Lægens egen vurdering skal tydelig fremgå af attesten og skal kunne adskilles fra patientens vurdering (det gælder alle LÆ attesterne)

Transkript

1 Blanketsamarbejde I forbindelse med sygemelding er der behov for belysning af arbejdsevne. Til belysning af arbejdsevne er der behov for at indhente lægelige oplysninger via blanketter. KL har udarbejdet en socialt-lægelig samarbejdsaftale mellem KL og Lægeforeningen. Kommunerne indhenter oplysninger efter Retssikkerhedslovens 11 a: Myndigheden kan efter forudgående samtykke fra den, der søger om eller får hjælp, forlange, at andre offentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner, sygehuse, læger, psykologer, autoriserede sundhedspersoner i øvrigt og personer, der handler på disses ansvar, arbejdsløshedskasser, pengeinstitutter, arbejdsgivere og private, der udfører opgaver for det offentlige, giver oplysninger om den pågældende, der er nødvendige for at behandle sagen. Dette gælder også oplysninger om en persons rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, ligesom myndigheden kan indhente lægejournaler, sygehusjournaler eller udskrifter heraf I samarbejdsaftalen er der beskrevet gennerelle betingelser for samarbejdet: Det skal være tydeligt i alle anmodninger om blanketter, hvad formålet er og hvad oplysningerne skal anvendes til! Herunder oplyse om der allerede er lægeligt i sagen og i givet fald hvad om der samtidigt indhentes lægeligt andre steder fra. Det er vederlagsfrit at have mindre afklarende spørgsmål til modtagne attester, eksempelvis i forhold til forståelsen af formuleringer. Evt. via korrespondance meddelelser i Netforvaltning Sundhed, eller kort telefonsamtale. Lægerne forholder sig ikke til sociale ydelser men udelukkende det lægefaglige i sagen. Det er kommunen der afgør hvad der er nødvendige oplysninger for at kunne skabe grundlag for at træffe afgørelse i en sag. Lægen bør som udgangspunkt besvare sygehistorie, objektive fund, diagnose, behandling og prognose. Medicinsk og socialmedicinsk. Lægen skal lægge vægt på, at give sine egne kommentarer til patientens beskrivelse af sine helbredsproblemers betydning for fremtidige job- /uddannelsesønsker. Lægens egen vurdering skal tydelig fremgå af attesten og skal kunne adskilles fra patientens vurdering (det gælder alle LÆ attesterne) Lægen kan afvise attester såfremt lægen ikke har set patienten gennem længere tid, eller hvis de ikke har kendskab til patienten eller sygdommen, eller hvis de ikke har mulighed for at lave undersøgelse. Evt. ved manglende medvirken fra patientens side af. Lægen skal senest 14 dage efter anmodet attest underrette kommunen, hvis det ikke er muligt at lave attesten.

2 Kommunal lov og perspektiv: Skemaer, attester og KL s samarbejdsaftale: Lægelige regler og perspektiv: Oplysningsskemaer: Sygedagpengelovens 11 Stk. 2. Den sygemeldte Oplysningsskemaer: Lægen har ingen involvering eller kendskab til skal udfylde et oplysningsskema med relevante DP300A Sygemeldte lønmodtagere udfyldelsen af oplysningerne fra oplysningsskemaet. oplysninger, herunder om sygdommens betydning for DP300B Sygemeldt arbejdsledig Dele af disse oplysninger indgår automatisk i LÆ281, den sygemeldtes muligheder for at arbejde og sygdommens karakter, til brug for kommunen. DP300C Sygemeldt selvstændig som er anmodningen om LÆ285. Udfyldelse af oplysningsskemaet skal ske ved digital selvbetjening, jf. 69 a, hvis sygefraværet er anmeldt via Nemrefusion. Dette er kommunens indledende grundlag for at kategorisere borgerne, herunder stillingtagen til om de forventes at være syge og uarbejdsdygtige i mere end 8 uger. LÆ 285 Sygedagpengelovens 11 a. Kommunen anmoder