Lokal undervisningsplan. Social- og sundhedsuddannelsen

Transkript

1 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Gældende fra 1. marts 2013 Lokal undervisningsplan Trin 2: Social- og sundhedsassistent Erhvervsfaglig fællesindgang: Sundhed, omsorg og pædagogik 1

2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Gældende fra 1. marts 2013 Indholdsfortegnelse Indledning til den lokale undervisningsplan Generelt for skolen Praktiske oplysninger Skolens pædagogiske og didaktiske overvejelser Overordnet bedømmelsesplan Overordnede bestemmelser om vurdering af elevernes kompetencer Elevens og skolens arbejde med den personlige uddannelsesplan og uddannelsesbog Eksamensregler Praktiske oplysninger Mål for social- og social- og sundhedsuddannelsen Kompetencemålene for social- og sundhedsuddannelsen Erhvervsfaglige kompetencer Didaktiske og metodiske overvejelser Kriterier for vurdering af elevernes kompetencer og forudsætninger Generelle regler for adgang Godskrivning for dele af en uddannelse Supplerende tilbud på baggrund af særlige behov Udarbejdelse af og opfølgning på den personlige uddannelsesplan Undervisningen i hovedforløbet social- og sundhedsuddannelsen Fordeling af fag på social- og sundhedsuddannelsen Undervisningens organisering Valgfag Valgfri specialefag Vekselvirkning mellem skoleundervisning og praktikuddannelse Studierettet påbygning Elevens arbejdstid Lærerkvalifikationer Skolepraktik Bedømmelsesplan

3 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Gældende fra 1. marts Bedømmelse af faglige og almene kompetencer Bedømmelse af erhvervsfaglige kompetencer Afsluttende bedømmelse Trin 1 Social- og sundhedshjælperuddannelsen Standpunktskarakterer i grundfag og områdefag Trin Prøver i områdefag/grundfag Trin Afsluttende prøve Trin Afsluttende bedømmelse Trin 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Standpunktskarakterer i grundfag og områdefag Trin Prøver i områdefag/grundfag Trin Afsluttende prøve Trin Oversigt over bedømmelsesform og bedømmelsestidspunkt Præstationsstandarder i områdefag og valgfri specialefag Grundfagsniveauer og bedømmelse af grundfag Bedømmelse i praktikken Eksamensregler Samarbejde med praktikvirksomheden om afholdelse af prøver og udstedelse af bevis Overgangsordninger Læringsaktiviteter Social og sundhedsuddannelsen, Trin Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Trin Trin 2 Skoleperiode Introduktion Tema 1 Mennesket og sundheden Modul 1 Ernæringsmodul Tema 2 Den indlagte patient Trin 2 Skoleperiode Tema 3 Sygdom og sundhed i psykiatrien Trin 2 Skoleperiode Tema 4 Udfordringer i ældreplejen Tema 5 Tema fælles med praksis Trin 2 Skoleperiode Tema 6 Afsluttende projektprøve

4 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Gældende fra 1. marts 2013 Indledning til den lokale undervisningsplan Det fremgår af bekendtgørelsen om erhvervsuddannelser, at erhvervsuddannelserne skal bidrage til udvikling af elevens erhvervsfaglige studieforberedende og personlige kompetencer, under hensyn til arbejdsmarkedets behov, faglig mobilitet samt elevens behov. Det fremhæves, at uddannelsen skal fremme evnen til faglig og social problemløsning, udvikling og initiativ, fleksibilitet og kvalitetssans samt udvikle elevens grundlæggende færdigheder inden for bl.a. læsning, mundtlig og skriftlig kommunikation samt informationsteknologi. Herudover skal uddannelserne i almindelighed bidrage til udvikling af elevens innovative og kreative kompetencer, fremme elevens internatonale kompetencer, bidrage til elevens forståelse for et godt arbejdsmiljø og udvikle miljøbevidsthed. De fastsatte kompetencer opnås gennem vekseluddannelsesforløb, der består af et skolebaseret grundforløb og et hovedforløb, der veksler mellem skole- og praktikperioder. Grundforløbet tilrettelægges ud fra de unges behov, og skolen tilbyder grundforløbspakker med henblik på, at eleven opnår de kompetencemål, der er fastsat for overgang til de enkelte hovedforløb. Undervisningsministeriet fastsætter de nærmere bestemmelser for såvel grundforløb som hovedforløb i uddannelsesbekendtgørelsen til de enkelte fællesindgange og det faglige udvalg fastsætter i uddannelsesordningen det nærmere indhold i det enkelte hovedforløb. De kompetencer, der i henhold til erhvervsuddannelseslovgivningen skal udvikles, gælder det sammenhængende uddannelsesforløb grundforløb og hovedforløb. Det er dog åbenbart, at bestemmelserne for hovedforløbene i overvejende grad har et erhvervsfagligt sigte, hvorfor den brede dannelsesopgave må være tydelig i grundforløbet. Eksempelvis bør udvikling af internationale kompetencer være et tydeligt element i grundforløbet, hvorimod det inddrages, hvor det er relevant i hovedforløbet, eksempelvis i udvikling af tilbuddet om praktik i udlandet i hovedforløbets praktikuddannelse. Nærværende lokale undervisningsplan er udviklet i tæt samarbejde med skolens undervisere, der energisk og engageret har udviklet uddannelsens læringsaktiviteter. Leo F. Hansen Direktør 4

5 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Gældende fra 1. marts Generelt for skolen 1.1. Praktiske oplysninger Skolens adresse: Århus Social- og Sundhedsskole Olof Palmes Allé Århus N Tlf.nr.: Mail: sosu@adm.sosuaarhus.dk Yderligere oplysninger kan findes på skolens hjemmeside: Den lokale undervisningsplan for social- og sundhedsuddannelsen er fastsat af Århus Social- og Sundhedsskole i samarbejde med det Lokale Uddannelsesudvalg for Århus Social- og Sundhedsskole. Undervisningsplanen er fastsat i januar Den lokale undervisningsplan for social- og sundhedsuddannelsen er udarbejdet på baggrund af følgende uddannelsesbestemmelser: Lov om erhvervsuddannelser, LBK nr. 171 af 02/03/2011 med senere ændringer. Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (Hovedbekendtgørelsen), BEK nr af 15/12/2010 med de ændringer, der følger af BEK nr. 363 af 27/04/2011, BEK nr. 738 af 28/06/2012 og BEK nr af 21/12/2012. Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang sundhed, omsorg og pædagogik, BEK nr. 816 af 20/07/2012. Bekendtgørelse om grundfag og centralt udarbejdede valgfag i erhvervsuddannelserne, BEK nr af 16/11/2010. Uddannelsesordning for af den 2. oktober Bekendtgørelse om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser, BEK nr. 863 af 16/08/2012. Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse, BEK nr. 262 af 20/03/ Skolens pædagogiske og didaktiske overvejelser Århus Social- og Sundhedsskole er en erhvervsskole, der uddanner til virke inden for social- og sundhedssektoren og det pædagogiske arbejdsmarked. Skolens pædagogiske grundlag rummer essensen af de bidrag, som skolen ønsker at give såvel til arbejdsmarkedet, den enkelte elev som samfundet som sådant. Uddannelserne forbereder eleverne til at møde borgere i det danske samfund, der bygger på et rummeligt menneskesyn og respekterer enhver som ligeberettiget uanset religion, hudfarve og etnicitet. Et samfund, der forventer at dets borgere mødes med empati, forståelse for forskellighed, et afklaret etisk grundlag og rum for aktiv deltagelse i udvikling af aktuelle tilbud. Uddannelserne bidrager til at udvikle elevernes interesse for og deltagelse i et demokratisk samfund og bidrager til mellemfolkelig forståelse og viden om sundhed. 5

