Mad & måltider. Vuggestue og Dagpleje i Nordfyns Kommune

Transkript

1 Mad & måltider Vuggestue og Dagpleje i Nordfyns Kommune

2 MAD & MÅLTIDER I DAGPLEJE OG VUGGESTUE Forord Kosten i dagplejen/ vuggestuen er et vigtigt grundelement for det enkelte barns sundhed og trivsel. Mange børn i dagplejen/vuggestuen indtager 3-4 måltider dagligt i 5 af ugens dage - det bliver til 70 % af det samlede indtag af mad. Denne pjece er en vejledning omkring kosten og rammerne for måltiderne til dagplejere/ vuggestue-personale, samt inspiration og oplæg til en snak mellem personale og forældre. Bagerst findes links og litteraturhenvisninger til opskrifter og inspiration. Gode madvaner grundlægges tidligt 2

3 INDHOLD S. 4 De officielle kostråd S. 4 Sundhedsstyrelsens bog Mad til små børn fra mælk til familiens mad S. 5 Morgenmad S. 5 Frokost S. 6 Nøglehulsmærket S. 6 Fuldkornslogoet S. 7 Mellemmåltider S. 7 Mælk til børn fra 0 3 år S. 8 Overgangskost S. 8 Diæter og allergi S. 8 Kulturelle hensyn S. 8 Økologi S. 9 Specielle lejligheder S. 10 Rammer omkring måltidet S. 11 Solen tryghed - hygge - tid S. 12 Opskrifter S. 13 Litteraturhenvisninger og links 3

4 De officielle KOSTRÅD Vi tilstræber at servere en kost efter principperne om de kostråd. Anbefalet litteratur fra sundhedsstyrelsen og sundhedsplejen Mad til små - fra mælk til familiens mad findes i en elektronisk udgave (pdf) på 4

5 MÅLTIDER Morgenmåltid En god start på dagen er et godt morgenmåltid. Nogle spiser hjemmefra, men for de børn som kommer inden kl. 7.30, vil der være mulighed for morgenmad i dagplejen. Forslag til god morgenmad: Havregrød med tilbehør/pynt, f.eks. kokos, æblestykker, æblemos, frugt osv. A38 med havregryn og forskellig tilbehør som frugt, bær osv. Groft brød med ost og lidt frugt eller grønt ved siden af. Øllebrød, hirsegrød eller majsgrød er også rigtig gode. Modermælkserstatning / Letmælk hvis barnet er over 1 år Frokost Frokosten kan være varm eller kold, fælles er dog, at maden er varieret, og indeholder mad fra forskellige fødevaregrupper. Frokosten skal bestå af: Brød som er groft uden kerner. En hjælp kan være at købe ind efter fuldkornslogoet. Grønt. Kød og pålæg med lav fedt % Fiskepålæg serveres flere gange om ugen. Hertil tilbydes modermælkserstatning / Letmælk hvis barnet er over 1 år eller vand. Forslag til frokost: Pålæg - frikadeller, leverpostej, pølse. Fisk - torskerogn, fiskefilet, fiskefrikadeller, makrel. Frugt bananskiver. Grønt ærter, majs, broccoli, karse. Brød. Fedt i form af f.eks. smør på brødet. Varme retter. 5

6 Figenpålæg og tørret frugt indeholder meget sukker. Derfor anbefaler vi som udgangspunkt, at børnene i stedet bliver tilbudt frisk frugt. Den anbefalede mængde frugt og grønt for mindre børn er 2 stk. frugt eller 2 håndfulde grønt dagligt. Nøglehulsmærket Nøglehulsmærket er Fødevareministeriets officielle ernæringsmærke, der gør det nemmere at finde de sundere fødevarer på hylderne i supermarkedet. Mærket må sidde på madvarer, der bidrager til en god og varieret kost. For at bruge mærket skal producenten overholde faste krav til indhold af fedt, sukker, salt samt kostfibre. Nøglehullet gør det nemmere at vælge sundere produkter inden for samme madvaregruppe. Mærket findes på mælk, yoghurt, olie, fisk, kylling, nogle færdigretter, frugt, bær, grøntsager, brød, mysli, pasta og mel. Fuldkornslogoet Med fuldkornslogoet er det nemt at vælge fuldkorn først. Fuldkornslogoet må sidde på produkter, der har et højt indhold af fuldkorn. Logoet er garant for sunde produkter og findes på en lang række varer inden for brød, knækbrød, ris, pasta, mel, gryn og morgenmad. 6

7 Mellemmåltider Mellemmåltider er vigtige og serveres formiddag og eftermiddag. Formålet med måltiderne er: At give en jævn mæthedsfornemmelse. Sikre at barnet får sit næringsbehov dækket. At skabe ro og overskud. Et lille pusterum fra legen. Fællesskab omkring bordet. Mætte børn er glade børn. Mellemmåltider skal bestå af: Frugt. Brød. Modermælkserstatning / Letmælk hvis barnet er over 1 år eller vand. Forslag til mellemmåltid: Groft fiberrigt brød og dertil frugt og grønt. A38 med frisk frugt eller frugtmos må gives efter 9 måneders alderen. Øllebrød evt. med lidt frugt. Reven gulerod, kogt gulerod, æble, banan m.m. Mælk til Børn fra 0-3 år Modermælkserstatning er tilsat jern, vitaminer, proteiner og mineraler. Børn skal have modermælkserstatning på kop eller flaske indtil de er 1 år. Al mælk der gives i flaske, skal være modermælkserstatning. I dagplejen og vuggestuen får børn indtil 1 års alderen modermælkserstatning. Forældrene skal selv medbringe rene sutteflasker såfremt barnet ikke drikker af kop. Hvis der er specielle hensyn ift. modermælkserstatning (allergi/økologi o.lign.) skal forældrene selv medbringe det. Børn må gerne smage på sødmælksprodukter fra de er 9 mdr. Fra en ½ dl til 1 dl dagligt frem mod 1 år. 7

