Indhold. Postkort fra. Der ses nærmere på. Opsamling. Argentina USA Californien New Zealand

Transkript

1 Postkort fra verden

2 Postkort fra Argentina USA Californien New Zealand Der ses nærmere på Bedrifter - produktion Priser økonomi - fremtid Rammebetingelser - miljøregulering Opsamling Indhold

3 Argentina mælkeproducenter Ca. 11 mia. kg mælk 157 køer i gennemsnit pr. bedrift Verdens 16. største producent Eksporterer 20 % af produktionen 25 % af mælken forarbejdes af andelsselskaber, resten af private mejerier

4 Bedriftsstruktur 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Græsbaseret men arealet med græs falder Antal køer Andel af bedrifterne Andel af køerne

5 Tekniske resultater Areal pr. ko 1,0-1,5 ha pr. ko - heraf er 60 % vedvarende græs Ca. 1 ha grovfoder pr. ko (græs, majs) Mælkeydelse pr. ko kg mælk pr. ko Mælkekvalitet Kimtal: / Celletal: / Udskiftningsprocent: % Alder v. første kælvning: mdr. Dødelighed Køer: 8-10 % Kalve: V. fødsel: (7 % -10 %); E. fødsel: (7 %-13 %) Fodring 6 kg kraftfoder pr. ko pr. dag

6 Økonomiske resultater 2015 Argentinske bedrifter versus danske bedrifter Priser Mælkepris: 2,15 kr. pr. kg Pris for udsætter køer: kr. Kapitalindsats Meget lidt kapital bundet i bygninger og maskiner Jordpris (omdriftsareal): kr. pr. ha Arbejdsomkostninger Timeløn: kr. pr. time Færre kg mælk pr. arbejdstime Ingen eller meget lille gæld $ pr. 100 kg ECM DK-170 DK-350 AR-170 AR-400 Egen løn og forrentning af egen kapital Afskrivninger Kontante omkostninger Niveau 1 Mælkepris Niveau 2 Niveau 1 + andre indtægter Niveau 3: Niveau 2 + afkoblet støtte

7 2016 et af de værste år Lav mælkepris, høje foderpriser Oversvømmelse i foråret Konsekvenser for producenterne Nogle er stoppet (4,5%) Andre har optaget gæld! Generelt mindre kraftfoder og mere grovfoder Mælkeproduktionen er faldet med 1,5 mia. kg ARS pr. kg mælk 6,00 4,00 2,00 - Udvikling i mælkepris Jan Apr Jul Okt Jan Apr Jul Okt Argentinsk mælkepris, ARS Argentinsk mælkepris, DKK Dansk mælkepris, DKK 3,00 2,00 1,00 - DKK pr. kg mælk

8 voldsomme oversvømmelser Oversvømmelse 300 mm på tre dage i slutningen af 2016 og begyndelsen af bedrifter ramt af oversvømmelse Lige nu 20 % mindre mælk end normalt for et år siden Tab på kr. på en måned pr. bedrift Regeringen har afsat 500 mio. ARS til hele landbrugssektoren

9 Den argentinske regerings politik giver udfordringer (1) Eksportafgifter Hæve eksportafgifter lavere foderpriser Sænke eksportafgifter højere foderpriser Foderpriser afregnes i dollar Devaluering af ARS højere priser på foder Mælkepris Afregnes i ARS Risiko for voldsom forringelse af bytteforholdet

10 Den argentinske regerings politik giver udfordringer (2) Inflation, pct Umuligt/ekstremt dyrt at få driftskredit via bank Leverandørkredit Skære omkostninger! Producenternes fokus Investeringer skal medføre højt afkast! Investerer kortsigtet mhp højt afkast og i mindre grad strategisk Bedriftens infrastruktur ofte ikke optimal

11 Forventning til udviklingen De små producenter stopper Ingen eller meget få nye investorer De store producenter investerer Mere intensiv og mindre græsbaseret produktion Mia. kg mælk hhv. mio. køer 12,00 10,00 8,00 6,00 4,00 2,00 - Malkekøer 2,10 2,15 2,00 2,00 1,83 1,79 1,72 1, Mælkeydelse pr. ko Mælkeproduktion Kg mælk pr. ko Kilde USDA

