Stabiliserende operation i lænden
|
|
- Rasmus Thomsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Lidt om ryggen Ryggen består af 24 hvirvler. Der er 7 halshvirvler, 12 brysthvirvler og 5 lændehvirvler. Imellem dem er der diskusskiver. De består af en ydre, fast ring og en geleagtig kerne, og der giver ryggen bevægelighed. En række sygdomme giver vedvarende smerter i ryggen, udstrålende smerter til benene, ændret følesans, nedsat muskelstyrke, styringsbesvær med mere. Det kan være forandringer i diskusskiverne eller ændringer efter tidligere operationer, slidgigt i de små led mellem hvirvlerne og forsnævring i rygmarvskanalen, ustabile brud i ryggen, ledskred mellem to hvirvler eller knogletumorer. Tegningen viser stabilisering med brug af metalstave Sidst revideret: Side 1 af 10 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C Tlf Mail: NeurokirurgiskAfdelingNK@auh.rm.dk Neurokirurgisk Afdeling, NK. Aarhus Universitetshospital Neurokirurgisk Afdeling, NK
2 Din forberedelse Inden din indlæggelse skal du bede din praktiserende læge ajourføre din medicinliste i det Fælles Medicinkort Sidste hverdag inden din operation bliver du ringet op af en sygeplejerske, som fortæller dig, hvornår du præcis skal møde til operation. Træffer vi dig ikke, skal du møde kl. 7. Inden operationsdagen skal du købe: Pamol, Panodil eller Pinex á 500 mg, som fås i håndkøb. Det er den smertestillende medicin, du skal tage fast efter udskrivelsen. Medbring din vanlige medicin i original embalage ved indlæggelsen. Smykker, værdigenstande og penge medbringes på eget ansvar. Før du møder til indlæggelse, bedes du: Gå i bad og vaske hår. Undlad creme i operationsområdet. Fjern eventuelle smykker og piercinger, neglelak og make up. Er du ryger, skal du selv medbringe et erstatningspræparat. Hospitalet er røgfrit område. (Gælder også e-cigaretter) Regler for faste Det er vigtigt at overholde reglerne for faste før en bedøvelse. Når man bedøves afslappes musklerne. Hvis mavesækken ikke er tom, er der derfor risiko for, at maveindholdet kan løbe ned i lungerne. Mad: Du må spise indtil 6 timer før operationen derefter ingen mad, mælkeprodukter, tyggegummi eller pastiller. Drikke: Vi anbefaler, at du drikker saft, kaffe og te, gerne sukkerholdige væsker, indtil 2 timer før din tid til operation. Dette vil øge dit velbefindende efter operationen. Du må ikke drikke juice, alkohol eller mælkeprodukter heller ikke i kaffe/te Morgenmedicin: Du skal kun tage den medicin, du har aftalt med narkoselægen. Dog er det altid vigtigt at tage din faste smertestillende medicin. Hvis ikke andet er aftalt, tages medicinen lige før kl med 1-2 glas saftevand. Er der ikke aftalt andet, må du spise normalt indtil kl. 02 natten før din operation og drikke sukkerholdige væsker indtil kl. 06. Sidst revideret: Side 2 af 10
3 På Modtagelsen bygning sal før din operation Du modtages af en sygeplejerske, som hjælper dig med at blive klar til operationen. Høreapparat, briller, tandprotese samt evt. astmamedicin medbringes til operationsgangen. Undlad at have kontaktlinser på. Din pårørende kan være sammen med dig, indtil du skal opereres. Vi tilstræber, at der ikke er ventetid, men det kan forekomme. I så fald vil I blive informeret herom. Det kan være en god ide at medbringe en bog eller lignende. Der er desuden adgang til trådløst internet. Operation og bedøvelse Når alt er klar, ledsages du til operationsstuen, hvor du modtages af en narkosesygeplejerske. Du hilser på den kirurg, der skal operere dig. I nogle tilfælde kan det være en anden kirurg end den, du talte med i ambulatoriet. Operationen foregår i fuld bedøvelse og varer mellem 2-4 timer. Narkosepersonalet lægger et drop i din hånd. Her i får du sovemiddel og smertestillende medicin. Samtidig får du ilt på en maske og få minutter efter sover du. Narkosepersonalet er hos dig under hele operationen. Efter operationen bliver du vækket. Narkosepersonalet følger dig til opvågningsafsnittet, hvor du bliver observeret tæt. Her må du spise og drikke. Der er to typer af stabiliserende operation, og du får tilbudt den type operation, som er bedst egnet for dig. Stabiliserende operation med brug af fiksering (Instrumenteret lumbal dese) Under operationen sættes der skruer i de involverede ryghvirvler og stave mellem hvirvlerne, så ryggen bliver mere stabil. Desuden placeres der ofte knogletransplantat hen over de opererede hvirvler, for at de kan hele op som en sammenhængende knogle. Stabiliserende operation uden brug af fiksering (Uinstrumenteret lumbal dese) Under operationen fjernes knogle, bindevæv, diskusvæv som evt. trykker på nervevævet. Herefter frilægges knoglerne på ydersiden af hvirvellegemet, og der ilægges knogletransplantat i flere mindre stykker. Målet er at få kroppen til at tro, at det drejer sig om et brud, så den iværksætter en opheling i området. Du bliver forsynet med et korset de første 3 måneder efter operationen af hensyn til ophelingen. Korsettet skal anvendes, når du er oppegående med henblik på at undgå uhensigtsmæssige bevægelser i ryggen. Sidst revideret: Side 3 af 10