8 Børn på 1-2 år tilbydes letmælksprodukter og har behov for ½ liter mælkeprodukter inkl. surmælksprodukter og ost i døgnet. Overgangskost Når barnet starter i dagtilbuddet, er det vigtigt at man får en fælles snak med forældrene omkring barnets kostvaner/udvikling. SPECIELLE HENSYN Diæter og allergi Der skal foreligge en lægeerklæring, hvis en hel madgruppe skal udelukkes fra barnets kost, for eksempel mælkeprodukter. Hvis barnet har behov for nogle specielle madprodukter, skal forældrene selv medbringe det. Kulturelle hensyn Den mad, som serveres i dagtilbuddet, tager udgangspunkt i dansk madkultur. Der skal vises respekt for børn, som kommer med andre kulturelle og religiøse forskrifter, således at barnet aldrig får mad, der strider mod disse. Økologi Hvis barnet udelukkende skal have en økologisk kost, skal forældrene selv medbringe dette. 8

9 SPECIELLE LEJLIGHEDER Fødselsdag Maden der serveres kan være et sundt og sjovt måltid. Vi har valgt, at der ikke serveres slik i dagtilbuddet, at kager kan tilbydes ved særlige lejligheder, men at der samtidig med kagen også altid serveres et sundt mellemmåltid. Hvis forældrene ønsker at medbringe noget til fødselsdagen, skal det være en del af et mellemmåltid. Forslag til fødselsdag: Frugt, pizza-snegle, pølsehorn, grovboller m. frugt eller pålæg, boller bagt som figur og pyntet evt. med glasur, frugtspyd, vand eller mælk. Husk at flag og anden pynt gør rigtig meget. Vand med frosne jordbær er også festligt. Jul Til jul kan der serveres risengrød, risklatter, hakkede nødder og rosiner, dadler, figner og abrikoser, som en del af et mellemmåltid. Husk hvis der serveres julesmåkager eller æbleskiver, skal dette gøres sammen med et sundt mellemmåltid. Fastelavn Er en fest i sig selv, da børnene er klædt ud. Der skal være sundt slik i tønden f.eks. mandariner, men den kan også indeholde sæbebobler, rasleæg eller pixibøger. 9

10 RAMMER OMKRING MÅLTIDET Måltidet skal foregå i en rolig, hyggelig atmosfære og være en lærerig oplevelse for børnene, med tid til samvær og mulighed for at fordybe sig, og gøre sig erfaringer med madens forskellighed mv. Tal f.eks. om madens farver, mængder, tom/fuld mælkekarton, hvad I spiser, hvor det kommer fra og meget andet, som opstår naturligt. Start altid måltidet med at børn og voksne vasker hænder, og lad børnene hjælpe med borddækning. Gode rammer: Skabe en god stemning. Skabe ro. Starte en samtale. Sætte ord på sin egen og børnenes handlinger. Der kan f.eks. synges som en afslutning på måltidet. Rammerne omkring måltidet er sat ind i solen på næste side. 10

11 Kulturelle udtryksformer og værdier Sige tak for mad efter måltider. Bede om og evt. synge en sang. Vaske hænder før måltider. At sidde ved bordet når vi spiser. Barnets personlige udvikling Selvhjulpet ved spisning (gaffel, ske, fingre) Selvvalg af maden. Drikke selv af en kop Dække bord med farvede tallerkner, hvor børnene har hver deres farve. Natur og naturfænomener Snak om hvor maden kommer fra og hvilke dyr. Hente tomater og agurker i drivhuset. Plukke blomster og sætte dem på bordet, evt. stearinlys. Rammer ved måltider Tryghed hygge - tid Børnenes sociale kompetence Snakke sammen. Spise sammen alle børn og personale. Vente på hinanden. Krop og bevægelse Dække bord. Kravle op på stolene ved støtte. Vaske sin mund og fingre. Trække ærmer op. Sprog Snak omkring mad ved bordet. Snakke om alsidige ting. Sætte ord på andre børns ansigtsudtryk. OPSKRIFTER 11

12 Torskerognssalat Ingredienser: 75 g flødeost ½ ds. Torskerogn ½ tsk. karry 2 spsk. finthakkede syltede agurker Ca. 1 knivspids groft salt Friskkværnet peber Fremgangsmåde: Rør alle ingredienser sammen i en skål. Stil salaten i køleskabet ca. ½ time. Serveres/pyntes evt. med karse. Forårsæggekage (1 rugbrødsform) Ingredienser: 6 kogte kartofler ½ dampet broccoli eller 4 kogte gulerødder 1-2 forårsløg 6 æg 2 dl mælk ½ tsk. salt Friskkværnet peber Olie til at smøre formen Fremgangsmåde: Kartofler/gulerødder skrælles, skæres i tern og koges. Broccolien deles i buketter og dampes. Skær forårsløget i skiver. Fordel kartofler, broccoli og forårsløg i en smurt foliebakke/rugbrødsform e.l. Pisk æg, mælk, salt og peber sammen og hæld massen over grøntsagerne. Bages i ovnen ved 200 grader ca min. 12

13 LITTERATURHENVISNINGER LINKS Fisk Denne pjece er udarbejdet marts 2011, og bliver løbende opdateret. Revideret august 2018 Ansvarlig for revidering af pjecen. Sundhedsplejerske Anne Andersen Sundhedsplejerske Dorthe Hesselberg 13

14 Nordfyns Kommune Østergade Bogense Dokument nr.: Dokument nr.: