MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

Transkript

1 EUROPA-PARLAMENTET Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 1278/2013 af Ole Seelenmeyer, tysk statsborger, for den tyske forening af pop- og rockmusikere (Deutscher Rock & Pop Musikerverband e.v.), om de royalties, der opkræves af GEMA, den tyske organisation for musikværker, og repræsentationen af musikerne i denne organisation Andragende 1279/2013 af Monika Bestler, tysk statsborger, for Sonthofer Kultur-Werkstatt GmbH, om den tyske organisation GEMA's opkrævning af royalties for musikværker og gennemgang af GEMA's driftsprocedurer Andragende 1280/2013 af Wieland Harms, tysk statsborger, om den tyske organisation GEMA's praksis ved beregning og opkrævning af royalties for musikværker 1. Sammendrag Andragende 1278/2013 Andrageren kræver en grundig undersøgelse af både GEMA's ordning for opkrævning og ordning for betaling af royalties, som er den tyske organisation, der forvalter rettighederne til offentlig fremførelse og gengivelse af musik. Han klager, fordi GEMA opkræver kunstnere, hvis værker er gjort frit tilgængelige og kan hentes ned fra internettet, bliver spillet i radioen og i fjernsynet og opføres ved koncerter, selv om disse kunstnere er medlemmer af GEMA og har erklæret deres værker til GEMA. Han understreger desuden, at kunstnerne ikke modtager royalties fra lokale og mindre radio- og tv-stationer, som spiller deres værker, om end de modtager royalties fra større offentlige radio- og tv-stationer. Han mener endvidere, at det er en forkert praksis, at GEMA ikke betaler royalties til kunstnere, som fremfører deres egne værker offentligt, men opkræver kunstnerne for deres live-optrædener. Andragerens andet krav vedrører underrepræsentationen på GEMA's generalforsamlinger af de ca ikke- CM\ doc PE v01-00 Forenet i mangfoldighed

2 medlemmer, på trods af at disse medlemmer bidrager med ca. 40 % af GEMA's indtægter. Han kræver, at de bliver repræsenteret proportionalt med deres bidrag, også i de udvalg, som behandler betalinger af royalties, og i det relevante tilsynsråd, således at disse tusindvis af kunstneres rettigheder kan beskyttes. Andragende 1279/2013 Andrageren protesterer mod de afgifter, som GEMA, den tyske organisation, der forvalter rettighederne til offentlige optrædener og gengivelse af musik, pålægger små koncertarrangører, da hun anser afgifterne for at være uforholdsmæssigt høje, hvilket tvinger arrangørerne til at reducere antallet af de koncerter, som de afholder. Hun understreger desuden, at måden, hvorpå royalties til kunstnere, som er medlemmer af GEMA, beregnes, er urimelig og tvinger mange kunstnere til at opgive deres virke. GEMA pålægger endvidere koncertarrangører at erklære hvert arrangement med henblik på betaling af afgifter, sågar i forbindelse med optrædener hvor musikværker, som ikke er beskyttet af GEMA, fremføres live. Hvis en optræden ikke erklæres, opkræves den fulde afgift, uanset om indholdet er beskyttet eller ej. Hun mener, at disse forhold har negative konsekvenser for musikscenen i Tyskland, og at GEMA på denne måde ødelægger kulturen i stedet for at beskytte den. Hun kræver, at GEMA undersøges med henblik på at afgøre, om GEMA handler i overensstemmelse med den tyske forfatning og den tyske lovgivning hvad angår ophavsret og sammenslutninger af personer, og at GEMA's arbejdsmetoder gennemgås på baggrund af ovenstående problemer for at sikre, at de er gennemsigtige. Andragende 1280/2013 Andrageren er medlem af GEMA, den tyske organisation, der forvalter offentlige optrædener og offentlig gengivelse af musik. Han klager over skævheder inden for denne organisation, hvor ca. 5 % af medlemmerne (de fuldgyldige medlemmer) fastlægger den politik, som organisationen følger, og modtager ca. 90 % af sine indtægter fra ophavsrettigheder. Dette sker gennem et fuldstændig uigennemskueligt klassificeringssystem. Han kræver, at det system, som GEMA anvender til beregning og opkrævning af royalties, ændres. 2. Opfyldelse af betingelserne for behandling Andragendet opfylder betingelserne for behandling (fastslået den 3. april 2014). Kommissionen anmodet om oplysninger (forretningsordenens artikel 216, stk. 6). 3. Kommissionens svar, modtaget den 30. juli 2014 "I andragende 1278/2013, 1279/2013 og 1280/2013 rejser andragerne en række problemer vedrørende de procedurer, som anvendes af den kollektive forvaltningsorganisation ("CMO") GEMA, og den overordnede forvaltning af GEMA. For det første klager andragerne generelt over beregningssystemet og GEMA's opkrævning af afgifter og særligt over de afgifter, som opkræves i forbindelse med GEMA-medlemmernes offentlige fremførelser af egne værker. Det påstås, at gebyrbeløbene langt overstiger størrelsen af de royalties, som disse ophavsmænd har modtaget for deres optrædener. For det andet klager andragerne over GEMA's forvaltningssystem, hvor ca PE v /5 CM\ doc

