% 1,5% 30,6% 6,9% 28,1% 1,1% 7,9% 0,0% 0,0% 37,1% 0,0% 0,0% 36,4% 0,0% 21,9% 3,0% 11,9% 1,0% 20,0% 0,0% 0,0% 0,0% 5,3% 0,0% 0,7% 1,0% 1,2% 0,0% 0,0% 1,1% 0,7% 1,0% 1,5% 5,9% 1,2% 1,4% 0,0% 0,0% 2,4% 1,0% 1,5% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 3,3% 0,8% 12,9% 23,0% 0,0% 7,1% 0,0% 0,0% 4,3% 7,5% 3,0% 0,7% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 3,3% 1,0% 97,0% 46,9% 55,2% 28,6% 48,6% 86,4% 26,7% 58,1% 47,5% 25,2% 24,4% 40,0% 52,8% 62,5% 53,3% 37,8% 0,0% 95,9% 13,3% 28,6% 5,6% 65,9% 6,7% 25,8% 35

37 Natur/teknologi, udsk./mltr. Billedkunst, indsk. Billedkunst, udsk./mltr. Håndværk og design, udsk./mltr. BillundSkol en Grindsted Søndre Skole Grindsted Vestre Skole Hejnsvig Skole Sdr Omme Skole Stenderup Skole Vorbasse Skole Kommunen 15,8% 37,8% 35,6% 15,3% 40,3% 50,0% 39,1% 32,4% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 1,4% 9,1% 0,0% 1,2% 0,0% 1,5% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,3% 2,0% 3,0% 7,3% 0,0% 0,0% 0,0% 1,1% 3,0% Idræt, indsk. 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 1,4% 0,0% 0,0% 0,2% Idræt, udsk./mltr. 1,0% 0,7% 0,0% 0,0% 1,4% 0,0% 0,0% 0,4% Musik, indsk. 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 2,8% 2,3% 0,0% 0,7% Musik, udsk./mltr. Øvrige fag, indsk. 2,0% 1,5% 8,8% 0,0% 8,3% 0,0% 0,0% 3,9% 0,0% 0,0% 68,1% 57,1% 15,3% 9,1% 6,7% 37,9% Øvrige fag, udsk./mltr. 9,9% 26,7% 18,5% 8,2% 20,8% 15,6% 6,5% 16,2% Kilde: Kommunens besvarelse af spørgeskema. Ovenstående tabel viser elevernes besvarelse vedr. af anvendelse af LEGO i undervisningen fordelt på fag. Netop de naturvidenskabelige fag understøttes meget af LEIS-materialerne og der er derfor god grund til at have opmærksomhed på fx biologi, fysik/kemi og geografi, hvor kun henholdsvis 0,8%, 7,5% og 1,0% af eleverne i gennemsnit svarer, at de har brugt LEGO i undervisningen indenfor det sidste år. I forhold til fysik/kemi er der dog store lokale forskelle. Elevernes gennemsnit på spørgsmålet: "LEGO-materialerne har givet mig mulighed for at være mere eksperimenterende (bruge egne ideer / prøve sig frem) i undervisningen", opdelt på skoletrin Note: Eleverne skulle angive deres grad af enighed med udsagnet på en skala fra 1 (Uenig) til 5 (Enig). 36

38 Kilde: Kommunens besvarelse af spørgeskema. Eleverne har på en skala fra 1-5 svaret på, om LEGO-materialerne giver dem mulighed for at være mere eksperimenterende i undervisningen. Det kommunale gennemsnit ligger her på 4,7 for indskolingen og 3,8 for mellemtrin/udskoling. Det er vigtigt at have en opmærksomhed på, at især indskolingseleverne har en høj grad af oplevelse af, at de har mulighed for at være mere eksperimenterende, bruge egne ideer og prøve sig frem, når de anvender LEGO i undervisningen i forhold til at kun 1,2 % af indskolingseleverne i gennemsnit svarer at de har brugt LEGO i fx billedkunst. Elevernes gennemsnit på spørgsmålet: "Ved at bruge LEGO-materialer i undervisningen lærer jeg mere", opdelt på skoletrin Note: Eleverne skulle angive deres grad af enighed med udsagnet på en skala fra 1 (Uenig) til 5 (Enig). Kilde: Kommunens besvarelse af spørgeskema. På spørgsmålet om, hvor vidt eleverne oplever, at de lærer mere ved at bruge LEGO i undervisningen ligger det kommunale gennemsnit på en skala fra 1 til 5 på 4,2 for indskolingen og 3,5 for mellemtrin og udskoling. 37