6 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Gældende fra 1. marts 2013 Uddannelserne rummer de særlige problemstillinger, der kendetegner arbejdsmarkedet, dets dilemmaer og udfordringer. Dets begreber, arbejdsmetoder, teknologi og sprog indgår centralt i uddannelserne. Gennem uddannelserne erkender eleverne deres roller i væsentlige opgaveløsninger, den samlede uddannelsesproces sikrer forudsætninger for aktiv deltagelse i fagets udvikling og giver lyst og grundlag for fortsat uddannelse. Skoleundervisningen giver grundlag for udnyttelse af praktikuddannelsestilbuddet. Erfaringer i opgaveløsning opnås i hovedforløbene gennem praktikuddannelsen, der ligeledes inspirerer til fortsat skoleundervisning. Derfor samarbejder skolens med arbejdsmarkedet på mange niveauer og har et indgående kendskab til arbejdsmarkedets udvikling, vilkår og udfordringer. Eleven deltager i en dannelsesproces, hvor der er fokus på kvalitet, refleksion og evne til at håndtere komplekse opgaver og får forudsætninger for at erkende værdier, udvikle relationer og rummelighed. Vi betragter eleven som centrum for skolens aktiviteter. Eleven skal være bærer af skolens værdier i forhold til arbejdsmarkedet og som medborger i det danske samfund. Vi opfatter eleven som den væsentligste samarbejdspartner, der i stigende grad under uddannelsesforløbet tager del i uddannelsens udformning. Mødet med eleven er kernen i skolens arbejde. Derfor er lærerne skolens vigtigste aktører. Lærerne er de primære bidragsydere i skoleundervisningen. o Er ledere af skolens uddannelsestilbud. o Er proceskonsulenter og bidrager såvel med lærerfaglighed som arbejdsmarkedserfaring. o Støtter eleven i udvikling af sin fagprofession. o Er sammen med eleven ansvarlige for udvikling af relationer og bidrager til udvikling af personlige kompetencer. Skolens overordnede didaktiske principper Det er et overordnet didaktisk princip at undervisningen skal tilrettelægges, så den favner skolens pædagogiske grundlag. Didaktikken skal udvikle en bred, dyb og moderne erhvervskundskab. Planlægningen og tilrettelæggelsen af skolens uddannelser skal sikre virksomme elever og fastholde elevernes arbejde i differentierede læringsrum. Læringsrum, der giver mulighed for refleksion, samarbejde, møde med faglighed, skriftlighed og informationsteknologi. 6

7 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Gældende fra 1. marts Overordnet bedømmelsesplan Bedømmelsesplanen har som formål at sikre, at skolen lever op til de krav, der stilles for løbende og afsluttende bedømmelse af elevens udvikling og standpunkt, som det fremgår af hovedbekendtgørelsen for erhvervsuddannelser Skolebedømmelsen skal medvirke til at: Elevens får klargjort sin viden om eget niveau. Eleven bliver bevidst om områder, som kræver forstærket indsats. Eleven bliver inspireret til yderligere læring. Praktiksted og skolesystem informeres om elevens niveau. Skolebedømmelsesplanen består af fire dele, der er nærmere beskrevet for skolens grundforløb og hovedforløb/uddannelser: Den løbende evaluering/bedømmelse. Bedømmelse ved en skoleperiodes afslutning for hovedforløbenes vedkommende. Afsluttende bedømmelse standpunktskarakterer. Eksamen. Eleven vil løbende få en evaluering af sit standpunkt i forbindelse med den daglige undervisning. Evalueringskriterierne fremgår af temabeskrivelserne for de enkelte uddannelser. Eleven og elevens kontaktlærer fastholder derudover fokus på de personlige uddannelsesmål/de personlige kompetencer. Ved hver skoleperiodes afslutning udsteder skolen en skolevejledning til eleven og praktikvirksomhed, hvis en sådan findes. I skolevejledningen fremgår elevens standpunktskarakterer, givet forhold til de fastsatte mål for fagene, ligesom det fremgår, hvis skolen vurderer, at eleven har behov for supplerende skoleundervisning/oplæring i praktikvirksomheden. Der gives en afsluttende standpunktsbedømmelse i de enkelte fag, når de fastsatte undervisningsdele er gennemført. Den afsluttende standpunktskarakter udtrykker elevens standpunkt, i forhold til de fastsatte mål for undervisningen på det tidspunkt, karakteren gives. I slutningen af grundforløbet og de enkelte uddannelser/hovedforløb er der en afsluttende prøve. Derudover er der for hovedforløbenes vedkommende prøver i grundfag/områdefag. Når prøve er aflagt, træder prøvekarakteren i stedet for den tilsvarende standpunktskarakter og indgår i eventuelle gennemsnitsberegninger på elevens uddannelsesbevis. Praktikvirksomheden udsteder en praktikerklæring ved afslutning af hver praktikperiode til elev og skole, indeholdende oplysninger om, hvilke arbejdsområder, eleven har været beskæftiget, om eleven har nået målene for praktikperioden og om eleven har særlige behov i forhold til den efterfølgende skoleundervisning og praktikuddannelse. Når praktiktiden i praktikvirksomheden er afsluttet, afgives den afsluttende praktikerklæring Overordnede bestemmelser om vurdering af elevernes kompetencer I forbindelse med udarbejdelse af elevens personlige uddannelsesplan afklares: 1. Vurdering af elevens kompetencer Formelle kompetencer dokumenteret ved beviser på skoleundervisning og uddannelse. 7

