Østeuropæiske indvandrere er i beskæftigelse i næsten lige så høj grad som vesteuropæere
|
|
- Jesper Bertelsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 24. april :7 Østeuropæiske indvandrere er i beskæftigelse i næsten lige så høj grad som vesteuropæere Af Jesper Grunnet-Lauridsen, Thomas Thorsen, Michael Drescher og Elias Stapput Knudsen Siden starten af 21 er lønmodtagerbeskæftigelsen blandt indvandrere med statsborgerskab fra et østeuropæisk EU-land steget med 37. personer, så der i 3. kvartal 217 var 59. østeuropæiske lønmodtagere i Danmark. Der er altså kommet mange flere østeuropæere til Danmark for at arbejde, men hvad sker der i årene efter, at de indvandrede? Det undersøges i denne analyse, som følger de østeuropæiske statsborgere, der indvandrede i 21 med arbejde som opholdsgrundlag. Deres tilknytning til arbejdsmarkedet sammenlignes med arbejdsmarkedstilknytningen for indvandrede vesteuropæiske statsborgere. Analysens hovedkonklusioner: Mange indvandrere udvandrer igen. Blandt de østeuropæere, der indvandrede i 21 med arbejde som opholdsgrundlag, var 4 pct. udvandret i 216. For vesteuropæere var det tilsvarende tal endnu højere, nemlig 56 pct. Blandt de østeuropæere, som indvandrede i 21 med arbejde som opholdsgrundlag, falder andelen i beskæftigelse en anelse fra 21 til 216, men på trods af faldet er omkring 3 ud af 4 af de, der fortsat bor her, i arbejde i 216. Nogenlunde samme andel af vesteuropæerne var også i arbejde i 216, men for denne gruppe er andelen i beskæftigelse uændret i forhold til 21. De østeuropæere, som indvandrede i 21 med arbejde som opholdsgrundlag og har boet i Danmark i 5 ud af de 6 efterfølgende år, var i gennemsnit i beskæftigelse i 81 pct. af tiden. Tilsvarende havde vesteuropæerne i samme periode været i beskæftigelse i 84 pct. af tiden. Blandt de østeuropæere, som indvandrede i 21 og havde arbejde som opholdsgrundlag, steg andelen af offentligt forsørgede mere end blandt vesteuropæerne i årene efter indvandringen. I 216 modtog 12 og 7 pct. af henholdsvis øst- og vesteuropæerne, der fortsat boede her, offentlig forsørgelse. Forskellen i andelen af offentligt forsørgede kan skyldes, at øst- og vesteuropæere har forskellig baggrund. Desuden omfatter antallet af vesteuropæere på offentlig forsørgelse få personer og skal tolkes med forsigtighed. Omkring 85 pct. af indvandrerne fra 21 med arbejde som opholdsgrundlag, der var udvandret i 216, havde beskæftigelse som seneste aktive status før de udvandrede. Dette gælder for både øst- og vesteuropæere. Kontakt: Jesper Grunnet-Lauridsen Thomas Thorsen jgl@dst.dk tst@dst.dk Flere analyser og nyhedsbrev på dst.dk/analyse
2 Markant flere østeuropæere arbejder i Danmark Siden 21 er lønmodtagerbeskæftigelsen blandt indvandrere med statsborgerskab fra et østeuropæisk EU-land steget med 37. personer (+166 pct.), så de udgjorde 59. lønmodtagere i Danmark i 3. kvartal 217. I samme periode er antallet af lønmodtagere blandt indvandrere med statsborgerskab fra et vesteuropæiske EU-land steget med 13. personer (+51 pct.) og udgjorde godt 38. i 3. kvartal 217, jf. figur 1. I resten af analysen omtales disse to grupper som lønmodtagere fra henholdsvis Øst- eller. Figur 1 Lønmodtagere fra eller. Sæsonkorrigeret 7. Antal kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt. 217 I boks 1 er det beskrevet, hvilke lande og omfatter. Boks 1. Lønmodtagere fra og Lønmodtagere fra er her defineret som indvandrere med statsborgerskab fra Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet eller Ungarn. Det omfatter således de 1 EU-lande (eksklusiv Cypern og Malta), som blev medlem af EU i 24/27. Lønmodtagere fra omfatter de gamle EU15-lande (Belgien, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Italien, Luxemburg, Portugal, Spanien, Storbritannien, Tyskland og Østrig) samt Cypern og Malta. Sverige og Finland er ikke med i opgørelsen, idet nordiske statsborgere frit kan tage bopæl i Danmark uden opholdstilladelse. Kroatien indgår ikke i opgørelsen, da landet først blev medlem af EU i 213, dvs. flere år efter, at antallet af østeuropæiske og vesteuropæiske lønmodtagere begyndte at stige. Tallene til figur 1 og tabel 1 til 5 er baseret på statistikken Beskæftigelse for lønmodtagere (dvs. er eksklusiv selvstændige og medarbejdende ægtefæller) og tallene omfatter personer, der bor og arbejder i Danmark. Stigningen i antallet af østeuropæiske lønmodtagere skyldes især flere beskæftigede fra Polen og Rumænien, som tilsammen stod for næsten to tredjedele af den samlede stigning. I 3. kvartal 217 var der ca polakker og rumænere i lønmodtagerbeskæftigelse i Danmark, jf. tabel 1 på næste side. 2
