Notat 17. april 2018 J-nr.: / Bygge- og anlægsbranchen er god til at tiltrække folk på kanten af arbejdsmarkedet

Transkript

1 Notat 17. april 2018 J-nr.: / Bygge- og anlægsbranchen er god til at tiltrække folk på kanten af arbejdsmarkedet Kraka har lavet en analyse for Dansk Byggeri, der viser, at bygge- og anlægsbranchen i perioden fra 2013 til 2016 har fået næsten personer på kanten af arbejdsmarkedet i job. Analysen viser at Bygge- og anlægsbranchen har fået personer i beskæftigelse fra 2013 til 2016, som ikke var en del af arbejdsstyrken Hvor 26 procent af de nye i bygge- og anlægsbranchen fra 2013 til 2016 var langt fra arbejdsmarkedet, var det tilsvarende tal for alle brancher under et 21 procent Gennem årene fra 2013 til 2016 er der kommet flere i beskæftigelse som var langt fra arbejdsmarkedet Hvis man ser på både dem der kommer til, og dem som forsvinder fra bygge- og anlægsbranchen, så fremkommer det, at der netto er kommet 600 fra andre offentlige ydelser. Hvis man ser på alle brancher under et, er der faktisk afgivet personer til denne gruppe Kontakt Helen Jensen Pressechef hje@danskbyggeri.dk Louise Pihl Underdirektør lop@danskbyggeri.dk Andreas Fernstrøm Analysechef afe@danskbyggeri.dk Nørre Voldgade 106 Telefon: Jyske Bank: 1358 København K CVR-nr.: info@danskbyggeri.dk

2 Hvor kommer beskæftigelsen fra I bygge- og anlægsbranchen er beskæftigelsen steget med ca personer fra 2013 til 2016 en stigning på ti procent. Til sammenligning er beskæftigelsen i alle brancher steget med fire procent i samme periode. I figur 1 er det vist, hvor de nye i bygge- og anlægsbranchen uden tidligere job er kommet fra. Her ses det, at er kommet fra ledighed, mens yderligere er personer, som reelt ikke har stået til rådighed for arbejdsmarkedet. Altså personer, som ellers er vurderet at være langt fra arbejdsmarkedet. Samtidig ses det, at der i perioden fra 2013 til 2016 er kommet som ikke tidligere var på det danske arbejdsmarked nok primært udenlandsk arbejdskraft. Det er således helt tydeligt, at bygge- og anlægsbranchen er i en situation hvor der tiltrækkes arbejdskraft fra alle mulige kanaler. Både fra den normale ledighedskø, fra dem langt fra arbejdsmarkedet og dem, som ikke engang er i Danmark. Figur 1: Tilknytningen til arbejdsmarkedet blandt de nyansatte i bygge- og anlægsbranchen uden tidligere job, Dagpenge og jobparat kontanthælp Uden for arbejdsmarkedet Uden for det danske arbejdsmarked I tabel 1 på side 5 fremgår det, at halvdelen er den nye beskæftigelse i bygge- og anlægsbranchen er personer, som man har været i stand til at tiltrække fra andre brancher. Hvis man ser bort fra dem, og zoomer ind på de resterende, så ses det i figur 2, at 22 procent kommer fra ledighed, hvor de har stået til rådighed for arbejdsmarkedet. De sidste 78 procent har således ikke været en del af arbejdsmarkedet på forhånd. Hvis vi ser nærmere på den del af de 78 procent som var langt fra arbejdsmarkedet 1, så har bygge- og anlægsbranchen fra 2013 til 2016 fået næsten personer ind på arbejdsmarkedet. Det svarer til 26 procent af de nyansatte i bygge- og anlægsbranchen uden tidligere job. 1 Defineret som personer på kontanthjælp (som ikke står til rådighed på arbejdsmarkedet, folk på pension eller efterløn, folk på sygedagpenge eller folk på andre offentlige ydelser. Side 2 af 6

3 Figur 2: Tilknytningen til arbejdsmarkedet blandt de nyansatte i bygge- og anlægsbranchen uden tidligere job, % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Dagpenge og jobparat kontanthjælp Uden for det danske arbejdsmarked Pension og efterløn Andre off. ydelser Aktivitetsklar kontanthjælp Sygedagpenge Der kommer også mange nye ind i bygge- og anlægsbranchen fra uddannelse. Hele 37 procent af de nyansatte uden tidligere job kom fra uddannelse. Den sidste store gruppe at de nyansatte i bygge- og anlægsbranchen er folk, som i 2013 ikke var på det danske arbejdsmarked. Det kan fx være udenlandsk arbejdskraft eller danskere som er kommet hjem efter et ophold i udlandet. Det skal samtidig pointeres, at den allerstørste kilde til rekruttering i bygge- og anlægsbranchen er personer, som har haft et job i andre brancher. Denne gruppe står for halvdelen af alle nyansatte i bygge- og anlægsbranchen. De indgår ikke i figur 2, hvor der er fokuseret på dem, som ikke kommer direkte fra anden beskæftigelse. Hvis vi sammenligner hvor de nye i bygge- og anlægsbranchen kommer fra (når de ikke kommer fra en anden branche) med det generelle billede på det danske arbejdsmarked, så ses det, at bygge- og anlægsbranchen relativt hiver lidt flere ind fra ledighed, som det ses i figur 3. Men der kommer også lidt flere til, af de personer, som er langt fra arbejdsmarkedet. Hvis vi ser på den samme gruppe som før, så ansatte bygge- og anlægsbranchen 26 procent langt fra arbejdsmarkedet, mens det generelt i alle brancher er 21 procent, som kommer langt fra arbejdsmarkedet. Det viser, at bygge- og anlægsbranchen er en god kanal til at få personer på kanten af arbejdsmarkedet tilbage i arbejdsstyrken. Side 3 af 6