8 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Gældende fra 1. marts 2013 Ikke-formelle kompetencer - realkompetencevurdering af erfaringer fra for eksempel beskæftigelse og deltagelse i foreningsliv/fritidsliv. Nogle ikke-formelle kompetencer kan dokumenteres, andre afdækkes ved samtaler med eleven. Denne vurdering har primært sigte på godskrivning og eventuel afkortelse af uddannelsen. 2. I tilknytning hertil vurderes elevens forudsætninger for at gennemføre uddannelsen. Denne vurdering har primært sigte på at give eleven mulighed for, under vejledning fra skolen, at foretage et realistisk valg af uddannelse. 3. Sammen med eleven vurderes elevens behov for indsatser, der skal sikre elevens mulighed for at gennemføre den ønskede uddannelse, herunder behov for supplerende undervisning, specialpædagogisk støtte, længere tid, tilvalg af faglig/almen karakter og brug af øvrige støttemuligheder. Denne vurdering har primært sigte på at skolen, under medvirken af eleven, afklarer, om eleven har behov for supplerende kvalificering for at kunne gennemføre uddannelsen. Formålet med vurdering af elevens kompetencer er dels at skolen sikrer, at det uddannelsesforløb, eleven vælger, påbegyndes på det rette indgangsniveau og uden dobbeltuddannelse, dels at skolen giver eleven en klar forståelse af egne forudsætninger og behov. Elevens valg af uddannelse foregår under vejledning af skolen. Skolen skal vejlede eleven om uddannelsesmuligheder og de krav, der stilles i uddannelserne, så eleven kan foretage et realistisk valg af uddannelse, niveauer og undervisning. Skolen skal endvidere vejlede eleven om muligheden af at udskifte et fag eller et niveau i et fag. Eleven, skolen og praktikvirksomhed, hvor en sådan findes, er ansvarlige for at følge op på uddannelsesplanen og herunder tage initiativ til eventuel revision, blandt andet på baggrund af den løbende bedømmelse af eleven. Skolen har en overordnet initiativpligt Elevens og skolens arbejde med den personlige uddannelsesplan og uddannelsesbog Elevens personlige uddannelsesplan I tilslutning til, at eleven påbegynder uddannelsen udarbejder elev og skole i fællesskab elevens personlige uddannelsesplan, som skal indeholde oplysninger om den uddannelse, eleven planlægger at gennemføre, herunder: 1) Elevens personlige formål med uddannelsesforløbet. 2) Den undervisning/uddannelse eleven skal gennemføre, herunder eventuel fritagelse for undervisning. 3) Den praktikuddannelse eleven skal gennemføre, herunder eventuel fritagelse fra praktikforløb. 4) Valg af specialefag vælges i løbet af uddannelsen. 5) Oplysning om eventuelt særligt forløb. For grundforløbet skal uddannelsesplanen endvidere indeholde oplysninger om: 1) Grundforløbets forventede varighed, begyndelses- og afslutningstidspunkt. 2) Elevens mål for grundforløbet, herunder elevens uddannelsesønsker eller uddannelsesvalg og eventuelle ønsker om supplerende videreuddannelseskompetence. 3) Den undervisning, eleven har tilmeldt sig, herunder eventuelt projektarbejde og valg af valgfri undervisning. 4) De prøver eleven skal deltage i. 5) Oplysninger om alternativt valg af skoleundervisning, hvis eleven ikke kan fortsætte i den primært ønskede uddannelse. 8

9 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Gældende fra 1. marts 2013 For elever i ny mesterlære skal uddannelsesplanen desuden indeholde: 1) Begyndelses- og afslutningstidspunkt for den grundlæggende praktiske oplæring. 2) Oplysning om hvilket hovedforløb og eventuelt speciale, den praktiske oplæring skal give adgang til, samt oplysning om hvilke erhvervsfaglige, almene og personlige kompetencer, eleven skal opnå inden påbegyndelse af undervisningen i hovedforløbet. 3) Oplysning om hvilken skoleundervisning, eleven eventuelt skal gennemføre som supplement til den praktiske oplæring. 4) Plan for kontakt mellem skole og praktikvirksomhed og den løbende bedømmelse af eleven og skolens medvirken heri. 5) Tidspunkt, lokalitet og fremgangsmåde for den afsluttende kompetencevurdering af eleven i forløbet. 6) Eventuel undervisning fra det tilsvarende grundforløb, der flyttes til hovedforløbet. Som det fremgår af Afsnit 1.4. følger eleven, skolen og eventuelt praktiksted løbende op på uddannelsesplanen og tager initiativ til eventuel revision, hvis der er behov herfor, blandt andet på baggrund af den løbende bedømmelse. Skolen har en overordnet initiativpligt. Elevens uddannelsesbog Skolen forsyner eleven med en uddannelsesbog ved påbegyndelsen af skoleundervisningen. Uddannelsesbogen skal indeholde: 1) De udstedte skolevejledninger og andre beviser for undervisning, eleven har gennemført. 2) De praktikerklæringer, praktikvirksomheden har udstedt. 3) Elevens uddannelsesplan. 4) Andre oplysninger af betydning for elevens uddannelse 5) Reglerne om uddannelsen. 6) Eleven indsætter kopi af eventuel indgået uddannelsesaftale og eventuelle tillæg hertil i uddannelsesbogen. 7) Eleven indsætter beviser og anden dokumentation for den allerede gennemførte del af den obligatoriske uddannelse i form af grundforløbsbevis, skolevejledninger og praktikerklæringer. Eleven bestemmer, om beviser for undervisning, som ikke er obligatorisk i erhvervsuddannelsen, skal medtages i uddannelsesbogen. Disse dokumenter kan erstatte de pågældende dele af uddannelsesplanen, efterhånden som uddannelsesplanen realiseres. 8) Eleven indsætter eventuelle oplysninger om og dokumentation for praktik i udlandet. Uddannelsesbogen er elevens egen og eleven har pligt til at vedligeholde uddannelsesbogen med udstedte beviser og eventuelle revisioner af uddannelsesplanen. Skolen har pligt til at følge op herpå og eventuelt bistå eleven. Eleven skal orientere praktikvirksomheden om uddannelsesbogens indhold. Uddannelsesbogen og de beviser og anden dokumentation, som indgår i uddannelsesbogen, må ikke indeholde oplysninger om fravær eller oplysninger om sociale forhold eller andre følsomme oplysninger Eksamensregler Skolens eksamensreglement er udarbejdet i efter reglerne i Bekendtgørelse om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser og i overensstemmelse med reglerne om de enkelte uddannelser på skolen. a) Anvendelse af hjælpemidler, herunder elektroniske 9