3 Tabel 1 Lønmodtagere fra fordelt efter enkelte lande. Sæsonkorrigeret 3. kvt. 217 Ændring fra 1. kvt. 21 til 3. kvt. 217 Ændring fra 1. kvt. 21 til 3. kvt. 217 personer I alt Rumænien Polen Litauen Bulgarien Ungarn Letland Slovakiet Tjekkiet Estland Slovenien I bilag 1 ses udviklingen i antallet af lønmodtagere fra fordelt efter enkelte lande. Her ses det blandt andet, at den procentvise udvikling i beskæftigelsen af indvandrere med statsborgerskab fra sydeuropæiske EU-lande såsom Grækenland, Cypern, Portugal, Spanien og Italien har været omtrent lige så stor som blandt østeuropæiske lønmodtagere. Stor stigning i østeuropæiske lønmodtagere i samtlige brancher Fra 1. kvartal 21 til 3. kvartal 217 er antallet af lønmodtagere fra steget markant i samtlige brancher. Der er kommet flest nye lønmodtagere indenfor handel og transport samt erhvervsservice (som blandt andet omfatter rengøring). Denne tendens gælder også for vesteuropæere, men både i antal og procentvis udvikling er lønmodtagerbeskæftigelsen i brancherne generelt steget mest for østeuropæere, jf. tabel 2. pct. Tabel 2 Lønmodtagere fra og fordelt efter branche. Sæsonkorrigeret 3. kvt. 217 Ændring fra 1. kvt. 21 til 3. kvt. 217 Ændring fra 1. kvt. 21 til 3. kvt kvt. 217 Ændring fra 1. kvt. 21 til 3. kvt. 217 Ændring fra 1. kvt. 21 til 3. kvt. 217 personer pct. personer pct. I alt Landbrug mv Industri Bygge og anlæg Handel og transport Information og komm Finans. og forsikr Ejendomshandel mv Erhvervsservice Off. admin. mv Kultur mv Uoplyst Anm.: Landbrug mv. = landbrug, skovbrug og fiskeri. Ejendomshandel mv. = Ejendomshandel og udlejning. Off. admin. mv. = Offentlig administration, undervisning og sundhed. Kultur mv. = Kultur, fritid og anden service. Kigger man nærmere på brancherne, ses det, at øst- og vesteuropæerne i 3. kvartal 217 udgør en større andel af samtlige lønmodtagere end i 1. kvartal 21 i de fleste brancher. Den største stigning er sket inden for landbrug, skovbrug og fiskeri, hvor andelen af østeuropæiske lønmodtagere er steget med knap 9 procentpoint til at udgøre 15,6 pct. i 3. kvartal 217, jf. tabel 3. 3
4 Tabel 3 Lønmodtagere fra og som andel af samtlige lønmodtagere fordelt efter branche. Sæsonkorrigeret 3. kvt. 217 Ændring fra 1. kvt. 21 til 3. kvt kvt. 217 Ændring fra 1. kvt. 21 til 3. kvt. 217 pct. procentpoint pct. procentpoint I alt... 2,2 1,3 1,4,4 Landbrug mv ,6 8,9 1,3, Industri... 3, 1,7 1,7,5 Bygge og anlæg... 2,8 2,1 1,,5 Handel og transport... 2,4 1,6 1,4,4 Information og komm.... 1,8 1,4 2,1 1, Finans. og forsikr....,6,4 1,,4 Ejendomshandel mv.... 1,5 1, 1,1,1 Erhvervsservice... 4,4 2,4 2,,7 Off. admin. mv....,6,2 1,1,3 Kultur mv.... 1,1,6 1,5,2 Anm.: Samme anmærkning som i tabel 2. Stor forskel i stillingsniveau Østeuropæerne arbejder i højere grad end vesteuropæerne med manuelt arbejde, mens vesteuropæerne i højere grad arbejder med ledelse eller vidensarbejde på højeste niveau. Det fremgår af tabel 4, som viser, hvordan de beskæftigede i 3. kvartal 217 fordeler sig på stillingskategorier. Omkring 44 pct. af østeuropæerne og godt 16 pct. af vesteuropæerne arbejdede med håndværkspræget arbejde, operatør og montering eller andet manuelt arbejde. Derimod arbejdede knap 9 pct. af østeuropæerne og godt 38 pct. af vesteuropæerne med ledelsesarbejde eller med arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau. Tallene skal tages med et betydeligt forbehold, da andelen med uoplyst stillingskategori er stor for både øst- og vesteuropæere. Tabel 4 Lønmodtagere fra og fordelt efter stillingskategorier (DISCO-kode). 3. kvartal 217 pct. I alt... 1, 1, Ledelsesarbejde...,6 3,5 Arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau inden for pågældende område... 7,9 34,9 Arbejde, der forudsætter viden på mellemniveau... 2,8 8,6 Alm. kontor- og kundeservicearb... 4,9 6,4 Service- og salgsarbejde... 8, 11,3 Arbejde indenfor landbrug, skovbrug, fiskeri...,3,4 Håndværkspræget arbejde... 7,1 4,1 Operatør og montering... 8, 3,1 Andet manuelt arbejde... 29,1 9,3 Uoplyst... 31,3 18,4 Vesteuropæere havde lidt højere arbejdstid i 2. kvartal 217 I 2. kvartal 217 havde vesteuropæerne en gennemsnitlig ugentlig betalt arbejdstid på 3 timer. Hermed er vesteuropæernes arbejdstid lidt højere end østeuropæernes, som havde en gennemsnitlig ugentlig betalt arbejdstid på 28 timer, jf. tabel 4. Den gennemsnitlige arbejdstid er opgjort i 2. kvartal 217, idet arbejdstiden i 3. kvartal 217 kan være påvirket af ferie i sommermånederne. Forskellen mellem øst- og vesteuropæeres arbejdstid skal tolkes med forsigtighed, idet forskellen blandt andet kan være et udtryk for forskelle i antallet af lønmodtagere, som har løn under ferie eller andet fravær. 4
5 Tabel 5 Gennemsnitlig ugentligt betalt arbejdstid for lønmodtagere fra og. 2. kvartal 217 timer Gennemsnitlige ugentlige betalte løntimer Anm.: Opgørelsen tager udgangspunkt i registrerede betalte arbejdstimer på grundlag af arbejdsgivernes indberetninger til eindkomst. I beregningen af arbejdstid anvendes betalte timer, som er det antal timer, lønmodtageren får løn for. Hvis lønmodtageren har løn under ferie eller andet fravær, vil arbejdstiden blive medregnet, mens ulønnet fravær og overarbejde ikke medregnes. Indvandringen flader ud Indvandringen af østeuropæere og vesteuropæere, der har arbejde som opholdsgrundlag, har haft en stigende tendens i flere år, men der er tegn på, at tilgangen har stabiliseret sig siden 215. Således har indvandringen af østeuropæere dog med udsving ligget omkring 2.7 pr. kvartal de seneste år. For vesteuropæere er det tilsvarende tal 1.1. Udvandringen af både østeuropæere og vesteuropæere, der havde arbejde som opholdsgrundlag, har omvendt været stigende. Det betyder, at nettoindvandringen (indvandringen fratrukket udvandringer) er aftaget i 215 og 216, men den er stadig positiv. 