Tabel 1.1 Samlede skatteindtægter i budget 2017 samt budgetforslag 2018 til 2021

Transkript

1 Notat 27. april 2017 Sagsbeh.: mkv J.nr.: A Økonomiafdelingen Bilag 5 Skat 1. Opsummering Det samlede skatteskøn viser samlede mindreindtægter på 3,7 mio. kr. i 2018 stigende til 18,4 mio. kr. i 2020, som primært kan henføres til reducerede indtægter fra grundskyld som følge af grundskyldsfastfrysningen i 2017 i finansloven. Til gengæld forventes øgede indtægter fra kommunal indkomstskat samt forskerskat i forhold til budget Tabel 1.1 Samlede skatteindtægter i budget 2017 samt budgetforslag 2018 til 2021 Mio. kr. B Kommunal indkomstskat , , , , ,3 Anden skat pålignet visse indkomster -31,0-34,0-34,0-34,0-34,0 Selskabsskat -74,5-87,0-95,3-94,2-93,2 Grundskyld -438,5-439,0-465,3-494,7-526,8 Anden skat på fast ejendom -57,4-57,1-57,1-57,1-57,1 I alt , , , , ,5 Tabel 1.2 Forskelle i forhold til overslagsår i vedtaget budget 2017 Mio. kr Kommunal indkomstskat -19,4-7,1-5,4-31,8 Anden skat pålignet visse indkomster -3,0-3,0-3,0-9,0 Selskabsskat -2,2-8,5-6,5-17,1 Grundskyld 27,1 29,2 31,0 87,3 Anden skat på fast ejendom 1,2 1,2 2,2 4,6 I alt 3,7 11,8 18,4 34,0

2 2. Kommunal indkomstskat Indkomstskatter efter kildeskatteloven betales ud fra den af Kommunalbestyrelsen fastlagte udskrivningsprocent på 22,8 pct. samt det af lovgivningen fastlagte udskrivningsgrundlag. Kommunal indkomstskat betegnes rent teknisk forskudsskat. Skatteskønnet er foretaget ud fra KL s skatte- og tilskudsmodel, som fremskriver på kommunens eget skattegrundlags komponentsammensætning (lønindkomst, overførselsindkomst, kapitalindkomst, rentefradrag m.v.), og samtidig tager højde for befolkningsudviklingen fordelt på aldersgrupper fra kommunens egen befolkningsprognose. I tabel 2.1 ses KL s skøn for udviklingen i udskrivningsgrundlaget på landsplan fra hhv. juni, september og marts 2017, samt skøn for udviklingen i samme lokalt for Frederiksberg, som generelt har en lidt højere vækst i udskrivningsgrundlag end udviklingen på landsplan. Udskrivningsgrundlaget for 2015 ligger først færdigt med maj-afregningen i 2017, og skønnene for 2015 i tabellen nedenfor er således baseret på foreløbige data for indkomståret Fra juni til september er skønnet på landsplan opjusteret med netto. ca. 2 mia. kr., hvilket skyldes en række modsatrettede bevægelser. - Forskydning fra lønindkomst til anden personlig indkomst på ca. 4 mia. kr. Anden personlig indkomst forventes at vokse hurtigere end lønindkomst, hvorfor en forskydning vil trække det samlede vækstskøn opad. - Nedjustering af skøn for renteindtægter på ca. 1 mia. kr. - Opjustering af skøn for virksomhedsindkomster på ca. 2 mia. kr. - Reduceret nedslag for udenlandsk indkomst forøger udskrivningsgrundlag med ca. 0,8 mia. kr. Ovenstående samt en forventning om øget fremgang i beskæftigelsen bevirker en marginal opjustering af forventningen til væksten i udskrivningsgrundlaget på landsplan frem til Frem mod martsskønnet er forventningen til udskrivningsgrundlaget i 2015 nedjusteret en smule som følge af forventning om højere lønindkomster, lavere indtægter fra pensioner og overførsler, lavere virksomhedsindkomster og lavere rentefradrag. Forventningen til udskrivningsgrundlaget i 2018 er på landsplan stort set uændret fra septemberskønnet men forøget med ca. 7 mia. kr. i forhold til skønnet fra juni, som de budgetterede indtægter for Frederiksberg var baseret på ved budgetvedtagelsen. Tabel 2.1 Udskrivningsgrundlag på landsplan og i Frederiksberg kommune Mia. kr KL (Landsplan) 892,8 927,6 950,8 982, , ,1 - G.1-3, ,9% 2,5% 3,3% 3,1% 3,3% - Frederiksberg 21,2 21,9 22,5 23,4 24,3 25,2 - Tilskudsmodel, august ,5% 2,8% 3,9% 3,7% 3,8% - KL (Landsplan) 894,6 933,9 958,2 989, , ,2 - G.1-4, ,4% 2,6% 3,3% 3,1% 3,3% - Frederiksberg 21,2 22,0 22,7 23,6 24,5 25,4 - Tilskudsmodel, september ,9% 3,0% 4,0% 3,7% 3,8% - KL (landsplan) 894,3 930,1 957,0 989, , , ,8 G.1-1, ,0% 2,9% 3,4% 3,0% 3,3% 3,5% Frederiksberg 21,2 21,9 22,6 23,5 24,3 25,2 26,2 Tilskudsmodel, april ,4% 3,0% 3,9% 3,5% 3,8% 3,9% 2