10 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Gældende fra 1. marts 2013 Under prøverne er anvendelse af hjælpemidler, herunder elektroniske, tilladt, medmindre der i reglerne for den enkelte prøve er fastsat begrænsninger i anvendelsen. b) Det anvendte sprog ved prøven Prøverne aflægges på dansk. Prøverne kan aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk, medmindre prøvens formål er at dokumentere eksaminandens færdigheder i dansk. c) Særlige prøvevilkår Institutionen tilbyder særlige prøvevilkår til eksaminander med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til eksaminander med tilsvarende vanskeligheder samt til eksaminander med et andet modersmål end dansk, når institutionen vurderer, at dette er nødvendigt for at ligestille sådanne eksaminander med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau. Procedure for etablering af særlige prøvevilkår: Elever kan ansøge om støttemuligheder til prøverne i områdefag, grundfag og den afsluttende prøve hos skolens funktion for specialpædagogisk vejledning. Ansøgning om støtte skal ske hurtigst muligt efter meddelelse om udtrækning af områdefag og grundfag til prøve. Eleven ansøger samtidig om støtte i forhold til den afsluttende prøve. Ansøgningen vil blive vurderet af skolens funktion for specialpædagogisk vejledning i samråd med eksaminator. Skolens funktion for specialpædagogisk vejledning indkalder herefter den pågældende elev til møde, hvor det afklares af den specialpædagogiske vejleder, om særlige prøvevilkår kan bevilges og i hvilken form. Herefter udarbejder den specialpædagogiske vejleder en skrivelse med angivelse af elevens data og hvilke særlige prøvevilkår, der er bevilget. Af særlige prøvevilkår kan eksempelvis nævnes: Udvidet forberedelsestid Udvidet prøvetid Brug af hjælpemidler. F.eks. til oplæsning af tekst eller andre hjælpemidler, eleven bruger i sin dagligdag. Den specialpædagogiske vejleder sørger for, at eksaminator får 3 eksemplarer af skrivelsen. En til censor, en til eleven og en til eksaminator. Desuden sørger den specialpædagogiske vejleder for, at et eksemplar kommer i elevmappen. d) Brug af egne og andres arbejder En eksaminand, der under en prøve skaffer sig eller giver en anden eksaminand uretmæssig hjælp til besvarelse af en opgave eller benytter ikke tilladte hjælpemidler, skal af institutionen bortvises fra prøven. Opstår der under eller efter en prøve formodning om, at en eksaminand uretmæssigt har skaffet sig eller ydet hjælp, har udgivet en andens arbejde for sit eget eller anvendt eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning, indberettes dette til institutionen. Bliver formodningen bekræftet, bortviser institutionen eksaminanden fra prøven. Institutionen kan i de ovenfor nævnte tilfælde under skærpende omstændigheder beslutte, at eksaminanden skal bortvises fra institutionen i en kortere eller længere periode. I sådanne tilfælde gives en skriftlig advarsel om, at gentagelse kan medføre varig bortvisning. 10

11 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Gældende fra 1. marts 2013 En bortvisning medfører, at en eventuel karakter for den pågældende prøve bortfalder, og at eksaminanden har brugt en prøveindstilling. e) Uregelmæssigheder Forstyrrende adfærd: Udviser en eksaminand forstyrrende adfærd, kan institutionen bortvise eksaminanden fra prøven. I mindre alvorlige tilfælde giver institutionen først en advarsel. Institutionen kan under skærpende omstændigheder beslutte, at eksaminanden skal bortvises fra institutionen i en kortere eller længere periode. I så fald gives en skriftlig advarsel om, at gentagelse kan medføre varig bortvisning. En bortvisning medfører, at en eventuel karakter for den pågældende prøve bortfalder, og at eksaminanden har brugt en prøveindstilling. For sen ankomst til prøven: En prøve er begyndt, når uddelingen af opgaverne er begyndt, når forberedelsesmateriale eller opgavetitel er udleveret til eksaminanden eller, når eksaminanden er blevet bekendt med prøvespørgsmålet eller lignende. En eksaminand, der kommer for sent til en mundtlig prøve, kan få tilbud om at blive eksamineret på et senere tidspunkt, hvis institutionen finder, at forsinkelsen er rimeligt begrundet. Fejl og mangler: Bliver institutionen i forbindelse med en prøve opmærksom på fejl og mangler, der kan udbedres, træffer institutionen, evt. efter drøftelse med bedømmerne eller opgavestillerne, afgørelse om, hvordan udbedringen skal ske. Ved væsentlige fejl og mangler tilbyder institutionen ombedømmelse eller omprøve. Tilbuddet gælder for alle de eksaminander, hvis prøve lider af samme fejl og mangler. Ombedømmelse og omprøve kan ikke resultere i en lavere karakter. Ved fejl og mangler af særlig grov karakter kan institutionen træffe afgørelse om at annullere allerede afholdt prøve og foranstalte en omprøve. Omprøve, der skyldes annullering af den oprindelige prøve kan resultere i en lavere karakter. Institutionen kan tilbageholde bevis, indtil sagen er afgjort. f) Klager Eksaminanden har ret til at indgive en klage over forhold ved prøven. Hvis eksaminanden er undergivet forældremyndighed, kan klagen tillige indgives af forældremyndighedens indehaver. Klagens form og indhold: Klagen skal være skriftlig og begrundet. Klagen kan vedrøre: Prøvegrundlaget, herunder prøvespørgsmål, opgaver og lignende, samt dets forhold til uddannelses mål og krav Prøveforløbet Bedømmelsen Klagefrist og klagebehandling: Klagen indgives til institutionen senest 2 uger efter, at bedømmelsen af prøven er bekendtgjort på sædvanlig måde. Institutionen kan dispensere fra fristen, hvor usædvanlige forhold begrunder det. Til brug for klagesagen skal eksaminanden have udleveret en kopi af den stillede opgave. Institutionen forelægger straks klagen for de oprindelige bedømmere. Udtalelsen fra bedømmerne skal kunne danne grundlag for institutionens afgørelse vedrørende faglige spørgsmål. 11

12 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Gældende fra 1. marts 2013 Institutionen fastsætter en frist på normalt 2 uger for afgivelse af udtalelserne. Klageren skal have lejlighed til at kommentere udtalelserne inden for en frist af normalt 1 uge. Afgørelse af klagen: Afgørelse af klager træffes af institutionen. Afgørelsen træffes på grundlag af bedømmernes faglige udtalelse og klagerens kommentarer til udtalelsen. Afgørelsen, der skal være skriftlig og begrundet, kan gå ud på 1) en ny bedømmelse (ombedømmelse) 2) tilbud om ny prøve (omprøve) eller 3) at klageren ikke får medhold i klagen Kun når bedømmerne er enige om det, kan institutionens afgørelse gå ud på, at klageren ikke får medhold. Institutionen skal straks give klageren og bedømmerne meddelelse om afgørelsen. Klager over retlige spørgsmål: Klage kan indbringes for Undervisningsministeriet, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Ved retlige spørgsmål forstås eksempelvis, at ministeriet kan tage stilling til, om der er foretaget bedømmelse og om prøven er afholdt i overensstemmelse med reglerne for den pågældende prøve. Ministeriet kan ikke tage stilling til den faglige bedømmelse, og kan således ikke ændre en bedømmelse. Fristen for indgivelse af klage over retlige spørgsmål er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt eksaminanden. Klagen indgives til institutionen, skriftligt og begrundet. Institutionen afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist på normalt en uge. Derefter sendes klagen, skolens udtalelse og klagerens kommentarer til Undervisningsministeriet. Ombedømmelse og omprøve: Institutionen udpeger ny censor og eventuelt ny eksaminator til ombedømmelsen eller omprøven. Har Undervisningsministeriet udpeget censor ved den oprindelige prøve, underretter institutionen ministeriet om sin afgørelse af klagesagen, og ministeriet udpeger en ny censor. Besluttes det at foretage ny bedømmelse eller at give tilbud om omprøve, gælder beslutningen alle de eksaminander, hvis eksamen lider af samme mangel. Ombedømmelse eller omprøve skal finde sted snarest muligt. Omprøve kan resultere i en lavere karakter, mens ombedømmelse ikke kan resultere i en lavere karakter. Accepteres tilbud om omprøve som resultat af klagen, og bevis er udstedt, skal institutionen inddrage beviset, indtil prøven er gennemført, og evt. udstede et nyt. g) Identifikation af eksaminanderne Det påhviler eksaminanden at kunne identificere sig. 12