12 mælkeproducenter (2.282 økologiske bedrifter) Ca. 95 mia. kg mælk (3,4 mia. økologisk ~ 3 %) Verdens næststørste producent 183 køer i gennemsnit pr. bedrift Eksporterer 18 % af produktionen (SMP) Dairy Farmers of America andelsselskab ejet af landmænd) 27,8 mia. kg (30 % af mælken) USA

13 Størsteparten af mælken produceres af store bedrifter 50% af mælken produceres af bedrifter med o køer (u.4 % af bedrifterne) 86% af bedrifterne har u. 200 køer (16 % af mælken)

14 Størrelsesøkonomiske fordele har drevet og driver udviklingen Kr. pr. kg mælk 7,00 6,00 5,00 4,00 3,00 2,00 1,00 0,00 Gns. de seneste 6 år < >1000 Bedriftsstørrelse, antal køer pr. bedrift Omkostninger Indtægter

15 Tekniske resultater Ha pr. ko Nordøst/Midtvest: ca. 1 ha pr. ko Californien: 0,1-0,2 ha pr. ko Mælkeydelse pr. ko kg mælk pr. ko Mælkekvalitet Kimtal: <7.000 Celletal: Udskiftningsprocent: 35 % (MV/NØ); 41 % (CA) Alder v. første kælvning: mdr. Dødelighed Køer: 6 % Kalve: Do DK? Fodring Kraftfoder (9-11 kg kraftfoder pr. ko pr. dag)

16 Økonomiske resultater 2015 Priser i forhold til Danmark Lidt højere mælkepris i NØ/MV men lavere i vest Kælvekvier: kr., udsætterkøer: kr. Kapitalindsats i forhold til Danmark Meget mindre kapital bundet i bygninger og maskiner Jordpris (omdriftsarealer): kr. pr. ha (WI); kr. pr. ha (NY) og > kr. pr. ha (CA) Arbejdsomkostninger kr. pr. time Færre kg mælk pr. time i MV/NØ, men samme niveau i vest Væsentlig bedre soliditet (50-60 på store bedrifter) Højere rente (ca. 5 % i MV/NØ; 6 % i vest) Kurs: 6.73

17 Mælkeproduktion i Californien Knap 20 % af den amerikanske produktion 1,747 mio. køer ( i forhold til 2014) bedrifter m køer i gennemsnit 18,5 mia. kg mælk ~ 12,9 mio. kg pr. bedrift 0,1 0,2 ha pr. ko (lucerne, som vandes) De meste foder købes ind Lavere mælkepris end resten af USA Halvdelen af mælken anvendes til ost, heraf udgør mozzarella 60 % San Francisco Los Angeles 32 % 13 % 48 %

18 Californien ramt af tørke

19 Californien: Tørke! Januar 2016 Februar Januar 2017 Exceptionel tørke San Francisco Ekstrem tørke Mælkeproducerende område Los Angeles

20 Tørkens konsekvenser Ingen vanding med vand fra bjergene Øget vanding med grundvand Grundvandstanden falder 36 % af kilderne har oplevet fald på o.3 meter i løbet af de seneste 3 år Jorden synker i visse områder pga. vandårer, der tørre ud Indtil 2014 var retten til grundvand privat I 2014 underskrev Californiens Guvernør Sustainable Groundwater Act Offentlig regulering af brugen af grundvand

21 Californien ny klimaregulering 2016: Guvernør underskriver ny klimalov Udledningen af metan reduceres med 40 % i 2030 i forhold til % skal komme fra malkekvægsektoren Fokus vil være på metan udskillelsen fra gødning 50 mio. $ til investering i teknologi - biogasanlæg Tidsplan 2018: Implementeringsplan 2020: Vurderingen af, om plan kan gennemføres (teknisk og økonomisk) 2024: Indførelse af planen

22 New Zealands mælkeproduktion bedrifter 21,9 mia. kg mælk (95% eksporteres) 2,05 mio. kg EKM pr. bedrift Bedriftsstruktur 420 køer i gennemsnit 147 ha 0,34 ha pr. ko Produktivitet kg EKM pr. ko kg EKM pr. ha Fonterra forarbejder 88% af mælken