1, 2 Det skal bemærkes, at selvom indvandrerne kommer til Danmark med arbejde som opholdsgrundlag, betyder det ikke nødvendigvis, at de finder et arbejde. Figur Antal Ind- og udvandring af statsborgere fra op med arbejde som opholdsgrundlag. Sæsonkorrigeret Udvandring Indvandring 1.4 Antal Udvandring Indvandring kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt. 217 Anm.: Indvandring og udvandring i et givet kvartal er opgjort ud fra henholdsvis indvandringsdatoen og udvandringsdatoen. Der er en vis forsinkelse/underrapportering i hvornår udvandring registreres, hvorfor kun udviklingen frem til 216 betragtes. 8 ud af 1 i arbejde kort tid efter indvandring I det følgende ses det nærmere på, hvordan det er gået de øst- og vesteuropæere, som indvandrede til Danmark i 21 med arbejde som opholdsgrundlag. 2 Formålet med dette er at belyse, hvordan deres tilknytning til arbejdsmarkedet har udviklet sig i takt med deres ophold i Danmark. 1 I 215 og 216 var nettoindvandringen blandt østeuropæiske statsborgere med arbejde som opholdsgrundlag henholdsvis 5.9 og 4.9. Blandt vesteuropæere var nettoindvandringen 2.2 og 1.6 i henholdsvis 215 og I analysen Markant færre europæere kommer til Danmark for at arbejde fra december 217 konkluderer Dansk Arbejdsgiverforening også, at tilgangen af europæisk arbejdskraft er faldet på det seneste. 3 I bilag 3 er udviklingen i arbejdsmarkedstilknytningen vist for alle øst- og vesteuropæiske indvandrere fra 21 uanset opholdsgrundlag. 5
6 I 21 var der 5.5 statsborgere fra og 2.3 statsborgere fra mellem 16 og 59 år, som indvandrede til Danmark med arbejde som opholdsgrundlag. Disse personer følges frem til 216, jf. figur 3. Det ses blandt andet, at udviklingen i tilknytningen til arbejdsmarkedet i grove træk er det samme for både indvandrere fra Øst- og. Fx var omkring 8 ud af 1 af begge grupper i arbejde kort tid efter indvandringen. Andelen i beskæftigelse falder de efterfølgende år for både østeuropæere og vesteuropæere. Den lavere andel i beskæftigelse skal ses i sammenhæng med, at flere og flere udvandrer i årene efter indvandringen. I 216 var 4 pct. af de østeuropæiske indvandrere fra 21 udvandret igen eller døde. For var det tilsvarende tal 56 pct. 3 Figur 3 Tilknytning til arbejdsmarkedet for statsborgere fra og, som indvandrede i 21 med arbejde som opholdsgrundlag Beskæftiget Under uddannelse Off. forsørget Øvrige i Danmark Udvandret Beskæftiget Under uddannelse Off. forsørget Øvrige i Danmark Udvandret Anm.: De 5.5 statsborgere fra og 2.3 statsborgere fra mellem 16 og 59 år, som indvandrede til Danmark med arbejde som opholdsgrundlag, udgør 1 pct. i figuren. Beskæftigelse omfatter her både lønmodtagere, selvstændige eller medarbejdende ægtefæller. I bilag 2 er andelen i beskæftigelse og andelen, som udvandrer igen, vist for indvandrere fra 213. Disse personer kom til Danmark i en periode med mere gunstig konjunkturudvikling, men 3 Højbjerre Brauer Schultz har for Beskæftigelsesministeriet udarbejdet analysen Mobilitet blandt udenlandsk arbejdskraft fra august 217, som blandt andet belyser tilknytningen til arbejdsmarkedet for udenlandske statsborgere, der indvandrede i 28. Højbjerre Brauer Schultz får stort set samme udvikling som denne analyse i andelen i beskæftigelse og andelen, som udvandrer igen. Højbjerre Brauer Schultz s inddeling af lande afviger dog en anelse fra definitionen af Øst- og i denne analyse, ligesom der betragtes et andet indvandringsår, og derfor er tallene ikke fuldstændige sammenlignelige. 6
7 andelen af beskæftigede og udvandrede er nogenlunde det samme som blandt indvandrerne fra 21, så hverken med hensyn til beskæftigelse eller udvandring kan der ses nogen sammenhæng med konjunktursituationen. Boks 2. Opgørelse af tilknytningen til arbejdsmarkedet Udviklingen i tilknytningen til arbejdsmarkedet for indvandrere med statsborgerskab fra og er opgjort på baggrund af Arbejdsmarkedsregnskabet, som er et omfattende forløbsregister med meget detaljerede oplysninger om befolkningens status på arbejdsmarkedet. Dette er koblet med oplysninger fra befolkningsstatistikken om indvandringstidspunkt samt opholdsgrundlag. I arbejdsmarkedsregnskabet kan befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet opgøres på vilkårlige tidspunkter (år, kvartal, måned, uge eller dag). Indvandreres status på arbejdsmarkedet i 21 opgøres i denne analyse to måneder efter indvandringstidspunktet, for 211 et år efter indvandring, for 212 to år efter indvandring osv. For 21 skal det bemærkes, at arbejdsmarkedsstatus for personer, som indvandrede i november og december 21, således opgøres primo 211. Beskæftigelse omfatter i denne del af analysen både lønmodtagere, selvstændige og medarbejdende ægtefæller. Udvandrede indeholder også døde og opgøres residualt i forhold til antallet af indvandrere i 21 og den tilbageværende population i Danmark. Fx indvandrede 5.5 østeuropæere med arbejde som opholdsgrundlag i 21. Blandt disse boede 4.5 personer fortsat i Danmark i 211, hvilket betyder, at de resterende 1. personer betragtes som udvandrede i 211. De kan dog også være døde. I opgørelsen betragtes kun personer mellem 16 og 59 år på indvandringstidspunktet, ligesom kun personernes primære status på arbejdsmarkedet opgøres. Den primære status på arbejdsmarkedet prioriteres ud fra internationale retningslinjer fra ILO (the International Labour Organization). De består blandt andet af et sæt prioriteringsregler, som bestemmer, at beskæftigelse prioriteres højere end ledighed og tilstande uden for arbejdsstyrken. Stor stigning i andelen af offentligt forsørgede