13 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Gældende fra 1. marts Trin 1 Social- og sundhedshjælperuddannelsen Trin 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen(speciale) 2.1. Praktiske oplysninger Medarbejdere s daglige ledelse består af en uddannelseschef og en uddannelsesleder. Ca. 38 undervisere er tilknyttet social- og sundhedsuddannelsen. Underviserne har minimum en mellemlang videregående uddannelse, med relevant pædagogisk overbygning. Undervisere, der underviser i erhvervsrelateret stof, har relevant erhvervserfaring. Der er tilknyttet en stabsfunktion som varetager uddannelsesvejledning, derunder opgaver omkring optag, praktikkoordinering samt mentoropgaver. I skolens elevadministration er medarbejdere specielt tilknyttet social- og sundhedsuddannelsen Mål for social- og social- og sundhedsuddannelsen har som overordnet formål, at eleverne gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder: 1) Borgerrettet og patientrettet sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse 2) Det social- og sundhedsfaglige myndighedsområde 3) Personlig og praktisk hjælp og støtte til egenomsorg 4) Professionel omsorg, pleje og sygepleje 5) Aktivitet i hverdagslivet og rehabilitering 6) Kommunikation, dokumentation, vejledning og instruktion 7) Koordinering, administration og styring Kompetencemålene for social- og sundhedsuddannelsen Kompetencemål for social- og sundhedsuddannelsen er, at eleven efter gennemført uddannelse kan: Trin 1: 1) udøve arbejdet som social- og sundhedshjælper i overensstemmelse med de etiske og lovmæssige regler, der følger med ansvaret som fag- og myndighedsperson, og i overensstemmelse med de fastlagte kvalitetsstandarder, herunder beskrivelser af serviceniveau, der gælder for social- og sundhedshjælperens arbejdsområde, 2) selvstændigt udføre omsorg og pleje samt reagere hensigtsmæssigt på ændringer i borgerens almene sundhedstilstand, 3) udføre praktisk og personlig hjælp til borgere ud fra borgernes evne til egenomsorg, 13

14 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Gældende fra 1. marts ) kende forskel på komplekse og ikke komplekse borgerforløb samt derudfra reagere hensigtsmæssigt i overensstemmelse med eget kompetenceområde i et professionelt samarbejde, 5) i samarbejde med borgeren arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende i udførelsen af de planlagte opgaver, 6) skriftligt og mundtligt anvende et fagsprog, som er dækkende for social- og sundhedshjælperens kompetenceområde, og handle i overensstemmelse med regler om oplysnings- og tavshedspligt samt bruge relevante dokumentationssystemer, 7) benytte kommunikation som et redskab til at skabe et professionelt og tværfagligt handlerum samt til at skabe et konfliktdæmpende og voldsforebyggende miljø, 8) anvende de generelle hygiejniske retningslinjer i forebyggelsen af smittespredning, 9) anvende relevant velfærdsteknologi, 10) understøtte borgeren i sociale, kulturelle, fysiske og kreative aktiviteter med respekt for borgerens ressourcer og selvbestemmelsesret, 11) alene og i samarbejde med andre ud fra fastlagte kvalitetsstandarder, herunder beskrivelser af serviceniveau, identificere, planlægge, udføre og evaluere sine arbejdsopgaver og arbejdsprocesser, 12) i samarbejde med andre udvikle et godt psykisk og fysisk arbejdsmiljø, Trin 2: 13) selvstændigt udøve arbejdet som social- og sundhedsassistent i overensstemmelse med de etiske og lovmæssige regler, der følger med ansvaret som autoriseret sundhedsperson, og i overensstemmelse med de fastlagte kvalitetsstandarder, herunder beskrivelser af serviceniveau, og procedurer for patientsikkerhed, der gælder for social- og sundhedsassistentens arbejdsområde, 14) indgå i en tværprofessionel og tværsektoriel indsats og medvirke til at sikre et sammenhængende patient- og borgerforløb, 15) arbejde med borger- og patientrettet sygdomsforebyggelse og rehabilitering i forhold til de hyppigst forekommende sygdomme og funktionsnedsættelser, 16) med udgangspunkt i social- og sundhedsassistentens arbejdsområde selvstændigt identificere, vurdere, tilrettelægge, udføre og evaluere grundlæggende sygepleje samt reagere hensigtsmæssigt på ændringer i borgerens/patientens psykiske og somatiske sygdomstilstand, 17) varetage medicindispensering og medicinadministration i henhold til gældende lovgivning, 18) anvende de generelle principper for hygiejne og særlige hygiejniske retningslinjer herunder rene rutiner og sterilteknikker samt vejlede borgere, patienter, pårørende og kolleger herom, 14

