Nøgletal til SÆH-udvalget 1. kvartal 2017

Transkript

1 Nøgletal til SÆH-udvalget 1. kvartal 2017 Indhold Serviceniveau... 2 Ventetid myndighed Ældre... 3 Ventetid genoptræningsplaner... 4 Budgetstrategi... 6 Styrket borgerkontakt... 7 Den gode modtagelse... 9 Tomgang Ældrecentre Selvhjulpne på ældreområdet Selvhjulpne efter rehabiliteringsforløb 83a Hjemmehjælp fordeling på kommunal og privat leverandør Til- og afgang på handicapområdet Øvrige nøgletal/særlige fokusområder Sygefravær Klippekortsordning hjemmehjælp Baggrundsviden Serviceniveau ift kvalitet Side 1 af 21

2 Serviceniveau Side 2 af 21

3 Ventetid myndighed Ældre Ventetiden er opgjort som den tid der går, fra Myndighed Ældre modtager en henvendelse, til selve sagsbehandlingen påbegyndes. Opdelingen i de forskellige grafer er et udtryk for hvad henvendelsen drejer sig om. Jævnfør kvalitetsstandarderne på området, er der forskellige mål for, hvornår en visitation skal være gennemført, afhængigt af hvilken hjælp der søges om. Side 3 af 21

4 Ventetid genoptræningsplaner Ventetiden på genoptræning efter Sundhedslovens 140 er opgjort som tiden fra kommunen modtager en genoptræningsplan fra sygehuset, til genoptræningen igangsættes. I Sundhedsaftalen mellem Region Nord og de nordjyske kommuner, er aftalt en maksimal ventetid på 14 dage, med undtagelse af meget få sager, hvor der kan være tale om enten kortere eller længere frist. Den gennemsnitlige ventetid ligger betydeligt under de 14 dage, som er aftalt i Sundhedsaftalen. Det skal dog bemærkes, at der er tale om et gennemsnit, og at der derfor vil være enkelte tilfælde, hvor de 14 dage overskrides. I 1. kvartal af 2017, er ventetiden ikke overholdt i 77 sager, svarende til at den overholdes i 86 % af sagerne. Der er flere forklaringer på hvorfor ventetiden ikke altid overholdes. Der til enhver tid være borgere, som har fravær ved det første besøg, hvilket forlænger ventetiden, og gør at den aldrig vil kunne overholdes i 100 % af sagerne. Der er borgere som benytter sig af frit valg på området, og som ønsker træning i en anden kommune. Det kræver at Hjørring Kommune får lavet aftale med den anden kommune, og får udarbejdet refusionstilsagn, hvilket kan forøge ventetiden til mere end de 14 dage. Side 4 af 21

5 Der har i 1. kvartal 2017 været sygdom, i et mindre team, som ikke har kunnet vikardækkes. Der er store udsving i hvor mange genoptræningsplaner, som kommer fra sygehuset måned for måned, hvilket kan hænge sammen med sygehusets svingende kapacitet i forhold til turnuslæger. Side 5 af 21

6 Budgetstrategi Side 6 af 21

7 Styrket borgerkontakt Afsættet for Styrket Borgerkontakt er, at analyser i regi af KKR og KORA viser, at Nordjylland har højere enhedsomkostninger sammenlignet med andre regioner i Danmark. Analyser peger på, at det primært er på myndighedsdelen, og dermed visitationen, der er baggrunden for det høje omkostningsniveau. Af den grund blev der i budget 2017 afsat midler til at investere i sagsbehandlerressourcer for at sikre den rette indsats til den rette borger på det rette tidspunkt. Styrket Borgerkontakt gør en tæt og fyldestgørende visitation og opfølgning mulig. Dette er med til at sikre, at borgerne modtager den rette ydelse og er i et udviklingsorienteret forløb. Herudover er forventningen, at den styrkede borgerkontakt opnår et økonomisk rationale via forhandling af takster og en tættere opfølgning. Udgangspunktet er en baseline bestående af 388 borgere i interne og eksterne botilbud pr. december Udgiften for Hjørring Kommune hertil var 286 mio. kr. Det kan ses af tabellen, at udgiftsniveauet for borgerne i baselinegruppen allerede er sænket så meget, at hvis det bliver på dette niveau, vil det budgetlagte rationale blive opnået. Side 7 af 21

8 For at nå det budgetlagte rationale i 2017 og frem, må udgifterne ikke overstige målkurven nedenfor. Igen ses, at udgiftsniveauet for borgerne i baselinegruppen er sænket så meget, at hvis dette fortsætter, overholdes budgetmålet. Side 8 af 21

