Til Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser. Måltal for erhvervsuddannelser - relevans målt i form af beskæftigelsesfrekvens

Transkript

1 Til Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser Afdelingen for erhvervsfaglige uddannelser Vester Voldgade København V. Tlf Fax CVR nr Måltal for erhvervsuddannelser - relevans målt i form af beskæftigelsesfrekvens Anmodning om udtalelse Undervisningsministeriet forelægger hermed beskæftigelsesfrekvenser for erhvervsuddannelserne for tilsynsåret 2010/2011 målt i form af beskæftigelsesfrekvens i kalenderåret 2009 for elever, som er færdiguddannet i august 2010 Sags nr.: F.251 På grund af den økonomiske situations almindelige påvirkning af beskæftigelsen foreslår ministeriet, at måltallet for beskæftigelsesfrekvens inkl. syge-/barselsfrekvens fastsættes til 0,67. I henhold til 35 i lov om erhvervsuddannelser anmoder ministeriet Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser om en udtalelse herom. Fastsættes måltallet til 0,67, vil det betyde, at beskæftigelsesfrekvensen for færdiguddannede i 2008 ligger under måltallet på 10 uddannelser, jf. tabel 3. Beskæftigelses- og syge-/barselsfrekvensens udvikling over tid for disse uddannelser er illustreret i tabel 4. Dertil er der 10 uddannelser, hvor beskæftigelsesfrekvensen for færdiguddannede i 2008 med anden etnisk baggrund end dansk ligger under måltallet, jf. tabel 8. Beskæftigelses- og syge-/barselsfrekvensen opdelt efter etnicitet for disse uddannelser er illustreret i tabel Det skal bemærkes, at de PGU-elever, der er uddannet på professionshøjskolerne, af tekniske grunde ikke indgår i datamaterialet. Beskæftigelsesfrekvensen for PGU en tegner derfor alene et retvisende billede for færdiguddannede på SOSU-skolerne. Ministeriet har udover beskæftigelsesfrekvensen indhentet frekvenser for syge/barselsorlov, dagpenge (a-kasse) og kontanthjælp. Syge-

2 /barselsfrekvensen indgår som tidligere i den samlede beskæftigelsesfrekvens. 2 Baggrund Ministeriet anvender beskæftigelsesfrekvens som parameter for måling af erhvervsuddannelsernes relevans og som indikator for effekten af erhvervsuddannelsessystemet. Måltallet fastsættes årligt af ministeriet efter drøftelse med REU. På baggrund af måltallet 0,75 for tilsynsåret 2009/2010 har ministeriet været i dialog med faglige udvalg for de syv uddannelser, som havde beskæftigelsesfrekvenser under 0,75, samt med faglige udvalg for de seks uddannelser, hvor beskæftigelsesfrekvensen for færdiguddannede med anden etnisk baggrund end dansk lå under måltallet. Resultatet af denne dialog har været, at de faglige udvalg for de pågældende uddannelser har taget initiativer, som skal resultere i en øget frekvens, eller har godtgjort, at der er mange færdiguddannede, som fortsætter i videre uddannelse eller bliver selvstændige efter endt uddannelse, hvorfor de ikke figurerer som beskæftigede. Beskæftigelsesfrekvensen er opgjort for uddannelser, hvor der i det enkelte år er minimum 15 personer, der har fuldført uddannelsen, og for uddannelser, hvor der over den femårige observationsperiode er minimum 25 personer, der har fuldført uddannelsen. En nærmere beskrivelse af den analysemetode, der er anvendt til opgørelse af beskæftigelsesfrekvenser, fremgår af bilag 1. Tidsperspektivet for årets opgørelse og analyse af beskæftigelsesfrekvenser fremgår af nedenstående figur: Elever færdiggør erhvervsuddannelse. - Opgørelse via atp-indbetalinger af beskæftigelsesfrekvens for de færdiguddannede elever. - April: sidste atp-indbetaling til opgørelse af beskæftigelsesfrekvens for August: opgørelse af beskæftigelsesfrekvens færdig. - September: måltal for beskæftigelsesfrekvens fastsættes for kommende tilsynsår.

3 3 Data indeholder endvidere oplysninger om etnicitet. Det betyder, at det i uddannelser med mere end 15 færdiguddannede årligt med anden etnisk baggrund end dansk er muligt at se beskæftigelsesfrekvens samlet såvel som for de to grupper hver især. Opgørelsesmetoden fremgår af bilag 2a. Frekvenser for videreuddannelse fremgår af bilag 3a og 3b. Med videreuddannelse forstås uddannelse, hvortil eleven modtager SU. Det betyder, at videregående uddannelse og ungdomsuddannelse er medtaget, mens eksempelvis efteruddannelse i AMU-regi og anden arbejdsgiverbetalt videreuddannelse ikke indgår i datamaterialet. Det skal bemærkes, at opgørelsesmetoden for videreuddannelsesfrekvenser er forskellig fra opgørelsesmetoden for de øvrige frekvenser og alene er en indikator på omfanget af videreuddannelse. Den præcise opgørelsesmetode fremgår af bilag 2b. Slutteligt indeholder datamaterialet som noget nyt oplysninger om, hvorvidt de færdiguddannede er blevet selvstændige. Frekvenser for selvstændige fremgår af bilag 4. Opgørelsesmetoden for selvstændighedsfrekvenser er ligeledes alene en indikator på omfanget af selvstændige. Det er ikke undersøgt, om eleverne er blevet selvstændige inden for den branche, hvor de er uddannede. Den præcise opgørelsesmetode fremgår af bilag 2c. Materialet Beskæftigelsesfrekvens 2009 for eud kan findes på ministeriets hjemmeside under Uddannelse, Erhvervsuddannelser, Styring og ansvar, Tilsyn eller via følgende link: %20ansvar/Tilsyn.aspx BESKÆFTIGELSESFREKVENSER (TABEL 1-4) For yderligere dokumentationen, definitioner og databeskrivelser i forbindelse med tabel 1-4 henvises til bilag 2d. Uddannelserne er i tabel 1 opdelt i intervaller på 0,1 og er beregnet som en sammenlægning af beskæftigelsesfrekvensen og syge- /barselsfrekvensen. Tabel 1. Beskæftigelses- og syge/barselsfrekvens 2009 for færdiguddannede Beskæftigelsesfrekvens inkl. syge- /barselsfrekvens Antal EUD i intervallet 0,91-1, ,81-0, ,71-0, ,61-0, ,51-0,60 5 0,00-0,50 2