15 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Gældende fra 1. marts ) skriftligt og mundtligt anvende et fagsprog, som er dækkende for social- og sundhedsassistentens kompetenceområde, og dokumentere den udførte sygepleje i relevante dokumentationssystemer, 20) som led i borgerens/patientens behandlingsforløb gennemføre målrettet kommunikation herunder forberede, afholde, evaluere og dokumentere samtaler, 21) alene og i et tværprofessionelt samarbejde tilrettelægge, gennemføre og evaluere sociale, kulturelle, fysiske og kreative aktiviteter både for enkeltpersoner og grupper herunder aktivt inddrage borgere, patienter og pårørende 22) med udgangspunkt i borgerens behov, arbejdsstedets ressourcer og de fastlagte kvalitetsstandarder, herunder beskrivelser af serviceniveau, identificere, tilrettelægge, udføre, evaluere og følge op på egne og andres arbejdsopgaver, 23) anvende relevant velfærdsteknologi samt deltage ved implementering af ny viden og teknologi, og 24) med udgangspunkt i borgerens/patientens ressourcer og hjælpemidler tilrettelægge sit eget og andres arbejde efter ergonomiske principper, arbejdspladsens arbejdsmiljøregler og sikkerhedsforanstaltninger Erhvervsfaglige kompetencer Erhvervsfaglig kompetence opnås gennem den kombination af viden, færdigheder, faglige vurderinger og etiske overvejelser, der sætter eleven i stand til at handle professionelt inden for det kompetenceområde, uddannelsen retter sig imod. Eleven opnår erhvervsfaglig kompetence gennem en aktiv deltagelse i praktisk og teoretisk undervisning i områdefag, grundfag, valgfri specialefag og valgfag samt gennem udførelse af og refleksion over de daglige arbejdsopgaver i praktikuddannelsen. Eleven skal gennem uddannelsen udvikle erhvervsfaglige kompetencer med henblik på at varetage jobfunktioner inden for sundhedsvæsnet i et arbejdsliv, hvor forandring, omstilling, udvikling og fortsat læring er et vilkår Didaktiske og metodiske overvejelser Elevens erhvervsfaglige kompetencer er omdrejningspunkt i social- og sundhedsuddannelsen og fokus for elevernes læring er en stærk og velfunderet faglighed, som gør dem i stand til professionelt at forstå og håndtere relationer i praksis. Uddannelsen er didaktisk kendetegnet af en praksisnær undervisningstilrettelæggelse, som har udgangspunkt i autentiske praksissituationer og problemstillinger. Der sigtes mod at koble teori og praksis og skabe helhed i elevens forståelse af erhvervsfaglige kompetencer. Refleksion over egen praksis er et redskab hertil. På begge uddannelser veksles der imellem undervisning i klasserum og demonstrationsstuer, learning-in-action. Der varieres imellem forskellige undervisningsformer som forelæsninger, demonstrationer og diskussioner. Der veksles mellem gruppearbejde og individuelt arbejde med både lærerstillede opgaver og opgaver som eleverne selv er med til at formulere. Elevoplæg og elevfremlæggelser indgår i undervisningen. 15

16 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Gældende fra 1. marts 2013 Metodisk indgår Cooperative Learning som element i undervisningen i forskelligt omfang på både trin 1 og trin 2. Gennem Cooperative Learning trænes eleverne i at elever tage et medansvar for undervisningen, og i at være medskaber af et godt læringsmiljø. Eleverne trænes eleverne også gennem metoden i at skulle formulere sig om faglige problemstillinger. På Social- og Sundhedsuddannelsens trin 1 (Social- og Sundhedshjælper) er arbejdet med tværfaglige cases et centralt omdrejningspunkt i undervisningen, bl.a. er det et konkret afsæt i forhold til at hjælpe eleverne med at forbinde viden fra uddannelsens forskellige fag og til at skabe sammenhæng imellem teori og praksis. På Social- og Sundhedsuddannelsens trin 2 (Social- og Sundhedsassistent) er projektarbejde en væsentlig metode, bl.a. fordi arbejdsformen træner eleverne i selv at opsøge viden og definere problemstillinger i tilknytning til arbejdet som Social- og Sundhedsassistent, og den træner eleverne i at skabe overblik og planlægge og prioritere målrettede handlinger inden for Social- og Sundhedsassistentens arbejdsområde Kriterier for vurdering af elevernes kompetencer og forudsætninger Generelle regler for adgang Elever, der har gennemført grundforløbet fra indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik med kompetence til hovedforløbene til Pædagogiske Assistentuddannelse, hospitalsteknisk assistent eller tandklinikassistent har direkte adgang til hovedforløbet, hvis eleven opfylder særlige kompetencemål for optagelse på social- og sundhedsuddannelsen. Adgang til optagelse på hovedforløbet til social- og sundhedsuddannelsen uden forudgående at have erhvervet et grundforløbsbevis - elever, der har: o mindst 1 års uddannelse eller o 1 års arbejdserfaring, der er erhvervet efter undervisningspligtens ophør efter folkeskoleloven, eller o anden relevant erfaring, der svarer til ovennævnte kvalifikationer, herunder kvalifikationer erhvervet i udlandet, Adgang til optagelse på hovedforløbets trin 2, social- og sundhedsassistent elever, der har: o gennemført trin 1, social- og sundhedshjælper, eller o tilsvarende kvalifikationer erhvervet gennem uddannelse eller arbejdserfaring, eller o en kombination heraf af mindst 1 år og 2 måneders varighed, eller o kvalifikationer erhvervet i udlandet, der svarer til ovennævnte kvalifikationer Godskrivning for dele af en uddannelse Ved fastlæggelse af den personlige uddannelsesplan vurderer skolen, om eleven kan godskrives for dele af uddannelsen ud fra: Eksamensbeviser eller anden dokumentation for uddannelse Vurdering af reelle kompetencer i øvrigt. En elev, der har gennemført en del af en uddannelse, eller som kan få godskrevet uddannelsesmæssige forudsætninger på grundlag af reelle eller formelle kompetencer, kan stige på uddannelsen eller uddannelsens trin på baggrund af individuel vurdering af elevens kompetencer. Sker godskrivning på baggrund af uddannelse eller beskæftigelse, som ikke fuldt ud modsvarer indholdet af et undervisningsfag, som eleven har fået fritagelse for, kan skolen kræve, at eleven deltager i den undervisning i faget, som er nødvendig for at nå uddannelsens mål. 16

17 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Gældende fra 1. marts 2013 Skolen kan gøre fritagelse betinget af, at eleven på anden måde erhverver sig kundskaber, som skolen vurderer, er nødvendige for at nå de fastsatte mål for undervisningen. Skolen skal tilbyde eleven undervisning på et højere niveau eller anden relevant uddannelse i stedet for den undervisning, eleven bliver fritaget for. Elever med minimum 1 års erfaring fra området (hjemmeplejen eller plejehjem) vil kunne få afkortet praktikuddannelsen med normalt 50 %. Afkortning af praktikuddannelsen sker på baggrund af dokumentation og konkret vurdering. Elever med minimum 2 års erfaring fra området (hjemmeplejen eller plejehjem) vil kunne få afkortet praktikuddannelsen med minimum 95 %. Afkortning af praktikuddannelsen sker på baggrund af dokumentation og konkret vurdering Supplerende tilbud på baggrund af særlige behov Kompetencevurderingen indebærer stillingtagen til eventuelle supplerende tilbud på baggrund af særlige behov Udarbejdelse af og opfølgning på den personlige uddannelsesplan Elevens uddannelsesplan udarbejdes inden begyndelsen på uddannelsen ved samtale mellem skolen og eleven. Der foretages realkompetencevurdering ved fagperson, hvis der er tvivl om kompetenceniveau. Skolen skal have gennemført en kompetencevurdering af eleven i almindelighed inden 2 uger fra påbegyndelse af undervisningen. Ved hvert skoleforløbs afslutning vurderer lærerne, om eleven har nået målene. Hvis målene ikke er nået, aftales det i samråd med elev og praktikvirksomhed, om eleven skal deltage i supplerende undervisning, gentage dele af en skoleperiode, eller om de manglende kompetencer kan opnås i praktikvirksomheden. Skolen har den overordnede initiativpligt Undervisningen i hovedforløbet social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsen indeholder trinnet: Social- og sundhedshjælper (Trin 1). Uddannelsen afsluttes med specialet: Social- og sundhedsassistent (Trin 2). Trin 1 - social- og sundhedshjælper: Det er en vekseluddannelse med 3 skoleperioder og 2 praktikperioder. Skoleundervisningen varer 24 uger: Hovedforløb social- og sundhedshjælper Trin 1 Uddannelsesstart i skolen Skole 1 11 uger Praktik 1 15 uger Skole 2 11 uger Praktik 2 15 uger Skole 3 2 uger Skole 1 8 uger Hovedforløb social- og sundhedshjælper Trin 1 Forkortet forløb Praktik 1 Skole 2 Praktik 2 Skole 3 15 uger 6 uger 15 uger 10 uger For den enkelte elev kan der efter konkret vurdering ske afkortning eller forlængelse af uddannelsen efter bestemmelserne gengivet i Afsnit