til brug for den første opfølgning, jf. 13 b, om en lægeattest fra den sygemeldtes praktiserende læge (LÆ281), hvis den sygemeldte ikke forventer at blive fuldt ud raskmeldt inden for 8 uger regnet fra første fraværsdag. Lægeattesten skal indeholde lægens vurdering af den sygemeldtes muligheder for at arbejde og eventuelle behov for skånehensyn. Denne attest er kommunens grundlag for at lave plan for tilbagevenden til arbejde i forbindelse med første opfølgning. LÆ281: Udfyldes oftest på en spinkelt grundlag om borgers situation, da der kun foreligger et oplysningsskema med sparsomme oplysninger. LÆ 285 Attest til sygedagpenge opfølgningen Udsendes fra kommunen efter modtaget oplysningsskema. Indhentes kun på borgere der forventes sygemeldt i mere end 8 uger. LÆ281 anmodning om attest LÆ282 Anmodning om at bestille tid ved læge LÆ285 Attest til sygedagpengeopfølgning LÆ 285 Der er ikke et fastlagt antal dage/uger til at udfylde attesten. Datoen, for hvornår konsultationen med den sygemeldte senest skal finde sted, er anført på anmodningsblanketten. Fristen kan for en del af de sygemeldte fastsættes helt ned til 8 dage fra kommunen sender anmodningen til lægen og brev til den sygemeldte om at bestille tid hos lægen. Lægen har pligt til at udfylde LÆ 285. Er en fremmødeattest, hvor lægen skal udtale sig om årsag til fravær, vurdere klarheden af sygdomsforløbet, vurdere behov for skånehensyn samt hvornår arbejde kan genoptages, evt. delvist. Kristin: Det er optimalt når LÆ281 indeholder en beskrivelse med borgeroplysninger fra borger og kommune. Felterne er ikke særlig store, og begrænser muligheden for at skrive længere fyldestgørende svar. Spørgsmålene er meget lukkede, og derfor resulterer det i ja/nej svar. Det kræver at lægen læser hjælperteksten grundigt. Så opsætning af blanketten/formulering af spørgsmål giver udfordringer med korte svar. Side 2: Uddybningsfeltet giver mulighed for at forklare krydserne, som blanketten ligger op til og give en kommentar.

3 Klarhed af sygdomsforløbet er tilstedet på tidspunktet for udfyldelse af blanketten, vurderer Kristin. Patientpopulationen kan dog være afgørende for hvor stor klarhed, der kan opnås ved udfyldelse af LÆ 285. LÆ105 Journaloplysninger sygehus Journaloplysninger anvendes i de tilfælde, hvor hospitalet er primær behandler og hvor vi har tid til efterfølgende at hente fremmødeattest eller lignende, hvis ikke de oplysninger kommunen har behov for fremgår tydeligt af journalerne. Typisk omhandlende uarbejdsdygtighed. Dvs. diagnose, prognose, evt. kommende kontroller og yderligere behandling. LÆ 115 Journaloplysninger fra speciallægepraksis Som ovenstående. LÆ105 Journaloplysninger sygehus LÆ 101 Anmodning om journaloplysninger fra sygehus LÆ105 Journaloplysninger fra sygehuset Indhentning af relevante foreliggende oplysninger. LÆ115 Journaloplysninger fra speciallægepraksis LÆ111 Anmodning om journaloplysninger Anvendes ved privathospitaler, hvor patient, Lægen har pligt til at udfylde denne efter Autorisationslovens 20. Anmodningen fra kommunen skal indeholde oplysninger om årsag til indhentning af oplysninger. Borgers helbredsmæssige klager skal herunder oplyses. Journalen skal indeholde - en indledning; Hvad er der sket, nuværende situation mm. - en faglig del - og afslutningsvis en plan; f.eks. operation/ikke operation, behandling, videre henvist til f.eks. fys. Epikrise er en afsluttende sammenfatning fra lægen, der har haft patienten i behandling. Skrives når behandlingen/forløbet afsluttes. Et arbejdsredskab for lægen med en kortfattet beskrivelse af forløbet hos lægen. Sendes altid til den praktiserende læge indenfor 2 hverdage.