4 4 Antal EUD med færre end 15 færdiguddannede i 2008 (beskæftigelsesfrekvens ikke opgjort) 24 Tallene viser, at beskæftigelsesfrekvenserne primært er grupperet i intervallet 0,71-0,90. Dette er en ændring i forhold til sidste år, hvor frekvenserne fortrinsvis var grupperet i intervallet 0,81-1,01. På baggrund af det fastsatte måltal for tilsynsåret vil ministeriet tage kontakt til de faglige udvalg for de uddannelser, der har en lavere beskæftigelsesfrekvens end måltallet. Dette vil ske med henblik på en drøftelse af årsagerne til den relativt lave frekvens og af, hvilke initiativer der skal iværksættes, for at beskæftigelsesfrekvensen for de færdiguddannede kan stige til et acceptabelt niveau. Endvidere vil ministeriet tage kontakt til de faglige udvalg for de uddannelser, hvor beskæftigelsesfrekvensen for færdiguddannede med anden etnisk baggrund end dansk ligger under måltallet også selvom den samlede beskæftigelsesfrekvens måtte ligge over måltallet. Uddannelserne til tagdækker, web-integrator, fotograf, film- og tvproduktionsuddannelsen, skov- og naturtekniker, beklædningshåndværker og PAU (PGU), der i tabel 2 er markeret med rødt, er de syv uddannelser, som Undervisningsministeriet var i kontakt med i 2009 pga. en lav beskæftigelsesfrekvens for færdiguddannede i Uddannelserne til murer, labaratorietandtekniker, frisør, teknisk designer, generel kontoruddannelse og sundhedsservicesekretær, der er markeret med blåt, er de seks uddannelser, som Undervisningsministeriet var i kontakt med i 2009 grundet lav beskæftigelsesfrekvens for færdiguddannede i 2007 med anden etnicitet end dansk. Tabel 2. Beskæftigelses/dagpenge/syge-barsel/kontanthjælps-frekvenser for færdiguddannede i Uddannelsesnavn Uddan nelseskode Afslutningsår Beskæftigelsesfrekvens Syge- /barselsfrekvens Beskæftigelsesfrekvens inkl. syge- /barselsfrekvens Dagpengefrekvens Kontanthjælpsfrekvens 1110 Smedeuddannelsen ,76 0,03 0,79 0,16 0, Skibsmekanikeruddannelsen Skibsmontøruddannelsen ,86 0,02 0,88 0, Formeruddannelsen Skibsbyggeruddannelsen ,77 0,02 0,79 0, Beslagsmedeuddannelsen Industrioperatøruddannelsen ,95 0,02 0,97 0, Overfladebehandler Værktøjsmageruddannelsen ,89 0,02 0,91 0, Finmekanikeruddannelsen ,93 0,01 0,94 0,03 0, køleteknikeruddannelsen ,93 0,01 0,94 0, Industriteknikuddannelsen ,72 0,02 0,74 0,18 0, Antal

5 1195 CNC-teknikuddannelsen Data- og kommunikationsuddannelsen ,85 0,01 0,86 0,08 0, Elektronik- og svagstrømsuddannelsen ,73 0,02 0,75 0, Automatik- og procesuddannelsen ,85 0,02 0,87 0, Personbefordringsuddannelsen ,96 0,03 0,99 0, Auto- og autoelektrouddannelsen ,81 0,02 0,83 0,08 0, Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen ,84 0 0,84 0, Lastvognsmekanikeruddannelsen ,84 0,01 0,85 0, Karrosserismedeuddannelsen ,82 0,03 0,85 0, Lufthavns operatør Cykel-og motorcykeluddannelsen ,79 0,01 0,8 0, Postuddannelsen ,78 0 0,78 0, Flymekanikeruddannelsen ,84 0 0,84 0, Ædelsmedeuddannelsen ,62 0 0,62 0, Metalsmedeuddannelsen Maritime håndværksfag, udd. til ,58 0 0,58 0,1 0, Plastmageruddannelsen ,83 0,04 0,87 0,04 0, Hospitalsteknisk assistentuddannelse ,9 0,05 0, Procesoperatøruddannelsen ,92 0 0,92 0, Tagdækkeruddannelsen ,62 0,07 0,69 0, Mureruddannelsen ,65 0,03 0,68 0, Forsyningsoperatør struktør og brolæggeruddannelsen ,78 0,03 0,81 0,09 0, Træfagenes byggeuddannelse ,64 0,03 0,67 0,18 0, Ædelstensfatter Ædelmetalstøber Glarmesteruddannelsen ,86 0 0,86 0, Snedkeruddannelsen ,65 0,02 0,67 0, Maskinsnedkeruddannelsen ,76 0,03 0,79 0, VVS-uddannelsen ,75 0,04 0,79 0, Teknisk isolatøruddannelsen Elektrikeruddannelsen ,74 0,01 0,75 0, Byggemontagetekniker ,5 0,02 0,52 0,12 0, Skorstensfejeruddannelsen ,89 0,05 0,94 0, Ejendomsserviceassistentuddannelsen ,99 0 0,99 0,01 0, Bygningsmaleruddannelsen ,7 0,09 0,79 0,16 0, Elektronikoperatør Vognmaleruddannelsen ,73 0,03 0,76 0, Web integrator ,47 0,03 0,5 0, Skiltemaleruddannelsen ,69 0,1 0,79 0, Bogbinderuddannelsen Serigrafuddannelsen Mekaniker ,76 0,02 0,78 0, Grafisk trykkeruddannelsen ,73 0,05 0,78 0, Digital mediauddannelse ,69 0,01 0,7 0, Fotografuddannelsen ,57 0,1 0,67 0,

6 1525 Mediegrafikeruddannelsen ,72 0,03 0,75 0,12 0, Film- og tvproduktionsuddannelsen ,65 0,05 0,7 0, Chaufføruddannelsen ,89 0,03 0,92 0, Lager- og terminaluddannelsen ,82 0,03 0,85 0,09 0, Redderuddannelsen ,01 1, Sikkerhedsvagtuddannelsen Planteskolegartner ,71 0,13 0,84 0,1 0, Væksthusgartneruddannelsen ,76 0,05 0,81 0, Anlægsgartneruddannelsen ,68 0,03 0,71 0, Dyrepasseruddannelsen ,72 0,02 0,74 0,13 0, Veterinærsygeplejerskeuddannelsen ,86 0,08 0,94 0, Landbrugsuddannelsen ,85 0,05 0,9 0, Skov- og naturtekniker ,73 0,02 0,75 0,13 0, Mejeristuddannelsen ,84 0,02 0,86 0, Industrislagteruddannelsen ,65 0,01 0,66 0,14 0, Greenkeeper Tarmrenseruddannelsen Detailslagteruddannelsen ,81 0,04 0,85 0, Ferskvareassistent Køkkenassistentuddannelsen ,8 0,07 0,87 0,06 0, Serviceassistentuddannelsen ,9 0,05 0,95 0, Tjeneruddannelsen ,72 0,07 0,79 0,08 0, Receptionistuddannelsen ,81 0,04 0,85 0,04 0, Gastronomuddannelsen ,77 0,04 0,81 0,06 0, Bager, konditor og chokolade ,81 0,05 0,86 0, og konfektureas 1740 Optometrist (optiker)uddannelsen ,87 0,07 0,94 0, Urmageruddannelsen Laboratorietandtekniker ,49 0,08 0,57 0,11 0, Tandklinikassistentuddannelsen ,74 0,1 0,84 0,08 0, Frisøruddannelsen ,75 0,09 0,84 0,04 0, Kosmetikeruddannelsen ,67 0,08 0,75 0,06 0, Pottemageruddannelsen Beklædningshåndværkeruddannelsen ,45 0,09 0,54 0, Boligmonteringsuddannelsen ,46 0,11 0,57 0,17 0, Ortopædistuddannelsen Skomageruddannelsen Teater- og udstillingsteknisk assistentuddann 1890 Teknisk designeruddannelsen ,61 0,05 0,66 0, Generel Kontoruddannelse ,62 0,07 0,69 0,31 0, Kontoruddannelse m/specialer ,88 0,04 0,92 0, Finansuddannelsen ,96 0,01 0,97 0, Handelsuddannelse med specialer ,79 0,03 0,82 0, Sundhedssekretær ,63 0,1 0,73 0,15 0, Kontorservice Kundekontaktcenter ,63 0,06 0,69 0, Detailhandelsuddannelsen med ,82 0,04 0,86 0, specialer 2002 Pædagogisk assistentuddannelse (PGU) ,59 0,06 0,65 0,06 0,