23 Mælkeproduktion i NZ Høj mælkepris Lav mælkepris Fem produktionssystemer 1. Kun græs % af foderet importeres el. goldkøer på anden ejendom % af foderet indkøbes for at forlænge laktationen 4. Foder indkøbes og bruges både i start og slut af laktationen af foderet indkøbes fodres i hele laktationen og også til goldkøer

24 Fra medhjælper til ejer Egen kapital, NZD, Kompetener Stigende grad af ansvar Farm assistant Assistant manager Manager Contract milker Stigende grad af ejerskab Lower order share milker 50:50 share milker (300 cows) Equity partnership (600 cows) År

25 Bedrifternes økonomi Danske bedrifter (2015) vs. Newzealandske (2014/15) $ pr. 100 kg ECM DK-170 DK-350 NZ-349 NZ-1191 Egen løn og forrentning af egen kapital Afskrivninger Kontante omkostninger Level 1: Mælkepris Level 2: Level 1 + kvægindtægter Level 3: Level 2 + afkoblet støtte Kurs: 4,70

26 Lavere newzealandsk mælkeproduktion 2016/17 Meget vådt forår Mere tørt end normalt på Nordøen Mælkepris: 2015/16: 1,54 kr. pr. kg mælk (break even: 1,81 kr. pr. kg mælk) 2016/17: 2,51 kr. pr. kg mælk (inkl. udbyttebetaling) Mia. kg 4,0 2,0 0,0 Jul Sep Indvejning Nov Jan Mar Maj Ændring 2015/ /17 5% 0% -5% -10%

27 Miljøregulering - Nordøen Vision: Rene floder! Tidshorisont: 80 år Første del Plan for de kommende 10 år Vil berøre alle malkekvægbedrifter Det vil ikke være muligt at omlægge ikke-kvæg arealer til mælkeproduktion uden tilladelse Alle bedrifter skal beregnede deres N-udledning pr. ha i 2014/15 og 2015/16 Alle bedrifterne skal udarbejde en miljøplan Bedrifter som udleder mere end 75% fraktilen skal reducere udledningen

28 Mælkeproduktion på Sydøen 28..

29 Miljøregulering også på Sydøen Alle bedrifter o. 5 ha skal beregne en N-baseline (gns. N-tab pr. ha fra ) samt gns. N-tab pr. ha de seneste 4 år Røde områder Ressourcetilladelse påkrævet for alle bedrifter med en udledning o. 20 kg N pr. ha Udvidelse ikke muligt, hvis det øger udledningen pr. ha Orange områder Ressourcetilladelse påkrævet for bedrifter med o. 50 ha og en udledning på o. 20 kg N pr. ha, som er stigende Udvidelse ikke muligt for bedrifter med o. 50 ha, en udledning på o. 20 kg N pr. ha, og hvor udledningen er 5 kg N højere end baseline

30 Miljøregulering også på Sydøen Blå/grønne områder Ressourceplan påkrævet på bedrifter med en udledning på o. 20 kg N pr. ha, og hvor udledningen i hvilket som helst år stiger med mere end 5 kg N pr. ha Bedrifterne kan øge besætningen, så længe det ikke øger udledningen med mere end 5 kg N pr. ha Udarbejdelse af en miljøplan er et vigtigt element i opnåelsen af en ressourcetilladelse

31 Argentina Konkurrence fra andre sektorer Svag værdikæde Regeringens økonomiske politik Vejret! Opsamling (1) USA Meget heterogen struktur Størrelsesøkonomi Vejrforhold Stigende grad af miljøregulering: Californien: Vand & klima

32 Opsamling (2) New Zealand Vejrforhold Regeringens politik: Ingen økonomisk støtte i krisetid Stigende miljøregulering Konklusion Andre lande andre udfordringer! Ikke nødvendigvis færre udfordringer! Det er muligt at producere på en miljømæssigt ikke bæredygtig måde i en periode men ikke i længden Udsigt til lavere produktion i de kommende måneder!

33 Tak for opmærksomheden 33..