4 Figur 3: Tilknytningen til arbejdsmarkedet blandt nyansatte uden tidligere job, % 50% 50% 40% 37% 30% 20% 22% 14% 16% 15% 17% 14% 10% 0% Bruttoledighed Uden for det danske arbejdsmarked 4% Kontanthjælp 2% 2% 2% 3% 2% Naturlig afgang Sygedagpenge Andre offentlige ydelser Bygge og anlæg Generelt I figur 4 vises en oversigt over nettotilgangen til bygge- og anlægsbranchen, hvor der skønsmæssigt er fordelt på de enkelte år. Her ses, det at der i starten af perioden relativt kom flere fra ledighed, mens der senere i perioden har været en stigning i dem, som er længere fra arbejdsmarkedet. Samtidig ses det også, at der i de senere år er blevet tiltrukket flere fra andre brancher. At man i de tidlige år i fremgangen i bygge- og anlægsbranchen har trukket meste på ledige giver god mening, da der her var en stor population, men efterhånden som, antallet af ledige er faldet, har man været nødt til at se i andre retninger og så er det, at bygge- og anlægsbranchen er en god indgangsportal for dem, som er langt fra arbejdsmarkedet. Figur 4: Nettotilgang til bygge- og anlægsbranchen fra , skønsmæssigt fordelt på år Dagpenge og jobparat kontanthjælp Uden for det danske arbejdsmarked Aktivitetsklar kontanthjælp Pension og efterløn Sygedagpenge Andre off. ydelser Andre brancher Anm.: Den årlige nettotilgang til bygge- og anlægsbranchen fordelt på hvor de nye kommer fra summerer ikke til nettotilgangen over hele perioden fra 2013 til 2016, da den samme person kan gå igen i forskellige kategorier. Der er derfor lavet en skønsmæssig vurdering af den årlige tilgang, som er tilpasset den samlede tilgang over hele perioden. I figur 5 og figur 6 ses nettoudviklingen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 for bygge- og anlægsbranchen og alle brancher under et. Her ses det, at bygge- og anlægsbranchen ansæt- Side 4 af 6

5 ter flest fra uddannelse og andre brancher, mens der netto er ca personer, som er gået på efterløn eller pension i perioden. I alle brancher giver det naturligvis ikke mening at snakke om tilgang fra andre brancher, men vi ser det samme billede med, at der kommer flest fra uddannelse. Der er dog relativt flere, som går på efterløn eller pension end i bygge- og anlægsbranchen. Men hvad der er mere interessant, så ses det, at hvor bygge- og anlægsbranchen netto kunne tiltrække 4 procent fra andre offentlige ydelser, så afgiver alle brancher under et 12 procent til andre offentlige ydelser. Figur 5: Udviklingen i bygge og anlæg, Figur 6: Udviklingen generelt, Tabel 1: Tilgang og afgang fra bygge- og anlægsbranchen og alle brancher, Bygge og anlæg Generelt Tilgang Afgang Tilgangafgang Tilgang Afgang Tilgangafgang Bruttoledighed Kontanthjælp Andre brancher Naturlig afgang Sygedagpenge Andre offentlige ydelser Uden for det danske arbejdsmarked I alt Kilde: Kraka (på baggrund af Danmarks Statistik) Side 5 af 6

6 Metode Beregningerne bygger på Krakas notat Dekomponering af beskæftigelsesfremgangen generelt og i bygge og anlæg fra den 26. marts Deres analyse er baseret på et registerudtræk fra RAS-registret fra Danmarks Statistik. Personerne er inddelt ud fra nedenstående gruppering. Tabel 2: Inddeling i gruppering ud fra RAS-registret Gruppe Tekst Kode Selvstændige (primær status ult. nov.) 110 Selvstændige (sekundær status ult. nov.) 111 Medarbejdende ægtefæller 120 Topledere 131 Lønmodtagere på højeste niveau 132 Beskæftigelse Lønmodtagere på mellemniveau 133 Lønmodtagere på grundniveau 134 Andre lønmodtagere 135 Lønmodtagere u.n.a. 136 Lønmodtager ult. nov. ikke primære job 137 Lønmodtager ej ult. nov. 138 Bruttoledighed Arbejdsløse 200 Kontanthjælp Kontanthjælp (passiv) 318 Introduktionsydelse 319 Personer under uddannelse (ordinær) 511 Kursister 514 Produktionsskoleelever 515 Udenlandske studerende (ud fra opholdsgrundlag) 516 Modtagere af SU 517 Naturlig afgang Efterløn 412 Folkepension 414 Sygedagpenge Sygefravær fra ledighed 317 Støttet beskæftigede uden løn 311 Feriedagpenge 312 Vejledning og opkvalificering 313 Ledighedsydelse 314 Børnepasningsorlov fra ledighed 315 Barselsfravær fra ledighed 316 Revalidering 320 Ressouceforløb 321 Andre offentlige ydelser Jobafklaringsforløb 322 XXX 351 Støttet beskæftigelse (ej primær status) 361 Førtidspension 411 Fleksydelse 413 Anden pension 415 Børn og unge 512 Øvrige uden for arbejdsstyrken 513 Barselsfravær fra beskæftigelse (ej primær status) 611 Sygefravær fra beskæftigelse (ej primær status) 612 Side 6 af 6