39 Det pædagogiske personales anvendelse af LEIS-materialer Andel af det pædagogiske personale som svarer "Ja" til spørgsmålet: "Bruger du LEIS-materialer i din undervisning?" Kilde: Kommunens besvarelse af spørgeskema. 52%, altså lidt over halvdelen, af det pædgogiske personale svarer, at de anvender LEIS-materialer i deres undervisning. Også her er der dog store lokale forskelle. På Stenderup Skole svarer alle lærere, at de anvender LEISmaterialer i deres undervisning, mens det på BillundSkolen og på Søndre Skole er henholdsvis 37% og 38%, som svarer bekræftende. Andel af det pædagogiske personale som angiver, at have brugt LEIS-materialer i undervisningen på følgende spørgsmål: "I hvilke fag bruger du LEIS-materialer?" BillundSkol en Grindsted Søndre Skole Grindsted Vestre Skole Hejnsvig Skole Sdr Omme Skole Stenderup Skole Vorbasse Skole Kommunen Dansk 53,3% 66,7% 56,7% 100,0% 50,0% 71,4% 57,1% 60,2% Engelsk 20,0% 8,3% 6,7% 50,0% 0,0% 28,6% 14,3% 13,3% Fransk 0,0% 0,0% 3,3% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 1,2% Historie 6,7% 16,7% 0,0% 25,0% 12,5% 0,0% 14,3% 7,2% Kristendomskun dskab 0,0% 25,0% 10,0% 25,0% 25,0% 28,6% 14,3% 14,5% Samfundsfag 0,0% 0,0% 0,0% 25,0% 0,0% 0,0% 0,0% 1,2% Tysk 6,7% 0,0% 0,0% 0,0% 12,5% 14,3% 0,0% 3,6% Biologi 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% Fysik/kemi 13,3% 16,7% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 4,8% Geografi 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% Matematik 26,7% 16,7% 40,0% 25,0% 37,5% 71,4% 28,6% 34,9% Natur/teknologi 13,3% 16,7% 23,3% 50,0% 12,5% 14,3% 57,1% 22,9% Billedkunst 0,0% 8,3% 3,3% 0,0% 0,0% 0,0% 14,3% 3,6% Håndværk og design 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% Idræt 6,7% 0,0% 6,7% 25,0% 0,0% 0,0% 0,0% 4,8% Musik 0,0% 0,0% 3,3% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 1,2% Øvrige fag 13,3% 41,7% 33,3% 0,0% 37,5% 28,6% 14,3% 27,7% Kilde: Kommunens besvarelse af spørgeskema. 38