4 LÆ 125 Statusattest I anmodningsblanketten skal kommunen: Redegøre for borgerens sociale situation, fx beskæftigelse, dato for eventuel sygemelding og aktuelt forsørgelsesgrundlag. Anføre borgerens egen fremstilling af helbredsforholdene. Redegøre for, hvad helbredsoplysningerne skal anvendes til. Anføre de helbredsforhold, der særligt ønskes belyst. Anføre, hvilke helbredsoplysninger, kommunen allerede er i besiddelse af, og hvilke, man eventuelt indhenter fra anden side. Statusattest anvendes typisk i sager hvor kommunen har et behov for at belyse arbejdsevnen. Kommunens behov er viden om behandling, prognose og diagnose. Anvendes når vi har kendskab til at lægen er primær behandler, hvor vi ved at borgeren løbende konsulterer læge. Indhentes i større omfang op til revurderingstidspunktet ved de 22 uger til at belyse muligheden for raskmelding eller evt. forlængelse af sygedagpenge. forsikringsselskab eller lignende selv afholder udgiften. D.v.s. patienter der ikke er henvist via ventetidsgaranti. LÆ125 Statusattest LÆ 121 Anmodning om statusattest LÆ125 Statusattest LÆ 125 skal leveres senest 14 dage (2 uger) efter lægen har modtaget anmodningen fra kommunen. Besvarelse af attesten skal indeholde beskrivelse sygehistorie, diagnoser, behandling og prognose. Derudover skal der gives en vurdering af helbredstilstandens betydning for funktionsevnen, herunder evt. skånebehov. Lægen har ikke pligt til at inddrage kommunens konkrete spørgsmål i den samlede redegørelse. LÆ 125 kan anvendes hos såvel praktiserende læger som på sygehus/speciallægepraksis. Det er værd at overveje om statusattest fra praktiserende læge kan sikre en højere informationsværdi i besvarelsen, da den praktiserende læge kan forventes at have et bedre kendskab til patienten. Ved længerevarende kroniske forløb kan sygehuset bedre bidrage med informative statusattester, men typisk ikke ved kortvarige forløb. Attesten udfyldes uden fremmøde fra patienten. Statusattest er en meget kort beskrivelse fra lægen max 6-8 linjer (ca. 10 minutters lægetid alt inkl.) Der spørges typisk om for meget til at statusattest er egnet til besvarelse. Der bliver i disse tilfælde henvist til at anmode via en anden attest, der giver mulighed for mere grundig besvarelse. F.eks. fremmøde attester.

5 LÆ135 Specifik helbredsattest I anmodningsblanketten skal kommunen: Redegøre for borgerens sociale situation, fx beskæftigelse, dato for eventuel sygemelding og aktuelt forsørgelsesgrundlag, i det omfang det i øvrigt er relevant. Anføre borgerens egen fremstilling af helbredsforholdene. Redegøre for, hvad helbredsoplysningerne skal anvendes til. Anføre hvilket afgrænset helbredsproblem, der ønskes belyst. Anføre, hvilke helbredsoplysninger, kommunen allerede er i besiddelse af, og hvilke, man eventuelt indhenter fra anden side. Specifik anvendes i de tilfælde, hvor borgeren ikke er i regelmæssig konsultation ved lægen, ligesom der ikke er et klart overblik over behandling, diagnose og prognose. Anvendes hvor borgeren har en enkelt lidelse der skal belyses. Borgeren behøver ikke at være i fast konsultation ved lægen, da dette er en fremmødeattest. LÆ135 Specifik helbredsattest LÆ131 Anmodning om specifik helbredsattest LÆ132 Meddelelse om specifik helbredsundersøgelse LÆ135 Specifik helbredsattest Attesten skal leveres senest 2 uger efter konsultation og senest 30 dage efter lægen har modtaget anmodningen fra borgeren. Anvendes hvor kommunens har behov for objektiv undersøgelse af et afgrænset helbredsproblem. En kort, præcis og dækkende anmodning i punktform er at fortrække. Spørgsmål til en statusattest: - diagnose(r)? - behandling? - tidshorisont for fuld tilbagevenden til arbejde? - evt. skånehensyn? - er der noget til hinder for, at xx kan varetage et ikke-xxxx belastende arbejde? Attesten forventes at indeholde: Kort redegørelse for borgerens helbredsforhold, igangværende behandling og andet, der kan have betydning for den aktuelle sag Redegørelse for resultatet af den objektive undersøgelse, inkl. diagnose og prognose Lægens vurdering af helbredsforholdenes betydning for den aktuelle sag. Lægen foretager ikke en vurdering af en eventuel social ydelses art og omfang LÆ 135 kan anvendes hos såvel praktiserende læger som på sygehus/speciallægepraksis. Lægen kan jf. Autorisationsloven afvise at udfærdige LÆ 135, fx begrundet i manglende tid Lægen afsætter ½ time samlet til denne type blanketter. Spørgsmål til en specifik/generel helbredsattest: Den [xx.xx.xxx] har xx været sygemeldt i mere end 22 uger, hvorefter sygedagpengesagen skal revurderes. Til brug for vurdering af, om xx opfylder forlængelsesbetingelserne jævnfør sygedagpengeloven 27, ønskes en beskrivelse og

6 Generel helbredsattest anvendes i de tilfælde, hvor der er konkurrerende lidelser, eller mistanke om konkurrerende lidelser, hvor kommunen ønsker et klart overblik over behandling, diagnose og prognose. Borgeren behøver ikke at være i fast konsultation ved lægen, da dette er en fremmødeattest. LÆ145 Generel helbredsattest LÆ 141 Anmodning om generel helbredsattest/ LÆ 142 Meddelelse om generel helbredsundersøgelse LÆ 145 Generel Helbredsattest Attesten skal leveres senest 2 uger efter konsultation og senest 30 dage efter lægen har modtaget anmodningen fra borgeren. LÆ 145 udfærdiges på baggrund af patientjournal og lægens kendskab til patienten i øvrigt samt en objektiv undersøgelse af patientens helbredsproblemer. Det er lægens opgave, at give en beskrivelse af patientens helbredsproblemer og deres relation til patientens socialmedicinske situation som den er beskrevet af forvaltningen. Lægen giver en begrundet vurdering af patientens funktionsevne så detaljeret som muligt i relation til helbredsproblemet. Der medsendes foreliggende resultater af særlige undersøgelser i det omfang, det er relevant. Det skal hjælpe kommunen til, at vurdere en eventuel social ydelses art og omfang. din vurdering af den aktuelle helbredstilstand, herunder: - diagnose(r)? - nuværende og fremtidige behandlingsmuligheder? - prognose og tidshorisont for fuld tilbagevenden til ordinært arbejde? - aktuelle skånehensyn og eventuelle fremtidige skånehensyn? - vurderes den helbredsmæssige tilstand stabiliseret/stationær? - er der noget til hinder for, at xx kan varetage et ikke-xxxx belastende arbejde? - andre forhold der har betydning for sagen? Lægen afsætter 45 minutter til udarbejdelse af denne type attest alt inkl.