7 2003 Social- og sundhedshjælper ,86 0,05 0,91 0,02 0, Social- og sundhedsassistent ,82 0,07 0,89 0,02 0, PGU-merit ,86 0,05 0,91 0, Faglært landmand ,67 0,03 0,7 0,02 0, Lokomotivfører ,96 0 0,96 0, Frekvenserne er beregnet på baggrund af atp-indbetalinger i perioden fra året efter endt uddannelse og til og med Tabel 3. Beskæftigelses/dagpenge/syge-barsel/kontanthjælpsfrekvenser for de uddannelser, som i 2009 ligger under 0,67. Uddannelsesnavn 7 Uddannelseskode Afslutningsår Beskæftigelsesfrekvens Syge- /barselsfrekvens Beskæftigelsesfrekvens inkl. syge- /barselsfrekvens Dagpengefrekvens Kontanthjælpsfrekvens 1280 Ædelsmedeuddannelsen ,62 0 0,62 0, Maritime håndværksfag, udd. til ,58 0 0,58 0,1 0, Byggemontagetekniker ,5 0,02 0,52 0,12 0, Web integrator ,47 0,03 0,5 0, Industrislagteruddannelsen ,65 0,01 0,66 0,14 0, Laboratorietandtekniker ,49 0,08 0,57 0,11 0, Beklædningshåndværkeruddannelsen ,45 0,09 0,54 0, Boligmonteringsuddannelsen ,46 0,11 0,57 0,17 0, Teknisk designeruddannelsen ,61 0,05 0,66 0, Pædagogisk assistentuddannelse ,59 0,06 0,65 0,06 0, (PGU) Tabel 4. Udviklingen i beskæftigelsesfrekvens for erhvervsuddannelser færdiggjort i årene , som i 2009 ligger på en beskæftigelses- og syge- /barselsfrekvens under 0,67. Uddannelsesnavn Uddan nelseskode Afslutningsår Beskæftigelsesfrekvens Syge- /barselsfrekvens Beskæftigelsesfrekvens inkl. syge- /barselsfrekvens Dagpengefrekvens Kontanthjælpsfrekvens 1280 Ædelsmedeuddannelsen ,62 0 0,62 0, Ædelsmedeuddannelsen ,67 0,12 0,79 0, Ædelsmedeuddannelsen ,64 0,06 0,7 0, Ædelsmedeuddannelsen ,68 0,04 0,72 0, Ædelsmedeuddannelsen ,65 0,06 0,71 0, Antal Antal 1315 Maritime håndværksfag, udd. til ,58 0 0,58 0,1 0, Maritime håndværksfag, udd. til ,72 0,02 0,74 0,06 0, Maritime håndværksfag, udd. til ,7 0,02 0,72 0,07 0, Maritime håndværksfag, udd. til ,76 0,01 0,77 0, Maritime håndværksfag, udd. til ,76 0,03 0,79 0, Byggemontagetekniker ,5 0,02 0,52 0,12 0, Byggemontagetekniker ,67 0,03 0,7 0,1 0, Byggemontagetekniker ,75 0,01 0,76 0,06 0, Web integrator ,47 0,03 0,5 0,

8 1465 Web integrator ,54 0,06 0,6 0,12 0, Web integrator ,57 0,03 0,6 0,18 0, Industrislagteruddannelsen ,65 0,01 0,66 0,14 0, Industrislagteruddannelsen ,76 0,05 0,81 0,06 0, Industrislagteruddannelsen ,77 0,05 0,82 0,11 0, Industrislagteruddannelsen ,86 0,06 0,92 0,07 0, Industrislagteruddannelsen ,79 0,07 0,86 0,07 0, Laboratorietandtekniker ,49 0,08 0,57 0,11 0, Laboratorietandtekniker ,74 0,07 0,81 0, Laboratorietandtekniker ,65 0,12 0,77 0,14 0, Laboratorietandtekniker ,72 0,07 0,79 0, Laboratorietandtekniker ,7 0,12 0,82 0,06 0, Beklædningshåndværkeruddannelsen ,45 0,09 0,54 0, Beklædningshåndværkeruddannelsen ,6 0,06 0,66 0, Beklædningshåndværkeruddannelsen ,59 0,08 0,67 0,1 0, Beklædningshåndværkeruddannelsen ,56 0,09 0,65 0,1 0, Beklædningshåndværkeruddannelsen ,57 0,09 0,66 0,13 0, Boligmonteringsuddannelsen ,46 0,11 0,57 0,17 0, Boligmonteringsuddannelsen ,61 0,11 0,72 0,09 0, Boligmonteringsuddannelsen Boligmonteringsuddannelsen ,64 0,05 0,69 0, Boligmonteringsuddannelsen ,77 0,07 0,84 0,09 0, Teknisk designeruddannelsen ,61 0,05 0,66 0, Teknisk designeruddannelsen ,79 0,04 0,83 0,07 0, Teknisk designeruddannelsen ,79 0,05 0,84 0,06 0, Teknisk designeruddannelsen ,76 0,04 0,8 0,08 0, Teknisk designeruddannelsen ,76 0,05 0,81 0,1 0, Pædagogisk assistentuddannelse ,59 0,06 0,65 0,06 0, Pædagogisk assistentuddannelse ,61 0,07 0,68 0,04 0, Pædagogisk assistentuddannelse ,59 0,08 0,67 0,05 0,04 312

