Placebo er hjernens apotek AF ANNE RANDBY TOFT, JOURNALIST FOTO AF ASBJØRN SAND
|
|
- Silje Bjerregaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Placebo er hjernens apotek AF ANNE RANDBY TOFT, JOURNALIST FOTO AF ASBJØRN SAND
2 Tidligere blev man ofte stemplet som godtroende, hvis man oplevede en positiv effekt af at spise placebo-medicin. Professor Lene Vase har med sin doktorafhandling påvist, at placebo derimod ligger i vores forventninger til den behandling, vi får, og i den relation, vi har til sundhedspersonalet. Hun håber, den nye viden kan hjælpe patienter med at få endnu mere ud af den behandling, de får i sundhedsvæsnet. Når vi får medicin, er vores oplevelse af en behandling enten en medspiller eller en modspiller. For når vi behandles for sygdom, handler det nemlig ikke kun om, hvor godt vi tager imod den medicin eller behandling, som sundhedsvæsnet giver os. Det handler i høj grad også om, hvilke forventninger og forestillinger, vi har til medicinens virkning, og om den relation, vi har til den, der behandler os. Sådan lyder det fra Lene Vase, der er professor MSO i neurovidenskabelig psykologi ved Aarhus Universitet, hvor hun især forsker i placebo og nocebo-effekter. Hun er samtidig nyudklækket doktor i medicin med en doktordisputats, der bl.a. har undersøgt, hvilke psykologiske og neurobiologiske mekanismer, der ligger bag, når en patient reagerer positivt på placebo. Samtidig har hun påvist, at de dobbeltblindede randomiserede forsøg, som forskere laver for at påvise evidens for et medicinpræparats virkning, trænger til at få et nyt syn på den gruppe patienter, der reagerer positivt på den såkaldte snydemedicin. Formålet med hendes forskning er, at vi i højere grad får tænkt placebo-effekten ind i den behandling, patienterne får i sundhedsvæsenet. For når forventninger til behandlingen og relationen mellem læge og patient tænkes ind, så kan den syge ofte få meget mere ud af den medicinske behandling. Den placebo-effekt, en patient oplever oveni den farmakologiske virkning, kan man næsten kalde et boost fra hjernen. Placebo handler netop om, hvordan psykologien og neurobiologien hænger sammen. Og det er rigtig interessant fordi sammenhængen er der, og fordi vi kan se, at de ikke bare kan adskilles. Vi kan ikke bare give en medicinsk behandling og være ligeglade med, hvordan patienten opfatter den behandling, hun får, psykologisk. Der er al mulig grund til at tænke det psykologiske ind i det samspil, der er, forklarer Lene Vase. Og hvor man kan forklare placebo med vores positive forventninger til en behandling, som er med til at skubbe behandlingen, og dermed patienten, på rette vej, så er nocebo placeboens kedelige bagside. Nemlig vores forventninger om, at behandlingen nok ikke virker, at smerterne ikke går væk, og at vi får bivirkninger som nærmest går i opfyldelse bare ved forventningens tanke. Alt sammen noget, der afspejles i vores hjerne. Relation kan påvirke behandlingen Der er lavet en lang række forsøg, der underbygger det faktum, at placebo eller nocebo spiller ind, når vi får en medicinsk behandling. Og Lene Vase har bl.a. selv forsket i, hvordan smertepatienter, der behandles med aktive smertepræparater, oplever placebo. Disse forsøg viser, at hvis man giver smertepatienter medicin intravenøst i armen, så giver det én effekt. Men sender man en læge ind, der samtidig fortæller patienten, at den medicin, der gives, har vist sig at afhjælpe smerter signifikant, og taler positivt om behandlingen, så får smertepatienterne en væsentlig større effekt af behandlingen. Dér, hvor det bliver rigtig interessant er, når lægen fortæller patienten, at man stopper den intravenøse smertebehandling uden at gøre det vel at mærke. Så plantes der i patienten en forventning om, at det skal gøre ondt igen. Resultatet er, at patientens smerte ryger helt tilbage til udgangspunktet, forklarer Lene Vase og understreger, at det ikke blot er patientens egen rapportering, der viser det det er også dokumenteret på hjernescanninger. Interview 5 Nr
3 Hvis man giver smertepatienter medicin intravenøst i armen, så giver det én effekt. Men sender man en læge ind, der samtidig fortæller patienten, at den medicin, der gives, har vist sig at afhjælpe smerter signifikant, og taler positivt om behandlingen, så får smertepatienterne en væsentlig større effekt af behandlingen Derfor taler vi om, at placebo kan arbejde med eller imod, og det er det, vi i langt højere grad skal tænke ind i kliniske sammenhænge. For hvis man fx som kræftpatient møder et fortravlet sundhedsvæsen, hvor lægen næsten ikke har tid, eller ikke har nået at læse ens journal, så kan det give en utryghed og forstyrre relationen mellem læge og patient. Hvis man ser det med placebo-briller på, så kan det være med til at arbejde i den forkerte retning, når patienten skal behandles for sin cancer og følgevirkningerne heraf. Placebo er ikke at være godtroende Et af målene med Lene Vases forskning er bl.a. også at gøre op med placeboens negative omdømme. Historisk set har patienter fået alverdens mærkværdige behandlinger som fx åreladninger, hvis positive effekt sandsynligvis kun kan tilskrives placebo. I nyere tid har placebo fået et skær af, at man narrer patienterne, og hvis man som patient reagerede positivt på en kalktablet eller en saltvandsindsprøjtning, så var man en godtroende og letpåvirkelig type. Ifølge Lene Vase stammer den opfattelse fra gammel metaforskning foretaget af placeboforskeren Henry Beecher, der på Harvard Medical School i 1950 erne fandt frem til, at en tredjedel af hans forsøgspersoner var modtagelige for placebo. Hans forskning efterlod en opfattelse af, at placebo er noget, der bor i os som en responder eller et personlighedstræk, der gør os særligt modtagelige. Men det er en forældet og forkert opfattelse, mener Lene Vase. Hans forskning har været med til at give et billede af, at det er en bestemt fraktion af mennesker, der reagerer på placebo. Faktisk havde man en idé om, at de, der reagerede positivt på placebo, var lidt dumme, ofte kvinder og nemme at narre. Så det var omgærdet af noget negativt at reagere på placebo. Men i dag ved vi, at der ikke er belæg for, at der findes en bestemt placebo-responder, der bor i os som et slags personlighedstræk, fortæller Lene Vase. Medicinalfirmaernes udfordring Alligevel hænger den forældede opfattelse stadig ved i visse dele af medicin-forskningen. Derfor har Lene Vase i sin doktorafhandling også set på, hvordan man kan optimere de dobbeltblindede randominerede forsøg, hvor placebo-forsøgsgrupper indgår, for at kontrollere, om medicin har effekt ud over placebo-virkningen. Hendes håb er, at man i fremtiden tager mere moderne briller på, når der udføres medicinforsøg. I dag bliver der i medicinalbranchen stadig lavet forsøg, hvor man fjerner de forsøgspersoner, der reagerer positivt på placebo ud fra tesen om, at de forstyrrer undersøgelsens resultat. Det er der selvfølgelig en lang række problemer med, at man tager en specifik gruppe ud. De såkaldte placebo-respondere bliver jo også Nr Interview
4
5
6 syge og skal behandles i klinisk praksis. Det skulle jo gerne være sådan, at vi udvikler medicinske præparater til alle. Samtidig ser det ud som om, vi på forundelig vis i de seneste år i stigende grad reagerer positivt på placebo, især når man undersøger det på smertepatienter og patienter, der lider af depression. Hvorfor ved man ikke helt endnu, men man diskuterer, om det har betydning, at man i USA er begyndt at reklamere mere for medicin i tv, eller om årsagen er, at mange af de forsøg, hvor medicin holdes op mod placebo i dag, bliver lavet i Afrika og Østeuropa. Her er folk simpelthen mindre vant til at komme på hospitalet og få behandling. Og derfor kan det at komme på hospitalet måske have en placebo-effekt i sig selv, fordi der endelig er nogen, der bekymrer sig om ens helbred. Men vi ved det ikke endnu, udover at vi kan se, at patientens forventninger spiller en rolle, siger Lene Vase. Den stigende placeboeffekt er en åbenlys udfordring for medicinalvirksomhederne, påpeger Lene Vase ikke bare fordi det er blevet sværere for dem at påvise effekt af deres medicin, men også fordi det påvirker branchens motivation til at lave medicinsk forskning. Man kan have det snævre fokus, at det påvirker deres indtjening, men der er også det element, at nogle medicinalfirmaer trækker sig fra at udvikle fx ny smertemedicin, fordi de ikke kan påvise effekt ud over placebo. Det er i sidste ende et problem for patienterne, fordi man bremser udvikling af ny medicin til syge, der faktisk har behov for den. En nødløsning hos lægen I dag bliver placebo-medicin som udgangspunkt kun brugt i forsøg, når man skal påvise effekter af medicin ved at holde det aktive stof op mod et virkningsløst stof som fx kalktabletter eller saltvandsindsprøjtninger. Alligevel møder patienter i et eller andet omfang placebo i sundhedsvæsnet. Lene Vase henviser til en dansk undersøgelse af Hrobjartsson og Norup fra 2003, som viser, at 54 % af hospitalslæger og 86 % af de alment praktiserende læger har udskrevet placebo-medicin inden for det seneste år. Enten som ren placebo, hvor de vidste, at de gav patienten et inaktivt stof eller som uren placebo som fx at give penicillin mod influenza, velvidende, at det nok ikke havde nogen effekt. Lægernes forklaring var ofte, de ønsker at undgå konfrontation med patienterne, og Lene Vase til føjer, at flere undersøgelser viser, at patienterne oplever, at en god konsultation slutter med, at man går hjem med en recept. Det er ikke super-etisk brug af placebo, men lægerne gør det måske for at sætte skub i en proces hos patienten. Men som placebo-forskere ville vi jo aldrig anbefale, at man gør det på den måde. Vi ville sige: Det centrale er, hvordan patienten oplever behandlingen, så vi kan lige så godt give patienten veldokumenteret medicin i stedet for og samtidig som læge have fokus på, hvordan patienten tænker omkring behandlingen, siger Lene Vase. Placebo-operationer Indtil videre er de fleste placebo-forsøg især lavet på smerte- og Parkinson-patienter og mennesker, der lider af depression. Mens der ganske naturligt ikke er lavet særlig mange forsøg med fx kræftpatienter eller andre patientgrupper. Alligevel flytter grænserne sig hele tiden, fortæller Lene Vase. Et af de mere kontroversielle placebo-studier blev for nyligt offentliggjort i forskningstidsskriftet The Lancet. Studiet viste, at visse hjerteoperationer ikke havde effekt ud over placeboeffekten. Studiet skabte selvsagt røre, for hvordan håndterer sundhedsvæsnet, at der sættes spørgsmålstegn ved effekten af operationer i kranspulsåren, som mange patienter får hver dag? Lene Vase er dog ikke i tvivl om, at det er positivt, at man åbner op for at se på placeboens betydning, også når det gælder operationer. Når man vil lave placebo-operationer, er det ikke fordi, at man vil vise, at det ikke nytter noget at operere, men fordi det er vigtigt at finde ud af, om der er en effekt ud over placebo. For hvad er det, folk reagerer positivt på, og kan vi aktivere den placebo-effekt på andre måder? Er det virkelig nødvendigt at skære i folk med de risici, der er forbundet med det, eller er der en mindre indgribende behandling? Det ved vi reelt ikke, siger hun og fortsætter: I bund og grund handler det om, at vi skal have udbredt viden om, at den samlede behandlingseffekt består af mange ting. Man skal ikke tro, at man bare kan operere stenter i patienters hjerter uden at tænke på patientens forventninger eller udskrive opioid-medicin uden at tænke ind, om patienten tror på, det virker. Det handler om, at sundhedsvæsnet skal gå på to ben og hele tiden tænke i begge dele for at give patienterne det bedste behandlingsresultat. Lene Vase Professor MSO i psykologi, forsker i sammenhængen mellem psykologiske og neurobiologiske mekanismer og har i de seneste 15 år forsket i placebo og nocebo effekter særligt ved kroniske tilstande. Hun forsvarede i marts sin doktordisputats Can insights from placebo and nocebo mechanism studies improve the randomized controlled trial, hvor hun har samlet de seneste 15 års placebo-forskning, bl.a. for at forbedre de tests, man laver for at afdække effekterne af ny medicin samt at optimere de behandlingseffekter patienterne oplever i den kliniske behandling. Interview 9 Nr
Placebo. hvad er det, og hvordan virker det?
side 08 fysioterapeuten nr. 16 oktober 2009 AF: CAND.PSYCH., PH.D. LENE VASE lenevase@psy.au.dk FOTO: ISTOCK hvad er det, og hvordan virker det? Ny viden om placeboeffekten kan føre til en bedre forståelse
Læs mereFarligt? Her er sandheden om smertestillende piller
Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard
Læs mereHypnose: Hokuspokus eller dokumenteret behandling?