9 Den gode modtagelse Målsætningen for Den Gode Modtagelse (DGM) er følgende fordeling af borgere, efter endt samtaleforløb i DGM: - 50 % tilbage i eget liv (grønt område nedenfor) - 40 % i tilbud i DGM (gult område nedenfor) - 10 % visiteres til traditionel bostøtte i eget hjem (rødt område nedenfor) Til sammenligning kan oplyses, at 66 % af de borgere, som tidligere har henvendt sig med ønske om bostøtte, er blevet bevilget bostøtte. Det absolutte antal borgere som har henvendt sig i den gode modtagelse, er angivet ved den sorte streg, som skal læses på den lodrette akse i højre side. Det forventes at kurven kommer til at ændre sig betydeligt, når DGM for alvor kommer på plads og i gang. Side 9 af 21

10 Tomgang Ældrecentre Tomgang på ældrecentrene er opgjort som antallet af boliger, som er klar til udlejning, og hvor der ikke er en borger under indflytning eller på venteliste. Som følge af et stort antal tomme pladser, er kapaciteten tilpasset pr. oktober Side 10 af 21

11 Selvhjulpne på ældreområdet En del af budgetstrategien er, at det absolutte antal ældre som har behov for hjælp, enten på ældrecenter eller i hjemmeplejen, ikke skal stige, selv om der kommer betydeligt flere ældre i kommunen. Dermed skal en større og større andel af de ældre være selvhjulpne. Målkurven opdateres årligt i maj måned, når Danmarks Statistik offentliggør nye befolkningsprognoser. De seneste to år, er kurven blevet stejlere, hvilket er et udtryk for, at der kommer endnu flere ældre, end Danmarks statistik havde forventet. Det er lykkedes at holde en større andel ældre borgere uafhængige af hjælp, end målkurven forudsætter. En del af forklaringen er, at der er sket en større stigning i antallet af ældre, end forventet i den seneste prognose primært af borgere som ikke har brug for hjælp. Side 11 af 21

12 Selvhjulpne efter rehabiliteringsforløb 83a Hver måned afsluttes i gennemsnit ca 70 borgere fra rehabiliteringsforløb i hjemmeplejen efter servicelovens 83a. Det opgøres hver måned, hvor stor en andel af de afsluttede borgere, som er selvhjulpne ved forløbets afslutning, samt 3, 6 og 12 måneder senere. For at være selvhjulpen, skal man hverken være visiteret til hjemmehjælp eller ældrecenter (ej heller midlertidig plads). En selvhjulpen borger kan godt være visiteret til en ydelse efter Sundhedsloven, da det typisk er midlertidige ydelser, som ikke beskriver borgerens generelle funktionsniveau. Afdøde borgere tælles med i statistikken som ikke selvhjulpne. Ca en tredjedel af de borgere som afslutter et 83a forløb, er selvhjulpne ved forløbets afslutning. Der er en svagt faldende tendens i andelen af selvhjulpne. Dette kan skyldes, at der i perioden kan være kommet et øget fokus på at alle nye borgere som udgangspunkt skal i 83a forløb, hvormed målgruppen kan have forskubbet sig i retning af mere plejekrævende borgere. Ca 40 % af borgerene i 83a forløbene, er borgere som fik hjemmehjælp i forvejen. De resterende borgere fik ikke hjemmehjælp på det tidspunkt de blev visiteret til 83a forløbet. Der er en betydeligt større andel af de nye borgere, som bliver selvhjulpne end blandt de kendte borgere. Derfor følges dette tæt, så indsatsen kan målrettes begge grupper af borgere. En interessant pointe ved denne opgørelse er, at der i flere af månederne, er en større andel borgere, som ikke er selvhjulpne ved rehabiliteringsforløbets afslutning, men som er det 3 Side 12 af 21

13 måneder efter. Det kan ses som et tegn på, at strategien med at det er hele hjemmeplejen som arbejder med et rehabiliterende sigte, er en succes. Endvidere ses det, at langt størstedelen af de borgere, som er selvhjulpne ved rehabiliteringsforløbets afslutning, også er selvhjulpne efter 12 mdr. Side 13 af 21