4 Efter operationen På opvågningsafsnittet har du brug for ro og hvile. Hvis du har behov for det, kan en pårørende kort komme ind og hilse på dig. Når personalet vurderer, at du er klar, følges du tilbage til sengeafdelingen. Efter operationen er du på opvågningen i ca. 2 timer.. Du har et kateter i blæren. Det fjernes kort efter operationen. Du har et dræn i operationssåret. Det fjernes dagen efter. Du skal forvente at have smerter i ryggen, og du vil få den smertestillende medicin, du behøver. Der kan fortsat være føleforstyrrelser og kraftnedsættelser i ryg og ben som før operationen. Disse gener vil, i de fleste tilfælde, gradvist aftage i de kommende dage og uger. Der kan fortsat ske fremgang i op til et år efter operationen. Samme dag, som du er opereret, skal du helst ud af sengen - og fx selv gå på toilettet. Hvis du har fået en stabiliserende operation uden brug af fiksering, hjælper personalet dig med at få dit korset på, inden du kommer ud af sengen. Du må tage forbindingen af efter 24 timer. Du må tage brusebad et døgn efter, at drænet er fjernet. Udskrivelse De fleste patienter kan udskrives 2-4 dage efter operationen. Ved hjemtransporten må du sidde på et tilbagelænet forsæde med støtte i lænden. Du må ikke selv føre bilen, og vi anbefaler, at du får en pårørende til at hente dig. Hvis du har længere vej hjem, kan det være hensigtsmæssigt med pauser undervejs, hvor du kan komme ud og strække benene. Ved bopæl mere end 50 km fra Aarhus Universitetshospital kan du få befordringsgodtgørelse. Inden udskrivelse laves en plan for din smertebehandling. Eventuelle sting skal fjernes ved egen læge 10 dage efter operationen. Ca. 3 måneder efter operationen indkaldes du til at få lavet røntgenbilleder, som kontrol af din operation. Det aftales individuelt mellem dig og din kirurg, om du får svar i Neurokirurgisk Ambulatorium eller om du kontaktes pr. brev. Retningslinjer efter operationen: Du skal undgå at bøje eller vride i ryggen de første 3 måneder efter operationen, og du må ikke foretage tunge løft i perioden. Når du har været til røntgen kontrol ca. 3 måneder efter din operation får du besked på, om genoptræningen kan intensiveres. Dette sker i samråd med fysioterapeuten i din kommune. Ryggen vil sædvanligvis være så stabil, at du igen kan bevæge dig naturligt uden restriktioner, men du skal dog først regne med at ryggen har fuldt styrke efter 1 år. Sidst revideret: Side 4 af 10
5 Albueteknik For at overholde retningslinjer som beskrevet, skal du lære at komme ind og ud af sengen på en bestemt måde, så du undgår vrid i ryggen: Bøj benene og rul om på siden uden at vride i ryggen. Skulder og hofte skal følges ad. Hold ryggen lige og skub fra med armene samtidigt med at benene svinges ud over sengekanten. Kom roligt helt op at sidde. Når du skal i senge igen, skal du bruge samme teknik i omvendt rækkefølge. Mens du er indlagt De første dage, efter at du er opereret, vil du ligge i sengen det meste af dagen. For at styrke kredsløbet skal du udføre følgende øvelser: Rygliggende med fast pude under knæene. Spænd låret og stræk knæet, så hælen løftes fri af underlaget og sænk benet igen. Gentag med det modsatte ben. Vip med fodleddet a) Op og ned b) I cirkler Du skal trække vejret godt igennem, altså trække vejret dybt og puste ud med spidse læber. Fysioterapeuten vil vejlede dig i at vende dig i sengen, komme ind/ud af seng og komme op at stå og gå. Ligeledes vil du få instruktion i træning af ryg, mave og ben samt hensigtsmæssige bevægelser i forbindelse med daglige aktiviteter. Fysioterapeuten instruerer dig i hjemmeøvelser til brug, indtil du starter træning i din kommune. Hvilestillinger Du bør respektere kroppens træthedssignaler, de kan og skal ikke arbejdes væk. Du kan fx lægge dig fladt på ryggen med pude eller lignende under knæene. Sidst revideret: Side 5 af 10
6 Eller du kan lægge dig på siden med en pude mellem knæene. Den siddende stilling Når du sidder i en stol, er det vigtigt: At stolen er høj, at den har et lige ryglæn, at sædet er plant (brug evt. skråkile og/eller lændepude). At der er armlæn på stolen, så du kan støde fra med armene, når du vil rejse dig fra eller sætte dig i stolen. At sidde kortvarigt, da det kan give flere smerter i ryggen at sidde i længere tid. Start med at sidde 5-10 min. ad gangen. Efter de første dage kan den tid, du sidder, gradvist øges. Skift ofte mellem at sidde, stå, gå lidt omkring og hvile liggende. Undgå at sidde i dybe lænestole eller med benene over kors. Fodtøj Gå med fodtøj, der sidder fast på foden. Sålen bør være eftergivelig og stødabsorberende. Hjælpemidler Nogle vil have behov for hjælpemidler for at undgå smerter og blive så selvhjulpne som muligt. Du vil evt. have behov for at tale med en ergoterapeut. Hjælpemidlerne låner du midlertidigt fra din kommune, hvor dine pårørende evt. skal hente dem. Dagligdagen Det er vigtigt hurtigt at finde ind i en normal dagsrytme og at være oppe det meste af dagen. Du må gå alt det, du kan holde til, først inden døre, men efterhånden også spadsereture udendørs. Du skal dog være opmærksom på, at kroppen trænger til hvile ovenpå operationen. Vi anbefaler, at du de første uger hviler dig liggende flere gange dagligt. I forbindelse med operationen påvirkes stillingen i din ryg, hvilket kan ændre din holdning lidt. Dette giver dig en ændret balance, og det kan du mærke de første dage som en let usikkerhed, når du er oppe. Kroppen vænner sig dog til den nye balance, og efterhånden vil du mærke mindre til det. Smerter Det er normalt, at have ondt i ryggen efter operationen, og de smerter, der var til stede før operationen, vil ofte først klinge af efter nogen tid. Det er de færreste, der bliver helt smertefri, men langt de fleste oplever en betydelig bedring, således at hverdagens gøremål kan udføres med færre smerter og flere kræfter. Du skal forvente at skulle bruge smertestillende medicin i starten. En god smertebehandling er en del af behandlingen, idet du så får et hurtigere og bedre resultat. Inden du udskrives vil der blive lavet en plan for din videre smertebehandling, og der sendes elektronisk recept på eventuel ny medicin. Sidst revideret: Side 6 af 10