7 LÆ 155 Speciallægeattest I anmodningsblanketten skal kommunen: Redegøre for borgerens sociale situation, fx beskæftigelse, dato for eventuel sygemelding og aktuelt forsørgelsesgrundlag. Anføre borgerens egen fremstilling af helbredsforholdene. Redegøre for, hvad helbredsoplysningerne skal anvendes til. Anføre hvilke helbredsforhold, der ønskes belyst. Anføre, hvilke helbredsoplysninger, kommunen allerede er i besiddelse af, og hvilke, man eventuelt indhenter fra anden side. Speciallægeerklæringer indhentes fra speciallæger, hvor det typisk er psykiatrisk, reumatologisk og neurologisk speciallægeerklæringer. Vi indhenter dem i de tilfælde, hvor øvrigt lægeligt ikke kan belyse sagen i nødvendigt omfang. LÆ 265 Attest til rehab-team Uddrag fra Lov om aktiv beskæftigelsespolitik 30 a. Personer, der skal have behandlet deres sag i et rehabiliteringsteam skal have en rehabiliteringsplan. Rehabiliteringsplanen består dels af en forberedende del, som udarbejdes for alle, dels af en indsatsdel, som udarbejdes for personer, der er visiteret til et Lægen kan jf. Autorisationsloven afvise at udfærdige LÆ 145, fx begrundet i manglende tid LÆ 155 Speciallægeattest LÆ151 Anmodning om speciallægeattest LÆ152 Meddelelse om speciallægeundersøgelse LÆ155 Speciallægeattest (ikke efter fast blanket) Attesten leveres senest 1 måned efter konsultation og senest 2 måneder efter speciallægen har modtaget anmodningen fra kommunen. LÆ 151 anvendes, når der er behov for en speciallægevurdering i kommunens sagsbehandling. LÆ 265 Attest til rehab-team LÆ 261 Anmodning om lægeattest til rehabiliteringsteamet LÆ 262 Meddelelse om lægeattest til rehabiliteringsteamet Attesten skal indeholde relevant anamnese og objektiv undersøgelse samt konklusioner baseret herpå. Lægen bør så vidt muligt i sit svar inddrage eventuelle konkrete spørgsmål fra kommunen. Speciallægen foretager ikke en vurdering af en eventuel social ydelses art og omfang. Lægen kan jf. Autorisationsloven afvise at udfærdige LÆ 155, fx begrundet i manglende tid. Kommunen kan opleve at den praktiserende læge anbefaler kommunen at indhente en speciallægeattest Praktiserende lægers anbefaling til kommunen om indhenter en speciallægeattest skyldes af og til at der er ventetid når lægen henviser patienten til speciallæge. Praktiserende læger vil gerne have indsigt i de attest der udarbejdes til kommunen via speciallæger. OBS samtykke hvis attesterne deles med lægerne. Lægen skal lægge særlig vægt på følgende: At lægen kun skal beskrive de relevante helbredsforhold, dvs. de helbredsforhold som har betydning for patientens/borgerens funktionsevne At foretage en fokuseret objektiv undersøgelse, dvs. en undersøgelse/vurdering af de funktioner (både

8 ressourceforløb, jf. kapitel 12 a, et jobafklaringsforløb, jf. kapitel 12 b, og for sygedagpengemodtagere visiteret til kategori 3, jf. 12 i lov om sygedagpenge. Rehabiliteringsplanen udarbejdes i samarbejde med personen. Stk. 2. Kommunen udarbejder den forberedende del, som danner grundlag for sagens behandling i teamet. I anmodningsblanketten skal kommunen redegøre for: borgerens fremtidige mål vedr. beskæftigelse eller uddannelse, borgerens beskæftigelsesmæssige situation, herunder arbejdserfaringer, kompetencer og udfordringer, borgerens sociale situation, herunder borgerens familiemæssige situation og netværk, boligforhold, økonomi m.v., borgerens helbredssituation, herunder oplyses særligt om borgerens eget perspektiv på helbred og arbejde LÆ165 Forslag om socialmedicinsk sagsbehandling Modtages fra alle læger i behandlingssystemet typisk når der er en bekymring om borgeren samlede problematik. LÆ 265 Lægeattest til rehabiliteringsteam LÆ 265 skal leveres senest 14 dage (2 uger) efter konsultationen og senest 30 dage (1 måned) efter lægen har modtaget anmodningen fra borgeren. LÆ165 Forslag om socialmedicinsk sagsbehandling LÆ 165 Forslag om