INDLAND Hypnose: Hokuspokus eller dokumenteret behandling? Hvad er hypnose egentlig, og hvordan virker det? Få svar på de mest stillede spørgsmål her. - Generelt har man fundet, at hypnose er effektiv
Læs mereSådan tackler du kroniske smerter
Sådan tackler du kroniske smerter 800.000 danske smertepatienter døjer med kroniske smerter, der har varet mere end seks måneder. Smerter kan være invaliderende i hverdagen, men der er meget, du selv kan
Læs mereHovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr
Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr Af: Sybille Hildebrandt, Journalist 8. november 2010 kl. 12:24 Smertestillende håndkøbsmedicin er blevet brugt af millioner af mennesker. Først
Læs mereFremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende
Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle
Læs mereAarhus Universitetshospital
Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily
Læs mereSpørgeskema Dine erfaringer med medicin
Sundhedsudvalget 2008-09 SUU alm. del Bilag 704 Offentligt Spørgeskema Dine erfaringer med medicin Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet
Læs mereJagten på nydelse styrer alt hvad vi laver
Jagten på nydelse styrer alt hvad vi laver Af: Sybille Hildebrandt 14. august 2008 kl. 10:41 Nydelse er drivkraften i alle vores handlinger - vi gør alt for at opnå nydelse, men paradoksalt har vi meget
Læs mereMedicin i alkoholbehandlingen
Medicin i alkoholbehandlingen Vingsted 230518 Ulrik Becker Professor, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital ulrik.becker@hvh.regionh.dk
Læs mereGuide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme
Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest
Læs mereDe to stoffer man typisk taler om i forbindelse med medicinsk cannabis er:
1. Hvad er cannabis? Cannabis, også kaldet hash, pot, marihuana mv. - kommer ofte fra planten Cannabis sativa. Cannabis indeholder mange forskellige aktive stoffer(cannabinoider). De to stoffer man typisk
Læs mereNr årgang Placeboprofessoren
Nr. 7 2018 4. årgang Placeboprofessoren Når neurobiologi møder psykologi, skaber vi den bedste behandling, viser ny doktorafhandling 4 Medlemmerne i MP Pension har meget at glæde sig over KR 9,6 % Fra
Læs mereKemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.
Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling
Læs mereMargit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske
Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.
Læs mereHøringssvar over vejledning vedrørende forsøgsordning med medicinsk cannabis
Lægemiddelstyrelsen Fremsendt pr. e-mail 08-08-2017 EMN-2017-02841 1074376 Thomas Birk Andersen Høringssvar over vejledning vedrørende forsøgsordning med medicinsk cannabis Lægemiddelstyrelsen har fremsendt
Læs mereNy forskning: Sovepiller kan forårsage demens
Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller
Læs mereFiskeolie: Er dine penge spildt?
Fiskeolie: Er dine penge spildt? Omega3-tilskud siges at hjælpe på alt muligt - fra hjerte til hjerne. Men ny forskning rejser tvivl om effekten på hjertet. Se her hvilke. Af Torben Bagge og Trine Steengaard
Læs mereFORKLAR SMERTER TIL BØRN OG SOON TO BE TEENS CA. 11 -
FORKLAR SMERTER TIL BØRN OG SOON TO BE TEENS CA. 11 - KÆRE DU, SOM ER FORÆLDER, BEDSTEFORÆLDER, MOSTER, FASTER, VENINDE, ONKEL ETC. Denne fortælling er skrevet ud fra en sand samtale, som jeg har haft
Læs mereBEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS
BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS Indholdsfortegnelse Kort om behandlings- og sundhedskompasset...4 Den optimale kurs mod din behandling...7 Second opinion...9 Samarbejde med det offentlige...11 Samspil med
Læs mereDeltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg
Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg PANSAID PAracetamol og NSAID i kombinationsbehandling Forsøgsansvarlige: Kasper H. Thybo, læge, ph.d.-studerende, Anæstesiologisk afdeling,
Læs mereHistorie på Museum Ovartaci Nedslag i den psykisk syges historie
Historie på Museum Ovartaci Nedslag i den psykisk syges Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Mange skjuler, at de har det svært, og at de har en psykisk lidelse, da der godt kan være knyttet en følelse
Læs mereNår mor eller far har en rygmarvsskade
Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,
Læs mereSundhed og velfærd gennem viden på højt internationalt niveau
Sundhed og velfærd gennem viden på højt internationalt niveau et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Region Midtjylland PROFESSOR Patientinvolvering hvad er det, hvorfor er det vigtigt og hvad kræver
Læs mereEkstrakter - rammebevillinger
Ekstrakter - rammebevillinger Professor Bente Vilsen Aarhus Universitet Biokemi 4.736.000 kr. Natrium-kalium pumpen sidder i membranen på alle celler og er livsnødvendig for at opretholde deres funktion.
Læs mereDet har længe været kendt, at mange kvinder med leddegigt får det væsentligt bedre, når de bliver gravide. Desværre vender symptomerne oftest tilbage
Det har længe været kendt, at mange kvinder med leddegigt får det væsentligt bedre, når de bliver gravide. Desværre vender symptomerne oftest tilbage nogle måneder efter fødslen. Hvad er forklaringen?
Læs mereET ÅR FRI TIL FORSKNING?
HEALTH PUBLIKATIONSNAVN 1 ET ÅR FRI TIL FORSKNING? En mulighed for studerende på medicinstudiet Forskningsåret Når du læser på medicinstudiet, kan du vælge at tage et år fri til forskning. De fleste studerende
Læs mere- Kom og bliv klogere på Hjerteforeningens forskning. v. Professor, overlæge Gunnar H. Gislason Forskningschef i Hjerteforeningen
1 2 - Kom og bliv klogere på Hjerteforeningens forskning v. Professor, overlæge Gunnar H. Gislason Forskningschef i Hjerteforeningen Hvem er Gunnar? 3 Forskningschef i Hjerteforeningen Professor i hjertesygdomme
Læs mereÆldre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri
Ældre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri De fem geriatriske giganter Instabilitet/ immobilitet Iatrogenitet Intellektuelle og mentale prob. Incontinens Infektion Geriatri?
Læs mereBilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ
Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Baggrund for spørgsmål(ene) Kort beskrivelse af problemfeltet og argumentation for projektets
Læs mereAlternativ Behandling Kræft. Nanna Cornelius Projektleder for Alternativ Behandling dokumentation og udvikling Patient- og Pårørendestøtte
Alternativ Behandling Kræft Nanna Cornelius Projektleder for Alternativ Behandling dokumentation og udvikling Patient- og Pårørendestøtte Agenda Alternativ behandling Definitionen af alternativ behandling
Læs mereDanske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner:
Notat Danske Fysioterapeuter Folketingsvalget 2019 Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner: 1. Direkte adgang til fysioterapi 2. Målrettet og superviseret fysisk træning
Læs mereRAPPORT #2. Overlæge: Unge tror at iprener og panodiler er ufarlige
RAPPORT #2 Overlæge: Unge tror at iprener og panodiler er ufarlige Læger advarer mod piller, som er skyld i både dødsfald og mange alvorlige sygdomme. Kæmpe plakater og reklamer på nettet opfordrer forbrugerne
Læs mere1. Er fedme (bmi > 30) en kronisk sygdom
29. april 2019 blev en af de største undersøgelser omkring barrierer i behandling af overvægt offentliggjort. Undersøgelsen ses i et perspektiv fra både mennesker der lever med og fra sundhedsprofessionelles
Læs mereLinda Jeffery: Det starter med farmaceuten. pharma januar 2013 5
»Virkeligheden er desværre, at nogle patienter cykler meget rundt i systemet. De er i behandling hos flere forskellige specialister, men de har det stadig skidt.,«fortæller Linda Jeffery, Klinik for Multisygdomme.
Læs mereSådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet
Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet
Læs mereHåndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor
Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?
Læs mereEn god behandling begynder med en god dialog
En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,
Læs mereVisitation og behandling af kroniske smertepatienter
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 555 Offentligt Visitation og behandling af kroniske smertepatienter Jette Højsted Specialeansvarlig overlæge Hvorfor skal vi opleve smerter? Vi oplever
Læs mereFedme, hvad kan vi gøre
Fedme, hvad kan vi gøre Hvorfor overvægtige efter vægttab tager på igen. Af Svend Lindenberg. Copenhagen Fertility Center. Et af de store problemer ved vægttab er, at de fleste overvægtige efter en periode
Læs mereHvad mange af os mest af alt behøver, er nogen, som får os til at gøre det, vi kan. Ralph Waldo Emerson
STYRK BORGERE VED ID AF PALLIATIVE BEHOV Inviterende Trine Wulff: Farmaceut, coach, udvikler, underviser og socialøkonomisk iværksætter Hvad mange af os mest af alt behøver, er nogen, som får os til at
Læs mereHelende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning
Helende Arkitektur lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Anne Kathrine Frandsen, arkitekt maa., Ph.d., forsker Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet helende arkitektur Stress:
Læs mereJf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen
Læs mereDILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd
DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand
Læs mereForskning om behandling af depression med Blended Care
Odense 23. februar 2015 Forskning om behandling af depression med Blended Care I perioden fra januar 2016 til udgangen af 2017 gennemføres et videnskabeligt studie i Internetpsykiatrien. Studiet har til
Læs mereTidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing?
Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing? Torben Jørgensen, dr.med. Enhedschef Forskningscenter for Forebyggelse
Læs mereEn tablet daglig mod forhøjet risiko
En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge
Læs merePsykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION
Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom
Læs mereHIV, liv & behandling. Krop og psyke
HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,
Læs mereSiden 2006 har godt danskere været med i et forskningsprojekt om høj levealder og sund aldring sammen med ca amerikanere.
Siden 2006 har godt 1.250 danskere været med i et forskningsprojekt om høj levealder og sund aldring sammen med ca. 3.600 amerikanere. Deltagerne er blevet udvalgt fra familier, hvor mange har opnået en
Læs mereHvad ved vi om HC i Kina?
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Kinesisk Huntingtons Chorea-netværk lanceret Kinesisk HC-netværk er blevet lanceret. En god nyhed
Læs merePublikationen vedrører anmeldte og afgjorte sager fra Region Midtjylland i
INDHOLD Om tallene 2 Anmeldte sager 4 Anerkendelser 6 Offentlige hospitaler 8 Private hospitaler 9 Typer af afgørelser 10 Fordeling efter dækningsområder 12 Fordeling efter erstatningsposter 13 OM TALLENE
Læs mereHvis du er i medicinsk behandling aftales medicinering før operationsdagen og på selve operationsdagen med lægen.
Bedøvelse Før konsultationen Den personlige samtale og et højt informationsniveau er afgørende for, at du kan føle dig tryg gennem hele forløbet. Derfor kommer alle patienter indledningsvis til en forundersøgelse
Læs mereFå problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen
Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse blandt hjernetumorpatienter og pårørende
Spørgeskemaundersøgelse blandt hjernetumorpatienter og pårørende på vegne af HjernetumorForeningen og Initiativgruppen bag Hjernetumordagen v/ Charlotte Haslund læge og onkolog, Aalborg Sygehus Formål
Læs mereEn god behandling begynder med en god dialog
En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog De fleste af os kender den situation, hvor vi efter en samtale med lægen kommer i tanke om alt det, vi ikke fik
Læs mereDanmark behandler børneastma ineffektivt
Danmark behandler børneastma ineffektivt Behandlingen af børneastma sker på vidt forskellige måder i de danske regioner. Det gør, at Danmark er det land i Skandinavien, som bruger flest penge på sygdommen,
Læs mereSamtalen. Lotte Blicher Mørk. Anna Weibull. Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit. Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa
Samtalen. Anna Weibull Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa Diplom NSCPM 2007 Medforfatter DSAMs palliationsvejledning Lotte Blicher Mørk Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit Medforfatter SSTs
Læs mereBehandling af brystkræft efter operation
Patientinformation DBCG 2015-b,t (Paclitaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt
Læs mereForbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?
Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes
Læs mereOmkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær. det er over dobbelt så mange som forventet. Anna Horwitz. Miriam Kolko
Anna Horwitz Læge, ph.d.-stud. Center for Sund Aldring Københavns Universitet Omkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær Miriam Kolko Overlæge, lektor, ph.d. Øjenafdelingen Roskilde Sygehus Medicinske
Læs mereForbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering
Regionshuset Aarhus CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Koncern Kvalitet Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Aarhus N Tel. +45 7841 0003 www.cfk.rm.dk
Læs mereEksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices
Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Lene Moestrup, RN, cand. scient. san. PhD student, University of Southern Denmark Baggrund for
Læs mereBrystløft. Forundersøgelsen: Din tryghed er vores største prioritet:
Brystløft Forundersøgelsen: Ved forundersøgelsen anbefaler vi, at du lader et familiemedlem eller en god veninde deltage, da der er meget information, som efterfølgende kan være svær at huske på. Det er
Læs mereBehandling af brystkræft efter operation
Patientinformation DBCG 2015-d (Docetaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt som
Læs mereAarhus Universitetshospital
Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med gruppeterapi Originaltitel: Behandling af multi-organ
Læs mereSundhedsstyrelsen. Att: Elisabeth Thomsen. Virum, den 2. april 2012. Høringssvar vedr. revurdering af tilskudsstatus for Opioider.
Sundhedsstyrelsen Att: Elisabeth Thomsen Virum, den 2. april 2012. Høringssvar vedr. revurdering af tilskudsstatus for Opioider. Hermed fremsendes høringssvar fra Foreningen Af Kroniske Smertepatienter
Læs mereTo ud af tre ældre med demens eller Parkinsons sygdom bruger mere end fem lægemidler
Danmarks Apotekerforening Analyse 25. juni 2014 To ud af tre ældre med demens eller Parkinsons sygdom bruger mere end fem lægemidler 700.000 danskere bruger mere end fem forskellige lægemidler. Dermed
Læs mere4. Selvvurderet helbred
4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.
Læs mereNy viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller
Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller Med ny præcision kortlægger Århus-forskere hvordan depressionsmedicin virker. Opdagelserne giver håb om at udvikle forbedret depressionsmedicin
Læs mereForskningsprojektets titel Lymfeknudefjernelse i forbindelse med nefroureterektomi på baggrund af tumor i nyrebækkenet eller øverste 2/3 af urinleder.
Deltagerinformation Forskningsprojektets titel Lymfeknudefjernelse i forbindelse med nefroureterektomi på baggrund af tumor i nyrebækkenet eller øverste 2/3 af urinleder. Vi vil spørge, om du vil deltage
Læs mereNational handlingsplan mod muskel- og ledsygdomme
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby Ældreminister Thyra Frank National handlingsplan mod muskel- og ledsygdomme Kære Ellen Trane Nørby og Thyra Frank Tillykke med udnævnelserne til sundhedsminister og ældreminister.
Læs mereFunktionelle Lidelser
Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle
Læs mereUdskyd tidlig demens
Udskyd tidlig demens Hvis du vil holde den frygtede demenssygdom alzheimer fra døren, er det ikke nok med krydsord og hjernegymnastik, som mange tror. Ny forskning, der i sidste uge blev præsenteret på
Læs mere10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost
10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost # 1: Hvis andre giver dig kritik, bliver du virkelig ked af det, og tænker at du ikke kan finde ud af noget som helst! # 2: Hvis du er i et parforhold, er
Læs mereInvolvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak
Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak 1 Præsentation Om projektet Viden fra litteraturen Resultater: Involvering i
Læs mereUndersøgelse for åreforkalkning
TILBUD OM Undersøgelse for åreforkalkning Er du i risiko for hjertekarsygdom? En halv million danskere lever med åreforkalkning, som samtidig er den hyppigste dødsårsag i Danmark. Vi tilbyder nu en dybdegående
Læs mereVaniljegud af Nikolaj Højberg
Vaniljegud af Nikolaj Højberg Morten fik sin diagnose på en mandag. Ikke, at der var noget i vejen med det, det var faktisk mere end rart, for sammen med diagnosen fulgte et arsenal piller, som fik stemmerne
Læs mereN. Phrenicus blokade. Patientinformation
Patientinformation N. Phrenicus blokade Effekten af N. Phrenicus blokade på akutte og kroniske skuldersmerter hos patienter til lobektomi og pneumonektomi. Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling V Deltagerinformation
Læs mereRigshospitalet Abdominalcentret Senfølger til kirurgi
Senfølger til kirurgi Klinisk sygeplejespecialist Hvad er senfølger? Ingen officiel dansk definition på senfølger Senfølger er helbredsproblemer, der opstår under primær behandling og bliver kroniske,
Læs mereAffektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark
Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,
Læs mereMINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS
HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction
Læs mereAlternativ behandling dialogen mellem læge og patient
ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten
Læs mereFedtsugning. Forundersøgelsen: Din tryghed er vores største prioritet:
Fedtsugning Forundersøgelsen: Ved forundersøgelsen anbefaler vi, at du lader et familiemedlem eller en god veninde deltage, da der er meget information, som efterfølgende kan være svær at huske på. Det
Læs mereHovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr 8. november 2010 kl. 11:24
Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr 8. november 2010 kl. 11:24 Smertestillende håndkøbsmedicin er blevet brugt af millioner af mennesker. Først nu er hovedpinepillerne blevet testet
Læs mereÆldre og medicin: vigtige forhold og forbehold
Opsummering Ældre og medicin: vigtige forhold og forbehold Ved vi nok om virkning af medicin til ældre mennesker? IRF s Stormøde 8. februar 2017 Bella Centeret IRF s Stormøde 2017 om ældre og medicin IRF
Læs mereHvilke fordele og ulemper for samspillet mellem læge og patient er der, hvis patienten selv opsøger viden om lægemidler og behandling?