Eftersom en stor andel af indvandrerne fra 21 udvandrer igen, kan det være svært at se, hvordan tilknytningen til arbejdsmarkedet udvikler sig for den tilbageværende population i Danmark. For at tage højde for dette, kan status på arbejdsmarkedet sættes i forhold til de personer, som fortsat bor i Danmark (dvs. ikke er udvandret eller døde). Dette er gjort for beskæftigelse og offentligt forsørgelse i figur 4 på næste side. 4 Blandt de østeuropæere, som indvandrede i 21, falder andelen i beskæftigelse en anelse fra 21 til 216, men på trods af faldet er en relativ stor andel i beskæftigelse i 216 nemlig omkring 3 ud af 4 af de, der fortsat bor her. Nogenlunde samme andel vesteuropæere var også i arbejde i 216, men for denne gruppe er andelen i beskæftigelse uændret i forhold til 21. Stort set ingen indvandrere modtog offentlig forsørgelse kort tid efter indvandringen, men i de efterfølgende år stiger andelen af offentligt forsørgede markant. 5 Blandt østeuropæerne faldt andelen af offentligt forsørgede dog en anelse fra 215 til 216. Det betyder, at henholdsvis 12 og 7 pct. af de tilbageværende østeuropæere og vesteuropæere i Danmark modtog offentlig forsørgelse i 216. Andelen af offentligt forsørgede vesteuropæere omfatter relativt få personer og skal tolkes med forsigtighed. 6 4 Målt i forhold til den tilbageværende population falder andelen af østeuropæere i kategorien øvrige i Danmark fra 16 pct. i 21 til 11 pct. i 216. For vesteuropæerne falder andelen fra 17 til 15 pct. i samme periode. Andelen under uddannelse udgør mindre end 2 pct. i 216 for både østog vesteuropæere. 5 En lignende udvikling ses for personer, som indvandrede i 213 med arbejde som opholdsgrundlag. Disse kan følges i tre år i Arbejdsmarkedsregnskabet, og efter tre år modtog 8 og 4 pct. af de tilbageværende indvandrere fra henholdsvis og offentlig forsørgelse, hvilket er en lidt lavere andel end indvandrere fra 21 havde efter tre år i Danmark, jf. figur 4. 6 I 216 var der 7 og 4 personer på offentligt forsørgelse blandt henholdsvis de vesteuropæere og østeuropæere, som indvandrede i 21 med arbejde som opholdsgrundlag. 7
8 Forskellen i andelen af offentligt forsørgede kan skyldes, at øst- og vesteuropæere har forskellig baggrund. 7 Desuden kan der også være forskel på i hvilket omfang øst- og vesteuropæere er berettiget til offentlige ydelser såsom kontanthjælp, der afhænger af personens formue og eventuel ægtefælles indkomst. Figur 4 Tilknytning til arbejdsmarkedet for statsborgere fra og, som indvandrede i 21 med arbejde som opholdsgrundlag 9 Beskæftiget 14 Off. forsørgede Anm.: Andel i beskæftigelse og offentlig forsørgelse er opgjort i forhold til tilbageværende indvandrere i Danmark. Vesteuropæere har været i beskæftigelse i lidt længere tid Figur 3 og 4 ovenfor viser, hvor stor en andel af øst- og vesteuropæerne, der er i beskæftigelse på et givent tidspunkt, men figurerne siger ikke noget om, hvor meget personerne i gennemsnit er i beskæftigelse i løbet af deres tid i Danmark. I figur 5 er det derfor opgjort, hvor stor en andel af tiden indvandrere fra (lande markeret med blåt) og (lande markeret med grønt) er i beskæftigelse. Opgørelsen tager udgangspunkt i personer, som i 5 ud af 6 år fra deres indvandring har boet i Danmark. Andelen af tiden i beskæftigelse er opgjort ud fra personernes opholdstid i landet. Har én person fx været i beskæftigelse i 4 år og boet i Danmark i 5 år, er andelen 8 pct. Østeuropæerne med arbejde som opholdsgrundlag havde i gennemsnit været i beskæftigelse i 81 pct. af tiden, hvilket er lidt lavere end vesteuropæere med arbejde som opholdsgrundlag, der havde været i beskæftigelse i 84 pct. af tiden. 8 Betragtes de enkelte lande, ses det, at de tre lande med højest beskæftigelsesandel er vesteuropæiske lande. Fx har indvandrere fra Belgien og Tyskland været i beskæftigelse i næsten 9 pct. af tiden siden de indvandrede i 21 til Af tabel 4 på side 4 fremgår det eksempelvis, at vesteuropæerne i højere grad arbejder med ledelse eller vidensarbejde på højeste niveau end østeuropæerne. 8 Som tidligere nævnt, kan denne forskel skyldes, at personerne har forskellig baggrund. 8
9 Figur 5 Andel af tiden statsborgere fra øst- eller vesteuropæiske EU-lande, som indvandrede i 21 med arbejde som opholdsgrundlag, var i beskæftigelse Belgien Tyskland Grækenland Ungarn Slovakiet Holland Storbritanien Litauen Rumænien Italien Frankrig Østrig Estland Portugal Polen Tjekkiet Letland Spanien Bulgarien Irland Anm.: Opgørelsen tager udgangspunkt i personer, som i 5 ud af 6 år fra deres indvandring har boet i Danmark. Andelen af tiden i beskæftigelse er opgjort ud fra personernes opholdstid i landet. Har én person fx været i beskæftigelse i 4 år og boet i Danmark i 5 år, er det 4 år divideret med 5 år. Figuren omfatter kun lande, hvor 1 personer eller derover indgår i opgørelsen. Hovedparten af de udvandrede var beskæftigede Som det fremgår af figur 3, udvandrer en stor del af indvandrerne igen. I det følgende betragtes derfor de indvandrere fra 21, som var udvandret i 216. For at belyse, hvad personerne lavede, før de udvandrerede, opgøres deres seneste aktive 9 status på arbejdsmarkedet inden udvandring. For omkring 85 pct. af indvandrerne fra 21, som var udvandret i 216, var beskæftigelse deres seneste arbejdsmarkedsstatus. Det gælder for både øst- og vesteuropæere. Ca. 12 pct. af de udvandrede vesteuropæere var under uddannelse, hvilket er en lidt højere andel end blandt østeuropæerne. Omvendt modtog en lidt større andel af østeuropæerne end vesteuropæerne offentlig forsørgelse, jf. tabel 6. Tabel 6 Seneste aktive arbejdsmarkedsstatus for indvandrere fra 21 med arbejde som opholdsgrundlag, der var udvandret i 216 pct. I alt Beskæftiget Under uddannelse Off. forsørgelse Aktiv status her er defineret som beskæftigelse, under uddannelse eller offentlig forsørgelse. 9