7 Det er vigtigt, at du er opmærksom på at tage medicinen, før smerterne bliver forstærket, så de er nemmere at slå ned. Frygten for nye smerter eller flere smerter kan være årsag til, at du ikke kommer ud af sengen og holder dig i gang. Efter udskrivelsen vil du gradvis, typisk over 3-4 uger, have mindre brug for smertestillende medicin. Vi er behjælpelig med forslag til nedtrapning. Du kan også spørge din egen læge. Vær opmærksom på, at du kan blive forstoppet af smertestillende medicin. Det anbefales at drikke op til 2 liter væske dagligt samt spise regelmæssigt og fiberrigt. Ved manglende effekt heraf kan man i kortere perioder benytte sig af afføringsmidler. Genoptræning For at styrke og stabilisere ryggen er det vigtigt, at du begynder at træne dine muskler allerede under indlæggelsen, og at du følger denne træning op med daglige øvelser hjemme, indtil du starter træning i kommunen. Dette er fundamentet for den videre træning og for at få det bedst mulige resultat af operationen. Du skal først træne stabilitet omkring rygsøjlen, senere trænes styrke og udholdenhed. Ryggens stabilitet sikres af et samarbejde mellem muskler i bækkenbund og indre ryg og mave. De fungerer som et slags aktivt korset, som stabiliserer rygsøjlen under bevægelse. Herved aflastes rygsøjlen, og kroppen opnår en hensigtsmæssig holdning. Muskelkorsettet set fra siden: 1. Aktivering af muskelkorsettet: Lig på ryggen med bøjede ben. Spænd op i bækkenbunden, som om du skal holde på luft og vand. Herved aktiveres musklerne i korsettet. Du skal mærke, at maven under navlen flades let ud. Du skal kun spænde så lidt, at du stadig kan trække vejret frit. Hold spændingen i 5-10 sekunder og gentag 5 gange. Lav øvelsen 5 gange dagligt. Ved alle de efterfølgende øvelser, er det vigtigt, at du aktiverer muskelkorsettet fra start til slut på øvelsen. Øvelserne kan du starte umiddelbart efter operationen, og du skal bruge dem som hjemmeprogram de første 3 måneder. 2. Mavemusklerne Udgangsposition. Rygliggende med bøjede ben og fødderne i underlaget Træning Spænd muskelkorsettet, som i øvelse 1. Lav et lille nik med hovedet ned mod brystet og løft hovedet let op. Lad skulderbladene blive i underlaget. Sidst revideret: Side 7 af 10
8 - Hold stillingen i 5 sek. og sænk hovedet langsomt. 3. Rygmusklerne Udgangsposition Rygliggende med armene ned langs siden. Træning Pres baghoved, arme og hæle i underlaget. Spænd i ballerne samtidigt - Hold spændingen i 5 sek. - Slip langsomt spændingen 4. Stående vægtoverføringer Udgangsposition Stå med ret ryg og en lille afstand mellem fødderne. Spænd muskelkorsettet. Træning Før vægten skiftevis fra højre til venstre ben i et langsomt tempo. Du kan evt. støtte dig ved en væg eller bordkant. 5. Stå med en lille afstand mellem fødderne. Spænd muskelkorsettet. Stå på hæle og stå på tæer. 6. Stå med hænderne på en væg og ret ryg. Træd bagud med det ene ben strakt. Læg vægten fremover det forreste bøjede knæ til strækket mærkes i læggen på bageste ben. Hold hælen i gulvet og stå med parallelle fødder. Hold stillingen i 30 sek., gentag 2 gange for hvert ben. 7. Sætte/rejse dig fra en stol Udgangsposition Stående med ret ryg foran en stol med armlæn. Ned at sidde: Placér den ene fod lidt bagved den anden. Spænd muskelkorsettet. Bøj knæene. Skub bagdelen bagud. Sidst revideret: Side 8 af 10
9 Støt med hænderne på armlænet. Sæt dig langsomt ned på stolen Op at stå: Skub dig frem på stolekanten. Stræk knæene, og kom op til stående igen, og slip spændingen i muskelkorsettet. Øvelserne skal udføres 1-2 gange dagligt med 5 gentagelser af hver til at begynde med. Senere kan du øge antallet gradvist som du fornemmer, er muligt (op til gentagelser af hver øvelse). Desuden er det vigtigt at gå ture hver dag og at holde sig i gang med lette daglige gøremål. Det er f.eks. en god træning at gå på trapper. Inden du bliver udskrevet, får du en genoptræningsplan af fysioterapeuten. Samtidig bliver der sendt en kopi til din hjemkommune, og det er din henvisning til videre træning i kommunen. Kommunen giver dig besked om, hvor og hvornår du skal møde til træning. Du skal huske at overholde de angivne retningslinjer for ryggen de første 3 måneder efter operationen. Som tidligere beskrevet betyder det, at du skal undgå at bøje eller vride i ryggen i den periode. Det gælder altså også, når du begynder på træningen i kommunen. Som beskrevet i din genoptræningsplan, kan din træning intensiveres efter 3 måneder i samråd med den læge, der har opereret dig og den kommunale fysioterapeut. Hvis du oplever væsentlig forbedring i din tilstand Oplever du en væsentlig forbedring i din tilstand inden den planlagte indlæggelse, bedes du kontakte os senest en uge før. Vi vil derefter vurdere om den planlagte operation skal aflyses eller udføres. Derudover bør du kontakte os, hvis der er sket nogen ændring i din generelle helbredstilstand, fx andre tilstødende sygdomme, der har krævet lægelig behandling eller hvis du har spørgsmål til din indlæggelse. Gode råd: Løft kun lette ting de første måneder. Fordel vægten ligeligt i begge hænder. Gør dine gåture længere og længere for hver dag. Du må selv køre bil, når du føler dig i stand til det. Sidst revideret: Side 9 af 10
10 Sid med ret ryg, hvis du træner på kondicykel. Træning i træningscenter/lettere sportsudøvelse/ gymnastik og cykling i trafikken anbefales først efter din 3 måneders kontrol. Vi anbefaler først løbetræning efter 6 måneder. Du må gå til svømning, når såret er helet. Begynd med rygsvømning Du bør vente med kontaktsport til 3-4 måneder efter operationen. Normalt vil du være sygemeldt i ca. 1½-3 måneder efter operationen. Det afhænger af arbejdets karakter og sygdommens sværhedsgrad. Der er derfor tale om betydelige variationer. Husk at du selv har ansvaret for at overholde retningslinjer og træning. Det er grundlaget for det bedste resultat. Hjælpeskema Hjælpeskemaet bagerst i vejledningen er tænkt som en hjælp til dig og dine pårørende, så du ved, hvilke symptomer, der er normalt at have, samt hvilke du skal/kan gøre noget ved, hvis du skulle opleve dem efter din operation. Kontaktoplysninger: Kontaktoplysninger Neurokirurgisk Ambulatorium: Åbningstid: Hverdage kl Sekretær: Hverdage kl Telefon: Sygeplejerske: Ring helst mellem kl Telefon: Ergo- og Fysioterapiafdelingen: tlf. : Ved nyopståede problemer, som ikke kan vente, kan ringes til: NSA5: For yderligere info se: Med venlig hilsen Neurokirurgisk Afdeling NK og Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen Sidst revideret: Side 10 af 10
11 Hjælpeskema 1. Dit operationssår Symptomerne viser sig yderst sjældent efter tredje uge. Kig på dit operationssår. Få evt. en pårørende til at hjælpe dig. Hvis du observerer følgende tegn, sæt da et kryds: Rødme Udtalt ømhed (en dunkende fornemmelse) Varme Feber. Temperatur over 38,0 C målt i endetarmen Pus (gulligt væske) eller sivning (blod eller væske) Udtalt hævelse Hvis du sætter kryds i minimum 3 felter: På hverdage mellem kl kontaktes Neurokirurgisk Afdeling NK ambulatoriet Uden for ambulatoriets åbningstid kontaktes vagtlægen. Du bedes informere Neurokirurgisk Afdeling NK ambulatoriet på førstkommende hverdag, hvis du har været i kontakt med vagtlægen. 2. Smerter i lænden Spørgsmål 2-5 er oftest relevante de første 8 uger efter din operation. Vurder din smerte på en skala fra 0-10, hvor 0 er ingen smerte og 10 er den værste tænkelige smerte: I hvile: Sæt ring om det tal der passer bedst på din smerte: I aktivitet (en belastning som svarer til at gå en tur): Sæt ring om det tal der passer bedst på din smerte: Hvis du tager den medicin, som lægen har anbefalet dig og scorer over 3 i hvile og over 5 i aktivitet, skal du kontakte din egen læge, så du kan blive behandlet bedre for dine smerter. Aarhus Universitetshospital Neurokirurgisk Afdeling NK
12 Mange lændesmerter opstår pga. spændinger i musklerne eller overbelastning. Det er derfor vigtigt, at du er opmærksom på om dine aktiviteter udløser forværring af smerterne. I så fald skal du holde igen med aktiviteter og holde flere pauser. Det er dog vigtigt, at du laver de medgivne øvelser udarbejdet af fysioterapeuter 3. Udstrålende smerter som trækker ud i ryg, baller og ben Hvis du har udstrålende smerter: Er dine smerter mindre end før operationen: Forsøg at aftrappe din smertestillende medicin med hjælp fra egen læge. Er dine smerter det samme i forhold til før operationen: Kontakt egen læge så du kan blive behandlet bedre for dine smerter. Er smerterne efter 5-7 dage stadig det samme i forhold til før operationen: Tag kontakt til Neurokirurgisk afdeling NK ambulatoriet. Er dine smerter forværret i forhold til før operationen: Kontakt egen læge så du kan blive behandlet bedre for dine smerter. Er smerterne efter 3-4 dage stadig forværret i forhold til før operationen: Tag kontakt til Neurokirurgisk afdeling NK ambulatoriet. 4. Nedsat kraft, lammelse eller føleforstyrrelser i baller, ben og/eller fødder Hvis du har kraftnedsættelse og/eller føleforstyrrelser i baller, ben og/eller fødder: Er kraftnedsættelsen mindre eller det samme end før operationen: Ingen grund til handling, afvent genoptræningsforløb. Er kraftnedsættelsen ændret eller forværret i forhold til ved udskrivelsen: Tag kontakt til Neurokirurgisk afdeling NK ambulatoriet. Udenfor ambulatoriets åbningstid kontaktes afdeling NSA5
13 5. Problemer med vandladning eller afføring Hvis du har nyopståede problemer med at lade vandet og/eller problemer med at holde på luft og afføring, er det vigtigt at søge hjælp samme dag. På hverdage mellem kl kontaktes Neurokirurgisk Afdeling NK ambulatoriet. Udenfor ambulatoriets åbningstid kontaktes afdeling NSA5.
Stabiliserende operation i lænden.
Lidt om ryggen Ryggen består af 24 hvirvler. Der er 7 halshvirvler, 12 brysthvirvler og 5 lændehvirvler. Imellem dem er der diskusskiver. De består af en ydre, fast ring og en geleagtig kerne, og der giver
Læs mereStabiliserende operation i lænden. Patientinformation
Stabiliserende operation i lænden Aarhus Universitetshospital Neurokirurgisk Afdeling NK Tlf. 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Med denne vejledning vil vi gerne give dig og dine pårørende
Læs mereInformation og vejledning efter stabiliserende rygoperation
Information og vejledning efter stabiliserende rygoperation Til patienter, der har fået foretaget uinstrumenteret stabilisering af lænden eller er stabiliseret over få led Side 1 af 6 Fysio- og Ergoterapi
Læs mereOperation for diskusprolaps/stenose i nakken
Operation for diskusprolaps/stenose i nakken Vigtig information til dig og din pårørende før indlæggelse og operation på Neurokirurgisk Afdeling Hvad er en diskusprolaps? Mellem nakkehvirvlerne ligger
Læs mereUdposning på hjernens pulsåre. Behandlet med Clips
Udposning på hjernens pulsåre. Behandlet med Clips En udposning på hjernens pulsårer kaldes et aneurisme. Et aneurisme kan opdages tilfældigt i forbindelse med undersøgelse for andre lidelser i hjernen
Læs mereStabiliserende operation i nakken
(Cervikal dese) Med denne vejledning vil vi gerne give dig og dine pårørende oplysninger om din indlæggelse og operation i Neurokirurgisk Afdeling. Ligeledes vil vi informere om din genoptræning og forholdsreglerne
Læs mereBehandling for hjernesvulst
Behandling for hjernesvulst Du har fået foretaget en MR-skanning der har vist en hjernesvulst og på baggrund af denne er du henvist til operation i Neurokirurgisk afdeling. Inden operationen skal du have
Læs mereOperation for ansamling af blodrester mellem hjernehinde og hjerne.
Operation for ansamling af blodrester mellem hjernehinde og hjerne. Kronisk subduralt hæmatom Kronisk subduralt hæmatom er en almindelig lidelse, hvor der opstår en ansamling af blodrester i en lomme mellem
Læs mereTIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT
ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen,
Læs mereAarhus Universitetshospital. Operation for forsnævring af rygmarvskanalen i lænden. Stenose. Indlagt. Nødvendig information før min operation:
Indlagt. Nødvendig information før min operation: Forsnævring af rygmarvskanalen i lænden. o Operation. Risici for komplikationer Hvordan forbereder jeg mig til operationen? Regler for faste På Neurokirurgisk
Læs mereOperation for forsnævring/stenose i lænden. Indlagt.
Operation for forsnævring/stenose i lænden. Indlagt. Nødvendig information før min operation: Kontaktoplysninger Operation for forsnævring/stenose i lænden. Risici for komplikationer. Din forberedelse
Læs mereUdposning på hjernens blodkar.
Behandling med coils eller stent via et blodkar i lysken Du har fået påvist en udposning på et af hjernens kar (aneurisme). Dette skyldes en svaghed i karvæggen. Det opdages som oftest tilfældigt i forbindelse
Læs mereTlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) vejledning efter. Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 7/2007-0208 ÅRHUS SYGEHUS, NØRREBROGADE
ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) vejledning efter STIVGØRENDE OPERATION I LÆNDEN på Neurokirurgisk Afsnit Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS,
Læs mereTIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER
ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2007-0216
Læs mereOperation for prolaps i brysthvirvelsøjlen
Operation for prolaps i brysthvirvelsøjlen (Thorakal Prolaps) Din sygdom. Undersøgelse og behandling Du har fået foretaget MR scanning af rygsøjlen, evt. en kontrastundersøgelse med efterfølgende CT-scanning
Læs mereOperation for diskusprolaps/ stenose i nakken
Operation for diskusprolaps/ stenose i nakken Aarhus Universitetshospital NK Tlf. 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Med denne vejledning vil vi gerne give dig og dine pårørende nogle
Læs mereStivgørende operation i nakken (Cervikal dese)
(Cervikal dese) Aarhus Universitetshospital NK Tlf. 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Med denne vejledning vil vi gerne give dig og dine pårørende nogle generelle oplysninger om din
Læs mereForsnævring af rygmarvskanalen i lænden (Spinalstenose)
i lænden (Spinalstenose) Med denne vejledning vil vi gerne give dig og dine pårørende nogle generelle oplysninger om din indlæggelse og operation i Neurokirurgisk Afdeling. Ligeledes vil vi informere dig
Læs mereOperation for forsnævring/stenose i lænden. Ambulant.
Operation for forsnævring/stenose i lænden. Ambulant. Nødvendig information før min operation: Kontaktoplysninger Operation for forsnævring/stenose i lænden. Risici for komplikationer. Din forberedelse
Læs mereOperation for forsnævring af rygmarvskanalen i lænden. Stenose.
Operation for forsnævring af rygmarvskanalen i lænden. Stenose. forløb på Neurokirurgisk Afdeling, NK Nødvendig information før min operation: Hvad er forsnævring af rygmarvskanalen i lænden? Operation.
Læs mereOperation for bunden rygmarv. (Tethered cord)
Operation for bunden rygmarv. Om rygmarven Nerverne i kroppen kan sammenlignes med ledninger, hvori der sendes informationer mellem kroppen og hjernen. Nervernes hovedledning (rygmarven) strækker sig fra
Læs mereOperation for svulst i rygmarven
Vigtig information til dig og din pårørende før indlæggelse og operation på Neurokirurgisk Afdeling Din sygdom. Undersøgelse og behandling Du har fået foretaget en MR skanning af rygsøjlen, der viser hvor
Læs mereAarhus Universitetshospital. Operation for diskusprolaps i lænden Indlagt. Nødvendig information før min operation: Kontaktoplysninger
Operation for diskusprolaps i lænden Indlagt. Nødvendig information før min operation: Kontaktoplysninger Operation af diskusprolaps i lænden. Risici for komplikationer. Hvordan forbereder jeg mig til
Læs mereTil patienter og pårørende. Rygbrud. Information om påsætning af korset. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Rehabiliteringsklinikken
Til patienter og pårørende Rygbrud Information om påsætning af korset Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Rehabiliteringsklinikken Generelt Husk: Har du behov for hjælp til tilretning af korsettet efter udskrivelsen,
Læs mereDagkirurgisk behandling af diskusprolaps i lænden
Dagkirurgisk behandling af diskusprolaps i lænden Med denne vejledning vil vi gerne informere dig og dine pårørende om operationen og dit ophold på patienthotellet. Ligeledes vil vi informere dig om forholdsregler
Læs mereUdposning på hjernens pulsåre - behandlet med clips
Udposning på hjernens pulsåre - behandlet med clips En udposning på hjernens pulsårer kaldes et aneurisme. Et aneurisme kan opdages tilfældigt i forbindelse med undersøgelse for andre lidelser i hjernen
Læs mereUdposning på hjernens blodkar.
Udposning på hjernens blodkar. via et blodkar i lysken Du har fået påvist en udposning på et af hjernens kar (aneurisme). Dette skyldes en svaghed i karvæggen. Det opdages som oftest tilfældigt i forbindelse
Læs mereOperation for svulst i rygsøjlen
Operation for svulst i rygsøjlen Din sygdom. Undersøgelse og behandling Du har fået foretaget en MR skanning af rygsøjlen, der viser hvor svulsten sidder. Rygmarvssvulster sidder i reglen uden på rygmarven
Læs mereOperation for diskusprolaps i lænden. Indlagt.
Operation for diskusprolaps i lænden. Indlagt. Nødvendig information før min operation: Kontaktoplysninger Operation af diskusprolaps i lænden Risici for komplikationer Din forberedelse til operation og
Læs mereOperation for diskusprolaps i lænden
Operation for diskusprolaps i lænden forløb på Neurokirurgisk Afdeling, NK Nødvendig information før min operation: Operation af diskusprolaps i lænden. Risici for komplikationer. Hvordan forbereder jeg
Læs mereOperation for ansamling af blodrester mellem hjernehinde og hjerne.