Indlæg til Teknologirådets høring om Viden og information om lægemidler d. 8. juni 2004 Hvilke fordele og ulemper for samspillet mellem læge og patient er der, hvis patienten selv opsøger viden om lægemidler
Læs mereDeltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE
Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE Deltagerinformation Vi anmoder dig hermed om at deltage i forskningsprojektet Søvn og Velvære (SOV), som udføres af Enhed for Psykoonkologi og
Læs mereBehandling af brystkræft
Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Tamoxifen) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)
Læs merePårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer
Pårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer PLANEN Pårørendes emotionelle reaktioner efter erhvervet hjerneskade i familien - knyttet til de forskellige rehabiliteringsfaser fra den
Læs mereLivet behøver ikke være en nedadgående kurve, hvor vi bare venter på, at det hele er slut engang
6 Gerontopsykologi Livet behøver ikke være en nedadgående kurve, hvor vi bare venter på, at det hele er slut engang Foto: Unsplash Når vi bliver ældre, er det naturligt, at vi gør status på livet. Måske
Læs mereAt være pårørende til en kræftpatient
Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens Grønvold, MD, Ph.D., DrMedSci Lone Ross Nylandsted, MD, Ph.D. Program Baggrund
Læs mereDin viden om p-piller er afgørende for din behandling
Din viden om p-piller er afgørende for din behandling Det er en smal sag at få en recept på p-piller af lægen. Alligevel det er en god idé selv at have sine fakta på plads omkring præventionen, inden man
Læs mereFORSKNING I HJERTEFLIMMER HOS HESTE
FAGLIGT Forskning på KU Sund FORSKNING I HJERTEFLIMMER HOS HESTE til gavn for både heste og mennesker HESTENS HJERTE Op til 6 kg i hest på 500 kg Hvilepuls: 28-40 slag pr. minut Maksimal puls: 200-240
Læs mereMINDFULNESS BETALER SIG, NÅR BRYSTKRÆFT GØR ONDT!
MINDFULNESS BETALER SIG, NÅR BRYSTKRÆFT GØR ONDT! Maja Johannsen, PhD, cand.psych., Enhed for Psykoonkologi & Sundhedspsykologi (EPoS), Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital og Psykologisk Institut,
Læs mereHelbredsangst. Patientinformation
Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende
Læs merePOPULATION HEALTH MANAGEMENT
POPULATION HEALTH MANAGEMENT DELING AF PATIENTDATA KMD Analyse Briefing August 2017 ANALYSE: LÆGER MANGLER DATA OM DERES PATIENTER (s.2) ANALYSE: LÆGER OG BORGERE KLAR TIL AT DELE SUNDHEDSDATA (s.4) FIGURER
Læs merePublikationen vedrører anmeldte og afgjorte sager i Region Sjælland i 2015.
INDHOLD Om tallene 2 Anmeldte sager 4 Anerkendelser 5 Offentlige hospitaler 7 Private hospitaler 8 Typer af afgørelser 9 Fordeling efter dækningsområder 11 Fordeling efter erstatningsposter 12 OM TALLENE
Læs mereØjenafdelingen. Jørgen E. Villumsen. Overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Glostrup Hospital VOS 3-2007
Af MORTEN DORNONVILLE DE LA COUR Overlæge, dr.med., FEBO Øjenafdelingen Glostrup Hospital Af Jørgen E. Villumsen Overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Glostrup Hospital 10 Er behandling af øjensygdomme vigtig?
Læs mereAlmen praksis rolle i et sammenhængende
Almen praksis rolle i et sammenhængende sundheds d væsen? Frede Olesen alm. prakt. læge, forskningsleder, professor Forskningsoverlæge, assisterende forskningsleder Plan Første del: Hvad er sammenhæng?
Læs mere