socialmedicinsk sagsbehandling Kommunen modtager forslag. Lægen kan til enhver tid uopfordret fremsende forslag til kommunen. Denne attest kan ikke rekvireres af kommunen og kommunen kan ikke anmode borgeren om, at henvende sig til lægen med henblik på udfærdigelse af attesten. fysiske og psykiske), som er påvirkede. At vurdere om patienten via bedre mestringsstrategier, behandlingsmuligheder eller livsstilsændringer kan forbedre sin funktionsevne. At vurdere de aktuelle og de varige skånehensyn i forhold til arbejdsmarkedet At lægen sammen med patienten drøfter helbredsforholdenes betydning for patientens job- og uddannelsesmuligheder. At det tydeligt fremgår, hvad der er patientens opfattelse og hvad der er lægens vurdering. Lægen kan vælge, at skrive hvilke muligheder, der er drøftet med patienten. At lægen videregiver sit kendskab til patientens personlige ressourcer og eventuelle sociale problemer samt eventuelle misbrugsproblemer. Lægen har pligt til at udfylde LÆ 265. Kommunens redegørelse i anmodningen har stor betydning for lægens mulighed for besvarelse. Det har betydning for patienten, at det er tydeligt hvad der skal belyses. Dette skyldes at lægen derved kan bidrage til en tydelig belysning i sagen, hvilket er til gavn for patienten/borgeren. LÆ 165 kan anvendes af læger, der ønsker at kommunen indleder sagsbehandling af det problem, der beskrives i blanketten, fx pleje af døende i eget hjem, aftale om kronisk sygdom, kontanthjælp, genoptræning, omskoling, uddannelsesforanstaltninger, hjælpemidler, hjemmepleje m.m. En kvittering fra kommunen om modtagelse er

9 Socialt-psykologiske samarbejde PSYK 115 Attestation vedrørende påbegyndt behandling Kan anvendes til at søge information om hvorvidt borger er påbegyndt en planlagt behandling hos psykolog, herunder påtænkt varighed af behandling. PSYK 125 Aktuel situation fra psykolog Indhentes i de tilfælde, hvor psykolog er primære behandler og borgeren er i et fast samtaleforløb. Det er kommunen, der vurderer, om man vil indlede sagsbehandling af det beskrevne problem. Kommunen kan eventuelt rekvirere supplerende oplysninger ved brug af en anden LÆ- attest, fx Statusattest. PSYK 115 Attestation vedrørende påbegyndt behandling PSYK 111 Anmodning om attestation vedrørende påbegyndt behandling PSYK 115 Attestation vedrørende påbegyndt behandling. Frist for besvarelse er højest 2 uger efter henvendelse. PSYK 125 Aktuel situation fra psykolog PSYK 121 Anmodning om aktuel situation fra psykolog. PSYK 125 Aktuel situation fra psykolog. Frist for besvarelse er højest 2 uger efter henvendelse. ønsket. Psykologen oplyser årsagen til, at klienten går til psykolog, og hvor mange samtaler klienten har været til. Yderligere kan psykologen besvare spørgsmål om, hvorvidt klienten synes at profitere af samtalerne. Psyko-logen kan ofte, men ikke altid, udtale sig om, hvorvidt der er tale om en mere kompleks tilstand, eller om tilstanden snarere er en akut reaktion med en forventelig kortvarig behandlingstid. Psykologen kan anføre supplerende oplysninger på blanketten. Psykologen bør her være opmærksom på information af klienten (tilbagemelding og samtykke herpå). Psykologen skal ikke vurdere uarbejdsdygtighedsperioden. En AKTUEL SITUATION rummer spørgsmål angående den psykologiske kontakt, og besvarelsen holdes på et generelt niveau. Eksempelvis kan psykologen beskrive, om klienten møder stabilt, om kontakten er god, og om klienten er egnet til terapi. I de tilfælde, hvor klienten ikke synes at have gavn af den psykologiske behandling, kan det være relevant at angive de formodede grunde hertil. Fx manglende bearbejdningsevne, den aktuelle sociale og økonomiske livssituation mv. Det er således ikke