14 Hjemmehjælp fordeling på kommunal og privat leverandør I denne figur ses borgerantallet i hjemmeplejen, opdelt efter om borgeren har valgt den kommunale leverandør (blå streger) eller en af de 2 private leverandører (grønne streger). Desuden ses det samlede borgerantal (gule streger). De stiplede linjer er inkl. de sundhedslovsydelser, som delegeres fra primærsygeplejen til hjemmeplejen. Der ses løbende en svag stigning i borgerantallet hos de private leverandører og et tilsvarende fald hos den kommunale leverandør. Det er primært den kommunale leverandør, som leverer hos borgere, som udelukkende skal have sundhedslovsydelser (ca 230 borgere). Der er heller ikke tvunget frit valg på disse ydelser. De private leverandører udgør ca 20 % af det samlede borgerantal i hjemmeplejen. Side 14 af 21

15 Ligesom den ovenstående figur, viser denne udviklingen i hjemmeplejen fordelt på privat og kommunal leverandør, denne figur viser blot de visiterede timer, i stedet for borgerantallet. Igen viser de gule streger det samlede antal timer, de blå viser den kommunale leverandør, og de grønne viser de private leverandører. De private leverandører har en svag stigning i deres andel af timerne. Timerne hos private leverandører udgør kun 11 % af det samlede timeantal. Som det kunne ses i den forrige graf, har ca 20 % af borgerne valgt den private leverandør. Det skyldes, at det i høj grad er borgere med lavt timeantal, typisk rengøring, som vælger privat leverandør. Side 15 af 21

16 Til- og afgang på handicapområdet Nedenstående figur har til formål dels at vise udskiftningen i borgerne på handicapområdet, samt netto-opdriften. Tilgang er defineret som borgere, der enten er fra BSU, nye borgere, fra ARB, fra SÆ eller tidligere har fået hjælp. Afgang er defineret som borgere, der enten er døde eller stoppet i et tilbud. Side 16 af 21

17 Øvrige nøgletal/særlige fokusområder Side 17 af 21

18 Sygefravær Sygefraværet er opdelt i korttidsfravær (hvoraf 2/3 af tilfældene er af 1-2 dages varighed), langtidsfravær (29 dage eller mere) og sygefravær i alt. For hver kategori sammenlignes nyeste tal (fuld linje), med tal for samme måned sidste år (stiplet linje). Sygefravær er i denne opgørelse defineret som det der rammer medarbejderen selv, hvilket vil sige sygedage, 56 sygdom, nedsat tjeneste/delvis syg, samt arbejdsskade. Dermed indgår øvrigt fravær, som fx barn første sygedag eller graviditetskomplikationer ikke. Sygefraværet har i januar og februar været højere end de tilsvarende måneder sidste år. De enkelte ledelsesområder præsenteres for sygefraværsstatistikker på deres respektive områder, og næste gang SÆH-udvalget modtager disse nøgletal, vil der, udover denne graf, også indgå en graf for sygefraværet på de to store driftsområder, Sundheds- og Ældreområdet og Handicapområdet. Side 18 af 21

19 Klippekortsordning hjemmehjælp Målkurven er beregnet udfra budget i 2017 på kr. 1,84 mio. I dette budget indgår overførsel fra 2016 på kr. 0,734 mio. kr. Da både kommunal og private leverandører af hjemmehjælp afregnes efter leverede timer, er der dermed råd til det nuværende niveau af leverede timer. Hvis der skulle blive leveret så mange timer som der visiteres, overstiger udgiften budgetten. I var der dog en klar tendens til, at ikke alle visiterede timer blev efterspurgt leveret. Forvaltningen vil sætte en sag på kommende udvalgsmøde, hvor der skal tages stilling til, hvorledes de overførte midler fra 2016 (0,734 mio. kr) skal udmøntes. Side 19 af 21

20 Baggrundsviden Side 20 af 21

21 Serviceniveau ift kvalitet Udover de ovenfor præsenterede nøgletal, udarbejdes der også en række andre tal på området, som direkte eller indirekte også kan give indikationer om kvaliteten i opgaveløsningen på SÆHområdet. Da disse typisk kun udarbejdes en gang årligt, og som oftest er genstand for særskilt politisk behandling, er de ikke uddybet yderligere her, men de kan undersøges nærmere ved at følge nedenstående henvisninger. Sundhedsprofilen 2010 og 2013: Uanmeldte tilsyn med hjemmeplejen 2015: Byrådet 29. juni Uanmeldte tilsyn på ældrecentre 2015: Byrådet 29. juni 2016 Styrelsen for patientsikkerheds tilsyn med ældrecentre 2015 og 2016: SÆH-udvalget 4. april Årsberetning for utilsigtede hændelser 2015: Byrådet 25. januar 2015 Ankestyrelsens opgørelse over afgjorte klagesager: Side 21 af 21