10 Bilag 1. Udvikling i lønmodtagerbeskæftigelsen for vesteuropæiske statsborgere I tabel 7 er udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen blandt vesteuropæiske statsborgere vist. Det ses blandt andet, at de relativt største stigninger i beskæftigelsen fra 1. kvartal 21 til 3. kvartal 217 har været blandt personer med statsborgerskab fra sydeuropæiske lande såsom Grækenland, Cypern, Portugal, Spanien og Italien. Tabel 7 Lønmodtagere fra fordelt efter enkelte lande. Sæsonkorrigeret 3. kvt. 217 Ændring fra 1. kvt. 21 til 3. kvt. 217 Ændring fra 1. kvt. 21 til 3. kvt. 217 personer pct. I alt Italien Spanien Tyskland Storbritannien Portugal Grækenland Frankrig Holland Irland Belgien Østrig Cypern Malta Luxembourg
11 Bilag 2. Tilknytning til arbejdsmarkedet for indvandrere i 213 I figur 6 ses udviklingen i beskæftigelsen for statsborgere fra og, som indvandrede til Danmark i 213 med arbejde som opholdsgrundlag. Det er muligt at følge personerne i tre år i Arbejdsmarkedsregnskabet. Deres beskæftigelse er sammenholdt med udviklingen for personer, som indvandrede i 21. Beskæftigelsen i Danmark har været stigende siden foråret 213, og personerne indvandrede således i en periode med mere gunstig konjunkturudvikling. 1 På trods af det er nogenlunde samme andel i beskæftigelse efter tre år som blandt indvandrerne fra 21. Figur 6 Andel i beskæftigelse blandt statsborgere fra og, som indvandrede i 213 med arbejde som opholdsgrundlag indv indv indv indv. 213 år år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 Anm.: Andelen i beskæftigelse er opgjort i forhold til de personer, som indvandrerede i henholdsvis 21 og 213. Udviklingen i andelen af indvandrere, som udvandrer igen, er også stort set det samme for indvandrere i 21 og 213, jf. figur 7. Figur 7 Andel statsborgere fra og, som indvandrede i 213 med arbejde som opholdsgrundlag, men efterfølgende er udvandret igen 6 - indv indv indv indv år år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 Anm.: Andel udvandrede opgjort i forhold til de personer, som indvandrerede i henholdsvis 21 og Siden foråret 213 er lønmodtagerbeskæftigelsen steget med knap 191. personer. 11
12 Bilag 3. Tilknytning til arbejdsmarkedet for samtlige indvandrere i 21 Figur 8 viser tilknytningen til arbejdsmarkedet for samtlige indvandrere fra 21 uanset opholdsgrundlag med statsborgerskab fra og mellem 16 og 59 år på indvandringstidspunktet. Godt 1.8 og 8.7 indvandrede fra henholdsvis og. Lidt over halvdelen af østeuropæerne var i arbejde kort tid efter indvandringen. Desuden var omkring en tredjedel i uddannelse efter indvandringen, men andelen i uddannelse var halveret året efter og fortsætter med at falde de efterfølgende år. Den lavere andel i beskæftigelse og under uddannelse skal også ses i lyset af, at flere og flere udvandrer i årene efter indvandring. I 216 var næsten halvdelen af de østeuropæiske indvandrere fra 21 udvandret igen. En lignende udvikling ses for vesteuropæere, dog er andelen under uddannelse højere og andelen i beskæftigelse lavere. Figur 8 Tilknytning til arbejdsmarkedet for statsborgere fra og, som indvandrede i 21 uanset opholdsgrundlag Beskæftiget Under uddannelse Off. forsørget Øvrige i Danmark Udvandret Beskæftiget Under uddannelse Off. forsørget Øvrige i Danmark Udvandret Danmarks Statistik ISSN
Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse
24. maj 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Karina Ransby Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse Selv om beskæftigelsen generelt er faldet, er der i løbet af det seneste år
Læs mereJobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft
Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft Indvandreres beskæftigelse er et tilbagevendende emne i den offentlige debat. Ofte behandles udenlandsk arbejdskraft i statistikken som en samlet
Læs mereAnalyse 29. januar 2014
29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del Bilag 243 Offentligt
Europaudvalget 2016-17 EUU Alm.del Bilag 243 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR
Læs mereAnalyse 19. marts 2014
19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande
Læs mereUdbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande
9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden
Læs mereStore lønforskelle for nytilkommen udenlandsk arbejdskraft
Store lønforskelle for nytilkommen udenlandsk arbejdskraft Der er stor forskel i lønindkomsterne for nytilkommen udenlandsk arbejdskraft i Danmark. Mens en lønmodtager fra Bulgarien har en månedlig gennemsnitslønindkomst
Læs mereMange job med relativt få timer om ugen
11. oktober 2016 2016:17 Mange job med relativt få timer om ugen Af Thomas Thorsen, Jesper Grunnet-Lauridsen og Michael Drescher Fra 1. oktober 2016 betyder 225-timersreglen, at kontanthjælpsmodtagere
Læs mereEr den danske arbejdstid lav?