3 rettighedshavere, som ikke har medlemsstatus, men som repræsenteres af GEMA, og som bidrager til ca. 40 % af GEMA's indtægter, ikke på fyldestgørende vis er repræsenteret på generalforsamlinger og i GEMA's tilsynsråd. For det tredje klager én af andragerne over størrelsen af de afgifter, som GEMA pålægger især små koncertarrangører, og som andrageren finder uforholdsmæssigt høje. For det fjerde klager én af andragerne over den forpligtelse, som GEMA pålægger koncertarrangører, om at erklære hver optræden med henblik på betaling af afgifter, sågar i forbindelse med optrædener hvor musikværker, som repræsenteres af GEMA, ikke fremføres. Hvis den pågældende optræden ikke erklæres, opkræver GEMA et gebyr. Andragerne kræver overordnet set, at GEMA undersøges med det formål at sikre, at organisationen overholder den tyske forfatning og den tyske lovgivning. Kommissionens bemærkninger Generelt Bortset fra inden for rammerne af EU's konkurrencelovgivning har Kommissionen ikke kompetence til at anlægge sag mod kollektive forvaltningsorganisationer om en beføjelse til overvågning af anvendelsen af EU-lovgivningen i henhold til artikel 258 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, hvor disse kollektive forvaltningsorganisationer er ikkestatslige organisationer, såsom GEMA. Inden for EU's konkurrencelovgivning kan konkurrencemyndighederne (den tyske konkurrencemyndighed og Kommissionen) under visse omstændigheder vurdere, hvorvidt en kollektiv forvaltningsorganisation misbruger en dominerende stilling. I henhold til tysk lovgivning kan andragerne rette henvendelse til den nationale tilsynsmyndighed for forvaltningsorganisationer, det tyske patent- og varemærkekontor, og til den tyske konkurrencemyndighed. Det nyligt vedtagne direktiv 2014/26/EU 1 ("direktivet") fastsætter omfattende bestemmelser om kollektive forvaltningsorganisationers forvaltning og gennemsigtighed. Direktivet skal gennemføres af medlemsstaterne i deres retssystemer senest den 10. april Kommissionen mener, at gennemførelsen af direktivet vil få betydelig indvirkning på de spørgsmål, som rejses af andragerne. De mest relevante bestemmelser i direktivet er i den forbindelse anført nedenfor. Beregningssystem og opkrævning af afgifter/situationen for de GEMA-medlemmer, som fremfører deres egne værker Artikel 11, stk. 2, fastsætter, at en kollektiv forvaltningsorganisation skal udvise omhu ved opkrævning og forvaltning af rettighedsindtægter (f.eks. afgifter, der opkræves fra brugerne), mens artikel 13 fastsætter, at medlemsstaterne skal sikre, at hver kollektiv forvaltningsorganisation regelmæssigt, omhyggeligt og nøjagtigt fordeler og betaler skyldige 1 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/26/EU af 26. februar 2014 om kollektiv forvaltning af ophavsret og beslægtede rettigheder samt multiterritoriale licenser for rettigheder til musikværker med henblik på onlineanvendelse i det indre marked. CM\ doc 3/5 PE v01-00