3 Den forventede indtægt fra forskudsskat er derfor forøget i hele budgetperioden, hvilket fremgår af tabel 2.2. At forskellen mellem budget 2017 og det nye skøn bliver lavere i 2019 og 2020 skyldes det nye, lavere skøn for befolkningsvækst, som indgår i kommunens befolkningsprognose for Tabel 2.2 Skøn for kommunal indkomstskat til budgetforslag Mio. kr Budgetteret kommunal indkomstskat Nyt skatteskøn ved 1 FO Forskel -19,4-7,1-5,4-31,8 3. Anden skat pålignet visse indkomster Anden personlig indkomst omfatter forskerskat og dødsboskat, som samlet udviser merindtægter i forhold til overslagsårene i endeligt budget Forskerskat betales med 25 pct. af vederlaget på de kontrakter, der indgås med hjemmel i ordningen. Historisk har der været relativt store udsving i indtægtsniveauet jævnfør tabel 3, og da kontrakterne bag per definition er tidsbegrænsede, vurderes der fortsat at være stor usikkerhed om niveauet. Dog har indtægten i en årrække været stigende jf. tabel 3.1. Det foreslås at budgettet øges med 3 mio. kr., dvs. 30 mio. kr. svarende til 2015-niveau. Dødsboskatter omfatter særligt komplicerede dødsboer (også kaldet manuelle) og betaling opgøres ud fra udskrivningsprocenten. Som for forskerskatten har der været meget svingende indtægter historisk jævnfør tabel 4, og der anlægges derfor en tilsvarende forsigtig tilgang til budgetlægningen. Dermed forventes årlige indtægter på 4 mio. kr. fra dødsboskat. Tabel 3.1 Forsker- og dødsboskat historisk Mio. kr Forskerskat -19,0-18,7-18,7-19,0-20,5-21,5-27,3-27,6-29,8-37,1 Dødsboskat ,9-2,1-9,7-2,8-4,3-9,1-5,0 4. Selskabsskat Den kommunale andel af selskabsskatten for 2018 udgør 14,27 pct. af skatten på overskuddet for virksomheder med medarbejdere bosat i kommunen (vægtet). Andelen øges til 15,24 pct. i takt med reduktionen af selskabsskatten til 22 pct. for at holde kommunernes provenu uændret (Sænkningen af selskabsskatteprocenten er gennemført i indkomståret 2016, som afregnes med kommunen i 2019). Provenuvurderingen er baseret på statslige tal for selskabsskatten i 2014 samt KL s skøn for væksten i selskabsindkomsterne i og medfører merindtægter på 2,2 mio. kr. jævnfør tabel 4.1 3