10 meningen, at psykologen detaljeret skal beskrive indholdet i den psykologiske behandling. PSYK 135 Vurdering fra psykolog Indhentes i de tilfælde, hvor borgeren evt. lige er startet ved psykolog eller hvor der er behov for en mere dyberegående vurdering. PSYK 135 Vurdering fra psykolog PSYK 131 Anmodning om vurdering fra psykolog PSYK 135 Vurdering fra psykolog Der er aftalt forskellige afleveringsfrister vedr. VURDERING fra psykolog: a. Klienten er kendt af psykologen: Igangværende behandlingsforløb. Frist for besvarelse til kommunen er normalt 3 uger efter modtagelsen af henvendelsen. b. Klienten er tidligere kendt af psykologen: afsluttet behandlingsforløb. Frist for besvarelse til kommunen normalt 4 uger efter modtagelse af henvendelsen. c. Klienten er ukendt for psykologen ved henvisningen. Frist for besvarelse til kommunen normalt 6 uger efter modtagelse af henvendelsen. Hvis kommunen ikke hører fra psykologen, trods rykkere, har kommunen mulighed for skriftlig at En AKTUEL SITUATION kan endvidere rumme spørgsmål, der lægger op til en beskrivelse af klientens funktionsevne. Eksempelvis i forbindelse med spørgsmål om, hvorvidt klienten kan revalideres inden for et bestemt arbejdsfelt. Psykologen bør derfor forholde sig til, om spørgsmålet ligger inden for det felt, som henvisningsårsagen angiver. I givet fald bør psykologen holde besvarelsen på et generelt niveau, og det er ikke meningen, at man skal give en personlighedsbeskrivelse af klienten. Uddybende beskrivelse af igangværende sag, afsluttet sag, eller sag, der skal etableres Psykologen bør i sin besvarelse beskrive klientens funktionsmåde, relevante årsagssammenhænge, og hvilken indflydelse disse har på klientens evner til at håndtere problemer og krav. Psykologen bestræber sig på at beskrive funktionsmåder og funktionsevne, men nævner også diagnose, hvor dette er relevant. Psykologens vurdering skal give kommunen en forståelse for klienten, eksempelvis således at klienten også efter endt terapi kan støttes på bedst mulig måde. Der gives således ikke en detaljeret redegørelse for samtalernes indhold, men det forventes, at psykologen beskriver de relevante problemstillinger, der præger klientens funktionsniveau og livssituation, og hvorledes klienten kan støttes i at tackle disse. Psykologen bør give et bud på den optimale psykologbehandling og et formodet resultat af denne

11 PSYK 141 Psykologisk undersøgelse Indhentes i de tilfælde hvor der er tale om komplekse problematikker, hovedsagelig af psykisk karakter. annullere bestillingen, og søge sagen oplyst på anden vis. PSYK 141 Psykologisk undersøgelse PSYK 141 Psykologisk undersøgelse Der er ikke en fast attest til besvarelse af PSYK 141 anmodningen. En undersøgelse kan fx anvendes til afklaring i en revalideringssag, hvor klientens opståede vanskeligheder med at fastholde et arbejde eller et uddannelsesforløb er begrundet i mistanke om mulige intellektuelle begrænsninger, personlighedsforstyrrelse, følgevirkninger af hovedtraumer, misbrug etc. I børnesager fx i forbindelse med mistanke om alvorligt omsorgssvigt, handicap og massive adfærds- og indlæringsvanskeligheder. En psykologisk undersøgelse kan rekvireres hos en psykolog, der har/har haft kontakt til klienten, eller hvor der ikke tidligere har været kontakt. Psykologen vil i udgangspunktet skulle vurdere, om en ændring af psykologens rolle i forhold til klienten som følge af kommunens henvendelse kan forenes med den etablerede kontakt, eksempelvis hvor der er tale om et igangværende terapeutisk forløb. Psykologen fastlægger selv ud fra en faglig vurdering omfanget af nødvendige metoder til afdækning af det beskrevne problem, herunder om testning skal indgå i grundlaget. Kommunen kan således ikke blot bestille en personlighedstestning. Det er dog vigtigt, at kommunen orienteres, hvis psykologen vurderer, at det er behov for anvendelse af flere forskellige test. Dette for at fremme præcise svar og sikre, at der kun anvendes de test, der er strengt nødvendige for at kunne belyse den aktuelle problemstilling i forbindelse med kommunens sagsbehandling.