40 Ovenstående tabel angiver, i hvilke fag det pædagogiske personale anvender LEIS. Her ses det, at 4,8% af lærerne i fysik/kemi anvender LEIS-materialer, mens ingen lærere, som underviser i biologi og geografi anvender materalerne. Ligeledes fremgår det af tabellen at 22,9 procent af det pædagogiske personale, som underviser i natur/teknologi, bruger LEIS-materialer i dette fag. Der er grund til at have fokus på blandt andet disse fag, da LEIS-materialerne i høj grad understøtter arbejdet med de naturvidenskabelige fag. Det pædagogiske personales gennemsnit på spørgsmålet: "Når jeg anvender LEIS materialer i undervisningen, oplever jeg, at: - 3. Det bidrager til elevernes læring" Note: Det pædagogiske personale skulle angive deres grad af enighed med udsagnet på en skala fra 1 (Uenig) til 5 (Enig). Kilde: Kommunens besvarelse af spørgeskema. Det pædagogiske personale oplever i forholdsvis høj grad at det bidrager til elevernes læring. På en skala fra 1-5 svarer det pædagogiske personale i gennemsnit 4,6 på spørgsmålet om oplevelse af, at det bidrager til elevernes læring. På Hejnsvig Skole er alle helt enige i udsagnet: Det bidrager til elevernes læring. Det pædagogiske personales gennemsnit på spørgsmålet: "Når jeg anvender LEIS materialer i undervisningen, oplever jeg, at: - 4. Det er med til at gøre min undervisning mere eksperimenterende " Note: Det pædagogiske personale skulle angive deres grad af enighed med udsagnet på en skala fra 1 (Uenig) til 5 (Enig). Kilde: Kommunens besvarelse af spørgeskema. Der er stor enigehed blandt det pædagogiske personale i Billund Kommune om, at anvendelsen af LEIS-materialer er med til at gøre undervisningen mere spændende. Således svarer alle skoler over 4 på en skala fra 1 (uenig) til 5 (enig) og det kommunale gennemsnit er på 4,6. 39

41 Det pædagogiske personales gennemsnit på spørgsmålet: "Når jeg anvender LEIS materialer i undervisningen, oplever jeg, at: - 5. Det stimulerer elevernes evne til at arbejde kreativt" Note: Det pædagogiske personale skulle angive deres grad af enighed med udsagnet på en skala fra 1 (Uenig) til 5 (Enig). Kilde: Kommunens besvarelse af spørgeskema. Det pædagogiske personale i Billund oplever, at anvendelsen af LEIS-materialer i undervisningen stimulerer elevernes evne til at arbejde kreativt. På en skala fra 1 (uening) til 5 (enig) ligger kommunen i gennemsnit på 4,6 på spørgsmålet om, hvor vidt anvendelsen af LEIS-materialer stimulerer elevernes evne til at arbejde kreativt. 40

42 TRIVSEL Et af folkeskolereformens mål er at øge elevernes trivsel, da høj trivsel har betydning for, at eleverne får noget ud af skolegangen, både fagligt og socialt. Derfor skal der årligt laves en trivselsmåling på alle klassetrin, så det er muligt at følge med i, hvordan eleverne trives. Denne trivselsmåling blev første gang foretaget i januar til marts 2015 på kommunens folkeskoler og skal derfor betragtes som en baseline for fremtidige trivselsmålinger. Elevernes trivsel Resultaterne er sorteret efter klassetrin. Først redegøres for trivslen blandt elever i 0. til 3. klasse, herefter blandt elever i 4. til 9. klasse. Trivsel i klasse Svarfordeling på udvalgte spørgsmål, 2015, kommuneniveau Er du glad for din klasse? Føler du dig alene i skolen? Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? 41

43 Er du glad for dine lærere? Er lærerne gode til at hjælpe dig? Lærer du noget spændende i skolen? Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående syv spørgsmål er udvalgt som pejlemærker for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) Følgende svarfordeling kan give anledning til opmærksomhed: Der er 62% af eleverne 0. til 3. klasse i Billund Kommune, som er glad for sin klasse. Dette tal er 71% på landsplan. 45% af eleverne i 0. til 3. klasse oplever nogle gange at blive drillet, så de bliver kede af det, 11% oplever tit at blive drillet, så de bliver kede af det. 8 % oplever tit, at de er med til at bestemme, hvad de skal lave i timerne, mens 48% af eleverne ikke oplever medbestemmelse. Der er også grund til at fremhæve, at 79% af eleverne i 0. til 3. klasse oplever, at lærerne er gode til at hjælpe dem. Dette svarer til landsgennemsnittet. Andel elever, der på udvalgte spørgsmål har angivet den ringest mulige trivsel, 2015, skoleniveau Er du glad for din klasse? Føler du dig alene i skolen? Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? Er du glad for dine lærere? Er lærerne gode til at hjælpe dig? Lærer du noget spændende i skolen? Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Svarkategori Nej Ja, tit Ja, tit Nej Nej Nej Nej BillundSkolen 2,2% 7,4% 10,3% 1,9% 3,3% 5,4% 53% 42