Operation for ansamling af blodrester mellem hjernehinde og hjerne. Kronisk subduralt hæmatom Kronisk subduralt hæmatom er en almindelig lidelse, hvor der opstår en ansamling af blodrester i en lomme mellem
Læs mereOperation for diskusprolaps/ stenose i nakken (Operation bagfra)
Operation for diskusprolaps/ stenose i nakken (Operation bagfra) Vigtig information til dig og din pårørende før indlæggelse og operation på Neurokirurgisk Afdeling Hvad er en diskusprolaps? Mellem nakkehvirvlerne
Læs mereOperation for diskusprolaps/ forsnævring i nakken (Operation fra nakken)
Operation for diskusprolaps/ forsnævring i nakken (Operation fra nakken) Hvad er en diskusprolaps? Mellem nakkehvirvlerne ligger en båndskive (discus) der består af en kerne og en fiberring. Ved en diskusprolaps
Læs mereOperation for diskusprolaps i lænden
Operation for diskusprolaps i lænden Med denne vejledning vil vi gerne informere dig om din indlæggelse og operation i Neurokirurgisk Afdeling. Ligeledes vil vi informere om genoptræning og forholdsregler.
Læs mereOperation for diskusprolaps i lænden. Dagkirurgi.
Operation for diskusprolaps i lænden. Dagkirurgi. Nødvendig information før min operation: Kontaktoplysninger Operation af diskusprolaps i lænden. Risici for komplikationer. Din forberedelse til operation
Læs mereOperation for diskusprolaps i lænden. Ambulant forløb.
Operation for diskusprolaps i lænden. Ambulant forløb. Nødvendig information før min operation: Kontaktoplysninger Operation af diskusprolaps i lænden. Risici for komplikationer. Din forberedelse til operation
Læs mereBehandling for hjernesvulst
Du har fået foretaget en MR-skanning der har vist en hjernesvulst og på baggrund af denne er du henvist til operation i Hjerne- og Rygkirurgi. Inden operationen skal du have talt med en narkoselæge, en
Læs mereBehandling for hjernesvulst - vågen operation
Behandling for hjernesvulst - vågen operation Behandling Da resultatet af din MR-skanning har vist en hjernesvulst tilbydes du operation i Neurokirurgisk afdeling. Inden operationen skal du tale med en
Læs mereNervus Vagus Stimulator - epilepsi
- epilepsi Hvad er en? En Nervus Vagus stimulator er en lille strømstimulator, der indopereres lige under kravebenet. Den kan være med til at stoppe eller afkorte epilepsianfald. Fra stimulatoren løber
Læs mereAarhus Universitetshospital. Dagkirurgisk behandling for diskusprolaps i lænden. Nødvendig information før min operation: Kontaktoplysninger
Dagkirurgisk behandling for diskusprolaps i lænden Nødvendig information før min operation: Kontaktoplysninger Operation af diskusprolaps i lænden. Risici for komplikationer. Hvordan forbereder jeg mig
Læs merePatientinformation. Vejledning til patienter med korsetbehandlet brud i ryggen i ryggen. Hospitalsenheden Horsens Terapiafdelingen
Vejledning til patienter med korsetbehandlet brud i ryggen i ryggen. Ryggen: Ryggen består af 24 hvirvler. Der er 7 halshvirvler, 12 brysthvirvler og 5 lændehvirvler, og imellem dem er der discusskiver.
Læs mereOperation for Cervikal Diskusprolaps/Stenose
Aarhus Universitetshospital Neurokirurgisk Afdeling NK Tlf. +45 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Operation for Cervikal Diskusprolaps/Stenose Med denne vejledning vil vi gerne give
Læs mereForsnævring af rygmarvskanalen i lænden (Spinalstenose)
i lænden (Spinalstenose) Aarhus Universitetshospital Neurokirurgisk Afdeling NK Tlf. 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Med denne vejledning vil vi gerne give dig og dine pårørende nogle
Læs mereOperation for diskusprolaps/ stenose i nakken (Operation forfra)
Operation for diskusprolaps/ stenose i nakken (Operation forfra) Vigtig information til dig og din pårørende før indlæggelse og operation på Neurokirurgisk Afdeling Hvad er en diskusprolaps? Mellem nakkehvirvlerne
Læs mereOperation for diskusprolaps/forsnævring i nakken (Operation fra halsen) Indlagt
Operation for diskusprolaps/forsnævring i nakken (Operation fra halsen) Indlagt Hvad er en diskusprolaps? Mellem nakkehvirvlerne ligger en båndskive (discus) der består af en kerne og en fiberring. Ved
Læs mereDiskusprolaps-operation i lænderyggen. Patientinformation
Operation for diskusprolaps i lænden Aarhus Universitetshospital Neurokirurgisk Afdeling NK Tlf. 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Med denne vejledning vil vi gerne give dig og dine
Læs mereStabiliserende operation i nakken
(Cervikal dese) Lidt om ryggen Ryggen består af 24 hvirvler. Der er 7 halshvirvler, 12 brysthvirvler og 5 lændehvirvler. Imellem dem er der discusskiver. De består af en ydre, fast ring og en geleagtig
Læs mereBehandling for hjernesvulst.
Til patienter som indgår i pakkeforløb Det første besøg Ved dit første besøg på Neurokirurgisk Afdeling, kommer du til en samtale og forundersøgelse i Neurokirurgisk Ambulatorium. Her taler du med en neurokirurg
Læs mereInformation til patienter med stabilt brud i ryggen.
Information til patienter med stabilt brud i ryggen. Ved spørgsmål rettes henvendelse til: Ergoterapien tlf. 96 17 61 35 Fysioterapien tlf. 96 17 61 45 Efter et stabilt brud på rygsøjlen, tilpasser bandagisten
Læs mereAarhus Universitetshospital. Dagkirurgisk behandling for diskusprolaps i lænden. Nødvendig information før min operation:
Dagkirurgisk behandling for diskusprolaps i lænden Nødvendig information før min operation: 1. Operation af diskusprolaps i lænden. Risici for komplikationer. 2. Hvordan forbereder jeg mig til operationen?