18 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Gældende fra 1. marts 2013 Trin 2 - social- og sundhedsassistent: Det er en vekseluddannelse med 4 skoleperioder og 3 praktikperioder. Skoleundervisningen varer 32 uger: Skole 1 16 uger Hovedforløb for social- og sundhedsassistent Trin 2 (Specialet) Somatisk Skole 2 Psykiatrisk Skole 3 Kommunal Skole 4 praktik 7 uger praktik 6 uger praktik 3 uger 15 uger 15 uger 15 uger Praktikuddannelsen på trin 2 tilrettelægges således at Praktik 1 foregår inden for det somatiske område og udgør 1/3 af den samlede praktiktid. Praktik 2 foregår inden for det psykiatriske område og udgør 1/3 af den samlede praktiktid. Afhængigt af organiseringen af det psykiatriske område foregår den psykiatriske praktik i en region eller i en kommune. Praktik 3 foregår i en kommune inden for den primære sundhedstjeneste og udgør 1/3 af den samlede praktiktid. For den enkelte elev kan der efter konkret vurdering ske afkortning eller forlængelse af uddannelsen efter bestemmelserne gengivet i Afsnit Fordeling af fag på social- og sundhedsuddannelsen Social- og Sundhedshjælper Trin 1 Social- og Sundhedsassistent Trin 2 Skoleundervisning 24 uger Skoleundervisning 32 uger Niveau Varighed Arbejdstimer Niveau Varighed Arbejdstimer Grundfag 8 uger Grundfag 8 uger Dansk Naturfag Engelsk D-niveau E-niveau E-niveau 4 uger 2 uger 2 uger Dansk Naturfag Engelsk C-niveau C-niveau D-niveau 2 uger 4 uger 2 uger Områdefag Social- og sundhedssektoren Pleje og dokumentation Rehabilitering og social- og sundhedsfaglig indsats Psykologi og kommunikation Arbejdsmiljø og ergonomi Præstationsstandard 14 uger Områdefag Præstationsstandard 21 uger Avanceret 2 uger 74 Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation Avanceret 3 uger 111 Avanceret 5 uger 185 Sygepleje Avanceret 5 uger 185 Avanceret 3,5 uger 129,5 Somatisk sygdomslære og farmakologi Avanceret 2,5 uger 92,5 Psykiatrisk sygdomslære og farmakologi Avanceret 1 uge 37 Forebyggelse og rehabilitering Sundhedspædagogik og kommunikation Avanceret 1 uge 37 Valgfri specialefag Avanceret 4 uger 148 Avanceret 3 uger 111 Avanceret 3 uger 111 Avanceret 3 uger 111 Valgfri Specialefag Avanceret 2 uger 74 Valgfag 1 uge 37 Valgfag 1 uge 37 18

19 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Gældende fra 1. marts Undervisningens organisering Social- og sundhedshjælperuddannelsen: Områdefagene og grundfag er fordelt på 2 skoleperioder. Skoleperiode 3 bruges til afsluttende prøve. Social- og sundhedsassistentuddannelsen: Dansk og naturfag er fordelt på de 2 første skoleperioder Engelsk er fordelt på 1. skoleperiode. Områdefag er fordelt på de 3 første skoleperioder. Skoleperiode 4 bruges til afsluttende projektarbejde. Eleven kan erstatte engelsk med naturfag eller dansk på et andet niveau end det angivne normale niveau. Uddannelsesinstitutionen vejleder eleven om fravalg/tilvalg af engelsk i forhold til videreuddannelsesperspektivet. Skolen vejleder eleverne i valg af grundfagsniveauer. I vejledningen indgår betydningen af at tage grundfag på uddannelsens normale niveauer med henblik på muligheden for fortsat uddannelse. For nærmere definition af præstationsniveauer i områdefag og valgfrit specialefag, samt niveauer i grundfag se Afsnit 2.7, Bedømmelsesplan. Under gennemførelsen af en skoleperiode er fagene organiseret i læringsaktiviteter i form af temaer. Hver læringsaktivitet i form af et tema er en selvstændig enhed. De konkrete læringsaktiviteter er beskrevet i Afsnit Valgfag Skolens tilbud om valgfag Social- sundhedshjælperuddannelsen Trin 1 Varighed: 1 uge Ældrepædagogik I Sundhed i teori og praksis I Naturfag for social- og sundhedshjælper Samtalen som dit personlige redskab Omsorg og magt I Socialpædagogik I Innovation for social- og sundhedshjælpere Kulturmødet I Social- sundhedsassistentuddannelsen Trin 2 Varighed: 1 uge Ældrepædagogik II Sundhed i teori og praksis II Naturfag for social- og sundhedsassistenter Coaching som samtaleform Omsorg og magt II Socialpædagogik II Innovation, kreativitet og udvikling af praksis Kulturmødet II Studietur/praktik (arrangeres af eleverne selv) Skolen vejleder eleverne i valg af valgfag henblik på, at de bidrager til elevens generelle kompetenceudvikling og giver mulighed for fordybelse i et fagligt afgrænset felt inden for jobområdet. 19