9 VIDEREUDDANNELSE (TABEL 5) For yderligere dokumentationen, definitioner og databeskrivelser i forbindelse med tabel 5 henvises til bilag 2b. Tabel 5. Udviklingen i videreuddannelsesfrekvens for erhvervsuddannelser færdiggjort i årene , som i 2009 ligger på en beskæftigelses- og syge- /barselsfrekvens under 0,67. Uddannelseskodningsår Uddannelsesnavn Afslut- Uddannelses- Antal frekvens 1280 Ædelsmedeuddannelsen , Ædelsmedeuddannelsen , Ædelsmedeuddannelsen , Ædelsmedeuddannelsen , Maritime håndværksfag, udd. til , Maritime håndværksfag, udd. til , Maritime håndværksfag, udd. til , Maritime håndværksfag, udd. til , Web integrator , Web integrator , Byggemontagetekniker , Byggemontagetekniker , Industrislagteruddannelsen , Industrislagteruddannelsen , Industrislagteruddannelsen , Industrislagteruddannelsen , Laboratorietandtekniker , Laboratorietandtekniker , Laboratorietandtekniker , Laboratorietandtekniker , Beklædningshåndværkeruddannelsen , Beklædningshåndværkeruddannelsen , Beklædningshåndværkeruddannelsen , Beklædningshåndværkeruddannelsen , Boligmonteringsuddannelsen , Boligmonteringsuddannelsen Boligmonteringsuddannelsen , Boligmonteringsuddannelsen , Teknisk designeruddannelsen , Teknisk designeruddannelsen , Teknisk designeruddannelsen , Teknisk designeruddannelsen , Pædagogisk assistentuddannelse (PGU) , Pædagogisk assistentuddannelse (PGU) ,

10 SELVSTÆNDIGE (TABEL 6). For yderligere dokumentationen, definitioner og databeskrivelser i forbindelse med tabel 6 henvises til bilag 2c. Tabel 5. Udviklingen i selvstændige for erhvervsuddannelser færdiggjort i årene , som i 2009 ligger på en beskæftigelses- og syge-/barselsfrekvens under 0,67. Uddannel- Uddannelsesnavn Afslut- Selvstændig- Antal seskode ningsår frekvens 1280 Ædelsmedeuddannelsen , Ædelsmedeuddannelsen , Ædelsmedeuddannelsen , Ædelsmedeuddannelsen , Maritime håndværksfag, udd. til , Maritime håndværksfag, udd. til , Maritime håndværksfag, udd. til , Maritime håndværksfag, udd. til , Byggemontagetekniker , Byggemontagetekniker , Web integrator , Web integrator , Industrislagteruddannelsen , Industrislagteruddannelsen , Industrislagteruddannelsen , Industrislagteruddannelsen , Laboratorietandtekniker , Laboratorietandtekniker , Laboratorietandtekniker , Laboratorietandtekniker , Beklædningshåndværkeruddannelsen , Beklædningshåndværkeruddannelsen , Beklædningshåndværkeruddannelsen , Beklædningshåndværkeruddannelsen , Boligmonteringsuddannelsen , Boligmonteringsuddannelsen , Boligmonteringsuddannelsen , Boligmonteringsuddannelsen , Teknisk designeruddannelsen , Teknisk designeruddannelsen , Teknisk designeruddannelsen , Teknisk designeruddannelsen , Pædagogisk assistentuddannelse (PGU) , Pædagogisk assistentuddannelse (PGU) ,

11 ETNICITET (TABEL 7-10). For yderligere dokumentationen, definitioner og databeskrivelser i forbindelse med tabel 7-10 henvises til bilag 2a. Tabel 7. Beskæftigelses- og syge/barselsfrekvens for færdiguddannede i 2008 med anden etnicitet end dansk (1 = anden etnicitet end dansk). Uddannelsesnavn Uddannelseskode Afslutnin gsår Etnicitet Beskæftigelsesfrekvens Syge/barsel s- frekvens Beskæftigelsesfrekvens inkl. syge- /barselsfrek vens for personer med anden etnicitet end dansk 11 Dagpengefrekvens Kontanthjælpsfrekvens 1110 Smedeuddannelsen ,75 0,05 0, Skibsbyggeruddannelsen ,, Industrioperatøruddannelsen ,93 0,03 0, Overfladebehandler ,, Værktøjsmageruddannelsen ,, køleteknikeruddannelsen ,, Industriteknikuddannelsen ,69 0,03 0, CNC-teknikuddannelsen ,, Data- og kommunikationsuddannelsen ,87 0 0, Elektronik- og svagstrømsuddannelsen ,, Automatik- og procesuddannelsen ,, Personbefordringsuddannelsen ,89 0,07 0, Auto- og autoelektrouddannelsen ,6 0,03 0, Lastvognsmekanikeruddannelsen ,, Karrosserismedeuddannelsen ,7 0,08 0, Lufthavns operatør ,, Cykel-og motorcykeluddannelsen ,, Postuddannelsen ,, Ædelsmedeuddannelsen ,, Metalsmedeuddannelsen ,, Plastmageruddannelsen ,, Hospitalsteknisk assistentuddannelse ,, Procesoperatøruddannelsen ,, Tagdækkeruddannelsen ,, Mureruddannelsen ,45 0,12 0, struktør og brolæggeruddannelsen ,, Træfagenes byggeuddannelse ,53 0,02 0, Glarmesteruddannelsen ,, Snedkeruddannelsen ,, Maskinsnedkeruddannelsen ,, VVS-uddannelsen ,69 0,14 0, Teknisk isolatøruddannelsen ,, Elektrikeruddannelsen ,61 0,01 0, Byggemontagetekniker ,, Antal

12 1445 Ejendomsserviceassistentuddannelsen ,, Bygningsmaleruddannelsen ,59 0,04 0, , Vognmaleruddannelsen ,, Web integrator ,, Skiltemaleruddannelsen ,, Bogbinderuddannelsen ,, Mekaniker ,79 0,05 0, Grafisk trykkeruddannelsen ,, Fotografuddannelsen ,, Mediegrafikeruddannelsen ,, Film- og tvproduktionsuddannelsen ,, Chaufføruddannelsen ,, Lager- og terminaluddannelsen ,64 0,03 0, Redderuddannelsen ,, Planteskolegartner ,, Væksthusgartneruddannelsen ,, Anlægsgartneruddannelsen ,, Dyrepasseruddannelsen ,, Veterinærsygeplejerskeuddannelsen ,, Landbrugsuddannelsen ,, Skov- og naturtekniker ,, Mejeristuddannelsen ,, Industrislagteruddannelsen ,, Tarmrenseruddannelsen ,, Detailslagteruddannelsen ,, Ferskvareassistent ,, Køkkenassistentuddannelsen ,84 0,04 0, Serviceassistentuddannelsen ,87 0,09 0, Tjeneruddannelsen ,, Receptionistuddannelsen ,, Gastronomuddannelsen ,69 0,07 0, Bager, konditor og chokolade ,, og konfektureas 1740 Optometrist (optiker)uddannelsen ,, Urmageruddannelsen ,, Laboratorietandtekniker ,49 0,15 0, Tandklinikassistentuddannelsen ,59 0,12 0, Frisøruddannelsen ,56 0,25 0, Kosmetikeruddannelsen ,, Beklædningshåndværkeruddannelsen ,, Skomageruddannelsen ,, Teknisk designeruddannelsen ,54 0,01 0, Generel Kontoruddannelse ,54 0,02 0, Kontoruddannelse m/specialer ,82 0,06 0, , Finansuddannelsen ,94 0,02 0, Handelsuddannelse med specialer ,59 0,06 0, , Sundhedssekretær ,49 0,04 0, Kontorservice ,, Kundekontaktcenter ,,