44 Grindsted Søndre Skole Grindsted Vestre Skole Er du glad for din klasse? Føler du dig alene i skolen? Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? Er du glad for dine lærere? Er lærerne gode til at hjælpe dig? Lærer du noget spændende i skolen? Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? 8,6% 9,6% 14,2% 6,4% 3,7% 7,4% 59% 2,1% 5,4% 5,9% 0,8% 0,8% 3,3% 36% Hejnsvig Skole 4,7% 3,8% 20,8% 0,9% 1,9% 3,8% 54% Sdr Omme Skole 1,6% 8,1% 8,4% 0,8% 1,6% 5,0% 50% Stenderup Skole 0,0% 8,8% 8,9% 1,8% 1,8% 3,5% 40% Vorbasse Skole 3,8% 2,8% 11,5% 3,8% 3,8% 9,4% 43% Kommunen 3,5% 6,7% 10,9% 2,4% 2,5% 5,4% 49% Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. De syv viste spørgsmål, er udvalgt som pejlemærker for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Eleverne har for hvert spørgsmål haft mulighed for at svare på en 3-gradsskala tabellen her viser andelen, der har angivet den ringest mulige trivsel. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) Ovenstående tabel viser andelen af elever, der har angivet den ringeste mulige trivsel fordelt på skoleniveau. Her er der grund til at fremhæve Stenderup Skole, hvor ingen elever svarer "nej" til spørgsmålet: Er du glad for din klasse? På Søndre Skole svarer 8,6 elever nej til dette spørgsmål. På Hejnsvig Skole svarer over 20% at de tit bliver drillet, så de bliver kede af det, dette svar er der kun 5,9% af elever på Vestre Skole, som angiver. Trivsel i klasse Samlet indikator for trivsel og indikatorer opdelt på temaer, 2015, kommuneniveau Note: Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den samlede indikator beregnes som et gennemsnit af de 29 spørgsmål, som indgår i de fire temaer. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) I følge ovenstående graf svarer den samlede indikator for trivsel blandt eleverne i kommunens 4. til 9. klasse til landstallet. 43

45 i forhold til "Social trivsel", "Støtte og inspiration" samt "Ro og orden" ligger skolerne lidt under landsgennemsnittet, mens den faglige trivsel blandt eleverne svarer til landsgennemsnittet. I skolernes kvalitetsrapporter gives der udtryk for en stor opmærksomhed på trivslen blandt eleverne, både hos det enkelte barn, men også hos grupper af børn på tværs af klasser, årgange og hold. Flere skoler giver udtryk for, at den obligatoriske trivselsmåling er et godt og anvendeligt redskab for det videre arbejde lokalt på skolerne. Fordeling af elevernes gennemsnit opdelt på temaer, 2015, kommunueniveau Social trivsel Faglig trivsel Støtte og inspiration Ro og orden Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Figurerne viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) Ovenstående skala viser, hvordan elevernes gennemsnitlige svar fordeler sig i forhold til landsgennemsnittet. På skalaen repræsenterer 1 den ringeste mulige trivsel, mens 5 svarer til den bedst mulige trivsel. For eksempel ligger 58% af elevernes besvarelser vedr. social trivsel mellem 4,1 og 5 på skalaen, dette tal er på landsplan 59%. Generelt gælder det for ovenstående besvarelser, at for "Social trivsel", "Faglig trivsel", "Støtte og inspiration" samt "Ro og Orden" at de ligger indenfor +/- 2 procentpoint for landstallet. Indikatorer for trivsel opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Social trivsel Faglig trivsel Støtte og inspiration Ro og orden BillundSkolen 4,1 3,7 3,2 3,7 44