Læs mereHOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1
HOFTEALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig mobilisering
Læs mereOperation for stenose/diskusprolaps i nakken
Operation for stenose/diskusprolaps i nakken Dagkirurgisk forløb med overnatning på Patienthotel 1. Kontaktoplysninger 2. Operation for diskusprolaps i nakken og mulige komplikationer 3. Hvordan forbereder
Læs mereDagkirurgisk behandling af discus prolaps i lænden. Patientinformation
Dagkirurgisk behandling af discus prolaps i lænden Aarhus Universitetshospital Neurokirurgisk Afdeling NK Tlf. 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Med denne vejledning vil vi gerne give
Læs mereBehandling for hjernesvulst - vågen operation
Behandling for hjernesvulst - vågen operation Behandling Da resultatet af din MR-skanning har vist en hjernesvulst tilbydes du operation i Neurokirurgisk afdeling. Inden operationen skal du tale med en
Læs mereRygbrud information om påsætning af korset
Rygbrud information om påsætning af korset Generelt Har du behov for hjælp til tilretning af korsettet efter udskrivelse, skal du kontakte Terapiafdelingen, Sydvestjysk Sygehus, telefon nr. 7918 2375.
Læs mereBehandling for svulst i hypofysen. Hypofyseadenom
Behandling for svulst i hypofysen. Hypofyseadenom Hvad er et Hypofyseadenom? Hypofyseadenom er en godartet svulst i hypofysen. Den er ikke arvelig og opstår uden kendt årsag hos både mænd og kvinder, typisk
Læs mereDiskusprolaps/forsnævring i nakken.
Diskusprolaps/forsnævring i nakken. Operation fra nakken. Hvad er en diskusprolaps? Mellem nakkehvirvlerne ligger en båndskive (discus) der består af en kerne og en fiberring. Ved en diskusprolaps trænger
Læs merePatientvejledning. Træningsprogram efter Stabiliserende operation i lænden
Patientvejledning Træningsprogram efter Stabiliserende operation i lænden Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad, påklædning, rejse og sætte sig. Generelt Mange, der
Læs mereGENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE
GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE Hellerup Tlf: 39 77 70 70 Lyngby Tlf: 45 93 39 33 Odense Tlf: 65 48 70 70 www.cfrhospitaler.dk 1 Ved en operation for spinalstenose, fjerner man det knoglevæv, der trykker
Læs mereOperation for stenose/diskusprolaps i nakken
Operation for stenose/diskusprolaps i nakken Dagkirurgisk forløb med hotelindlæggelse Nødvendig information før min operation: 1. Operation og mulige komplikationer 2. Hvordan forbereder jeg mig til operationen?
Læs mereSådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder
Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder i lysken Du er blevet opereret og har fået fjernet lymfeknuder i din lyske. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner
Læs mereSådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder
Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder i lysken Du er blevet opereret og har fået fjernet lymfeknuder i din lyske. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner
Læs mereTOTAL KNÆ ALLOPLASTIK
TOTAL KNÆ ALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig
Læs merepatient information til voksne patienter opereret for rygskævhed (Skoliose) Rygsektionen Ortopædisk Hospital afd. E
patient information til voksne patienter opereret for rygskævhed (Skoliose) Rygsektionen Ortopædisk Hospital afd. E Århus Kommunehospital 1993 patient information FORMÅL MED OPERATIONEN Rygskævhed af typen
Læs mereBrud på anklen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi
Brud på anklen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Generel vejledning Det er blevet konstateret, at du har et brud i dit ankelled, som kræver operation. Formålet
Læs mereGENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION
GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din
Læs mereOperation for forsnævring/ diskusprolaps i nakken. Ambulant.
Operation for forsnævring/ diskusprolaps i nakken. Ambulant. Med overnatning på Patienthotel Kontaktoplysninger Operation for diskusprolaps/forsnævring i nakken. Mulige komplikationer Din forberedelse
Læs mereOperation for bunden rygmarv (Tethered Cord)
Aarhus Universitetshospital NK Tlf. +45 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Operation for bunden rygmarv () Om rygmarven Nerverne i kroppen kan sammenlignes med ledninger, hvori der sendes
Læs mereFysisk træning også mens du er syg
Fysisk træning også mens du er syg TIL OPPEGÅENDE PATIENTER OG PÅRØRENDE I Speciale for blodsygdomme betragter vi aktivitet og fysisk træning, som den del af din behandling. Selvom du er syg, er det vigtigt,
Læs mereBehandling for hjernesvulst
Behandling for hjernesvulst Det første besøg Ved dit første besøg på Neurokirurgisk Afdeling, kommer du til en samtale. Vi kalder det første besøg for en forundersøgelse, som finder sted i Neurokirurgisk
Læs mereDiskusprolaps - forsnævring i nakken. Operation via halsen.
Diskusprolaps - forsnævring i nakken. Operation via halsen. Indlagt. Hvad er en diskusprolaps? Mellem nakkehvirvlerne ligger en båndskive (discus) der består af en kerne og en fiberring. Ved en diskusprolaps
Læs mereTil patienter opereret for Tethered Cord
Tlf. 8949 3390 Til patienter opereret for Tethered Cord Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 1/2009-0935 patientinformation NeuroKIRURgisk afdeling nk ÅRHUS SYGEHUS, NØRREBROGADE patientinformation
Læs mereOperation for bunden rygmarv (Tethered Cord)
(Tethered Cord) Om rygmarven Nerverne i kroppen kan sammenlignes med ledninger, hvori der sendes informationer mellem kroppen og hjernen. Nervernes hovedledning (rygmarven) strækker sig fra hjernen gennem
Læs mereSådan træner du efter brystrekonstruktion med væv fra maven (DIEP-lap)
Sådan træner du efter brystrekonstruktion med væv fra maven (DIEP-lap) Du har fået lavet en rekonstruktion af dit bryst og skal nu i gang med genoptræningen. I denne pjece finder du vores anvisninger til,
Læs merePatientinformation Patient info om diskusprolaps i halsregionen
Patientinformation Patient info om diskusprolaps i halsregionen Patientinformation, Patient info om diskusprolaps i halsregionen Side 2 Denne vejledning vil give dig og dine pårørende nogle generelle oplysninger
Læs mereTræningsprogram, råd og vejledning, når du skal have et kunstigt hofteled (regime)
Træningsprogram, råd og vejledning, når du skal have et kunstigt hofteled (regime) EFTER OPERATIONEN Efter operationen hjælper plejepersonalet dig op at sidde på sengekanten, samt op og stå og gå, hvis
Læs mereOperation for forsnævring/ diskusprolaps i nakken. Ambulant.