29. november 2017 2017:17 Er den danske arbejdstid lav? Af Sofie Valentin Weiskopf, Michèle Naur, Michael Drescher og Mathilde Lund Holm Den danske arbejdstid fremstilles ofte som lav i et europæisk perspektiv,
Læs mereStigning i Østeuropæisk arbejdskraft i Danmark
Stigning i Østeuropæisk arbejdskraft i Danmark Mens udenlandsk arbejdskraft fra de nordiske lande og Vesteuropa er faldet de seneste fire år så stiger antallet af lønmodtagere i Danmark fra Østeuropa.
Læs mereNytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne
Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring
Læs mereRåderummet i dansk økonomi afhænger af udenlandsk arbejdskraft
Kirstine Flarup Tofthøj, Chefkonsulent kift@di.dk, 3377 4649 Thomas Michael Klintefelt, Chefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 MAJ 2018 Råderummet i dansk økonomi afhænger af udenlandsk arbejdskraft En stor
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere
Læs mereDanmark ligger i den lave ende, hvad angår manglen på arbejdskraft i EU Kontakt Frederik I. Pedersen
29. januar 2018 Danmark ligger i den lave ende, hvad angår manglen på arbejdskraft i EU Alle EU-lande, som det har været muligt at måle på, melder om mangel på arbejdskraft. Helt overordnet ligger indikatorerne
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og
Læs mereDanmark ligger lavt på arbejdskraftsmangel i EU selvom udfordringerne falder i flere lande
15. maj 2019 Danmark ligger lavt på arbejdskraftsmangel i EU selvom udfordringerne falder i flere lande En helt ny opgørelse af indikatorer for arbejdskraftmangel i EU ved indgangen til 2. kvartal 2019,
Læs mereUdenlandsk arbejdskraft i Danmark stiger fortsat
ØKONOMISK ANALYSE 1. februar 219 Udenlandsk arbejdskraft i Danmark stiger fortsat I Danmark var der 21.314 udenlandske beskæftigede omregnet til fuldtidspersoner i 218. Det er en ny rekord. Antallet steg
Læs mereArbejdskraftsmanglen falder i Danmark og flere andre EU-lande
20-09-2019 Arbejdskraftsmanglen falder i Danmark og flere andre EU-lande En helt ny opgørelse ved indgangen til 3. kvartal 2019, viser at arbejdskraftmanglen i flere EU-lande herunder Danmark i flere brancher
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Østrig Tyskland Luxembourg Malta Danmark Tjekkiet Nederlandene Rumænien Storbritannien Estland Finland Sverige Belgien Ungarn Polen Frankrig Slovenien Litauen Italien Letland Bulgarien Irland Slovakiet
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end
Læs mereKraftig polarisering på det tyske arbejdsmarked
Kraftig polarisering på det tyske arbejdsmarked På overfladen klarer det tyske arbejdsmarked sig fint, men dykker man ned i tallene, tegner der sig et billede af et meget polariseret arbejdsmarked. Der
Læs mereAnalyse 1. april 2014
1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Langtidsledigheden faldt svagt i april 1 Svagt faldende langtidsledighed
Læs mereUdvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del Svar på Spørgsmål 136 Offentligt
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2008-09 UUI alm. del Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Dato: 12.06.2009 Kontor: ØA Jnr. Sagsbeh.: THH Besvarelse af spørgsmål nr. 136, stillet af Folketingets
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den
Læs mereJulehandlens betydning for detailhandlen
18. december 2 Julehandlens betydning for detailhandlen Af Michael Drescher og Søren Kühl Andersen Julehandlen er i fuld gang, og for flere brancher er julehandlen den vigtigste periode i løbet af året.
Læs mereUdenlandske statsborgere på det danske arbejdsmarked
Dato: 2. marts 219 Udenlandske statsborgere på det danske arbejdsmarked Michel Klos Ref.nr.: D19-13416 Udenlandsk arbejdskraft på det danske arbejdsmarked er et emne, der fra tid til anden dukker op på
Læs mereTabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 178 Offentligt Notat Tabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget Tabel 1 og 2 nedenfor viser den faktiske (effektive) gennemsnitlige
Læs mereAnalyse 3. april 2014
3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på
Læs mereAnalyse 26. marts 2014
26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de
Læs mereDansk EU-rekord: i job på et kvartal
Dansk EU-rekord: 66. i job på et kvartal På trods af jobfest på det danske arbejdsmarked de sidste to år, er arbejdsløsheden faldet relativt behersket. Det skyldes, at arbejdsstyrken samtidig vokser kraftigt
Læs mereSeks ud af ti i stabil beskæftigelse
14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen
Læs mereAnalyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva
Analyse 08. marts 2016 Danske børnepenge til udenlandske EUborgere Af Kristine Vasiljeva Dette notat opgør, hvor stort et beløb Danmark udbetaler i børnepenge o. lign. til borgere fra andre EU lande. Antallet
Læs mere11 millioner europæere har været ledige i mere end et år
millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er
Læs mereStatistik om udlandspensionister 2013
Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social
Læs mereLav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft
Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,
Læs mereØsteuropa vil mangle arbejdskraft
4. april 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting & Morten Bjørn Hansen Østeuropa vil mangle arbejdskraft Østeuropa står over for et markant fald på 22 pct. af befolkningen i alderen 15-69 år frem mod 2050.