20 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Gældende fra 1. marts Valgfri specialefag Skolens tilbud om valgfri specialefag Fagnavn Borgere med psykisk sygdom Præstationsstandard Varighed Trin 1 Social- og sundhedshjælper 1 uge Avanceret 1 uge X Palliation 1 Avanceret 1 uge X Trin 2 Social- og sundhedsassistent 2 uger Demens 1 Avanceret 1 uge X Rehabilitering 1 Avanceret 1 uge X Velfærdsteknologi 1 Avanceret 1 uge X Den opererede borger/patient Avanceret 1 uge X Palliation 2 Avanceret 1 uge X Demens 2 Avanceret 1 uge X Rehabilitering 2 Avanceret 1 uge X Velfærdsteknologi 2 Avanceret 1 uge X Organisation og ledelse Avanceret 1 uge X Skolen vejleder eleverne i valg af valgfri specialefag med henblik på at de bidrager til elevens generelle kompetenceudvikling og giver mulighed for fordybelse i et fagligt afgrænset felt inden for jobområdet Vekselvirkning mellem skoleundervisning og praktikuddannelse Ved afslutning af en praktikperiode udsteder praktikstedet en praktikerklæring i samarbejde med eleven. Elev og praktiksted tager i den forbindelse sammen stilling til elevens kompetenceniveau og om eleven har nået målene for praktikperioden. Der angives eventuelle særlige behov med hensyn til efterfølgende skoleundervisning og praktikuddannelse. Når eleven påbegynder skoleperioden, gennemgår kontaktlæreren evt. bemærkninger med eleven, og det afgøres, om der skal iværksættes særlige aktiviteter eller i øvrigt ændres i den personlige uddannelsesplan. Ved en skoleperiodes afslutning udsteder skolen en skolevejledning til eleven og praktikvirksomheden. Skolevejledningen udformes i samarbejde med eleven. Kontaktlæreren og andre undervisere anfører, hvis der er særlige forhold, der skal tages hensyn til i næste praktikperiode, herunder om der er behov for supplerende skoleundervisning/oplæring i praktikvirksomheden. Er det nødvendigt, kontakter skolen praktikvirksomheden. 20

21 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Gældende fra 1. marts Studierettet påbygning Hvis eleven ønsker studierettet påbygning, og dette vil påvirke elevens uddannelsesaftale, kontakter læreren virksomheden for aftale derom Elevens arbejdstid Elevens undervisnings- og arbejdstid er gennem hele hovedforløbet på 37 timer om ugen. Eleverne har mulighed for at arbejde på skolen mandag-fredag fra kl , i weekenden fra kl Adgang i weekenden kræver specielt kort Lærerkvalifikationer Undervisningen på social- og sundhedsuddannelsen varetages af lærere, der som minimum har en mellemlang videregående uddannelse, med relevant pædagogisk overbygning. Undervisere, der underviser i erhvervsrettet stof har relevant erhvervserfaring Skolepraktik kan ikke optage elever i skolepraktik Bedømmelsesplan Bedømmelse af faglige og almene kompetencer Elevens faglige kompetencer evalueres løbende sammen med de faglige mål i forbindelse med de enkelte læringsaktiviteter og den erhvervsfaglige vejledning. Bedømmelseskriterierne fremgår af temabeskrivelserne for de enkelte læringsaktiviteter. Ved hver skoleperiodes afslutning udsteder skolen en skolevejledning til eleven og praktikvirksomhed. Skolevejledningen udformes i samarbejde med eleven og på baggrund af bedømmelsen ved skoleperiodens afslutning. I skolevejledningen bedømmes elevens standpunkt i form af karakterer efter 12-skalaen i forhold til de fastsatte mål i henhold til skolens undervisningsplan. Bedømmelsen er en absolut bedømmelse og underviseren vurderer elevens standpunkt i forhold til fagets mål. Hvis et fag fortsættes på en senere skoleperiode, får eleven en delkarakter, som angiver elevens standpunkt i forhold til den del af faget, der er gennemført. I skolevejledningen anføres endvidere skolens vurdering af elevens eventuelle behov for supplerende skoleundervisning/oplæring i praktikvirksomheden. Skolevejledningen danner baggrund for en eventuel revision af elevens uddannelsesplan. Skolevejledningen gennemgås i samarbejde mellem elev og kontaktlæreren som afslutning på hver skoleperiode. Valgfri specialefag bedømmes Bestået/Ikke bestået. Valgfag evalueres i forbindelse med den løbende bedømmelse. Bedømmelsen af den afsluttende prøve foretages efter 12-skalaen Bedømmelse af erhvervsfaglige kompetencer Evaluering af elevens personlige kompetencer indgår i den løbende evaluering som del af dialogen mellem elev og lærer og som en del af arbejdet med kompetencemålene. Se Afsnit

22 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Gældende fra 1. marts 2013 for angivelsen af de særlige erhvervsfaglige kompetencer, eleven skal udvikle gennem skoleundervisningen og praktikuddannelsen Afsluttende bedømmelse Trin 1 Social- og sundhedshjælperuddannelsen Standpunktskarakterer i grundfag og områdefag Trin 1 Ved afslutning af Skoleperiode 1 foretager underviserne en bedømmelse af elevens standpunkt, i form af delkarakterer i såvel områdefag som grundfag. o Faget arbejdsmiljø og ergonomi afsluttes i skoleperiode 1 med en standpunktsbedømmelse Ved afslutning af Skoleperiode 2 foretager underviserne en standpunktsbedømmelse af elevens standpunkt i såvel områdefag som grundfag i form af standpunktskarakterer. o Standpunktsbedømmelsen afgives inden det udtrukne fag offentliggøres Prøver i områdefag/grundfag Trin 1 I Skoleperiode 2 aflægges prøve i ét af områdefagene eller ét af grundfagene dansk eller naturfag, udtrukket af Undervisningsministeriet. De øvrige område- og grundfag afsluttes med den standpunktskarakter, der er afgivet ved afslutningen af undervisningen i faget. Når prøve er aflagt, træder prøvekarakteren i stedet for den tilsvarende standpunktskarakter og indgår i eventuelle gennemsnitsberegninger på elevens uddannelsesbevis Afsluttende prøve Trin 1 I Skoleperiode 3 aflægger eleven afsluttende mundtlig prøve. Ved den afsluttende prøve trækker eleven en case, som danner grundlag for den mundtlige eksamination Afsluttende bedømmelse Trin 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Standpunktskarakterer i grundfag og områdefag Trin 2 Ved afslutning af Skoleperiode 1 foretager underviserne en bedømmelse af elevens standpunkt, i form af delkarakterer i såvel områdefag som grundfag. Ved afslutning af Skoleperiode 2 foretager underviserne en standpunktsbedømmelse af elevens standpunkt i grundfag i form af standpunktskarakterer. o Standpunktsbedømmelsen afgives inden det udtrukne grundfag offentliggøres. o Områdefag bedømmes i form af delkarakterer. I Skoleperiode 3 foretager underviserne en standpunktsbedømmelse af elevens standpunkt i områdefag i form af en standpunktskarakter. o Standpunktsbedømmelsen afgives inden det udtrukne grundfag offentliggøres Prøver i områdefag/grundfag Trin 2 I Skoleperiode 2 aflægges prøve i ét af grundfagene dansk eller naturfag, udtrukket af Undervisningsministeriet. De øvrige grundfag afsluttes med den standpunktskarakter, der er afgivet ved afslutningen af undervisningen i faget. I Skoleperiode 3 aflægges prøve i ét af områdefagene, udtrukket af Undervisningsministeriet. De øvrige områdefag afsluttes med den standpunktskarakter, der er afgivet ved afslutningen af undervisningen i faget. Når prøve er aflagt, træder prøvekarakteren for grundfag og områdefag i stedet for den tilsvarende standpunktskarakter og indgår i eventuelle gennemsnitsberegninger på elevens uddannelsesbevis. 22