Operation for forsnævring/ diskusprolaps i nakken. Ambulant. Med overnatning på Patienthotel Kontaktoplysninger Operation for diskusprolaps/forsnævring i nakken. Mulige komplikationer Din forberedelse
Læs mereSådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op
Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op Du er blevet opereret i hjertet og har fået dit brystben skåret op. Det betyder, at din vejrtrækning er påvirket efter
Læs merepatient vejledning Rygsektionen Ortopædkirurgisk afd. E om stabiliserende operation i ryggen Århus Kommunehospital
patient vejledning om stabiliserende operation i ryggen Rygsektionen Ortopædkirurgisk afd. E Århus Kommunehospital 1997 S t a b i l i s e r e n d e o p e r a t i o n i r y g g e n FORMÅL MED OPERATIONEN
Læs mereSådan træner du, når du har fået et kunstigt hofteled
Sådan træner du, når du har fået et kunstigt hofteled En afgørende forudsætning for et godt resultat efter operationen er den efterfølgende indsats med træningen. Træning er ikke kun, når du træner med
Læs mereØvelsesprogram til patienter efter pladsskabende rygoperation eller diskusprolaps
Patientinformation Øvelsesprogram til patienter efter pladsskabende rygoperation eller diskusprolaps - Dekompression eller Diskusprolaps www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder øvelsesprogram
Læs mereTræn maven flad med måtten som redskab
Træn maven flad med måtten som redskab Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Double leg extension Det giver øvelsen: Styrker og former balder, baglår og rygmuskler, træner stabiliteten omkring skulderpartiet
Læs mereOperation for svulst i rygmarven
Aarhus Universitetshospital Tlf. 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Med denne vejledning vil vi gerne give dig og dine pårørende nogle generelle oplysninger om din indlæggelse og operation
Læs mereRigshospitalet. Træningsprogram når du ligger i sengen
Rigshospitalet Træningsprogram når du ligger i sengen 2 Træningsprogram når du ligger i sengen Dette program er udarbejdet til dig, som er sengeliggende. Det består af otte øvelser, der træner de store
Læs mereBehandling for hjernesvulst
Behandling for hjernesvulst Til patienter som indgår i pakkeforløb Det første besøg Ved dit første besøg på Hjerne- og Rygkirurgi, kommer du til en samtale og forundersøgelse i Hjerne- og Rygkirurgisk
Læs mereIndsættelse af nyt hofteled
Information og øvelsesprogram Indsættelse af nyt hofteled uden restriktioner Fysioterapien SVS Indholdsfortegnelse Information side 2 Bilkørsel side 3 Øvelsesprogram side 4 Liggende øvelser side 5 Stående
Læs mere- STABILISERENDE RYGOPERATION
Rygklinikken - STABILISERENDE RYGOPERATION Rygsøjlen Rygsøjlen består af 24 hvirvler samt korsbenet og halebenet. Ryghvirvlerne er bagtil forbundet ved små led (bueleddene). Fortil er de forbundet med
Læs mereOperation for forsnævring/ diskusprolaps i nakken.
Operation for forsnævring/ diskusprolaps i nakken. sk forløb med overnatning på Patienthotel. Kontaktoplysninger Operation for diskusprolaps i nakken og mulige komplikationer Din forberedelse til operation
Læs mereØvelsesprogram til knæ-opererede
Patientinformation Øvelsesprogram til knæ-opererede www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Øvelsesprogram til knæ-opererede Denne pjece indeholder øvelsesprogram til dig, der er blevet opereret i knæet.
Læs mereBrud på anklen. -operativ/konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit
Brud på anklen -operativ/konservativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Generel vejledning Brud på anklen Anklen kaldes også fodleddet. Det er i
Læs mereTRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER MED REKONSTRUERET FORRESTE KORSBÅND (ACL)
ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER MED REKONSTRUERET FORRESTE KORSBÅND (ACL) Ophavsretten
Læs mereSådan træner du, når du har graviditetsbetingede bækken- og rygsmerter
Sådan træner du, når du har graviditetsbetingede bækken- og rygsmerter Formålet med træningen er at forebygge, lindre og/eller afhjælpe graviditetsbetingede smerter og gener i bækken, ryg og underliv.
Læs mereÅndedrætsøvelse 7. Venepumpeøvelse for bækken 1
Åndedrætsøvelse 7 Rygliggende med bøjede ben. Placér hænderne på maven. Mærk efter hvor bevægelsen sker under vejrtrækningen. Koncentrér om at trække vejret ned i maven, brystkassen skal helst ikke bevæge
Læs mereBehandling for hjernesvulst
Behandling for hjernesvulst Til patienter der indgår i pakkeforløb Det første besøg Ved dit første besøg på Neurokirurgisk Afdeling, kommer du til en samtale. Vi kalder det første besøg for en forundersøgelse,
Læs mereOverrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit
Overrivning af achillessenen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Generel vejledning Overrivning af achillessenen Lægmuskulaturen samles
Læs mereØvelsesprogram til den kirurgiske patient
Indledning Dette hæfte er til dig, der er opereret i maven. Du vil blive instrueret i hvilke øvelser du skal lave. Fysioterapeuten vil angive hvilke øvelser samt hvor mange gentagelser du skal lave. Er
Læs mereTræningsprogram. Programtitel: 22-10-2010
Træningsprogram Programtitel: 22-10-2010 Behandler: Anja Stampe Bemærkninger: Styrkeøvelser for aldersgruppen er 15 gentagelser. Det skal altid være sådan, at det er 15 gentagelser udført med korrekt teknik,
Læs mereØvelser for sengeliggende gravide patienter
Du er gravid og skal være sengeliggende. Det er dog vigtigt for din krop, at muskulaturen bevæges dagligt. Du har derfor fået udleveret denne pjece med øvelser, som kan gøre det mere behageligt for dig
Læs mere