4 Tabel 4.1 Provenu fra selskabsskat Mio. kr. B Selskabsskat B ,5-84,8-86,9-87,7 - KL vækstskøn G ,8% 2,4% 1,0% - Nyt skøn for selskabsskat -87,0-95,3-94,2-93,2 KL vækstskøn G ,7% 9,6% -1,2% -1,0% Forskel -2,2-8,5-6,5 5. Grundskyld Grundejere på Frederiksberg betaler ejendomsskat af den afgiftspligtige grundværdi i den offentlige vurdering foretaget af SKAT med grundskyldspromillen på 24,75 fastlagt af Kommunalbestyrelsen. Med indførelse af skattestoppet i 2002 blev der vedtaget et loft over den maksimale stigning i grundskyldsbetaling og på grund af de kraftige stigninger i salgspriser og vurderinger siden da, betaler de fleste grundejere i dag grundskyld af en værdi lavere end den offentlige vurdering. Deres grundskyldsbetaling stiger derfor årligt med den af Folketinget fastlagte reguleringsprocent, som følger udviklingen i indkomster tillagt 3 procentpoint. De offentlige vurderinger er desuden suspenderet, så der først foretages nye vurderinger efter færdiggørelse og godkendelse af et nyt vurderingssystem fra 2019 og frem. Folketinget har med lov nr. 227 af om ændring af lov om kommunal ejendomsskat og lov om udligning og generelle tilskud til kommuner fastfrosset grundskylden i 2017, således at reguleringsprocenten sættes til 0 i stedet for de udmeldte 5,5 pct. Fra 2018 til 2021 fremskrives grundværdierne efter KL s skøn for den fremadrettede reguleringsprocent på mellem 6,0 og 6,5 pct. Reguleringsprocenten udgør væksten i udskrivningsgrundlaget tillagt 3 procentpoint men har dog et loft på 7 pct. Budget og budgetændring fremgår af tabel 6.1 og 6.2 nedenfor. Der er mindreindtægter på i alt 27,1 mio. kr. på provenu af grundskyld i Mindreindtægterne skyldes primært fastfrysningen af grundskylden i 2017 hvortil 24,1 mio. kr. kan henføres. De resterende skyldes ændrede afgiftspligtige grundværdier i forhold til forudsat i budget Fra 2018 til 20 udgør tabet i grundskyld samlet set 87,3 mio. kr. hvoraf 76,9 mio. kr. skyldes fastfrysningen. Størstedelen af grundskyldstabet modregnes som reduceret betaling til udligningsordningerne, da grundskyld indregnes i beskatningsgrundlaget som indgår i lands- og hovedstadsudligningen. 6. Anden skat på fast ejendom Udover grundskyld omfatter den kommunale ejendomsskat dækningsafgifter. Disse betales dels af grundværdier for de offentligt ejede ejendomme, der er fritaget fra grundskyld, og forskelsværdi (primært bygning på grunden) for offentlige ejede ejendomme og erhvervsejendomme, der er fritaget for ejendomsværdiskat. De af Kommunalbestyrelsen fastlagte skattepromiller fremgår af tabel 6. Der er mindreindtægter på 1,2 mio. kr. i 2018 som skyldes nye skøn for grund- og forskelsværdier i budgetperioden. 4

5 Tabel 6.1 Provenu grundskyld og dækningsafgift Mio. kr. Skattepromille Grundskyld 24,75-438,5-439,0-465,3-494,7-526,8 Dækningsafgift -57,4-57,1-57,1-57,1-57,1 Statslige ejendomme 12,375-9,9-9,9-9,9-9,9-9,9 Kommunale ejendomme 12,375-6,0-6,7-6,7-6,7-6,7 Offentlig forskelsværdi 8,75-8,8-8,1-8,1-8,1-8,1 Erhverv forskelsværdi 5-32,8-32,5-32,5-32,5-32,5 Tabel 6.2 Ændring i provenu fra B17 til 1. FO Mio. kr Grundskyld -466,1-494,5-525, ,3 Nyt skøn for grundskyld -439,0-465,3-494, ,0 Forskel 27,1 29,2 31,0 87,3 Dækningsafgift -58,3-58,3-59,4-176,1 Nyt skøn for dækningsafgift -57,1-57,1-57,1-171,4 Forskel 1,2 1,2 2,2 4,6 5