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal
Læs mereUden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.
NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.
Læs mereHalvdelen af den danske jobfremgang
Halvdelen af den danske jobfremgang er deltidsjob Fra starten af 13 har der været fremgang på det danske arbejdsmarked. Målt i hoveder er lønmodtagerbeskæftigelsen steget markant mere end opgjort i fuldtidspersoner.
Læs mereKarakteristik af stemmeberettigede EU-borgere
Karakteristik af stemmeberettigede EU-borgere Af Teis Bay Andersen, TEBA@kl.dk Dato: 10. oktober 2017 Sags ID: SAG-2017-01647 Dok. ID: 2414787 Analysens hovedkonklusioner E-mail: TEBA@kl.dk Direkte: 3370
Læs mereØkonomisk analyse. Manglen på arbejdskraft spidser til og skaber udfordringer i EU
Økonomisk analyse 3. januar 218 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +4 3339 4 F +4 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Manglen på arbejdskraft spidser til og skaber udfordringer i EU - De seneste fem
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutjob målrettet ledige sidst i dagpengeperioden Aftale
Læs mereOmkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport
3. juli 2018 2018:13 Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport Af Peter Rørmose Jensen, Michael Drescher og Emil Habes Beskæftigelsen er steget markant siden
Læs mereFlere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser
Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene
Læs mereMobilitet blandt udenlandsk arbejdskraft. Udarbejdet for Beskæftigelsesministeriet
Mobilitet blandt udenlandsk arbejdskraft Udarbejdet for Beskæftigelsesministeriet MOBILITET BLANDT UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT 2017 Højbjerre Brauer Schultz Højbjerre Brauer Schultz Frederiksholms Kanal 1,
Læs mereStatistik om udlandspensionister 2011
N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.
Læs mereI dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.
NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,
Læs mereUdenlandsk arbejdskraft i Danmark og andre lande
Udenlandsk arbejdskraft i Danmark og andre lande Udenlandsk arbejdskraft har i høj grad bidraget til fremgangen på det danske arbejdsmarked gennem de seneste år. En analyse i Økonomisk Redegørelse, december
Læs mere7. Internationale tabeller
7. Internationale tabeller 3 - Internationale tabeller Tabel 7. Skovareal fordelt efter træart Skovareal i alt Løvtræ Nåletræ Blandet skov 000 ha Albanien 030 607 46 78 Belgien 646 3 73 5 Bosnien-Hercegovina
Læs mereBetragtes det samlede antal modtagere (inkl. herboende), har der været følgende tendenser:
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 89 Offentligt Notat 4. december 2015 J.nr. 15-2366409 Person og Pension khk Børnecheck til vandrende arbejdstagere 2008-2013 I det følgende
Læs mereAMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm
AMK-Øst 26-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm August 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen på Bornholm målt som udviklingen
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 5, 15. juni 19. juni 9 Indhold: Ugens tema Dansk konkurrenceevne er forbedret, men under pres Ugens tendenser Knap 1.9 personer blev varslet fyret i maj 9 Psykiske lidelser
Læs mereLønindkomst for udenlandsk arbejdskraft
Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft Der er stor forskel i lønindkomsterne mellem udenlandske arbejdere fra vestlige og østlige lande. Ser man på medianindkomsterne, så modtager midlertidige arbejdere
Læs mereMere end hver sjette ufaglærte EU-borger er i dag arbejdsløs
Mere end hver sjette ufaglærte EU-borger er i dag arbejdsløs Ledigheden i EU-7 var i maj måned på næsten 5 mio. svarende til, at ca.,3 pct. af den samlede arbejdsstyrke i EU-7 er arbejdsløse. Arbejdsløsheden
Læs mereTitusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet
Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er brølstærk
ØKONOMISK ANALYSE. juni 019 Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk Den danske lønkonkurrenceevne, altså hvordan danske virksomheders lønomkostninger og produktivitet ligger i forhold til udlandet, er brølstærk.
Læs mereAMK Øst Januar Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK Øst Januar 2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2016
Læs mereEU-borgere i Køge Kommune. Kortlægning af antal, udvikling og karakteristika
2 EU-borgere i Køge Kommune Kortlægning af antal, udvikling og karakteristika 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Udvikling i antallet af EU-borgere... 4 3. Karakteristika... 6 4. Arbejdskarakteristika...
Læs mereVirksomheder med e-handel og eksport tjener mest
Joachim N. Strikert, konsulent og Thomas M. Klintefelt, chefkosulent jons@di.dk, 3377 4844 - thok@di.dk, 3377 3367 JUNI 217 Virksomheder med e- og eksport tjener mest En ny analyse fra DI Handel viser,
Læs mereAMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK Øst 06-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal
Læs mereDet indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,
Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. To tredjedele
Læs mereKnap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU
Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også
Læs mereDet indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,
Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3
Læs mereN o t a t årige er i mindre grad i beskæftigelse end før den økonomiske krise
N o t a t 13-17-årige er i mindre grad i beskæftigelse end før den økonomiske krise April 19 Resume Denne deskriptive analyse ser på udviklingen i antallet af 13-17-årige i beskæftigelse. Hovedkonklusionerne
Læs mereÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017
ÆLDRE I TAL 2017 Antal Ældre - 2017 Ældre Sagen Marts 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereIndvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet
Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet Indvandring har været et centralt politisk tema i Danmark i årevis, og diskussionerne centrerer sig ofte om, hvordan indvandringen særligt fra østeuropæiske
Læs mereAMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm
AMK-Øst 12-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 41 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Antallet af anmeldte arbejdsulykker er faldet Økonomien er svagere i de socialøkonomiske virksomheder Ugens tendens Dansk ØMU-underskud
Læs mereGuide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft. Information til arbejdsgivere
Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft Information til arbejdsgivere Indhold Dit ansvar 3 Sådan starter du 4 Hvilke udlændinge kan arbejde med det samme? 4 Hvilke udlændinge
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge UIndhold:U HTUgens temather HT ud af er i arbejdsstyrkenth HIndvandreres beskæftigelse varierer på tværs af oprindelseslandh HTUgens tendenserth H pct. færre varslede fyringer
Læs mereEksporten til Sydeuropa er ligeledes uændret.