13 1952 Detailhandelsuddannelsen med ,80 0,05 0, , specialer 2002 Pædagogisk assistentuddannelse ,54 0,13 0, Social- og sundhedshjælper ,88 0,05 0, Social- og sundhedsassistent ,80 0,06 0, PGU-merit ,, Faglært landmand ,72 0,00 0,72 0,00 0, Lokomotivfører ,, Tabel 8. Beskæftigelses- og syge/barselsfrekvens for færdiguddannede i 2008 med anden etnicitet end dansk (1 = anden etnicitet end dansk) for de uddannelser, som i år 2009 ligger under måltallet 0,67. Uddannelsesnavn Uddannelseskode Afslutningsår Etnicitet Beskæftigelsesfrekvens Syge- /barselsfrekvens Beskæftigelsesfrekvens inkl. syge- /barselsfrekvens for personer med anden etnicitet end dansk Dagpengefrekvens Kontanthjælpsfrekvens 1230 Auto- og autoelektrouddannelsen ,6 0,03 0, Mureruddannelsen ,45 0,12 0, Træfagenes byggeuddannelse ,53 0,02 0, Elektrikeruddannelsen ,61 0,01 0, Bygningsmaleruddannelsen ,59 0,04 0, , Laboratorietandtekniker ,49 0,15 0, Teknisk designeruddannelsen ,54 0,01 0, Generel Kontoruddannelse ,54 0,02 0, Handelsuddannelse med specialer ,59 0,06 0, , Sundhedssekretær ,49 0,04 0, Tabel 9. Beskæftigelses- og syge/barselsfrekvens for færdiguddannede i 2008 med dansk etnicitet (0 = dansk etnicitet). Uddannelsesnavn Uddannelseskode Afslutnin gsår Etnicitet Beskæftigelsesfrekvens Syge/barsel s- frekvens Beskæftigelsesfrekvens inkl. syge/barselsfrekvens for personer med dansk etnicitet Dagpengefrekvens Kontanthjælpsfrekvens 1110 Smedeuddannelsen ,76 0,03 0, Skibsmekanikeruddannelsen ,, Skibsmontøruddannelsen ,86 0,02 0, Formeruddannelsen ,, Skibsbyggeruddannelsen ,, Beslagsmedeuddannelsen ,, Industrioperatøruddannelsen ,95 0,02 0, Overfladebehandler ,, Værktøjsmageruddannelsen ,91 0,02 0, Finmekanikeruddannelsen ,93 0,01 0, Antal Antal

14 1180 køleteknikeruddannelsen ,92 0,02 0, Industriteknikuddannelsen ,72 0,02 0, CNC-teknikuddannelsen ,, Data- og kommunikationsuddannelsen ,85 0,01 0, Elektronik- og svagstrømsuddannelsen ,72 0,01 0, Automatik- og procesuddannelsen ,86 0,02 0, Personbefordringsuddannelsen ,97 0, Auto- og autoelektrouddannelsen ,83 0,02 0, Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen ,84 0 0, Lastvognsmekanikeruddannelsen ,84 0,01 0, Karrosserismedeuddannelsen ,85 0,02 0, Lufthavns operatør ,, Cykel-og motorcykeluddannelsen ,8 0,01 0, Postuddannelsen ,8 0 0, Flymekanikeruddannelsen ,84 0 0, Ædelsmedeuddannelsen ,72 0 0, Metalsmedeuddannelsen ,, Maritime håndværksfag, udd. til ,58 0 0, Plastmageruddannelsen ,82 0,04 0, Hospitalsteknisk assistentuddannelse ,91 0,06 0, Procesoperatøruddannelsen ,92 0,01 0, Tagdækkeruddannelsen ,65 0,07 0, Mureruddannelsen ,66 0,03 0, Forsyningsoperatør ,, struktør og brolæggeruddannelsen ,79 0,02 0, Træfagenes byggeuddannelse ,64 0,03 0, Ædelstensfatter ,, Ædelmetalstøber ,, Glarmesteruddannelsen ,85 0 0, Snedkeruddannelsen ,66 0,03 0, Maskinsnedkeruddannelsen ,75 0,03 0, VVS-uddannelsen ,76 0,04 0, Teknisk isolatøruddannelsen ,, Elektrikeruddannelsen ,74 0,01 0, Byggemontagetekniker ,52 0 0, Skorstensfejeruddannelsen ,89 0,05 0, Ejendomsserviceassistentuddannelsen ,99 0 0, Bygningsmaleruddannelsen ,71 0,10 0, Elektronikoperatør ,, Vognmaleruddannelsen ,76 0,03 0, Web integrator ,48 0,03 0, Skiltemaleruddannelsen ,72 0,1 0, Bogbinderuddannelsen ,, Serigrafuddannelsen ,, Mekaniker ,76 0,02 0, Grafisk trykkeruddannelsen ,75 0,05 0, Digital mediauddannelse ,69 0,01 0, Fotografuddannelsen ,53 0,11 0, Mediegrafikeruddannelsen ,73 0,03 0, Film- og tv ,62 0,05 0,

15 produktionsuddannelsen 1560 Chaufføruddannelsen ,89 0,03 0, Lager- og terminaluddannelsen ,84 0,03 0, Redderuddannelsen ,01 1, Sikkerhedsvagtuddannelsen ,, Planteskolegartner ,73 0,1 0, Væksthusgartneruddannelsen ,74 0,06 0, Anlægsgartneruddannelsen ,68 0,03 0, Dyrepasseruddannelsen ,72 0,02 0, Veterinærsygeplejerskeuddannelsen ,87 0,07 0, Landbrugsuddannelsen ,85 0,05 0, Skov- og naturtekniker ,73 0,02 0, Mejeristuddannelsen ,87 0,01 0, Industrislagteruddannelsen ,63 0,01 0, Greenkeeper ,, Tarmrenseruddannelsen ,, Detailslagteruddannelsen ,81 0,04 0, Ferskvareassistent ,, Køkkenassistentuddannelsen ,8 0,08 0, Serviceassistentuddannelsen ,91 0,04 0, Tjeneruddannelsen ,73 0,07 0, Receptionistuddannelsen ,8 0,04 0, Gastronomuddannelsen ,77 0,04 0, Bager, konditor og chokolade ,81 0,05 0, og konfektureas 1740 Optometrist (optiker)uddannelsen ,88 0,06 0, Urmageruddannelsen ,, Laboratorietandtekniker ,48 0 0, Tandklinikassistentuddannelsen ,79 0,1 0, Frisøruddannelsen ,76 0,08 0, Kosmetikeruddannelsen ,68 0,08 0, Pottemageruddannelsen ,, Beklædningshåndværkeruddannelsen ,45 0,1 0, Boligmonteringsuddannelsen ,46 0,11 0, Ortopædistuddannelsen ,, Skomageruddannelsen ,, Teater- og udstillingsteknisk ,, assistentuddann 1890 Teknisk designeruddannelsen ,63 0,06 0, Generel Kontoruddannelse ,65 0,09 0, Kontoruddannelse m/specialer ,88 0,04 0, , Finansuddannelsen ,96 0,01 0, Handelsuddannelse med specialer ,80 0,03 0, , Sundhedssekretær ,64 0,11 0, Kontorservice ,, Kundekontaktcenter ,63 0,06 0, , Detailhandelsuddannelsen med ,82 0,04 0, , specialer 2002 Pædagogisk assistentuddannelse ,60 0,05 0, Social- og sundhedshjælper ,86 0,05 0, Social- og sundhedsassistent ,83 0,07 0, PGU-merit ,88 0,05 0, , Faglært landmand ,67 0,03 0, Lokomotivfører ,96 0,00 0, ,

16 Tabel 10. Beskæftigelses- og syge/barselsfrekvens for færdiguddannede i 2008 med dansk etnicitet (0 = dansk etnicitet) for de uddannelser, som i år 2008 ligger under måltallet 0,67. Uddannelsesnavn Uddannelseskode Afslutningsår Etnicitet Beskæftigelsesfrekvens Syge/barsel s- frekvens 16 Beskæftigelsesfrekvens inkl. syge/barselsfrekvens for personer med dansk etnicitet Dagpengefrekvens Kon- Antal tant- hjælps- fre- kvens 1315 Maritime håndværksfag, udd. til ,58 0 0, Byggemontagetekniker ,52 0 0, Web integrator ,48 0,03 0, Fotografuddannelsen ,53 0,11 0, Industrislagteruddannelsen ,63 0,01 0, Laboratorietandtekniker ,48 0 0, Beklædningshåndværkeruddannelsen ,45 0,1 0, Boligmonteringsuddannelsen ,46 0,11 0, Pædagogisk assistentuddannelse ,60 0,05 0, Med venlig hilsen Mads-Peter Jannings Fuldmægtig Direkte tlf Mads-Peter.Jannings@uvm.dk

17 BILAG Model for systematisk overvågning af erhvervsuddannelsernes relevans udtrykt gennem beskæftigelsesfrekvens. Baggrund Der er permanent fokus på alle uddannelsers relevans og aktualitet. I erhvervsuddannelsessystemet sikres dette formål ved, at aftagerne af de færdiguddannede i regi af det faglige udvalg for hver enkelt EUD selv har det fagligt indholdsmæssige ansvar for udvikling af uddannelserne. Med regeringens filosofi om øget fokus på outputstyring er der imidlertid behov for at supplere de faglige udvalgs og ministeriets overvågning af uddannelsernes effekt. Til dette formål har ministeriet besluttet at anvende beskæftigelsesfrekvenser for den enkelte uddannelse som indikator, opgjort på den måde, som det fremgår af AER s rapport fra marts 2003 om erhvervsuddannedes beskæftigelse efter endt uddannelse. Dette valg understøtter ministeriets tilsynskoncept, som fokuserer tilsynsindsatsen ud fra kriterier om risiko og væsentlighed. Initiativet imødekommer den kritik, som Statsrevisorerne har rejst af ministeriets og dermed også parternes faglige styring af erhvervsuddannelserne. Model På baggrund af årlige opgørelser af frekvenser for beskæftigelse, syge/barselsorlov, dagpenge (a-kasse) samt kontanthjælp for samtlige erhvervsuddannelser fastsætter UVM, efter rådgivning fra REU, i september måned en konkret frekvens (talværdi mellem 0,0 og 1,0 evt. lige over 1,0 i det omfang personer arbejder mere end fuld tid) for det senest tilgængelige år, som anvendes som udtryk for en erhvervsuddannelses aktualitet og relevans. Ministeriet anvender den fremkomne opdeling af uddannelser sammen med en række andre data - som grundlag for tilsyn med enkeltuddannelser, primært i form af opfølgningsmøder med de pågældende faglige udvalg med henblik på konsekvenser for uddannelsen. Opgørelserne udarbejdes af AER og atp via træk på data fra EASY-P (elever og uddannelsestype) og atp (indbetalinger af atp-bidrag). Oplysninger til rådighed Statistikmaterialet rummer oplysninger fra en 5-årig periode, opdelt på enkeltår og på aggregeret niveau, om beskæftigelsesfrekvenser mv. for de erhvervsuddannede i det første hele kalenderår efter endt uddannelse. Beskæftigelsesfrekvensen for 2009 dækker således over elever, der har afsluttet en erhvervsuddannelse i 2008.

18 De anvendte definitioner stammer fra AER-rapporten om erhvervsuddannede og deres beskæftigelse efter endt uddannelse fra marts Antallet af færdiguddannede er inden for visse uddannelser så lavt, at det ikke vil være statistisk forsvarligt at medtage dem i opgørelsen af beskæftigelsesfrekvenser. Den nedre grænse er sat til 15 færdiguddannede pr. år eller 25 færdiguddannede over en 5-årig periode. Beskæftigelsesfrekvensen for en række af disse små eller nye uddannelser vil således alene optræde i den aggregerede 5-års-oversigt, men ikke i oversigten for det enkelte år. Enkelte uddannelser vil end ikke figurere i den aggregerede oversigt. Disse uddannelser udgør en særlig småfagsproblemstilling og vil skulle behandles særskilt i form af kontakt mellem UVM og det faglige udvalg uanset beskæftigelsesfrekvensen. Videreuddannelse og selvstændige Færdiguddannede, som er i gang med at videreuddanne sig (på SU), og selvstændige, som har valgt ikke at indbetale atp, er omfattet af formålet med en erhvervsuddannelse. Frekvenserne for videreuddannelse og som noget nyt frekvenserne for selvstændige kan følges i datamaterialet med et års forsinkelse i forhold til beskæftigelsesfrekvensen. Derfor kan der være uddannelser, som umiddelbart har en relativt lav beskæftigelsesfrekvens, men hvor tallet dækker over, at der er flere, som er i gang med videreuddannelse eller er selvstændige.

19 BILAG 2a. 19 Dokumentation statistikopgave for Undervisningsministeriet 2010 Supplerende statistik hvor etnisk baggrund indgår som parameter. Statistikopgaven består af opgørelser af beskæftigelsesfrekvenser mv. for erhvervsuddannede i forskellige grupperinger. Der er i alt 14 forskellige tabeller/faner i vedlagte excel fil. Tabellerne er navngivet som vist nedenfor. Tabellerne indeholder beskæftigelsesfrekvenser, syge/barselsfrekvenser, dagpengefrekvenser, kontanthjælpsfrekvenser og antal elever opgjort pr. undergruppe. Opgørelsesniveau Tabelnavn/fane Uddannelse, etnicitet Tabel 8 agg Uddannelse, regi og etnicitet Tabel 9 agg Udannelse, køn og etnicitet Tabel 10 agg Uddannelse, alder og etnicitet Tabel 11 agg Uddannelse, regi, køn og etnicitet Tabel 12 agg Uddannelse, regi, alder og etnicitet Tabel 13 agg Uddannelse, speciale og etnicitet Tabel 14 agg afslutningsår, uddannelse og etnicitet Tabel 8 afslutningsår, uddannelse, regi og etnicitet Tabel 9 afslutningsår, uddannelse, køn og etnicitet Tabel 10 afslutningsår, uddannelse, alder og etnicitet Tabel 11 afslutningsår, uddannelse, regi, køn og etnicitet Tabel 12 afslutningsår, uddannelse, regi, alder og etnicitet Tabel 13 afslutningsår, uddannelse, speciale og etnicitet Tabel 14 De syv første tabeller/faner indeholder frekvensopgørelser for hele perioden, de resterende er opgjort pr afslutningsår. Datagrundlag Datagrundlaget består af uddannelsesoplysninger vedrørende elever som har fuldført en erhvervsuddannelse (som defineret i erhvervsuddannelsesloven) i perioden fra 2004 til 2008, og oplysninger om efterfølgende ATP-indbetalinger for disse elever. Fuldførte elever er defineret som elever, som har afsluttet deres uddannelse med en af afslutningsårsagskoderne eller Uddannelsesoplysningerne stammer dels fra AER s register, og er dermed primært baseret på Undervisningsministeriets EASY-P register og dels fra UNI-C, for så vidt angår SOSU-uddannelser og andre specifikke uddannelser, som ikke fremgår fra AER s register med hensyn til afslutningskoder. Bemærk, at uddannelserne modtaget fra UNI-C kun vedrører elever afsluttet i årene Oplysninger vedr. etnisk baggrund stammer fra Danmarks Statistik, udtrukket juni 2010.

20 Datagrundlaget indeholder udelukkende oplysninger om personer, som på tidspunktet for dannelsen af uddannelsesoplysninger var registreret som aktive i cpr-registeret. Dermed indgår personer som er døde, udvandrede eller ukendte i cpr-registeret ikke. 20 Variable Beskæftigelsesfrekvens, dagpengefrekvens, syge/barselsfrekvens og kontanthjælpsfrekvens opgøres på individniveau på baggrund af størrelsen af pensionsindberetninger til ATP. Der indbetales bidrag til ATP i forbindelse med beskæftigelse og i forbindelse med perioder, hvor der modtages forskellige overførselsindkomster. Bidragsbetalingen til ATP er gradueret efter den enkeltes beskæftigelsesomfang eller omfanget af overførselsindkomstmodtagelse. Derfor kan indbetalingerne anvendes som et mål for beskæftigelsesomfang mv. Ved fuldtidsansættelse indbetales fuldt ATP-bidrag i forbindelse med beskæftigelse, og beskæftigelsesgraden er derfor 1,0. Hvis den enkelte har perioder uden beskæftigelse eller perioder med deltidsbeskæftigelse vil ATP-indbetalingerne i forbindelse med beskæftigelse være mindre. Beskæftigelsesfrekvensen beregnes derfor som forholdet mellem den faktiske bidragsbetaling i forbindelse med beskæftigelse og det fulde bidrag. Det samme gør sig gældende for de øvrige frekvenser. Der er ingen øvre grænse for beskæftigelsesfrekvens. Hvis den enkelte eksempelvis har to deltidsjob kan beskæftigelsesfrekvensen overstige 1,0. Erhvervsuddannede som ikke har indbetalinger til ATP i perioden indgår med 0,0 i beregningen af frekvenserne. En beskæftigelsesfrekvens under 1,0 indikerer, at den pågældende i en del af perioden har været deltidsbeskæftiget eller uden beskæftigelse typisk på grund af sygdom, barsel, orlov eller ledighed eller at de i en del af perioden har været under videreuddannelse eller selvstændige. Det skal bemærkes, at løn i forbindelse med sygdom eller barsel ikke kan skelnes fra løn i forbindelse med arbejde i opgørelse af beskæftigelsesfrekvens. Derfor kan overenskomstmæssige forskelle på sektorer bevirke, at barsels- og sygdomsperioder har større betydning for niveauet for beskæftigelsesfrekvens på nogle områder end for andre. Udbetalinger af sygedagpenge er indeholdt i syge/barselsfrekvensen. Nedenstående skema viser hvilke indkomster og overførselsindkomster der indgår i beregningen af de opgjorte frekvenser: beskæftigelsesfrekvens, dagpengefrekvens, syge/barselsfrekvens og kontanthjælpsfrekvens. Frekvens Ydelse Indbetaler Lønindtægt (over 9 timer ugentligt) arbejdsgiveren Beskæftigelsesfrekvens Sygedagpenge fra arbejdsgiveren

21 21 Dagpengefrekvens Arbejdsløshedsdagpenge Aktiveringsydelse Aktiveringsydelse, når tilkendt efter de regler der a-kassen var gældende indtil 1/7-03 Syge-/barselsfrekvens Sygedagpenge fra kommunen kommunen Introduktionsydelse, når kommunen har overtaget ansvaret for de pågældende udlændinge før Kontanthjælp og beskæftigelsestillæg under virksomhedspraktik Kontanthjælpsfrekvens kommunen Ledighedsydelse Revalideringsydelse Tabt arbejdsfortjeneste og supplerende ydelse ved ledighed i forbindelse med pasning af handicappet barn Frekvenserne er beregnet på baggrund af ATP-indbetalinger i perioden fra året efter endt uddannelse frem til og med året før statistikopgaven. Således indgår i statistikopgaven for 2010 fem års mulige ATPindbetalinger ( ) for erhvervsuddannede fra 2004, og ét års mulige ATP-indbetalinger for erhvervsuddannede fra 2008 (ATP 2009). Derfor er beskæftigelsesfrekvenserne for de enkelte årgange ikke helt sammenlignelige. I den forbindelse er det vigtigt at bemærke, at beskæftigelsesfrekvensen og dermed også de øvrige frekvenser er påvirket af mange faktorer, og må derfor fortolkes med varsomhed. Især er det vigtigt at tage højde for at konjunkturudviklingen påvirker beskæftigelsen. Derfor må også tages hensyn til niveauet for samtlige erhvervsuddannedes beskæftigelse i fortolkningen af data. For grupper (f.eks. given uddannelse, regi, etnicitet), hvor der i det enkelte år er mindre end 15, som har fuldført uddannelsen eller grupper, hvor der over den femårige observationsperiode er mindre end 25 som har fuldført uddannelsen opgøres af validitetsmæssige årsager ingen frekvenser. Bemærk i øvrigt, at summen af de fire beregnede frekvenser ikke nødvendigvis er 1. Samtlige opgørelser af frekvenser er foretaget pr. uddannelse. Uddannelserne er defineret på baggrund af den firecifrede hoveduddannelseskode. For koder som ikke længere er aktive er foretaget en konvertering til aktive koder. Opgørelserne opdeles desuden på regi. Der anvendes tre grupper ordinært uddannede, restlæreuddannede og skolepraktikuddannede. Ordinært uddannede er erhvervsuddannede, som har påbegyndt og fuldført deres uddannelse i ordinær praktik. Restlæreuddannede er erhvervsuddannede, som har påbegyndt uddannelse i skolepraktik og fuldført samme uddannelse i en restlæreaftale. Skolepraktikuddannede er erhvervsuddannende, som har fuldført uddannelse i skolepraktik. Disse elever kan have påbegyndt deres uddannelse enten i ordinær aftale eller i skolepraktik.

22 Yderligere opdeles på køn og på alder ved tidspunktet for uddannelsens fuldførelse. 22 Særligt i disse statistikker opdeles, der yderligere på etnisk baggrund (dansk / udenlandsk eller efterkommer heraf). I excelfilerne indgår variablen etnicitet, 1=anden etnisk herkomst end dansk, 0=dansk herkomst. Ligesom i forbindelse med statistikopgaven i 2009 er der opgjort beskæftigelsesfrekvens mv. for de enkelte specialer. Disse opgørelser må betragtes som vejledende, da der ikke er foretaget konvertering af specialerne til aktive specialer, men udelukkende konvertering af hoveduddannelseskoden.

23 BILAG 2b. 23 Dokumentation statistikopgave for Undervisningsministeriet 2010 Særlig opgørelse over videreuddannelse Statistikopgaven består af opgørelser af videreuddannelsesfrekvenser for erhvervsuddannede i forskellige grupperinger. Der er i alt 14 forskellige tabeller/faner i vedlagte excel-fil. Tabellerne er navngivet som vist nedenfor. Tabellerne indeholder videreuddannelsesfrekvenser og antal elever opgjort pr. undergruppe. Opgørelsesniveau Tabelnavn/fane Uddannelse Tabel 15 agg uddannelse og regi Tabel 16 agg uddannelse og køn Tabel 17 agg uddannelse og alder Tabel 18 agg uddannelse, regi, køn Tabel 19 agg uddannelse, regi og alder Tabel 20 agg uddannelse og speciale Tabel 21 agg Afslutningsår og uddannelse Tabel 15 Afslutningsår, uddannelse og regi Tabel 16 Afslutningsår, uddannelse og køn Tabel 17 Afslutningsår, uddannelse og alder Tabel 18 Afslutningsår, uddannelse, regi og køn Tabel 19 Afslutningsår, uddannelse, regi og alder Tabel 20 Afslutningsår, uddannelse og speciale Tabel 21 De syv første tabeller/faner indeholder frekvensopgørelser for hele perioden, de resterende er opgjort pr afslutningsår. Datagrundlag Datagrundlaget består af uddannelsesoplysninger vedrørende elever som har fuldført en erhvervsuddannelse (som defineret i erhvervsuddannelsesloven) i perioden fra Fuldførte elever er defineret som elever, som har afsluttet deres uddannelse med en af afslutningsårsagskoderne eller Uddannelsesoplysningerne (ikke oplysninger vedr. videreuddannelse) stammer fra AER s og UNI-C s register, og er dermed primært baseret på Undervisningsministeriets EASY-P register. Denne del af datagrundlaget er dannet ultimo juni Datagrundlaget indeholder udelukkende oplysninger om personer, som på tidspunktet for dannelsen af uddannelsesoplysninger var registreret som aktive i cpr-registeret. Dermed indgår personer som er døde, udvandrede eller ukendte i cpr-registeret ikke. Data vedrørende videreuddannelse stammer fra Danmarks Statistik. Data fra Danmarks Statistik består af oplysninger om igangværende uddannelse pr. 1. oktober i årene fra og med 2005 til og med Data er om-

24 formet til en indikator på om personer var under uddannelse i de pågældende år. 24 Oplysninger om igangværende uddannelse for 2009 er endnu ikke tilgængelige hos Danmarks Statistik. Derfor indgår personer, som har afsluttet sin erhvervsuddannelse i 2008 ikke i statistikken, men altså alene dem som har afsluttet en uddannelse i Ydermere betyder det, at for personer med uddannelse modtaget fra UNI-C, her beregnes kun på dem som har afsluttet uddannelse i årene 2006 og Variable Videreuddannelsesfrekvens opgøres på baggrund af oplysninger om igangværende uddannelse pr. 1. oktober i årene Disse oplysninger stammer fra Danmarks Statistik. Videreuddannelsesfrekvensen på individniveau er beregnet på følgende måde. Hvis en person i et år var under uddannelse pr. 1. oktober, tæller det som om personen har været under uddannelse hele det pågældende år. Men var personen ikke under uddannelse pr. 1. oktober et givent år, tæller det som om personen slet ikke har været under uddannelse det pågældende år, desuagtet, at personen kan have været i gang med en videreuddannelse i pågældende år. Videreuddannelsesfrekvensen er således ikke en præcis måling af omfanget af videreuddannelse, videreuddannelsesfrekvensen er alene en indikator på omfanget af videreuddannelse. På basis af personernes uddannelsesstatus de enkelte år beregnes nu en uddannelsesfrekvens. Denne beregnes som antal år en person har været under uddannelse / antal mulige år. For personer som har afsluttet sin erhvervsuddannelse i 2004 kan videreuddannelsesfrekvensen således antage værdierne 0, 0.25, 0.5, 0.75 og 1. For personer, som har afsluttet sin erhvervsuddannelse i 2007 kan videreuddannelsesfrekvensen kun have værdierne 0 eller 1. Ud fra disse videreuddannelsesfrekvenser på individniveau beregnes nu en videreuddannelsesfrekvens pr. gruppe som gennemsnittet af frekvenserne på individniveau. For undergrupper, hvor der i det enkelte år er mindre end 15 som har fuldført uddannelsen eller undergrupper, hvor der over den femårige observationsperiode er mindre end 25 som har fuldført uddannelsen opgøres af validitetsmæssige årsager ingen frekvenser. Samtlige opgørelser af frekvenser er foretaget pr. uddannelse. Uddannelserne er defineret på baggrund af den firecifrede hoveduddannelseskode. For koder som ikke længere er aktive er foretaget en konvertering til aktive koder. Opgørelserne opdeles desuden på regi. Der anvendes tre grupper ordinært uddannede, restlæreuddannede og skolepraktikuddannede. Ordi-