Hvidbog. Høringssvar til forslag til Natura 2000-handleplan Gammel Havdrup Mose. Fuglebeskyttelsesområde F103 Natura 2000-område nr.

Transkript

1 Hvidbog Høringssvar til forslag til Natura 2000-handleplan Gammel Havdrup Mose Fuglebeskyttelsesområde F103 Natura 2000-område nr. 150 Nov. 2012

2 Forslag til handleplan og offentlig høring Roskilde og Solrød Kommuner har hhv. den 7. juni 2012 og den 21. maj 2012 vedtaget et forslag til handleplan for Natura 2000-område nr. 150, Gammel Havdrup Mose. Planen har været fremlagt i offentlig høring på de to kommuners hjemmesider i perioden 1. juni 31. august 2012 (i Roskilde Kommune dog til den 14. september 2012). De indkomne høringssvar er opsamlet i denne hvidbog, der vil blive fremlagt for de politiske udvalg i de to kommuner i forbindelse med vedtagelsen af den endelige handleplan. I Roskilde Kommune vil det sige ved Teknik- og Miljøudvalgets møde den x. december I Solrød Kommune vil det være ved Økonomi-, Teknik- og Miljøudvalgets møde den 19. november 2012 og Byrådets møde den 26. november De indkomne høringssvar har ikke givet anledning til ændringer i den endelige handleplan i forhold til det fremlagte høringssvar. Denne hvidbog er udarbejdet af: Maria Astrup Skov, Solrød Kommune, Teknik og Miljø Morten Vincents, Roskilde Kommune, Park og Vejdrift

3 Høringssvar Der er indkommet 5 høringssvar med relevans for handleplanen. Høringssvarene er gengivet i sin helhed i bilag 1. Nedenfor er de vigtigste spørgsmål/bemærkninger i høringssvarene gengivet Desuden ses Roskilde og Solrød Kommuners kommentarer til de indkomne høringssvar. 1. Afsender af høringssvar Naturstyrelsen Spørgsmål/bemærkninger NST gør ikke indsigelse men har følgende bemærkning: Der er i handleplanen ikke taget stilling til de eksisterende vandstandsforhold i indsatsen for at skabe velegnede levesteder og optimale yngleforhold for sortterne og rørhøg. Dette skal ses i lyset af, at der i Natura 2000-planen angives under trusler, at vandstanden i Gl. Havdrup Mose er meget svingende. Bemærkninger/ændringer Roskilde og Solrød Kommuner er opmærksomme på at den varierende vandstand er angivet som en trussel i Natura 2000-planen. Kommunerne mener dog, at den varierende vandstand er udtryk for en naturlig årstidsvariation. Kommunerne vil samtidig påpege at en øgning af sommervandstanden i mosen ikke vil være uden problemer. Der er allerede pt. problemer med sommerudtørring af Ejrebækken, som ligger nedstrøms mosen. Ved en yderligere reduktion af vandtilførslen til bækken er det tvivlsomt om det vil være muligt at opfylde vandplanens krav. Samtidig vil øgede vandmængder i mosen sandsynligvis besværliggøre muligheden for afgræsning. Kommunerne vil dog i det fremtidige arbejde med planernes gennemførsel vurdere, om det er muligt og hensigtsmæssigt, at forsøge at ændre på sommervandstanden i mosen. 2. Afsender af høringssvar Kjeld Hansen, Tyreløkke 72, 4622 Havdrup (jordejer) Spørgsmål/bemærkninger Ønsker ikke at området åbnes mere op af hensyn til roen i området.

4 Bemærkninger/ændringer En yderligere rydning af arealet vil være til glæde for de to fuglearter på udpegningsgrundlaget, dvs. rørhøgen og sortternen. Rydning af uønsket opvækst af tjørn, pil mv. i moserne vil først og fremmest være med til at sikre at der kan opretholdes ekstensiv drift i form af afgræsning eller høslæt på arealerne. Dette vil skabe bedre yngle- og fødesøgningsmuligheder for både rørhøg og sortterne. Rydningen vil endvidere være med til at sikre, at der opretholdes større sammenhængende arealer af lysåben rørskov til glæde for rørhøgen. Rydning og afgræsning af arealerne vil desuden være med til at sikre levestederne for øvrige de plante- og dyrearter, der er tilknyttet lysåben natur. At åbne arealerne ved rydning og etablering af afgræsning er imidlertid ikke ensbetydende med at arealerne åbnes yderligere for publikum. 3. Afsender af høringssvar Region Sjælland Spørgsmål/bemærkninger Regionen vurderer, at naturhandleplanerne kan bidrage til en styrket naturindsats. Regionen opfordrer til, at kommunerne i forbindelse med naturprojekter undersøger eventuelle kortlagte arealer. Bemærkninger/ændringer Taget til efterretning 4. Afsender af høringssvar Gefion Spørgsmål/bemærkninger Gefion er kommet med en række mere overordnede kommentarer til planerne: 1) Det er utilfredsstillende, at planerne er overordnede, og konkrete indsatser ikke er placeret geografisk. 2) Det er uhensigtsmæssigt at der anvendes forskellige afgrænsninger af arealer hos forskellige myndigheder. 3) Planen indeholder ikke beskrivelse af offentlige lodsejerens drifts- og plejeplaner. 4) Finansiering er urealistisk

5 5) Der skal laves konsekvensberegninger på eventuelle vandstandshævninger 6) Der opfordres til dialog mellem lodsejere og myndigheder Bemærkninger/ændringer Roskilde og Solrød Kommuner anser de fleste af Gefions kommentarer for at være udtryk for gennerelle betragtninger, der i stort omfang vedrører selve grundlaget for handleplanernes udformning. Ændringen af disse forhold ligger således ikke indenfor kommunernes rammer. 1) Gefion påpeger, at planerne er overordnede og at de konkrete indsatser ikke er placeret geografisk. Jf. Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsernes Natura 2000-handleplaner (BEK nr af 25/11/2011) 3 skal den kommunale Natura 2000-handleplan være så konkret, at dens gennemførelse kan vurderes. Dog må handleplanen ikke foregribe det præcise indhold af de aftaler eller afgørelser, der træffes i forhold til den enkelte lodsejer i forbindelse med gennemførelsen af handleplanen. Det er derfor ikke muligt at konkretisere indsatserne yderligere med hensyn til deres geografiske placering. 2) Det er uhensigtsmæssigt at der anvendes forskellige afgrænsninger af arealer hos forskellige myndigheder. Det er korrekt, at der ikke i alle tilfælde er sammenfald mellem afgrænsningerne af markblokke, som eksempelvis bruges i forbindelse med krydsoverensstemmelse, og afgrænsningerne af Natura 2000-områderne og 3-beskyttet natur. Afgrænsningerne af Natura 2000-områderne er fastlagt af staten og det ligger ikke indenfor kommunernes beføjelser at ændre på dette. Kommunerne afgør hvad der er beskyttet natur, jf. naturbeskyttelseslovens 3, ud fra den nationale vejledning. Vejledningen baserer sig på registreringer af hydrologi, jordbund og vegetation. Det er derfor ikke er muligt at få arealgrænser for markblokke og beskyttede naturtyper til at være sammenfaldende. 3) Gefion påpeger, at der ikke foreligger en beskrivelse af drift- og plejeplaner for området. Kommunerne pointere at den specifikke pleje af området vil ske i overensstemmelse med principperne i den foreliggende naturhandleplan og at plejen vil ske i dialog med lodsejerne. 4) Gefion påpeger, at finansieringen er urealistisk Finansieringen fastlægges i samarbejde mellem Naturstyrelsen og NaturErhvervsstyrelsen. Kommunerne har ingen indflydelse herpå. 5) Der skal laves konsekvensberegninger på eventuelle vandstandshævninger Der vil blive lavet konsekvensberegninger på eventuelle vandstandshævninger i mosen. 6) Der opfordres til dialog mellem lodsejere og myndigheder Alle indsatser er frivillige, og det er en selvfølge for kommunerne at udføre dem i dialog med lodsejerne.

6 5. Afsender af høringssvar Danmarks Jægerforbund Spørgsmål/bemærkninger Danmarks Jægerforbund foreslår at kommunerne: 1) ser på muligheden for brugen af vandrensende planter, eksempelvis mellem vejene og mosen således, at en forurening og overgødskning med næringssalte m.m. minimeres. 2) foretrækker afgræsning med fx får og geder frem for at tage høslæt 3) hvor der findes Stor Vandsalamander og hvor arten gerne skulle etablere sig, monitere, hvilke og hvor mange prædatorer, der forefindes som kan true den. 4) i alle områder og især hvor Sortternen ønskes tilbage, ser på antallet af krage- og skadefugle samt vandrotter og mink. Disse prædatorer er skyld i tilbagegangen af enkelte arter, endog at mange arter er forsvundet fra flere områder. Herfor kan det blive nødvendigt med en regulering af disse arter. Bemærkninger/ændringer 1) Brug af vandrensende planter Arealerne mellem Roskildevejen og mosen er privatejede og ikke omfattet af Natura planen. Det vurderes ikke realistisk at private lodsejere uden mulighed for tilskud eller kompensation vil påtage sig en sådanne opgave. 2) Afgræsning fremfor høslæt Kommunerne vil så vidt det er muligt anvende afgræsning frem for høslæt, da afgræsning er væsentlig mindre arbejdskrævende og omkostningsfuldt. 3) Monitering af prædatorer af Stor Vandsalamander Stor Vandsalamander er ikke på udpegningsgrundlaget for Gammel Havdrup Mose og eventuelle forvaltningsmæssige tiltag for arten skal derfor ikke fremgå af handleplanen. 4) Kortlægning af antallet af eventuelle prædatorer af Sortterne Kommunerne har ikke intentioner om at foretage en aktiv regulering af krage- og skadefugle i området. I stedet vil kommunerne arbejde for at skabe mest mulig lysåben natur ved rydning af træer og buske. Dette vil gøre området mindre attraktivt som yngle- og fourageringsområde for krage- og skadefugle. Mink og rotter vil kunne udgøre et problem i form af prædation på både æg og fugleunger. Foreløbigt er sortternen end ikke observeret i mosen i ynglesæsonen. På nuværende tidspunkt vurderes det derfor ikke at være prædation på eventuelle reder i mosen, der forhindrer sortternens tilstedeværelse, men snarere mangel på levesteder og primært den generelle tilbagegang af arten på Sjælland. Såfremt den beskrevne naturpleje i området bliver en succes og sortternen igen skulle indfinde sig som ynglefugl i mosen, vil problemstillingen blive taget op til fornyet overvejelse.

7 Bilag 1. Høringssvar 1. Naturstyrelsen

8 2. Kjeld Hansen, Tyreløkke 72, 4622 Havdrup (jordejer)

9

10 3. Region Sjælland

11

12 4. Gefion

13

14 5. Danmarks Jægerforbund Vedr. Gl. Havdrup Mose Det foreslås, at man ser på muligheden for brugen af vandrensende planter, eks.vis mellem vejene og mosen således, at en forurening + overgødskning med næringssalte m.m. minimeres. Generelt for alle aktuelle steder Frem for høslet menes det, at afgræsning, især med får og geder, vil være at foretrække. Af hensyn til Stor Vandsalamander, hvor den forefindes og især hvor den gerne skulle etablere sig, er det nødvendigt at monitere, hvilke og hvor mange prædatorer der forefindes og som kan true den. Dette under hensyn til dens mulighed for at få fodfæste. I alle områder og især hvor Sortternen ønskes tilbage, menes det meget vigtigt, at man ser på antallet af Krage-/Skadefugle + Vandrotter/Mink. Disse prædatorer er skyld i tilbagegangen af enkelte arter, endog at mange arter er forsvundet fra flere områder. Herfor kan det blive nødvendigt med en regulering af disse arter.