4 beløb til rettighedshavere i overensstemmelse med fordelingspolitikken. Generalforsamlingen for medlemmerne af den kollektive forvaltningsorganisation skal træffe afgørelse om fordelingspolitikken i overensstemmelse med artikel 8, stk. 5. Den påståede situation, hvori størrelsen af de afgifter, som opkræves i forbindelse med GEMA-medlemmernes offentlige fremførelser af egne værker, langt overstiger størrelsen af de royalties, som disse ophavsmænd modtager for deres optrædener, rejser så afgjort spørgsmål om forholdet mellem afgifternes størrelse og størrelsen af de royalties, som betales til rettighedshavere. En række af bestemmelserne i direktivet kan i den forbindelse vise sig at være nyttig. For så vidt angår de tariffer, som anvendes af kollektive forvaltningsorganisationer, fastsætter artikel 16, stk. 2, først og fremmest, at "tariffer for enerettigheder og retten til vederlag skal stå i et rimeligt forhold til bl.a. den økonomiske værdi af disse rettigheders anvendelse i handelen under hensyntagen til arten og omfanget af anvendelsen af værkerne og andre frembringelser og den økonomiske værdi af den tjenesteydelse, som den kollektive organisation leverer". I samme artikel fastsættes det, at "rettighedshavere skal modtage et passende vederlag for anvendelsen af rettighederne". Direktivets artikel 5 indfører endvidere bestemmelser om fleksibilitet til rettighedshaverne, når de giver kollektive forvaltningsorganisationer bemyndigelse, i henhold til hvilke rettighedshavere bør have ret til give kollektiv forvaltningsorganisationer efter eget valg bemyndigelse til at forvalte rettigheder, kategorier af rettigheder (vedrørende udnyttelsesformer) eller typer af værker efter eget valg. Disse bestemmelser kan være til hjælp ved udarbejdelse af ordninger mellem kollektive forvaltningsorganisationer og ophavsmænd, der fremfører deres egne værker i overensstemmelse med en særlig udnyttelsesform, som kunne være ophavsmænds offentlige fremførelse af egne værker. Sådanne ordninger er vigtige for at opfylde ét af direktivets mål, nemlig rettighedshaveres ret til at vælge, og kan derfor tjene som et eksempel på bedste praksis for kollektive forvaltningsorganisationer. Rettighedshavere, som ikke er medlemmer I direktivet anerkendes og respekteres adskillige systemer til kollektiv forvaltning og sammenslutninger af rettighedshavere, også på en sådan måde at ikke alle rettighedshavere, som er repræsenteret af en kollektiv forvaltningsorganisation, opnår medlemsstatus og har indflydelse på den kollektiv forvaltningsorganisations beslutningsproces. Samtidig sikres det, at kravene for medlemsskab, dvs. betingelserne for at blive medlem, er baseret på objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende kriterier, og at de skal gøres offentligt tilgængelige (artikel 6, stk. 2, i direktivet). Direktivet fastsætter desuden en række bestemmelser, som garanterer minimumsrettigheder for rettighedshavere, som ikke er medlem af kollektive forvaltningsorganisationer. Blandt disse bestemmelser er kollektive forvaltningsorganisationers forpligtelse til at handle i bedste interesse for de rettighedshavere, hvis rettigheder de repræsenterer (artikel 4), rettighedshavernes ovennævnte ret til at give kollektive forvaltningsorganisationers efter eget valg bemyndigelse til at forvalte rettigheder, kategorier af rettigheder eller typer af værker (artikel 5), adgang til oplysninger om deres rettigheder (artikel 18 og 20) og ret til klageprocedurer (artikel 33). Medlemsstaterne kan naturligvis også vælge at lade andre PE v /5 CM\ doc

5 bestemmelser i direktivet finde anvendelse på sådanne rettighedshavere. Licensafgifternes tilstrækkelighed og forpligtelsen til at erklære optrædener Som nævnt ovenfor kan Kommissionen eller en national konkurrencemyndighed inden for rammerne af EU's konkurrencelovgivning under visse omstændigheder vurdere, hvorvidt en kollektiv forvaltningsorganisation må misbruge en dominerende stilling til at opkræve uforholdsmæssigt høje eller urimelige licensafgifter eller til at pålægge urimelige kontraktvilkår. Hvad angår de tariffer, som anvendes af kollektive forvaltningsorganisationer, har Domstolen fastslået, at de skal stå i et rimeligt forhold til den økonomiske værdi af rettighedernes anvendelse i den økonomiske omsætning under hensyntagen til arten og omfanget af anvendelsen af værkerne og andre frembringelser og den økonomiske værdi af den tjenesteydelse, som den kollektive organisation leverer 1. I direktivets artikel 16, stk. 2, fastsættes desuden generelle principper for beregningen af kollektive forvaltningsorganisationers tariffer (på grundlag af Domstolens retspraksis). Konklusion Andragerne bør overveje at henvende sig til den nationale tilsynsmyndighed for kollektive forvaltningsorganisationer, dvs. det tyske patent- og varemærkekontor. Hvis andragerne mener, at GEMA misbruger sin dominerende stilling til at opkræve uforholdsmæssigt høje og urimelige licensafgifter eller til at pålægge urimelige kontraktvilkår, kan de rette henvendelse med en konkret redegørelse og konkret dokumentation til den tyske konkurrencemyndighed eller indgive en klage til Kommissionen. Endelig indeholder direktivet, som i øjeblikket er under gennemførelse, en række bestemmelser, som kan medvirke til at afklare spørgsmål, såsom beregningssystemet og opkrævningen af licensafgifter, situationen for medlemmer, som fremfører deres egne værker, situationen for rettighedshavere, som ikke er medlemmer, og bestemmelserne om licensafgifter. Andragerne kan i den forbindelse overveje at underrette de tyske myndigheder om deres problemer vedrørende GEMA's drift, således at disse problemer kan behandles på behørig vis i forbindelse med gennemførelsen af direktivet." 1 Sag C-52/07, Kanal 5 Ltd, TV 4 AB mod STIM. CM\ doc 5/5 PE v01-00