46 Social trivsel Faglig trivsel Støtte og inspiration Ro og orden Grindsted Søndre Skole Grindsted Vestre Skole 4,0 3,7 3,3 3,7 4,0 3,6 3,1 3,5 Hejnsvig Skole 3,8 3,6 3,2 3,4 Sdr Omme Skole 4,0 3,7 3,3 3,7 Stenderup Skole 3,9 3,5 3,6 3,8 Vorbasse Skole 4,1 3,7 3,3 3,7 Kommunen 4,0 3,7 3,2 3,6 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trvisel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) Ovenstående tabel viser trivslen for eleverne på 4. til 9. årgang fordelt på kommunens skoler. For social trivsel gælder, at det kommunale gennemsnit er 4,0, spredningen for skolerne er her meget lille: Hejnsvig Skole ligger på 3,8 som den laveste og Vorbasse Skole og BillundSkolen ligger på 4,1 som de højeste. Det samme gør sig gældende for spredningen for faglig trivsel. Det kommunale gennemsnit er her 3,7, på Stenderup Skole vurderer eleverne i gennemsnit deres faglige trivsel til 3,5 (kommunens laveste), mens 4 skolers elever vurderer deres gennemsnitlige faglige trivsel til 3,7 (kommunnens højeste). I forhold til "Støtte og inspiration" er det kommunale gennemsnit 3,2, her vurderer eleverne på Stenderup Skole deres trivsel i forhold til dette højest, nemlig 3,6. Den gennemsnitetlige vurdering på "Ro og orden" på kommunalt niveau er 3,6, også her "scorer" Stenderup Skole højest med 3,8, mens Hejnsvig Skoles elever vurderer deres trivsel i forhold til ro og orden til 3,4, kommunens laveste. Fravær Følgende grafer viser udviklingen i elevernes fravær de seneste tre år samt det gennemsnitlige elevfravær fordelt på fraværstype på skoleniveau. Det gennemsnitlige elevfravær i procent opdelt på fraværstype, kommuneniveau Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning. Ovenstående historik viser, at det gennemsnitlige elevfravær i Billund Kommune ligger stabilt og samlet set en anelse under landsgennemsnittet. 0,4% af fraværet skyldes ulovligt fravær, dette tal er på landsplan 1,0%. 3,0% af fraværet skyldes sygdom, dette tal svarer til landsgennemsnittet og ligger på niveau med sidste skoleår og en anelse under i forhold til skoleåret 2013/13. Lovligt fravær er opgjort til 1,3% mod et landsgennemsnit på 1,4%. 45

47 Det gennemsnitlige elevfravær i procent opdelt på fraværstype,, skoleniveau Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommune- og landsopgørelsen. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning samt kommunens indberetning, november 2015 Ovenstående graf viser det gennemsnitlige elevfravær fordelt på fraværstype på skoleniveau. BillundSkolen, Vestre Skole og Stenderup Skole ligger meget lavt i forhold til ulovligt fravær, mens Vorbasse Skole ligger på 0,9%. Fravær som skyldes sygdom er på kommunalt niveau opgjort til 3,0%. Her ligger Sdr. Omme Skole og Søndre Skole på 3,4% som kommunens højeste, mens Hejnsvig Skole har et sygdomsfravær, der svarer til 2,2% - kommunens laveste. Lovligt fravær er på kommunalt niveau 1,3%. BillundSkolen har et lovligt fravær på 1,5% som kommunens højeste og er den samtidig den eneste skole i kommunen, som ligger over landsgennesnittet på 1,4%. Stenderup Skole har i sin kvalitetsrapport beskrevet en procedure for håndtering af fravær blandt eleverne. Her er det hjemmets opgave at kontakte skolen, hvis barnet er syg eller på anden vis ikke har mulighed for at deltage i undervisningen den pågældende dag. Hører skolen ikke fra hjemmet ved dagens start kontaktes hjemmet af lærer/pædagog. Der gives udtryk for i kvalitetsrapporten, at dette er en god måde og "en tradition" for opfølgning på en elevs fravær. 46

48 INKLUSION I dette afsnit behandles inklusion, herunder segregeringsgraden i Billund Kommune samt antallet af klager til "Klagenævnet for specialundervisning". "Udviklende fællesskaber", som er Billund Kommunes politik for inklusion behandles under et andet afsnit i rapporten. Inklusionsgrad (andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning), kommuneniveau Note: Nøgletallet er opgjort i forhold til elevernes bopælskommune og beregnes som andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning i forhold til det samlede antal elever. Det vil sige elever, der ikke modtager undervisning i specialklasser i forhold til det samlede antal elever. Elever i specialskoler og dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder er per definition specialklasseelever. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. I Billund Kommune er der i følge ovenstående graf en inklusionsgrad på 97%, hvliket er stabilt i forhold til senenste skoleår. Der er en politisk målsætning om en inklusionsgrad på nationalt plan i 2015 på 96%, dette mål er nået i Billund Kommune. Antal klager til Klagenævnet for Specialundervisning, kommuneniveau 2013/ /13 Kilde: Kommunens egen indberetning Antal klager Der er i alt indgivet en klage til "Klagenævnet for Specialundervisning" i Billund Kommune. Borgeren fik medhold og Billund Kommune blev pålagt at give eleven et segregeret tilbud. 47

49 KVALITETSOPLYSNINGER Under afsnittet om kvalitetsoplysninger behandles "Kompetencedækning" i Billund Kommune samt "Elevtal og andel elever med bopæl i kommunen". Kompetencedækning Billund Kommune tilstræber fortsat, at så mange lærere som muligt har har undervisningskompetence i de fag, i de underviser i. Kommunen har et tæt samarbejde med bl.a. UC Lillebælt og UC Syd om kompetenceafklaringssamtaler og kompetenceløft og har i skoleåret 14/15 udbudt faget kristendom lokalt som et led i den kommunale plan om kompetenceløft. Samlet kompetencedækning, kommuneniveau Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Som det er aftalt i forbindelse med aftale om kommunernes økonomi for 2014 er målet at kommunerne fremadrettet skal løfte kompetencedækningen til mindst 85 procent i 2016 og mindst 90 procent i Målet er at opnå fuld kompetencedækning i 2020, svarende til at 95 procent af undervisningstimerne skal varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Af ovenstående oversigt fremgår det, at Billund Kommine fortsat skal have fokus på kompetenceløft af lærerne, men at vi ligger en smule over landsgennemsnittet. 48

50 Kompetencedækning opdelt på fag,, kommuneniveau Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. I forhold til det nationale mål om en kompetencedækning på mindst 85% i 2016 er der på kommunalt niveau et behov for kompetenceløft i fagene tysk historie kristendom samfundsfag matematik natur/teknologi geografi billedkunst madkundskab På kommunalt plan opfylder vi på nuværende tidspunkt målsætningen om kompetencedækning på 85% i 2016 i fagene dansk engelsk fransk 49

51 biologi fysik/kemi idræt musik håndværkog design I skolernes kvalitetsrapporter gives der udtryk for en stor opmærksomhed omkring kompetencedækning samt at det tilstræbes at holde høj fokus på lærernes faglighed. Flere skoler har afholdt kompetenceafdækkende samtaler med lærere og pædagoger og en enkelt skole har fokus på at forbedre kompetencedækningen i fagene matematik, natur/teknologi og idræt. Kompetencedækning opdelt på klassetrin,, kommuneniveau Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Ovenstående tabel viser, overordnet set, at på kommunalt niveau følger Billund det landsdækkende gennemsnit. Samlet kompetencedækning,, skoleniveau Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning samt kommunens indberetning. 50

52 Ovenstående graf viser den samlede kompetencedækning i kommunen fordelt på skolerne. Der er grund til at have særlig opmærksomhed på Vestre Skole og Stenderup Skole, hvor kompetencedækningen er på henholdsvis 65% og 77%. Vestre Skole skriver i sin kvalitetsrapport, at der på grund af lederskifte er gået information tabt. Dette har resulteret i, at oplysninger om personalets ændrede kompetencer i forhold til linjefag ikke er blevet registreret i de administrative systemer. I kvalitetsrapporten for Vestre Skole er der indskrevet tal, som er svarende til de faktiske forhold. Disse tal viser, "at der er sket en klar forbedring, men at arbejdet med at kompetenceafdække og kompetenceløfte vil fortsætte." I Stenderup Skoles kvalitetsrapport gives det udtryk for at der er fokus på at forbedre kompetencedækningen i forhold til matematik, natur/teknologi samt idræt. I de øvrige fag ligger skolen over kommunens samlede resultat. Øvrige kvalitetsoplysninger Elevtal Elevtal og andel elever med bopæl i kommunen, kommuneniveau Elevtal Andel af elever med bopæl i kommunen Kommunen, ,5% Kommunen, 2013/ ,3% Kommunen, 2012/ ,3% Landstal, - 95,8% Note: Elevtal er opgjort pr. 5. september og bopælskommune er opgjort pr. 1. januar. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Ovenstående tabel viser, at af de elever, som går i skole i Billund Kommune har de 95,5% bopæl i kommunen. På landsplan har 95,8% af eleverne bopæl i den kommune, hvor de går i skole. Elevtal og andel elever med bopæl i kommunen,, skoleniveau Elevtal Andel af elever med bopæl i kommunen Drenge Piger BillundSkolen ,0% 95,8% Grindsted Søndre Skole ,2% 96,8% Grindsted Vestre Skole ,5% 95,3% Hejnsvig Skole ,3% 99,2% Sdr Omme Skole ,5% 93,5% Stenderup Skole 91 88,0% 95,1% Vorbasse Skole ,5% 87,5% Kommunen, ,5% Note: Elevtal er opgjort pr. 5. september og bopælskommune er opgjort pr. 1. januar. Skoler, hvor der der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 51

53 Tabellen viser, at især skoler som ligger tæt på kommunegrænsen har flere elever med bopæl udenfor kommunen. Dette kan være et tegn på, at det tilbud som Billund Kommune giver på folkeskoleområdet opfattes som attraktivt for elever og forældre i omkringliggende kommuner, da de aktivt tilvælger Bllund Kommunes folkeskoler. 52

54 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER I skoleåret har der været fokus på følgende kommunale mål og indsatsområder: Inklusion IT/digitalisering Samlet status på kommuneniveau Resultatet af spørgeskemaundersøgelsen vedr de kommunale mål og indsatsområder besvaret af skolernes ledelsesteam viser, at på en skala fra 1-5, hvor 1 er lavest og 5 er højest vurderer ledelserne i gennemsnit 3,5 på inklusionsområdet. Dette er et lille fald i forhold til skoleåret 2013/14, hvor de vurderede inklusionsområdet til 3,6. I forhold til IT/digitalisering ligger et gennemsnit af skolernes ledelsesteams vurderinger på samme skala på 3,6. Der er ikke foretaget en sådan undersøgelse i skoleåret 2013/14, hvorfor der ikke er mulighed for at kommentere på evt. frem- eller tilbagegang. Samlet status på kommunale mål- og indsatsområder, kommuneniveau Kilde: Skoleledernes besvarelse af spørgeskema. Skolernes ledelsesteam er blevet bedt om at vurdere følgende forhold i forbindelse med inklusion: Fælles værdigrundlag i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer Høj kvalitet i skolens arbejdet med inkluderende læringsmiljøer Tydelig organisering i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer I forhold til vurdering af IT/digitalisering er skolernes ledelsesteam blevet bedt om at vurdere følgende forhold: Tekniske rammer, der understøtter arbejdet med it og digitalisering Høj kvalitet i skolens arbejde med it og digitalisering It understøtter og forbedrer elevernes udbytte af undervisingen Vurderingerne er markeret på en skala fra 1-5, hvor 1 er det laveste og 5 det højeste. 53

55 54

56 Inklusion Skolernes ledelsesteam er blevet bedt om at vurdere inklusion på en skala fra 1-5, hvor 1 er det laveste og 5 det højeste. Følgende områder et vurderet: Fælles værdigrundlag i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer Høj kvalitet i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer Tydelig organisering i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer Status på 'Inklusion' opdelt på delmål, kommuneniveau Kilde: Skoleledernes besvarelse af spørgeskema. Ovenstående graf viser, at der på kommunlat niveau er en tilbagegang i vurderingen af det fælles værdigrundlag for skolernes arbejde med inkluderende læringsmljøer ligesom der viser sig en tilbagegang i vurderingen af organiseringen af skolernes arbejde med inkluderende læringsmiljøer. Samtidig viser grafen, at skolernes ledelsesteam vurderer kvaliteten af skolens inkluderende læringsmiljø til 3,5, hvilket er det samme billede som forrige skoleår. Af lokale tiltag for at sikre kvalitet i arbejdet med inklusion kan nævnes: Optimering og kvalificering af arbejdet internt i team på alle niveauer samt eksternt med forældrekreds og nærområde. Fokus på betydningen af at tilhøre både små og store fællesskab for det enkelte barn. Etablering af ressourcecenter med støtte fra ministeriets læringskonsulenter Uddannelse af faglige vejledere, specialpædagogiske vejledere og trivselsvejledere. Fortsat fokus på udvikling af øget samarbejde med PPR i retning af øget konsultativ bistand. 55

57 Udvikling af strukturer, som sikrer systematiske arbejdsgange i forhold til inklusion, fx ensartede skabeloner til handleplaner uanset om barnet er tilknyttet skolens ressourcecenter, PPR eller klassen/holdet, sådan at indsatsen omkring barnet bliver kontinuerlig og ens. Fokus på en udviklingsproces, hvor skolernes ressourceteam går fra "brandslukning" til en mere forebyggende indsats. Praksisnær kompetenceudvikling hos det undervisende personale. En enkelt skole peger på følgende udfordring i forbindelse med arbejdet med inklusion: Stort behov for 1:1 undervisning hos enkelte elever - det er vanskeligt at frigøre ressourcer til det. 56

58 IT/digitalisering Skolernes ledelsesteam er blevet bedt om at vurdere IT/digitalisering på en skal fra 1 til 5, hvor 1 er det laveste og 5 det højeste. Følgende områder er vurderet: Tekniske rammer, der understøtter arbejdet med it og digitalisering høj kvalitet i skolens arbejde med it og digitalisering It understøtter og forbedrer elevernes udbytte af undervisningen Status på 'IT/digitalisering' opdelt på delmål, kommuneniveau Kilde: Skoleledernes besvarelse af spørgeskema. På skoleniveau viser der sig en stor spredning i ledelsesteamenes vurdering af "IT/digitalisering, samlet", fra 2,9 til 4,4. I forhold til de tekniske rammer, der understøtter arbejdet med it og digitalisering viser sig også en forholdsvis stor spredning, idet vurderingerne ligger mellem 3,0 og 5,0. Vedr. en høj kvalitet i skolernes arbejde med it og digitalisering er den kommunale gennemsnitsvurdering 3,5. En enkelt skole vurderer kvaliteten noget højere, 4,5, resten af skolerne vurdering ligger omkring gennemsnittet. At it understøtter og forbedrer elevernes udbytte af undervisningen vurderes meget bredt, fra 2,5 til 4,5. Som supplement til ovenstående vurderinger skriver skolerne bl.a. i deres kvalitetsrapport: Der er en øget bevægelse mod øget digitalisering. Dette ses både i lærernes arbejde med at inddrage it i deres fag og i fagteamenes drøftelser af it-didaktik. To skoler har ansat en fælles IT-tekniker, hvilket har givet kvalitetsmæssige fordele. Reducering af hardware i forbindelse med overgang til ny teknisk IT-leverandør. Kompetenceudvikling af IT-vejledere. 57