Priser og produktionstal for oksekød Nr. 04/19-01-19 Axelborg, Axeltorv 3 09 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark Slagtning = 8.900 stk. Notering = uændret Der ventes
Læs mereStor stigning i stillinger på mindre end 20 timer om ugen
Atypisk ansatte Stor stigning i stillinger på mindre end timer om ugen De sidste år er der kommet godt gang i det danske arbejdsmarked. Antallet af job er steget med ca. 1. de sidste fem år. Ud af de job
Læs mere- I pct. af ugen før ,6 100,5 100,5 100,2 103,6 98,9 - I pct. af samme uge sidste år 100,9 99,6 101,4 101,4 105,6 100,3
Priser og produktionstal for oksekød Nr. / -07- Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark Slagtning = 7.400 stk. Notering = fald Der ventes
Læs mereFærre ufaglærte job trods fremgang i beskæftigelsen
Færre ufaglærte job trods fremgang i beskæftigelsen Siden starten af 2013 har vi oplevet en fremgang i lønmodtagerbeskæftigelsen. AE har undersøgt, hvilke uddannelsesgrupper der har draget fordel af beskæftigelsesfremgangen.
Læs mereBESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT I SYDDANMARK. overvågning af arbejdsmarkedet i Syddanmark
BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT I SYDDANMARK overvågning af arbejdsmarkedet i Syddanmark DECEMBER 2011 Udgiver: Beskæftigelsesregion Syddanmark www.brsyddanmark.dk (Redaktionens
Læs mereNotat. Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 177 Offentligt. Tabeller til besvarelse af spørgsmål 177 fra Finansudvalget
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 177 Offentligt Notat Tabeller til besvarelse af spørgsmål 177 fra Finansudvalget Tabel 1-4 nedenfor viser den lovbestemte pensionsalder i alle
Læs mereLEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6
Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats
Læs mereUdviklingen i kontanthjælpsmodtagere mv. med ordinære løntimer fordelt på brancher
Analyseenheden Deskriptiv analyse: Udviklingen i kontanthjælpsmodtagere mv. med ordinære løntimer fordelt på brancher Marts 2019 Analysens hovedkonklusioner Der er sket en stigning i antallet af personer
Læs mereLEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4
LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i marts 13 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 7 ud af 1 arbejdspladser har under 5 ansatte
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer
Læs mereBrugen af deltidsansatte steget i flere serviceerhverv
1K 213 2K 213 3K 213 4K 213 1K 214 2K 214 3K 214 4K 214 1K 21 2K 21 3K 21 4K 21 1K 216 2K 216 Fakta om økonomi August 216 Ref.: Økonomi & Analyse, LO Brugen af deltidsansatte steget i flere serviceerhverv
Læs mereDet danske arbejdsmarked sigter mod flere Europarekorder
Det danske arbejdsmarked sigter mod flere Europarekorder I dag ligger Danmark på en fjerdeplads i EU, når det gælder om at have den højeste andel af den voksne befolkning i beskæftigelse. Ifølge en fremskrivning
Læs mere3. Det nye arbejdsmarked
3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer
Læs mereGuide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft. Information til arbejdsgivere
Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft Information til arbejdsgivere Indhold Dit ansvar 3 Sådan starter du 4 Hvilke udlændinge kan arbejde med det samme? 4 Hvilke udlændinge
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 UIndhold:U HTUgens analyseth HTIngen tegn på at tilgangen til efterløn er tiltagetth HTUgens temath HTEU-kommissionens strategi for vækst frem mod 22TH HTUgens tendenserth
Læs mereJANUAR MÅNED. LEDIGHED OG INDSATS 2013 Nr. 1
JANUAR MÅNED Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen (ikke opdateret) Efterspørgselen på arbejdskraft (ikke opdateret) Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål (ikke data
Læs mereEuropaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt
Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Folketingets Europaudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk OKJ/ J.nr. 4449-820
Læs mereAMK-Øst. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm
AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Juni 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2016 Siden 1. kvartal
Læs mereca. 12½ pct. danskernes e-handel med varer som andel af det samlede varekøb
E-handlens nøgletal FAKTA Dansk e-handel 2018 142 mia. kr. danskernes samlede e-handel af varer og services 47 mia. kr. svarende til en tredjedel af danskernes e-handel af varer og services, bliver foretaget
Læs mereDanmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000
Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen
Læs mereIndkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning
Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede
Læs mereAMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm
AMK-Øst 23-01-2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2016
Læs mereAnalysen har specifikt kigget på indvandrere, der har beskæftigelse som opholdsgrundlag.
DANMARK TUR-RETUR 'Bemærkelsesværdig' tendens: Østeuropæere rejser hjem igen Af Nicolai Jaquet Mandag den 7. maj 2018 Tusindvis af østeuropæere rejser til Danmark hvert år for at arbejde. Ifølge Danmarks
Læs mere- I pct. af ugen før ,1 98,7 99,5 100,4 101,2 98,9 - I pct. af samme uge sidste år 92,0 90,6 93,9 94,3 87,3 88,7
Priser og produktionstal for oksekød Nr. 15/19 10-04-19 Axelborg, Axeltorv 3 09 København V T +45 39 4000 F +45 39 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark Slagtning = 9.600 stk. Notering = uændret Der ventes
Læs mere